Rummelighedens rammer. Ansættelsesmuligheder for personer ...

More documents

Recommendations

Info

De interviewede jobkonsulenter peger på en række områder, som beskæftigelsesindsatsen for personer med sindslidelse med fordel kan tilrettelægges ud fra, nemlig: særlig viden om feltet mellem personer med sindslidelser og arbejdsmarkedet, tid til afklaring, kontinuitet i processen og en støtteperson samt muligheden for at bruge værksteder og revalideringsinstitutioner som base eller mellemstation i tæt tilknytning til arbejdsmarkedet. Derud over peger konsulenterne på behovet for information til virksomhederne som væsentlige faktorer i beskæftigelsesindsatsen for personer med sindslidelse. Jobkonsulenterne nævner også forskellige barrierer i beskæftigelsesindsatsen. Herunder manglende kontinuitet i systemet, en for problemorienteret tilgang samt manglende fokus på etablering af job med løntilskud som tre væsentlige barrierer i beskæftigelsesindsatsen. Derud over peger konsulenterne på angst i virksomhederne over for netop denne gruppe som en barriere for ansættelse af personer med sindslidelse. Beskæftigelsesindsatsen kræver tid til afklaring Alle konsulenterne peger på, at beskæftigelsesindsatsen for personer med sindslidelse kræver tid til afklaring. En jobkonsulent i et amtsligt jobtilbud, der primært etablerer job med løntilskud for førtidspensionister, sammenligner beskæftigelsesindsatsen med den kommunale beskæftigelsesindsats og siger: “Vi er bedre til det, fordi vi ikke har de store sagsmængder, og fordi vi har en anden ekspertise på området for de her særlige grupper med funktionsnedsættelser” (Jobkonsulent for personer med sindslidelse). Konsulenterne pointerer endvidere, at afklaringsfasen, der i mange tilfælde udgøres af en forrevalidering, er et vigtigt område i beskæftigelsesindsatsen: “I 90 pct. af sagerne er det forrevalideringen og afklaringsperioden, der er meget vigtig og sårbar. De skal prøve sig selv af, og nogen kommer ud i praktik, og man er ny, og nogen synes, det bliver for meget. Og hvad kan holde, og hvad kan ikke holde” (Psykiatrisk jobkonsulent på rådgivningscenter). Konsulenterne for personer med sindslidelse betragter i vid udstrækning afklaringsfasen som en proces, hvor personen i en periode prøver sig selv af i en arbejdssituation. Og efterfølgende kan vedkom- D E T R E G R U P P E R S M U L I G H E D E R O G S Æ R L I G E B E H O V F O R S T Ø T T E 73
mende have behov for en periode, hvor han/hun opnår øget indsigt i, hvad der skal til, for at et arbejdsforhold kan fortsætte i en længere periode: “75 pct. af vores forrevalideringsforløb foregår i en eller anden udstrækning i samarbejde med det almindelige arbejdsmarked. Det er færre og færre, hvor vi bruger vores interne værksteder. Det gør vi som redskab i en forberedende del. Og måske også hvis man har fået sig nogle erfaringer derude om, at det her var vidst lidt for optimistisk … tilbage og snakke om, hvad gør vi så, og lære nogle nye kompetencer. Så bruger vi vores værksteder. Vi tænker meget i matchet som proces” (Psykiatrisk jobkonsulent på revalideringscenter). Konsulenterne peger alle på vigtigheden af, at beskæftigelsesindsatsen tilrettelægges som et balanceret samspil mellem fokus på arbejdsmarkedet og tid til afklaring, så processen ikke forceres med risiko for, at et arbejdsforhold må afbrydes. Ansættelse af en støtteperson på arbejdspladsen Flere jobkonsulenter peger på, at personer med sindslidelse – både i forbindelse med indslusning til arbejdsmarkedet, men også under en ansættelse – kan have behov for at have tilknyttet en støtteperson. Støttepersonen kan med fordel have specialviden inden for det psykiatriske felt, men det kan også være en udvalgt kollega fra arbejdspladsen. Hvis personen med sindslidelse kender støttepersonen fra før ansættelsen, kan det bidrage til, at personen oplever en vis form for kontinuitet i overgangen til arbejdsmarkedet. Fire jobkonsulenter for personer med sindslidelse opstiller i bogen Man må sno sig, sagde ålen en firedelt model som arbejdsmetode til formidling af job til sindslidende: afklaring, jobsøgning, jobplacering og jobopfølgning (Jensen, m.fl., 2000). Denne metode forløber således hen over overgangen til arbejdsmarkedet. Flere af de interviewede jobkonsulenter finder i tråd hermed, at det ville være hensigtsmæssigt, hvis de kunne fortsætte som støtte/kontaktpersoner også under etablering af job, i en indkøringsfase og eventuelt være tilknyttet som en slags efterværn eller udrykningstjeneste som en permanent ordning: 74 D E T R E G R U P P E R S M U L I G H E D E R O G S Æ R L I G E B E H O V F O R S T Ø T T E
Page 1 and 2:
RUMMELIGHEDENS R AMMER Ansættelses
Page 3 and 4:
F O RO R D Denne rapport beskriver
Page 5 and 6:
