Halton – Bæredygtige kontorer

Halton – Bæredygtige kontorer
Enabling wellbeing

Halton - bæredygtige kontorløsninger
Et samfund uden udslip af CO 2 -udledning er vores mål. Derfor vælger
vi naturligt nok bæredygtige nulenergibygninger. Nulenergibygningers
højere kvalitet og økonomiske livscyklus giver også god mening set ud
fra et forretningsmæssigt synspunkt. Systemer til effektiv opvarmning,
ventilation, luftkonditionering og belysning samt tæt klimaskærm, effektiv
isolering og god solafskærmning sparer ikke blot en betragtelig mængde
energi, det forbedrer også velværet. Et sikkert og behageligt indeklima
fremmer bygningsbrugernes trivsel og øger brugernes tilfredsstillelse til
gavn for arbejdsgiveren.
Halton – skaber trivsel i indeklimaet
Vores løsninger for indeklima projekteres med henblik på trivsel, sikkerhed
og effektiv energiudnyttelse. Effektiv energiudnyttelse og miljjøvenlighed
realiseres sammen med et indeklima af høj kvalitet og brugertrivsel. Dette
er vigtigt, for når det kommer til stykket, er bygninger bygget til mennesker.
Ejere og bygherrer – en investering, der giver mening
Værdien af en ejendom er baseret på den pengestrøm, den
genererer. Meromkostningerne til byggeri af et bæredygtigt
kontor er kun 5-10 %. Den lave ekstrainvestering samt
forbedret indeklima, energiforbrug og øko-effektivitet vil højst
sandsynligt medføre økonomiske fordele på længere sigt i
form af en højere husleje, længere kontrakter og øget værdi
af bygningen.
2
Bygningsbrugere – efterspørgsel efter ansvarlighed
Indeklimaet har indflydelse på bygningsbrugernes trivsel,
helbred og ydeevne. Da 90 % af de årlige omkostninger,
der er forbundet med en typisk kontorbygning, er relateret
til de ansatte, kan selv en stigning på blot 1 % (5 min/dag)
i arbejdseffektiviteten opveje de årlige omkostninger til
ventilation og luftkonditionering. Både efterspørgslen efter
miljøvenlige kontorer og socialt ansvarlige forretningsmetoder
er stigende.
Projekt- og konstruktionsteams – pionerer indenfor
industrien
Firmaer med specialiseret ekspertise inden for bæredygtigt
nybyggeri er efterspurgte ved de fleste anlægsprojekter, da
effektivt energiforbrug, bæredygtighed og indemiljø berøres
kraftigt i projektfasen. Kontrakter, der omfatter livscyklus, øger
yderligere vigtigheden af at opstille mål i projektfasen.

Indhold
Kontorer er fleksible.......................................................................................................................................................... 4
Bæredygtige kontorer fremmer trivsel............................................................................................................................. 7
Bæredygtige kontorer sparer energi og skåner miljøet.................................................................................................... 8
Kontorområder
Aktiv kølebaffel………............................................................................................................................................. 11
Frithængende aktiv kølebaffel..................................................................................................................................15
Flerfunktionel kølebaffel……………........................................................................................................................ 19
Selvfungerende kølebaffel…................................................................................................................................... 23
Teknik: Variabel kølebaffel og luftspredning…..................................................................................................... 24
Teknik: Aktivt kølebaffelsystem…....................................................................................................................... 26
Passiv kølebaffel..................................................................................................................................................... 29
Hvirvel kølebaffel.................................................................................................................................................... 31
Aktiv loftdiffusor...................................................................................................................................................... 33
Behovstyret ventilation........................................................................................................................................... 35
Lobby og auditorium
Fortrængningsventilation........................................................................................................................................ 37
Gulvbaseret tilluftsystem........................................................................................................................................ 39
Luftfordeling
Konstant kanaltryk system...................................................................................................................................... 41
Ventilationsbrandsikkerhed...................................................................................................................................... 42
Casestudier
Sammenligning af luftkonditioneringssystemer til kontorer i tempereret klima........................................................ 9
EMPG 270.................................................................................................................................................................. 13
Lintulahdenvuori..........................................................................................................................................................17
Sovereign House........................................................................................................................................................ 21
3

Bæredygtige kontorer er fleksible
Omstændigheder ændrer sig – kontorer skal let
kunne tilpasses.
Hyppige ændringer i arbejdspladsens indretning er
reglen snarere end en undtagelse. Mange firmaer
ændrer årligt indretning. Kontorer bør let kunne
tilpasses til disse ændringer uden lange, tabsgivende
perioder med renovation.
Typisk har bygningens tekniske installationer stået
for de største omkostninger og været en forsinkende
eller endda forhindrende faktor for forandringer af
indretningen.
Kontormiljøer uden træk og uden akustisk
forstyrrelse.
Kontorlokaler har typisk en stor produktion af varme, der
skaber behov for køling. Solindstrålingen øger yderligere
behovet for køling og dermed energiforbruget. Desuden
er solindstrålingen ubehagelig for de personer, der
4
opholder sig i bygningen. Solvarmebelastningen
reduceres med effektiv afskærmning.
Den fornødne køling sker enten ved at øge
tilluftmængden efter behov eller ved hjælp af et
individuelt kølesystem, f.eks. kølebaffelsystem.
Tilførsel af tilluft skal foregå effektivt under al
konditionering for at undgå følelsen af træk. Endvidere
er der behov for effektiv ventilation for at bevare en god
luftkvalitet i hele kontoret.
I kontorlokaler isolerer vægge og døre den lyd der
ledes gennem luften fra de omgivende rum. Den lyd,
der ledes gennem luften inde i rummet skal også
absorberes effektivt.
I kontorlokaler isolerer vægge og døre den lyd der
ledes gennem luften fra de omgivende rum. Den lyd,

