Rummelighedens rammer. Ansættelsesmuligheder for personer ...

– primært manglende tid og overskud til at sætte den ansatte ind i
de nye arbejdsopgaver. På en af arbejdspladserne har såvel arbejdsgiveren
som den nærmeste kollega en fornemmelse af, at den ansatte
“sidder og keder sig lidt”, og der er da også flere nye og udfordrende
arbejdsopgaver, som ligger og venter på den ansatte. Desværre har
der endnu ikke været den fornødne tid og det overskud, som det
kræver at sætte vedkommende ind i nye opgaver:
“Hvis ikke du har tiden til at sætte dig og har overskuddet til, når der
kommer 20 spørgsmål fem gange – og det skal du have ikk’ – ellers så
duer det ikke. Der tror jeg bare, at der har ikke været det overskud i
afdelingen, så der er en, der ligesom har kunnet sætte sig ned og sætte ham
ind i det. Og det tror jeg ligesom er blokaden for, hvorfor han ikke har
flere opgaver i dag. For det kunne han sagtens have, tror jeg” (Kollega
til person med hjerneskade).
Ovenstående citat illustrerer, at personer, der har nedsat arbejdsevne
af psykiske og/eller sociale årsager, kan have ressourcer, der ikke
udnyttes fuldt ud af arbejdspladsen. Nogle arbejdspladser vil således
kunne udnytte dette potentiale, efterhånden som der bliver tid og
overskud til dette, men det kræver, at arbejdspladsen har øjnene åbne
for, at de ansatte rent faktisk kan have uudnyttede ressourcer, som
man på arbejdspladsen kan drage fordel af.
Hvad angår udviklingen i arbejdsopgaverne er det værd at bemærke,
at det at have et arbejde – ifølge samtlige deltagere i undersøgelsen
– gavner den personlige udvikling for den ansatte. Der er således håb
for, at de med tiden vil kunne udføre flere og flere arbejdsopgaver,
dels fordi det simpelthen gavner deres sygdomsbillede at have et
arbejde, dels fordi de med den opøvede rutine vil få frigivet ressourcer
til at kaste sig over nye opgaver, der matcher deres kvalifikationer.
En arbejdsgiver beretter, hvordan hans ansatte i høj grad har udviklet
sig i den tid, han har været ansat:
“Jeg havde ikke forventet, at han ville være der, hvor han er nu. Altså
jeg synes, han har gjort det rigtigt godt” (Arbejdsgiver for en person
med sindslidelse).
134
C A S E S T U D I E R P Å U D V A L G T E A R B E J D S P L A D S E R