Rygeophør på sygehus - Bispebjerg Hospital
Rygeophør på sygehus - Bispebjerg Hospital Rygeophør på sygehus - Bispebjerg Hospital
Overvejelser vedrørende samtale om rygevaner og rådgivning om rygeophør hos gravide Gravide kvinder, som ryger, skal systematisk ved 1. jordemoderkonsultation have en samtale om rygevaner ud fra principperne i forebyggelsessamtalen, se kapitel 8. Tobakkens betydning for både moder og barn bør indgå i samtalen. De gravide, der ønsker rygeophør, tilbydes intensiv rådgivning i grupper eller individuelt hos jordemødre, der er uddannede rygestopinstruktører. RYGERLUNGER Rygere med tobaksrelaterede sygdomme tror ofte, at der er andre årsager til deres sygdomme end tobaksrygning. Patienter med rygerlunger kalder hyppigt deres sygdom astma, bl.a. fordi de i årevis har været i behandling med astmamedicin. 3000 danskere dør af rygerlunger hvert år Godt 20% af alle storrygere ender med at få rygerlunger. Rygerlunger er i dag en folkesygdom i Danmark, idet ca. 240.000 danskere (> 5% af den voksne del af befolkningen) har sygdommen. Der dør årligt ca. 3.000 af rygerlunge, og sygdommen hører til i gruppen af de 5 mest ressourcekrævende sygdomme i Danmark. Kun totalt rygeophør hjælper på rygerlunger Rygeophør er den eneste behandling, der har effekt på lungefunktion og overlevelse hos patienter med rygerlunger. Kun for de patienter, som holder helt op med at ryge, har det en gavnlig virkning på lungefunktionen (15). En ny finsk undersøgelse viser, at rygeophør forlænger livet markant for disse patienter (16). Samtidig aftager hosten, opspyt og de akutte infektiøst betingede forværringer i sygdommen. En ny dansk undersøgelse viser, at det er muligt at motivere over halvdelen af indlagte patienter til totalt rygeophør. De var fortsat røgfri efter et år (17). I undersøgelsen fik patienterne forevist deres lungefunktionskurve og demonstreret, hvordan lungefunktionen ville fortsætte med at falde ved fortsat rygning. Denne personlige feedback var særdeles gavnlig som motivation for rygeophør. Ved rygeophør oplever ca. 10% af patienterne en forværring af hosten. Nogle af disse patienter udvikler efterfølgende astma (18). Man bør derfor undersøge for astma hos de rygerlungepatienter, som oplever forværring af hosten efter rygeophør. Astma hos eks-rygere skal behandles som enhver anden astmasygdom. RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS 63
64 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS LUNGEKRÆFT 3500 danskere dør af lungekræft hvert år Lungekræft er en sjælden kræftform hos aldrig rygere (under 0,5% får lungekræft), medens næsten 20% af storrygere dør af lungekræft (19). I Danmark dør 3.500 rygere af sygdommen om året. En række andre kræftsygdomme bl.a. strubekræft og blærekræft kan ligeledes tilskrives rygning. I alt skyldes ca. 1 ⁄3 af alle kræftsygdomme rygning i større eller mindre omfang. Rygeophør hjælper – også selv om man har fået kræft Den fremherskende holdning har længe været, at der ikke er grund til at tale med patienterne om rygeophør, når først de har fået kræft. Denne holdning er de sidste år erstattet med en mere aktiv holdning, fordi chancerne for helbredelse efter strålebehandling for bl.a. hovedhalskræft er betydeligt bedre hos de patienter, som holder op med at ryge sammenlignet med dem, som fortsætter med at ryge (20). Også risikoen for at få nye kræftsvulster på et senere tidspunkt reduceres gradvist efter rygeophør. Endelig er risikoen for komplikationer til kræften som fx lungebetændelse mindre efter rygeophør. Rådgivning om rygeophør til kræftpatienter kan være særlig vanskelig og kræver stor forståelse og empati. Kræftpatienter er ofte underlagt et voldsomt psykisk pres og mange kræftpatienter (ca. 20%) får en regulær depression. Det kan få eks-rygere til at begynde at ryge igen. Depression hos en kræftpatient skal behandles som anden depressiv sygdom. PSYKISK SYGE Psykisk syge ryger ofte meget og har særlig svært ved at holde op Rygning hos psykiatriske patienter er et område med behov for særlig opmærksomhed. Andelen af rygere blandt psykiatriske patienter er meget stor. Deres forbrug af tobak er stort, de har særlig svært ved at holde op med at ryge, og de er for de flestes vedkommende langt mindre motiverede end andre for at holde op med at ryge. Der var i USA i 1995 dobbelt så mange rygere blandt psykiatriske patienter som i baggrundsbefolkningen (henholdsvis ca. 50 og 25 procent). Specielt var der mange rygere blandt patienter med svære psykiske lidelser. Således røg mere end 80 procent af indlagte patienter med skizofreni, maniodepressiv sygdom eller alkohol-/stofmisbrug
- Page 14 and 15: kapitel 1 Indledning I DETTE KAPITE
- Page 16 and 17: REGERINGENS FOLKESUNDHEDSPROGRAM OG
- Page 18 and 19: INTERNATIONALE ANBEFALINGER Der er
- Page 20 and 21: forebyggende sygehuse i Danmark og
- Page 22: 21 Burt A, Thornley R, Illingworth
- Page 25 and 26: 24 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS tilhørsf
- Page 27 and 28: 26 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS sløvende