der ledes gennem luften inde i rummet skal også
absorberes effektivt.
Til hindring af akustiske forstyrrelser og generel
baggrundsstøj i et åbent kontormiljø anbefales en
overflade, der absorberer lyden effektivt på så kort en
afstand som muligt.
Der er behov for effektiv belysning af fællesområder
i kontorlokaler, der ikke skaber for store kontraster.
Derudover skal brugerne have mulighed for at øge
lysstyrken lokalt, hvor der stilles krav til særlig
nøjagtighed i arbejdet.
Møde- og gruppelokaler med behovstyret
klimatisering
Regulering af mødelokalers luftkonditionering fremmer
velvære og et effektivt energiforbrug.
Når et mødelokale har en høj personbelastning, stilles
der især store krav til ventilationen. Ventilationsbehovet
er typisk 3-4 gange højere end i kontorlokaler. Det
meste af tiden er møde- og gruppelokaler imidlertid
ikke, eller kun delvist, optagede. Behovstyret ventilation
forbedrer derfor konditionering af temperaturen,
luftkvaliteten og energieffektiviteten.
Akustisk udformning af mødelokaler sikrer, at
deltagerne er i stand til at høre og blive hørt. På den
anden side er der specielt fokus på lydisolering og på
at få døre og vægge til at slutte tæt, så det undgås, at
samtaler kan høres uden for lokalet.
Regulering af belysning og dagslys er en del af et
vellykket mødelokale. Når der er behov for det, skal det
være muligt helt at mørklægge rummet.
5

Folk i det moderne samfund bruger det meste af deres tid inden døre: Hjemme eller på arbejde, i skolen og på
farten. I gennemsnit bruger vi 90 % af tiden inden døre. Et dårligt indeklima forårsager symptomer som f.eks. behov
for pauser, lavere koncentration og træthed. Hvis brugerne af en bygning udsættes for et dårligt indeklima gennem
længere tid, øges problemerne: Fravær pga. midlertidige eller permanente helbredsproblemer som f.eks. hovedpine,
irritation af øjne, hud, hals og næse, stress, allergi samt astma. Forbedring af indeklimaet højner derfor trivsel, sundhed
og ydeevne.
6

Bæredygtige kontorer fremmer trivsel
Behagelige temperaturer er individuelt.
Følelsen af velvære opstår, når ens kropstemperatur er
i balance med omgivelserne. I et behageligt kontormiljø
varierer lufttemperaturen og lufthastigheden gennem
forskellige situationer og tidspunkter på året. De bør
kunne justeres individuelt, da følelsen af behag til dels
påvirkes af individuelle faktorer som aktivitetsniveau og
beklædning.
Træk er en uønsket lokal afkøling af kroppen forårsaget
af bevægelser i luften og lavere temperatur. I mange
ventilerede omgivelser er det det hyppigste klagepunkt.
Træk kan undgås ved at udforme miljøet korrekt og give
mulighed for individuel regulering af temperaturen.
God indendørs luftkvalitet er resultatet af mange
faktorer.
Luftkvalitet er acceptabel, når der ikke er kendte
forurenende stoffer til stede i skadelige koncentrationer,
og når det altovervejende flertal er tilfredse med
luftkvaliteten.
Ultra-små partikler og mange mikroorganismer er
skadelige for sundheden. Et højt indhold af kuldioxid
(CO2 over 1000 ppm) på steder med mange mennesker
er en indikation på utilstrækkelig ventilation. I sådanne
tilfælde vil forurenende stoffer tit forårsage, at luften
føles ”tung”, og folk føler sig trætte.
Indendørs luftkvalitet kan forbedres enten ved at
fjerne kilderne til forurening eller fortynde stofferne
ved hjælp af effektiv ventilation. Når der anvendes
byggematerialer, der kun afgiver små mængder
skadelige stoffer, kan ventilationen reduceres. Mekanisk
ventilation med effektiv filtrering af udeluften sikrer god
kvalitet af indblæsningsluften, særligt i områder, hvor
udeluften er forurenet.
Vores arbejdsindsats stiger i klart oplyste områder.
Det er vigtigt for vores helbred, at omgivelserne er
tilstrækkeligt oplyste, da det mindsker risikoen for
øjenirritation og hovedpine. I et godt indeklima er
belysningen tilstrækkelig, men skærer ikke i øjnene.
Ældre behøver mere lys. Blide overgange mellem
mørke og lyse områder skaber et æstetisk miljø. Meget
dagslys er godt for vores sindsstemning.
Anvendelsen af rummet definerer, hvad der er et
godt akustisk miljø
Både støjfyldte og meget stille akustiske miljøer kan
irritere folk. I for stille miljøer forstyrres arbejdsrytmen
let af andre, som taler højt i nærheden. Et godt akustisk
miljø er afhængigt af rummets anvendelse.
7

Bæredygtige kontorer reducerer CO 2 -udledning
Opnåelse af reduceret CO -udledning
2
Typisk kommer 80 % CO -udslippet (kgCO ) i
2 2
kontorbygninger fra energiforbrug (produktlevetid 50
år), byggematerialer står for 15 %, og transport af
materialer samt konstruktion 5 %.
Energiattesten, som er påkrævet i Europa, viser
bygningens energiforbrug og CO -udledning baseret på
2
mængde og type af brændsel og elektricitet.
Miljøvurderingssystemer som LEED og BREEAM ser
på mange flere faktorer, herunder økologi, transport,
affaldshåndtering, helse og trivsel. Anvendelse af
moderne luftkonditioneringssystemer giver points f.eks.
i følgende LEED-kategorier:
Energi og atmosfære
• Minimum krav til energivirkningsgrad (påkrævet)
• Brug og udnyttelse af kølemidler (påkrævet)
• Optimering af energivirkningsgrad (1-19 points)
• Vedvarende energi (1-7 points)
• Forbedret udnyttelse af kølemidler (2 points)
Kvalitet af indeklimaet
• Minimumskrav til indeluftkvalitet (påkrævet)
• Overvågning af udeluftens kvalitet (1 point)
• Øget ventilation (1 point)
• Systemets reguleringsgrad (2 points)
• Behagelig temperatur (2 points)
Innovative løsninger
• Innovative løsninger (1-5 points)
8
Bygningens udformning og anvendelse og
dens luftkonditioneringssystem bestemmer
energiforbruget
En bygnings energiforbrug afhænger af klimaskærmens
tæthed og isolering, de valgte luftkonditioneringssystemer
og vedligeholdelsen af disse. Også
bygningens form og placering påvirker energiforbruget.
I energieffektive bygninger hindrer effektiv afskærmning
direkte sollys i at trænge ind i bygningen i køleperioden.
I kølige perioder anvendes solstrålingen imidlertid som
passiv opvarmning. På alle årstider bør der trænge
en maksimal mængde dagslys ind i lokalerne for at
mindske behovet for kunstig belysning.
Udformningen af luftkonditioneringssystemet har
stor indflydelse på energiforbruget.
Ventilation repræsenterer typisk 30-50 % af et kontors
totale energiforbrug. Det betyder, at et effektivt
varmegenvindingssystem og behovstyret ventilation
genererer store besparelser.
Behovstyret ventilation reducerer den energimængde,
der anvendes til køling og affugtning af primærluft og
til ventilatorer. Effekten forstærkes yderligere, hvis de
indstillede temperaturer justeres til korrekt niveau.
Dertil kommer, at ventilationsniveauet påvirker hele
energiforbruget. Ved at forbedre effektiviteten af
ventilationen, kan god indeluftkvalitet sikres, selv ved
lav ventilation.
Fokus på lavt energiforbrug har udvidet udbuddet
af luftkonditioneringssystemer, der kan anvendes
i kontorbygninger. Systemer til opvarmning ved
lav temperatur og køling ved høj temperatur, som
termoaktive betonelementer, kølelofter og kølebafler
kan anvendes i sådanne bygninger. Også totalluftsystemer,
såsom fortrængningsventilation, bliver
mere realistiske.

