Rygeophør på sygehus - Bispebjerg Hospital
Rygeophør på sygehus - Bispebjerg Hospital Rygeophør på sygehus - Bispebjerg Hospital
ligesom det er væsentligt, at samtalen foregår på et tidspunkt i behandlingsforløbet, hvor patienten psykisk har ressourcer til det. Forebyggelsessamtalen målrettes det stadie i rygeophørsprocessen, hvor den enkelte patient befinder sig, se kapitel 8. De patienter, der ønsker professionel hjælp til rygeophør, kan henvises til yderligere rådgivning i hospitalets centrale “Ambulatorium for Rygeophør”. I ambulatoriet tilbydes hjælp til rygeophør både individuelt og i grupper. Af andre henvisningsmuligheder er Københavns Kommunes “Center for Rygeafvænning” og “Sund By”. PATIENTERNES REAKTIONER Når forebyggelsessamtalerne foregår respektfuldt med udgangspunkt i patienternes viden, følelser og holdninger til deres tobaksforbrug, viser erfaringen, at patienterne gerne vil tale om deres rygning. Flere ønsker at holde op med at ryge, og her har det vist sig væsentligt, at hospitalet umiddelbart støtter med tilbud om nikotinsubstitution og henvisning til professionel hjælp til rygeophør. PERSONALETS REAKTIONER Barriererne for den systematiske indsats og forebyggelsessamtalerne om tobak har vist sig primært at ligge hos personalet og ikke hos patienterne: ♦ For lægegruppen udgøres de væsentligste barrierer af manglende kendskab til den seneste evidensbaserede viden om rygnings og rygeophørs betydning for sygdom, behandling og prognose. Desuden mangler kompetence til at optage tobaksanamnese og behandle nikotinabstinenser. ♦ For plejepersonalet drejer barriererne sig overvejende om frygt for patienternes reaktioner, frygt for at belaste dem unødigt og manglende kompetence til samtale om rygevaner og rådgivning om rygeophør. Barriererne kan imødegås ved uddannelse af personalet og via en strategi for implementering, se nedenfor. Plejepersonale, som er uddannet og har opnået sikkerhed i gennemførelse af forebyggelsessamtalen, har skiftet holdning og lægger nu vægt på, at patienterne er velinformerede og selv træffer valget, om de vil fortsætte med at ryge eller ej. RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS 113
114 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS UDDANNELSE På flere afdelinger har der som introduktion til opgaven været afholdt temamøder med præsentation af evidensbaseret viden om helbredsrisici ved rygning og helbredsfordele ved rygeophør. To forskellige modeller for den egentlige uddannelse af hospitalets personale har været gennemført: Model 1: Det ideelle forløb er at uddanne den samlede gruppe af tværfagligt sundhedspersonale afdelingsvis således, at der opnås fælles opfattelse af betydning og indhold af indsatsen. Se uddannelsesprogram i bilag 1. Model 2: Med udgangspunkt i samme program som i model 1 har der været afholdt nøglepersonkurser for flere afdelinger ad gangen. Nøglepersonerne har været kliniske sygeplejespecialister og afdelings- og overlæger. Kursusdeltagerne har efterfølgende haft ansvaret for at uddanne læger og plejepersonale samt at implementere indsatsen lokalt i eget afsnit. Det har vist sig at være en vanskelig opgave for nøglepersonerne at løfte. Der er udviklet undervisningsmateriale til kursusforløbene. IMPLEMENTERING I forbindelse med implementeringen af den systematiske indsats i de enkelte afsnit har flere faktorer vist sig at have betydning. De væsentligste faktorer er: ♦ ledelsesmæssig opbakning til motivering, uddannelse og kvalitetsudvikling ♦ tværfaglig indsats fra læge- og plejepersonale ♦ ressourcer til uddannelse ♦ lokal tværfaglig implementeringsgruppe med ledelse og medarbejdere til at opfange og handle på behov og problemer i processen ♦ lokal tilpasning af redskaberne til egen klinisk hverdag ♦ understøttende tobakspolitik for personale, patienter og pårørende på hospitalet (4) ♦ integrering af uddannelsen i introduktionen af nyansatte læger og plejepersonale.
