Rummelighedens rammer. Ansættelsesmuligheder for personer ...

More documents

Recommendations

Info

gået med ventetider i systemet, eller fordi personens begrænsninger i arbejdsevnen først kan afklares efter et år. Endelig kan det tage lang tid for personen at erkende sin begrænsning og modtage den relevante støtte. Egen motivation og tidligere erfaring med arbejdsmarkedet Egen motivation og tidligere erfaring med arbejdsmarkedet er ifølge jobkonsulenterne to centrale faktorer for fastholdelse/integration. Personer med hjerneskade er ifølge jobkonsulenterne ofte meget motiverede for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Da en af de hjerneskadede i undersøgelsen bliver spurgt, hvad der gjorde fastholdelsen af ham mulig, fremhæver han da også netop sin lyst til at arbejde: “Det [der har gjort fastholdelsen mulig] er jo for det første, at jeg trods alt er kommet mig så meget over mine fysiske skader. Det andet er, at jeg har bevaret min lyst til at komme ud blandt andre mennesker. Og så selvfølgelig også at jeg kan sgu’ ikke andet end at arbejde med teknik” (Person med hjerneskade). Denne stærke motivation er en vigtig drivkraft for, at personerne fastholder tilknytning til arbejdsmarkedet, efter skaden er opstået. En konsulent oplever, at motivationen knytter sig til personens forhold til arbejdet før skaden. Personer, der i høj grad har identificeret sig med deres arbejde før skaden, er meget motiverede, mens personer, der i højere grad har arbejdet for at tjene penge, i højere grad orienterer sig mod muligheden for pension. Personlige erfaringer med at være på en arbejdsplads er ligeledes en vigtig faktor for arbejdsmarkedstilknytning. 12 “Det er betydeligt mere kompliceret at integrere en ung på arbejdsmarkedet, som har fået en hjerneskade, mens han gik i folkeskolen eller gymnasiet. For de har jo ikke deres arbejdspladsviden, det har de unge jo ikke. Så de skal både lære sig selv at kende med en hjerneskade og en ny identitet. Og så skal de lære at finde ud af, hvordan de gør på 12. Se også Wagner, A.K., m.fl., 2002. D E T R E G R U P P E R S M U L I G H E D E R O G S Æ R L I G E B E H O V F O R S T Ø T T E 71
en arbejdsplads. Så det er betydeligt mere komplekst” (Konsulent for personer med hjerneskade). Jobkonsulenten peger altså på, at samspillet mellem alder og arbejdsmarkedstilknytning i forhold til, hvornår skaden er indtruffet, har betydning for integration på arbejdsmarkedet. I rapporten om arbejdsintegration af hjerneskadede fremgår det, at 37 pct. af deltagerne var under 30 år. “Dvs. unge som knapt var kommet i gang med et arbejdsliv” (Hjerneskadecentret, 1997, p. 41).I en artikel fra behandlingstilbuddet Fjordbo fremgår det, at der er en gruppe unge, som forsøger at udnytte deres potentialer i det etablerede system, men som ikke magter det, og at disse unge er i stor fare for at ende i en social deroute. 13, 14 Flere projekter og erfaringer peger således på, at gruppen af unge, der erhverver en hjerneskade, har særlige behov i forhold til integration på arbejdsmarkedet. Personer med sindslidelse Beskæftigelsesindsatsen Der er siden midten af 1990’erne sket et øget fokus på beskæftigelsesindsatsen for personer med sindslidelser (Knudsen, H., 2000) – både ved udvikling af arbejdsmarkedsrettede aktiviteter i tilknytning til væresteder (Stenbak, E., 1997) og ved revalideringsprojekter, der retter sig mod netop denne persongruppe og gennem vidensskabende netværk som for eksempel JOBFORS. 15,16,17 13. Fjordbo er et socialpædagogisk opholdssted under Vejlefjord Centret, som tilbyder behandling og genoptræning til unge hjerneskadede fra 17–25 år. Jf. www.hjerneskader.dk. 14. Gruppen defineres som “Unge som har potentiale til uddannelse eller beskæftigelse – hvis de fik den nødvendige støtte over tid – men som pga. kombination af manglende praktiske, uddannelsesmæssige og sociale kompetencer og de kognitive følgevirkninger ikke er i stand til at erkende nødvendigheden af støtte i hverdagen”. 15. “Fra værested til aktivitetssted – en evaluering af socialpsykiatriske indsatser med fokus på aktivitet og beskæftigelse”, SUS, Stenbak, E., 1997. 16. Eksempelvis Århus Amt. Jf. rapporten “Kobling og stabilisering af sindslidende på arbejdsmarkedet”, november 2003. 17. Projekt JOBFORS er et projekt, der har til formål at producere yderligere viden om, hvordan man på alle planer i jobskabelsesforløbet udvikler metoder og procedurer for at skabe varige jobforløb. Center for Evaluering, Psykiatrien i Århus, har fået penge fra Socialministeriet til dette projekt. www.ceps.suite.dk/jobfors.html. 72 D E T R E G R U P P E R S M U L I G H E D E R O G S Æ R L I G E B E H O V F O R S T Ø T T E
Page 1 and 2:
RUMMELIGHEDENS R AMMER Ansættelses
Page 3 and 4:
F O RO R D Denne rapport beskriver