Simulering af energiforbrug for højtydende
bygninger i forskellige klimaer
Dette studie undersøger energiforbruget i
luftkonditioneringssystemet og belysningen
af en kontorbygning, hvor ydermurerne har en
varmetransmissionskoefficient (U-værdi) på 0,3 W/
m2 K og vinduerne 1,1 W/m2 K. Bygningens areal er
11.000 m2 . På de forskellige etager er der en blanding
af rumtyper: Kontorlandskaber (55 %), kontorlokaler
(22 %), mødelokaler (15 %) og øvrige (toiletter m.v.).
Der anvendtes vejrdata fra Stockholm, Paris-Orly og
Mumbai.
Vinduerne er 1,8 m høje og 1,2 m brede med et vindue
i hvert 1,35-meters modul. Vinduerne har en god
afskærmningsfaktor (total lystransmittans (g-værdi) på
0,31 og et ydre overhæng på 500 mm).
Ventilationsaggregatet er konstrueret med et
specifik elforbrug på 1,2 kW/m3 /s og en total
varmegenvindingsgrad på 80 %. Aktivt kølebaffelsystem
anvendes med forkøling/affugtning af primærluften i
ventilationsaggregatet. Kølebaflerne er udformet med
henblik på sensibel køling. Aktive kølebaffelsystemer
anvender en konstant luftmængde i alle kontorer (1,5
l/s/m2 ), og luftmængden i mødelokaler reguleres efter
behov (1,5-4,2 l/s/m2 ).
Der anvendes LED-belysning, og derfor er belysningens
varmebelastning kun 6 W/m2 . Belysningen reguleres
ved hjælp af både bevægelses- og dagslyssensorer. I
kontorområder er strømforbruget til udstyr på 15-20 W/m2 .
Nettoenergiforbrug for luftkonditionerings- og
lyssystemet i forskellige klimaer:
• Koldt klima: 27 kWh/m2 /år
• Tempereret klima: 22 kWh/m2 /år
• Varmt og fugtigt klima: 58 kWh/m2 /år
Net Delivered Energy of
Netto High energiforbrug Performing for Building højtydende in Hot & bygning Humid Climate i varmt
og fugtigt klima
Pumper 0,1
Kondensatorventilatorer
1,3
Ventilatorer i
ventilationsaggregat
5,0
Rumopvarmning 0
Ventilationsopvarmning 0
Belysning 10,0
Køling af rum 5,4
Konditionering af udeluft 36,6
kWh/m 2 /år
Netto energiforbrug for højtydende bygning i
tempereret klima
Net Delivered Energy of
High Performing Building in Cold Climate
Belysning 10,0
Rumopvarmning 3,4
Ventilationsopvarmning
0,6
Køling af rum 0,1
Konditionering af
udeluft 2,6
Pumper 0,01 Ventilatorer i ventilationsaggregat 5,0
Kondensatorblæsere 0,2
kWh/m 2 /år
Netto energiforbrug for højtydende bygning i koldt
klima
Net Delivered Energy of
High Performing Building in Cold Climate
Belysning 10,0
Rumopvarmning 8,1
Ventilationsopvarmning
3,0
Pumper 0,01
Kondensatorventilatorer 0,1
Køling af rum 0,1
Konditionering af udeluft 1,0
Ventilatorer i
ventilationsaggregat 5,0
kWh/m 2 /år
9

INSTALLATIONSEKSEMPEL
10

Aktiv kølebaffel
Aktive kølebafler anvendes primært til køling, opvarmning
og ventilation på steder, hvor der lægges vægt på
godt indeklima og individuel temperaturregulering.
Kølebaffelsystemet anvendes primært på steder, hvor
den interne fugtbelastning er moderat, og infiltration er
under kontrol.
Placering af de aktive kølebafler
Aktive kølebafler kan placeres parallelt med eller vinkelret
på facaden. Når enhederne installeres parallelt med
facaden, er der en kølebaffel i hvert rummodul, hvilket
gør placeringen af skillevægge fleksibel og let. Antallet
af kølebafler og længden på enhederne afhænger af
modulbredden. Loftmonterede kølebafler i arrangerede
placeringer udjævner lufthastigheden og -temperaturen.
Fordele:
• Fremragende konditionering
• Ønsket konditionering (temperatur og
lufthastighed)
• God indeluftkvalitet som følge af effektiv
opblanding
• Individuelt justerbar konditionering, også i åbne
kontorlandskaber.
• Lavenergibygninger
• Luft/vand luftkonditioneringssystem med moderat
luftmængde
• System til opvarmning ved lav temperatur og
køling ved høj temperatur, som giver mulighed for
anvendelse af vedvarende energikilder
• Behovstyret ventilation.
• Let, hurtigt og omkostningseffektivt at gennemføre
ændringer under projektering, montering og
anvendelse
• Fleksibel placering af kontor og mødelokaler
• Lavere flytteomkostninger som følge af let og
hurtig tilpasning.
GRUNDPLAN
11

