Mediefag, hold 2 - Rybners

Mette Sanker – Esbjerg Handelsgymnasium 2011
Undervisningsbeskrivelse: Mediefag hold 2
Termin Skoleåret 2010-2011.
Undervisningen afsluttes:
Maj 2011
Institution Esbjerg Handelsgymnasium
Uddannelse HHX (hh3)
Kernestof Mediefag.dk samt Fokus

Fag og niveau Mediefag C
Lærer Mette Sanker
Hold Mediefag
Antal timer
Eksamen
2 x 80 minutter ugentligt
Mundtlig: 30 min forberedelse -> 30 min eksamen

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Filmhistorie/kameratræning (bilag 1)
Titel 2 Filmanalyse/storybord/manus
Titel 3 Tarantino (bilag 2)
Titel 4 Tv-nyheder
Titel 5 Fra ord til billede. Fristeren. (bilag 3)
Titel 6
Praktisk
forløb
Titel 7
Praktisk
forløb
Træningsprojekt – film
Tema: Venskab
(bilag 4)
Eksamensprojekt – film. Tema: frit valg!
(bilag 5)

Titel 1
Indhold
Omfang
Særlige
fokuspunkter
Væsentligste
arbejdsformer
Filmhistorien
Filmhistorien er blevet gennemgået ved at vise klip fra centrale filmhistoriske
værker som blev præsenteret og så efterfølgende blev diskuteret
Filmhistorien: Focus – Katz/Poulsen, Gyldendal, 1997 s.90-173
Mediefag C (grundbog)
Klip fra: Se bilag 1
Eleverne har gruppevis arbejdet med forskellige filmiske perioder og har I
den forbindelse fremvist selvvalgte klip, der understreger periodens
særkender.
August 2010
At introducere eleverne til filmens produktionsmæssige og udtryksmæssige
udvikling fra den første film til nu. At eleverne får kendskab til forskellige
perioders store filmmennesker.
Klasseundervisning/ læreroplæg/gruppearbejde

Titel 2
Indhold
Omfang
Særlige
fokuspunkter
Væsentligste
arbejdsformer
Filmanalyse/storyboard/manus
Eleverne blev bekendt med de vigtigste filmanalytiske begreber og lærte at
analysere film. Analysen foregik såvel i plenum som i en større værkanalyse
Filmisk tid og rum – Focus ,Katz/Poulsen, Gyldendal 1997, s. 27-29
Film og tv-analyse –Focus – Katz/Poulsen, Gyldendal ,1997, s. 43 –47
Autonomiforløb – selvvalgte film
Løbende
Kompetencer, læreplanens mål, progression
Forløbet
• giver eleverne de nødvendige redskaber til at analysere levende
billeder.
• udvikler elevernes evne til at analysere, perspektivere og vurdere
danske og internationale medieproduktioner inden for fiktion, fakta
samt blandinger mellem disse former
• lærer eleven konkret at benytte filmanalytiske begreber samt at
forholde sig kritisk og analyserende til fiktionsfilm og anvendte
efterfølgende denne viden i en analyse af en selvvalgt film
• ud fra et kort tekstmateriale lærer eleverne at omforme tekst til
billede – storyboard/manus udarbejdes.
Klasseundervisning. Gruppearbejde – med introduktion og vejledning af
lærer. Præsentation af selvvalgte analyseobjekter/genrer på klassen.

Titel 3
Quentin Tarantino
Indhold Med udgangspunkt i Quentin Tarantinos film ’Pulp Fiction” samt
”Reservoir Dogs” har vi tegnet et instruktørportræt og set på
Tarantinos særlige teknikker/særkender i det hele taget.
Omfang
4 lektioner
Særlige fokuspunkter Det postmoderne
Klippeteknik
Casting
Kernestof: Tarantinokompendie – vedhæftet skema i Lectio.msa
Væsentligste arbejdsformer Klasserumsarbejde

Titel 4
TV-nyheder
Indhold Forløb om tv-nyheder (DR1 & TV2)
Omfang
Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression
Kernestof: Analyseark til tv-reklamer + udleveret tekstmateriale
Fokus: s. 207-224
Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning

Titel 5 Fra tekst til billede. Fristeren/Biller
Indhold Eleverne har læst en novelle og har herudfra udarbejdet
storyboard til en kortfilm. Se bilag 3
Omfang
4 lektioner, vinter 2010
Særlige fokuspunkter At eleverne tvinges stil at tænke i billeder ud fra et bundet oplæg.
Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning; gruppearbejde

Titel 6: Praktisk forløb
Kameratræning
Indhold Kortfilm: eleverne har produceret en præsentationsvideo over
emnet ’Venskab’ – ingen redigering mulig
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning; gruppearbejde