Page 5 and 6:
R E S U M E Formålet med denne und
Page 7 and 8:
ikke afsættes tilstrækkelig tid f
Page 9 and 10:
I N D HOL D 8 F O RO R D 2 R E S U
Page 11:
6 R E G I S T E R- O G 146 S U RV E
Page 14 and 15:
Undersøgelsens baggrund Baggrunden
Page 16 and 17:
en midlertidig mentor for personer
Page 18 and 19:
I forvaltningen af lovene er der li
Page 20 and 21:
de tre persongrupper kan der være
Page 22 and 23: Diskussion og perspektiver Undersø
Page 24 and 25: dersøgelse rettet mod denne gruppe
Page 26 and 27: få flere personer med handicap i b
Page 28 and 29: 1. Hvilke muligheder og barrierer e
Page 30 and 31: en person med nedsat arbejdsevne af
Page 32 and 33: med nedsat arbejdsevne af sociale o
Page 34 and 35: har nedsat arbejdsevne af psykiske
Page 37 and 38: K A P I T E L 3 M U L IGH E DE R O
Page 39 and 40: • Værksteder og beskyttet beskæ
Page 41 and 42: hæmning ofte vedrører evnen til a
Page 43 and 44: Desuden oplever konsulenterne, at f
Page 45 and 46: Job med løntilskud til førtidspen
Page 47 and 48: er uddybet i afsnittene, der vedrø
Page 49 and 50: Ifølge lovens § 22 ophører udbet
Page 51 and 52: “Korteste vej til arbejdsmarkedet
Page 53 and 54: “Der er jo masser af projekter p
Page 55 and 56: Barrierer i forvaltningen af loven
Page 57 and 58: K A P I T E L 4 DE T R E G RU PPE R
Page 59 and 60: “Det vil ofte dreje sig om mennes
Page 61 and 62: Samspil mellem kompensationsstrateg
Page 63 and 64: Flere steder i især Europa, men og
Page 65 and 66: skuffelser både for personen med h
Page 67 and 68: Hjerneskaden kan også medføre fys
Page 69 and 70: holde af, når de kommer hjemad, og
Page 71: seks måneder. Så kommer en lang r
Page 75 and 76: mende have behov for en periode, hv
Page 77 and 78: telse af personen med sindslidelse
Page 79 and 80: En problemorienteret tilgang på re
Page 81 and 82: tilknytning til psykiatrien, som ik
Page 83 and 84: frem til, er det rigtige … Det ha
Page 85 and 86: kan være svært at finde job, der
Page 87 and 88: eskæftigelse bliver den eneste mul
Page 89 and 90: “Mental retardering omfatter en t
Page 91 and 92: Indsatsen fremstår meget forskelli
Page 93 and 94: uddannelse, arbejdstræning og træ
Page 95 and 96: Nogle konsulenter peger på behovet
Page 97 and 98: man noget ekstra støtte, vil der v
Page 99 and 100: pladsen måske bliver lidt mere soc
Page 101 and 102: Ifølge en konsulent for personer,
Page 103 and 104: det. Disse muligheder er influeret
Page 105 and 106: De interviewede jobkonsulenter for
Page 107 and 108: De forskellige muligheder og barrie
Page 109 and 110: K A P I T E L 5 C A S E S T U DI E
Page 111 and 112: en kommuneskole, en mindre produkti
Page 113 and 114: en idé om, hvilke kompetencer og p
Page 115 and 116: “At vi ikke har noget at miste re
Page 117 and 118: • Arbejdsgiveren føler et social
Page 119 and 120: “For så går snakken rundt omkri
Page 121 and 122: arbejdsgiver som ansattes side. Det
Page 123 and 124:
lige meget, nu har vi fået det på
Page 125 and 126:
kommunen er forløbet på. Dog næv
Page 127 and 128:
• Den ansatte havde et langsomt a
Page 129 and 130:
I den forbindelse kan det nævnes,
Page 131 and 132:
Det er altså en stor fordel, hvis
Page 133 and 134:
“Når han ikke bliver sat til det
Page 135 and 136:
- primært manglende tid og oversku
Page 137 and 138:
ligere ansættelser på særlige vi
Page 139 and 140:
Ovenstående kollega konstaterer de
Page 141 and 142:
det. Risikoen for at gøre det bliv
Page 143 and 144:
Eller som en kollega formulerer det
Page 145 and 146:
de særlige hensyn, der måtte vær
Page 147 and 148:
K A P I T E L 6 R E G I S T E R- O
Page 149 and 150:
undersøgelsen er at belyse, hvor m
Page 151 and 152:
Tabel 6.1 Den 16-64-årige befolkni
Page 153 and 154:
Tabel 6.2 Personer, der oplyser at
Page 155 and 156:
Tabel 6.4 Personer, der oplyser at
Page 157 and 158:
ledige med sindslidelse sammenligne
Page 159 and 160:
Tabel 6.6 Langtidssygemeldte person
Page 161 and 162:
Tabel 6.8 Har virksomheden for tide
Page 163 and 164:
Tabel 6.10 Virksomheders holdning t
Page 165:
164 og skal vægtes højt, når der
Page 168 and 169:
Bilagstabel 6.1 Personer med fysisk
Page 170 and 171:
Bilagstabel 6.3 Personer med fysisk
Page 173 and 174:
B I L A G 1 I N T E RV I E WGU I DE
Page 175 and 176:
B I L A G 2 S P Ø RG E GU I DE S 1
Page 177:
3. Ansættelsen, som den fungerer i
Page 180 and 181:
Buhrkall, L. (2004) Den psykiatrisk
Page 182 and 183:
Holt, H., m.fl. (2003) Virksomheder
Page 184 and 185:
Rørbækcentret (1999) Sindslidende
Page 187 and 188:
SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTETS UDGI V
Page 189 and 190:
03:27 Bach, H.B. & Boll, J.: De sva
Page 191 and 192:
RUMMELIGHEDENS RAMMER Ansættelsesm
show all

Rummelighedens rammer. Ansættelsesmuligheder for personer ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?