Rygeophør på sygehus - Bispebjerg Hospital

Rygeophør 

på sygehus 

FAKTA, METODER 

OG ANBEFALINGER 

KLINISK ENHED FOR SYGDOMSFOREBYGGELSE

Rygeophør på sygehus 

FAKTA, METODER OG ANBEFALINGER 

Redigeret af 

Kirsten Mundt 

Anne Mette Fugleholm 

Anne Marie Hedegaard 

Jørn Michael Jepsen 

Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse 

Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark

RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS 

Fakta, metoder og anbefalinger 

©Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse 

København 2001 

Kopiering og anden gengivelse tilladt med kildeangivelse 

ISBN: 87-91098-00-9 

Udgivet af: 


Bispebjerg Hospital 

Bispebjerg Bakke 23 

2400 København NV 

Telefon 35 31 24 41 

Telefax 35 31 63 17 

E-mail: forebyggelse@bbh.hosp.dk 

Hjemmeside: www.kliniskenhedforsygdomsforebyggelse.dk 

og 

Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark 

Bispebjerg Hospital 

Bispebjerg Bakke 23 

2400 København NV 

Telefon 35 31 24 38 

Telefax 35 31 63 17 

E-mail: lm04@bbh.hosp.dk 

Hjemmeside: www.forebyggendesygehuse.dk 

Yderligere eksemplarer af bogen kan rekvireres hos: 


Bogen kan også læses på hjemmesiden: 

www.kliniskenhedforsygdomsforebyggelse.dk 

Layout & sats: Peter Dyrvig Grafisk Design 

Tryk: P.J. Schmidt A/S Vojens 

Tilrettelæggelse: Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse 

Trykt med vegetabilske farver uden opløsningsmidler 

på miljøgodkendt papir.

Indhold 

Forord • 8 

Forfatterliste • 10 

Bemærkninger til bogen • 11 

kapitel 1 

Indledning • 13 

Tobak ødelægger sundhed • 13 

Regeringens folkesundhedsprogram og tobakken • 15 

Sygehusenes særlige forpligtelser og muligheder • 15 

Internationale anbefalinger • 17 

Anbefalinger fra Danmark • 18 

kapitel 2 

Afhængighed af tobak • 23 

Hvorfor ryger vi? • 23 

De første cigaretter • 23 

De daglige cigaretter • 23 

Fysisk afhængighed • 24 

Nikotins virkning i hjernen • 25 

Abstinenser • 26 

Nikotinprodukter dulmer abstinenser • 27 

Fagerströms test • 27 

Vægtstigning • 28 

Psykisk afhængighed • 28 

Rygning regulerer følelser • 28 

At opnå positive følelser • 29 

At nedsætte fysisk og psykisk spænding og ubehag • 29 

Tristhed og depression i forbindelse med rygeophør • 30 

Vanemæssig afhængighed • 30 

kapitel 3 

Rygeophørets stadier og processer • 33 

Stadierne i rygeophør • 34 

Før overvejelse om ændring • 35 

Overvejer ændring • 35 

Forbereder ændring • 36 


3

Påbegynder ændring • 36 

Vedligeholder ændring • 37 

Tilbagefald • 37 

Ændret adfærd • 37 

Processerne i rygeophør • 37 

Øget bevidsthed • 38 

Samfundsmæssig understøttelse • 38 

Følelsesmæssig påvirkning • 38 

Selv-revurdering • 39 

Forpligte sig • 39 

Belønning • 39 

Bevidst modvirke trang • 39 

Kontrol af ydre miljø • 39 

Hjælp fra omgivelserne • 39 

Valg af intervention i forhold til patientens stadie i 

ændringsprocessen • 39 

kapitel 4 

Tobaksanamnese • 41 

Patientens rygestatus og tobaksforbrug • 42 

Tobaksrelaterede symptomer og sygdomme • 43 

Nikotinafhængighed • 43 

Patientens stadie i rygeophøret • 44 

Patientens tidligere forsøg på rygeophør • 45 

kapitel 5 

Metoder til rygeophør • 47 

Rådgivning • 47 

Mange forskellige metoder virker • 47 

Opfølgning er vigtig • 48 

Rådgivning i grupper • 48 

Individuel rådgivning • 49 

Rådgivning til mænd og kvinder • 49 

Anvend objektive mål som feedback • 49 

Vægtstigning er et reelt problem for mange • 50 

Rygereduktion eller totalt rygeophør? • 51 

Medicinsk behandling • 51 

Nikotinerstatning • 51 

Nikotintyggegummi • 52 

Nikotinplaster • 53 

Nikotin resoriblet • 54 

4 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS

Nikotin sugetablet • 55 

Nikotin inhalator • 55 

Nikotin næsespray • 56 

Nikotinprodukter sammen med anden medicin • 56 

Hvem må ikke bruge nikotinprodukter? • 56 

Nikotinprodukter og bivirkninger • 57 

Bupropion • 57 

Andre metoder • 58 

Hypnose • 58 

Akupunktur • 59 

kapitel 6 

Særlige grupper • 61 

Gravide og nybagte mødre • 61 

Rygning er farligt for barnet • 61 

Gravide holder op med at ryge for barnets skyld • 61 

En intensiv indsats får flere til at holde op • 62 

Nikotinerstatning kan også bruges til gravide storrygere • 62 

Overvejelser vedrørende samtale om rygevaner og 

rådgivning om rygeophør hos gravide • 63 

Rygerlunger • 63 

3000 danskere dør af rygerlunger hvert år • 63 

Kun totalt rygeophør hjælper på rygerlunger • 63 

Lungekræft • 64 

3500 danskere dør af lungekræft hvert år • 64 

Rygeophør hjælper – også selv om man har fået kræft • 64 

Psykisk syge • 64 

Psykisk syge ryger ofte meget og har særlig svært ved 

at holde op • 64 

Personalet på psykiatrisk afdeling ryger også meget • 65 

Nikotinabstinenser ved rygeophør • 65 

Medikamentelle interaktioner i forbindelse med rygning • 66 

Rygere blandt skizofrene patienter • 66 

Rygere blandt depressive patienter • 67 

Psykisk syge har behov for en speciel rådgivning ved 

rygeophør • 67 

Patienter med anden etnisk baggrund end dansk • 68 

Rådgivning • 68 


5

kapitel 7 

Den professionelle samtale om rygevaner • 73 

Forståelse for patienters arbejde med adfærdsændring • 73 

Grundholdninger og særlig tilgang til patienten • 74 

Karakteristika ved den professionelle samtale om rygevaner • 75 

Professionel følelsesmæssig kontakt – et dilemma • 76 

At anvende patientens begreber • 77 

“Ét er et søkort at forstå…” • 78 

Elementer i kommunikation, som er virksomme ved kort 

intervention • 79 

Feedback • 79 

Ansvar • 80 

Råd • 80 

Valgmuligheder • 80 

Empati • 80 

Tiltro til egen evne til at ændre adfærd • 81 

kapitel 8 

Samtale om rygevaner i forhold til stadie i rygeophøret • 83 

Udgangspunkt for forebyggelsessamtalen er patientens 

viden, holdning og erfaringer • 83 

Patient i før-overvejelsesstadiet • 84 

Patient i overvejelsesstadiet • 86 

Patient i forberedelsesstadiet • 88 

Patient i påbegyndelsesstadiet • 89 

Fortsat rygeophør efter udskrivelse • 90 

Patient i vedligeholdelsesstadiet • 91 

Patient i tilbagefaldsstadiet • 92 

kapitel 9 

Andre ideer til samtale med patienter, som ønsker at holde op • 95 

Problemløsning/at finde ressourcer • 95 

At fokusere på det nyttige • 95 

Succesoplevelser fra patientens øvrige liv • 97 

At fokusere på undtagelsen • 97 

Skalaspørgsmål • 98 

Paradoksale spørgsmål • 102 

kapitel 10 

Sundhedspersonalets betydning • 105 

Uddannelse • 105 

Metoder til uddannelse • 106 


Struktur • 107 

Organisation • 107 

Andre faktorer • 107 

Personalets rygevaner • 108 

Handlekompetence • 108 

kapitel 11 

Forebyggelsessamtaler – et eksempel • 111 

Systematisk indsats • 111 

Journalskema som redskab • 111 

Lægens opgave • 112 

Plejepersonalets opgave • 112 

Patienternes reaktioner • 113 

Personalets reaktioner • 113 

Uddannelse • 114 

Implementering • 114 

kapitel 12 

Anbefalinger • 117 

Anbefalinger for det sundhedsfaglige personale i den kliniske 

afdeling • 117 

Anbefalinger for rygestopinstruktører i den kliniske afdeling 

og den centrale enhed for rygeophør • 120 

Særlige opgaver for rygestopinstruktører i den kliniske 

afdeling • 121 

Særlige opgaver for rygestopinstruktører i den centrale enhed 

for rygeophør • 121 

bilag 1 

Undervisning for den samlede gruppe af tværfagligt sundhedspersonale 

i de kliniske afdelinger • 123 

Ordforklaring • 125 


7

Forord 

Det er dokumenteret at tobaksrygning er den enkeltfaktor, der har 

størst indflydelse på folkesundheden, og at en forebyggelsesindsats 

over for rygning er virkningsfuld. Ca. 1 ⁄3 af alle voksne danskere er rygere, 

og halvdelen af dem dør af sygdomme forårsaget af tobakken. På 

trods af dette er forebyggelse af tobaksrelaterede sygdomme ikke genstand 

for en systematiseret indsats i det danske sundhedsvæsen. 

Formålet med udarbejdelsen af denne bog har bl.a. været at give 

sundhedspersonalet på de danske sygehuse et værktøj til hjælp i arbejdet 

med at systematisere indsatsen over for rygere blandt patienter, 

pårørende og personale. Bogen er blevet til i et samarbejde mellem 

Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse og Netværk af forebyggende sygehuse 

i Danmark og omfatter: 

♦ en “fakta- og metodedel”, hvor formålet har været at skabe et fælles 

grundlag af viden og en fælles “værktøjskasse” for sygehusenes personale 

♦ anbefalinger for sundhedsfagligt personale i de kliniske afdelinger 

(læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og sygehjælpere). 

Der vil naturligvis være forskelle i sygehusenes – og de enkelte afdelingers 

– organisation, arbejdsmetoder og entusiasme i arbejdet med 

røgfrihed. Anbefalingerne beskriver et basalt arbejdsgrundlag uden at 

forhindre de enkelte sygehuse og afdelinger i at yde en særlig indsats. 

Anbefalingerne bygger i så vid udstrækning som muligt på resultater 

fra videnskabelige undersøgelser. 

Håbet er, at bogen kan anvendes i arbejdet med samtaler om rygevaner 

og hjælp til de, der ønsker at holde op med at ryge. 

Marts 2001 

Hanne Tønnesen, overlæge 


Lillian Møller, Netværkskoordinator 



NETVÆRK AF FOREBYGGENDE SYGEHUSE I DANMARK 

Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark (Netværket) blev etableret 

den 22. marts 1999, som et netværk under WHO´s International 

Network of Health Promoting Hospitals (HPH). Netværket udgør en 

platform for formel erfaringsudveksling samt udvikling af retningslinjer 

og metoder for implementering af forebyggelsesprogrammer på 

sygehuse. Netværket omfatter aktuelt over halvdelen af landets sygehuse, 

og arbejdet drives primært af tværfaglige netværksgrupper, hvor 

repræsentanter fra forskellige netværkssygehuse går sammen om et 

udvalgt tema. Ethvert sygehus i Danmark, der ønsker at arbejde aktivt 

med forebyggelse og sundhedsfremme, kan blive medlem af Netværket, 

hvis sekretariat er placeret i Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse. 

