Rygeophør på sygehus - Bispebjerg Hospital

78 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS
Det er vigtigt, at behandleren undgår at bruge fagudtryk men i stedet
anvender de samme ord og begreber som patienten (9).
Ved at anvende patientens egne begreber viser behandleren, at hun
hører, hvad patienten siger, og anvender sin autoritet til at stimulere
patienten til at udforske sin situation.
Behandler:
“ Du fortæller, at du ikke har viljestyrke nok til at holde op med
at ryge. Hvordan forklarer du så, at du faktisk holdt op med at
ryge en måned for et par år siden, som du fortalte tidligere?”
“Ét er et søkort at forstå...”
Behandlerens fagspecifikke teoretiske forståelse af fx ændringsprocesser
kan sammenlignes med et oversigtskort, fx et landkort, der gør det
muligt at få et overblik over det faktiske landskab. Billedligt talt kan
man sige, at patienten er landskabet, som behandleren nu har bevæget
sig ud i, hvilket igen skaber nogle andre pejlemærker. Sagt på en anden
måde er det en dårlig strategi at insistere på ikke at kunne se noget
fjeld eller bjerg, fordi det ikke er markeret på landkortet, når man
står overfor et fjeld ude i Finnmarken. I stedet må man udforske,
hvordan det er muligt at komme videre.
Er patienten fx meget optaget af at forsøge sig med akupunktur, kan
man som behandler orientere sig på sit “teoretiske landkort” og se, at
det ikke er dokumenteret, at akupunktur kan medføre rygeophør (11).
Som behandler står man med andre ord “overfor et bjerg, der ikke er
der” – patienten mener, der er en vej at gå, behandleren mener, at det
ikke fører nogen vegne hen. Hvordan finder man så som behandler en
mulig vej videre?
Behandler:
“Jeg kender ikke rigtig nogen, der er holdt op med at ryge ved at
bruge akupunktur. Og de undersøgelser, jeg kender, viser heller
ikke noget om, at de duer. Kender du nogen, der er holdt op på den
måde?” eller “Hvordan tænker du, at det vil være en hjælp for dig at
bruge akupunktur?”
Behandleren allierer sig på denne måde med patientens håb og ønske
om at holde op med at ryge og styrker patientens ønske om at udforske
mulige løsninger i forhold til sit eget erfaringsgrundlag. Næste
skridt kunne være at tale om hvilke succeskriterier, patienten har for
behandlingen, og tilbyde en opfølgningssamtale. Her kan erfaringen