"F¿dt Nansener" - Familien Mohr

Recommendations

Info

dem. Jeg husker, at et af våbnene engang bestod af en fyldt vandkedel ophængt i en lang snor og igen fastgjort i en lang stang. Og med dette svingende om hovedet på sig selv, skabte den pågældende plads om sig. Ufatteligt, at ingen kom til skade under disse slagsmål, men det skete aldrig. Forbud var der nok af. Man måtte ikke banke tæpper i gården efter et bestemt tidspunkt. Jo, man bar sine tæpper ned og hængte dem op over bankestativet, som ellers mest blev benyttet af os drenge til at klatre i. Der måtte heller ikke spilles i gården, hvad der dog ikke forhindrede gårdsangerne i at drage fra gård til gård med alle gadens unger efter sig. Lirekassemanden - eller “onsdagsmanden”, som vi kaldte ham - var en kendt og velset spillemand, som havde sin faste rute, der førte ham til vores ejendom hver onsdag. Vores trappe i Nansensgade nummer 15 var belyst med gaslygter, som senere blev afløst af elektrisk lys. Jeg husker ikke tidspunktet så nøje, men jeg har ikke været større, end at jeg skulle stå på tæer for at tænde det nye elektriske lys. Jeg husker det ganske nøje, fordi Gunnar en dag lukkede døren, så mine fingre kom i klemme, mens jeg - stående på tæerne og med et godt tag i dørkarmen - prøvede at nå kontakten. Også indenfor i lejlighederne blev de gamle petroleums-hejselamper udskiftet med elektrisk lys. Ja, det gik endda så vidt, at fatter lod installere to separate og nøgne pærer i loftet ud over den daglige lysekrone. En pære i hver ende af stuen - uhørt luksuriøst efter datidens målestok. Lejligheden kom man ind i gennem en lang korridor, hvorfra dørene førte ind til henholdsvis herreværelset, dagligstuen og spisestuen. Modsat lå døren til køkkenet og pigekammeret samt køkkentrappen. Med otte børn var det imidlertid nødvendigt med mere plads, end det ene lejemål gav, så mellem vores lejlighed og den tilsvarende i nummer 20 i Thuresensgade blev der slået hul og indsat en dør. Her var der to værelser og et køkken, og vi havde således to køkkener, to hovedtrapper og to køkkentrapper. Her sov mor og far i stuen ud til gaden sammen med den til enhver tid mindste. Nydelig gulmalet dobbeltseng og to natborde med marmorplader og tilhørende potteskab samt en servante også med marmorplade, en stor servantekande og vandskål. I stuen op til soveværelset og ind mod gården lå der - i etagesenge - op til fire drenge og i køkkenet til denne lille lejlighed sov Arne. Lirekasse”person”.
AAse og jeg i trappeopgangen i Nansensgade. I herreværelset i lejligheden i nummer 15 stod de dyre møbler, bogskabet og en kakkelovn med poleret kappe og forniklet skål på toppen. Dagligstuen havde røde plysbetrukne møbler og et rundt bord samt mors skrivebord, hvorfra alle huslejeindbetalinger blev modtaget samt klenodiet, et stueorgel med en drejestol som sæde. Her ved det runde bord blev der spillet utallige lombrespil, et spil som kun far dyrkede, mor spillede aldrig kort. Farbror Peter og et par af deres gode venner, Johannes Petersen og hans kone, var derimod ivrige spillere. Mor talte imens med faster Andrea, som heller ikke kastede sig ud i den slags verdslige sysler. Mor lavede kaffe, og da der altid blev indkøbt kager til kaffen, har vi unger mangfoldige gange stået med døren på klem og iagttaget, om der muligvis blev en kage til overs. Ligeledes blev der indkøbt tre bananer, som blev skåret over og sammen med æbler og pærer anbragt i en frugtglasskål, hvoraf vi havde to. Disse skåle kom senere til at spille en rolle i vores tilværelse, da radioen blev opfundet - men herom senere. Spillet gik gerne lystigt for sig, og meldingerne, som ikke sagde os noget, blev forstærket kraftigt, når medspillerne ikke bar sig rigtigt ad. Så kunne udtryk som “idiot” svirre i luften, og så morede de sig. Spisestuen var domineret af spisebordet, selvom en buffet og en skænk også stod der. Men et bord med fem ben og tre store plader til at forlænge med var selvsagt noget, man fik øje på. Det krævede også plads, når vi sad rundt om og spiste, far i den ene ende ud mod gaden og mor i den anden. Ofte var vi 11 personer til middag, ja undertiden flere, men Dreyer, som var en barndomsven til mor fra Bornholm, var meget ofte med. Desuden stod hoveddøren altid åben af den simple grund, at mor ikke orkede at rende gennem den lange korridor og lukke op, når vi ville ind. Hertil kom, at hjemmet altid var åbent for alle de kammerater, som vi store som små havde, og som i stor udstrækning betragtede det <strong>Mohr</strong>ske hjem som et samlingspunkt. I pigeværelset op til køkkenet sov først Sigurd og senere Margit. Uden for deres vindue og hængende ud over gården var der anbragt en stor trækasse med fint trådnet på forsiden. Et låg gjorde det muligt
Page 1 and 2: “Født Nanser” Minder fra et ri
Page 3 and 4: At være ægte “Nanser” kræver
Page 5 and 6: Gadebelysningen sorterede under lyg
Page 7 and 8: man fyldt en kop med sennep. Ellers
Page 9 and 10: senere sit indtog, så man efterhå
Page 11: Eftermiddagstur langs Peblinge-søe
Page 15 and 16: en juleskinke med ben og det hele e
Page 17 and 18: man selv skulle forsøge at finde,
Page 19 and 20: i sit hår for ikke at miste det. D
Page 21 and 22: gødningsværdien i disse affaldsst
Page 23 and 24: En “rigtig” FDF’er med hvid b
Page 25 and 26: ikke kunne høre, hvad hun sagde, r
Page 27 and 28: kartofler, som var hovedbestanddel
Page 29 and 30: Aase og jeg flyttede med og opleved
Page 31 and 32: Morfar og mormor med Franz, Heini o
Page 33 and 34: I forlovelsestiden foretog vi vores
Page 35 and 36: Jørn og Sven i Sølvgades baggård
Page 37 and 38: jeg syede sejlmagerarbejde osv. Da
Page 39 and 40: lykkedes det hende altid at skaffe
Page 41 and 42: fra sommerhuset i Søborg en tidlig
Page 43 and 44: derfor til byen i Ford’en. Jeg pa
Page 45 and 46: værnepligtig. Herfra var det ikke
Page 48: Til slut et par billeder, der ikke

"F¿dt Nansener" - Familien Mohr

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?