Rygeophør på sygehus - Bispebjerg Hospital
Rygeophør på sygehus - Bispebjerg Hospital Rygeophør på sygehus - Bispebjerg Hospital
Nogle af vanerne kan være startet som et redskab til at regulere følelser, se ovenfor. Rygningen, som før var forbundet med bestemte følelser, bliver nu i stedet en vane, som er knyttet til bestemte situationer (20) . Der er flere niveauer i den vanemæssige adfærd – helt ned til at rygningen er relateret til bestemte automatiske bevægelsesmønstre. Fx vil mange eks-rygere, mange år efter de er holdt op, stadig “have det i fingrene” – hvordan de holdt cigaretten, hvilke positioner og bevægelser de havde, når de røg. Eller efter rygeophør opleves en umiddelbar impuls til at række ud efter cigaretten, når telefonen ringer – eller hånden tages automatisk op til skjortelommen, osv. Ved rygeophør skal rygeren ændre sine vaner og umiddelbare bevægelsesmønstre, hvilket især i begyndelsen af ophørsprocessen kan kræve megen energi og opmærksomhed, da vanerne jo netop foregår automatisk og ubevidst. Selv ved succesrigt rygeophør kan enkeltstående begivenheder som ferier, fester, uventede situationer eller en krisesituation senere i ophørsprocessen (år efter rygeophør) gøre, at vanens magt manifesterer sig. Den tidligere ryger oplever en umiddelbar tilskyndelse og trang til at gøre, som man plejede i tidligere lignende situationer – nemlig at tænde en cigaret. Det at arbejde med den vanemæssige afhængighed er således en krævende og langvarig proces. Når man supplerer rygeophøret med brug af nikotinprodukter eller anden farmakologisk støtte, skabes overskud til at arbejde med vanen i den første svære tid af rygeophøret. Principperne for farmakologisk behandling under rygeophør bliver gennemgået i kapitel 5. REFERENCER 1 Haire-Joshu D, Morgan G, Fisher E.B., Determinants of cigarette smoking. Clin Chest Med 1991; 12: 711-25. 2 Ashton H, Stepney R. Smoking psychology and pharmacology. London: Tavistock Publications,1982: 1-193. 3 Stepney R. Smoking behavior: a psychology of the cigarette habit. Br J Dis Chest 1980; 74: 325-44. 4 Krogh D. Smoking – the artificial passion. W.H. Freeman and Company 1991: 1- 26. 5 Smith DF. Rygningens psykologi. Tobaksskaderådet, 1991. 6 Nielsen PT. Rygning og rygeafvænningsmetoder – speciale i sundhedspsykologi. Københavns Universitet, 1991. 7 Metoder för rökavvänjning. SBU-rapport nr. 138. Stockholm: Statens bereding för utvärdering av medicinsk metodik, Folkhälsoinstitutet, 1998. RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS 31
8 Moxham J. Nicotine addiction. Should be recognised as the central problem of smoking. BMJ 2000; 320: 391-2. 9 Hansen NS. Tobakkens biologi. Tobaksskaderådet, 1994. 10 Lundberg O, Rosen B, Rosen M. Who stopped smoking? Results from a panel survey of living conditions in Sweden. Soc Sci Med 1001; 32: 619-22. 11 Fiore MC, Bailey WC, Choen SJ, et al. Treating tobacco use and dependence. Clinical practice guideline. MD: US Department of Health and Human Services, Public Health Service, 2000. 12 Nides MA, Rakos RF, Gonzales D, et al. Predictors of initial smoking cessation and relapse through the first 2 years of the Lung Health Study. J Consult Clin Psychol 1995; 63: 60-9. 13 Fagerstrom KO, Schneider NG. Measuring nicotine dependence: a review of the Fagerstrom tolerance questionnaire. J Behav Med 1989; 12: 159-82. 14 Heatherton TF, Kozlowski LT, Frecker RC, et al. The Fagerstrom test for nicotine dependence: a revision of the Fagerstrom tolerance questionaire. Br J Addict 1991; 86: 1119-27. 15 Personlig kommunikation med Fagerstrom KO, september 2000. 16 Carmody TP. Affect regulation, nicotine addiction and smoking cession. J Psychoact Drugs 1992; 24: 111-22. 17 Tomkins SS. A psychological model for smoking behavior. Am J Publ Health 1966; 66: 17-20. 18 Hall SM, Muñoz RF, Reus VI, et al. Nicotine, negative affect and depression. J Consult Clin Psychol 1993; 61: 761-7. 19 Glassman AH. Cigarette smoking: implications for psychiatric illness. Am J Psychiatry 1993; 150: 546-53. 20 Mann LS, Johnson RW, Levine DJ. Tobacco dependence: psychology, biology, and treatment strategies. Psychosomatics 1986; 27: 713-8. 32 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS
- Page 1 and 2: Rygeophør på sygehus FAKTA, METOD