KLINISK ENHED FOR SYGDOMSFOREBYGGELSE 

Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse (KESF) blev etableret 1. marts 

1999 som en landsdækkende udviklingsenhed for klinisk forebyggelse. 

Formålet er at udvikle metoder til implementering, evaluering 

og dokumentation af forebyggelsesaktiviteter og rehabiliteringstilbud 

på landets sygehuse samt at arbejde med uddannelse og sikre tværsektoriel 

sammenhæng i indsatsen. En vigtig forudsætning for dette 

er, at viden om og status for forebyggelse nationalt og internationalt 

løbende opdateres. Denne viden samles i KESF, der via en landsdækkende 

rådgivende og understøttende funktion stiller den til rådighed 

for alle sygehuse i Danmark. KESF udfærdiger løbende forskellige 

redskaber og produkter, som kan anvendes i implementeringen af klinisk 

forebyggelse på de danske sygehuse. KESF er placeret som en 

tværgående klinisk afdeling på Bispebjerg Hospital og financieres af 

Sundhedsministeriet, Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) og Bispebjerg 

Hospital. 


9

10 RYGEOPHØR PÅ SYGEHUS 

FORFATTERLISTE 

Henning Damkjær 

Cand.psych.aut., leder af Center for Rygeafvænning, Københavns 

Kommune 

Martin Døssing 

Overlæge, dr.med., Medicinsk afdeling, Frederikssund Sygehus, 

lægekonsulent for Center for Rygeafvænning, Københavns Kommune 

Anne Mette Fugleholm 

Afdelingslæge, Ph.D., Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse, 

H:S Bispebjerg Hospital 

Anne Marie Hedegaard 

Forebyggelseskonsulent, sygeplejerske, Sundhedscentret, Sygehus 

Fyn Center Syd 

Hanne Kristine Hegaard 

Jordemoder, Gynækologisk/obstetrisk afdeling, H:S Hvidovre 

Hospital 

Gitte Holm 

Jordemoder, sundhedskonsulent, Sund By Indre Nørrebro, 

Københavns Kommune 

Jørn Michael Jepsen 

Overlæge, Karkirurgisk afdeling, Kolding Sygehus 

Lars Sachse Mikkelsen 

Overlæge, Stolpegård, Københavns Amtssygehus, Gentofte 

Kirsten Mundt 

Forebyggelseskonsulent, sygeplejerske, S.D., Klinisk Enhed for 

Sygdomsforebyggelse, H:S Bispebjerg Hospital 

Hanne Kjærgaard Nielsen 

Chefjordemoder, Gynækologisk/obstetrisk afdeling, H:S Hvidovre 

Hospital 

Merete Strømming 

Cand.psych.aut., PsykologHuset Broen, København

BEMÆRKNINGER til bogen 

Af hensyn til læsbarheden er der konsekvent anvendt følgende 

betegnelser: 

▲ “han” for patienten 

▲ “hun” for behandleren. 

Med behandleren menes det sundhedsfaglige personale i de 

kliniske afdelinger. 

Der er udarbejdet en detaljeret indholdsfortegnelse, da det er 

hensigten, at bogen skal kunne benyttes som opslagsbog i det 

daglige kliniske arbejde. 

Visse steder har det været nødvendigt at anvende betegnelser 

eller fremmedord, som kan være ukendt for nogle læsere. Der 

er derfor udarbejdet en ordforklaring, som findes bagerst i bogen. 

“Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark” har sideløbende udgivet 

“Røgfrit sygehus – definition og strategi for implementering”, 

der giver forslag til afgrænsning af begrebet “Røgfrit sygehus” samt 

opstiller forslag til en strategi for hvorledes beslutning, planlægning 

og gennemførelse af det røgfri sygehus kan forløbe. Strategien er 

tænkt som et ledelsesmæssigt redskab. 

Koordineringen mellem strategien og denne bog er varetaget af Ane 

Friis Bendix, overlæge, Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse, H:S 

Bispebjerg Hospital, Niels Grimstrup, fuldmægtig, cand.scient. pol., 

Centralsygehuset Esbjerg Varde, Jørn Michael Jepsen, overlæge, Karkirurgisk 

afdeling, Kolding Sygehus, Kirsten Mundt, forebyggelseskonsulent, 

sygeplejerske, S.D., Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse, 

H:S Bispebjerg Hospital og Jytte Aaen, vicechefsygeplejerske, 

S.D., Hjørring/Brønderslev Sygehus. 


11

kapitel 1 

Indledning 

I DETTE KAPITEL gives dels et overordnet resumé af fakta vedrørende 

sammenhængen mellem tobaksrygning og sundhed, dels omtales sygehusenes 

særlige forpligtelse og rolle i forebyggelsen af de tobaksrelaterede 

sygdomme. Kapitlet afsluttes med et overblik over de anbefalinger 

– internationalt og nationalt – der har dannet basis for udarbejdelsen af 

denne bogs anbefalinger. 

TOBAK ØDELÆGGER SUNDHED 

Der er god videnskabelig dokumentation for, at tobaksrygning har en 

skadelig virkning på helbredet og er den vigtigste sygdomsfremkaldende 

faktor, som kan forebygges (1, 2, 3). Dette gælder såvel i Danmark 

som i resten af den vestlige verden. 

FAKTA OM rygning og sygdom 

▲ Rygning koster ca.13.000 danskere livet hvert år. 

▲ Ca. 6.000 dør af hjerte-karsygdomme. 

▲ Ca. 4.000 dør af kræft. 

▲ Ca. 3.000 dør af kronisk lungesygdom. 

▲ Livstidsrygere lever i gennemsnit 8 år kortere end ikkerygere. 

▲ Halvdelen af alle livstidsrygere dør af rygning. 

▲ Af alle de, som dør af rygning, dør næsten halvdelen før de 

bliver 70 år og mister i gennemsnit 22 år af deres liv. 

På verdensplan anslås at rygning de sidste 10 år hvert år har kostet 2 

millioner mennesker livet i den industrialiserede verden og 1 million 

i de fattige lande. I 2020 forventes 3 millioner tobaksrelaterede dødsfald 

i industrialiserede lande og 7 millioner i fattige lande (4). I 1998 

vedtog medlemslandene i WHO´s regionale komité for Europa et antal 

sundhedsmål for det 21. århundrede, heriblandt: 


13


“Inden 2015 skal de sundhedsmæssige skader af alkohol, tobak og 

psyko-aktive stoffer være reduceret væsentligt (mål nr. 12). I særdeleshed 

bør andelen af ikke-rygere i alle lande være på mindst 80% 

blandt de 15-årige og opefter, og tæt på 100% blandt børn under 15 

(mål nr.12.1)(5).” 

En dansk undersøgelse har vist, at tobaksforårsagede dødsfald udgør 

ca. 21% af samtlige dødsfald (ca. 13.000 ud af knapt 63.000). I aldersgruppen 

35-69 år var 30% af alle dødsfald forårsaget af tobak (5). 

Danmark er et af de europæiske lande, hvor der er flest rygere. Mens 

det samlede antal af rygere i befolkningen er faldet støt siden halvtredserne, 

steg antallet af storrygere (>15 g tobak dagligt) frem til 

1993, hvorefter det er faldet lidt (6). 

Livskvalitetsmålinger har vist, at rygere har en ringere livskvalitet end 

ikke-rygere (7). 

Der findes en omfattende videnskabelig litteratur, som viser, at det er 

muligt at forebygge tobaksrelaterede sygdomme og som belyser forskellige 

metoder til rygeafvænning (8, 9, 10, 11, 12). 

FAKTA OM helbreds-gevinster ved rygestop (14) 

20 min efter: Blodtryk og puls normaliseres og blodcirkulationen 

øges 

8 timer efter: Indholdet af kulilte i blodet er halveret, og konditionen 

forbedres 

24 timer efter: Risikoen for blodprop i hjertet mindskes 

48 timer efter: Kulilten i blodet er væk. Lugte- og smagssans 

begynder at blive normal 

4 uger efter: Hoste og åndenød forsvinder. Lungerne er 

bedre til at bekæmpe infektioner 

1 år efter: Risikoen for at få hjertesygdomme er halveret 

5 år efter: Risikoen for at få en hjerte-karsygdom er næsten 

den samme som for dem, der aldrig har røget 

10 år efter: Risikoen for lungekræft er faldet med 50% 

15 år efter: Risikoen for lungekræft er næsten den samme 

som for dem, der aldrig har røget

REGERINGENS FOLKESUNDHEDSPROGRAM OG TOBAKKEN 

Regeringen udsendte i 1999 et 10-årigt folkesundhedsprogram bl.a. 

som en konsekvens af den stagnerende middellevetid (14). Programmets 

overordnede mål er et længere liv med højere livskvalitet og 

mere social lighed i sundhed for den danske befolkning. For at opnå 

dette skal der i perioden indtil år 2008 udarbejdes sundhedspolitikker, 

etableres nye ydelser, implementeres og udvikles velegnede forebyggelsesmetoder, 

samt ske en professionalisering af medarbejderne inden 

for forebyggelsesområdet. 

I programmet fremhæves at tobak er en af de risikofaktorer, hvor der 

er behov for en forstærket indsats: 

“Antallet af rygere skal reduceres markant, dels gennem rygestop, dels 

gennem begrænsning af antallet af nye rygere. Danmark skal gøres 

røgfrit for ikke-rygere, herunder børn”. 

Programmet nævner også, at sundhedsvæsenet er et af de steder, hvor 

indsatsen i forebyggelse og sundhedsfremme skal styrkes: 

“Sundhedsvæsenets forebyggende indsats skal fagligt udvikles og udbredes, 

blandt andet ved at etablere egentlige forebyggelsesydelser og 

øge antallet af henvisningsmuligheder til forebyggelsestilbud. Sundhedsvæsenets 

forebyggende indsats og metoder skal vurderes med 

henblik på ændringer i lovgivning, anbefalinger og strategier. Sundhedsvæsenet 

udvikles som sundhedsfremmende miljø for patienter, 

besøgende og ansatte, blandt andet gennem at fastsætte sundhedspolitikker”. 

SYGEHUSENES SÆRLIGE FORPLIGTELSER OG MULIGHEDER 

En styrkelse af forebyggelsesindsatsen i sygehusvæsenet er relevant på 

grund af den store kontaktflade, sygehusene har til patienter og deres 

pårørende. På landsplan er der 700.000 indlæggelser om året i Danmark. 

Forebyggelse blev i 1995 indskrevet ved en lovrevision for Sygehusvæsenet, 

så den nu er en driftsopgave for sygehusene. Forebyggelse 

er ligeledes indskrevet i lov om Hovedstadens Sygehusfællesskab. 

Rygere, som oplever aktuel sygdom, der kan relateres til tobak, er 

særligt motiverede for at forsøge at holde op med at ryge (15). På en 

medicinsk afdeling på et dansk centralsygehus fandt man på en tilfældig 

dag, at en tredjedel af alle indlagte patienter havde en sygdom for- 


15


årsaget af tobak (16). Undersøgelse og behandling på sygehus medfører, 

at en del patienter holder op med at ryge – også uden at sygehuset 

gør noget specielt for det. En kort rådgivning fra en læge og/eller 

en sygeplejerske øger hyppigheden af rygestop med 50% (17).Patienter, 

som henvises til undersøgelse på hjerteafdelinger, holder i høj 

grad op med at ryge (25%), hvad enten undersøgelserne viser tilstedeværelse 

af hjertesygdom eller ej (18). Andre undersøgelser har vist, 

at hyppigheden af rygeophør hos hjertepatienter stiger med sygdommens 

sværhedsgrad (19, 20). Hos hjertepatienter er det for mange år 

siden vist, at gevinsten ved en målrettet indsats mod tobaksrygning 

fra personalet er meget stor (21, 22). Rygeophør forbedrer prognosen 

for forløbet af hjertesygdommen. Hvis patienter, der har haft en blodprop 

i hjertet, holder op med at ryge, opnås en nedsættelse af dødeligheden 

på 25-50% (23, 24). Risikoen for at udvikle blodprop i hjernen 

falder ved rygeophør og er efter 5 år på niveau med én, der aldrig 

har røget (25). Risikoen for at få kræft nedsættes ligeledes betragteligt 

efter rygeophør (26). 

