Rummelighedens rammer. Ansættelsesmuligheder for personer ...

munen, og så siger de “neeej, du fejler da ingenting, det går jo godt nu”
og ditten og datten. Og så står man der “hallo!”. Jamen prøv lige at se
de rapporter, I har, der ligger der” (Person med hjerneskade).
Hvad angår samarbejdet med kommunen, viser casene, at samarbejdet
bliver mindre og mindre med tiden. Ved etableringen af ansættelsen
er behovet for et samarbejde naturligt nok størst, men når
ansættelsen først fungerer, bliver kontakten med kommunen gradvist
mindre. Dette gælder også de opfølgningssamtaler, som kommunen
ifølge lovgivningen er forpligtet til at udføre en gang om året. En
arbejdsgiver, der har haft en person med sindslidelse ansat gennem
otte år, beskriver dette:
“Princippet er, at vi skal have tilsyn en gang om året – der skal komme
en fra kommunen. Men de tager det meget afslappet i kommunen …
Jeg tror, vi har haft besøg to gange ud af de otte [år]…De har stukket en
finger i jorden og har en fornemmelse af, at det her kører rimeligt godt,
ikk’” (Arbejdsgiver for en person med sindslidelse).
Sammenlagt kan det siges, at et godt samarbejde med kommunen
har betydning for, hvor godt ansættelsen fungerer i hverdagen, og
det er sandsynligt, at nogle ansættelser vil være betinget af, at dette
samarbejde fungerer tilfredsstillende.
Arbejdspladsen skal være indstillet på, at ansatte har
særlige behov
Endnu et forhold, der har betydning for et vellykket ansættelsesforløb,
er, at man på arbejdspladsen må være indstillet på, at personer
med nedsat arbejdsevne kræver noget særligt i dagligdagen. I analysen
af de udvalgte cases kom det frem, at de arbejdspladser, der
havde ansat henholdsvis personer med hjerneskade, sindslidelse og
udviklingshæmning, ofte stødte på de samme typer af udfordringer
i dagligdagen. På trods af at der er stor forskel på udfordringernes
omfang og type såvel på tværs af de tre grupper som imellem de
ansatte fra hver gruppe, viste det sig, at følgende forhold krævede
særlig opmærksomhed:
• Den ansatte manglede – i relation til arbejdslivet – visse sociale
kompetencer
• Den ansatte manglede evnen til at tage initiativ
C A S E S T U D I E R P Å U D V A L G T E A R B E J D S P L A D S E R
125