Rygeophør på sygehus - Bispebjerg Hospital
Rygeophør på sygehus - Bispebjerg Hospital Rygeophør på sygehus - Bispebjerg Hospital
Nutid: “Hvordan har det været indtil nu at holde op med at ryge?” Fremtid: Behandleren kan støtte patienten i at fortsætte rygeophøret på forskellig vis ved at: ♦ undersøge hvilke situationer patienten forestiller sig vil blive vanskelige og på baggrund af dem undersøge hvilke ideer og løsninger, der vil være mulige, således at patienten mentalt har foregrebet de vanskelige situationer efter udskrivelsen og har udviklet strategier til at håndtere dem. ♦ undersøge sammen med patienten om det vil være en hjælp at involvere familiemedlemmer, venner eller kollegaer i patientens projekt og på hvilke måder. Skal eventuel partner inddrages i samtaler eller måske tilbydes at deltage i rådgivningen om rygeophør? ♦ undersøge hvordan patienten vil anerkende og måske belønne, at han er holdt op med at ryge, og i givet fald hvornår, hvordan, og med hvem? ♦ foreslå en opfølgningssamtale i forbindelse med et ambulant besøg på hospitalet eller en telefonisk opfølgning på et givet tidspunkt. ♦ henvise patienten til professionel hjælp til rygeophør på sygehuset eller der hvor patienten bor, hvis han er interesseret. Alternativt findes den landsdækkende telefoniske rådgivning “STOP Linien” på tlf. 80 31 31 31, hvor der sidder rygestopinstruktører ved telefonerne. Nogle steder findes vedligeholdelsestilbud i forbindelse med rygestopcentre. Nogle patienter ønsker fortsat støtte til rygeophøret via deres egen læge. PATIENT I VEDLIGEHOLDELSESSTADIET ❖ For patienten i vedligeholdelsesstadiet er målet at understøtte patienten i at fastholde rygeophøret. Behandleren skal helt som i påbegyndelsesstadiet stille åbne spørgsmål til patienten om hans følelser og erfaringer med at være røgfri. Behandleren skal spørge til patientens håndtering af risikosituationer, og hvordan det går for ham med at håndtere situationerne, se spørgsmål under “Patient i påbegyndelsesstadiet”. I forhold til de vanskeligheder patienten måtte give udtryk for, er det vigtigt, at han hjælpes med at finde egne forslag til ændrede løsningsstrategier. RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS 91
92 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS Behandlerens anerkendelse af patientens indsats med rygeophøret er for mange også velkomment i vedligeholdelsesstadiet. I dette stadie er der ofte blevet længere mellem venner og families anerkendelse – det er jo hverdag, at patienten ikke ryger mere. Hermed bliver det let overset, at det fortsat er hårdt arbejde. I forhold til patienter, der begynder at flirte med drømmen om kontrolleret rygning, kan behandleren hjælpe patienten med at rette opmærksomheden mod de omstændigheder, der fik patienten til at holde op: “Hvad fik dig i sin tid til at vælge at holde op med at ryge?” For nogle hjælper det at virkeliggøre drømmen på tankeplanet gennem spørgsmålene: “Prøv at forestille dig, hvordan du vil have det, hvis du tændte en cigaret. Hvad vil det give dig? Hvordan vil du have det lige bag efter? En time efter? Dagen efter?” PATIENT I TILBAGEFALDSSTADIET ❖ For patienten i tilbagefaldsstadiet er målet med samtalen at fokusere på de erfaringer patienten har høstet under rygeophøret med henblik på at kunne anvende disse ved nyt rygeophør. Patienter i tilbagefaldsstadiet har først og fremmest behov for accept og forståelse. Behandleren kan derfor indlede med at spørge, hvordan patienten har det og vise, at hun ikke afviser ham, fordi han er begyndt at ryge igen. Centralt er det også, at behandleren anerkender patientens følelser, som ofte vil være præget af skyld og for nogles vedkommende skam. Det letter mange patienter at få at vide, at tilbagefald er forventelige i forbindelse med rygeophør, og at erfaringerne fra en røgfri periode kan udnyttes ved et nyt forsøg. Patienten kan opfordres til at beskrive situationen, hvor han begyndte at ryge igen: “Hvor var du, da du begyndte at ryge igen? Alene eller sammen med andre? Hvem? Hvordan havde du det? Hvad skete der? Hvad var der sket forinden? Hvad tænkte du?” Disse spørgsmål skærper opmærksomheden på den vanskelige situation og kan danne udgangspunkt for aktuel eller senere samtale om, hvordan en sådan situation kan tackles på en anden måde.