EMPG 270, Paris
Udført: Juni 2005
Størrelse: 10.000 m 2
Bygherre: ICADE
REFERENCE
Kontorbygning 270 blev som den første
certificeret under det franske program
til certificering af bæredygtigt byggeri.
Bygningen har vinduer med trelags
glas samt automatiske, motoriserede
persienner. Arbejdsområderne er indrettet,
så belysningen er bestående af effektiv
udnyttelse af dagslys og dynamisk belysning
med lysdæmpere. Kontorområdet kan
opdeles fleksibelt.
Bygningen har kølebaffelsystem, der
betjenes af to ventilationsaggregater (à
5,5 m 3 /s) med integreret varmepumpe,
varmegenvindingssystem, elektrisk
varme- og køleenhed og to køleapparater
(à 350 kW) og luftkølede kølere (14-18 °C).
Indetemperaturen reguleres efter de eksterne
klimaforhold.
På toiletterne tændes lyset af
bevægelsessensorer, og der er to
skyllesystemer. Regnvandet opsamles.
13

INSTALLATIONSEKSEMPEL
14

Frithængende aktiv kølebaffel
Frithængende aktive kølebafler anvendes, hvor
nedsænkede lofter kun anvendes til tekniksektioner,
typisk kun i gangareal. Frithængende kølebafler med
eller uden integreret lys hænger frit i kontorområdet.
Frithængende kølebafler monteres typisk vinkelret på
ydervæggen. Dette anbefales navnlig på steder, hvor
vinduerne genererer kraftige konvektive strømme.
Fordele:
• Løsningen giver fremragende konditionering
• Løsning til lavenergibygninger
• Løsningen opfylder kravet om fleksible
arbejdsområder
• Frithængende kølebafler øger rummets størrelse
• Lavere montageomkostninger i forhold til et sænket
loft
• Mulighed for flere etager i højhuse pga. den lavere
påkrævede loftshøjde
Frithængende kølebafler, findes på tilsvarende vis som
loftsintegrerede kølebafler, med funktioner der muliggør
behovstyret ventilation og fleksibel indretning.
GRUNDPLAN
15

Lintulahdenvuori, Helsinki
REFERENCE
Udført: 2009
Størrelse: 10.700 m 2
Bygherre: Skanska Commercial
Development Finland Oy
Bygningen er opført i overensstemmelse
med principperne i LEED (Leadership in
Energy and Environmental Design) for
miljøcertificering. Hovedvægten i projektet
har ligget på reduktion af miljøpåvirkningen
og energiforbruget.
Luftkonditioneringssystemerne er udformet
med henblik på at nedsætte forbruget af
energi og vand. Bygningen gør brug af
Haltons Adaptable kølebafler, som er fleksible
og gør ændringer af indretningen f.eks. fra
kontorer til mødelokaler eller kontorlandskab
lette og hurtige. Konceptet giver mulighed for
behovstyret ventilation, som effektivt sparer
energi.
17

INSTALLATIONSEKSEMPEL
18

Multifunktionel kølebaffel
Med multifunktionelle kølebafler integreres adskillige
tekniske funktioner i én fabriksfremstillet enhed. Den
integrerede teknik kan omfatte: Belysning (T5 eller
LED), lydabsorberende materiale, røgalarmer, højttalere,
sensorer, ledninger og sprinkler. Dette koncept tilbyder:
• Én ansvarlig leverandør mindsker risikoen for fejl og
sparer tid og udgifter
• Reduceret montagetid (enhederne er klar til montage)
• Højere kvalitet af installation (præfabrikering i stedet for
montering på byggeplads)
• Fremragende løsning til renoveringsopgaver
Halton total rumkonditionering (fra 2010) integrerer
også strålevarme og køling i samme enhed:
• Kombinerer de bedste egenskaber fra strålevarme og
konvektionsvarme sambygget i én enhed
• Lydabsorbering kan også integreres i enheden
• Behovstyret regulering af tilluft og fraluft
• Integrering af belysning og andre tekniske
installationer.
• Enhedernes længde (kontinuerligt op til 12 m) og
bredde kan skræddersys til at matche arkitekturen.
Paneler til strålekøling og -opvarmning med
integreret lydabsorberende materiale i en rumenhed
Køling kan foretages enten ved hjælp af kølesløjfer
(konvektionsvarmeoverførsel) og/eller paneler
(hovedsagelig stråleoverførsel). Dette mindsker risikoen
for lokale trækgener og mindsker den operative
temperatur, hvilket er den temperatur, som rummets
brugere opfatter.
Opvarmningen sker hovedsagelig ved hjælp af
strålepaneler. Dette fremmer effektivt energiforbrug, da
der ikke er behov for ventilation om natten. Det forbedrer
desuden komforten i opholdszonen.
GRUNDPLAN
19

Sovereign House, Auckland, New Zealand
Udført: 2007
Størrelse: 14500 kvm
Bygherre: Sovereign
REFERENCE
Udformningen af kontorområdet er foretaget
med fokus på de ansattes trivsel og en
åben firmapolitik. Sovereign-bygningen
anvender den sidste nye IT og har to
karakteristiske 22 m høje tvillingevinduer i
harmonikaudformning og multifunktionelle
kølebafler, som kombinerer luftkonditionering,
belysning, strøm, brandbeskyttelse o.a.
Der er ikke behov for sænkede lofter eller
kanalføring.
Bygningen er bæredygtig med genbrug af
regnvand, store ovenlysvinduer til naturlig
belysning og udvendige solskærme til at
forhindre overophedning af bygningen.
Sovereign House har vundet den
newzealandske Green Building Award i 2009
med udmærkelse og følgende førstepræmie:
Offices & Workplace Environments
guldmedalje.
21

