Rygeophør på sygehus - Bispebjerg Hospital

Nogle af vanerne kan være startet som et redskab til at regulere følelser,
se ovenfor. Rygningen, som før var forbundet med bestemte følelser,
bliver nu i stedet en vane, som er knyttet til bestemte situationer
(20) .
Der er flere niveauer i den vanemæssige adfærd – helt ned til at rygningen
er relateret til bestemte automatiske bevægelsesmønstre. Fx vil
mange eks-rygere, mange år efter de er holdt op, stadig “have det i
fingrene” – hvordan de holdt cigaretten, hvilke positioner og bevægelser
de havde, når de røg. Eller efter rygeophør opleves en umiddelbar
impuls til at række ud efter cigaretten, når telefonen ringer –
eller hånden tages automatisk op til skjortelommen, osv.
Ved rygeophør skal rygeren ændre sine vaner og umiddelbare bevægelsesmønstre,
hvilket især i begyndelsen af ophørsprocessen kan
kræve megen energi og opmærksomhed, da vanerne jo netop foregår
automatisk og ubevidst. Selv ved succesrigt rygeophør kan enkeltstående
begivenheder som ferier, fester, uventede situationer eller en
krisesituation senere i ophørsprocessen (år efter rygeophør) gøre, at
vanens magt manifesterer sig. Den tidligere ryger oplever en umiddelbar
tilskyndelse og trang til at gøre, som man plejede i tidligere lignende
situationer – nemlig at tænde en cigaret.
Det at arbejde med den vanemæssige afhængighed er således en
krævende og langvarig proces. Når man supplerer rygeophøret med
brug af nikotinprodukter eller anden farmakologisk støtte, skabes
overskud til at arbejde med vanen i den første svære tid af rygeophøret.
Principperne for farmakologisk behandling under rygeophør
bliver gennemgået i kapitel 5.
REFERENCER
1 Haire-Joshu D, Morgan G, Fisher E.B., Determinants of cigarette smoking. Clin Chest
Med 1991; 12: 711-25.
2 Ashton H, Stepney R. Smoking psychology and pharmacology. London: Tavistock
Publications,1982: 1-193.
3 Stepney R. Smoking behavior: a psychology of the cigarette habit. Br J Dis Chest 1980;
74: 325-44.
4 Krogh D. Smoking – the artificial passion. W.H. Freeman and Company 1991: 1- 26.
5 Smith DF. Rygningens psykologi. Tobaksskaderådet, 1991.
6 Nielsen PT. Rygning og rygeafvænningsmetoder – speciale i sundhedspsykologi.
Københavns Universitet, 1991.
7 Metoder för rökavvänjning. SBU-rapport nr. 138. Stockholm: Statens bereding för utvärdering
av medicinsk metodik, Folkhälsoinstitutet, 1998.
RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS
31