Forløb 7: Praktisk forløb Eksamens-film-projekt : Frit emne/genre
Indhold Praktisk planlægning og produktion af eget filmprojekt.
Varighed højst 5 minutter
Omfang
Proces: Brainstorm, synopsis og storyboards, produktionsplan.
Produkt: Filmen brændes på V-CD/DVD i 2 eksemplarer.
Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på
kernestof og supplerende stof:
1) Mediefag.dk
2) Filmens opbygning : Katz/Poulsen, Focus,
Gyldendal,1997 s. 12-42
3) Filmproduktion: Katz/Poulsen – Focus, Gyldendal ,1997. s. 48-80
Forår 2011
Særlige fokuspunkter Praktisk forløb med fokus på bekendtgørelsens krav til:
Væsentligste
arbejdsformer
betjene optage- og redigeringsudstyr
− planlægge og gennemføre en medieproduktion i grupper
− bestemme faserne i arbejdet med en medieproduktion
− anvende film- og tv-sprogets terminologi i forbindelse med en
medieproduktions faser
− tilpasse udtryksform til indhold og målgruppe
− udarbejde synopsis og storyboard
− anvende dramaturgiske grundprincipper
− forholde sig analytisk til produktionsprocessen og deres egen
produktion.
Gruppebaseret projekt-arbejde.

Bilag 1
Filmhistorie
August 2010
I de næste 2 blokke skal vi arbejde med følgende perioder indenfor filmhistorien:
1895-1930
1930-1950
1950-1970
1970-1990
1990-2010
Når vi ser på filmhistorie kan I finde info i såvel Mediefag.dk samt i Fokus. Kristian
har filmmagasinet Ekko stående – det kan måske også inspirere
Herudover kan I finde relevante oplysninger på www.imdb.com samt
www.youtube.com, hvor der er adgang til en del filmcitater (søg f.eks. på titel eller
instruktør). Jeg har lagt klip ind nedenfor, som I kan bruge, men find lige minimum 3
ekstra klip pr. periode.
Bestem karakteristika for perioden ud fra følgende fokuspunkter:
• Hvad sker der med filmbranchens udvikling?
• Se på teknologi (teknikkens udvikling)
• Se på genrer
• Præsenter de vigtigste instruktører og skuespillere
• Nævn de vigtigste film (både DK & udland)

1895-1930
http://www.youtube.com/watch?v=4nj0vEO4Q6s (1895 Lumiére)
http://www.youtube.com/watch?v=lkDHAnyf8T4&mode=related&search
(Caligari 1920)
http://www.youtube.com/watch?v=W5mtaQm5lSI (Potemkin 1925)
1930-1950
http://www.youtube.com/watch?v=ZOadTflvdBg (1932, Flowers/Disney)
http://www.youtube.com/watch?v=zyv19bg0scg (trailer for Citizen Kane 1941)
http://www.youtube.com/watch?v=BWGb8zJmk-I&mode=related&search (endnu
en trailer)
http://www.youtube.com/watch?v=6Zk-cZLFGZw (The Third Man – trailer)
1950-1970
http://www.youtube.com/watch?v=0nn1VO1HIPk (Touch of Evil, Orson Welles
1958)
http://www.youtube.com/watch?v=GKN1T3K1idg&mode=related&search=
La Dolce Vita/Fellini (1960)
http://www.youtube.com/watch?v=LY-lJXCkw_U
(Hitchcock cameos…)
http://www.youtube.com/watch?v=sdrDpELNbks
(Hitchcock/Psycho/1960)
http://www.youtube.com/watch?v=-xIV8_x_V48&mode=related&search=

(Hitchcock/The Birds/1963)
1970-1990
http://www.youtube.com/watch?v=mjqixHHHX2M
The Godfather/Francis Ford Coppola/1972
http://www.youtube.com/watch?v=9gvqpFbRKtQ
Star Wars/George Lucas/1977
http://www.youtube.com/watch?v=G5ENPlaowMQ
The Deerhunter/Michael Cimino/1978
http://www.youtube.com/watch?v=Rbb5-WZ1VSw
Blue Velvet (trailer)/David Lynch/1986
1990-2010
http://www.youtube.com/watch?v=EgtPRcqKNBo&mode=related&search=
QuentinTarantino/Reservoir Dogs/1992
http://www.youtube.com/watch?v=SeIA_zNJ7ao
Lars Von Trier/Breaking the Waves/1996
http://www.youtube.com/watch?v=2_OwUqJDNQE
Anders Thomas Jensen/Blinkende Lygter/2000
http://www.youtube.com/watch?v=mV912uiRM_A&feature=fvste3
Danny Boyle/Slumdog Millionaire/2008
http://www.youtube.com/watch?v=2LQkTQ1foSU&feature=fvsr
James Cameron/Avatar/2009
http://www.youtube.com/watch?v=66TuSJo4dZM
Christopher Nolan/Inception/2010

