Rygeophør på sygehus - Bispebjerg Hospital
Rygeophør på sygehus - Bispebjerg Hospital Rygeophør på sygehus - Bispebjerg Hospital
Tobaksskaderådet, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Danmarks Lungeforening). I Københavns Kommune tilbyder Center for Rygeafvænning tilsvarende rygestopinstruktørkurser til sundhedspersonalet på hospitalerne i H:S. Korte kurser STOP og Center for Rygeafvænning tilbyder endvidere efteruddannelseskurser for rygestopinstruktører i gruppeprocesser, den motiverende samtale m.m. STRUKTUR Uddannelse alene fører ikke automatisk til bedre rådgivning om rygeophør. Strukturen i organisationen må tilpasses, så personalet systematisk mindes om at optage tobaksanamnese, give information samt intervenere overfor rygningen. Det er ligeledes af betydning, at indsatsen dokumenteres og evalueres systematisk og ensartet. Endelig er det påvist, at effekten af indsatsen forbedres ved at indføre en fast rutine vedrørende opfølgningsbesøg (7, 10, 11). Opfølgning med tilbagemelding fra de læger, som havde gennemgået uddannelsen i Australien, forøgede sandsynligheden for, at lægen gennemførte intervention med henblik på motivation eller rygestop (6). ORGANISATION Sundhedspersonalets muligheder for at intervenere over for rygere blandt patienterne samt resultatet heraf afhænger af mange faktorer i organisationen. Her tænkes først og fremmest på sygehusets tobakspolitik, herunder hvilke regler for røgfrihed, der gælder, og hvilke tilbud om indsats over for rygere sygehuset har valgt til henholdsvis personale, patienter og pårørende. Ledelsens opbakning, tilførsel af nødvendige ressourcer samt organisationens kultur generelt er andre faktorer af betydning. Alt dette er yderligere beskrevet i “Røgfrit sygehus – definition og strategi for implementering” (13). ANDRE FAKTORER Der findes flere årsager til, at de sundhedsprofessionelle ikke rutinemæssigt yder hjælp til rygeophør hos patienterne. Eksempelvis har RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS 107
108 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS behandlerens egne rygevaner betydning. Desuden er mangel på viden om tobakkens skadelige virkning, manglende kompetence i rådgivning om rygeophør samt manglende tiltro til egen evne til at påvirke patientens vaner af betydning (14). I et studie fra 1994 angav 79% af medlemmerne i Sveriges lægeforening, at manglende tid er en barriere for forebyggende indsatser (14). Personalets rygevaner Tobaksskaderådet undersøgte i 1996 sundhedspersonalets rygevaner og holdninger til rygning (15). Undersøgelsen viste, at for samtlige personalegrupper med undtagelse af social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og portører var andelen af rygere betydelig lavere end i resten af befolkningen. Mellem 16 og 22% af læger, fysioterapeuter, sygeplejersker m.fl. ryger dagligt sammenlignet med 33% i hele befolkningen. Antallet af rygere i disse personalegrupper er faldende. En anden dansk undersøgelse (16) om betydningen af personalets rygevaner i forhold til de holdninger og den rådgivning, de giver til patienter om rygeophør, viser bl.a., at sygehuspersonale, der ryger, ikke rådgiver om rygeophør lige så ofte som det ikke-rygende personale. Samtidig mener flere blandt personalet, som ryger, at rådgivning om rygeophør falder uden for deres arbejdsopgaver. Udenlandske undersøgelser støtter dette. En litteraturgennemgang (17) bekræfter, at der er sammenhæng mellem sygeplejerskers egne rygevaner og i hvor høj grad, de påtager sig opgaven at rådgive patienten om rygeophør. Handlekompetence Om sundhedsmedarbejdere rådgiver patienter om rygeophør beror bl.a. på, om de tror på egen evne til at rådgive, på nytten heraf samt på at de oplever at have den fornødne viden og kvalifikationer til at varetage en sådan rådgivning (18). Med andre ord handler det om tiltro til egen evne til at påvirke og forandre patientens helbredsvaner, hvilket også støttes af et dansk studie, der viser, at den største barriere for at rådgive om tobak er manglende tiltro til egne kvalifikationer (16). I retningslinjerne fra AHCPR (19), se kapitel 1, findes bl.a. en gennemgang af litteraturen vedrørende metoder til ændring af medarbejdernes adfærd, og hvordan de påvirker resultaterne af rygestoparbejdet (20).
