Rummelighedens rammer. Ansættelsesmuligheder for personer ...

More documents

Recommendations

Info

det er mere generelt – en hjerneskade er et usynligt handicap” (Person med hjerneskade). Den anden person med hjerneskade, der indgår i caseanalysen, beretter på lignende vis, hvordan handicappets usynlighed kan gøre det svært for kollegaer at se, hvad han kan klare rent arbejdsmæssigt: “Det har været svært somme tider for folk at forstå, at man har det, som man har det, fordi man ikke umiddelbart lige kan se, at man måske har nogle ting. Jeg vil ikke sige, det er udpræget, men der er alligevel nogle kollegaer, der kommer og siger, “arj, det kan sku ikke passe, du ikke lige kan gøre det”. Det er svært så at skære igennem og sige “ jamen sådan er det sgu” … Det er ligesom mere håndgribeligt, når man kan se, at der er nogen, som kommer med en krykke … så ved man, hvad der er galt. Men når det er noget herinde bag [peger på hovedet], så er der ligesom sådan nogle mærkelige fordomme og tanker, og er det nu rigtigt og ditten og datten” (Person med hjerneskade). Ifølge jobkonsulenterne har skadens størrelse ikke altid direkte betydning for arbejdsevnen, idet lette hjerneskader, der medfører for eksempel manglende overblik i omstillingsfaser, kan medføre et stort handicap i konkrete jobs, hvor en fysisk skade, der umiddelbart kunne vurderes mere invaliderende, måske i højere grad ville kunne kompenseres i jobbet. Desuden oplever jobkonsulenterne, at en nedsættelse af arbejdsevnen efter lettere hjerneskader i nogle tilfælde ikke har samme opmærksomhed ved udskrivning fra hospitalet som moderate hjerneskader, hvilket i værste fald kan medføre, at personens behov for støtte først opdages, når vedkommende må opgive sit arbejde. Det tager ofte mere end et år En konsulent har erfaring med, at det på grund af ventetid i systemet og skadernes karakter ofte tager mere end et år for personer, der rammes af en moderat hjerneskade, før de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet: “Folk, der rammes af hjerneskade, bliver ramt på en måde, så de ikke bare kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. De er ikke raske, når de udskrives fra sygehuset […]Folk med hjerneskade kan ikke ordnes på et år. Folk der får en hjerneskade, de ligger typisk på sygehuset fire til D E T R E G R U P P E R S M U L I G H E D E R O G S Æ R L I G E B E H O V F O R S T Ø T T E 69
seks måneder. Så kommer en lang række af dem hjem i en periode, og så kommer en lang række af dem videre til noget ambulant eller anden genoptræning uden for sygehus regi. Og så er der gået et år, for der er også ventetid de steder, og vi er ikke kommet i nærheden af arbejdsmarkedet endnu” (Konsulent for personer med hjerneskade). Denne ventetid omtales også i Klok, L. (1999), hvor det beskrives, at den kan opleves som et “frustrerende tomrum, hvor der ikke er struktur på hverdagen” og “det bør tilstræbes at undgå en sådan overgangsperiode” (Klok, L., 1999, p. 105). Varigheden knytter sig også til skadens karakter. Ifølge rapporten “Arbejdsintegration af hjerneskadede” (Hjerneskadecentret 1997) viser erfaringer fra projektet, at mange har behov for langvarig optræning for at kunne opnå indsigt i problemerne, bearbejde den ændrede livssituation og nå frem til realistiske erhvervs-/uddannelsesmål. “Der er tale om forhold, som mange mennesker, der kommer ud for store livsændringer, har behov for at bearbejde, men som for hjerneskadede kompliceres af, at de er skadet erkendelsesmæssigt” (Hjerneskadecentret, 1997, p. 57). Ifølge Årsrapport fra Hjerneskadeteamet i Vejle Amt (2003) kan der i nogle tilfælde ske generhvervelse af funktionsområder i op til et år efter skadestidspunktet. I rapporten fremgår det, at der skal tages højde for disse følgevirkninger, og at det derfor kan være nødvendigt at vente med at afklare arbejdsevnen til efter et år. At det kan tage lang tid at komme sig efter en hjerneskade og finde ud af, hvad man efterfølgende er i stand til, er en af de hjerneskadede ansatte et godt eksempel på. På spørgsmålet om, hvor lang tid genoptræningen tog, lyder svaret således, “jamen, den er jeg i gang med endnu”, på trods af at det er ca. seks år siden hjerneskaden indtraf. Ifølge en konsulent har personer med hjerneskade ofte behov for sygedagpenge i to år. Jobkonsulenten oplever, at reglerne om forlængelse af sygedagpenge kan være en barriere for integration af mennesker der, har skader, som medfører, at der ikke foreligger en erhvervsmæssig afklaring. Der kan være flere årsager til, at en afklaring tager mere end et år. Det kan være, fordi noget af tiden er 70 D E T R E G R U P P E R S M U L I G H E D E R O G S Æ R L I G E B E H O V F O R S T Ø T T E
Page 1 and 2:
RUMMELIGHEDENS R AMMER Ansættelses
Page 3 and 4:
F O RO R D Denne rapport beskriver