R E S U M E Formålet med denne und
Page 7 and 8:
ikke afsættes tilstrækkelig tid f
Page 9 and 10:
I N D HOL D 8 F O RO R D 2 R E S U
Page 11:
6 R E G I S T E R- O G 146 S U RV E
Page 14 and 15:
Undersøgelsens baggrund Baggrunden
Page 16 and 17:
en midlertidig mentor for personer
Page 18 and 19:
I forvaltningen af lovene er der li
Page 20 and 21:
de tre persongrupper kan der være
Page 22 and 23:
Diskussion og perspektiver Undersø
Page 24 and 25: dersøgelse rettet mod denne gruppe
Page 26 and 27: få flere personer med handicap i b
Page 28 and 29: 1. Hvilke muligheder og barrierer e
Page 30 and 31: en person med nedsat arbejdsevne af
Page 32 and 33: med nedsat arbejdsevne af sociale o
Page 34 and 35: har nedsat arbejdsevne af psykiske
Page 37 and 38: K A P I T E L 3 M U L IGH E DE R O
Page 39 and 40: • Værksteder og beskyttet beskæ
Page 41 and 42: hæmning ofte vedrører evnen til a
Page 43 and 44: Desuden oplever konsulenterne, at f
Page 45 and 46: Job med løntilskud til førtidspen
Page 47 and 48: er uddybet i afsnittene, der vedrø
Page 49 and 50: Ifølge lovens § 22 ophører udbet
Page 51 and 52: “Korteste vej til arbejdsmarkedet
Page 53 and 54: “Der er jo masser af projekter p
Page 55 and 56: Barrierer i forvaltningen af loven
Page 57 and 58: K A P I T E L 4 DE T R E G RU PPE R
Page 59 and 60: “Det vil ofte dreje sig om mennes
Page 61 and 62: Samspil mellem kompensationsstrateg
Page 63 and 64: Flere steder i især Europa, men og
Page 65 and 66: skuffelser både for personen med h
Page 67 and 68: Hjerneskaden kan også medføre fys
Page 69 and 70: holde af, når de kommer hjemad, og
Page 71 and 72: seks måneder. Så kommer en lang r
Page 73: en arbejdsplads. Så det er betydel
Page 77 and 78: telse af personen med sindslidelse
Page 79 and 80: En problemorienteret tilgang på re
Page 81 and 82: tilknytning til psykiatrien, som ik
Page 83 and 84: frem til, er det rigtige … Det ha
Page 85 and 86: kan være svært at finde job, der
Page 87 and 88: eskæftigelse bliver den eneste mul
Page 89 and 90: “Mental retardering omfatter en t
Page 91 and 92: Indsatsen fremstår meget forskelli
Page 93 and 94: uddannelse, arbejdstræning og træ
Page 95 and 96: Nogle konsulenter peger på behovet
Page 97 and 98: man noget ekstra støtte, vil der v
Page 99 and 100: pladsen måske bliver lidt mere soc
Page 101 and 102: Ifølge en konsulent for personer,
Page 103 and 104: det. Disse muligheder er influeret
Page 105 and 106: De interviewede jobkonsulenter for
Page 107 and 108: De forskellige muligheder og barrie
Page 109 and 110: K A P I T E L 5 C A S E S T U DI E
Page 111 and 112: en kommuneskole, en mindre produkti
Page 113 and 114: en idé om, hvilke kompetencer og p
Page 115 and 116: “At vi ikke har noget at miste re
Page 117 and 118: • Arbejdsgiveren føler et social
Page 119 and 120: “For så går snakken rundt omkri
Page 121 and 122: arbejdsgiver som ansattes side. Det
Page 123 and 124: lige meget, nu har vi fået det på
Page 125 and 126:
kommunen er forløbet på. Dog næv
Page 127 and 128:
• Den ansatte havde et langsomt a
Page 129 and 130:
I den forbindelse kan det nævnes,
Page 131 and 132:
Det er altså en stor fordel, hvis
Page 133 and 134:
“Når han ikke bliver sat til det
Page 135 and 136:
- primært manglende tid og oversku
Page 137 and 138:
ligere ansættelser på særlige vi
Page 139 and 140:
Ovenstående kollega konstaterer de
Page 141 and 142:
det. Risikoen for at gøre det bliv
Page 143 and 144:
Eller som en kollega formulerer det
Page 145 and 146:
de særlige hensyn, der måtte vær
Page 147 and 148:
K A P I T E L 6 R E G I S T E R- O
Page 149 and 150:
undersøgelsen er at belyse, hvor m
Page 151 and 152:
Tabel 6.1 Den 16-64-årige befolkni
Page 153 and 154:
Tabel 6.2 Personer, der oplyser at
Page 155 and 156:
Tabel 6.4 Personer, der oplyser at
Page 157 and 158:
ledige med sindslidelse sammenligne
Page 159 and 160:
Tabel 6.6 Langtidssygemeldte person
Page 161 and 162:
Tabel 6.8 Har virksomheden for tide
Page 163 and 164:
Tabel 6.10 Virksomheders holdning t
Page 165:
164 og skal vægtes højt, når der
Page 168 and 169:
Bilagstabel 6.1 Personer med fysisk
Page 170 and 171:
Bilagstabel 6.3 Personer med fysisk
Page 173 and 174:
B I L A G 1 I N T E RV I E WGU I DE
Page 175 and 176:
B I L A G 2 S P Ø RG E GU I DE S 1
Page 177:
3. Ansættelsen, som den fungerer i
Page 180 and 181:
Buhrkall, L. (2004) Den psykiatrisk
Page 182 and 183:
Holt, H., m.fl. (2003) Virksomheder
Page 184 and 185:
Rørbækcentret (1999) Sindslidende
Page 187 and 188:
SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTETS UDGI V
Page 189 and 190:
03:27 Bach, H.B. & Boll, J.: De sva
Page 191 and 192:
RUMMELIGHEDENS RAMMER Ansættelsesm
show all

Rummelighedens rammer. Ansættelsesmuligheder for personer ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?