Rummelighedens rammer. Ansættelsesmuligheder for personer ...

More documents

Recommendations

Info

Uddannelse og kurser på AMU-centrene Det fremgår entydigt af interviewene med konsulenter for personer med udviklingshæmning, at uddannelse og arbejdstræning – der foregår eksternt i forhold til værkstederne – som for eksempel uddannelse på AMU-centre og egentlig virksomhedspraktik giver en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet end aktiviteter, der foregår på værkstederne. Evaluering af “Next Job” peger på, at personerne med udviklingshæmning er glade for uddannelse og kurser, men i mindre omfang har lejlighed til at bruge kompetencer på arbejdsmarkedet. (“Next Job”, p. 69). Der er forskellig erfaring med mulighederne for at bruge AMU-centrene. En jobkonsulent oplever, at ressourcemæssige prioriteringer medfører krav om holdstørrelse og tidsmæssige rammer, som personer med udviklingshæmning ikke kan leve op til, mens konsulenter i andre amter oplyser, at AMU-centrene og amtet har indgået aftale om oprettelse af særlige hold for personer med udviklingshæmning, hvor der er færre personer på holdet, bedre tid og lavere intellektuelle krav. I 1998 blev der afsat 23 mio. kr. til gennemførelse af en handlingsplan med en række initiativer, der skulle forbedre mennesker med handicaps mulighed for at gennemføre en AMU-uddannelse, herunder otte forløb for psykisk udviklingshæmmede. I evalueringen af handleplanen i 2001 (jf. Gunnarsen, C., m.fl., 2003, p. 107) konkluderes det blandt andet, at det er muligt for disse personer at få et godt fagligt udbytte af AMU-kurserne, og det anbefales, at uddannelse af personer med psykisk udviklingshæmning fortsat er en mulighed. Nogle konsulenter mener, at intern træning af hygiejne og social adfærd i værksteder kan være en vigtig forudsætning for at kunne begå sig på AMU-kurser, mens andre konsulenter oplever, at det netop er betydningen af at komme ud blandt andre, der er det første skridt i integrationsprocessen: “Dér starter den første resocialisering ... Når de sidder ved deres bord i kantinen, og der er en, der råber højt, så tysser de andre på hende: ‘Opfør dig ordentlig, vi skal ikke være specielt synlige’. Der sker den første resocialisering til samfundet, og det kan vi ikke give dem i beskyttede rammer, det tror jeg ikke på” (Konsulent for personer med udviklingshæmning). D E T R E G R U P P E R S M U L I G H E D E R O G S Æ R L I G E B E H O V F O R S T Ø T T E 99
Ifølge en konsulent for personer, der er sent udviklede, har mange af disse tidligere været tilknyttet AMU-centre og kurser på teknisk skole, som de har afbrudt med en oplevelse af nederlag. Personer, der er sent udviklede, kan således i højere grad have behov for uddannelse og jobtræning i et mere beskyttet miljø, hvor de opbygger selvtillid og indsigt i egne kompetencer, inden de tilknyttes arbejdspladser i form af praktik eller egentlig revalidering. Egen motivation Alle de interviewede jobkonsulenter understreger, at personernes egen motivation for at få et arbejde er af afgørende betydning for relevansen og mulighederne for en tilknytning til arbejdsmarkedet. Alle de interviewede konsulenter oplever, at unge og ældre mennesker med udviklingshæmning orienterer sig forskelligt i forhold til værksteder og arbejdsmarkedet og kan have forskellige behov. 34 I forlængelse heraf understreger en konsulent, at integration på arbejdsmarkedet ikke er målet for alle personer med udviklingshæmning. “Jeg tror ikke, jeg har lavet nogle job, til nogen, der er over 45. Men hvis man har været på et beskyttet værksted, fra man var 18 år, til man er 45 år, så er man nok også der, hvor man synes, at her er mit liv, det er her, jeg skal være. Der kan være enkelte, der gerne vil prøve noget nyt. Der er mere tendens til, at det er de unge, og det vil sige dem, der er i starten af 20erne” (Konsulent for personer med udviklingshæmning). Konsulenten peger på, at ændrede muligheder for beskæftigelse præger de unge mennesker med udviklingshæmning, så de i højere grad orienterer sig mod arbejdsmarkedet. En anden konsulent oplever endvidere, at gruppetilknytningen til andre personer med udviklingshæmning bliver mindre, jo yngre de er, og at behovet for sociale tilbud blandt andre personer med udviklingshæmning også er præget af samfundets vilje til at integrere disse personer: 34. Se desuden Ribe Amt, 2001, og Stenbak, E., m.fl., 2002. 100 D E T R E G R U P P E R S M U L I G H E D E R O G S Æ R L I G E B E H O V F O R S T Ø T T E
Page 1 and 2:
RUMMELIGHEDENS R AMMER Ansættelses
Page 3 and 4:
F O RO R D Denne rapport beskriver
Page 5 and 6:
R E S U M E Formålet med denne und
Page 7 and 8:
ikke afsættes tilstrækkelig tid f