Udover udvikling af sygdom og nedsat livskvalitet har tobaksrygning 

også en negativ virkning på behandlingsresultater og hyppigheden af 

komplikationer (27). Resultaterne efter en række forskellige behandlinger 

på sygehuse er dårligere hos rygere end hos ikke-rygere. Eksempler 

på behandlinger, hvor dette er påvist, er perifer karkirurgi (28), ballonudblokning 

af hjertets kranspulsårer (29), plastikkirurgi (30) og strålebehandling 

efter hoved-hals cancer (31). På nogle områder er der solid 

dokumentation for rygeophørs betydning for reduktion af operationskomplikationer. 

Derfor har Sundhedsstyrelsen udgivet en publikation 

om tobak og operation med tilhørende patientvejledning (32). 

Rygeophør er vist at have positiv betydning for almindeligt forekommende 

sygdomstilstande, fx nedsættes risikoen for influenza og svær 

lungebetændelse (33). 

Desuden normaliserer rygeophør før planlagt graviditet chancen for 

at blive gravid (34). 

Set i lyset af ovenstående har sygehusene derfor en særlig forpligtelse 

til at gennemføre forebyggende foranstaltninger mod tobaksrygning.

INTERNATIONALE ANBEFALINGER 

Der er udviklet og afprøvet programmer og metoder til rygeafvænning 

både i udlandet og i Danmark igennem mange år. Ved udarbejdelsen 

af de kliniske anbefalinger i denne bog er der taget udgangspunkt 

i: 

♦ The Agency for Health Care Policy and Research (AHCPR) i USA: 

Smoking Cessation Clinical Practice Guideline (9). 

AHCPR sammensatte i 1994 et ekspertpanel, som formulerede 

nøglespørgsmål til belysning i den videnskabelige litteratur på tobaksområdet. 

Mere end 3000 videnskabelige artikler fra perioden 

1975-94 blev analyseret. Artikler, som egnede sig, indgik i metaanalyser. 

På baggrund af dette arbejde udarbejdede panelet foreløbige 

evidensbaserede rekommendationer, som blev udsendt til 

kommentarer hos andre eksperter og organisationer. De endelige 

anbefalinger henvender sig især til: 

• Sundhedspersonale, specielt i den primære sundhedssektor 

• Eksperter i rygeafvænning 

• Ledere og administratorer i sundhedsvæsenet. 

Anvendelsen af anbefalingerne er afprøvet i mange videnskabelige 

undersøgelser, ligesom der er udført cost-effectiveness studier for 

deres anvendelse. Disse amerikanske anbefalinger danner i vid udstrækning 

grundlag for både nedennævnte svenske og engelske anbefalinger. 

♦ Statens beredning för utvärdering av medicinsk metodik 1998, 

SBU rapport nr. 138: Metoder för rökavvänjning (10). 

Grundlaget for disse svenske anbefalinger er en række svenske eksperters 

selvstændige gennemgang af den videnskabelige litteratur, 

herunder AHCPR-anbefalingerne og en række Cochraneanalyser. 

SBU fremlægger herefter sammen med ekspertgruppen en række 

konklusioner og rekommendationer vedrørende: 

Rygeafvænningsmetoder 

Rådgivning 

Psykologiske behandlingsmetoder 

Hypnose, akupunktur og lægemidler 

Nikotinerstatning 

Rygeafvænning af unge og gravide 

Rygeafvænning i forbindelse med sygdom 

Cost-effectiveness 

Uddannelse 


17


♦ Smoking cessation: Evidence based recommendations for the 

English Health Care System (11). 

De centrale engelske sundhedsmyndigheder har stået for udarbejdelsen 

af anbefalingerne, som også kan anvendes i andre lande og 

sundhedssystemer. Der er skabt konsensus med en række engelske 

speciallægeselskaber og andre organisationer. Også disse anbefalinger 

hviler på en selvstændig litteraturgennemgang og en lang række 

Cochrane-analyser. Der findes endvidere en omfattende dokumentation 

for cost-effectiveness. Ligesom i de amerikanske anbefalinger 

er der afsnit, som henvender sig til ledere på forskellige niveauer 

og til kliniske medarbejdere. 

♦ Smokescreen for the 1990s. A new approach to smoking cessation 

(12). 

Programmet er udarbejdet i Australien i 1985. Mere end 7.000 

praktiserende læger i Australien og New Zealand er uddannet efter 

programmet. Der foreligger en række videnskabelige undersøgelser 

af behandlingsresultater, uddannelsesspørgsmål og andre forhold i 

relation til programmet. 

ANBEFALINGER FRA DANMARK 

I Danmark er der tidligere udarbejdet anbefalinger for organisering 

og gennemførelse af rygestop-arbejdet i regi af STOP 99 (et samarbejde 

mellem Tobaksskaderådet, Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening 

og Kræftens Bekæmpelse)(35). Disse anbefalinger er bl.a. udarbejdet 

på grundlag af en række forskellige sygehuses rygeophørsprojekter 

samt råd og vejledning fra fungerende rygestopinstruktører. 

Som led i H:S Bispebjerg Hospital som modelhospital for forebyggelse 

udvikledes et koncept for en systematisk forebyggelsesindsats på 

tobaksområdet over for alle patienter. Der er udarbejdet kliniske retningslinjer, 

journalskemaer og metode og uddannelsesprogram for 

forebyggelsessamtaler. Konceptet implementeres på Bispebjerg Hospital. 

Der arbejdes endvidere med dokumentation af indsatsen, evaluering 

og kvalitetssikring, efteruddannelse af sundhedspersonalet, 

patientpjecer og information til primærsektoren (36). 

Også andre sygehuse og amter har udarbejdet forskrifter for arbejdet 

med rygeafvænning. En kortlægning af alle forebyggelsesaktiviteter 

på landets sygehuse foregår i et samarbejde mellem Sundhedsministeriet, 

Amtsrådsforeningen, Socialforskningsinstituttet, Netværk af

forebyggende sygehuse i Danmark og Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse. 

Kortlægningen vil mere præcist kunne give information 

om indsatsen overfor rygere på sygehusene i Danmark. Kortlægningen 

er tilgængelig på www.kliniskforebyggelse.dk 

Internet adresser med information om rygning 

og rygeafvænning 

Action on Smoking and Health (engelsk organisation finansieret 

af det engelske Sundhedsministerium) 

www.ash.org.uk 

Danmarks Lungeforening 

www.lunge.dk 

Hjerteforeningen 

www.hjerteforeningen.dk 

International Network of Health Promoting Hospitals 

www.univie.ac.at/hph/ 


www.kliniskenhedforsygdomsforebyggelse.dk 

Komiteen for Sundhedsoplysning 

www.sundkom.dk 

Kræftens Bekæmpelse 

www.cancer.dk 


www.forebyggendesygehuse.dk 

Regeringens folkesundhedsprogram 

www.folkesundhed.dk 

Sundhedsministeriet 

www.sum.dk 

Sundhedsstyrelsen 

www.sundhedsstyrelsen.dk 

Tobaksskaderådet 

www.tobaksskaderaadet.dk 

WHO 

www.who.dk 


19

REFERENCER 

1 Surgeon General. Smoking and health.Washington DC: DHEW Publication No 

(PHS) 79-50066, 1979. 

2 US Department of Health and Human Services. Reducing the health consequences of 

smoking: 25 years of progress. A report of the Surgeon General. US Department of 

Health and Human Services, Public Health Service, Centers for Disease Control, Center 

for Chronic Disease Prevention and Health Promotion, Office on Smoking and 

Health. DHHS Publication No (CDC) 89-8411, 1989. 

3 Doll R, Peto R, Wheatley K, et al. Mortality in relation to smoking: 40 years observations 

on male British doctors. BMJ 1994; 309: 901-11. 

4 Richmond RL. Physicians can make a difference with smokers: Evidence based clinical 

approaches. Int J Tuberc Lung Dis 1999; 3: 100-12. 

5 Sundhed i det 21. århundrede. Rammen for sundhed for alle politikken i WHO’s 

europæiske region. Dansk Sygeplejeråd, 1999. 

6 Juel K. Hvorfor har danskerne problemer med middellevetiden? Rygningens betydning 

i de sidste 50 år. Ugeskr Læger 1998; 160: 6800-5. 

7 http://www.tobaksskaderaadet.dk/fakta/default.html 

8 Raitakari O, Leino L, Räikkönnen K, et al. Clustering of risk habits in young adults, the 

cardiovascular risk in young Finns study. Am J Epidimiol 1995; 42: 36-44. 

9 Agency for Health Care Policy and Research. Smoking cessation clinical practice guideline. 

JAMA 1996; 275: 1270-80. 

10 Metoder för rökavvänjning. SBU-rapport nr. 138. Stockholm: Statens beredning för 

utvärdering av medicinsk metodik, Folkhälsoinstitutet, 1998. 

11 Raw M, Mcneill A, West R. Smoking cessation guidelines for health professionals. A 

guide to effective smoking cessation interventions for the health care system. Thorax 

1998; 53 (suppl 5 (1)): S1-9. 

12 Richmond RL, Austin A, Webster IA. Three year evaluation of a programme by general 

practitioners to help patients stop smoking. BMJ 1986; 292: 803-6. 

13. Guidelines on smoking cessation for general practitioners and other health professionals. 

European Medical Association Smoking or Health (EMASH). Monaldi Arch 

Chest Dis 1997; 52: 282-4. 

14 Regeringens folkesundhedsprogram 1999-2008. Et handlingsorienteret program for 

sundere rammer i hverdagen. Sundhedsministeriet, 1999. 

15 Emons KM, Goldstein MG. Smokers who are hospitalized: a window of opportunity 

for cessation interventions. Prev Med 1992; 21: 262-9. 

16 Jensen JK. Tobaksrygning og hospitalsindlæggelse på medicinsk afdeling på et centralsygehus. 

Ugeskr Læger 1999; 161: 6779-81. 

17 Stevens VJ, Glasgow RE, Hollis JF, et al. A smoking cessation intervention for hospital 

patients. Med Care 1993; 31: 5-72. 

18 Rigotti NA, Singer DE, Mulley AG, et al. Smoking cessation following admission to a 

coronary care unit. J Gen Intern Med 1991; 6: 305-11. 

19 Baile WFjr, Bigelow GE, Gottlieb SH, et al. Rapid resumption of cigarette smoking following 

myocardial infarction: Inverse relation to MI severity. Addict Behav 1982; 7: 

373-80. 

20 Ockene JK, Kristeller JL, Goldberg R, et al. Smoking cessation and severity of disease: 

The Coronary Artery Smoking Intervention Study. Health Psychol 1992; 11: 119-26. 


21 Burt A, Thornley R, Illingworth D, et al. Stopping smoking after myocardial infarction. 

Lancet 1974; 1: 304-6. 