- Page 29 and 30: 28 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS afhængig
- Page 31 and 32: 30 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS at begynd
- Page 33 and 34: 8 Moxham J. Nicotine addiction. Sho
- Page 35 and 36: STADIERNE I RYGEOPHØR Stadieinddel
- Page 37 and 38: 36 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS vanskelig
- Page 39 and 40: Før overvejelse 38 RYGEOPHØR PÅ
- Page 41 and 42: understøtte de processer, der beny
- Page 43 and 44: PATIENTENS RYGESTATUS OG TOBAKSFORB
- Page 45 and 46: Figur 4.1 Fagerströms test 44 RYGE
- Page 47 and 48: ophøret. De fleste rygere har fore
- Page 49 and 50: 48 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS ning, har
- Page 51 and 52: 50 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS Vægtstig
- Page 53 and 54: 52 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS chancen f
- Page 55 and 56: 54 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS koncentra
- Page 57 and 58: Nikotin næsespray Effekten af brug
- Page 59 and 60: SÅDAN BRUGES DET 58 RYGEOPHØR PÅ
- Page 61 and 62: 17 Jorenby DE, Leischow SJ, Nides M
- Page 63: 62 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS forbruget
- Page 67 and 68: 66 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS Medikamen
- Page 69 and 70: 68 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS givning o
- Page 71 and 72: 16 Pelkonen M, Tuiainen H, Tervahau
- Page 74 and 75: kapitel 7 Den professionelle samtal
- Page 76 and 77: ♦ Empati, som i denne sammenhæng
- Page 78 and 79: Analogt til dette spørgsmål kunne
- Page 80 and 81: undersøges, og der kan eventuelt u
- Page 82: Tiltro til egen evne til at ændre
- Page 85 and 86: 84 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS PATIENT I
- Page 87 and 88: 86 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS Med udsag
- Page 89 and 90: 88 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS Patienter
- Page 91 and 92: Patienter i påbegyndelsesstadiet e
- Page 93 and 94: 92 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS Behandler
- Page 96 and 97: kapitel 9 Andre ideer til samtale m
- Page 98 and 99: Succesoplevelser fra patientens øv
- Page 100 and 101: Behandler: “På en skala fra 1-10
- Page 102 and 103: Patient: “Jeg ligger nok på 8.
- Page 104 and 105: Til patienten, som netop er holdt o
- Page 106 and 107: kapitel 10 Sundhedspersonalets bety
- Page 108 and 109: Tobaksskaderådet, Hjerteforeningen
- Page 110 and 111: Nogle, men ikke alle, af ovennævnt
- Page 112 and 113: kapital 11 Forebyggelsessamtaler -
64 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS<br />
LUNGEKRÆFT<br />
3500 danskere dør af lungekræft hvert år<br />
Lungekræft er en sjælden kræftform hos aldrig rygere (under 0,5% får<br />
lungekræft), medens næsten 20% af storrygere dør af lungekræft (19).<br />
I Danmark dør 3.500 rygere af sygdommen om året. En række andre<br />
kræftsygdomme bl.a. strubekræft og blærekræft kan ligeledes tilskrives<br />
rygning. I alt skyldes ca. 1 ⁄3 af alle kræftsygdomme rygning i større<br />
eller mindre omfang.<br />
<strong>Rygeophør</strong> hjælper – også selv om man har fået kræft<br />
Den fremherskende holdning har længe været, at der ikke er grund til<br />
at tale med patienterne om rygeophør, når først de har fået kræft.<br />
Denne holdning er de sidste år erstattet med en mere aktiv holdning,<br />
fordi chancerne for helbredelse efter strålebehandling for bl.a. hovedhalskræft<br />
er betydeligt bedre hos de patienter, som holder op med at<br />
ryge sammenlignet med dem, som fortsætter med at ryge (20). Også<br />
risikoen for at få nye kræftsvulster <strong>på</strong> et senere tidspunkt reduceres<br />
gradvist efter rygeophør. Endelig er risikoen for komplikationer til<br />
kræften som fx lungebetændelse mindre efter rygeophør.<br />
Rådgivning om rygeophør til kræftpatienter kan være særlig vanskelig<br />
og kræver stor forståelse og empati. Kræftpatienter er ofte underlagt<br />
et voldsomt psykisk pres og mange kræftpatienter (ca. 20%) får<br />
en regulær depression. Det kan få eks-rygere til at begynde at ryge<br />
igen. Depression hos en kræftpatient skal behandles som anden depressiv<br />
sygdom.<br />
PSYKISK SYGE<br />
Psykisk syge ryger ofte meget og har særlig svært ved at holde op<br />
Rygning hos psykiatriske patienter er et område med behov for særlig<br />
opmærksomhed. Andelen af rygere blandt psykiatriske patienter er<br />
meget stor. Deres forbrug af tobak er stort, de har særlig svært ved at<br />
holde op med at ryge, og de er for de flestes vedkommende langt mindre<br />
motiverede end andre for at holde op med at ryge.<br />
Der var i USA i 1995 dobbelt så mange rygere blandt psykiatriske patienter<br />
som i baggrundsbefolkningen (henholdsvis ca. 50 og 25 procent).<br />
Specielt var der mange rygere blandt patienter med svære psykiske<br />
lidelser. Således røg mere end 80 procent af indlagte patienter<br />
med skizofreni, maniodepressiv sygdom eller alkohol-/stofmisbrug
Change language