Rygeophør på sygehus - Bispebjerg Hospital

Denne følelses- og stressregulering indlæres over tid til bestemte psykologiske
vaner, således at rygningen knyttes til bestemte situationer
med et bestemt følelsesmæssigt indhold. Herved opbygges nogle vaner,
som anvendes af rygere til at håndtere bestemte følelser.
Reguleringen af følelser sker på to måder:
♦ at opnå positive følelser
♦ at nedsætte fysisk og psykisk spænding og ubehag
At opnå positive følelser
♦ Rygning for at opnå afslapning og nydelse:
Rygningen benyttes til at fremkalde positive og rare følelser og
stemninger som fx at hygge sig, slappe af, nyde livet, belønne sig selv
m.m. Rygning kan virke som en modvægt til depressive og triste
stemningstilstande. Til rygningen knyttes mening af symbolsk karakter,
som “nu har jeg fortjent en cigaret”,“nu vil jeg tage en pause”,
“nu skal vi rigtig være sammen”. Tobaksrygningen bliver et nydelsesfyldt
ritual, såsom at tænde cigaretten, sidde på en bestemt måde
og et bestemt sted, inhalere røgen og smage på den, mærke røgen i
halsen og følge røgen med øjnene (4).
♦ Rygning for at opnå stimulation:
Rygning anvendes til at fremme koncentrationsevnen i bestemte situationer,
til at kvikke op og skærpe opmærksomheden. Som et
middel til præstationsøgning.
At nedsætte fysisk og psykisk spænding og ubehag
♦ Dæmpning af ubehagelige sindsstemninger:
Rygning benyttes til at dæmpe og overvinde ubehagelige følelser og
stemninger som uro, rastløshed, anspændthed, kedsomhed, generthed,
angst, irritation, bekymring, osv.
Her kan også tilskrives symbolsk mening som “at holde afstand til
andre mennesker”,“skabe et fælles pusterum efter et skænderi” etc.
♦ Styring af stress:
Rygning regulerer stress, dels som følge af nikotins stimulerende effekt,
dels ved at nikotin dæmper angst og aggression.
Undersøgelser viser, at personer, der har brugt rygningen til at dæmpe
ubehagelige følelser, oplever stærkere abstinensreaktioner ved forsøg
på rygeophør. De har vanskeligere ved at holde op og større risiko for
RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS
29