Bilag 2
Tarantino tager blodig affære
EKKO 20, november 2003
Med Pulp Fiction blev Quentin Tarantino sin generations hippeste og
mest indflydelsesrige filminstruktør. Efter seks års tavshed er han
tilbage med Kill Bill, der fortsætter hans fascination af vold og
filmreferencer.
Af Flemming Kaspersen
Egentlig minder Quentin Tarantinos karriere mere om en popstjernes end
om en filminstruktørs. Han kom fra bogstaveligt talt ingenting i 1992,
instruerede tre en halv film, skrev en håndfuld andre, blev både
Hollywoods og filmfeinschmeckernes darling – og så forsvandt han
sporløst igen, efter bare fem år.
Nu, seks år efter den afdæmpede Elmore Leonard-filmatisering Jackie
Brown (1997), er han tilbage igen med Kill Bill. En film – eller rettere to
film, idet den kommer i to dele – som enten kan bekræfte hans position
som en af amerikansk films talentfulde enere eller henvise ham til
døgnfluernes division. Ligesom i popmusik er seks år lang tid i
Hollywood.
En ny generation
Tarantino var et brud med den forrige store generation af amerikanske
filminstruktører: Martin Scorsese, Steven Spielberg, Francis Ford
Coppola, George Lucas og de andre 1970’er-instruktører, der med rødder i de amerikanske
universiteters filmskoler sprængte Hollywoods traditionsbundne studiesystem. Her var en ung
instruktør, som ikke kom fra filmskolen, men fra en videobutik – i hvert fald hvis man skal tro
Tarantinos egen, noget simplificerede (og selvmytologiserende) karrierebeskrivelse.
Debutfilmen Reservoir Dogs fra 1992 var en kriminalfilm, der virkede nærmest som skabt til at
sætte instruktørens navn på landkortet: stiliseret action, en fragmenteret fortællestruktur, et væld af
referencer til andre film, chokerende vold samt selvfølgelig Tarantinos usædvanligt skarpe
replikker. At åbne en kriminalfilm med en længere verbal dissekering af Madonnas Like a Virgin
var utvivlsomt noget nyt.
Reservoir Dogs gjorde Tarantino til et navn i cineastkredse. Men ingen kunne på baggrund af en
talentfuld kultfilm have forventet, hvad han skulle præstere to år senere. Pulp Fiction (1994) vandt
De Gyldne Palmer i Cannes og blev en af den slags sjældne film, som både fik kommerciel succes
og status som rendyrket kultfilm. Den er uden tvivl en af 1990’ernes vigtigste amerikanske film. I
1995 blev Tarantino i den britiske avis Sunday Times ligefrem udråbt til den syvende bedste
filminstruktør nogensinde (foran folk som Scorsese og Stanley Kubrick!), ligesom Pulp Fiction
blev stemt ind som den syvende bedste film nogensinde.

Det virker i dag en kende hysterisk, men det er en god illustration af, hvor præcist Tarantino ramte
tidsånden. Pulp Fiction er et formidabelt eksempel på populærkulturel timing: den rette film på det
rette tidspunkt! Var filmen kommet fem år tidligere eller fem år senere, var den sandsynligvis endt
som en kultfilm for de indviede. I dag står den som et af sin generations filmiske pejlemærker.
Film og nostalgi
I et nyligt interview i det britiske filmtidsskrift Sight & Sound har Tarantino udtalt: ”Hvis jeg
nogensinde mistede min interesse for at se film, ville jeg miste alt det, jeg har at tilbyde som
filmmager.”
Tarantino er filmfanatikeren, som har fået lov til at lave film selv. Hans film er stoppet til randen
med henvisninger til andre film. Det strækker sig fra hans brug af særlige subgenrer (for eksempel
hans opdatering af kupfilmgenren i Reservoir Dogs eller kung fu- og samuraifilm i Kill Bill) til lån
fra enkelte film – i form af genbrug af plots, detaljer i kostumer, karakterer, musik,
kameraindstillinger og mere. Intet er for småt eller for stort til at finde vej til Tarantinos univers.
I den sammenhæng må Kill Bill betegnes som noget nær et delirium af referencer. Her er alt
tilsyneladende en reference til film, som Tarantino har set, og selv kalder han meget passende Kill
Bill for sin ultimative ”film-film”.
Det forbløffende ved Tarantino er, at han netop i kraft af sine mange lån og referencer formår at
skabe originale film med et unikt univers. Hans styrke er måske, at det kræver en god portion
nørdviden at opdage hans henvisninger og lån. Så det at afsløre ham er ensbetydende med at blive
lukket ind i hans eksklusive klub. På den måde fungerer hans film som et indforstået spil med
tilskueren: Hvor mange referencer kan du finde?
Han er en meget moderne – nogen vil sige postmoderne – instruktør. Men der er en
bemærkelsesværdig tone af nostalgi i Tarantinos mange lån og referencer. Ikke mindst musikken
har en helt central plads i hans film. Når han ledsager forteksterne til Pulp Fiction med 60’er-surf
rock, når han lader torturscenen i Reservoir Dogs akkompagnere af et sejt funky 70’er-nummer,
eller når han under forteksterne til Kill Bill særdeles effektfuldt bruger Nancy Sinatras Bang Bang
(My Baby Shot Me Down), handler det ikke om at tidsfæste handlingen, sådan som man traditionelt
bruger periodemusik på film. Tarantinos film foregår tydeligvis i nutiden. Hos ham aktiverer
musikken i stedet en nostalgi, som understreger, at det hele først og fremmest handler om film.
Man kan argumentere for, at Tarantino langt fra er den kolde stilist, som han ofte er blevet beskyldt
for at være. Han er tværtimod en gennemført personlig instruktør, som kan dét sjældne at lukke
publikum ind i sin egen private verden.
Også hans valg af skuespillere trækker på denne nostalgi. Tag for eksempel castingen af John
Travolta i Pulp Fiction. I Travoltas rolle som den på én gang cool og lidt sjaskede lejemorder
trækker Tarantino både på hans image som forsuttet Hollywood-has-been (hvad Travolta i sandhed
var før Pulp Fiction) og på hans retro-charme (ikke mindst i dansescenen med Uma Thurman) og
karisma som skuespiller. Resultatet er en figur, som fungerer på en række planer: en overbevisende
og engagerende karakter, en filmstjerne og et popkulturelt koryfæ. Noget lignende – og her er vi
virkelig ude i ægte cineast-referencer – gør han med sin fine brug af den japanske karatelegende
Sonny Chiba i Kill Bill.

