Rygeophør på sygehus - Bispebjerg Hospital
Rygeophør på sygehus - Bispebjerg Hospital Rygeophør på sygehus - Bispebjerg Hospital
Selv-revurdering Processen hvor rygeren tanke- og følelsesmæssigt revurderer fordele og ulemper ved både at ryge og at holde op. Processen hjælper rygeren til bevidsthed om konflikten mellem at ryge og hans personlige ønsker om et godt liv uden helbredsmæssige begrænsninger mv. Forpligte sig Processen hvor rygeren accepterer sit eget ansvar for at holde op og forpligter sig overfor sig selv til at gennemføre det. Belønning Processen hvor det at blive belønnet styrker rygestoppet som den positive adfærd. Belønning kan være i form af anerkendelse, gaver eller opsparing af penge og komme fra personen selv eller fra andre. Bevidst modvirke trang Processen hvor situationer med trang, lyst eller lejlighed til at ryge tackles med sund aktivitet som erstatning. Hver enkelt person skal finde og vælge de strategier for at håndtere trang og lyst til at ryge, som er velegnede for netop ham. Aktiviteterne kan være at løbe en tur, læse en bog, vaske op umiddelbart efter maden eller tale med en ven, som forstår, hvor svært det føles, når rygetrangen melder sig. Det kan også være at arbejde med at finde nye måder at tackle situationer med følelsesmæssigt pres som fx en konflikt eller stress. Kontrol af ydre miljø Processen hvor de påvirkninger i ens ydre miljø, som fremkalder trang eller lyst til at ryge, mindskes. Det kan dreje sig om at fjerne tobak fra hjemmet, gøre det røgfrit og deltage i aktiviteter og samvær med mennesker, hvor tobak og alkohol spiller en mindre rolle. Hjælp fra omgivelserne Processen hvor personen søger hjælp fra familie, venner, kolleger eller professionel rådgivning til at gennemføre rygeophøret. Det kan være at udtrykke sit behov for andres forståelse og støtte samt ønsker til deres adfærd i forhold til rygeophøret. VALG AF INTERVENTION I FORHOLD TIL PATIENTENS STADIE I ÆNDRINGSPROCESSEN Rådgivning om rygeophør skal tilrettelægges ud fra det stadie i ændringsprocessen, den enkelte patient befinder sig på. Ved bevidst at RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS 39
understøtte de processer, der benyttes mest i de specifikke stadier (figur 3.2), kan personalet virke som katalysator i patientens arbejde i rygeophørsprocessen. ❖ Det er væsentligt ikke kun at se rygeophør som succeskriterie ved rådgivningen. Succes er også, at patienten kommer videre i sin ændringsproces. Ved at hjælpe patienter til at flytte sig til næste stadie i ændringsprocessen fordobles chancerne for, at de er røgfri 6 måneder senere (2). Teorierne om ændringsprocesser i personlig adfærd skal ses som en overordnet forståelsesramme i forhold til rygeophørsprocessen, og de forskellige teknikker til samtalen, som præsenteres i kapitlerne 7, 8 og 9, kan anvendes inden for denne ramme. REFERENCER 1 Prochaska JO, DiClemente CC. Stages and processes of self-change of smoking: toward an integrative model of change. J Consult Clin Psychol 1983; 51: 390-5. 2 Prochaska JO, Goldstein MG. Process of smoking cessation: implications for clinicians. Clin Chest Med 1991; 12: 727-35. 3 Prochaska JO, Norcross J, DiClemente CC. Changing for good. New York: Avon Books, 1994: 21-69. 4 Metoder för rökavvänjning. SBU-rapport nr. 138. Stockholm: Statens beredning för utvärdering av medicinsk metodik, Folkhälsoinstitutet, 1998: 73-9. 5 Prochaska JO,Velicer WF. The transtheoretical model of health behaviour change. Am J Health Promot 1997; 12: 38-48. 6 Monitorering af danskernes rygevaner 1998. STOP 98. 40 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS
- Page 1 and 2: Rygeophør på sygehus FAKTA, METOD
- Page 3 and 4: RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS Fakta, metod
- Page 5 and 6: Påbegynder ændring • 36 Vedlige
- Page 7 and 8: kapitel 7 Den professionelle samtal
- Page 9 and 10: Forord Det er dokumenteret at tobak
- Page 11 and 12: 10 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS FORFATTER
