Rummelighedens rammer. Ansættelsesmuligheder for personer ...

Uddannelse og kurser på AMU-centrene
Det fremgår entydigt af interviewene med konsulenter for personer
med udviklingshæmning, at uddannelse og arbejdstræning – der foregår
eksternt i forhold til værkstederne – som for eksempel uddannelse
på AMU-centre og egentlig virksomhedspraktik giver en tættere
tilknytning til arbejdsmarkedet end aktiviteter, der foregår på
værkstederne. Evaluering af “Next Job” peger på, at personerne med
udviklingshæmning er glade for uddannelse og kurser, men i mindre
omfang har lejlighed til at bruge kompetencer på arbejdsmarkedet.
(“Next Job”, p. 69).
Der er forskellig erfaring med mulighederne for at bruge AMU-centrene.
En jobkonsulent oplever, at ressourcemæssige prioriteringer
medfører krav om holdstørrelse og tidsmæssige rammer, som personer
med udviklingshæmning ikke kan leve op til, mens konsulenter
i andre amter oplyser, at AMU-centrene og amtet har indgået aftale
om oprettelse af særlige hold for personer med udviklingshæmning,
hvor der er færre personer på holdet, bedre tid og lavere intellektuelle
krav. I 1998 blev der afsat 23 mio. kr. til gennemførelse af en handlingsplan
med en række initiativer, der skulle forbedre mennesker
med handicaps mulighed for at gennemføre en AMU-uddannelse,
herunder otte forløb for psykisk udviklingshæmmede. I evalueringen
af handleplanen i 2001 (jf. Gunnarsen, C., m.fl., 2003, p. 107)
konkluderes det blandt andet, at det er muligt for disse personer
at få et godt fagligt udbytte af AMU-kurserne, og det anbefales, at
uddannelse af personer med psykisk udviklingshæmning fortsat er
en mulighed.
Nogle konsulenter mener, at intern træning af hygiejne og social
adfærd i værksteder kan være en vigtig forudsætning for at kunne
begå sig på AMU-kurser, mens andre konsulenter oplever, at det
netop er betydningen af at komme ud blandt andre, der er det første
skridt i integrationsprocessen:
“Dér starter den første resocialisering ... Når de sidder ved deres bord
i kantinen, og der er en, der råber højt, så tysser de andre på hende:
‘Opfør dig ordentlig, vi skal ikke være specielt synlige’. Der sker den første
resocialisering til samfundet, og det kan vi ikke give dem i beskyttede
rammer, det tror jeg ikke på” (Konsulent for personer med udviklingshæmning).
D E T R E G R U P P E R S M U L I G H E D E R O G S Æ R L I G E B E H O V F O R S T Ø T T E
99