Rygeophør på sygehus - Bispebjerg Hospital

66 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS
Medikamentelle interaktioner i forbindelse med rygning
Polycycliske kulbrinter i røgen medfører forøget virkning af enzymer
i leveren, som dels medvirker til at fjerne disse kulbrinter fra kroppen,
men som også nedbryder andre molekyler, herunder medikamenter.
Dette medfører en risiko for, at koncentrationen af forskellige medikamenter,
også en del psykofarmaka, kan stige hos patienter, der holder
op med at ryge. Der er således behov for at følge patienter i behandling
med haloperidol, flufenazin, chlozapin, clomipramin, imipramin
og oxazepam, og mere usikkert chlorpromazin, nortriptylin og diazepam
tættere med henblik på en regulering af den givne dosis medicin.
Nikotin har i sig selv ikke denne påvirkning på leveren (31, 32).Da det
er almindeligt, at vægten stiger, når man er holdt op med at ryge, kan
det medføre, at patienter ønsker at ophøre med at tage neuroleptika
eller antidepressiva, der også bidrager til vægtøgning (21, 22).
Rygere blandt skizofrene patienter
Undersøgelser vedrørende skizofrene patienter viser, at 80-90 procent
er storrygere og ofte ryger cigaretmærker med højt nikotin- og tjæreindhold
(33, 34). Disse patienter har derfor en særlig høj risiko for at
udvikle tobaksrelateret sygdom.
Årsagerne til den høje frekvens af rygere blandt skizofrene er formodentlig
sammensat af både psykologiske, sociale, personlighedsmæssige,
indlæringsmæssige og fysiologisk-farmakologiske faktorer. Undersøgelser
tyder på, at skizofrene patienter udnytter det forhold, at
nikotin – afhængigt af dosis – både kan have en stimulerende og en
beroligende virkning. Derved kan de bruge tobakken til at tilpasse sig
forhold i omgivelserne, som de har vanskeligt ved at forholde sig til (34).
En anden forklaring kan være, at nikotin frigør dopamin i præfrontal-
og frontal cortex. Præcist disse områder i centralnervesystemet
antages hos skizofrene at være dysfungerende og medvirkende til udvikling
af såkaldt negative symptomer (apati samt nedsættelse af engagement,
initiativ og motivation). Rygning kan formentlig gennem
den øgede dopaminfrigørelse i disse hjerneområder være med til at
lindre disse symptomer (35).
Rygning påvirker også effekten og bivirkninger, som opstår ved behandling
med neuroleptikum (34). I en undersøgelse fik storrygende
skizofrene patienter dobbelt så høj dosis neuroleptikum som ikke-rygende
patienter, men rygerne oplevede alligevel færre ekstrapyramidale
bivirkninger (36).