Rygeophør på sygehus - Bispebjerg Hospital

Rygeophør på sygehus - Bispebjerg Hospital Rygeophør på sygehus - Bispebjerg Hospital

bispebjerghospital.dk
from bispebjerghospital.dk More from this publisher
17.07.2013 Views

♦ Empati, som i denne sammenhæng betyder, at behandleren er i stand til at skabe et følelsesmæssigt nærvær og kontakt til patienten. ♦ Støtter patientens evne til at kunne vælge. I rygeophørsprocessen er det afgørende, at patienten selv vælger og afprøver løsninger, som han finder meningsfyldte. ♦ Undlader at argumentere. I stedet fokuseres at undersøge patientens overvejelser i forbindelse med en bestemt ide, som beskrevet i det følgende “Ét er et søkort at forstå…”. ♦ Fokuserer patientens evne til at løse sine problemer ved at fremhæve tidligere succesoplevelser i forbindelse med rygestopforsøg. ♦ Søger at skabe håb. I gennemsnit forsøger rygere 3-4 gange at holde op med at ryge, før det lykkes. Det er således en proces over tid at holde op, og patienten konfronteres med følelser af magtesløshed og tvivl, om det i det hele taget er muligt at stoppe. Her er det vigtigt, at behandleren ikke ligeledes lader sig overvælde af magtesløshed men udstråler tro patientens mulighed for at fuldføre sit projekt (5). Der er her tale om, at behandleren fokuserer det, som patienten selv har gjort, der har fungeret, trods af at det ikke er lykkedes at holde op (6, 7, 8). Også dette gives der konkrete anvisninger i dette og de næste kapitler. KARAKTERISTIKA VED DEN PROFESSIONELLE SAMTALE OM RYGEVANER At tale sammen – og skabe kontakt – med andre mennesker er en del af hverdagen, som er så automatiseret, at vi ikke lægger mærke til de forskellige typer samtaler vi indgår i. Fx er samtale mellem to venner præget af, at man skift fortæller om det, man er optaget af, eksempelvis at være holdt op med at ryge. Samtalen behøver ikke at have noget bestemt formål ud over at nyde det følelsesmæssige fællesskab, som samtaleparterne etablerer ved at dele det, de er optaget af. Den professionelle samtale om rygning adskiller sig fra vennesamtalen afgørende punkter. Den er: ♦ Rettet mod et menneske man ikke kender. Behandleren har ingen eller kun overfladisk forhåndsviden eller fortrolighed vedrørende patientens erfaringer med at ryge inden samtalen. ♦ Ikke jævnbyrdig. Det er patientens problemer, der fokuseres , og som behandleren antages at have fagspecifikke forudsætninger for at håndtere – i modsætning til patienten. RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS 75

76 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS ♦ Har et bestemt formål. Samtalen er en del af behandlingen af patienten og er således målrettet til dette. Den skal bevidst indledes, opretholdes og afsluttes af den professionelle. Det er behandlerens rolle at fastholde formålet med samtalen via ovennævnte struktur. Man behøver i denne samtale hverken at kunne lide eller at have andre følelsesmæssige oplevelser i forhold til samtalepartneren, fordi formålet med samtalen er professionelt. Denne ramme om samtalen skaber en række dilemmaer (9). Professionel følelsesmæssig kontakt – et dilemma Den vigtigste faktor af betydning for, om samtalebehandling resulterer i den ønskede adfærdsændring, er behandlerens evne til at skabe en følelsesmæssig kontakt til patienten. Dette gælder, uanset hvilken teoretisk metode man benytter sig af (10,11). Dette medfører et moralsk dilemma (12). På den ene side må behandleren etablere en følelsesmæssig kontakt til patienten, og den anden side er det en professionel samtale, som netop er karakteriseret ved, at patienten ikke får den samme spontane følelsesmæssige oprigtighed som gensvar, som han ville kunne forvente af en god ven. Dette dilemma skaber krav til behandleren om: ♦ Skærpet opmærksomhed omkring at signalere til patienten, at det er en professionel samtale. Patienten kan således fx ikke forvente adgang til alle områder i behandlerens følelsesliv. ♦ Bevidst at vælge hvilke personlige oplevelser behandleren vil og kan dele med patienten uden at forstyrre formålet med samtalen eller behandlingen af patienten. Når man som behandler indleder en samtale om rygevaner eller rygeophør med en patient, bliver man ofte spurgt: “Har du selv røget?” Underforstået: “Hvis du ikke selv har prøvet at ryge, så skal du ikke komme her og fortælle mig, hvordan jeg skal holde op”. Spørgsmålet opstår som resultat af, at der endnu ikke er etableret en fælles overenskomst om, hvordan man forholder sig som behandler og patient, når der skal tales om rygevaner. De færreste patienter har erfaring med at modtage professionel hjælp til at holde op med at ryge og overfører derfor erfaringen fra det, de kender, nemlig vennesamtalerne om rygevaner.

