Rummelighedens rammer. Ansættelsesmuligheder for personer ...

More documents

Recommendations

Info

Derud over peger nogle arbejdsgivere på, at personer med nedsat arbejdsevne kan have en øget tendens til selvcentrering. En arbejdsgiver med mange fleksjobansatte beskriver dette problem på følgende vis: “Hvis jeg skal lave en generalisering ud fra mine egne fleksjobansættelser, som jeg kender, så er problemet med de her fleksjobansættelser, at når man er i et fleksjob, så har man jo en lidelse. Man er syg på en eller anden måde eller har været syg, og det påvirker noget i ens psyke og i ens selvforståelse, så man bliver mere end almindeligt selvcentreret. Og det er ind imellem en træls problemstilling, når man har så mange selvcentrerede personer, som synes, at hele verden består kun af deres problem” (Arbejdsgiver for en person med sindslidelse). Selvcentreringen kan bl.a. komme til udtryk ved, at personen med nedsat arbejdsevne taler meget og i den forbindelse især taler meget om sig selv. “Man skal lige finde ud af, hvordan man skal tage ham, og det er noget med engang imellem lige at sige ‘nej, jeg er lige midt i noget nu slut. Vi snakkes ved i morgen’. Ellers kan den godt køre derudaf” (Kollega til person med hjerneskade). De manglende sociale kompetencer, der kan give anledning til problemer i dagligdagen på arbejdspladsen, bevirker, at der på arbejdspladsen er behov for såvel overskud som pædagogisk indsigt fra både kollegaer og arbejdsgivere. “Jeg vil da nok sige, at han kræver opmærksomhed, og han kræver overskud og en vis form for pædagogisk indsigt” (Arbejdsgiver for en person med sindslidelse). Hvis en ansættelse skal fungere optimalt i dagligdagen, er det således vigtigt, at man på arbejdspladsen er indstillet på, at en ansættelse af en person med hjerneskade, sindslidelse eller udviklingshæmning ofte vil kræve noget energi og noget ekstra overskud. “Mange virksomheder er meget fokuseret på, hvad der står på bundlinjen. Det er vi også, men det koster lidt energi det her, og det skal man være parat til” (Arbejdsgiver for en person med udviklingshæmning). C A S E S T U D I E R P Å U D V A L G T E A R B E J D S P L A D S E R 127
I den forbindelse kan det nævnes, at det ikke kun er arbejdsgiverne, der mener, at ansættelserne kræver ekstra overskud. Også kollegaerne fortæller, at “det kræver lidt af alle medarbejdere”, og at man skal have overskuddet til det “ikke bare blandt de nærmeste, men også blandt de andre medarbejdere i kaffestuen”. Fordi personer med sindslidelse, udviklingshæmning og hjerneskade kan mangle visse sociale kompetencer i relation til arbejdslivet, er det således en stor hjælp, når arbejdspladserne er opmærksomme på, at man kan nå langt med overskud og pædagogisk indsigt. Den ansatte skal hjælpes i gang med opgaverne En anden udfordring for arbejdspladsen kan bestå i, at personen med nedsat arbejdsevne ikke altid formår selv at tage nogle initiativer. Dette er særligt udtalt hos personer med udviklingshæmning, men kan også være et problem for personer med sindslidelse, hvilket nedenstående beskrivelse fra en person med sindslidelse vidner om: “Nu har jeg et problem i dag – jeg har svært ved at hitte på noget. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har hulens svært ved at finde på noget mange gange. Og det brokker Ole [arbejdsgiveren] sig kraftigt over. Han siger: ‘Brug dog din fantasi’, for på mange andre områder, der har jeg masser af fantasi. Hvorfor det i den grad går i stå på mig, når det er jobbet, det drejer sig om, det ved jeg ikke” (Person med sindslidelse). I den forbindelse kan den ansatte have behov for at blive sat i gang med opgaverne, og de personer med udviklingshæmning, der indgår i undersøgelsen, har da også en støtteperson, der bl.a. hjælper dem i gang med dagens opgaver. En anden løsning kan være at få den ansatte til at skrive en liste over de arbejdsopgaver, der skal udføres: “Jeg tror ikke, at det kan lade sig gøre uden en eller anden form for forståelse og pædagogisk indsigt. Jeg tror godt, tingene kunne gå i hårdknude, hvis jeg ikke kunne hitte på at sige til Ludvig ‘jamen så lav en liste!’” (Arbejdsgiver for en person med sindslidelse). I de tilfælde, hvor personen med nedsat arbejdsevne ikke selv tager nogle initiativer, kan det således være nødvendigt, at den ansatte 128 C A S E S T U D I E R P Å U D V A L G T E A R B E J D S P L A D S E R
Page 1 and 2:
RUMMELIGHEDENS R AMMER Ansættelses
Page 3 and 4:
F O RO R D Denne rapport beskriver
Page 5 and 6:
R E S U M E Formålet med denne und
Page 7 and 8:
ikke afsættes tilstrækkelig tid f
Page 9 and 10:
I N D HOL D 8 F O RO R D 2 R E S U