- Page 41 and 42: understøtte de processer, der beny
- Page 43 and 44: PATIENTENS RYGESTATUS OG TOBAKSFORB
- Page 45 and 46: Figur 4.1 Fagerströms test 44 RYGE
- Page 47 and 48: ophøret. De fleste rygere har fore
- Page 49 and 50: 48 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS ning, har
- Page 51 and 52: 50 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS Vægtstig
- Page 53 and 54: 52 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS chancen f
- Page 55 and 56: 54 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS koncentra
- Page 57 and 58: Nikotin næsespray Effekten af brug
- Page 59 and 60: SÅDAN BRUGES DET 58 RYGEOPHØR PÅ
- Page 61 and 62: 17 Jorenby DE, Leischow SJ, Nides M
- Page 63 and 64: 62 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS forbruget
- Page 65 and 66: 64 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS LUNGEKRÆ
- Page 67 and 68: 66 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS Medikamen
- Page 69 and 70: 68 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS givning o
- Page 71 and 72: 16 Pelkonen M, Tuiainen H, Tervahau
- Page 74 and 75: kapitel 7 Den professionelle samtal
- Page 76 and 77: ♦ Empati, som i denne sammenhæng
- Page 78 and 79: Analogt til dette spørgsmål kunne
- Page 80 and 81: undersøges, og der kan eventuelt u
- Page 82: Tiltro til egen evne til at ændre
- Page 85 and 86: 84 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS PATIENT I
- Page 87 and 88: 86 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS Med udsag
- Page 89 and 90: 88 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS Patienter
- Page 91: Patienter i påbegyndelsesstadiet e
- Page 96 and 97: kapitel 9 Andre ideer til samtale m
- Page 98 and 99: Succesoplevelser fra patientens øv
- Page 100 and 101: Behandler: “På en skala fra 1-10
- Page 102 and 103: Patient: “Jeg ligger nok på 8.
- Page 104 and 105: Til patienten, som netop er holdt o
- Page 106 and 107: kapitel 10 Sundhedspersonalets bety
- Page 108 and 109: Tobaksskaderådet, Hjerteforeningen
- Page 110 and 111: Nogle, men ikke alle, af ovennævnt
- Page 112 and 113: kapital 11 Forebyggelsessamtaler -
- Page 114 and 115: ligesom det er væsentligt, at samt
- Page 116 and 117: Generelt har det været af betydnin
- Page 118 and 119: kapitel 12 Anbefalinger I DETTE KAP
- Page 120 and 121: 7. Motivere rygere, som er ambivale
- Page 122 and 123: SÆRLIGE OPGAVER FOR RYGESTOPINSTRU
- Page 124 and 125: Bilag 1 Undervisning for den samled
- Page 126 and 127: Ordforklaring Acetylkolin • trans
92 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS<br />
Behandlerens anerkendelse af patientens indsats med rygeophøret er<br />
for mange også velkomment i vedligeholdelsesstadiet. I dette stadie er<br />
der ofte blevet længere mellem venner og families anerkendelse – det<br />
er jo hverdag, at patienten ikke ryger mere. Hermed bliver det let overset,<br />
at det fortsat er hårdt arbejde.<br />
I forhold til patienter, der begynder at flirte med drømmen om kontrolleret<br />
rygning, kan behandleren hjælpe patienten med at rette opmærksomheden<br />
mod de omstændigheder, der fik patienten til at holde op:<br />
“Hvad fik dig i sin tid til at vælge at holde op med at ryge?”<br />
For nogle hjælper det at virkeliggøre drømmen <strong>på</strong> tankeplanet gennem<br />
spørgsmålene:<br />
“Prøv at forestille dig, hvordan du vil have det, hvis du tændte en<br />
cigaret. Hvad vil det give dig? Hvordan vil du have det lige bag<br />
efter? En time efter? Dagen efter?”<br />
PATIENT I TILBAGEFALDSSTADIET<br />
❖ For patienten i tilbagefaldsstadiet er målet med samtalen at fokusere<br />
<strong>på</strong> de erfaringer patienten har høstet under rygeophøret med<br />
henblik <strong>på</strong> at kunne anvende disse ved nyt rygeophør.<br />
Patienter i tilbagefaldsstadiet har først og fremmest behov for accept<br />
og forståelse. Behandleren kan derfor indlede med at spørge, hvordan<br />
patienten har det og vise, at hun ikke afviser ham, fordi han er begyndt<br />
at ryge igen. Centralt er det også, at behandleren anerkender<br />
patientens følelser, som ofte vil være præget af skyld og for nogles vedkommende<br />
skam. Det letter mange patienter at få at vide, at tilbagefald<br />
er forventelige i forbindelse med rygeophør, og at erfaringerne fra<br />
en røgfri periode kan udnyttes ved et nyt forsøg.<br />
Patienten kan opfordres til at beskrive situationen, hvor han begyndte<br />
at ryge igen:<br />
“Hvor var du, da du begyndte at ryge igen? Alene eller sammen<br />
med andre? Hvem? Hvordan havde du det? Hvad skete der?<br />
Hvad var der sket forinden? Hvad tænkte du?”<br />
Disse spørgsmål skærper opmærksomheden <strong>på</strong> den vanskelige situation<br />
og kan danne udgangspunkt for aktuel eller senere samtale om,<br />
hvordan en sådan situation kan tackles <strong>på</strong> en anden måde.