Page 5 and 6:
R E S U M E Formålet med denne und
Page 7 and 8:
ikke afsættes tilstrækkelig tid f
Page 9 and 10:
I N D HOL D 8 F O RO R D 2 R E S U
Page 11:
6 R E G I S T E R- O G 146 S U RV E
Page 14 and 15:
Undersøgelsens baggrund Baggrunden
Page 16 and 17:
en midlertidig mentor for personer
Page 18 and 19:
I forvaltningen af lovene er der li
Page 20 and 21: de tre persongrupper kan der være
Page 22 and 23: Diskussion og perspektiver Undersø
Page 24 and 25: dersøgelse rettet mod denne gruppe
Page 26 and 27: få flere personer med handicap i b
Page 28 and 29: 1. Hvilke muligheder og barrierer e
Page 30 and 31: en person med nedsat arbejdsevne af
Page 32 and 33: med nedsat arbejdsevne af sociale o
Page 34 and 35: har nedsat arbejdsevne af psykiske
Page 37 and 38: K A P I T E L 3 M U L IGH E DE R O
Page 39 and 40: • Værksteder og beskyttet beskæ
Page 41 and 42: hæmning ofte vedrører evnen til a
Page 43 and 44: Desuden oplever konsulenterne, at f
Page 45 and 46: Job med løntilskud til førtidspen
Page 47 and 48: er uddybet i afsnittene, der vedrø
Page 49 and 50: Ifølge lovens § 22 ophører udbet
Page 51 and 52: “Korteste vej til arbejdsmarkedet
Page 53 and 54: “Der er jo masser af projekter p
Page 55 and 56: Barrierer i forvaltningen af loven
Page 57 and 58: K A P I T E L 4 DE T R E G RU PPE R
Page 59 and 60: “Det vil ofte dreje sig om mennes
Page 61 and 62: Samspil mellem kompensationsstrateg
Page 63 and 64: Flere steder i især Europa, men og
Page 65 and 66: skuffelser både for personen med h
Page 67 and 68: Hjerneskaden kan også medføre fys
Page 69: holde af, når de kommer hjemad, og
Page 73 and 74: en arbejdsplads. Så det er betydel
Page 75 and 76: mende have behov for en periode, hv
Page 77 and 78: telse af personen med sindslidelse
Page 79 and 80: En problemorienteret tilgang på re
Page 81 and 82: tilknytning til psykiatrien, som ik
Page 83 and 84: frem til, er det rigtige … Det ha
Page 85 and 86: kan være svært at finde job, der
Page 87 and 88: eskæftigelse bliver den eneste mul
Page 89 and 90: “Mental retardering omfatter en t
Page 91 and 92: Indsatsen fremstår meget forskelli
Page 93 and 94: uddannelse, arbejdstræning og træ
Page 95 and 96: Nogle konsulenter peger på behovet
Page 97 and 98: man noget ekstra støtte, vil der v
Page 99 and 100: pladsen måske bliver lidt mere soc
Page 101 and 102: Ifølge en konsulent for personer,
Page 103 and 104: det. Disse muligheder er influeret
Page 105 and 106: De interviewede jobkonsulenter for
Page 107 and 108: De forskellige muligheder og barrie
Page 109 and 110: K A P I T E L 5 C A S E S T U DI E
Page 111 and 112: en kommuneskole, en mindre produkti
Page 113 and 114: en idé om, hvilke kompetencer og p
Page 115 and 116: “At vi ikke har noget at miste re
Page 117 and 118: • Arbejdsgiveren føler et social
Page 119 and 120: “For så går snakken rundt omkri
Page 121 and 122:
arbejdsgiver som ansattes side. Det
Page 123 and 124:
lige meget, nu har vi fået det på
Page 125 and 126:
kommunen er forløbet på. Dog næv
Page 127 and 128:
• Den ansatte havde et langsomt a
Page 129 and 130:
I den forbindelse kan det nævnes,
Page 131 and 132:
Det er altså en stor fordel, hvis
Page 133 and 134:
“Når han ikke bliver sat til det
Page 135 and 136:
- primært manglende tid og oversku
Page 137 and 138:
ligere ansættelser på særlige vi
Page 139 and 140:
Ovenstående kollega konstaterer de
Page 141 and 142:
det. Risikoen for at gøre det bliv
Page 143 and 144:
Eller som en kollega formulerer det
Page 145 and 146:
de særlige hensyn, der måtte vær
Page 147 and 148:
K A P I T E L 6 R E G I S T E R- O
Page 149 and 150:
undersøgelsen er at belyse, hvor m
Page 151 and 152:
Tabel 6.1 Den 16-64-årige befolkni
Page 153 and 154:
Tabel 6.2 Personer, der oplyser at
Page 155 and 156:
Tabel 6.4 Personer, der oplyser at
Page 157 and 158:
ledige med sindslidelse sammenligne
Page 159 and 160:
Tabel 6.6 Langtidssygemeldte person
Page 161 and 162:
Tabel 6.8 Har virksomheden for tide
Page 163 and 164:
Tabel 6.10 Virksomheders holdning t
Page 165:
164 og skal vægtes højt, når der
Page 168 and 169:
Bilagstabel 6.1 Personer med fysisk
Page 170 and 171:
Bilagstabel 6.3 Personer med fysisk
Page 173 and 174:
B I L A G 1 I N T E RV I E WGU I DE
Page 175 and 176:
B I L A G 2 S P Ø RG E GU I DE S 1
Page 177:
3. Ansættelsen, som den fungerer i
Page 180 and 181:
Buhrkall, L. (2004) Den psykiatrisk
Page 182 and 183:
Holt, H., m.fl. (2003) Virksomheder
Page 184 and 185:
Rørbækcentret (1999) Sindslidende
Page 187 and 188:
SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTETS UDGI V
Page 189 and 190:
03:27 Bach, H.B. & Boll, J.: De sva
Page 191 and 192:
RUMMELIGHEDENS RAMMER Ansættelsesm
show all

Rummelighedens rammer. Ansættelsesmuligheder for personer ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?