"F¿dt Nansener" - Familien Mohr

Vores tøj syede mor selv, vi var jo de
små, og derfor var der hele tiden tøj fra de
store, der skulle forandres. Matrostøj var
det klassiske med tilhørende matroshue
med papkokarde i siden og navnebånd om
panden - navne som “Danmark” eller andre
skibsnavne. Da de ældste var mindre, fik de
tøj fra Zakariaessens Magasin på Kultorvet -
ifølge notater af Børge.
En ting som brugsforening benyttede
vi os ikke af, måske fordi den lå for langt
væk, måske af andre årsager. Børge har
berettet, at familien tidligere havde været
medlem af Brugsforeningen Christiansborg,
som lå på Frederiksberg Alle ved St.
Thomas.
Nede ved søen lå der på det ene
hjørne en købmand Ibsen og på det andet
en barbersalon, hvor vi blev klippet. Ganske
vist blev vi plysset hvert år om sommeren,
men det stod mor selv for. Hun var ikke
uden håndelag, for på den tid fandtes der
hovedlus i hele skolen, og det spredte sig
med lynets hast til alle børn i kvarteret.
Midlet var seppedille-eddike, som man fik
vasket hele hovedet i, efter man var blevet
plysset. Havde man derfor kradset sig og
fået sår i hovedbunden, sved det som sprit,
og med et håndklæde om hovedet måtte
man døje smerten gennem en hel nat. Så
blev tættekammen taget i brug næste
morgen, og det var en kur, der var effektiv.
De mere alvorlige sygdomme blev vi
forskånet for. Selv har jeg efter sigende
ligget på børnehospitalet i Farimagsgade for
eksem over hele kroppen. Arne har haft
gigtfeber og lå en kort tid på Balders
Hospital. Mor var plaget af astma og
bronkitis gennem hele sit voksenliv, ligesom
hun - så længe jeg kan huske tilbage - altid
havde bind om sine ben for åreknuder. Så
det er vel fatter, der har haft det mest
stabile helbred i familien. Han havde så
afgjort tilløb til hypokonderi, således at
forstå at han var hunderæd for at blive syg.
Vores huslæge, doktor Hamburger, skulle vi
selv betale. Han fik penge en gang om året,
og det ærgrede far umådeligt at skulle
erlægge hans honorar. Størrelsen af dette
kender jeg ikke, men det har vist været
nogenlunde det samme, som man hvert år
gav til skraldemændene og postbudet, når
disse ønskede glædelig jul og godt nytår -
og som de alle forventede at få som tak for
året, der var gået.
Fatter forstod ikke doktor
Hamburger. Han havde jo allerede set, at
Hamburger ikke kunne gøre noget for mor
andet end at være sjælesørger og bortlede
hendes tanker fra sygdommen. Når han var
på besøg, talte de om hendes blomster, og
sammen vandrede de fra stue til stue,
hvorefter han ordinerede lidt Kinadekokt,
hostesaft og lignende. Det drak hun så i
ligeså stort mål, som fatter hældte håreliksir
Mor’s hus i Allinge, Bornholm.