Haltons variable kølebafler
Haltons lufthastighedsregulering (HVC) anvendes
til at justere lufthastighed og strømningsmønster
for kølebafler, enten når rumindretningen ændres
(skillevæggen placeres f.eks. nær kølebaflen), eller når
den lokale, individuelle hastighed skal ændres.
Halton luftkvalitetsmodul (HAQ), kan anvendes til at
forøge den primære luftmængde efter behov på hver
baffel. Hver baffels primære luftmængde justeres med
en HAQ-diffusor. Indregulering af luftmængden er ikke
nødvendig, da der anvendes konstant kanaltrykstyring.
Der er ikke behov for at ændre kølebaflens dyser.
Ved valg af motoriserede HAQ-diffusorer kan der
implementeres behovstyret ventilation både i
mødelokaler og kontorer.
Halton hvirvelkølebaffel (CSW)
Hvor de almindelige aktive kølebafler sender luft i to
retninger, anvendes der hvirvelteknik i hvirvelkølebaflens
tilluft, og luftspredningen sker radielt, 360°. På grund
af hvirveleffekten er opblandingen ekstremt effektiv,
og strømingstemperaturen varmes hurtigt op til
rumtemperatur. Halton lufthastighedsregulering kan
også anvendes til justering af lufthastigheden. Vi
anbefaler, at disse teknikker anvendes sammen med
konstant kanaltryk styring.
22
Ovenfor: Halton induktionskontrol ændrer kølebaflens induktions-
og strømningsmønster.
Nedenfor: Halton luftkvalitetsmodul i frithængende loftophængt
kølebaffel
Nedenfor, til venstre: Strømningsmønster for Halton hvirvel
kølebaffel.

1 2 3 4
5 5
6 7
Gennem en fleksibel udformningsmetode udvælges kølebaflerne, så deres dysestørrelse, enhedslængde og
den fri længde bliver ens for alle bafler. Både udstrømningsmønstret og luftmængden kan justeres i rummene
med HVC- og HAQ-reguleringsudstyr integreret i de aktive kølebafler.
Bæredygtig projektering
Vores bæredygtige projekteringsproces fokuserer
på opfyldelse af interessenternes målsætninger.
Det primære fokus ligger generelt på pladskrav
og konstruktionsomkostninger. Bæredygtig
projektering omfatter også reduceret energiforbrug,
livscyklusvurdering, brugerkomfort og produktivitet
samt bygningen og dens rums funktionalitet og
fleksibilitet.
Hvert rum har forskellige behov i form af ventilations-,
kølings-, og opvarmningskapacitet, belysningsniveau,
akustik og reguleringsgrad. Inden for bæredygtig
projektering opsættes der et passende system til hvert
rum, f.eks. Total-luftsystemer til områder, hvor varmeog
forureningsbelastningen hovedsagelig kommer
fra mennesker (f.eks. auditorier), hvorimod det i et
kontor er mere økonomisk at overføre varme ved hjælp
af vand. Vores mål er at udforme systemer, som på
optimal vis kan tilpasses til rumanvendelsen afhængigt
af bygningens livscyklus. På denne måde skabes et
godt indeklima med mindre energiforbrug.
Kølebafel
Værdi
Bæredygtig
projektering
Optimal
funktion
HVC-position Luftmængde
Venstre
Højre
Value engineering approach
• Fokus på
installationsomkostninger
Dyser
(l/s)
100
100
Investering
Halton har udviklet en systematisk proces, der
resulterer i en bæredygtig løsning, der giver bygningens
brugere komfort. Processen for skræddersyede
løsninger understøttes af et specielt udviklet softwareog
projektstyringssystem, som sikrer, at kundens
behov implementeres i projekteringen og i bygningens
anvendelse.
Halton Demand Based Indoors kWh/m2,a
Halton Demand Based Indoors kWh/m2,a
HAQ
(l/s)
TEKNOLOGI
Total
(l/s)
Total
(l/s,m 2 )
1 3 2 16 0 16 1,4
2 2 1 16 0 16 1,4
3 3 1 16 0 16 1,4
4 3 3 16 8 24 2,1
5 2 2 16 32 48 4,2
6 2 1 16 32 48 4,2
7 3 3 16 8 24 2,1
50
Halton Demand Based Indoors kWh/m2,a
50
Halton Demand Based Indoors kWh/m2,a
23

Aktivt kølebaffelsystem
Kølebaffelsystemet er et luft/vand system til køling
ved høj temperatur og opvarmning ved lav temperatur,
som gør brug af vands høje varmekapacitet. Enten
anvendes der et system med fire rør eller et separat
opvarmningssystem. Typisk udføres et kølebaffelsystem
med tilstrækkelig luftmængde til at sikre en god kvalitet
af indeluft.
Frikøling kan udnyttes ved hjælp af luftkølede kølere
parallelt med køleaggregat.
Krav til bygningen
Kølebaffelsystemer kan anvendes i bygninger, hvor
der er begrænset infiltration gennem klimaskærmen.
Hvis vinduerne kan åbnes, skal man være særlig
opmærksom på bygningens reguleringssystem.
I et varmt og fugtigt klima bør der være et let overtryk
i bygningen for at undgå luftindtrængning. Dette
skal tages i betragtning, når bygninger projekteres.
Natkøling frarådes, og ventilatorer skal også standses
om natten. Under opstart om morgenen kan
kondensdannelse forhindres ved at starte ventilationen
med tør luft 30 minutter før, den vandbaserede køling
24
starter ved at skemalægge driften af ventilatorer og
kølebaffelsystemets kølevandspumpe.
Drift af kølebaffelsystem
Aktive kølebafler er forbundet til ventilationens
tilluftkanalsystem og til køle- (14-16 °C) og varmt-
(35-45 °C) vandsystemer. Den primære lufttilførsel
gennem kølebaflen trækker rummets luft med sig
via varmeveksleren. Rumtemperaturen reguleres via
variabel vandtilførsel.
Kølebaffelsystemet er kun konstrueret til sensibel
køling, og kølebafler skal køre med tørre køleflader
under alle forhold. Kondens kan forhindres ved at
anvende tilstrækkeligt høj temperatur i tilgangsvandet,
lig med eller højere end dugpunktet for rummets
luft (14 °C eller højere til indendørs konditionering
på 25 °C / RH 50 %). Primærluft skal affugtes i
det centrale ventilationsaggregat. Ved anvendelse
af kondensdetektorer på røroverfladen øges
kondensstyringens driftssikkerhed.