Den ironiske generation
Som nævnt ramte Tarantino tidsånden – denne flygtige, uhåndgribelige størrelse – lige på kornet
med Pulp Fiction. Og hans karrieres første del, 1992-97, falder meget godt sammen med det, der
allerede dengang blev kaldt ”den ironiske generation”. Herhjemme blev den blandt andet
repræsenteret af Casper Christensen og Tæskeholdet (humor uden moralske skrupler), tvprogrammet
Gotha (nostalgi og populærkultur med DR 2s blå stempel) og en ny dyrkelse af
ironiske stand up-komikere. Karakteristisk for denne ironiske generation var en udpræget brug af
referencer og nostalgi og en frasigelse af moralske absolutter – træk, der også kendetegner
Tarantino.
Det er således interessant at kigge på en anden af periodens vigtige amerikanske film, nemlig Oliver
Stones Natural Born Killers fra 1994, samme år som Pulp Fiction. Filmen om to unge morderes
dødsrejse gennem USA er baseret på et manuskript af Tarantino. Den blander vold og humor på
tidstypisk vis. Men humoren er mere besk og satirisk, og som alle Oliver Stones film er Natural
Born Killers en utvetydigt moralsk film.
Tarantino har i kraftige vendinger undsagt filmen og hele Stones projekt. Det kan der selvfølgelig
være masser af grunde til; Tarantino hævder blandt andet, at Stones film ikke yder hans
originalmanuskript retfærdighed. Men sikkert er det, at Tarantinos forhold til vold og moral bliver
sat skarpt i relief over for en moralist som Oliver Stone og dennes livtag med volden i det
amerikanske samfund.
Vold og humor
Tarantino holder meget af vold på film. Reservoir Dogs chokerede med scenen, hvor en politimand
bliver torteret på det grusommeste. Pulp Fiction er fuld af grænseoverskridende brutalitet:
skudscenen på hotelværelset; adrenalinkanylen i brystet på Uma Thurman; sekvensen hvor Bruce
Willis må se gangsterbossen blive voldtaget af to mænd, inden han selv tager blodig affære; pistolen
der går af i John Travoltas bil og forvandler den til en skraldespand af blod og hjernemasse. Og
første del af Kill Bill er den blodigste Hollywood-film siden Saving Private Ryan. Den starter med
en henrettelse og ender med en tredive minutter lang kampscene, hvor folk bogstavelig talt får
hugget arme, ben og hoveder af, så blodet står som gejsere.
For Tarantino er vold først og fremmest et virkemiddel. Han ved, at korrekt doseret vold på rette tid
og sted kan fremprovokere en reaktion hos publikum. Han forstår dynamikken i filmisk vold, og
noget af det imponerende ved hans håndtering af volden er den store musikalitet, hvormed han kan
skifte sindsstemning på et øjeblik. Torturscenen i Reservoir Dogs virker, fordi han foretager et skift
i tone fra Mr. Blondes munterhed til torturens uhyggelige fysiske realiteter.
Voldtægtssekvensen i Pulp Fiction fungerer, fordi det lykkes Tarantino at trumfe truslen om fysisk
vold med en mandevoldtægt, som ingen ser komme. Og i Kill Bill er der et effektivt øjeblik, hvor
han på et splitsekund går fra sin patenterede humoristiske brutalitet over til Uma Thurmans
overbevisende sorg, da hun opdager, at hun har mistet sit ufødte barn.
Det mest provokerende ved Tarantinos film er i manges øjne den humoristiske tone, som han har
formået at give selv sine mest brutale scener. Der er et skel i hans film mellem voldens råhed, dens
realistiske udførelse, og det høje humør, som den for det meste bliver udført med. Brugen af
ekstrem og realistisk vold som humoristisk virkemiddel henter Tarantino navnlig i 80’ernes
splatterfilm, der ofte lod sine ekstremt blodige effekter kamme over i en blodtilsølet form for

