Rummelighedens rammer. Ansættelsesmuligheder for personer ...

More documents

Recommendations

Info

En person med hjerneskade oplever et behov for efteruddannelse, der er særligt rettet mod personer med kognitive forstyrrelser. Personen med hjerneskade fortæller således, hvordan han har aftalt med sin chef, at han skal forsøge at finde nogle kurser i databaser, men han havde haft svært ved at finde nogle kurser, der tog hensyn til hans langsommere indlæringskapacitet: “Jeg har fulgt kurser tidligere, men det er bare meget svært at finde kurser som er velegnet til hjerneskadede, for de fleste almindelige efteruddannelseskurser de er baseret på at folk kan lære lynhurtigt, og at folk har en meget reel baggrundsviden, men mit problem er at jeg ikke lærer særligt hurtig, så hvis jeg følger et almindeligt hold, så er jeg seriøst bange for at blive hægtet af … Det er vigtigt for mig at finde kurser, som er specialsyede kurser til folk, der lærer langsomt” (Person med hjerneskade). En vigtig forudsætning for, at personer med hjerneskade ikke skal blive fastlåst i de samme arbejdsopgaver, er således, at der er mulighed for kurser, der er særligt rettet mod denne gruppe og deres særlige behov. Ansættelse af en støtteperson på arbejdspladsen Det fremgår af interview med jobkonsulenterne, at personer med hjerneskade ofte kan profitere af en støtteperson på arbejdspladsen. Støttepersonens opgaver må tilrettelægges efter personens individuelle behov, men konsulenterne peger overordnet på to forskellige typer støtte: en støtteperson med neuropsykologisk indsigt, der kan vejlede såvel personen selv som kollegaer, og en støtteperson fra arbejdspladsen, der kan bidrage til de daglige behov for støtte til for eksempel at strukturere forskellige arbejdsopgaver. Behovet for at få struktureret arbejdsopgaverne via udførlige “what-to-do-lister” beskrives ligeledes af en kollega til en person med hjerneskade: “Man skal ikke komme med en opgave den ene dag og så komme med en anden i næste uge. Det skal være en opgave, der skal gentages igen og igen, sådan så man kan lave en 1 til 20 liste og som du kan trække frem, hver gang du skal lave den opgave. Så kan du godt have fem forskellige lister, men du skal have en, så du kan sige, at det er den jeg skal lave i dag” (Kollega til person med hjerneskade). D E T R E G R U P P E R S M U L I G H E D E R O G S Æ R L I G E B E H O V F O R S T Ø T T E 61
Flere steder i især Europa, men også USA, arbejder man med en såkaldt job-coach-model, hvor personen med hjerneskade placeres på arbejdspladsen sammen med en job-coach. Job-coachen har til opgave at støtte og træne vedkommende i udførelsen af arbejdsopgaver og kan enten have en terapeutisk baggrund eller være en kollega fra den pågældende arbejdsplads, der i så fald får supervision fra en erfaren terapeut (Århus Amt, 1997). Behov for øget samarbejde En jobkonsulent peger på, at systemet omkring personer med hjerneskade har stor betydning for beskæftigelsesindsatsen, idet mange samarbejdsparter kræver meget koordinering. Ifølge “Fastholdelsesprojekt i Frederiksborg Amt (2001)” bliver personer, der rammes af en hjerneskade, ofte indlagt akut på et hospital, hvor de har brug for akut behandling og efterfølgende rehabilitering og genoptræning. Ud over sundhedsvæsnet i form af hospitaler, pleje og omsorgspersonale og genoptræningscentre har personer med hjerneskade kontakt til det kommunale socialvæsen i forbindelse med forsørgelsesgrundlag under sygemeldingsperioden. Der kan være behov for støtte til erhvervsrettede tiltag som jobtræning og revalidering, og AF kan ligeledes være en aktør, hvis personen er i a-kasse, og/eller hvis skaden har medført fysisk udfald, så der er behov for støtte efter “Lov om kompensation til handicappede i erhverv”. Disse mange aktører giver behov for en koordineret indsats, hvilket der ifølge en konsulent ikke er tradition for: “Den behandlingsmæssige samordning må foregå både tværfagligt og tværsektorielt. Traditionelt foregår der imidlertid ikke meget informationsudveksling mellem de enkelte udøvende fagpersoner. Hver faggruppe arbejder ud fra egne mål og bruger egne metoder, og der eksisterer i den nuværende offentlige struktur ikke en overordnet ‘behandlingsansvarlig’, som har ansvaret for en behandlingsplan, der dækker alle de udførende fagpersoner” (Konsulent for personer med hjerneskade). 6 6. Se i øvrigt Hollænder, E., 2004 62 D E T R E G R U P P E R S M U L I G H E D E R O G S Æ R L I G E B E H O V F O R S T Ø T T E
Page 1 and 2:
RUMMELIGHEDENS R AMMER Ansættelses
Page 3 and 4:
F O RO R D Denne rapport beskriver
Page 5 and 6:
R E S U M E Formålet med denne und
Page 7 and 8:
ikke afsættes tilstrækkelig tid f
