Rygeophør på sygehus - Bispebjerg Hospital

Det er desuden vigtigt at spørge til hele forløbet med rygeophøret:
“Fortæl, hvordan det er gået for dig, fra du holdt op med at ryge
til nu. Hvordan er perioden forløbet? Hvordan har du haft det?
Hvordan har andre reageret over for dig? Hvad har de sagt til
dig?”
At reformulere nederlag til succes kan medvirke til at give patienten et
andet billede på sin erfaring:
“Det er lykkedes for dig at holde dig røgfri i 14 dage/3 måneder.
Fortæl hvordan du er lykkedes med det.”
Hermed fokuseres på patientens positive erfaringer fra at holde op.
Som afslutning på samtalen bør behandleren spørge, hvilke tanker
patienten gør sig om sin rygning nu. Og hvilke overvejelser patienten
har om at holde op med at ryge.
Befinder patienten sig i førovervejelses-, i overvejelses- eller i forberedelsesstadiet?
For yderligere uddybning af emnet kan det anbefales at læse “At tale
om forandring. En bog om sundhedsadfærd og motiverende samtaleteknik”af
Peter Dalum, Torsten F. Sonne og Mette-Marie Davidsen fra
Tobaksskaderådet, 2000.
REFERENCER
1 Prochaska JO, Goldstein MG. Process of smoking cessation: implications for clinicians.
Clin Chest Med 1991; 12: 727-35.
2 Mundt K, Kann A. Forebyggelsessamtaler om tobak og alkohol. Sygeplejersken 2000;
2: 34-40.
3 Tulinius C, Reventlow S, Beich A. Den urokkelige ryger. Hvordan den praktiserende
læge hjælper sine patienter til at overveje deres rygevaner. Månedsskr Prakt Lægegern
1999; 77: 843-51.
4 Den motiverende samtale. Dansk selskab for almen medicin, 1999: 15, 22.
5 Fiore MC, Bailey WC, Choen SJ, et al. Treating tobacco use and dependence. Clinical
pratice guideline. Rockville MD: US Department of Health and Human Services, Public
Health Service, 2000.
6 Petersen E, Sabroe KE, Eds. Arbejdspsykologi. København: Munksgaard, 1984.
RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS
93