105°
90°
75°
60°
45°
200
300
400
105°
90°
75°
60°
45°
15°
600
0° 15°
30°
cd/klm
C0 - C180
C90 - C270
30°
η = 78%
Integrerede lysarmaturer
Kølebaflerne kan efter ønske udstyres med
lysarmaturer. I armaturerne er der placeret lysstofrør
og optik baseret på T5-teknologi, hvilket giver gode
lysforhold til arbejde på computerskærme. Armaturerne
(21, 28 eller 35 W) er integreret i baflens frontplade
Kølebaflen kan forsynes med op til 2 lysarmaturer,
afhængigt af baffellængde og armaturtype.
LED-belysning
Takket være LED-teknologiens hurtige udvikling
TEKNOLOGI
kan der opnås særdeles energieffektiv belysning af
fællesområder af en god kvalitet.
Ud over at LED-belysning fås i en lang række farver,
giver de også mulighed for en ny udformning af
kølebafler med smalle, brede, lige eller buede
lysarmaturer. Lysfordelingen kan også tilpasses via
linseteknik. LED-belysning mindsker behovet for
køling og anvendelsen af dem sparer dermed effektivt
energi, da LED’ers overfladetemperatur er tæt på den
menneskelige kropstemperatur. Lampernes levetid er
lang, op til 70.000 timer.
25

INSTALLATIONSEKSEMPEL
26

Passiv kølebaffel
Løsningen med passiv kølebafler er glimrende til
projekter, hvor ventilationen skal være relativ høj,
over 3 l/s/m2 ), rummene er højloftede (over 4 m)
eller i ombygningsprojekter, hvor det eksisterende
ventilationssystem bevares.
Typisk kølekapacitet er 50-80 W/m 2 . Kølekapaciteten
reguleres ved at styre vandgennemstrømningen gennem
kølefladen. Der er glimrende mulighed for frikøling ved
høje kølevandstemperaturer.
Komforten i opholdszonen afhænger af de passive
kølebaflers køleydelse. De højeste lufthastigheden under
enhederne er 0,2 m/s med køleydelse per meter baffel
på 200-300 W/m. Der kan opnås højere køleydelser
(op til 200 W/m2 gulvareal) med lave lufthastigheder i
opholdszonen, hvis tilluft via hvirvelarmatur integreres i
de passive kølebafler, og hvis tilluftens gennemstrømning
er i balance med køleydelsen.
Ventilation foretages med et separat system f.eks.
gulvmonterede luftdiffusorer, loftsdiffusorer eller
fortrængningsventilation.
Passive kølebafler monteres typisk uden for opholdszonen for at undgå mulige
nedadgående trækgener fra enheden. Hvis folk arbejder direkte under den passive
baffel, kan køleydelsen være begrænset, eller tilluften skal blandes med den kølige
luft fra den passive baffel. Passive bafler kan også anbringes tæt på glasfacader eller
vinduer for at ophæve solpåvirkningen i randzonen.
Ovenfor: Frithængende passiv kølebaffel
Nedenfor: Passiv kølebaffel monteret over et rasterelementloft.
PLACERING
27

INSTALLATIONSEKSEMPEL
28

Hvirvel kølebaffel
Hvirvel kølebaflen er udformet specielt til
lavenergibygninger, hvis indvendige belastninger er
moderate, og hvor de eksterne belastninger effektivt
begrænses med solafskærmning. Hvirvel kølebaflens
køleydelse er 30-50 W/m2 .
Hovedfordelen sammenlignet med en almindelig aktiv
kølebaffel er, at der kan opnås 360O hvirvelspredning.
På grund af hvirveleffekten er opblandingen af tilluft
med rummets luft ekstremt effektiv, og temperaturen i
strømningen varmes hurtigt op til rumtemperatur. Det
medfører:
• Tilpasning af tilluftmængden til forskellige behov
• Lave lufthastigheder i opholdszone takket være
fremragende opblanding
• Kompakt størrelse, lavt hastighedsniveau i
opholdszonen og induktionsregulering med HVC,
som gør anbringelsen let.
Placering
Hvirvel kølebafler monteres typisk i nedhængt loft.
De anbringes f.eks. i hvert rummodul i arrangerede
placeringer (eller ved lavere kølebehov i hvert andet
modul). En højere kølekapacitet kan opnås ved montering
af passive kølebafler langs ydervæggene, f.eks. på en
sydvendt facade. En anden løsning er at kombinere
aktive kølebafler i yderzoner med komfortenheder i de
centrale zoner.
Hvirvel kølebaflens fleksibilitet sikrer let planlægning og
hurtig justering under indkøring og anvendelse. Både
strømningsmønsteret og luftmængden kan justeres
på stedet ved justering af dysestørrelse, justering af
bundpladens placering
GRUNDPLAN
29

INSTALLATIONSEKSEMPEL
30

Motoriseret loftdiffusor
Aktive loftdiffusorer anvendes i et total-luftsystem til
behovstyret ventilation, f.eks. i mødelokaler og kontorer
med relativt lave kølebehov. Den aktive loftdiffusor
holder en høj udgangshastighed og lave lufthastigheder i
opholdszonen mellem min. og maks. luftmængde, hvilket
giver et behageligt indeklima uden trækgener.
Fordele:
• Fremragende konditionering af indeluften under alle
varme- og personbelastninger på grund af konstant
kastelængde ved variabel luftmængde.
• Energieffektiv systemdrift på grund af behovstyret
ventilation, lavt systemtryk (< 40 Pa) og meget lave
min. luftmængder.
• Ingen rør til afkølet/varmt vand
Systemdrift
Motoriserede diffusorer arbejder inden for en bred
variation af luftmængden (10-100 % luftmængde). En
ekstern rumregulator ændrer luftmængden til rummet
ved at regulere VHB-diffusorens aktuator med et
standard 0-10 VDC-reguleringssignal. Fraluftmængden
kan reguleres parallelt ved hjælp af f.eks. en linæer
volumensstrømsregulator.
GRUNDPLAN
31

