Rummelighedens rammer. Ansættelsesmuligheder for personer ...

omfang ikke kan overføres direkte til en forståelse af, hvilke personer
der kan opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.
Et andet kriterium for vurderingen af, hvem der kan opnå tilknytning
til arbejdsmarkedet, er refusionsmulighederne til en arbejdsgiver.
En jobkonsulent udtrykker det på følgende måde:
“Jeg kan ikke sige, hvilke lag vi ikke kan tage. Måske de vandrette …
Vi har medarbejdere, der er ude, som ikke har nogen arbejdsevne, hvor
det handler om ren integration i samfundet. Som har højeste pension”
(Konsulent for personer med udviklingshæmning).
Den forskellige vurdering af personernes mulighed for at opnå tilknytning
til arbejdsmarkedet knytter sig således både til en flydende
grænse mellem personer med udviklingshæmning og personer, der
er sent udviklede, og til forskellige definitioner af arbejde og beskæftigelse.
Beskæftigelsesindsatsen
Mennesker med udviklingshæmning er tidligere blevet anbragt på
store institutioner med integrerede botilbud og aktivitet/beskæftigelse
(Gunnarsen, C., m.fl., 2003). I praksis afspejler dette sig – ifølge en
konsulent – i, at der ikke er tradition for at tænke børn med udviklingshæmning
i forhold til arbejdsmarkedet.
“Vi har ikke nogle forventninger til dem. Og fordi vi ikke har nogle
forventninger til dem, så giver vi dem ikke nogle basale forudsætninger
for at leve op til dem. Og fordi de ikke har nogle basale forudsætninger,
så passer de ind på et værksted, og så bliver profetien selvopfyldende, og
vi siger: ‘jamen de kan jo heller ikke noget’. Jeg kan ikke forestille mig
en elev i femte klasse, der ikke bliver spurgt af sin far og mor: ‘Hvad vil
du være når du bliver stor?’ Men det glemmer vi helt for den her gruppe”
(Konsulent for personer med udviklingshæmning).
Andre konsulenter peger på, at denne tradition i høj grad er ved
at ændre sig, så man også i specialskolesystemet i stigende omfang
tilrettelægger erhvervsrettede skoletilbud.
Ifølge jobkonsulenterne startede der en egentlig beskæftigelsesindsats
over for personer med udviklingshæmning i midten af 1990’erne.
D E T R E G R U P P E R S M U L I G H E D E R O G S Æ R L I G E B E H O V F O R S T Ø T T E
89