Rygeophør på sygehus - Bispebjerg Hospital
Rygeophør på sygehus - Bispebjerg Hospital Rygeophør på sygehus - Bispebjerg Hospital
♦ Empati, som i denne sammenhæng betyder, at behandleren er i stand til at skabe et følelsesmæssigt nærvær og kontakt til patienten. ♦ Støtter patientens evne til at kunne vælge. I rygeophørsprocessen er det afgørende, at patienten selv vælger og afprøver løsninger, som han finder meningsfyldte. ♦ Undlader at argumentere. I stedet fokuseres på at undersøge patientens overvejelser i forbindelse med en bestemt ide, som beskrevet i det følgende “Ét er et søkort at forstå…”. ♦ Fokuserer på patientens evne til at løse sine problemer ved at fremhæve tidligere succesoplevelser i forbindelse med rygestopforsøg. ♦ Søger at skabe håb. I gennemsnit forsøger rygere 3-4 gange at holde op med at ryge, før det lykkes. Det er således en proces over tid at holde op, og patienten konfronteres med følelser af magtesløshed og tvivl, om det i det hele taget er muligt at stoppe. Her er det vigtigt, at behandleren ikke ligeledes lader sig overvælde af magtesløshed men udstråler tro på patientens mulighed for at fuldføre sit projekt (5). Der er her tale om, at behandleren fokuserer på det, som patienten selv har gjort, der har fungeret, på trods af at det ikke er lykkedes at holde op (6, 7, 8). Også dette gives der konkrete anvisninger på i dette og de næste kapitler. KARAKTERISTIKA VED DEN PROFESSIONELLE SAMTALE OM RYGEVANER At tale sammen – og skabe kontakt – med andre mennesker er en del af hverdagen, som er så automatiseret, at vi ikke lægger mærke til de forskellige typer samtaler vi indgår i. Fx er samtale mellem to venner præget af, at man på skift fortæller om det, man er optaget af, eksempelvis at være holdt op med at ryge. Samtalen behøver ikke at have noget bestemt formål ud over at nyde det følelsesmæssige fællesskab, som samtaleparterne etablerer ved at dele det, de er optaget af. Den professionelle samtale om rygning adskiller sig fra vennesamtalen på afgørende punkter. Den er: ♦ Rettet mod et menneske man ikke kender. Behandleren har ingen eller kun overfladisk forhåndsviden eller fortrolighed vedrørende patientens erfaringer med at ryge inden samtalen. ♦ Ikke jævnbyrdig. Det er patientens problemer, der fokuseres på, og som behandleren antages at have fagspecifikke forudsætninger for at håndtere – i modsætning til patienten. RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS 75
76 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS ♦ Har et bestemt formål. Samtalen er en del af behandlingen af patienten og er således målrettet til dette. Den skal bevidst indledes, opretholdes og afsluttes af den professionelle. Det er behandlerens rolle at fastholde formålet med samtalen via ovennævnte struktur. Man behøver i denne samtale hverken at kunne lide eller at have andre følelsesmæssige oplevelser i forhold til samtalepartneren, fordi formålet med samtalen er professionelt. Denne ramme om samtalen skaber en række dilemmaer (9). Professionel følelsesmæssig kontakt – et dilemma Den vigtigste faktor af betydning for, om samtalebehandling resulterer i den ønskede adfærdsændring, er behandlerens evne til at skabe en følelsesmæssig kontakt til patienten. Dette gælder, uanset hvilken teoretisk metode man benytter sig af (10,11). Dette medfører et moralsk dilemma (12). På den ene side må behandleren etablere en følelsesmæssig kontakt til patienten, og på den anden side er det en professionel samtale, som netop er karakteriseret ved, at patienten ikke får den samme spontane følelsesmæssige oprigtighed som gensvar, som han ville kunne forvente af en god ven. Dette dilemma skaber krav til behandleren om: ♦ Skærpet opmærksomhed omkring at signalere til patienten, at det er en professionel samtale. Patienten kan således fx ikke forvente adgang til alle områder i behandlerens følelsesliv. ♦ Bevidst at vælge hvilke personlige oplevelser behandleren vil og kan dele med patienten uden at forstyrre formålet med samtalen eller behandlingen af patienten. Når man som behandler indleder en samtale om rygevaner eller rygeophør med en patient, bliver man ofte spurgt: “Har du selv røget?” Underforstået: “Hvis du ikke selv har prøvet at ryge, så skal du ikke komme her og fortælle mig, hvordan jeg skal holde op”. Spørgsmålet opstår som resultat af, at der endnu ikke er etableret en fælles overenskomst om, hvordan man forholder sig som behandler og patient, når der skal tales om rygevaner. De færreste patienter har erfaring med at modtage professionel hjælp til at holde op med at ryge og overfører derfor erfaringen fra det, de kender, nemlig vennesamtalerne om rygevaner.