INSTALLATIONSEKSEMPEL
32

Behovstyret ventilation
Ventilation udgør 30-50 % af det totale energiforbrug i en
typisk kontorbygning. Behovstyret ventilation kan med
fordel anvendes til reduktion af energiforbrug.
Reguleringen af luftmængden er typisk baseret på
rumtemperaturen og/eller CO -måling. På denne måde
2
kan det optimale indeklima fastholdes med optimeret
energiforbrug.
Systemdriften er baseret på trykafhængige lineære
spjæld. Reguleringen af den variable luftmængde er
stabil og driftsikker uden målinger af lufthastigheden.
Spjældets driftsområde er 0-100 %.
Systemet arbejder med samme tryk som aktive
kølebafler (80-120 Pa), hvilket gør det let at integrere i
samme kanalzoner. Dog skal man være opmærksom på
tillufttemperaturen aht. kølekapaciteten.
Lineær drift med konstant kanaltryk
Luftmængde, l/s
Placering, %
GRUNDPLAN
33

INSTALLATIONSEKSEMPEL
APPLICATION
34

Fortrængningsventilation
Fortrængningsventilation er at foretrække på steder,
hvor den specifikke luftmængde per arealenhed er
høj, som f.eks. i lobbyer, teatre og konferencerum.
Den anvendes også i områder med stor
forureningsbelastning, som produktions- og rygerum.
Fordelene ved fortrængningsventilation er mest
markante i lokaler, hvor loftshøjden er over 3 meter.
Temperaturgradienten i rummet forbedrer
energieffektiviteten, fordi kun opholdszonen reguleres
aktivt. Også den relativt høje tillufttemperatur øger
udnyttelsesgraden af frikøling. Temperaturændringen
mellem fraluft og tilluft er typisk 6-10 °C i
erhvervsbygninger. Temperaturforskellen mellem
rummets luft og tilluften er 2-6 °C.
Lavimpulsarmaturer anvendes ved
fortrængningsventilation. Det er vigtigt, at luften
tilføres fra en stor overflade med lav hastighed og lav
opblanding.
Fordelene ved fortrængningsventilation sammenlignet
med opblandingsventilation:
• Der kræves mindre køleenergi og -kapacitet til en
givet temperatur i opholdszonen.
• længere periode med frikøling
• bedre luftkvalitet i opholdszonen.
Højde
Drift
Princippet i fortrængningsventilation er en lagdeling af
rumtemperatur og forurening på grund af den termiske
opdrift. Den luft, som den termiske opdrift fortrænger,
erstattes på et lavere niveau af friskluft, der er en smule
køligere end rumluften. Den varme (forurenede) luft
samles i det øverste lag, hvorfra det udledes.
4
3,5
Height (m)
3
2,5
2
1,5
1
0,5
0
Temperature, forureningskoncentration
35

INSTALLATIONSEKSEMPEL
36

Tilluft i gulv
Auditorier
Gulvbaseret luftfordeling er en meget energieffektiv
måde til at skabe god konditionering i et auditorium.
8-10 l/s primærluft per person ved 1-3 °C køligere end
rumtemperaturen kan holde opholdszonen frisk og
behagelig.
Hovedprincippet for driften er, at primærluft tilføres ved
lav hastighed nær rummets brugere. Konvektionen fra
mennesker genererer en opadgående luftbevægelse.
Denne bevægelse transporterer den varmere luft og
urenheder til rummets øverste del, hvorfra de udledes.
En væsentlig problemstilling i projekteringen er, at
diffusorens størrelse og placering er korrekt sammenlignet
med luftmængden og tillufttemperaturen. Forkert valg
af diffusor kan generere en bevægelse af tilluft nedad i
stedet for at forblive mellem rækkerne. Typisk placering
af en diffusor er på gulvet under sædet eller på et trins
lodrette flade. Luftmængden reguleres ofte på baggrund
af benyttelsesgrad, hvor CO -koncentration anvendes som
2
indikator for at spare energi.
Kontorer
Ved at tilføre tilluft ved højere hastighed, ændrer gulvbaserede tilluftsystemer funktion, da opblandingen samt
temperaturen nær gulvet øges, og temperaturgradienten reduceres. Tilluftsenhedens strømningsmønster er den kritiske
faktor for opblandingen.
Den gulvbaserede lufttilførsel kan ske ved anvendelse af lavhastighedsdiffusorer (flere diffusorer ved varmere
lufttemperatur) eller gulvbaserede luftdiffusorer med høj induktion.
I kontorer anvendes gulvbaseret lufttilførsel også sammen med passive kølebafler.
37

38
DRIFT
DIAGRAM
Kølebafler i konstanttryksystemer :
• Balancerede luftmængder
• Trykafhængig regulering af luftmængde
med fraluft via overstrømsrist til fælles
fraluft
• Trykafhængig regulering af luftmængde
med fraluft direkte i kanalsystem.
Fælles fraluft registrerer forskellen mellem
tilluft og fraluft

Konstant kanaltryk system
Konstant trykregulering anvendes til adskillige formål,
både konstant og variabel luftmængde og hybriderne af
dem.
Konstanttryksystemer består af følgende elementer:
• Kanaltrykregulering ved hjælp af ventilatorstyring
(anbefales altid)
• Kanalsystem med trykzoner udføres ved hjælp af
spjæld til zonetrykregulering.
Reguleringsprincip
Kanaltrykregulering sker via en reguleringssløjfe, hvor
måleværdien for kanalsystemets statiske tryksensor
(PE) anvendes som feedbacksignal for trykregulatoren
(PC).
TEKNOLOGI
Trykreguleringen bør inddeles i mindre regulerbare
sektioner med fokus på kanalopbygning og trykforhold:
• Muliggør trykafhængig VAV og CAV i samme
kanalsystem
• Begrænser behov for indregulering og gør det
billigere at foretage ændringer af luftmængder i
systemet
• Sikrer korrekte driftsforhold gennem bygningens
livscyklus, hvilket giver energieffektiv drift
• Behovstyret luftmængderegulering i forskellige
zoner giver energibesparelse, navnlig ved skiftende
arbejdstider.
DRIFT
DIAGRAM
Behovstyret ventilation I zoner med
konstanttryk:
• Balancerede luftmængder
• Trykafhængig regulering af
luftmængder med fraluft via
overstrømsrist til fælles fraluft
• Slavestyring af fraluftmængde Fælles
fraluft registrerer forskellen mellem
tilluft og fraluft
39