falden-på-halen-komik.
Den komiske afart af splatterfilmen er en genre, Tarantino direkte hylder i sit manuskript til Robert
Rodriguez’ humørfyldte vampyrfilm From Dusk Till Dawn (1996). Men at bruge denne form for
komisk blodbad uden for splatterfilmens univers er grænseoverskridende – som scenen i Pulp
Fiction, hvor pistolen går af i lejemordernes bil, blot for at resultere i et skænderi mellem John
Travolta og Samuel L. Jackson, et skænderi, der lige så godt kunne have været mellem et gammelt
ægtepar, i skærende kontrast til de blodige billeder.
Vold og moral
Det særlige ved volden i Tarantinos film er, at den er løsrevet fra moralske overvejelser. Han
inddrager volden i sit indforståede univers på lige fod med alle mulige andre virkemidler, og set
med mainstreambriller er dette stærkt provokerende.
Amerikansk film har altid dyrket vold. Der løber en åre af vold og voldsæstetik fra de
klassiske westerns til vore dages stort opsatte actionfilm. Men volden i amerikansk film har været
moralsk defineret. Der er ond vold, som bliver begået af onde mennesker, og der er god vold, som
bliver begået af de gode. De godes vold er altid nødvendig og nødtvungen, mens de ondes vold altid
bliver udført med glæde og med antisociale eller amoralske hensigter.
Hos Quentin Tarantino er grænserne udviskede. Hans hovedpersoner lever i en voldelig verden, og
deres forhold til vold er ganske henkastet. Faktisk er volden i Kill Bill på samme tid den mest
ekstreme, Tarantino har præsteret, og den mest moralsk ukontroversielle. Uma Thurmans heltinde
slår folk ihjel til højre og venstre i løbet af filmen, men hendes udgangspunkt er, at hun vil hævne
den uretfærdighed, der overgår hende i filmens åbningsscene. Mere klassisk Hollywood bliver det
næppe.
Kyniker eller humanist?
Det er i det hele taget et interessant paradoks ved Tarantino: at han på den ene side elsker at
provokere og gerne serverer uhyrlig brutalitet med et ironisk, indforstået smil – på den anden side
giver os personer, som det er svært ikke at holde af.
Det er ikke helt let at greje, om han er en amoralsk kyniker eller en humanistisk historiefortæller.
For lige så moralsk anstødelig hans fornøjede brug af vold kan synes, lige så varm er hans
persontegning. Tag bare John Travolta i Pulp Fiction! Når man genser filmen, er det virkelig
bemærkelsesværdigt, hvor fint og afrundet han fremtræder. Det samme gælder forholdet mellem
Harvey Keitel og Tim Roth i Reservoir Dogs. Midt i alt blodet og de cool replikker finder vi et
venskab, og der er hverken tale om ironi eller buddy movie-sentimentalitet. I Jackie Brown tegner
han sine midaldrende hovedkarakterer med menneskelige nuancer, hvilket fik folk til at kalde
filmen for hans mest ”voksne” – og publikum til at blive væk! Og med Uma Thurman i Kill Bill
finder han frem til en kerne af ro og menneskelighed i det, der på overfladen kan ligne en
todimensional B-films-actionheltinde.
Hvad er hans hemmelighed? Tja, hans personer ligner alle os andre. Jovist er de cool og
hårdtslående og glamourøse og alt det dér filmagtige. Men de er bestemt også rigtige mennesker.
Tarantino er mester i at finde mennesket under overfladen – for eksempel når John Travolta som en
anden teenager er på date med Uma Thurman – og han har samtidig en filmisk tæft, der lader ham
vise det med helt enkle virkemidler.