- Page 25 and 26: 24 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS tilhørsf
- Page 27 and 28: 26 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS sløvende
- Page 29 and 30: 28 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS afhængig
- Page 31 and 32: 30 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS at begynd
- Page 33 and 34: 8 Moxham J. Nicotine addiction. Sho
- Page 35 and 36: STADIERNE I RYGEOPHØR Stadieinddel
- Page 37 and 38: 36 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS vanskelig
- Page 39 and 40: Før overvejelse 38 RYGEOPHØR PÅ
- Page 41 and 42: understøtte de processer, der beny
- Page 43 and 44: PATIENTENS RYGESTATUS OG TOBAKSFORB
- Page 45 and 46: Figur 4.1 Fagerströms test 44 RYGE
- Page 47 and 48: ophøret. De fleste rygere har fore
- Page 49 and 50: 48 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS ning, har
- Page 51 and 52: 50 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS Vægtstig
- Page 53 and 54: 52 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS chancen f
- Page 55 and 56: 54 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS koncentra
- Page 57 and 58: Nikotin næsespray Effekten af brug
- Page 59 and 60: SÅDAN BRUGES DET 58 RYGEOPHØR PÅ
- Page 61 and 62: 17 Jorenby DE, Leischow SJ, Nides M
- Page 63 and 64: 62 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS forbruget
- Page 65 and 66: 64 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS LUNGEKRÆ
- Page 67 and 68: 66 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS Medikamen
- Page 69 and 70: 68 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS givning o
- Page 71 and 72: 16 Pelkonen M, Tuiainen H, Tervahau
- Page 74 and 75: kapitel 7 Den professionelle samtal
- Page 78 and 79: Analogt til dette spørgsmål kunne
- Page 80 and 81: undersøges, og der kan eventuelt u
- Page 82: Tiltro til egen evne til at ændre
- Page 85 and 86: 84 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS PATIENT I
- Page 87 and 88: 86 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS Med udsag
- Page 89 and 90: 88 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS Patienter
- Page 91 and 92: Patienter i påbegyndelsesstadiet e
- Page 93 and 94: 92 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS Behandler
- Page 96 and 97: kapitel 9 Andre ideer til samtale m
- Page 98 and 99: Succesoplevelser fra patientens øv
- Page 100 and 101: Behandler: “På en skala fra 1-10
- Page 102 and 103: Patient: “Jeg ligger nok på 8.
- Page 104 and 105: Til patienten, som netop er holdt o
- Page 106 and 107: kapitel 10 Sundhedspersonalets bety
- Page 108 and 109: Tobaksskaderådet, Hjerteforeningen
- Page 110 and 111: Nogle, men ikke alle, af ovennævnt
- Page 112 and 113: kapital 11 Forebyggelsessamtaler -
- Page 114 and 115: ligesom det er væsentligt, at samt
- Page 116 and 117: Generelt har det været af betydnin
- Page 118 and 119: kapitel 12 Anbefalinger I DETTE KAP
- Page 120 and 121: 7. Motivere rygere, som er ambivale
- Page 122 and 123: SÆRLIGE OPGAVER FOR RYGESTOPINSTRU
- Page 124 and 125: Bilag 1 Undervisning for den samled
76 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS<br />
♦ Har et bestemt formål. Samtalen er en del af behandlingen af patienten<br />
og er således målrettet til dette. Den skal bevidst indledes, opretholdes<br />
og afsluttes af den professionelle. Det er behandlerens<br />
rolle at fastholde formålet med samtalen via ovennævnte struktur.<br />
Man behøver i denne samtale hverken at kunne lide eller at have<br />
andre følelsesmæssige oplevelser i forhold til samtalepartneren,<br />
fordi formålet med samtalen er professionelt.<br />
Denne ramme om samtalen skaber en række dilemmaer (9).<br />
Professionel følelsesmæssig kontakt – et dilemma<br />
Den vigtigste faktor af betydning for, om samtalebehandling resulterer<br />
i den ønskede adfærdsændring, er behandlerens evne til at skabe<br />
en følelsesmæssig kontakt til patienten. Dette gælder, uanset hvilken<br />
teoretisk metode man benytter sig af (10,11).<br />
Dette medfører et moralsk dilemma (12). På den ene side må behandleren<br />
etablere en følelsesmæssig kontakt til patienten, og <strong>på</strong> den anden<br />
side er det en professionel samtale, som netop er karakteriseret ved, at<br />
patienten ikke får den samme spontane følelsesmæssige oprigtighed<br />
som gensvar, som han ville kunne forvente af en god ven.<br />
Dette dilemma skaber krav til behandleren om:<br />
♦ Skærpet opmærksomhed omkring at signalere til patienten, at det<br />
er en professionel samtale. Patienten kan således fx ikke forvente<br />
adgang til alle områder i behandlerens følelsesliv.<br />
♦ Bevidst at vælge hvilke personlige oplevelser behandleren vil og kan<br />
dele med patienten uden at forstyrre formålet med samtalen eller<br />
behandlingen af patienten.<br />
Når man som behandler indleder en samtale om rygevaner eller rygeophør<br />
med en patient, bliver man ofte spurgt: “Har du selv røget?”<br />
Underforstået: “Hvis du ikke selv har prøvet at ryge, så skal du ikke<br />
komme her og fortælle mig, hvordan jeg skal holde op”. Spørgsmålet<br />
opstår som resultat af, at der endnu ikke er etableret en fælles overenskomst<br />
om, hvordan man forholder sig som behandler og patient,<br />
når der skal tales om rygevaner. De færreste patienter har erfaring<br />
med at modtage professionel hjælp til at holde op med at ryge og<br />
overfører derfor erfaringen fra det, de kender, nemlig vennesamtalerne<br />
om rygevaner.