Rummelighedens rammer. Ansættelsesmuligheder for personer ...

Personer med selvoplevet sindslidelse
adskiller sig fra personer uden handicap
Med udgangspunkt i survey- og registerdata har det været muligt at
belyse, hvordan personer med selvoplevet sindslidelse adskiller sig fra
personer med fysisk handicap og fra personer helt uden handicap. I
kortlægningen kom det frem, at personer med sindslidelse adskiller
sig væsentligt fra personer uden handicap, mens de i mange tilfælde
har samme kendetegn og arbejdsmarkedstilknytning som personer
med fysisk handicap.
• Det ser ud til, at der er et særligt problem for unge med sindslidelse,
som ikke altid bliver “opdaget”. Og derfor ikke får den hjælp,
de har behov for til for eksempel færdiggørelsen af en uddannelse
• Det er vigtigt for personer med sindslidelse at få en uddannelse,
da uddannelsesniveauet tydeligvis har betydning for tilknytningen
til arbejdsmarkedet
• Der er mange personer med sindslidelse, der arbejder på ordinære
vilkår, og det vides ikke om denne gruppe faktisk får den støtte,
de har behov for
• Socialt netværk og/eller forpligtelsen over for for eksempel børn
har tydeligvis en positiv indflydelse på arbejdsmarkedstilknytningen
• Kvinder med sindslidelse er en udsat gruppe, idet der er en højere
andel af kvinder end mænd, der er uden for arbejdsmarkedet
Mulighederne er der – de skal
bare bruges
Undersøgelsen har vist, at der helt konkret er tre huller i lovgivningen
som med fordel kunne lukkes, hvis man ønsker at forbedre
mulighederne for at få denne målgruppe i beskæftigelse (permanent
støtteperson, midlertidig mentor til personer i fleksjob og brug af
isbryderordning uafhængigt af uddannelse). Men lige så vigtigt har
undersøgelsen vist, at den nuværende lovgivning faktisk giver et godt
udgangspunkt for at understøtte personer med nedsat arbejdsevne af
sociale og/eller psykiske årsager i processen hen mod et ansættelsesforhold.
Problemet er altså ikke kun manglende lovhjemmel, men
også en kombination af kompleks lovgivning, manglende viden om
mulighederne i samme lovgivning, mange forskellige aktører, der
ikke altid får koordineret indsatsen mest hensigtsmæssigt.
R E S U M E
7