Det er her, hans virkelige kvalitet ligger. Og det er selvfølgelig derfor, at de utallige film, som
Tarantino inspirerede i midten og slutningen af 90’erne, sjældent hævede sig over det mest basale
kvalitetsniveau. Man kan efterligne stil og attitude, man kan skrive smarte replikker, men at finde
ind til det menneskelige i et stiliseret genreunivers kræver ægte talent.
Pulp Fiction
Begyndelsen på en ny æra
http://www.cinemazone.dk/review.asp?id=1374&area=1
Quentin Tarantino er et navn, de fleste kender. Dette skyldes ikke mindst denne film, Pulp Fiction, der i
1994 indtog verden med storm. Hvem skulle have troet det om en ukendt mand, der skrev manuskripter,
mens han i 80’erne arbejdede i en videokiosk i LA. Men ikke desto mindre er han en mand, der unægtelig
har sat sit tydelige præg på filmhistorien og med ét lagde grunden for en bølge af nye film i 90’erne.
Hans første film Håndlangerne (92), der ligeledes handlede om gangstere i LA’s underverden og
eksperimenterede med ikke-kontinuerlig fortælleteknik, blev også en succes, men det var for alvor Pulp
Fiction, der gjorde hans navn verdenskendt. Den vandt guldpalmerne i Cannes og blev nomineret til ikke
mindre end syv Oscars. Og det er fuldt fortjent, for det er vitterligt et tidstypisk moderne mesterværk.
Begyndelsen på slutningen i midten
Et typisk Tarantino-træk er filmens eksperimenterende opbygning. Det er efter sigende en hyldest til den
franske instruktør Jean-Luc Godard, der har sagt, at en film bør have en begyndelse, en midtersektion og
en slutning, bare ikke nødvendigvis i den rækkefølge. Pulp Fiction indledes således med slutscenen, hvor
et engelsk kærestepar beslutter at røve et cafeteria. Dette afbrydes med et klip til historiens egentlige
begyndelse, hvor to gangstere er på vej til at straffe nogle fidusmagere, der har prøvet at narre deres
boss. Flere historier væves ind og ud af hinanden i denne film, og man finder først rigtig ud af
sammenhængen i filmens slutscene, hvor selv samme gangstere spiser morgenmad på indledningens
cafeteria. Og det er tilmed ca. en halv time efter historiens egentlige slutning.
Men man skal ikke lade sig forvirre. Denne atypiske fortælleform understreger de forskellige historier og
personer, man følger gennem filmen. Historier, der i sig selv kan virke uafsluttede, men til sidst lægger
sig selv som et puslespil i publikums bevidsthed.
Den nye skole
Som afløsere for den klassiske filmskolegeneration såsom Lucas, Scorcese, Spielberg og Coppola, blev
Tarantino kendt som repræsentanten for 'videobutik-generationen'. Han har taget undervisning i
skuespil, men mener selv, han fik sin 'egentlige uddannelse' som ekspedient i videobutikken. Dette viser
sig tydeligt i hans film. Især i Pulp Fiction, som er spækket med referencer til klassiske B-film, Kong-Fu
film og gamle klassikere. Specielt i dialogen. Det famøse bibelcitat, som Jules siger til sine ofre, er f.eks.
ikke hentet fra biblen, men fra Kong-Fu filmen The Bodyguard.
Sprængfyldt dialog
Og dialogen er næsten alt i denne film. Handlingen i Pulp Fiction er ikke en stor plotmæssig historie. Men
snarere en serie begivenheder, der i sig selv er både finurlige, sjove og skræmmende. Men det geniale
ved den er måden, Tarantino binder det hele sammen på. Med nærmest absurde replikker, som f.eks.
når Jules og Vincent skal dræbe de tre unge mænd og helt hen til døren diskuterer, hvor anstødelig en
fodmassage er eller forskellen på fastfood i Europa og USA, skabes en dialog, som yngre generationer
finder morsom, men som besidder en kold distance til vold, hvilket får bekymrede psykologer og
kulturelle kommentatorer til at mene, det er et udtryk for en syg kultur, hvor vold dyrkes som æstetik.
Man burde ikke grine af et udsplattet lig på bagsædet, men i Pulp Fiction er det svært at lade være.
Stjernespækket med stort S
Det er svært at finde en film mere flere kendte navne end i Pulp Fiction. Alle vigtige roller (og der er
mange) spilles af anerkendte skuespillere, som alle gør det fantastisk i deres respektive roller. For én af
hovedrolleindehaverne, John Travolta, blev Pulp Fiction hans store comeback. Efter Saturday Night
Fever og mindre gode film i 80’erne gjorde han vitterligt indtryk i rollen som supercool gangster.

Men hvad kan man egentlig sige om Pulp Fiction, der ikke allerede er blevet sagt? En enig presse over
hele verden roste den til skyerne som et nyskabende, tidstypisk mesterværk, og en trofast fanskare
elsker den for dens humor, absurd morsomme dialog og cool karakterer. Det er en film der bare skal
opleves - og gerne igen og igen. Det er virkelig ’90’ernes film’.
Links
http://www.imdb.com/title/tt0110912/

