tæt•på•kræft - Kræftens Bekæmpelse

More documents

Recommendations

Info

Kortnyt Unge starter tidligere med tobakken n Unge starter tidligere med at ryge end generationerne før, og det gælder særligt for de dårligst uddannede. Gennemsnitalderen ved rygestart er helt nede på under 15 år for de lavest uddannede unge. Det viser en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse af 45.000 tilfældigt udvalgte danskeres rygning. -Undersøgelsen viser også, at færre unge begynder at ryge. Men det er bekymrende at dem, der gør, starter tidligt. n 252.385 kroner. Det beløb stod på den check, Anne Mau, regionschef for Kræftens Bekæmpelse i Region Sjælland modtog, da et lokalt indsamlingsarrangement på Lolland-Falster var vel overstået. Penge, der alle sammen skal bruges til at forbedre rådgivningstilbuddene på Lolland-Falster. Årets Lollands-Falster indsamling var den anden af slagsen, og resultatet var et næsten dobbelt så stort beløb som sidste år. De 130.000 kroner, der kom ind sidste år, har allerede givet afkast, da der for et par måneder siden åbnede en kræftrådgivningscafé i Nykøbing Falster, hvor der hver mandag eftermiddag er en professionel rådgiver fra Kræftens Bekæmpelse til stede. Derudover vil der i første omgang tilbydes grupper for unge med syge forældre og for efterladte, som ledes af frivillige med professionel bag- 24 Desuden kan vi se, at flertallet af dagligrygerne havde et forbrug af cigaretter på mindst 15 stk. om dagen. Et stort cigaretforbrug og tidlig rygestart gør det sværere at stoppe med at ryge, siger Mette Tuxen Faber, der er forsker i Kræftens Bekæmpelses Afdeling for Virus, Hormoner og Kræft og forfatter til undersøgelsen. Kræftramte skal kende Kræftens Bekæmpelses støttetilbud n I 2009 havde Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger og Kræftlinjen over 88.500 kontakter til patienter og pårørende. Men hver fjerde kræftpatient kender ikke til Kræftens Bekæmpelses gratis patientstøttetilbud. Derfor har Kræftens Bekæmpelse lavet en pjece ’Kræftens Bekæmpelse kan gøre mere for dig, end du tror’. Den skal gøre opmærksom på de støttemuligheder, som findes. -Mange forbinder kun Kræftens Be- Lokale penge forbedrer lokalt rådgivningstilbud grund. Pengene fra årets indsamling skal bruges til at forankre dette tilbud og til at kæmpelse med forskning og forebyggelse, men vi bruger rent faktisk 23 procent af indtægterne på støtte til patienter og pårørende. Den indsats skal vi blive langt bedre til at gøre synligt. Målet er, at alle kræftramte skal kende os. Om de vil bruge os, er op til den enkelte, siger afdelingschef Anne Nissen fra Kræftens Bekæmpelse. www.cancer.dk/raadgivning udvide rådgivningstilbuddene i Maribo såvel som i Nykøbing Falster i takt med, at der opstår behov for det. Foto: Patrick Kirkby
De største fremskridt indenfor kræftforskning n Man skal ikke søge længe på internettet eller i aviserne for at finde nyheder om kræftforskning. Men det kan være svært at gennemskue, hvilke nye forskningsresultater, der kan komme patienter til gode nu eller i snarlig fremtid, og hvilke der mest er spændende, fordi de måske – måske ikke – vil kunne betyde forbedret behandling om lang tid. Overlæge, ph.d. Morten Mau-Sørensen fra Kræftafdelingen på Rigshospitalet har set nærmere på, hvad de vigtigste Herceptin® virker også ved kræft i mavesækken n For første gang viser en undersøgelse, at målrettet behandling med Herceptin har en plads i behandlingen af kræft i mavesækken. Hvis man kombinerer Herceptin med kemoterapi, lever patienter med mavekræft i gennemsnit et par måneder længere, end hvis de udelukkende får kemoterapi. Effekten af behandlingen synes måske beskeden, men patienterne havde meget udbredt kræft, og dermed var deres prognose på forhånd dårlig. Faktisk var effekten af Herceptin