Rummelighedens rammer. Ansættelsesmuligheder for personer ...

More documents

Recommendations

Info

“Jeg har en vision om, at de en dag vil blive indoptaget i samfundet ligesom alle os andre og ikke mere vil være en speciel gruppe. Det vil mange i den her gruppe kunne. Men de har tilvænnet sig til nogle sociale tilbud. Og det skal vi også bibeholde, så længe det har en interesse, men vi skal bestemt ikke presse dem ind i et socialt tilbud. Og de bliver bedre og bedre til at sige fra” (Konsulent for personer med udviklingshæmning). At i hvert fald nogle unge personer med udviklingshæmning orienterer sig mod arbejdsmarkedet og ikke ønsker at blive fastholdt i de sociale tilbud om kurser osv., er personerne fra casene gode eksempler på. En af personerne udtaler således meget rammende: “Jeg tænkte bare på, at det er okay at være på det her kursus, men man skal jo også ud og have et arbejde. Man kan jo ikke blive ved at gå på kursus hele livet vel?” (Person med udviklingshæmning). Konsulenterne peger dog også på, at det ikke er alle personer med udviklingshæmning, hvor det er hensigtsmæssigt med arbejdspladsplacering. En af personerne fra casene peger ligeledes på, at det ikke er alle personer med udviklingshæmning, der ønsker at komme ud på arbejdsmarkedet, ligesom det ikke er alle, der vil kunne leve op til de krav, der stilles: “Jeg kender en fyr, han var også kommet i praktik i en Netto, men han ville hellere tilbage til hans beskyttede værksted. Så der er altså nogen, som gerne vil blive der, og så er der nogle, der meget gerne vil ud på arbejdsmarkedet. Det er også svært det med at komme derud, for der er nogle ting, man skal kunne gøre, når man er ude på arbejdsmarkedet” (Person med udviklingshæmning). En vurdering af, hvem der kan opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, vedrører således både de muligheder, der stilles til rådighed, og den forståelse personen selv og omgivelserne definerer mulighederne ud fra. Fælles opsamling Denne fælles opsamling opsummerer forskelle og ligheder i forhold til personer med hjerneskade, sindslidelse og udviklingshæmning og mulighederne for at understøtte deres tilknytning til arbejdsmarke- D E T R E G R U P P E R S M U L I G H E D E R O G S Æ R L I G E B E H O V F O R S T Ø T T E 101
det. Disse muligheder er influeret af en række forhold – herunder personlige forhold og beskæftigelsesindsatsen. Opsamlingen er delt i to hovedafsnit, der dels vedrører personlige forhold med betydning for tilknytning til arbejdsmarkedet, og dels vedrører de deraf affødte behov for særlig tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen. Personlige forhold med betydning for tilknytning til arbejdsmarkedet For personer med hjerneskade, sindslidelse eller udviklingshæmning er der fælles områder inden for de personlige forhold, der har indflydelse på personernes arbejdsevne. Samtidig kan der være meget store forskelle på, hvad disse områder dækker. Både de tre grupper imellem, men også internt i de tre persongrupper er der naturligvis meget store forskelle på karakteren og omfanget af arbejdsevnenedsættelsen. Det fremgår af kapitlet, at konsulenterne ikke har en fælles målestok for vurderinger mellem en stor eller lille hjerneskade, psykisk syg eller psykisk skrøbelig, udviklingshæmmet eller sent udviklet. Betegnelser som for eksempel “en stor hjerneskade eller en lille hjerneskade”, “meget syg eller lidt skrøbelig” er derfor vanskelige at bruge i en vurdering af personens muligheder på arbejdsmarkedet. Blandt de personlige forhold, der har vist sig at have betydning for de tre persongruppers tilknytning til arbejdsmarkedet, er personens sociale kompetencer i forhold til en arbejdsplads, personens egen erkendelse af arbejdsevnenedsættelsen, samt personens uddannelse og tidligere erfaring med arbejdsmarkedet. Sociale kompetencer i forhold til en arbejdsplads For en del personer med hjerneskade, sindslidelse eller udviklingshæmning vil nedsættelse i arbejdsevnen knytte sig til sociale kompetencer i forhold til at indgå på en arbejdsplads. Betegnelsen sociale kompetencer dækker dog et yderst bredt spektrum af færdigheder og knytter sig ligeledes til forholdene på den enkelte arbejdsplads og til, hvordan arbejdspladsen forstår at tackle de eventuelle manglende kompetencer. De sociale kompetencer i relation til en arbejdsplads kan for eksempel vedrøre manglende situationsfornemmelse, mangelfuld social forståelse, manglende initiativ eller manglende stabilitet og kan have meget forskellig betydning i forhold til den enkelte person på en konkret arbejdsplads. 102 D E T R E G R U P P E R S M U L I G H E D E R O G S Æ R L I G E B E H O V F O R S T Ø T T E
Page 1 and 2:
RUMMELIGHEDENS R AMMER Ansættelses
Page 3 and 4:
F O RO R D Denne rapport beskriver