- Page 63 and 64: 62 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS forbruget
- Page 65 and 66: 64 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS LUNGEKRÆ
- Page 67 and 68: 66 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS Medikamen
- Page 69 and 70: 68 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS givning o
- Page 71 and 72: 16 Pelkonen M, Tuiainen H, Tervahau
- Page 74 and 75: kapitel 7 Den professionelle samtal
- Page 76 and 77: ♦ Empati, som i denne sammenhæng
- Page 78 and 79: Analogt til dette spørgsmål kunne
- Page 80 and 81: undersøges, og der kan eventuelt u
- Page 82: Tiltro til egen evne til at ændre
- Page 85 and 86: 84 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS PATIENT I
- Page 87 and 88: 86 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS Med udsag
- Page 89 and 90: 88 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS Patienter
- Page 91 and 92: Patienter i påbegyndelsesstadiet e
- Page 93 and 94: 92 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS Behandler
- Page 96 and 97: kapitel 9 Andre ideer til samtale m
- Page 98 and 99: Succesoplevelser fra patientens øv
- Page 100 and 101: Behandler: “På en skala fra 1-10
- Page 102 and 103: Patient: “Jeg ligger nok på 8.
- Page 104 and 105: Til patienten, som netop er holdt o
- Page 106 and 107: kapitel 10 Sundhedspersonalets bety
- Page 108 and 109: Tobaksskaderådet, Hjerteforeningen
- Page 110 and 111: Nogle, men ikke alle, af ovennævnt
- Page 112 and 113: kapital 11 Forebyggelsessamtaler -
- Page 116 and 117: Generelt har det været af betydnin
- Page 118 and 119: kapitel 12 Anbefalinger I DETTE KAP
- Page 120 and 121: 7. Motivere rygere, som er ambivale
- Page 122 and 123: SÆRLIGE OPGAVER FOR RYGESTOPINSTRU
- Page 124 and 125: Bilag 1 Undervisning for den samled
- Page 126 and 127: Ordforklaring Acetylkolin • trans
ligesom det er væsentligt, at samtalen foregår <strong>på</strong> et tidspunkt i behandlingsforløbet,<br />
hvor patienten psykisk har ressourcer til det. Forebyggelsessamtalen<br />
målrettes det stadie i rygeophørsprocessen, hvor<br />
den enkelte patient befinder sig, se kapitel 8. De patienter, der ønsker<br />
professionel hjælp til rygeophør, kan henvises til yderligere rådgivning<br />
i hospitalets centrale “Ambulatorium for <strong>Rygeophør</strong>”. I ambulatoriet<br />
tilbydes hjælp til rygeophør både individuelt og i grupper. Af<br />
andre henvisningsmuligheder er Københavns Kommunes “Center for<br />
Rygeafvænning” og “Sund By”.<br />
PATIENTERNES REAKTIONER<br />
Når forebyggelsessamtalerne foregår respektfuldt med udgangspunkt<br />
i patienternes viden, følelser og holdninger til deres tobaksforbrug, viser<br />
erfaringen, at patienterne gerne vil tale om deres rygning. Flere<br />
ønsker at holde op med at ryge, og her har det vist sig væsentligt, at<br />
hospitalet umiddelbart støtter med tilbud om nikotinsubstitution og<br />
henvisning til professionel hjælp til rygeophør.<br />
PERSONALETS REAKTIONER<br />
Barriererne for den systematiske indsats og forebyggelsessamtalerne<br />
om tobak har vist sig primært at ligge hos personalet og ikke hos patienterne:<br />
♦ For lægegruppen udgøres de væsentligste barrierer af manglende<br />
kendskab til den seneste evidensbaserede viden om rygnings og<br />
rygeophørs betydning for sygdom, behandling og prognose. Desuden<br />
mangler kompetence til at optage tobaksanamnese og behandle<br />
nikotinabstinenser.<br />
♦ For plejepersonalet drejer barriererne sig overvejende om frygt for<br />
patienternes reaktioner, frygt for at belaste dem unødigt og manglende<br />
kompetence til samtale om rygevaner og rådgivning om rygeophør.<br />
Barriererne kan imødegås ved uddannelse af personalet og via en<br />
strategi for implementering, se nedenfor.<br />
Plejepersonale, som er uddannet og har opnået sikkerhed i gennemførelse<br />
af forebyggelsessamtalen, har skiftet holdning og lægger nu<br />
vægt <strong>på</strong>, at patienterne er velinformerede og selv træffer valget, om de<br />
vil fortsætte med at ryge eller ej.<br />
RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS<br />
113
Change language