Bilag 3
Mediefag | september 2010
Praktisk opgave: Fra tekst til billede – genre: gys/noir
Med udgangspunkt i den udleverede novelle ’Biller’/´Fristeren’ skal I
arbejde med at få omsat det skrevne ord til billeder!
Individuelt:
• Læs novellen og udvælge en sekvens som egner sig til filmatisering. I skal
forestille jer, at jeres scene/sekvens indgår i en kortfilm. Længden på
kortfilmen er sat til 12-15 minutter, så jeres ’udkast’ skal være noget kortere.
• Skitsér hvordan scenen/sekvensen skal se ud. Tegn billederne ind i et
storyboard (ark findes på Sharepoint, og tændstikmænd er nok).
I grupper 1
(på max.4) skal I:
• Se på hinandens ideer og nå til enighed om, hvilken ide I skal arbejde videre
med.
• I skal udarbejde en synopsis jf. Mediefag.dk s. 106.
• Udarbejde en præmis for jeres ”film”
• Tænk over målgruppe
• Antal skuespillere (Hvilke? Tænk i typer)
• Location?
• Hvilke genrekarakteristika skal indgå?
Der skal ikke optages noget, men I skal tænke i lyd, lys og billede.
Husk: s. 106 i Mediefag.dk om 1-sides synopsis. Jeres synopsis skal afleveres til
undertegnede!
Gruppearbejdets varighed:
Uge 36 & 37, 2010 Msa
1 Dem danner I selv – tænk over hvad der står om samarbejde/gruppedannelse i Mediefag.dk

Bilag 4
KAMERATRÆNING
Mediefag 2010-11
Det er vist på tide, at I får sagt goddag til et vigtigt
redskab: kameraet.
Kameraerne opbevares hos Thomas Bjerreskov på
Administrationen. Når I skal bruge dem, skal 1
gruppemedlem hente og lægge sit studiekort som pant. Læg mærke til
hvad der er i posen/kassen. Alt skal returneres i samme stand, som da I
hentede det. Husk at slukke kameraet mellem optagelserne, så der er
batteri tilbage til næste hold.
Beskriv temaet venskab gennem kameraet. Start med en brainstorm, hvor I
skriver ideer ned.
I skal ikke redigere noget – optag blot et par scener, der illustrerer temaet.
I skal ikke bruge lyd – det handler om at fange en stemning. Formålet med
øvelsen er udelukkende, at I får føling med kameraet. Dan selv grupper på
4 (så vidt muligt) og sørg for, at alle gruppemedlemmer prøver at betjene
apparatet.
Hvis I filmer personer, skal I huske at få tilladelse – I må ikke forstyrre i
f.eks. kantine eller Tankegangen.
Der skal indgå panorering og tilt i jeres optagelser. I skal også arbejde med
fugle-, normal- og frøperspektiv. Herudover skal der arbejdes med zoom i
begrænset udstrækning. I må gerne lege med kamera-funktionerne, men
det primære er, at I får føling med de allermest basale ting.
Sæt i gang

Bilag 5
Mediefag|Eksamensprojekt 2011
I skal nu i gang med det praktiske forløb, der skal anvendes til eksamen.
Programtype: Kortfilm (ca. 5 minutter)
Genre: selvvalgt. Det er vigtigt, at I vælger en ramme, som I realistisk kan udfylde og samtidig
vise, at I har forstået dramaturgi, genrekarakteristika samt filmsprog.
To do list:
Præproduktion (Uge 2, 3 & 4 lektionerne samt hjemmearbejde)
• Gruppedannelse (ideelt set 4 pr. gruppe), idéudvikling, synops
• Udarbejdelse af detaljeret storyboard
• Find locations, skuespillere, rekvisitter (hjælp hinanden så meget som muligt)
• Fordel arbejdsopgaverne imellem jer
Produktion (går i gang, så snart jeres præproduktion er færdig – I kommer til at bruge fritid)
• Kamera (som udgangspunkt 1 pr. gruppe) lånes hos Thomas, som også har stativ. Skal I
bruge mere end 1 kamera, må I aftale med hinanden. Udskyd ikke arbejdet til sidste øjeblik,
da der bliver run på kameraerne. I skal have samme kameratype fra gang til gang, så tingene
spiller sammen.
• Sørg for at få tilladelse til at filme, hvis I er på locations ude i byen.
• Optagelse – gå frem efter storyboard på billedsiden, men husk at planlægge rækkefølgen af
jeres optagelser så I undgår tidsspild.
• Mht. lyd skal I være meget opmærksomme på vejstøj – læg jeres optagelser på rolige steder.
• Sørg for at have en ’script person’, der holder øje med tøj, vejr og rekvisitter fra optagelse til
optagelse, så I undgår ærgerlige sekvenser i filmen.
Postproduktion (m. start senest uge 8. I denne fase får vi hjælp af Thomas Bjerreskov )
• Gennemsyn af optagelser
• Redigering ud fra jeres storyboard (kill your darlings) – I kan redigere i Ø11 (Pinnachle er
på maskinerne på de 2 bageste rækker). Har I selv et redigeringsprogram, må I anvende det,
men I skal sikre jer, at det er kompatibelt med skolens kameraer.
• Respons fra holdkammerater
• Slutredigering
Afleveringsfrist:. Medio april 2011
Arbejdets omfang: mediefagslektionerne samt fritid. I må påregne, at I kommer til at filme og
redigere i pauser, mellemtimer osv. for at kunne nå det hele. Hold projektet på et passende niveau,
så I ikke kommer i tidsnød.
Det I skal tænke over, når I laver jeres produktion, er, hvilke karakteristika der kendetegner den
valgte genre. Derfor vil det være smart at vælge en genre, I føler jer hjemme i, ligesom I skal være