22 Taylor B, Huston-Miller N, Killen J, et al. Smoking cessation after acute myocardial infarction: 

Effects of a nurse managed intervention. Ann Intern Med 1990; 113: 118-23. 

23 Sparrow D, Dawber TR, Colton T. The influence of cigarette smoking on prognosis after 

a first myocardial infarction: A report from the Framingham Study. J Chron Dis 

1978; 31: 425-32. 

24 Daly LE, Mulcahy R, Graham IM, et al. Long term effect on mortality af stopping smoking 

after instable angina and myocardial infarction. BMJ 1983; 287: 324-6. 

25 Wolf PA, D’Agostino RB, Kannel WB, et al. Cigarette smoking as a risk factor for 

stroke: The Framingham Study. JAMA 1988; 259: 1025-29. 

26 Peto R, Darby S, Deo H, et al. Smoking, smoking cessation and lung cancer in the UK 

since 1950: combination of national statistics with two case-control studies. BMJ 

2000: 532 (7257): 323-9. 

27 Siana JE, Rex S, Gottrup F. The effect of cigarette smoking on wound healing. Scand J 

Plast Surg 1989; 23: 207-9. 

28 Wiseman S, Kenchington G, Dain R, et al. Influence of smoking and plasma factors on 

patency of femoro popliteal vein grafts. BMJ 1989; 299: 643-6. 

29 Galan KM, Beligonul U, Kern MJ, et al. Increased frequency of restenosis in patients 

continuing to smoke cigarettes after percutaneous transluminal coronary angioplasty. 

Am J Cardiol 1988; 61: 260-3. 

30 Silverstein P. Smoking and wound healing. Am J Med 1992; 93 (A1): 22-4. 

31 Bowman GP, Wong G, Hodson J, et al. Influence of cigarette smoking on the efficacy 

of radiation therapy in head and neck cancer. N Engl J Med 193; 328: 159-63. 

32 Tobak, alkohol og operation. Forebyggelse og sundhedsfremme. København: Sundhedsstyrelsen, 

2001. 

33 Lange P, Vestbo J, Nyboe J. Risk factors for death and hospitalization from pneumonia. 

A prospective study of a general population. Eur Respir J 1995; 8: 1694-8. 

34 The health benefits of smoking cessation. A report of the Surgeon General. Rockville 

Maryland: US Department of Health and Human Services, 1990. 

35 Iværksættelse af rygestop-tilbud på en hospitalsafdeling. STOP 99. 

36 Årsrapport 1999-2000. Klinisk Enhed for sygdomsforebyggelse, Bispebjerg Hospital. 


21

kapitel 2 

Afhængighed af tobak 

KAPITLET gennemgår sociale, fysiske, psykiske og vanemæssige forhold 

ved rygning. Forhold, der skal tages højde for ved samtalen om rygevaner 

og ved rygeophør. 

HVORFOR RYGER VI? 

Der er ikke noget enkelt svar på, hvorfor mennesker ryger, og hvorfor 

det kan være svært at holde op. Rygning må betragtes som resultat af 

et samspil mellem fysiske, sociale og psykologiske forhold (1). Det er 

forskelligt fra menneske til menneske, hvad der betyder mest – den fysiske 

afhængighed, de psykologiske gevinster eller de vanemæssige 

aspekter ved rygningen. 

Nedenfor beskrives de bagvedliggende mekanismer, som er forbundet 

med rygning. Kapitlet vil søge at give en forståelse for, hvorfor mennesker 

ryger på trods af viden om helbredsrisici. 

De første cigaretter 

De fleste begynder at ryge i 14-16 års alderen. Til at begynde med er 

der tale om et eksperiment, der langsomt udvikler sig til daglig rygning. 

De fleste føler ubehag, fx svimmelhed og hoste første gang, de 

ryger. Rygning er en vane, som skal indlæres (1). 

Mange forhold har betydning for, at unge mennesker begynder at 

ryge (2). Sociale forhold har stor betydning, når venner, forældre og 

søskende ryger. De unge oplever, at der er social status forbundet med 

at ryge. Rygningen kan bekræfte et tilhørsforhold til en gruppe og 

fungere som et ritual, de unge er sammen om. Symbolske betydninger 

og værdier til det at ryge kan virke tiltrækkende fx sejhed, nysgerrighed, 

voksenstatus, frihed, vovemod, oprør mod voksne, gøre noget 

forbudt etc. (2, 3). 

De daglige cigaretter 

At være ryger er for de fleste en integreret del af selvopfattelsen. Det 

signalerer overfor omgivelserne en særlig livsstil, et bestemt gruppe- 


23


tilhørsforhold eller bestemte sindsstemninger (2, 4, 5). Rygningen tjener 

på denne måde det formål at bekræfte mellemmenneskelige relationer 

og er med til at få rygeren til at føle sig accepteret og godt tilpas 

i sociale sammenhænge (3, 5). Rygere “har noget sammen”, som bekræftes 

gennem et sæt af fælles normer, regler og værdier knyttet til 

dét at ryge, fx “at rygere hygger sig mere end andre og er sjovere mennesker”. 

Rygning benyttes som et kommunikationsmiddel ved indgåelse og 

vedligeholdelse af sociale kontakter og forbindelser (4, 5). Man kan 

handle fx ved at byde eller tænde en cigaret, man kan udfylde ventetiden 

i selskaber osv. Rygningen kan blive en slags fælles sprog. Man kan 

signalere pause i en diskussion eller fred under et skænderi, man fejrer 

begivenheder og holder fest sammen og understreger det festlige ved at 

ryge. Rygningen får rituel karakter og knytter mennesker sammen, 

som det fx ses under rygepauser på en arbejdsplads eller ved markering 

af særlige begivenheder (5). 

❖ Når først rygevanen er etableret, bliver rygning en fast del af hverdagen, 

hvor det at ryge forbindes med bestemte situationer og bestemte 

sindsstemninger. Rygning bliver en del af de daglige rutiner 

og aktiviteter (6). 

Rygeren bliver afhængig af det at ryge. Afhængighedens aspekter kan 

deles op i det fysiske, det psykiske og det vanemæssige. Samspillet 

mellem og betydningen af aspekterne er forskellig fra ryger til ryger. 

FYSISK AFHÆNGIGHED 

I en cigaret er der ca. 4.000 kemiske stoffer – nikotin er et af dem. De 

4.000 kemiske stoffer har forskellig virkning på kroppen, og nogle af 

dem er skyld i, at rygere hyppigere får hjerte-kar sygdomme, kroniske 

lungesygdomme, kræftsygdomme og andre helbredsskader end ikkerygere. 

Det er især kulilte og tjærestoffer, der er årsag til sygdom. 

Nikotin i sig selv er ikke sygdomsfremkaldende og kan ikke fremkalde 

kræft. Det er nikotinen, der skaber den fysiske afhængighed. Når 

kroppen ikke får nikotin eller i en periode får mindre nikotin, reagerer 

den med abstinenssymptomer. Nikotin er fysisk afhængighedsskabende 

på linie med anden afhængighedsskabende medicin som 

benzodiazepiner mv. (7, 8, 9).

Nikotinindholdet i de forskellige cigaretmærker er forskelligt, ligesom 

det er forskelligt, hvor meget nikotin den enkelte optager. Det afhænger 

af inhalationsvaner: hvor meget og hvor dybt man inhalerer, 

hvordan man holder på cigaretten og hvor stor en del af cigaretrøgen, 

der passerer ud som sidestrømsrøg. Nikotin optages i forskellig form 

fra mundslimhinde og fra lungeoverflade. Fra mundslimhinden optages 

nikotin i basisk form direkte i blodbanen (tobaksrøg fra pibe, cigar 

og cerut samt nikotin i tyggegummi, resoribletter og sugetabletter). 

Tobaksrøg fra cigaretter er let sur og optages via lungernes overflade. 

Optagelsen af nikotin over lungeoverfladen via blod til hjernen sker i 

løbet af 8-10 sekunder (9). 

Der er store variationer i udviklingen af afhængighed af nikotin hos 

den enkelte ryger, idet det dog generelt er sådan, at jo højere tobaksforbrug 

jo større nikotinafhængighed (se nedenfor). Undersøgelser 

viser, at personer, der ikke ryger så meget, lettere motiveres til at holde 

op. De har samtidig lettere ved at gennemføre et rygeophør (10). 

Nikotins virkning i hjernen 

Nikotin påvirker det limbiske system i centralnervesystemet. I det limbiske 

system findes de områder, der kontrollerer følelser, vrede, åndedræt, 

blodtryk mv. I hjernebarken medfører nikotin øget koncentrationsevne. 

Nikotin påvirker endvidere det autonome nervesystem. 

Primært påvirkes det sympatiske nervesystem, mens nikotin i den nederste 

del af tarmen giver en kraftig påvirkning af det parasympatiske 

nervesystem (9). 

Nikotin binder sig til receptorer i synapserne og blokerer receptorerne, 

så det fysiologiske signalstof acetylkolin ikke kan komme til. 

Nikotin binder stærkere til receptorerne end acetylcholin, og samtidig 

er rensningsprocessen for nikotin (enzymnedbrydningen) langsommere. 

Kroppen reagerer med tilvænning ved at danne flere receptorer. 

Nogen tid efter man har røget, falder nikotinindholdet i blodet, og receptorerne 

stimuleres derfor ikke med nikotin. Det udløser abstinenser, 

som er kroppens krav på stimulering. “Tobakshunger” (craving) 

er den første abstinens (se nedenfor). Denne optræder hos storrygere 

allerede to timer efter ophøret. På dette tidspunkt er halvdelen 

af nikotinet nedbrudt i kroppen. Denne tilstand kan medføre irritabilitet, 

frustration og nogle gange også vrede. Derefter følger en periode 

med nervøsitet, nedsat koncentrationsevne og rastløshed. Samtidig 

optræder fysiske ændringer fx i form af pulsfald, der kan være 


25


sløvende. De fleste af disse abstinenser aftager i løbet af de første 

måneder. Derimod kan trangen til at ryge optræde længe efter et rygeophør 

(9). 

Det antages, at de ekstra receptorer, der er dannet, kun delvis forsvinder 

ved rygeophør. Dette kan være med til at forklare, at eksrygere 

også mange år efter rygeophør hurtigt genoptager de gamle rygevaner, 

hvis de starter med at ryge igen. 

❖ Mange eksrygere og rygere drømmer om at kunne begrænse rygningen 

til festlige lejligheder. Men forsøg på kontrolleret rygning vil 

hos langt de fleste påvirke de tilbageblevne receptorer og reaktivere 

kroppens krav på stimulering med nikotin i en sådan grad, at 

man i løbet af få dage kan nå op på sit tidligere tobaksforbrug uden 

at føle ubehag. 

Nikotin har siden 1994 været på listen over særligt afhængighedsskabende 

stoffer på linie med heroin, kokain og alkohol. Hjernens krav 

på at få tilført nikotin er for den fysisk afhængige ryger en af de sværeste 

forandringer at overvinde som led i rygeophøret. 

Den fysiske afhængighed kan afhjælpes ved at tilføre kroppen mindre 

mængder nikotin, så rygeren ikke udvikler abstinenser som følge af 

den manglende stimulering af hjernens nikotinreceptorer. Der er solid 

dokumentation for, at rygere, som er fysisk afhængige af nikotin, 

øger deres chance for at holde op med at ryge, hvis de som led i deres 

rygeophør anvender farmakologisk støtte (nikotinprodukter eller bupropion), 

se kapitel 5. 

