Rygeophør på sygehus - Bispebjerg Hospital

Nikotinindholdet i de forskellige cigaretmærker er forskelligt, ligesom
det er forskelligt, hvor meget nikotin den enkelte optager. Det afhænger
af inhalationsvaner: hvor meget og hvor dybt man inhalerer,
hvordan man holder på cigaretten og hvor stor en del af cigaretrøgen,
der passerer ud som sidestrømsrøg. Nikotin optages i forskellig form
fra mundslimhinde og fra lungeoverflade. Fra mundslimhinden optages
nikotin i basisk form direkte i blodbanen (tobaksrøg fra pibe, cigar
og cerut samt nikotin i tyggegummi, resoribletter og sugetabletter).
Tobaksrøg fra cigaretter er let sur og optages via lungernes overflade.
Optagelsen af nikotin over lungeoverfladen via blod til hjernen sker i
løbet af 8-10 sekunder (9).
Der er store variationer i udviklingen af afhængighed af nikotin hos
den enkelte ryger, idet det dog generelt er sådan, at jo højere tobaksforbrug
jo større nikotinafhængighed (se nedenfor). Undersøgelser
viser, at personer, der ikke ryger så meget, lettere motiveres til at holde
op. De har samtidig lettere ved at gennemføre et rygeophør (10).
Nikotins virkning i hjernen
Nikotin påvirker det limbiske system i centralnervesystemet. I det limbiske
system findes de områder, der kontrollerer følelser, vrede, åndedræt,
blodtryk mv. I hjernebarken medfører nikotin øget koncentrationsevne.
Nikotin påvirker endvidere det autonome nervesystem.
Primært påvirkes det sympatiske nervesystem, mens nikotin i den nederste
del af tarmen giver en kraftig påvirkning af det parasympatiske
nervesystem (9).
Nikotin binder sig til receptorer i synapserne og blokerer receptorerne,
så det fysiologiske signalstof acetylkolin ikke kan komme til.
Nikotin binder stærkere til receptorerne end acetylcholin, og samtidig
er rensningsprocessen for nikotin (enzymnedbrydningen) langsommere.
Kroppen reagerer med tilvænning ved at danne flere receptorer.
Nogen tid efter man har røget, falder nikotinindholdet i blodet, og receptorerne
stimuleres derfor ikke med nikotin. Det udløser abstinenser,
som er kroppens krav på stimulering. “Tobakshunger” (craving)
er den første abstinens (se nedenfor). Denne optræder hos storrygere
allerede to timer efter ophøret. På dette tidspunkt er halvdelen
af nikotinet nedbrudt i kroppen. Denne tilstand kan medføre irritabilitet,
frustration og nogle gange også vrede. Derefter følger en periode
med nervøsitet, nedsat koncentrationsevne og rastløshed. Samtidig
optræder fysiske ændringer fx i form af pulsfald, der kan være
RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS
25