Rummelighedens rammer. Ansættelsesmuligheder for personer ...

Der er blandt jobkonsulenterne enighed om, at det vil være mest
hensigtsmæssigt, hvis der er to konsulenter tilknyttet i dette ene
system: en jobkonsulent, der varetager beskæftigelsesindsatsen, og
en sagsbehandler til resten for eksempel økonomi, bolig m.v. Herved
får jobkonsulenten mulighed for udelukkende at fokusere på
arbejdsdelen.
Samtidig pointeres det, at den jobkonsulent, der varetager arbejdsmarkedsindsatsen,
skal have særlig viden, og at der skal afsættes ressourcer
til en specialiseret indsats, herunder tid til afklaring og indslusning
på arbejdsmarkedet.
Jobkonsulenterne oplever endvidere, at systemet ikke er gearet til
samarbejdet med erhvervslivet. En jobkonsulent nævner som eksempel
en lang sagsgang, hvor en arbejdsplads vil ansætte en person med
løntilskud. Den amtslige jobkonsulent skal så lave en skriftlig indstilling
til kommunen, hvor sagen skal vente på, at der holdes møde, før
der kan træffes afgørelse:
“Tingene skal jo ske her og nu. Man kan ikke vente på, at vi laver en
indstilling skriftligt i flere eksemplarer, og de skal holde møde osv., osv.
Det tror jeg også er en del af det. At vi må handle. I kommunen er der
jo flere måneders ventetid på bare at få kontakt til en sagsbehandler.”
(Konsulent for personer med hjerneskade).
Konsulenterne peger således på, at strukturelle forhold har betydning
både internt i systemet i forhold til beskæftigelsesindsatsen, men
også eksternt i forhold til samarbejde med erhvervslivet. 30
Behov for forankring af viden
Det er et overordnet indtryk efter interviewene med konsulenterne,
at tilbuddene i vid udstrækning knytter sig til forskellige projekter
for henholdsvis personer med hjerneskade, sindslidelse eller udviklingshæmning,
og at tilbuddene af beskæftigelsesfremmende foranstaltninger
varierer mellem de forskellige amter.
30. Samme konklusion ses i “Evaluering af fastholdelsesprojekt, Frederiksborg Amt,
2001”.
M U L I G H E D E R O G B A R R I E R E R
51