Page 5 and 6:
R E S U M E Formålet med denne und
Page 7 and 8:
ikke afsættes tilstrækkelig tid f
Page 9 and 10:
I N D HOL D 8 F O RO R D 2 R E S U
Page 11:
6 R E G I S T E R- O G 146 S U RV E
Page 14 and 15:
Undersøgelsens baggrund Baggrunden
Page 16 and 17:
en midlertidig mentor for personer
Page 18 and 19:
I forvaltningen af lovene er der li
Page 20 and 21:
de tre persongrupper kan der være
Page 22 and 23:
Diskussion og perspektiver Undersø
Page 24 and 25:
dersøgelse rettet mod denne gruppe
Page 26 and 27:
få flere personer med handicap i b
Page 28 and 29:
1. Hvilke muligheder og barrierer e
Page 30 and 31:
en person med nedsat arbejdsevne af
Page 32 and 33:
med nedsat arbejdsevne af sociale o
Page 34 and 35:
har nedsat arbejdsevne af psykiske
Page 37 and 38:
K A P I T E L 3 M U L IGH E DE R O
Page 39 and 40:
• Værksteder og beskyttet beskæ
Page 41 and 42:
hæmning ofte vedrører evnen til a
Page 43 and 44:
Desuden oplever konsulenterne, at f
Page 45 and 46:
Job med løntilskud til førtidspen
Page 47 and 48:
er uddybet i afsnittene, der vedrø
Page 49 and 50:
Ifølge lovens § 22 ophører udbet
Page 51 and 52: “Korteste vej til arbejdsmarkedet
Page 53 and 54: “Der er jo masser af projekter p
Page 55 and 56: Barrierer i forvaltningen af loven
Page 57 and 58: K A P I T E L 4 DE T R E G RU PPE R
Page 59 and 60: “Det vil ofte dreje sig om mennes
Page 61 and 62: Samspil mellem kompensationsstrateg
Page 63 and 64: Flere steder i især Europa, men og
Page 65 and 66: skuffelser både for personen med h
Page 67 and 68: Hjerneskaden kan også medføre fys
Page 69 and 70: holde af, når de kommer hjemad, og
Page 71 and 72: seks måneder. Så kommer en lang r
Page 73 and 74: en arbejdsplads. Så det er betydel
Page 75 and 76: mende have behov for en periode, hv
Page 77 and 78: telse af personen med sindslidelse
Page 79 and 80: En problemorienteret tilgang på re
Page 81 and 82: tilknytning til psykiatrien, som ik
Page 83 and 84: frem til, er det rigtige … Det ha
Page 85 and 86: kan være svært at finde job, der
Page 87 and 88: eskæftigelse bliver den eneste mul
Page 89 and 90: “Mental retardering omfatter en t
Page 91 and 92: Indsatsen fremstår meget forskelli
Page 93 and 94: uddannelse, arbejdstræning og træ
Page 95 and 96: Nogle konsulenter peger på behovet
Page 97 and 98: man noget ekstra støtte, vil der v
Page 99 and 100: pladsen måske bliver lidt mere soc
Page 101: Ifølge en konsulent for personer,
Page 105 and 106: De interviewede jobkonsulenter for
Page 107 and 108: De forskellige muligheder og barrie
Page 109 and 110: K A P I T E L 5 C A S E S T U DI E
Page 111 and 112: en kommuneskole, en mindre produkti
Page 113 and 114: en idé om, hvilke kompetencer og p
Page 115 and 116: “At vi ikke har noget at miste re
Page 117 and 118: • Arbejdsgiveren føler et social
Page 119 and 120: “For så går snakken rundt omkri
Page 121 and 122: arbejdsgiver som ansattes side. Det
Page 123 and 124: lige meget, nu har vi fået det på
Page 125 and 126: kommunen er forløbet på. Dog næv
Page 127 and 128: • Den ansatte havde et langsomt a
Page 129 and 130: I den forbindelse kan det nævnes,
Page 131 and 132: Det er altså en stor fordel, hvis
Page 133 and 134: “Når han ikke bliver sat til det
Page 135 and 136: - primært manglende tid og oversku
Page 137 and 138: ligere ansættelser på særlige vi
Page 139 and 140: Ovenstående kollega konstaterer de
Page 141 and 142: det. Risikoen for at gøre det bliv
Page 143 and 144: Eller som en kollega formulerer det
Page 145 and 146: de særlige hensyn, der måtte vær
Page 147 and 148: K A P I T E L 6 R E G I S T E R- O
Page 149 and 150: undersøgelsen er at belyse, hvor m
Page 151 and 152: Tabel 6.1 Den 16-64-årige befolkni
Page 153 and 154:
Tabel 6.2 Personer, der oplyser at
Page 155 and 156:
Tabel 6.4 Personer, der oplyser at
Page 157 and 158:
ledige med sindslidelse sammenligne
Page 159 and 160:
Tabel 6.6 Langtidssygemeldte person
Page 161 and 162:
Tabel 6.8 Har virksomheden for tide
Page 163 and 164:
Tabel 6.10 Virksomheders holdning t
Page 165:
164 og skal vægtes højt, når der
Page 168 and 169:
Bilagstabel 6.1 Personer med fysisk
Page 170 and 171:
Bilagstabel 6.3 Personer med fysisk
Page 173 and 174:
B I L A G 1 I N T E RV I E WGU I DE
Page 175 and 176:
B I L A G 2 S P Ø RG E GU I DE S 1
Page 177:
3. Ansættelsen, som den fungerer i
Page 180 and 181:
Buhrkall, L. (2004) Den psykiatrisk
Page 182 and 183:
Holt, H., m.fl. (2003) Virksomheder
Page 184 and 185:
Rørbækcentret (1999) Sindslidende
Page 187 and 188:
SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTETS UDGI V
Page 189 and 190:
03:27 Bach, H.B. & Boll, J.: De sva
Page 191 and 192:
RUMMELIGHEDENS RAMMER Ansættelsesm
show all

Rummelighedens rammer. Ansættelsesmuligheder for personer ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?