Selvregulerende kølebaffel
Driften af selvregulerende kølebaffelsystemer sker på
baggrund af temperaturforskellen mellem luft og kølevand.
Systemet er udformet til en høj fremløbstemperatur
på kølevand og tilluft (20-23 °C) og til drift uden
reguleringsventiler til vandgennemstrømning. Så længe
rumtemperaturen er den samme som temperaturen
af kølevandet, sker der ingen varmeoverførsel. Når
rumtemperaturen stiger, øges kølekapaciteten.
Kapaciteten kan ændres i systemet eller på zoneniveau
ved at justere enten luft- eller vandgennemstrømningen
eller tilgangsvandets temperatur.
Fordele sammenlignet med traditionelle
kølebaffelsystemer
• Bedre komfort
• Højere tillufttemperatur reducerer risikoen for træk
• Enkelt system og enkel drift
• Intet reguleringsudstyr på vandsiden i rummene.
Intet behov for isolering
• Intet behov for kondensstyring
• Nem anvendelse for lejere og personale
• Ingen driftsafbrydelser pga. fejl i komponenter
• Kortere indkøringsperiode
• Energieffektivt
• Frikøleperioden er længere
• Mindre behov for affugtning i
ventilationsaggregatet
Køleydelse W/m 2
Rumtemperatur
Køleydelsen for det selvregulende kølebafelsystem afhænger af
den aktuelle rumtemperatur i det pågældende rum.
Eksempel på systemløsning
Det selvregulerende kølebaffelsystem anvender
enten aktive eller passive kølebafler. Frikøling kan
også foretages ved anvendelse af ekstra kølesløjfer i
ventilationsaggregatet og vandkøling i perioder, hvor
udetemperaturen er lavere end kølevandets temperatur.
Opvarmning i randzoner foretages med radiatorer.
GRUNDPLAN
41

Ventilationsbrandsikring
Ild og røg udgør betydelige farer i et
bygningsmiljø. Brandsikring af ventilationsanlæg
konstrueres primært med henblik på at beskytte
mennesker og garantere deres sikkerhed i tilfælde
af brand. Korrekte sikkerhedsforanstaltninger vil
imidlertid også beskytte bygningsstrukturen.
I EU-lande skal brandspjæld testes i henhold
til standarden EN 1366-2 og klassificeres i
henhold til EN 13501-3. Brandspjæld klassificeres
efter deres brandsikkerhed (E), røglækage (S),
isoleringsevne (I) og brandresistens i minutter. Alle
Haltons brandspjæld er testede og klassificerede i
henhold til disse standarder. Også Halton røg- og
røgevakueringsspjæld er et sikkert valg, fordi de
alle er baserede på testede brandspjæld.
Ved normal drift accepteres det, at der er åbninger
i bygningsdele til ventilationsudstyr. Ved brand
skal bygningen imidlertid forhindre, at ild og røg
spreder sig. Tekniske systemer skal også udstyres
til at registrere brand, forhindre spredning af røg
og muliggøre sikker evakuering. Målene kan nås
med tre simple systemstrategier: Inddeling i
brandmæssige enheder, begrænsning af røgens
spredning og røgevakuering.
Inddeling i brandmæssige enheder
Spjældene er placeret i hver bygningsdel, der adskiller brandmæssige
enheder, for at forhindre, at varme, ild og røg spreder sig fra en enhed
til en anden gennem ventilationssystemet. Det er en grundlæggende
regel, at ventilationssystemet ikke må hæmme bygningsstrukturens
brandsikring. Af den årsag vælges spjældene som regel med henblik
på at opfylde kravet til resistensperioden for det brandcelleadskillende
element.
42
Normal position Brandposition
Ventilator i drift
Brandspjæld åben
Ventilator stoppet
Brandspjæld lukket
Begrænsning af røgens spredning
Det er røg, og ikke ild, der forårsager flest
kan forårsage bevidstløshed i løbet af blot
personskader kan undgås, vil røgen sand
store finansielle tab pga. ejendomsskade.
genopbygningsperiode kan også føre til fo
effektivt hindres i at sprede sig – og derfor
reviderede bygningsreglementer stor vægt

dødsulykker. Giftig røg
få minutter. Selv hvis
synligvis forårsage
Den efterfølgende
rretningstab. Derfor skal røg
lægger de nye standarder og
på håndtering af røg.
Normal position
Spjæld lukket
Røgventilator stoppet
Lejlighed i brand
Røgventilator i drift
Spjæld åben
Røgevakuering
En brand i en bygning udvikler en stor mængde varme, røg
og giftige luftarter. For at garantere personsikkerheden effektiv
brandslukning og minimal skade på bygning og ejendom, skal den
røg, der udvikler sig, evakueres i brandens tidlige stadier. De vigtigste
opgaver for røgevakueringssystemet er at sikre, at folk kan finde
evakueringsvejene, og fremme selve evakueringen ved at holde
evakueringsvejene fri for røg.
ANVENDELSE
43

Halton – skaber trivsel i indemiljøer
Halton er et familieejet firma, der er specialiseret i indeklima og produkter,
service og løsninger til indendørsmiljø. Haltons mål er at skabe behagelige og
sikre indendørsmiljøer med effektiv energiudnyttelse og bæredygtig livscyklus.
Haltons løsninger rækker fra offentlige bygninger og erhvervsbygninger til
løsninger til industrien, erhvervskøkkener og restauranter. Halton er også en af
de mest anerkendte udbydere af løsninger for indeklima til søfart og offshore.
Vores ekspertise og produkter dækker luftfordeling, luftmængderegulering,
brandsikkerhed, køkkenventilation, luftrensning og regulering af indeklima.
Halton driver virksomhed i 23 lande verden over. Hovedkvartererne er i
Finland og i USA. Produktionsfaciliteterne er placeret i Finland, Frankrig,
Tyskland, Ungarn, Storbritannien, USA, Canada, Malaysia og Kina. Halton har
laboratoriefaciliteter i USA, Frankrig og Finland.
www.halton.dk
Enabling wellbeing