Rygeophør på sygehus - Bispebjerg Hospital

Rygeophør på sygehus - Bispebjerg Hospital Rygeophør på sygehus - Bispebjerg Hospital

bispebjerghospital.dk
from bispebjerghospital.dk More from this publisher
17.07.2013 Views

Figur 8.1 Balanceskema Fordele ved at fortsætte med at ryge Ulemper ved at holde op med at ryge Ulemper ved at fortsætte med at ryge Fordele ved at holde op med at ryge Patienter i overvejelsesstadiet kan udfylde balanceskemaet så fordele og ulemper ved at fortsætte eller holde op med at ryge bliver tydelige. Øvelsen medvirker til at skærpe patientens opmærksomhed uoverensstemmelsen mellem rygningen og hans ønsker for fremtiden – herunder de helbredsmæssige. Patienten udfører via dette arbejde en selv-revurdering, se kapitel 3. På baggrund af patientens viden og erfaringer kan behandleren informere om rygeophør: om rygeophørsprocessen, medicinsk behandling, muligheder for rådgivning om rygeophør etc. Relevante pjecer – herunder “Rygestopguiden” fra STOP – udleveres, hvis patienten ønsker det. RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS 87

88 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS Patienter i overvejelsesstadiet kan udtrykke negative følelser og frygt i forhold til rygeophør. Anerkendelse af patientens følelser og afklaring af, hvad frygten mere specifikt er rettet mod, sammen med udtryk for at ville støtte og respektere patienten, hjælper patienten til at føle sig forstået. Nogle patienter kan komme til at sidde fast i overvejelsesstadiet i længere tid. Disse patienter kan man hjælpe ved at anbefale dem at udskyde dagens første cigaret med mere end en halv time, nedsætte det daglige forbrug med fx 5 cigaretter, eller forsøge et rygeophør i 24 timer. Nogle kommer via dette over barrieren for handling. PATIENT I FORBEREDELSESSTADIET ❖ For patienten i forberedelsesstadiet er målet med forebyggelsessamtalen at hjælpe patienten til at planlægge og gennemføre et rygeophør. Behandleren skal støtte patienten til at vælge egnede metoder til at håndtere rygeophøret. Det gælder valg af medicinsk behandling og rådgivning om rygeophør ved rygestopinstruktør, som umiddelbart iværksættes, hvis patienten ønsker det. Patienten skal forberedes følgerne af rygeophøret: nikotinabstinenser, psykiske, sociale og vanemæssige reaktioner ved rygeophøret, se kapitlerne 2 og 4. En del patienter tror, at viljestyrke er alt, hvad de behøver, for at gennemføre et rygeophør. Forskningen i ændringsprocesser viser, at rygeophør lykkes bedst, når personer benytter sig af flere erkendelsesmæssige og adfærdsmæssige processer, se kapitel 3, som strategi ved rygeophøret (1). Desuden skal patienten støttes i at fastlægge strategier for at undgå at begynde at ryge i situationer, hvor trang, lyst eller lejlighed opstår. Behandleren bør spørge til rygevaner i patientens netværk. Vil der fx være behov for, at en partner, som ryger, deltager i en samtale om, hvordan vedkommende bedst kan være med til at støtte patienten i rygeophøret. Eller måske ønsker en partner selv at deltage i rådgivningen om rygeophør? Og der skal tales med patienten om ændringerne i stofskiftet som følge af rygeophøret mhp. vejledning om kost og motion, se kapitel 2 og 5.

88 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS<br />

Patienter i overvejelsesstadiet kan udtrykke negative følelser og frygt i<br />

forhold til rygeophør. Anerkendelse af patientens følelser og afklaring<br />

af, hvad frygten mere specifikt er rettet mod, sammen med udtryk for<br />

at ville støtte og respektere patienten, hjælper patienten til at føle sig<br />

forstået.<br />

Nogle patienter kan komme til at sidde fast i overvejelsesstadiet i længere<br />

tid. Disse patienter kan man hjælpe ved at anbefale dem at udskyde<br />

dagens første cigaret med mere end en halv time, nedsætte det<br />

daglige forbrug med fx 5 cigaretter, eller forsøge et rygeophør i 24 timer.<br />

Nogle kommer via dette over barrieren for handling.<br />

PATIENT I FORBEREDELSESSTADIET<br />

❖ For patienten i forberedelsesstadiet er målet med forebyggelsessamtalen<br />

at hjælpe patienten til at planlægge og gennemføre et rygeophør.<br />

Behandleren skal støtte patienten til at vælge egnede metoder til at<br />

håndtere rygeophøret. Det gælder valg af medicinsk behandling og<br />

rådgivning om rygeophør ved rygestopinstruktør, som umiddelbart<br />

iværksættes, hvis patienten ønsker det.<br />

Patienten skal forberedes <strong>på</strong> følgerne af rygeophøret: nikotinabstinenser,<br />

psykiske, sociale og vanemæssige reaktioner ved rygeophøret,<br />

se kapitlerne 2 og 4. En del patienter tror, at viljestyrke er alt, hvad de<br />

behøver, for at gennemføre et rygeophør.<br />

Forskningen i ændringsprocesser viser, at rygeophør lykkes bedst, når<br />

personer benytter sig af flere erkendelsesmæssige og adfærdsmæssige processer,<br />

se kapitel 3, som strategi ved rygeophøret (1).<br />

Desuden skal patienten støttes i at fastlægge strategier for at undgå at<br />

begynde at ryge i situationer, hvor trang, lyst eller lejlighed opstår.<br />

Behandleren bør spørge til rygevaner i patientens netværk. Vil der fx<br />

være behov for, at en partner, som ryger, deltager i en samtale om,<br />

hvordan vedkommende bedst kan være med til at støtte patienten i<br />

rygeophøret. Eller måske ønsker en partner selv at deltage i rådgivningen<br />

om rygeophør?<br />

Og der skal tales med patienten om ændringerne i stofskiftet som følge<br />

af rygeophøret mhp. vejledning om kost og motion, se kapitel 2 og 5.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!