Abstinenser 

Hvis man har røget regelmæssigt i en længere periode, vil kroppen 

vænne sig til at blive stimuleret med nikotin. Når indholdet af nikotin 

i blodet falder, udvikles abstinenssymptomer. Det første symptom er 

“tobakshunger” (craving). Hos storrygere opstår denne allerede to timer 

efter rygeophør. 

Abstinenssymptomerne topper 2.-3. dagen og klinger af efter 3-4 uger 

(11). Ca. 80 % af alle, der holder op med at ryge, vil opleve en eller anden 

form for abstinens (8). Når trangen til nikotin opstår, varer den kun 

i ca. 3 minutter. Herefter forsvinder den en tid. Trangen til nikotin vil 

aftage efter 3-4 måneder. Nikotinabstinenser er én af de væsentligste 

grunde til, at man begynder at ryge igen indenfor den første måned. 

Trangen til at ryge kan fortsætte længere tid end de egentlige absti-

ABSTINENSER 

▲ Tobakshunger 

▲ Irritation 

▲ Rastløshed, uro 

▲ Depression 

▲ Koncentrationsbesvær 

▲ Søvnløshed 

▲ Hovedpine 

▲ Svimmelhed 

▲ Større lyst til søde sager 

▲ Mave-tarmforstyrrelser som forstoppelse 

nenssymptomer varer. Dette skyldes, at trangen ikke udelukkende er 

fysisk, men har med forventning at gøre; dvs. at rygeren psykologisk 

er med til at fremkalde trangen, når han forventer, at den kommer, typisk 

i situationer hvor han plejede at ryge. 

Nikotinprodukter dulmer abstinenser 

❖ De fysiske abstinenser kan dulmes ved at bruge nikotinprodukter. 

Nikotinprodukterne tager toppen af kroppens krav om nikotin uden 

at dække behovet helt. På den måde skabes overskud til at arbejde 

med de psykiske aspekter og vanen omkring rygningen. Samtidig 

nedsættes kroppens fysiske krav på nikotin langsomt. De fleste kan 

efter ca. 3 måneder holde op med at bruge nikotinprodukter uden 

at nikotintrangen kommer igen. 

Nogle personer har vist sig at udvikle afhængighed af nikotinprodukter, 

specielt tyggegummi (12). Det er i den forbindelse væsentligt at huske, 

at nikotinprodukterne ikke er sygdomsfremkaldende og derfor 

ud fra en sundhedsbetragtning er at foretrække frem for rygning. 

Fagerströms test 

Graden af nikotinafhængighed er ikke alene bestemt af, hvor meget 

man ryger, men også hvornår og hvordan man ryger. Nikotinafhængighed 

kan bestemmes ved at bruge Fagerströms test (13, 14). Testen 

beskriver gennem 6 simple spørgsmål en persons rygevaner. Jo større 

sum rygeren opnår på testen (maksimum er 10), jo mere afhængig er 

han, og jo sværere har han generelt ved at holde op med at ryge. I litteraturen 

anvendes ofte en værdi på 7, som tegn på høj grad af nikotin- 


27


afhængighed (9). Der synes imidlertid at være enighed om, at denne 

værdi er for høj, og at det snarere er en værdi på 4, som er tegn på høj 

grad af afhængighed (15). Den score, der opnås på Fagerströms test, kan 

anvendes som rettesnor for hvilken nikotinerstatning, der bør anvendes 

(9), se kapitel 5. Information om nikotinafhængighed bør fremgå af 

enhver sygehusjournal på patienter, der ryger dagligt (9), se kapitel 4. 

Vægtstigning 

Rygeophør giver på grund af ændringer i glukoseomsætningen let 

øget appetit. Dette kombineret med tilbagevenden af lugte- og smagssans 

efter rygeophør samt trangen til at “putte i mund” kan medvirke 

til øget kalorieindtag og vægt. I gennemsnit stiger vægten i forbindelse 

med rygeophør ca. 2-5 kg. Kvinder tager i gennemsnit lidt mere på 

end mænd. 

Rygningen i sig selv giver kun en stigning i kalorieomsætningen svarende 

til forbrændingen af et ekstra stykke brød med ost og smør dagligt. 

En vægtstigning udover 4 kg kan hos de fleste forklares ved, at 

man erstatter rygningen med slik, kager og lignende. Det er således 

væsentligt at inddrage rådgivning om diæt og motion i rådgivningen 

om rygeophør, se kapitel 5. 

PSYKISK AFHÆNGIGHED 

Rygning regulerer følelser 

❖ Rygning bliver for mange et psykologisk redskab i hverdagen – et 

middel til kontrol af egne følelser og sindsstemninger, hvorved rygeren 

regulerer sit daglige velbefindende. 

Mange undersøgelser har beskæftiget sig med denne følelsesstyring (1, 

2, 3, 16, 17, 18). De psykiske funktioner har baggrund i nikotinens 

påvirkning i centralnervesystemet. Nikotin kan virke både beroligende 

og stimulerende. Nikotin kan dæmpe ubehagelige følelser som 

stress, angst, uro, nervøsitet, vrede og tristhed og samtidig udløse positive 

oplevelser som forbedring af koncentration og præstation. Desuden 

kan det virke opkvikkende og fremme positive følelser som velbehag, 

lyst, nydelse, hygge og afslapning. Rygere vil, når de ryger, opleve 

den psykiske følelse af tilfredsstillelse og velbehag – eller opleve at 

de opnår befrielse af svære og vanskelige følelser (2) . Det er forskelligt 

for den enkelte ryger, om det er den ene eller den anden funktion, der 

træder i kraft.

Denne følelses- og stressregulering indlæres over tid til bestemte psykologiske 

vaner, således at rygningen knyttes til bestemte situationer 

med et bestemt følelsesmæssigt indhold. Herved opbygges nogle vaner, 

som anvendes af rygere til at håndtere bestemte følelser. 

Reguleringen af følelser sker på to måder: 

♦ at opnå positive følelser 

♦ at nedsætte fysisk og psykisk spænding og ubehag 

At opnå positive følelser 

♦ Rygning for at opnå afslapning og nydelse: 

Rygningen benyttes til at fremkalde positive og rare følelser og 

stemninger som fx at hygge sig, slappe af, nyde livet, belønne sig selv 

m.m. Rygning kan virke som en modvægt til depressive og triste 

stemningstilstande. Til rygningen knyttes mening af symbolsk karakter, 

som “nu har jeg fortjent en cigaret”,“nu vil jeg tage en pause”, 

“nu skal vi rigtig være sammen”. Tobaksrygningen bliver et nydelsesfyldt 

ritual, såsom at tænde cigaretten, sidde på en bestemt måde 

og et bestemt sted, inhalere røgen og smage på den, mærke røgen i 

halsen og følge røgen med øjnene (4). 

♦ Rygning for at opnå stimulation: 

Rygning anvendes til at fremme koncentrationsevnen i bestemte situationer, 

til at kvikke op og skærpe opmærksomheden. Som et 

middel til præstationsøgning. 

At nedsætte fysisk og psykisk spænding og ubehag 

♦ Dæmpning af ubehagelige sindsstemninger: 

Rygning benyttes til at dæmpe og overvinde ubehagelige følelser og 

stemninger som uro, rastløshed, anspændthed, kedsomhed, generthed, 

angst, irritation, bekymring, osv. 

Her kan også tilskrives symbolsk mening som “at holde afstand til 

andre mennesker”,“skabe et fælles pusterum efter et skænderi” etc. 

♦ Styring af stress: 

Rygning regulerer stress, dels som følge af nikotins stimulerende effekt, 

dels ved at nikotin dæmper angst og aggression. 

Undersøgelser viser, at personer, der har brugt rygningen til at dæmpe 

ubehagelige følelser, oplever stærkere abstinensreaktioner ved forsøg 

på rygeophør. De har vanskeligere ved at holde op og større risiko for 


29


at begynde at ryge igen end personer, der ikke har brugt rygningen på 

denne måde (11) . 

At holde op med at ryge kræver et aktivt arbejde med at ændre disse 

psykologiske funktioner. I denne proces skal rygeren finde ud af, 

hvordan han håndterer de situationer, hvor han tidligere fik hjælp fra 

tobakken. Denne proces kan vare fra få til mange måneder. For enkelte 

er det en omstillingsproces, som varer år. 

Personer i krise kan pludselig få en ubændig trang til at ryge, selv efter 

lang tids rygeophør. De falder tilbage til at anvende rygning som 

en velkendt måde at tackle vanskelige følelsesmæssige situationer på. 

Tristhed og depression i forbindelse med rygeophør 

Det er almindeligt, at mennesker kan opleve tristhed og depressive følelser 

ved rygeophør. Nogle grupper af rygere har imidlertid særlig risiko 

for at udvikle en egentlig depression i forbindelse med rygeophør. 

Personer, der tidligere har reageret depressivt eller har haft en 

egentlig depression, har særlig høj risiko for at opleve stærke abstinenser, 

herunder udvikle en egentlig ny depression ved forsøg på rygeophør 

(19). Samtidig har disse rygere vanskeligere ved at holde op 

med at ryge og har større tilbagefaldsrate (11), se kapitel 6. Der er undersøgelser, 

der tyder på en sammenhæng mellem at reagere depressivt 

ved rygeophør og at have brugt rygning til håndtering af angst, 

vrede, tristhed og depression (11). 

I praksis kan det være svært at skelne, om tristhed er en del af en abstinensreaktion 

eller skyldes oplevelsen af tab ved at give afkald på noget 

væsentligt – rygningen. Det afgørende må være, om den depressive 

reaktion kræver behandling. 

VANEMÆSSIG AFHÆNGIGHED 

En del af rygningen bliver efterhånden til en vanemæssig adfærd (20). 

En vane er resultatet af lang tids udvikling og karakteriseret ved at 

være en automatisk handling i bestemte situationer, som foretages 

uden opmærksomhed og uden om bevidstheden. Med andre ord ryger 

personer i bestemte situationer uden at tænke over det. De tænder 

automatisk en cigaret, når der er pause til et selskab, når de sætter sig 

ind i bilen, venter på noget eller kommer ud fra biografen, når telefonen 

ringer, eller i forbindelse med at der drikkes alkohol. Rygningen 

bliver automatiske rutiner, som naturligt indgår i dagligdagen.

Nogle af vanerne kan være startet som et redskab til at regulere følelser, 

se ovenfor. Rygningen, som før var forbundet med bestemte følelser, 

bliver nu i stedet en vane, som er knyttet til bestemte situationer 

(20) . 

Der er flere niveauer i den vanemæssige adfærd – helt ned til at rygningen 

er relateret til bestemte automatiske bevægelsesmønstre. Fx vil 

mange eks-rygere, mange år efter de er holdt op, stadig “have det i 

fingrene” – hvordan de holdt cigaretten, hvilke positioner og bevægelser 

de havde, når de røg. Eller efter rygeophør opleves en umiddelbar 

impuls til at række ud efter cigaretten, når telefonen ringer – 

eller hånden tages automatisk op til skjortelommen, osv. 

Ved rygeophør skal rygeren ændre sine vaner og umiddelbare bevægelsesmønstre, 

hvilket især i begyndelsen af ophørsprocessen kan 

kræve megen energi og opmærksomhed, da vanerne jo netop foregår 

automatisk og ubevidst. Selv ved succesrigt rygeophør kan enkeltstående 

begivenheder som ferier, fester, uventede situationer eller en 

krisesituation senere i ophørsprocessen (år efter rygeophør) gøre, at 

vanens magt manifesterer sig. Den tidligere ryger oplever en umiddelbar 

tilskyndelse og trang til at gøre, som man plejede i tidligere lignende 

situationer – nemlig at tænde en cigaret. 

