Rummelighedens rammer. Ansættelsesmuligheder for personer ...

for homoseksuelle og for fremmede fra mellemøsten, det kører meget i
den samme …Vi ved ikke, hvordan de reagerer, vi ved ikke, hvordan vi
skal tackle dem, det er bedre ikke at involvere sig i det” (Arbejdsgiver
for sindslidende).
Opsummerende kan det således konstateres, at der ifølge deltagerne
i undersøgelsen er nogle barrierer for, at flere arbejdspladser i fremtiden
vil ansætte personer, der har nedsat arbejdsevne af psykiske
og/eller sociale årsager. De barrierer, der i den forbindelse blev peget
på, var følgende:
• Presset på arbejdspladserne og kravet om effektivitet
• Manglende kendskab til ordningerne om job på særlige vilkår
• Angsten for det ukendte
Uden tilskud – næppe arbejde
Som tidligere beskrevet ønsker såvel de ansatte selv som deres arbejdsgivere
og kollegaer, at de enkelte ansættelsesforhold kan vare ved. En
faktor, der har betydning for, at dette kan lade sig gøre, er imidlertid,
at arbejdsgiverne vedbliver med at modtage tilskud til lønningerne. I
det øjeblik et tilskud vil bortfalde, er det tvivlsomt, om ansættelsesforholdet
vil vare ved. Ingen af arbejdsgiverne mener umiddelbart, at
de har økonomi til at fortsætte ansættelserne for egne midler.
“Man kan også sige, at populært sagt – de ting, han laver her, det er ikke
noget, vi ville betale penge for nogen sinde eller kunne betale penge for”
(Arbejdsgiver for en person med udviklingshæmning).
I den forbindelse skal det endvidere understreges, at netop tilskuddet
bevirker, at der er råd til at tage de særlige hensyn, som en person
med nedsat arbejdsevne som beskrevet har behov for.
“Jeg tror, at hvis vi skulle give fuld løn, så havde jeg nok overvejet det
[ansættelsen] nøje i hvert fald. I hvert fald havde jeg været lige i haserne
på ham i prøvetiden. Så ville jeg have haft en eller anden form for klausul
i, at jeg kunne fyre ham, hvis jeg syntes, hans sygdom var for heavy.
Og det er sådan set den luft, der er nu. Det er, at hvis han har det skidt
og har brug for at blive hjemme tre uger, så har han mulighed for at
gøre det” (Arbejdsgiver for en person med sindslidelse).
C A S E S T U D I E R P Å U D V A L G T E A R B E J D S P L A D S E R
141