Rygeophør på sygehus - Bispebjerg Hospital

“Som sygeplejerske (eller anden faggruppe) er det vigtigt for
mig at fortælle, at det vil have betydning for din operation/medicinering/sygdom/
helbred, hvis du holder op med at ryge……”
Og behandleren kan fortsætte med:
“Hvilke tanker gør du dig om, at du ryger?”
“Hvordan har du det med at ryge?”
“Hvordan ser du på din rygning?”
Vær åben for de svar patienten kommer med, både når rygningen er
nydelse og livskvalitet, og når patienten skammer sig over ikke at
kunne lade være. Anerkend patientens følelser.
“Har du nogensinde forsøgt at nedsætte dit forbrug eller holde
helt op?”
Bed patienten beskrive perioden og hvordan patienten havde det,
samt den situation hvor patienten begyndte at ryge igen. Undgå at
spørge hvorfor patienten begyndte. Det kan aktivere forklaringer og
forsvar.
Med udgangspunkt i patientens viden og erfaringer kan behandleren
tilbyde information om rygeophørsprocessen, mulighed for medicinsk
behandling og professionel hjælp til rygeophør (rygestopgruppe/individuel
rådgivning etc.) og tilbyde fx “Rygestopguiden” fra STOP, hvis
patienten ønsker det. Men husk, det skal kun være et tilbud. Patienten
ønsker jo som udgangspunkt ikke at holde op med at ryge.
I forhold til de patienter, der – med eller uden erfaring fra tidligere
forsøg – har opgivet håbet om et rygeophør, kan følgende udsagn benyttes:
“Det lyder som om, at tanken om rygeophør er meget vanskelig for
dig. Fortæl mig, hvad du forstiller dig ville blive mest vanskeligt.”
Patienten kan her forholde sig mere konkret til sine barrierer. Det giver
mulighed for at identificere mulige ressourcer og løsninger. Samtalen
kan afsluttes med:
“Jeg kender til andre patienter, som har været i en tilsvarende
vanskelig situation som dig, for hvem det er lykkedes at holde op
med at ryge. Og du skal vide, at vi herfra vil støtte dig så godt, vi
kan, hvis du ønsker det.”
RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS
85