Page 9 and 10:
I N D HOL D 8 F O RO R D 2 R E S U
Page 11:
6 R E G I S T E R- O G 146 S U RV E
Page 14 and 15:
Undersøgelsens baggrund Baggrunden
Page 16 and 17:
en midlertidig mentor for personer
Page 18 and 19:
I forvaltningen af lovene er der li
Page 20 and 21:
de tre persongrupper kan der være
Page 22 and 23:
Diskussion og perspektiver Undersø
Page 24 and 25:
dersøgelse rettet mod denne gruppe
Page 26 and 27:
få flere personer med handicap i b
Page 28 and 29:
1. Hvilke muligheder og barrierer e
Page 30 and 31:
en person med nedsat arbejdsevne af
Page 32 and 33:
med nedsat arbejdsevne af sociale o
Page 34 and 35:
har nedsat arbejdsevne af psykiske
Page 37 and 38:
K A P I T E L 3 M U L IGH E DE R O
Page 39 and 40:
• Værksteder og beskyttet beskæ
Page 41 and 42:
hæmning ofte vedrører evnen til a
Page 43 and 44:
Desuden oplever konsulenterne, at f
Page 45 and 46:
Job med løntilskud til førtidspen
Page 47 and 48:
er uddybet i afsnittene, der vedrø
Page 49 and 50: Ifølge lovens § 22 ophører udbet
Page 51 and 52: “Korteste vej til arbejdsmarkedet
Page 53 and 54: “Der er jo masser af projekter p
Page 55 and 56: Barrierer i forvaltningen af loven
Page 57 and 58: K A P I T E L 4 DE T R E G RU PPE R
Page 59 and 60: “Det vil ofte dreje sig om mennes
Page 61 and 62: Samspil mellem kompensationsstrateg
Page 63 and 64: Flere steder i især Europa, men og
Page 65 and 66: skuffelser både for personen med h
Page 67 and 68: Hjerneskaden kan også medføre fys
Page 69 and 70: holde af, når de kommer hjemad, og
Page 71 and 72: seks måneder. Så kommer en lang r
Page 73 and 74: en arbejdsplads. Så det er betydel
Page 75 and 76: mende have behov for en periode, hv
Page 77 and 78: telse af personen med sindslidelse
Page 79 and 80: En problemorienteret tilgang på re
Page 81 and 82: tilknytning til psykiatrien, som ik
Page 83 and 84: frem til, er det rigtige … Det ha
Page 85 and 86: kan være svært at finde job, der
Page 87 and 88: eskæftigelse bliver den eneste mul
Page 89 and 90: “Mental retardering omfatter en t
Page 91 and 92: Indsatsen fremstår meget forskelli
Page 93 and 94: uddannelse, arbejdstræning og træ
Page 95 and 96: Nogle konsulenter peger på behovet
Page 97 and 98: man noget ekstra støtte, vil der v
Page 99: pladsen måske bliver lidt mere soc
Page 103 and 104: det. Disse muligheder er influeret
Page 105 and 106: De interviewede jobkonsulenter for
Page 107 and 108: De forskellige muligheder og barrie
Page 109 and 110: K A P I T E L 5 C A S E S T U DI E
Page 111 and 112: en kommuneskole, en mindre produkti
Page 113 and 114: en idé om, hvilke kompetencer og p
Page 115 and 116: “At vi ikke har noget at miste re
Page 117 and 118: • Arbejdsgiveren føler et social
Page 119 and 120: “For så går snakken rundt omkri
Page 121 and 122: arbejdsgiver som ansattes side. Det
Page 123 and 124: lige meget, nu har vi fået det på
Page 125 and 126: kommunen er forløbet på. Dog næv
Page 127 and 128: • Den ansatte havde et langsomt a
Page 129 and 130: I den forbindelse kan det nævnes,
Page 131 and 132: Det er altså en stor fordel, hvis
Page 133 and 134: “Når han ikke bliver sat til det
Page 135 and 136: - primært manglende tid og oversku
Page 137 and 138: ligere ansættelser på særlige vi
Page 139 and 140: Ovenstående kollega konstaterer de
Page 141 and 142: det. Risikoen for at gøre det bliv
Page 143 and 144: Eller som en kollega formulerer det
Page 145 and 146: de særlige hensyn, der måtte vær
Page 147 and 148: K A P I T E L 6 R E G I S T E R- O
Page 149 and 150: undersøgelsen er at belyse, hvor m
Page 151 and 152:
Tabel 6.1 Den 16-64-årige befolkni
Page 153 and 154:
Tabel 6.2 Personer, der oplyser at
Page 155 and 156:
Tabel 6.4 Personer, der oplyser at
Page 157 and 158:
ledige med sindslidelse sammenligne
Page 159 and 160:
Tabel 6.6 Langtidssygemeldte person
Page 161 and 162:
Tabel 6.8 Har virksomheden for tide
Page 163 and 164:
Tabel 6.10 Virksomheders holdning t
Page 165:
164 og skal vægtes højt, når der
Page 168 and 169:
Bilagstabel 6.1 Personer med fysisk
Page 170 and 171:
Bilagstabel 6.3 Personer med fysisk
Page 173 and 174:
B I L A G 1 I N T E RV I E WGU I DE
Page 175 and 176:
B I L A G 2 S P Ø RG E GU I DE S 1
Page 177:
3. Ansættelsen, som den fungerer i
Page 180 and 181:
Buhrkall, L. (2004) Den psykiatrisk
Page 182 and 183:
Holt, H., m.fl. (2003) Virksomheder
Page 184 and 185:
Rørbækcentret (1999) Sindslidende
Page 187 and 188:
SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTETS UDGI V
Page 189 and 190:
03:27 Bach, H.B. & Boll, J.: De sva
Page 191 and 192:
RUMMELIGHEDENS RAMMER Ansættelsesm
show all

Rummelighedens rammer. Ansættelsesmuligheder for personer ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?