Det at arbejde med den vanemæssige afhængighed er således en 

krævende og langvarig proces. Når man supplerer rygeophøret med 

brug af nikotinprodukter eller anden farmakologisk støtte, skabes 

overskud til at arbejde med vanen i den første svære tid af rygeophøret. 

Principperne for farmakologisk behandling under rygeophør 

bliver gennemgået i kapitel 5. 

REFERENCER 

1 Haire-Joshu D, Morgan G, Fisher E.B., Determinants of cigarette smoking. Clin Chest 

Med 1991; 12: 711-25. 

2 Ashton H, Stepney R. Smoking psychology and pharmacology. London: Tavistock 

Publications,1982: 1-193. 

3 Stepney R. Smoking behavior: a psychology of the cigarette habit. Br J Dis Chest 1980; 

74: 325-44. 

4 Krogh D. Smoking – the artificial passion. W.H. Freeman and Company 1991: 1- 26. 

5 Smith DF. Rygningens psykologi. Tobaksskaderådet, 1991. 

6 Nielsen PT. Rygning og rygeafvænningsmetoder – speciale i sundhedspsykologi. 

Københavns Universitet, 1991. 

7 Metoder för rökavvänjning. SBU-rapport nr. 138. Stockholm: Statens bereding för utvärdering 

av medicinsk metodik, Folkhälsoinstitutet, 1998. 


31

8 Moxham J. Nicotine addiction. Should be recognised as the central problem of 

smoking. BMJ 2000; 320: 391-2. 

9 Hansen NS. Tobakkens biologi. Tobaksskaderådet, 1994. 

10 Lundberg O, Rosen B, Rosen M. Who stopped smoking? Results from a panel survey 

of living conditions in Sweden. Soc Sci Med 1001; 32: 619-22. 

11 Fiore MC, Bailey WC, Choen SJ, et al. Treating tobacco use and dependence. Clinical 

practice guideline. MD: US Department of Health and Human Services, Public 

Health Service, 2000. 

12 Nides MA, Rakos RF, Gonzales D, et al. Predictors of initial smoking cessation and 

relapse through the first 2 years of the Lung Health Study. J Consult Clin Psychol 1995; 

63: 60-9. 

13 Fagerstrom KO, Schneider NG. Measuring nicotine dependence: a review of the 

Fagerstrom tolerance questionnaire. J Behav Med 1989; 12: 159-82. 

14 Heatherton TF, Kozlowski LT, Frecker RC, et al. The Fagerstrom test for nicotine 

dependence: a revision of the Fagerstrom tolerance questionaire. Br J Addict 1991; 86: 

1119-27. 

15 Personlig kommunikation med Fagerstrom KO, september 2000. 

16 Carmody TP. Affect regulation, nicotine addiction and smoking cession. J Psychoact 

Drugs 1992; 24: 111-22. 

17 Tomkins SS. A psychological model for smoking behavior. Am J Publ Health 1966; 66: 

17-20. 

18 Hall SM, Muñoz RF, Reus VI, et al. Nicotine, negative affect and depression. J Consult 

Clin Psychol 1993; 61: 761-7. 

19 Glassman AH. Cigarette smoking: implications for psychiatric illness. Am J Psychiatry 

1993; 150: 546-53. 

20 Mann LS, Johnson RW, Levine DJ. Tobacco dependence: psychology, biology, and 

treatment strategies. Psychosomatics 1986; 27: 713-8. 


kapitel 3 

Rygeophørets stadier 

og processer 

KAPITLET præsenterer teorierne om ændringsprocesser i personlig adfærd 

i relation til rygeophør. I afsnittet beskrives de enkelte stadier og 

processer, som mennesker gennemgår, når de holder op med at ryge. 

Dette er det teoretiske udgangspunkt for samtalen om rygevaner, som 

er beskrevet i kapitel 8. 

Traditionelt har man betragtet rygeophør som en lineær proces, hvor 

mennesker umiddelbart går fra at være rygere til at være eks-rygere. 

Patienters motivation for rygeophør blev således forstået som noget 

statisk: enten var patienten motiveret eller ikke motiveret. Indsats 

overfor rygere har derfor primært været rettet mod patienter, som var 

motiverede for at holde op. 

To amerikanske psykologer, James O. Prochaska og Carlo C. DiClemente, 

har lavet studier over mennesker, som på eget initiativ holdt op 

med at ryge. Studierne førte sammen med teorier om psykoterapi og 

adfærd til, at de i begyndelsen af firserne udviklede teorierne om ændring 

i personlig adfærd. Teorierne er løbende udviklet og danner i 

dag grundlaget for mange af de tilbud om hjælp til rygeafvænning, 

som findes verden over. Teorierne beskriver de stadier og de processer 

mennesker gennemgår, når de holder op med at ryge (1, 2, 3, 4). 

Teorierne giver en forståelse for rygeophør som en cirkulær proces, se 

figur 3.1 (side 34). De fleste rygere gennemgår rygeophørsprocessen 

flere gange, inden de endelig forbliver røgfri. Motivation forstås her 

som en dynamisk proces, hvor behandleren kan spille en aktiv rolle i 

forhold til patientens ændringsproces. Det gælder også de rygere, som 

ikke aktuelt har nogen overvejelser om at holde op. 


33

STADIERNE I RYGEOPHØR 

Stadieinddelingen er illustreret med blåt i figur 3.1 og de enkelte stadier 

beskrives i det følgende. Ved at identificere det stadie i ændringsprocessen, 

den enkelte patient befinder sig på, kan man målrette rådgivning 

efter det. Spørgsmål til at afklare patientens stadie fremgår af kapitel 4. 

Figur 3.1 

Model for ændringsprocessen 

HOLDNINGSÆNDRINGER 

Før overvejelse 

om ændring 


Råd 

Information 

Opmuntring 

Forbereder 

ændring 

Overvejer 

ændring 

Undervisning 

Påbegynder 

ændring 

Vedligeholder 

ændring 

Tilbagefald 

Støtte 

Fortsat 

støtte 

Ændret adfærd 

Modellen viser stadierne i ændringsprocessen og de typer ændringer – 

fx holdningsændringer – som knytter sig til stadierne. Desuden vises den 

overordnede form for påvirkning som fx information, der understøtter 

ændringsprocessen. 

Amerikanske undersøgelser af rygere i befolkningen har vist, at ca. 40 

procent ingen overvejelser har om rygeophør (før overvejelse), 40 

procent overvejer og 20 procent har planer om rygeophør inden for 

den næste måned (forbereder) (5). 

ADFÆRDSÆNDRINGER 

James O. Prochaska 

Carlo C. DiClemente

En undersøgelse af danskernes rygevaner i 1998 viste, at knap 2/3 af 

rygerne var i stadiet før overvejelse om ændring og resten fordelte sig 

ligeligt mellem overvejelsesstadiet og forberedelsesstadiet (6). 

Før overvejelse om ændring 

På dette stadie bekymrer rygerne sig ikke om rygningen og tænker ikke 

på at holde op. Rygeren oplever, at tobakken giver mange fordele som 

nydelse, afslapning eller dæmpning af følelsesmæssigt ubehag. Mange 

rygere kender til nogle af de sundhedsskadelige konsekvenser ved rygningen 

og vælger alligevel at ryge. Fordelene ved rygningen overvurderes 

i forhold til risici. Rygeren forholder sig ikke til risikoen ved at 

ryge. Der er i mange tilfælde tale om en forsvarsmekanisme, der psykologisk 

kaldes benægten, hvor rygeren undgår at leve med modsætningen 

mellem viden og handling, ved ikke at tage stilling til de negative 

kendsgerninger om helbredsrisici. Rygere har almindeligvis et 

ambivalent – eller modsætningsfyldt – forhold til deres rygning. 

Nogle rygere vil forsvare sig og undgå ændring i tænkning og adfærd 

omkring rygningen, fx undlade at se TV-udsendelser om emnet. 

Nogle rygere har ikke tiltro til, at de kan holde op med at ryge. 

Mange af rygerne i dette stadie har dog ikke tilstrækkelig viden om de 

helbredsmæssige risici, der er ved deres rygning og et rygeophørs betydning 

for deres sygdom og behandling. 

Tidshorisont: Rygerens eventuelle planer om rygeophør går mere end 

et halvt år frem i tiden. 

Overvejer ændring 

Overvejelsesstadiet er kendetegnet ved at rygeren oplever udtalt ambivalens 

i forhold til sin rygning. Rygeren har modsatrettede følelser, tanker 

og holdninger omkring både at fortsætte rygningen og at holde op. 

Som en patient har udtrykt det: 

“Jeg har svært ved at undvære cigaretterne, på den anden side vil jeg 

gerne se mine børnebørn vokse op.” 

❖ Rygere opstiller et helt personligt regnskab mellem gevinster og omkostninger, 

hvor fordele og ulemper mere eller mindre bevidst vejes 

op imod hinanden. 

Karakteristisk for det personlige regnskab mellem fordele og ulemper 

er, at tobaksrygningens positive virkninger er knyttet til daglige oplevelser. 

Rygeren hjælpes bl.a. til at overvinde stress og uro, til at klare 


35


vanskelige situationer. Mens fordelene er umiddelbart synlige, følelige 

og håndgribelige, opleves ulemperne – risikoen for sygdom – mere 

uklar og diffus, noget der først opstår i fremtiden. 

Der skal ske en ændring i det personlige regnskab mellem fordele og 

ulemper, før en person overvejer at holde op med at ryge. Dette kan 

ske, når omkostningerne bliver synlige og vedkommende, fx når rygeren 

selv eller en nærtstående person bliver syg. 

Rygere i overvejelsesstadiet er åbne for information om konsekvenserne 

af rygningen og et ophørs betydning for deres sygdom og behandling. 

Tidshorisont: Rygerens planer om rygeophør ligger inden for de næste 

6 måneder. 

Forbereder ændring 

I forberedelsesstadiet er fordelene for rygeren ved at holde op med at ryge 

større end ulemperne. Rygeren tænker nu mere konkret på rygeophøret. 

Overvejelserne går på, hvordan han kan gennemføre sit rygestop: 

skal han fx benytte nikotinerstatning, har han behov for hjælp, 

hvem kan hjælpe, og hvad skal han ændre i sin dagligdag for ikke at 

begynde at ryge igen? Rygeren er nysgerrig i forhold til andres erfaringer 

og åben for rådgivning. Rygeren foretager ofte forberedende 

forsøg på at ændre rygevaner fx ved at udskyde tidspunktet for dagens 

første cigaret og skære ned på antallet af cigaretter. Mange vil føle tilfredshed 

med planen om at holde op og samtidig usikkerhed og 

måske frygt for, hvordan det vil lykkes at håndtere forandringen. 

Tidshorisont: Rygeren har seriøse planer om at holde op med at ryge 

inden for 1 måned. 

Påbegynder ændring 

I påbegyndelsesstadiet er eks-rygeren optaget af at tackle de situationer, 

hvor trangen til at ryge opstår, ved bl.a. at ændre på vaner i sin dagligdag. 

Nogle oplever de fysiske og psykiske abstinenser udtalt og kan 

føle det som en daglig kamp. Nogle oplever, at de mister socialt fællesskab. 

For de fleste er disse forhold særlig udtalte i starten af rygeophøret. 

Abstinenserne vil aftage med tiden, og behovet for opmærksomhed 

og energi til arbejdet med ændringen aftager. For andre kommer 

det som en overraskelse, at rygeophøret er lettere at gennemføre 

end forventet. I denne periode er risikoen for tilbagefald størst. 

