Rygeophør på sygehus - Bispebjerg Hospital

Rygeophør på sygehus - Bispebjerg Hospital Rygeophør på sygehus - Bispebjerg Hospital

bispebjerghospital.dk
from bispebjerghospital.dk More from this publisher
17.07.2013 Views

Nutid: “Hvordan har det været indtil nu at holde op med at ryge?” Fremtid: Behandleren kan støtte patienten i at fortsætte rygeophøret forskellig vis ved at: ♦ undersøge hvilke situationer patienten forestiller sig vil blive vanskelige og baggrund af dem undersøge hvilke ideer og løsninger, der vil være mulige, således at patienten mentalt har foregrebet de vanskelige situationer efter udskrivelsen og har udviklet strategier til at håndtere dem. ♦ undersøge sammen med patienten om det vil være en hjælp at involvere familiemedlemmer, venner eller kollegaer i patientens projekt og hvilke måder. Skal eventuel partner inddrages i samtaler eller måske tilbydes at deltage i rådgivningen om rygeophør? ♦ undersøge hvordan patienten vil anerkende og måske belønne, at han er holdt op med at ryge, og i givet fald hvornår, hvordan, og med hvem? ♦ foreslå en opfølgningssamtale i forbindelse med et ambulant besøg hospitalet eller en telefonisk opfølgning et givet tidspunkt. ♦ henvise patienten til professionel hjælp til rygeophør sygehuset eller der hvor patienten bor, hvis han er interesseret. Alternativt findes den landsdækkende telefoniske rådgivning “STOP Linien” tlf. 80 31 31 31, hvor der sidder rygestopinstruktører ved telefonerne. Nogle steder findes vedligeholdelsestilbud i forbindelse med rygestopcentre. Nogle patienter ønsker fortsat støtte til rygeophøret via deres egen læge. PATIENT I VEDLIGEHOLDELSESSTADIET ❖ For patienten i vedligeholdelsesstadiet er målet at understøtte patienten i at fastholde rygeophøret. Behandleren skal helt som i begyndelsesstadiet stille åbne spørgsmål til patienten om hans følelser og erfaringer med at være røgfri. Behandleren skal spørge til patientens håndtering af risikosituationer, og hvordan det går for ham med at håndtere situationerne, se spørgsmål under “Patient i begyndelsesstadiet”. I forhold til de vanskeligheder patienten måtte give udtryk for, er det vigtigt, at han hjælpes med at finde egne forslag til ændrede løsningsstrategier. RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS 91

92 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS Behandlerens anerkendelse af patientens indsats med rygeophøret er for mange også velkomment i vedligeholdelsesstadiet. I dette stadie er der ofte blevet længere mellem venner og families anerkendelse – det er jo hverdag, at patienten ikke ryger mere. Hermed bliver det let overset, at det fortsat er hårdt arbejde. I forhold til patienter, der begynder at flirte med drømmen om kontrolleret rygning, kan behandleren hjælpe patienten med at rette opmærksomheden mod de omstændigheder, der fik patienten til at holde op: “Hvad fik dig i sin tid til at vælge at holde op med at ryge?” For nogle hjælper det at virkeliggøre drømmen tankeplanet gennem spørgsmålene: “Prøv at forestille dig, hvordan du vil have det, hvis du tændte en cigaret. Hvad vil det give dig? Hvordan vil du have det lige bag efter? En time efter? Dagen efter?” PATIENT I TILBAGEFALDSSTADIET ❖ For patienten i tilbagefaldsstadiet er målet med samtalen at fokusere de erfaringer patienten har høstet under rygeophøret med henblik at kunne anvende disse ved nyt rygeophør. Patienter i tilbagefaldsstadiet har først og fremmest behov for accept og forståelse. Behandleren kan derfor indlede med at spørge, hvordan patienten har det og vise, at hun ikke afviser ham, fordi han er begyndt at ryge igen. Centralt er det også, at behandleren anerkender patientens følelser, som ofte vil være præget af skyld og for nogles vedkommende skam. Det letter mange patienter at få at vide, at tilbagefald er forventelige i forbindelse med rygeophør, og at erfaringerne fra en røgfri periode kan udnyttes ved et nyt forsøg. Patienten kan opfordres til at beskrive situationen, hvor han begyndte at ryge igen: “Hvor var du, da du begyndte at ryge igen? Alene eller sammen med andre? Hvem? Hvordan havde du det? Hvad skete der? Hvad var der sket forinden? Hvad tænkte du?” Disse spørgsmål skærper opmærksomheden den vanskelige situation og kan danne udgangspunkt for aktuel eller senere samtale om, hvordan en sådan situation kan tackles en anden måde.

92 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS<br />

Behandlerens anerkendelse af patientens indsats med rygeophøret er<br />

for mange også velkomment i vedligeholdelsesstadiet. I dette stadie er<br />

der ofte blevet længere mellem venner og families anerkendelse – det<br />

er jo hverdag, at patienten ikke ryger mere. Hermed bliver det let overset,<br />

at det fortsat er hårdt arbejde.<br />

I forhold til patienter, der begynder at flirte med drømmen om kontrolleret<br />

rygning, kan behandleren hjælpe patienten med at rette opmærksomheden<br />

mod de omstændigheder, der fik patienten til at holde op:<br />

“Hvad fik dig i sin tid til at vælge at holde op med at ryge?”<br />

For nogle hjælper det at virkeliggøre drømmen <strong>på</strong> tankeplanet gennem<br />

spørgsmålene:<br />

“Prøv at forestille dig, hvordan du vil have det, hvis du tændte en<br />

cigaret. Hvad vil det give dig? Hvordan vil du have det lige bag<br />

efter? En time efter? Dagen efter?”<br />

PATIENT I TILBAGEFALDSSTADIET<br />

❖ For patienten i tilbagefaldsstadiet er målet med samtalen at fokusere<br />

<strong>på</strong> de erfaringer patienten har høstet under rygeophøret med<br />

henblik <strong>på</strong> at kunne anvende disse ved nyt rygeophør.<br />

Patienter i tilbagefaldsstadiet har først og fremmest behov for accept<br />

og forståelse. Behandleren kan derfor indlede med at spørge, hvordan<br />

patienten har det og vise, at hun ikke afviser ham, fordi han er begyndt<br />

at ryge igen. Centralt er det også, at behandleren anerkender<br />

patientens følelser, som ofte vil være præget af skyld og for nogles vedkommende<br />

skam. Det letter mange patienter at få at vide, at tilbagefald<br />

er forventelige i forbindelse med rygeophør, og at erfaringerne fra<br />

en røgfri periode kan udnyttes ved et nyt forsøg.<br />

Patienten kan opfordres til at beskrive situationen, hvor han begyndte<br />

at ryge igen:<br />

“Hvor var du, da du begyndte at ryge igen? Alene eller sammen<br />

med andre? Hvem? Hvordan havde du det? Hvad skete der?<br />

Hvad var der sket forinden? Hvad tænkte du?”<br />

Disse spørgsmål skærper opmærksomheden <strong>på</strong> den vanskelige situation<br />

og kan danne udgangspunkt for aktuel eller senere samtale om,<br />

hvordan en sådan situation kan tackles <strong>på</strong> en anden måde.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!