♦ Empati, som i denne sammenhæng betyder, at behandleren er i<br />

stand til at skabe et følelsesmæssigt nærvær og kontakt til patienten.<br />

♦ Støtter patientens evne til at kunne vælge. I rygeophørsprocessen er<br />

det afgørende, at patienten selv vælger og afprøver løsninger, som<br />

han finder meningsfyldte.<br />

♦ Undlader at argumentere. I stedet fokuseres <strong>på</strong> at undersøge patientens<br />

overvejelser i forbindelse med en bestemt ide, som beskrevet<br />

i det følgende “Ét er et søkort at forstå…”.<br />

♦ Fokuserer <strong>på</strong> patientens evne til at løse sine problemer ved at fremhæve<br />

tidligere succesoplevelser i forbindelse med rygestopforsøg.<br />

♦ Søger at skabe håb. I gennemsnit forsøger rygere 3-4 gange at holde<br />

op med at ryge, før det lykkes. Det er således en proces over tid at<br />

holde op, og patienten konfronteres med følelser af magtesløshed<br />

og tvivl, om det i det hele taget er muligt at stoppe. Her er det vigtigt,<br />

at behandleren ikke ligeledes lader sig overvælde af magtesløshed<br />

men udstråler tro <strong>på</strong> patientens mulighed for at fuldføre sit<br />

projekt (5). Der er her tale om, at behandleren fokuserer <strong>på</strong> det, som<br />

patienten selv har gjort, der har fungeret, <strong>på</strong> trods af at det ikke er<br />

lykkedes at holde op (6, 7, 8). Også dette gives der konkrete anvisninger<br />

<strong>på</strong> i dette og de næste kapitler.<br />

KARAKTERISTIKA VED DEN PROFESSIONELLE SAMTALE OM<br />

RYGEVANER<br />

At tale sammen – og skabe kontakt – med andre mennesker er en del<br />

af hverdagen, som er så automatiseret, at vi ikke lægger mærke til de<br />

forskellige typer samtaler vi indgår i. Fx er samtale mellem to venner<br />

præget af, at man <strong>på</strong> skift fortæller om det, man er optaget af, eksempelvis<br />

at være holdt op med at ryge. Samtalen behøver ikke at have noget<br />

bestemt formål ud over at nyde det følelsesmæssige fællesskab,<br />

som samtaleparterne etablerer ved at dele det, de er optaget af.<br />

Den professionelle samtale om rygning adskiller sig fra vennesamtalen<br />

<strong>på</strong> afgørende punkter. Den er:<br />

♦ Rettet mod et menneske man ikke kender. Behandleren har ingen eller<br />

kun overfladisk forhåndsviden eller fortrolighed vedrørende patientens<br />

erfaringer med at ryge inden samtalen.<br />

♦ Ikke jævnbyrdig. Det er patientens problemer, der fokuseres <strong>på</strong>, og<br />

som behandleren antages at have fagspecifikke forudsætninger for<br />

at håndtere – i modsætning til patienten.<br />

RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS<br />

75

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!