- Page 14 and 15: kapitel 1 Indledning I DETTE KAPITE
- Page 16 and 17: REGERINGENS FOLKESUNDHEDSPROGRAM OG
- Page 18 and 19: INTERNATIONALE ANBEFALINGER Der er
- Page 20 and 21: forebyggende sygehuse i Danmark og
- Page 22: 21 Burt A, Thornley R, Illingworth
- Page 25 and 26: 24 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS tilhørsf
- Page 27 and 28: 26 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS sløvende
- Page 29 and 30: 28 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS afhængig
- Page 31 and 32: 30 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS at begynd
- Page 33 and 34: 8 Moxham J. Nicotine addiction. Sho
- Page 35 and 36: STADIERNE I RYGEOPHØR Stadieinddel
- Page 37 and 38: 36 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS vanskelig
- Page 39: Før overvejelse 38 RYGEOPHØR PÅ
- Page 43 and 44: PATIENTENS RYGESTATUS OG TOBAKSFORB
- Page 45 and 46: Figur 4.1 Fagerströms test 44 RYGE
- Page 47 and 48: ophøret. De fleste rygere har fore
- Page 49 and 50: 48 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS ning, har
- Page 51 and 52: 50 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS Vægtstig
- Page 53 and 54: 52 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS chancen f
- Page 55 and 56: 54 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS koncentra
- Page 57 and 58: Nikotin næsespray Effekten af brug
- Page 59 and 60: SÅDAN BRUGES DET 58 RYGEOPHØR PÅ
- Page 61 and 62: 17 Jorenby DE, Leischow SJ, Nides M
- Page 63 and 64: 62 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS forbruget
- Page 65 and 66: 64 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS LUNGEKRÆ
- Page 67 and 68: 66 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS Medikamen
- Page 69 and 70: 68 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS givning o
- Page 71 and 72: 16 Pelkonen M, Tuiainen H, Tervahau
- Page 74 and 75: kapitel 7 Den professionelle samtal
- Page 76 and 77: ♦ Empati, som i denne sammenhæng
- Page 78 and 79: Analogt til dette spørgsmål kunne
- Page 80 and 81: undersøges, og der kan eventuelt u
- Page 82: Tiltro til egen evne til at ændre
- Page 85 and 86: 84 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS PATIENT I
- Page 87 and 88: 86 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS Med udsag
- Page 89 and 90: 88 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS Patienter
understøtte de processer, der benyttes mest i de specifikke stadier (figur<br />
3.2), kan personalet virke som katalysator i patientens arbejde i<br />
rygeophørsprocessen.<br />
❖ Det er væsentligt ikke kun at se rygeophør som succeskriterie ved<br />
rådgivningen. Succes er også, at patienten kommer videre i sin ændringsproces.<br />
Ved at hjælpe patienter til at flytte sig til næste stadie i ændringsprocessen<br />
fordobles chancerne for, at de er røgfri 6 måneder senere<br />
(2).<br />
Teorierne om ændringsprocesser i personlig adfærd skal ses som en<br />
overordnet forståelsesramme i forhold til rygeophørsprocessen, og de<br />
forskellige teknikker til samtalen, som præsenteres i kapitlerne 7, 8 og<br />
9, kan anvendes inden for denne ramme.<br />
REFERENCER<br />
1 Prochaska JO, DiClemente CC. Stages and processes of self-change of smoking:<br />
toward an integrative model of change. J Consult Clin Psychol 1983; 51: 390-5.<br />
2 Prochaska JO, Goldstein MG. Process of smoking cessation: implications for clinicians.<br />
Clin Chest Med 1991; 12: 727-35.<br />
3 Prochaska JO, Norcross J, DiClemente CC. Changing for good. New York: Avon Books,<br />
1994: 21-69.<br />
4 Metoder för rökavvänjning. SBU-rapport nr. 138. Stockholm: Statens beredning för<br />
utvärdering av medicinsk metodik, Folkhälsoinstitutet, 1998: 73-9.<br />
5 Prochaska JO,Velicer WF. The transtheoretical model of health behaviour change. Am<br />
J Health Promot 1997; 12: 38-48.<br />
6 Monitorering af danskernes rygevaner 1998. STOP 98.<br />
40 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS
Change language