- Page 57 and 58: Nikotin næsespray Effekten af brug
- Page 59 and 60: SÅDAN BRUGES DET 58 RYGEOPHØR PÅ
- Page 61 and 62: 17 Jorenby DE, Leischow SJ, Nides M
- Page 63 and 64: 62 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS forbruget
- Page 65 and 66: 64 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS LUNGEKRÆ
- Page 67 and 68: 66 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS Medikamen
- Page 69 and 70: 68 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS givning o
- Page 71 and 72: 16 Pelkonen M, Tuiainen H, Tervahau
- Page 74 and 75: kapitel 7 Den professionelle samtal
- Page 76 and 77: ♦ Empati, som i denne sammenhæng
- Page 78 and 79: Analogt til dette spørgsmål kunne
- Page 80 and 81: undersøges, og der kan eventuelt u
- Page 82: Tiltro til egen evne til at ændre
- Page 85 and 86: 84 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS PATIENT I
- Page 87 and 88: 86 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS Med udsag
- Page 89 and 90: 88 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS Patienter
- Page 91 and 92: Patienter i påbegyndelsesstadiet e
- Page 93 and 94: 92 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS Behandler
- Page 96 and 97: kapitel 9 Andre ideer til samtale m
- Page 98 and 99: Succesoplevelser fra patientens øv
- Page 100 and 101: Behandler: “På en skala fra 1-10
- Page 102 and 103: Patient: “Jeg ligger nok på 8.
- Page 104 and 105: Til patienten, som netop er holdt o
- Page 106 and 107: kapitel 10 Sundhedspersonalets bety
- Page 110 and 111: Nogle, men ikke alle, af ovennævnt
- Page 112 and 113: kapital 11 Forebyggelsessamtaler -
- Page 114 and 115: ligesom det er væsentligt, at samt
- Page 116 and 117: Generelt har det været af betydnin
- Page 118 and 119: kapitel 12 Anbefalinger I DETTE KAP
- Page 120 and 121: 7. Motivere rygere, som er ambivale
- Page 122 and 123: SÆRLIGE OPGAVER FOR RYGESTOPINSTRU
- Page 124 and 125: Bilag 1 Undervisning for den samled
- Page 126 and 127: Ordforklaring Acetylkolin • trans
108 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS<br />
behandlerens egne rygevaner betydning. Desuden er mangel <strong>på</strong> viden<br />
om tobakkens skadelige virkning, manglende kompetence i rådgivning<br />
om rygeophør samt manglende tiltro til egen evne til at <strong>på</strong>virke<br />
patientens vaner af betydning (14).<br />
I et studie fra 1994 angav 79% af medlemmerne i Sveriges lægeforening,<br />
at manglende tid er en barriere for forebyggende indsatser (14).<br />
Personalets rygevaner<br />
Tobaksskaderådet undersøgte i 1996 sundhedspersonalets rygevaner<br />
og holdninger til rygning (15). Undersøgelsen viste, at for samtlige personalegrupper<br />
med undtagelse af social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere<br />
og portører var andelen af rygere betydelig lavere end i resten<br />
af befolkningen. Mellem 16 og 22% af læger, fysioterapeuter, sygeplejersker<br />
m.fl. ryger dagligt sammenlignet med 33% i hele befolkningen.<br />
Antallet af rygere i disse personalegrupper er faldende.<br />
En anden dansk undersøgelse (16) om betydningen af personalets rygevaner<br />
i forhold til de holdninger og den rådgivning, de giver til patienter<br />
om rygeophør, viser bl.a., at <strong>sygehus</strong>personale, der ryger, ikke<br />
rådgiver om rygeophør lige så ofte som det ikke-rygende personale.<br />
Samtidig mener flere blandt personalet, som ryger, at rådgivning om<br />
rygeophør falder uden for deres arbejdsopgaver. Udenlandske undersøgelser<br />
støtter dette.<br />
En litteraturgennemgang (17) bekræfter, at der er sammenhæng mellem<br />
sygeplejerskers egne rygevaner og i hvor høj grad, de <strong>på</strong>tager sig<br />
opgaven at rådgive patienten om rygeophør.<br />
Handlekompetence<br />
Om sundhedsmedarbejdere rådgiver patienter om rygeophør beror<br />
bl.a. <strong>på</strong>, om de tror <strong>på</strong> egen evne til at rådgive, <strong>på</strong> nytten heraf samt <strong>på</strong><br />
at de oplever at have den fornødne viden og kvalifikationer til at varetage<br />
en sådan rådgivning (18). Med andre ord handler det om tiltro<br />
til egen evne til at <strong>på</strong>virke og forandre patientens helbredsvaner, hvilket<br />
også støttes af et dansk studie, der viser, at den største barriere for<br />
at rådgive om tobak er manglende tiltro til egne kvalifikationer (16).<br />
I retningslinjerne fra AHCPR (19), se kapitel 1, findes bl.a. en gennemgang<br />
af litteraturen vedrørende metoder til ændring af medarbejdernes<br />
adfærd, og hvordan de <strong>på</strong>virker resultaterne af rygestoparbejdet<br />
(20).
Change language