Page 11:
6 R E G I S T E R- O G 146 S U RV E
Page 14 and 15:
Undersøgelsens baggrund Baggrunden
Page 16 and 17:
en midlertidig mentor for personer
Page 18 and 19:
I forvaltningen af lovene er der li
Page 20 and 21:
de tre persongrupper kan der være
Page 22 and 23:
Diskussion og perspektiver Undersø
Page 24 and 25:
dersøgelse rettet mod denne gruppe
Page 26 and 27:
få flere personer med handicap i b
Page 28 and 29:
1. Hvilke muligheder og barrierer e
Page 30 and 31:
en person med nedsat arbejdsevne af
Page 32 and 33:
med nedsat arbejdsevne af sociale o
Page 34 and 35:
har nedsat arbejdsevne af psykiske
Page 37 and 38:
K A P I T E L 3 M U L IGH E DE R O
Page 39 and 40:
• Værksteder og beskyttet beskæ
Page 41 and 42:
hæmning ofte vedrører evnen til a
Page 43 and 44:
Desuden oplever konsulenterne, at f
Page 45 and 46:
Job med løntilskud til førtidspen
Page 47 and 48:
er uddybet i afsnittene, der vedrø
Page 49 and 50:
Ifølge lovens § 22 ophører udbet
Page 51 and 52:
“Korteste vej til arbejdsmarkedet
Page 53 and 54:
“Der er jo masser af projekter p
Page 55 and 56:
Barrierer i forvaltningen af loven
Page 57 and 58:
K A P I T E L 4 DE T R E G RU PPE R
Page 59 and 60:
“Det vil ofte dreje sig om mennes
Page 61 and 62:
Samspil mellem kompensationsstrateg
Page 63 and 64:
Flere steder i især Europa, men og
Page 65 and 66:
skuffelser både for personen med h
Page 67 and 68:
Hjerneskaden kan også medføre fys
Page 69 and 70:
holde af, når de kommer hjemad, og
Page 71 and 72:
seks måneder. Så kommer en lang r
Page 73 and 74:
en arbejdsplads. Så det er betydel
Page 75 and 76:
mende have behov for en periode, hv
Page 77 and 78: telse af personen med sindslidelse
Page 79 and 80: En problemorienteret tilgang på re
Page 81 and 82: tilknytning til psykiatrien, som ik
Page 83 and 84: frem til, er det rigtige … Det ha
Page 85 and 86: kan være svært at finde job, der
Page 87 and 88: eskæftigelse bliver den eneste mul
Page 89 and 90: “Mental retardering omfatter en t
Page 91 and 92: Indsatsen fremstår meget forskelli
Page 93 and 94: uddannelse, arbejdstræning og træ
Page 95 and 96: Nogle konsulenter peger på behovet
Page 97 and 98: man noget ekstra støtte, vil der v
Page 99 and 100: pladsen måske bliver lidt mere soc
Page 101 and 102: Ifølge en konsulent for personer,
Page 103 and 104: det. Disse muligheder er influeret
Page 105 and 106: De interviewede jobkonsulenter for
Page 107 and 108: De forskellige muligheder og barrie
Page 109 and 110: K A P I T E L 5 C A S E S T U DI E
Page 111 and 112: en kommuneskole, en mindre produkti
Page 113 and 114: en idé om, hvilke kompetencer og p
Page 115 and 116: “At vi ikke har noget at miste re
Page 117 and 118: • Arbejdsgiveren føler et social
Page 119 and 120: “For så går snakken rundt omkri
Page 121 and 122: arbejdsgiver som ansattes side. Det
Page 123 and 124: lige meget, nu har vi fået det på
Page 125 and 126: kommunen er forløbet på. Dog næv
Page 127: • Den ansatte havde et langsomt a
Page 131 and 132: Det er altså en stor fordel, hvis
Page 133 and 134: “Når han ikke bliver sat til det
Page 135 and 136: - primært manglende tid og oversku
Page 137 and 138: ligere ansættelser på særlige vi
Page 139 and 140: Ovenstående kollega konstaterer de
Page 141 and 142: det. Risikoen for at gøre det bliv
Page 143 and 144: Eller som en kollega formulerer det
Page 145 and 146: de særlige hensyn, der måtte vær
Page 147 and 148: K A P I T E L 6 R E G I S T E R- O
Page 149 and 150: undersøgelsen er at belyse, hvor m
Page 151 and 152: Tabel 6.1 Den 16-64-årige befolkni
Page 153 and 154: Tabel 6.2 Personer, der oplyser at
Page 155 and 156: Tabel 6.4 Personer, der oplyser at
Page 157 and 158: ledige med sindslidelse sammenligne
Page 159 and 160: Tabel 6.6 Langtidssygemeldte person
Page 161 and 162: Tabel 6.8 Har virksomheden for tide
Page 163 and 164: Tabel 6.10 Virksomheders holdning t
Page 165: 164 og skal vægtes højt, når der
Page 168 and 169: Bilagstabel 6.1 Personer med fysisk
Page 170 and 171: Bilagstabel 6.3 Personer med fysisk
Page 173 and 174: B I L A G 1 I N T E RV I E WGU I DE
Page 175 and 176: B I L A G 2 S P Ø RG E GU I DE S 1
Page 177: 3. Ansættelsen, som den fungerer i
Page 180 and 181:
Buhrkall, L. (2004) Den psykiatrisk
Page 182 and 183:
Holt, H., m.fl. (2003) Virksomheder
Page 184 and 185:
Rørbækcentret (1999) Sindslidende
Page 187 and 188:
SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTETS UDGI V
Page 189 and 190:
03:27 Bach, H.B. & Boll, J.: De sva
Page 191 and 192:
RUMMELIGHEDENS RAMMER Ansættelsesm
show all

Rummelighedens rammer. Ansættelsesmuligheder for personer ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?