- Page 3 and 4: RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS Fakta, metod
- Page 5 and 6: Påbegynder ændring • 36 Vedlige
- Page 7 and 8: kapitel 7 Den professionelle samtal
- Page 9 and 10: Forord Det er dokumenteret at tobak
- Page 11 and 12: 10 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS FORFATTER
- Page 14 and 15: kapitel 1 Indledning I DETTE KAPITE
- Page 16 and 17: REGERINGENS FOLKESUNDHEDSPROGRAM OG
- Page 18 and 19: INTERNATIONALE ANBEFALINGER Der er
- Page 20 and 21: forebyggende sygehuse i Danmark og
- Page 22: 21 Burt A, Thornley R, Illingworth
- Page 25 and 26: 24 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS tilhørsf
- Page 27 and 28: 26 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS sløvende
- Page 29 and 30: 28 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS afhængig
- Page 31: 30 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS at begynd
- Page 35 and 36: STADIERNE I RYGEOPHØR Stadieinddel
- Page 37 and 38: 36 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS vanskelig
- Page 39 and 40: Før overvejelse 38 RYGEOPHØR PÅ
- Page 41 and 42: understøtte de processer, der beny
- Page 43 and 44: PATIENTENS RYGESTATUS OG TOBAKSFORB
- Page 45 and 46: Figur 4.1 Fagerströms test 44 RYGE
- Page 47 and 48: ophøret. De fleste rygere har fore
- Page 49 and 50: 48 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS ning, har
- Page 51 and 52: 50 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS Vægtstig
- Page 53 and 54: 52 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS chancen f
- Page 55 and 56: 54 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS koncentra
- Page 57 and 58: Nikotin næsespray Effekten af brug
- Page 59 and 60: SÅDAN BRUGES DET 58 RYGEOPHØR PÅ
- Page 61 and 62: 17 Jorenby DE, Leischow SJ, Nides M
- Page 63 and 64: 62 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS forbruget
- Page 65 and 66: 64 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS LUNGEKRÆ
- Page 67 and 68: 66 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS Medikamen
- Page 69 and 70: 68 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS givning o
- Page 71 and 72: 16 Pelkonen M, Tuiainen H, Tervahau
- Page 74 and 75: kapitel 7 Den professionelle samtal
- Page 76 and 77: ♦ Empati, som i denne sammenhæng
- Page 78 and 79: Analogt til dette spørgsmål kunne
- Page 80 and 81: undersøges, og der kan eventuelt u
8 Moxham J. Nicotine addiction. Should be recognised as the central problem of<br />
smoking. BMJ 2000; 320: 391-2.<br />
9 Hansen NS. Tobakkens biologi. Tobaksskaderådet, 1994.<br />
10 Lundberg O, Rosen B, Rosen M. Who stopped smoking? Results from a panel survey<br />
of living conditions in Sweden. Soc Sci Med 1001; 32: 619-22.<br />
11 Fiore MC, Bailey WC, Choen SJ, et al. Treating tobacco use and dependence. Clinical<br />
practice guideline. MD: US Department of Health and Human Services, Public<br />
Health Service, 2000.<br />
12 Nides MA, Rakos RF, Gonzales D, et al. Predictors of initial smoking cessation and<br />
relapse through the first 2 years of the Lung Health Study. J Consult Clin Psychol 1995;<br />
63: 60-9.<br />
13 Fagerstrom KO, Schneider NG. Measuring nicotine dependence: a review of the<br />
Fagerstrom tolerance questionnaire. J Behav Med 1989; 12: 159-82.<br />
14 Heatherton TF, Kozlowski LT, Frecker RC, et al. The Fagerstrom test for nicotine<br />
dependence: a revision of the Fagerstrom tolerance questionaire. Br J Addict 1991; 86:<br />
1119-27.<br />
15 Personlig kommunikation med Fagerstrom KO, september 2000.<br />
16 Carmody TP. Affect regulation, nicotine addiction and smoking cession. J Psychoact<br />
Drugs 1992; 24: 111-22.<br />
17 Tomkins SS. A psychological model for smoking behavior. Am J Publ Health 1966; 66:<br />
17-20.<br />
18 Hall SM, Muñoz RF, Reus VI, et al. Nicotine, negative affect and depression. J Consult<br />
Clin Psychol 1993; 61: 761-7.<br />
19 Glassman AH. Cigarette smoking: implications for psychiatric illness. Am J Psychiatry<br />
1993; 150: 546-53.<br />
20 Mann LS, Johnson RW, Levine DJ. Tobacco dependence: psychology, biology, and<br />
treatment strategies. Psychosomatics 1986; 27: 713-8.<br />
32 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS
Change language