meget realistiske omkring, hvad der kan lade sig gøre. Læs nedenstående grundigt igennem, før
I går i gang.
Om den praktiske produktion:
- ”I skal kunne planlægge og gennemføre en medieproduktion i grupper”.
Herunder skal bemærkes, at det er et fagligt mål, at I også bliver i stand til at samarbejde
om udarbejdelsen af jeres produktion.
- ”I skal kunne bestemme faserne i arbejdet med en medieproduktion og kunne anvende
film- og tv-sprogets terminologi i forbindelse med en medieproduktions faser”.
For at kunne arbejde praktisk med faget skal I kende til faserne i en medieproduktion, dvs.
præproduktion, produktion og postproduktion, og I skal kunne anvende film- og tv-sprogets
terminologi i alle produktionens faser. Det er vigtigt, at gruppens medlemmer har et fælles
sprog til rådighed, både når I skal planlægge stil, indhold og dramaturgi, når I er ude for at optage,
og når I i postproduktionen redigerer jeres produktion.
Dette indebærer bl.a., at I skal demonstrere jeres forståelse for og viden om, hvordan I selv
anvender film- og tv-sproget i praksis: Hvilke virkemidler skal bruges, hvis man ønsker at opnå en
særlig virkning og effekt?
Hvordan kan der eksempelvis arbejdes med lyd for at skabe en ønsket stemning? Hvis det er
intentionen
at lave miljøskildring, hvilke billedudsnit vil da være relevante? Hvilke virkemidler kan tages
i brug, hvis formålet er at illustrere uro og ubalance? Og på hvilken måde kan billede og lyd
være med til at understøtte tilskuerens indlevelse og identifikation?
- ”I skal kunne tilpasse udtryksform til indhold og målgruppe”.
I grupperne skal I arbejde med at planlægge jeres udtryksform/stil og indhold ud fra valget af
målgruppe.
Hvis målgruppen er unge som jer selv, hvordan skal I så forsøge at få dem i tale?
Spørgsmål som disse kan overvejes: Hvordan skal klipperytmen være? Hvilke hensyn skal der tages
i udformningen af en eventuel voice-over? Skal der arbejdes med håndholdt kamera – hvorfor/
hvorfor ikke, og hvordan passer denne udtryksform til produktionens indhold?
- ”I skal kunne udarbejde synopsis og storyboard og anvende dramaturgiske grundprincipper”.
I grupperne skal I endvidere lave synopsis og udarbejde storyboard. Ved fastlæggelsen af
produktionens
struktur skal I kunne anvende de dramaturgiske grundprincipper 2
.
I kan også med fordel lave produktionsplaner, således at I får et overblik over den tid,
I bruger og har til rådighed. Endvidere skal I introduceres til de forskellige funktioner, der er på
holdet (tilrettelægger/instruktør, fotograf, lydmand etc.). I kan sagtens afprøve mere end én af disse
funktioner.
2 ”Mediefagets kernestof er grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold”.
Indenfor dramaturgien skal I kunne identificere og gøre rede for fortælleren og dennes funktion
som synlig eller usynlig fortæller og for den alvidende fortæller og den personale fortæller, samt
om synsvinklen er objektiv eller subjektiv. I skal vide hvorledes man konstruerer og anvender
historiens præmis og kende til elementære dramaturgiske virkemidler som fremdriftskomponenter og
set-up/pay off. I skal også kende grundlæggende dramatiske strukturer som f.eks. berettermodellen.
Endelig skal I kende de vigtigste karakterfunktioner (specielt relevant i spillefilm).

- ”I skal kunne forholde sig analytisk til produktionsprocessen og jeres egen produktion”.
Grupperne skal også i den efterfølgende evaluering kunne forholde sig kritisk vurderende til egne
produktioner. Dette indebærer, at I skal kunne betragte jeres medieproduktion med den analytiske
distance, der sætter jer i stand til at påpege svagheder og styrker, samt komme med forslag
til ændringer og forbedringer. Mit forslag er, at grupperne bruger hinanden som sparringspartnere,
og at
jeg naturligvis indgår som konsulent. I skal ikke gå i gang med noget uden min godkendelse og må
naturligvis maile mig alt det I vil undervejs
NB !!!
Det er væsentligt for et vellykket gruppearbejde, at der blandt gruppens medlemmer er
enighed om emne/ide, et ensartet ambitionsniveau og en fælles indstilling til tidsforbruget i
forhold til projektet.
Hvis der opstår samarbejdsvanskeligheder er det vigtigt, at I ikke bare lader tingene passere.
Det er trods alt jeres eksamen, det handler om.