Page 9 and 10:
I N D HOL D 8 F O RO R D 2 R E S U
Page 11: 6 R E G I S T E R- O G 146 S U RV E
Page 14 and 15: Undersøgelsens baggrund Baggrunden
Page 16 and 17: en midlertidig mentor for personer
Page 18 and 19: I forvaltningen af lovene er der li
Page 20 and 21: de tre persongrupper kan der være
Page 22 and 23: Diskussion og perspektiver Undersø
Page 24 and 25: dersøgelse rettet mod denne gruppe
Page 26 and 27: få flere personer med handicap i b
Page 28 and 29: 1. Hvilke muligheder og barrierer e
Page 30 and 31: en person med nedsat arbejdsevne af
Page 32 and 33: med nedsat arbejdsevne af sociale o
Page 34 and 35: har nedsat arbejdsevne af psykiske
Page 37 and 38: K A P I T E L 3 M U L IGH E DE R O
Page 39 and 40: • Værksteder og beskyttet beskæ
Page 41 and 42: hæmning ofte vedrører evnen til a
Page 43 and 44: Desuden oplever konsulenterne, at f
Page 45 and 46: Job med løntilskud til førtidspen
Page 47 and 48: er uddybet i afsnittene, der vedrø
Page 49 and 50: Ifølge lovens § 22 ophører udbet
Page 51 and 52: “Korteste vej til arbejdsmarkedet
Page 53 and 54: “Der er jo masser af projekter p
Page 55 and 56: Barrierer i forvaltningen af loven
Page 57 and 58: K A P I T E L 4 DE T R E G RU PPE R
Page 59 and 60: “Det vil ofte dreje sig om mennes
Page 61: Samspil mellem kompensationsstrateg
Page 65 and 66: skuffelser både for personen med h
Page 67 and 68: Hjerneskaden kan også medføre fys
Page 69 and 70: holde af, når de kommer hjemad, og
Page 71 and 72: seks måneder. Så kommer en lang r
Page 73 and 74: en arbejdsplads. Så det er betydel
Page 75 and 76: mende have behov for en periode, hv
Page 77 and 78: telse af personen med sindslidelse
Page 79 and 80: En problemorienteret tilgang på re
Page 81 and 82: tilknytning til psykiatrien, som ik
Page 83 and 84: frem til, er det rigtige … Det ha
Page 85 and 86: kan være svært at finde job, der
Page 87 and 88: eskæftigelse bliver den eneste mul
Page 89 and 90: “Mental retardering omfatter en t
Page 91 and 92: Indsatsen fremstår meget forskelli
Page 93 and 94: uddannelse, arbejdstræning og træ
Page 95 and 96: Nogle konsulenter peger på behovet
Page 97 and 98: man noget ekstra støtte, vil der v
Page 99 and 100: pladsen måske bliver lidt mere soc
Page 101 and 102: Ifølge en konsulent for personer,
Page 103 and 104: det. Disse muligheder er influeret
Page 105 and 106: De interviewede jobkonsulenter for
Page 107 and 108: De forskellige muligheder og barrie
Page 109 and 110: K A P I T E L 5 C A S E S T U DI E
Page 111 and 112: en kommuneskole, en mindre produkti
Page 113 and 114:
en idé om, hvilke kompetencer og p
Page 115 and 116:
“At vi ikke har noget at miste re
Page 117 and 118:
• Arbejdsgiveren føler et social
Page 119 and 120:
“For så går snakken rundt omkri
Page 121 and 122:
arbejdsgiver som ansattes side. Det
Page 123 and 124:
lige meget, nu har vi fået det på
Page 125 and 126:
kommunen er forløbet på. Dog næv
Page 127 and 128:
• Den ansatte havde et langsomt a
Page 129 and 130:
I den forbindelse kan det nævnes,
Page 131 and 132:
Det er altså en stor fordel, hvis
Page 133 and 134:
“Når han ikke bliver sat til det
Page 135 and 136:
- primært manglende tid og oversku
Page 137 and 138:
ligere ansættelser på særlige vi
Page 139 and 140:
Ovenstående kollega konstaterer de
Page 141 and 142:
det. Risikoen for at gøre det bliv
Page 143 and 144:
Eller som en kollega formulerer det
Page 145 and 146:
de særlige hensyn, der måtte vær
Page 147 and 148:
K A P I T E L 6 R E G I S T E R- O
Page 149 and 150:
undersøgelsen er at belyse, hvor m
Page 151 and 152:
Tabel 6.1 Den 16-64-årige befolkni
Page 153 and 154:
Tabel 6.2 Personer, der oplyser at
Page 155 and 156:
Tabel 6.4 Personer, der oplyser at
Page 157 and 158:
ledige med sindslidelse sammenligne
Page 159 and 160:
Tabel 6.6 Langtidssygemeldte person
Page 161 and 162:
Tabel 6.8 Har virksomheden for tide
Page 163 and 164:
Tabel 6.10 Virksomheders holdning t
Page 165:
164 og skal vægtes højt, når der
Page 168 and 169:
Bilagstabel 6.1 Personer med fysisk
Page 170 and 171:
Bilagstabel 6.3 Personer med fysisk
Page 173 and 174:
B I L A G 1 I N T E RV I E WGU I DE
Page 175 and 176:
B I L A G 2 S P Ø RG E GU I DE S 1
Page 177:
3. Ansættelsen, som den fungerer i
Page 180 and 181:
Buhrkall, L. (2004) Den psykiatrisk
Page 182 and 183:
Holt, H., m.fl. (2003) Virksomheder
Page 184 and 185:
Rørbækcentret (1999) Sindslidende
Page 187 and 188:
SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTETS UDGI V
Page 189 and 190:
03:27 Bach, H.B. & Boll, J.: De sva
Page 191 and 192:
RUMMELIGHEDENS RAMMER Ansættelsesm
show all

Rummelighedens rammer. Ansættelsesmuligheder for personer ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?