lige så stor som i de første undersøgelser af Herceptin til brystkræft. I dag ved vi, at Herceptin helbreder kvinder, der er blevet opereret for brystkræft med HER2 protein i kræftcellerne. Herceptin virker nemlig ved at angribe HER2 proteinet, der sidder på overfladen af 20 procent af al brystkræft. Fremtidsperspektivet er, at Herceptin også vil kunne være med til at helbrede patienter, der er blevet opereret for kræft i mavesækken. fremskridt var i 2009. Tempoet i forskning er højt Morten Mau-Sørensen har taget ud - gangspunkt i, hvad det amerikanske cancer selskab ASCO har udpeget som de mest lovende. Der er nok at tage af, for tempoet i kræftforskningen er højt i øjeblikket. -Det helt afgørende nu i forhold til for 10 år siden er, at vi har en helt ny gruppe af biologiske lægemidler, der bygger på Nyrekræftpatienter lever længere n Hidtid har medicinsk behandling af nyrekræft været meget belastende og kun gavnet ganske få patienter. Faktisk er det usikkert, om medicinsk behandling reelt kunne øge patienternes levetid. Det er der vendt grundigt op og ned på i de seneste år. Flere nye målrettede behandlinger gør, at nyrekræftpatienter kan leve længere. I 2009 er Avastin® og Afinitor® føjet til listen af behandlinger, der er godkendt til nyrekræft. Avastin hæmmer dannelsen af nye blodkar i kræftknu- n Patienter med lymfeknudekræft af typen ’follikulær lymfom’ har et helt særligt protein (idiotype) i kræftknuden. Ud fra væv fra kræftknuderne fremstillede forskerne en unik kræftvaccine – BiovaxID – mod dette protein for hver patient. I gennemsnit holdt vaccinerede patienter sig raske i mere et år længere end dem, der ikke blev vaccineret. Det er første gang, at ægte individuelt skræddersyet behandling har gjort en så stor forskel. Eksperter er dog i tvivl om, hvordan BiovaxID skal kombineres med moderne behandling. Patienterne, der fik Biovax - ID, fik nemlig ikke Rituximab, som er en vigtig del af behandlingen af lymfeknudekræft i dag, Forskningsnyt fra udlandet en ny biologisk forståelse af kræft. De rammer nogle vigtige områder i cellerne, som netop gør dem til kræftceller, og som ikke findes i normale celler. Hvis vi fremover kan målrette endnu mere, vil man måske opnå, at der bliver færre bivirkninger ved kræftbehandlingen, siger Morten Mau-Sørensen. Listen over de største landvindinger i 2009 kan læses på www.cancer.dk/landvindinger2009. Vi giver et par smagsprøver: der. Afinitor angriber et protein (mTOR), som er nødvendig for, at kræften kan vokse. Patienter, som får Avastin sammen med immunterapi, kan se frem til dobbelt så lang tid, uden at kræften vokser sammenlignet med patienter, der kun får immunterapi. Hvis der kommer tilbagefald, er det stadig muligt at gøre en forskel. Afinitor kan nemlig nedsætte væksten af kræft og fordobler tiden til, at kræften på ny forværres sammenlignet med patienter, der får placebo. Individuelt fremstillet vaccine giver patienter med lav-risiko lymfeknudekræft ekstra tid 25
Page 1 and 2: Nr. 2 · Juni 2010 · 8. årgang |
Page 3 and 4: Frugt og grønt er ikke et mirakelm
Page 5 and 6: Ketty Olesen husker tydeligt, hvor
Page 7 and 8: Ruth og Flemming Hultqvist nyder li
Page 9 and 10: Kemoterapi kan give mange bivirknin
Page 11 and 12: Stranden giver flest solskoldninger
Page 13 and 14: Personen Mennesket BLÅ BOG Navn: L
Page 15 and 16: Vi kan ikke løse problemerne, men
Page 17 and 18: man ved, at især de større polypp
Page 19 and 20: Jeg frygter virkelig at se deres ud
Page 21 and 22: Venner af huset Ingrid og Erik Bach
Page 23: Kræftens Bekæmpelses Videnskabeli
Page 27 and 28: Johnni Hansens undersøgelse omfatt
Page 29 and 30: Netbutikken Webshoppen har fået ny
Page 31: Kræftrådgivninger Landsdækkende

tæt•på•kræft - Kræftens Bekæmpelse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?