Tidshorisont: Stadiet varer op til 6 måneder efter rygeophøret.

Vedligeholder ændring 

I vedligeholdelsesstadiet er eks-rygeren fortsat optaget af at håndtere situationer, 

hvor trangen, lysten eller lejligheden til at ryge opstår. Arbejdet med 

at integrere sin ikke-ryger status som en naturlig del af selvopfattelsen 

fortsætter. Mange eks-rygere vil i dette stadie arbejde med at skabe ændringer 

i det nære miljø, som kan understøtte ham i at fastholde rygeophøret, 

fx begrænsning af rygning i hjemmet. Risikoen for tilbagefald 

er der fortsat, men den er mindre end i påbegyndelsesstadiet. 

Tidshorisont: Stadiet varierer fra person til person fra 6 måneder op til 

5 år. 

Tilbagefald 

Tilbagefaldet er stadiet, hvor rygningen genoptages. 

❖ Tilbagefald opfattes som en naturlig del af processen frem mod et 

rygeophør. Eks-rygere har i gennemsnit gennemgået 3-4 rygeophørsperioder, 

før det endeligt lykkes dem at holde op (3). 

Mange bliver skamfulde og føler det som et nederlag. Nogle kan føle 

skyld over for bl.a. partner eller sygehuspersonale, som måske har 

hjulpet dem med rygeophøret. For dem, som har været meget triste og 

følt, de har mistet glæde ved tilværelsen under rygeophøret, kan det at 

genoptage rygningen umiddelbart opleves som en nydelse og lettelse. 

De fleste, som begynder at ryge igen, vender tilbage til overvejelsesstadiet 

eller forberedelsesstadiet (5). Kun 15% giver op over for rygeophør 

(2). 

Ændret adfærd 

Ikke-ryger identiteten er integreret hos personen, som er sikker i den 

ændrede adfærd og ikke længere føler sig fristet til at ryge. 

PROCESSERNE I RYGEOPHØR 

Processer i ændringsforløb defineres som enhver aktivitet en person 

igangsætter som hjælp til at bearbejde egen tænkning, følelser eller 

adfærd (3). 

På de forskellige stadier benytter rygerne forskellige processer som 

hjælp til at komme videre i ændringsforløbet frem mod rygeophør, se 

figur 3.2 (side 38). I de tidlige stadier benyttes følelsesmæssige og holdningsmæssige 

processer. I de senere stadier er det i højere grad hand- 


37

Før overvejelse 


Figur 3.2 

Stadier og processer i ændringsforløb 

Øget bevidsthed 

Samfundsmæssig understøttelse 

Overvejelse Forberedelse Påbegyndelse Vedligeholdelse 

Følelsesmæssig påvirkning 

Selv-revurdering 

Forpligte sig 

Belønning 

Bevidst modvirke trang 

Kontrol af ydre miljø 

Hjælp fra omgivelserne 

Modellen viser, i hvilke stadier i ændringsforløb de forskellige processer 

fortrinsvis benyttes. 

lingsorienterede processer, som benyttes (1, 2, 3). I det følgende beskrives 

de enkelte processer. 

Øget bevidsthed 

Processen hvor personen bliver bevidst om forholdet mellem sin rygning og 

de sundhedsmæssige konsekvenser. Erfaringer vedrørende egen eller andres 

tobaksrelaterede sygdom kan føre til større bevidsthed. Det gælder 

også ved øget viden om helbredsfordele og hjælpemuligheder ved rygeophør. 

Samfundsmæssig understøttelse 

Processen hvor de samfundsmæssige alternativer til at ryge understøtter 

et rygeophør. Røgfri miljøer som røgfri sygehuse, restauranter, arbejdspladser, 

transportmidler, private hjem osv. hjælper personer til at holde 

op med at ryge. 

Følelsesmæssig påvirkning 

Processen, hvor rygeren bliver følelsesmæssigt påvirket, og opmærksomheden 

vakt. Bekymring for alvorlig sygdom med risiko for invaliditet 

eller død hos en selv eller nære pårørende kan udløse den følelsesmæssige 

påvirkning, der bringer rygeren videre i sit ændringsforløb. 

Film, kampagnespots eller TV-dokumentarprogrammer har for nogle 

denne effekt. 

Prochaska 1994

Selv-revurdering 

Processen hvor rygeren tanke- og følelsesmæssigt revurderer fordele og 

ulemper ved både at ryge og at holde op. Processen hjælper rygeren til 

bevidsthed om konflikten mellem at ryge og hans personlige ønsker 

om et godt liv uden helbredsmæssige begrænsninger mv. 

Forpligte sig 

Processen hvor rygeren accepterer sit eget ansvar for at holde op og forpligter 

sig overfor sig selv til at gennemføre det. 

Belønning 

Processen hvor det at blive belønnet styrker rygestoppet som den positive 

adfærd. Belønning kan være i form af anerkendelse, gaver eller opsparing 

af penge og komme fra personen selv eller fra andre. 

Bevidst modvirke trang 

Processen hvor situationer med trang, lyst eller lejlighed til at ryge tackles 

med sund aktivitet som erstatning. Hver enkelt person skal finde og 

vælge de strategier for at håndtere trang og lyst til at ryge, som er velegnede 

for netop ham. Aktiviteterne kan være at løbe en tur, læse en 

bog, vaske op umiddelbart efter maden eller tale med en ven, som forstår, 

hvor svært det føles, når rygetrangen melder sig. Det kan også 

være at arbejde med at finde nye måder at tackle situationer med følelsesmæssigt 

pres som fx en konflikt eller stress. 

Kontrol af ydre miljø 

Processen hvor de påvirkninger i ens ydre miljø, som fremkalder trang eller 

lyst til at ryge, mindskes. Det kan dreje sig om at fjerne tobak fra 

hjemmet, gøre det røgfrit og deltage i aktiviteter og samvær med 

mennesker, hvor tobak og alkohol spiller en mindre rolle. 

Hjælp fra omgivelserne 

Processen hvor personen søger hjælp fra familie, venner, kolleger eller 

professionel rådgivning til at gennemføre rygeophøret. Det kan være at 

udtrykke sit behov for andres forståelse og støtte samt ønsker til deres 

adfærd i forhold til rygeophøret. 

VALG AF INTERVENTION I FORHOLD TIL PATIENTENS 

STADIE I ÆNDRINGSPROCESSEN 

Rådgivning om rygeophør skal tilrettelægges ud fra det stadie i ændringsprocessen, 

den enkelte patient befinder sig på. Ved bevidst at 


39

understøtte de processer, der benyttes mest i de specifikke stadier (figur 

3.2), kan personalet virke som katalysator i patientens arbejde i 

rygeophørsprocessen. 

❖ Det er væsentligt ikke kun at se rygeophør som succeskriterie ved 

rådgivningen. Succes er også, at patienten kommer videre i sin ændringsproces. 

Ved at hjælpe patienter til at flytte sig til næste stadie i ændringsprocessen 

fordobles chancerne for, at de er røgfri 6 måneder senere 

(2). 

Teorierne om ændringsprocesser i personlig adfærd skal ses som en 

overordnet forståelsesramme i forhold til rygeophørsprocessen, og de 

forskellige teknikker til samtalen, som præsenteres i kapitlerne 7, 8 og 

9, kan anvendes inden for denne ramme. 

REFERENCER 

1 Prochaska JO, DiClemente CC. Stages and processes of self-change of smoking: 

toward an integrative model of change. J Consult Clin Psychol 1983; 51: 390-5. 

2 Prochaska JO, Goldstein MG. Process of smoking cessation: implications for clinicians. 

Clin Chest Med 1991; 12: 727-35. 

3 Prochaska JO, Norcross J, DiClemente CC. Changing for good. New York: Avon Books, 

1994: 21-69. 


utvärdering av medicinsk metodik, Folkhälsoinstitutet, 1998: 73-9. 

5 Prochaska JO,Velicer WF. The transtheoretical model of health behaviour change. Am 

J Health Promot 1997; 12: 38-48. 

6 Monitorering af danskernes rygevaner 1998. STOP 98. 


kapitel 4 

Tobaksanamnese 

I DETTE KAPITEL gennemgås, hvad en tobaksanamnese bør indeholde: 

♦ patientens rygestatus og tobaksforbrug 

♦ tobaksrelaterede symptomer og sygdomme 

♦ nikotinafhængighed 

♦ patientens stadie i rygeophøret 

♦ tidligere forsøg på rygeophør. 

Tilbud om rygeafvænning bør gives alle rygere med regelmæssige 

mellemrum. Herudover er der en lang række af patientgrupper, hvor 

tobaksforbrug spiller en betydelig rolle ikke alene for udvikling af sygdom 

men også for behandling og prognose (1). Det drejer sig om patienter 

med hjerte-karsygdomme, kræftsygdomme, rygerlunger, diabetes 

samt operationspatienter, patienter med ikke-helende perifere 

ulcera mv. Over for disse patienter er det helt afgørende for prognosen 

at motivere dem til at holde op med at ryge. 

Det første skridt er at finde ud af, om patienten ryger. Rygning betragtes 

af nogle som en privat sag. Undersøgelser viser imidlertid, at 

langt størstedelen af patienter i forbindelse med behandling finder det 

naturligt at blive spurgt om deres rygevaner (2, 3, 4). Undersøgelser viser 

samtidig, at det i sig selv er en motiverende faktor for forsøg på rygeophør, 

at sundhedspersonalet spørger til patientens rygevaner. Det 

er således væsentligt, at sundhedspersonalet på sygehusene systematisk 

identificerer rygere blandt patienter, der indlægges eller behandles 

ambulant. Desuden bør patienter, der ryger, modtage information 

om betydningen af tobaksforbruget for deres behandling og prognose 

samt tilbud om rådgivning om rygeophør. 

En grundig tobaksanamnese er en forudsætning for forebyggelse og 

behandling af tobaksrelaterede sygdomme (5, 6). Kontinuitet i indsatsen 

kan sikres ved at indarbejde forebyggelse af tobaksrelaterede sygdomme 

i egentlige patientforløb, der også omfatter aktiviteter i primærsektoren. 


41

PATIENTENS RYGESTATUS OG TOBAKSFORBRUG 

Rygestatus dokumenteres som: 

ryger 

lejlighedsvis ryger 

rygeophør fra dato 

aldrig ryger 


Det er vigtigt at afsætte plads til dokumentation af tidspunkt for rygeophør. 

Man betragtes først som eks-ryger, når man ikke har røget i 

6 måneder. 

Tobaksforbruget angives som gram tobak. Indholdet af tobak i 1 cigaret 

svarer til 1 gram, indholdet i 1 cerut eller et pibestop svarer til 3 

gram tobak, og indholdet i 1 cigar svarer til 4 gram tobak (7). Denne 

omregning siger intet om den reelle optagelse af nikotin til blodet, 

idet denne varierer fra person til person. Udnyttelsen af tobakken og 

dermed indtagelsen af nikotin, tjærestoffer og andre indholdsstoffer 

afhænger helt og holdent af inhalationsvaner, om der ryges cigaretter 

med eller uden filter, hvordan der holdes på cigaretten, hvor dybt der 

suges osv. Også afhængigheden af nikotin hos den enkelte ryger varierer, 

idet det dog generelt er sådan, at jo højere tobaksforbrug jo større 

nikotinafhængighed, se nedenfor. 

