Rygeophør på sygehus - Bispebjerg Hospital

Rygeophør på sygehus - Bispebjerg Hospital Rygeophør på sygehus - Bispebjerg Hospital

bispebjerghospital.dk
from bispebjerghospital.dk More from this publisher
17.07.2013 Views

undersøges, og der kan eventuelt udvikles andre muligheder for, hvad der kan hjælpe patienten, såfremt dette skulle vise sig nødvendigt. På denne måde er det patienten, der viser behandleren vej i en alliance, der har til formål, at patienten når sit mål. Når man som behandler arbejder med adfærdsændring, er det centralt at understøtte det forhold, at patienten selv er ansvarlig og træffer egne valg om metoder for at nå sine mål. Den professionelle kan via sin fagspecifikke viden og samtalemetode medvirke til, at patienten kvalificerer sine valg. ELEMENTER I KOMMUNIKATION, SOM ER VIRKSOMME VED KORT INTERVENTION Ved visse typer af kontakt mellem patient og behandler i sygehusregi vil der kun være afsat kort tid til at tale rygevaner med patienten. I disse situationer bør behandleren basere samtalen de elementer, som beskrives i det følgende. I hovedtræk bygger elementerne de principper, som netop er gennemgået i dette kapitel. I studier af effektiv kort intervention i forhold til patienter med et for stort forbrug af alkohol er seks elementer i samtalen indkredset som de virksomme (7, 13). Erfaringer fra forebyggelsessamtalerne Bispebjerg Hospital viser, at behandlerne med fordel også kan anvende elementerne i samtaler om rygevaner. De seks elementer er feedback, ansvar, råd, valgmuligheder, empati og tiltro til egen evne til at ændre adfærd. Feedback Ved personlig individuel feedback beskriver behandleren hvilken måde, tobaksforbruget helbredsmæssigt skader netop denne patient og følger op med de helbreds- og behandlingsfordele, som patienten kan opnå ved rygeophør. Personlig individuel feedback kan gives i form af at relatere tobaksforbruget til svar undersøgelser som fx forhøjet blodtryk, nedsat lungefunktion, nedsat blodtryk i en ekstremitet, Fagerströms nikotinafhængighedstest eller information om risiko for komplikationer ved operation. Se “Anvend objektive mål som feed-back” i kapitel 5. Behandleren skal efterfølgende informere om betydningen af et rygeophør for disse forhold og behandlingen. Patientens egen oplevelse af gener eller symptomer (som er tobaksrelaterede), bør behandleren relatere til patientens tobaksforbrug. Det kan virke stærkt motiverende for rygeophør som personlig feedback. RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS 79

80 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS Ansvar Ansvaret for valget mellem at fortsætte eller holde op med at ryge er og skal forblive patientens. Friheden til valg mindsker modstanden mod forandring, og patientens arbejde med at gennemføre et eventuelt rygeophør bliver meget mere målrettet, når det er selvvalgt. Det indebærer for behandleren, at hun må respektere, når patienten vælger at fortsætte med at ryge. Råd I forbindelse med at behandleren – ofte lægen – optager tobaksanamnese, er det hensigtsmæssigt at give et klart og direkte råd til patienten om rygeophør og begrunde anbefalingen. Dette direkte råd sammen med information om, hvordan et rygeophør kan lade sig gøre, øger sandsynligheden for, at patienten vælger rygeophør. Rådet om rygeophør må ikke komme i konflikt med det forhold, at ansvaret for valget om rygeophør er patientens. Behandleren skal samtidig udvise den tidligere beskrevne åbenhed over for patientens syn sin rygning. Ellers vil patienten let komme til at opleve råd som overtalelse, der i stedet avler modstand. Ansvaret for at gennemføre samtalen om rygevaner bør placeres hos kontaktlægen og -sygeplejersken, så der sikres kontinuitet i forløbet. Herved undgås at patienten mødes med råd fra alle afdelingens behandlere, hvilket også kan opleves som overtalelse. Valgmuligheder I det omfang der eksisterer realistiske valgmuligheder i forhold til behandling, skal behandleren præsentere patienten for dem. Patientens motivation for arbejdet med rygeophøret fremmes ved at vælge netop den eller de typer nikotinprodukter eller den form for rådgivning om rygeophør, som opleves meningsfuld for den enkelte patient. Empati I samtalen er det en afgørende faktor, at behandleren udviser empati i relationen til patienten. Indlevelse i netop denne patients situation, hvad angår hans forhold til rygningen, hans sygdom såvel som hans familiære og sociale situation medvirker til, at patienten oplever sig anerkendt og forstået. Det kræver empatisk tilgang fra behandleren at give personlig individuel feedback, som til tider kan være ganske alvorlig i relation til behandling sygehus.

undersøges, og der kan eventuelt udvikles andre muligheder for, hvad<br />

der kan hjælpe patienten, såfremt dette skulle vise sig nødvendigt. På<br />

denne måde er det patienten, der viser behandleren vej i en alliance,<br />

der har til formål, at patienten når sit mål. Når man som behandler arbejder<br />

med adfærdsændring, er det centralt at understøtte det forhold,<br />

at patienten selv er ansvarlig og træffer egne valg om metoder<br />

for at nå sine mål. Den professionelle kan via sin fagspecifikke viden<br />

og samtalemetode medvirke til, at patienten kvalificerer sine valg.<br />

ELEMENTER I KOMMUNIKATION, SOM ER VIRKSOMME VED<br />

KORT INTERVENTION<br />

Ved visse typer af kontakt mellem patient og behandler i <strong>sygehus</strong>regi<br />

vil der kun være afsat kort tid til at tale rygevaner med patienten. I<br />

disse situationer bør behandleren basere samtalen <strong>på</strong> de elementer,<br />

som beskrives i det følgende. I hovedtræk bygger elementerne <strong>på</strong> de<br />

principper, som netop er gennemgået i dette kapitel.<br />

I studier af effektiv kort intervention i forhold til patienter med et for<br />

stort forbrug af alkohol er seks elementer i samtalen indkredset som<br />

de virksomme (7, 13). Erfaringer fra forebyggelsessamtalerne <strong>på</strong> <strong>Bispebjerg</strong><br />

<strong>Hospital</strong> viser, at behandlerne med fordel også kan anvende elementerne<br />

i samtaler om rygevaner. De seks elementer er feedback, ansvar,<br />

råd, valgmuligheder, empati og tiltro til egen evne til at ændre<br />

adfærd.<br />

Feedback<br />

Ved personlig individuel feedback beskriver behandleren <strong>på</strong> hvilken<br />

måde, tobaksforbruget helbredsmæssigt skader netop denne patient<br />

og følger op med de helbreds- og behandlingsfordele, som patienten<br />

kan opnå ved rygeophør. Personlig individuel feedback kan gives i<br />

form af at relatere tobaksforbruget til svar <strong>på</strong> undersøgelser som fx<br />

forhøjet blodtryk, nedsat lungefunktion, nedsat blodtryk i en ekstremitet,<br />

Fagerströms nikotinafhængighedstest eller information om risiko<br />

for komplikationer ved operation. Se “Anvend objektive mål som<br />

feed-back” i kapitel 5. Behandleren skal efterfølgende informere om<br />

betydningen af et rygeophør for disse forhold og behandlingen.<br />

Patientens egen oplevelse af gener eller symptomer (som er tobaksrelaterede),<br />

bør behandleren relatere til patientens tobaksforbrug. Det<br />

kan virke stærkt motiverende for rygeophør som personlig feedback.<br />

RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS<br />

79

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!