Oplysninger om tobaksforbruget i gram tobak dagligt og antal år, patienten 

har røget regelmæssigt, giver et udtryk for den eksponering, 

patienten har været udsat for ved at ryge. Der er en veldokumenteret 

lineær dosis-respons sammenhæng mellem eksponeringen for tobak 

og opståen af sygdom. Der er således solid dokumentation for, at jo 

større det kumulerede tobaksforbrug har været, jo højere risiko er der 

for at udvikle en tobaksrelateret sygdom senere i livet. 

Et udtryk for den kumulerede tobakseksponering – en persons livstidstobak 

– fås ved at udregne patientens samlede “pakkeår” som vist 

øverst på side 43 (8):

METODE TIL UDREGNING af en persons livstidstobak 

Udregning af pakkeår (livstidstobak): 

Antal cigaretter pr. dag x år røget regelmæssigt = antal pakkeår 

20 (= 1 pakke cigaretter) 

For rygere, der ryger andet end cigaretter, kan tobaksforbruget 

udregnes ved hjælp af følgende omregningsfaktor (7): 

1 cigaret = 1 gram tobak 

1 cerut eller pibe = 3 gram tobak 

1 cigar = 4 gram tobak 

TOBAKSRELATEREDE SYMPTOMER OG SYGDOMME 

Hos rygere, der indlægges eller behandles for sygdomme, der kan relateres 

til tobak, er det særligt væsentligt at inddrage sygdommen 

og/eller symptomer i dialogen med patienterne og give informationer 

om tobaksforbrugets betydning for udvikling af sygdom. Mange undersøgelser 

viser, at rygere, der oplever aktuel sygdom, som kan relateres 

til tobak, er særligt motiverede for at forsøge at holde op med at 

ryge (9, 10). 

På tilsvarende vis er det væsentligt at informere alle rygere om de helbredsfordele, 

der kan opnås ved rygeophør. 

NIKOTINAFHÆNGIGHED 

Baggrunden for, at der hos den enkelte ryger opstår afhængighed af 

nikotin (fysisk, psykisk og vanemæssig afhængighed), er beskrevet i 

kapitel 2. Den fysiske afhængighed af nikotin har betydning for risikoen 

for, at den enkelte udvikler abstinenser ved rygeophør og er således 

væsentlig at vurdere i forbindelse med forsøg på rygeophør eller 

i forbindelse med indlæggelse på sygehuse, hvor der er etableret røgfri 

miljøer. 

Et mål for den fysiske nikotinafhængighed får man ved at bruge Fagerströms 

test for nikotinafhængighed, figur 4.1 (side 44). Der er udviklet 

andre tests for afhængighed, men Fagerströms test er den eneste, 

der direkte kan korreleres til indholdet af nikotin i blod og spyt (11, 

12). 


43

Figur 4.1 

Fagerströms test 


1. Hvor lang tid går der, fra du vågner under 5 min 

points 

3 

til du ryger dagens første cigaret? 6 - 30 min 2 

31 - 60 min 1 

over 60 min 0 

2. Har du svært ved at lade være ja 1 

med at ryge, hvor det er forbudt? nej 0 

3. Hvilken cigaret er sværest den om morgenen 1 

at undvære? en anden 0 

4. Gram tobak dagligt 1 - 10 g 0 

1 cigaret = 1g 11 - 20 g 1 

1 cerut/pibestop = 3g 21 - 30 g 2 

1 cigar = 4g over 30 g 3 

5. Ryger du mere først på dagen ja 1 

end resten af døgnet? nej 0 

6. Ryger du, når du er syg ja 1 

eller sengeliggende? 

SUM 

nej 0 

Fagerströms test anvendes til at udregne graden af fysisk afhængighed 

af nikotin 

I testen besvarer rygeren 6 spørgsmål og den samlede pointsum udregnes. 

Jo højere total sum man opnår, jo større er den fysiske afhængighed. 

En værdi over 4 angiver svær afhængighed (13). 

Fagerströms test kan benyttes som rettesnor for, hvilken type nikotinprodukt, 

det er hensigtsmæssigt at anvende for den enkelte ryger, se 

kapitel 5. Alle rygere, som opnår en højere score end 4 på Fagerströms 

test, bør som supplement til rådgivning om rygeophør tilbydes nikotinprodukter 

eller anden farmakologisk støtte, se kapitel 5. 

PATIENTENS STADIE I RYGEOPHØRET 

Ved systematisk at udspørge patienterne kan man identificere i hvilket 

af rygeophørets 7 stadier, de befinder sig, figur 4.2:

Figur 4.2 

Identifikation af stadie 

Har du planer om at holde op med 

at ryge inde for de næste 6 måneder? 

JA 

Har du planer om at holde op med 

at ryge inde for den næste måned? 

JA 

Har du gjort forsøg på at holde op 

med at ryge inden for det sidste år? 

Spørgsmål til patienter, som ryger 

NEJ 

NEJ 

Spørgsmål til patienter, som er holdt op med at ryge 

Spørgsmål til at afklare patientens stadie i rygeophøret 

Før overvejelse om ændring 

Overvejer ændring 

Forbereder ændring 

Prochaska JO, Goldstein MG (14) 

Undersøgelser viser, at man ved at motivere patienter til at rykke sig et 

stadie frem i processen kan fordoble deres chancer for at blive røgfri (14). 

De enkelte stadier og processer relateret hertil er beskrevet i kapitel 3, 

og indholdet af rådgivningen i kapitel 8. 

PATIENTENS TIDLIGERE FORSØG PÅ RYGEOPHØR 

Oplysninger om rygevaner og tidligere forsøg på rygeophør er med til 

at tegne et billede af den enkelte ryger og dennes motivation for ryge- 

JA 

For hvor lang tid siden holdt du op med at ryge? 

< 6 måneder 6 måneder – 5 år > 5 år 

Påbegynder ændring Vedligeholder ændring Ændret adfærd 

Tilbagefald 


45

ophøret. De fleste rygere har foretaget mindst ét forsøg på at holde op 

med at ryge, og mange har forsøgt 3-4 gange, før det lykkes, se i øvrigt 

kapitel 2. Rygere vil gennem de forskellige forsøg på rygeophør samle 

værdifulde erfaringer om, hvornår det er særligt svært eller let at undlade 

at ryge. Det er væsentligt at inddrage disse oplysninger i den fortsatte 

samtale med patienten om rygeophør. 

REFERENCER 

1 Døssing M, Nielsen PE, Danielsen US. Helbredsfordele ved rygeophør. Tobaksskaderådet, 

1996. 

2 Mundt K, Kann A. Forebyggelsessamtaler om tobak og alkohol. Sygeplejersken 2000; 

2: 34-40. 

3 Damkjær H. Psykologiske metoder til at tale med patienter om deres rygevaner. 

Månedsskr Prakt Lægegern 1999; 77: 977-90. 

4 Emmans KM, Goldstein MG. Smokers who are hospitalized: a window of opportunity 

for cessation interventions. Prev Med 1992; 21: 262-9. 

5 Døssing M. Rygerelatederede sygdomme og forebyggelse på medicinske afdelinger. 

Ugeskr Læger 2000; 162: 1752-3. 


practice guideline. Rockville, MD: US Department of Health and Human Services, 

Public Health Service, 2000. 

7 STOP’s omregningsfaktor. 

8 Diagnostik og behandling af kronisk obstruktiv lungesygdom. Klaringsrapport nr. 1. 

Dansk lungemedicinsk selskab og Dansk selskab for almen medicin, 1998. 

9 Clark MA, Hogan JW, Kviz FJ, Prohaska TR. Age and role of symptomatology in 

readiness to quit smoking. Addict Behva 1999; 24: 1-16. 

10 Glasgow RE, Stevens VJ,Vogt TM, et al. Changes in smoking associated with hospitalization: 

quit rates, predictive variables and intervention implications. Am J Health 

Promot 1991; 6: 24-9. 

11 Fagerström KO, Schneider NG. Measuring nicotine dependence: a review of the Fagerström 

Tolerance Questionnaire. J Behav Med 1989; 12: 159-82. 

12 Prokhorov AV, De Moor C, Pallonen UE, et al. Validation of the modified Fagerstrom 

tolerance questionnaire with salivary cotinine among adolescents. Addict Behav 2000; 

25: 429-33. 

13 Personlig kommunikation med Fagerstrom KO, september 2000. 

14 Prochaska JO, Goldstein MG. Process of smoking cessation. Implications for clinicians. 

Clin Chest Med 1991; 12: 727-35. 


kapitel 5 

Metoder til rygeophør 

I DETTE KAPITEL gennemgås de metoder, som kan bruges til at hjælpe 

patienter med at holde op med at ryge: 

♦ rådgivning (form og indhold af rådgivningen gennemgås i kapitlerne 

7-9) 

♦ medicinsk behandling (nikotinerstatning og bupropion) 

♦ en kort gennemgang af hypnose og akupunktur. 

Information om årsagen til en tobaksrelateret sygdom virker i sig selv 

stærkt motiverende for rygeophør (1). Bare det at lægen giver råd om 

at holde op med at ryge øger antallet af patienter, som holder op fra 

1-2 % til 4-10 % (2). Derfor skal sundhedspersonalet have et grundigt 

kendskab til tobaksrelaterede sygdomme og til de helbredsfordele, der 

er forbundet med at holde op med at ryge, og til de metoder, som anvendes 

for at opnå rygeophør. 

RÅDGIVNING 

Mange forskellige metoder virker 

Effekten af rygeafvænningsmetoder vurderes ud fra hvor mange, der 

holder op med at ryge og forbliver røgfri. 

Forskellige metoder til rygeafvænning – fra intensiv rådgivning til selvhjælpsmaterialer 

– er vurderet i randomiserede undersøgelser. Disse 

undersøgelser viser, at både individuel rådgivning, grupperådgivning 

og telefonrådgivning, hvor behandleren tager initiativet og ringer til 

patienten, har en sikker virkning på rygeophør efter et år (3, 4). 

Selvhjælpsmateriale som foldere, brochurer, bøger, kassettebånd, videobånd 

og computerprogrammer øger antallet, som holder op med at 

ryge, i forhold til ingen intervention. Evidensen for selvhjælpsmaterialer 

er dog svag (4). Brug af selvhjælpsmaterialer bør således ikke stå alene. 

Rygeafvænning, der kombinerer flere metoder, fx individuel rådgivning 

og anvendelse af selvhjælpsmaterialer eller telefonisk opfølg- 


47


ning, har større virkning, end hvis der kun gøres brug af én metode. 

For eksempel fordobler kombination af rådgivning og nikotinprodukter 

rygerens chance for at forblive røgfri (5). 

Opfølgning er vigtig 

Opfølgning af rådgivningen er et centralt element i rygeophørsprocessen. 

Hvis rådgivningen omfatter flere sessioner fordobles virkningen 

i forhold til en enkelt session. Specielt i de første tre måneder efter 

rygeophør er risikoen for tilbagefald stor. 

Rådgivning i grupper 

Der er ingen tvivl om, at rådgivning i grupper har effekt (6).Rådgivningen 

kan ske i grupper med optimalt 5-6 personer under ledelse af 

en rygestopinstruktør, i strukturerede forløb med typisk 5 møder i 

løbet af 6 uger (7). Følgende struktur i et rygeophørsforløb er baseret 

på materiale fra STOP: 

Første møde Fokuserer på deltagerens rygehistorie, rygerens 

ønske om rygeophør og årsager hertil, betydningen 

af rygning for den enkelte og ambivalens (vægtning 

af fordele mod ulemper) hos den enkelte ryger 

Andet møde Giver information om nikotinafhængighed, abstinen- 

ser og farmakologisk behandling 

Rygestop mellem andet og tredje møde 

Tredje møde Fokuserer på strategier for at klare de situationer, 

hvor rygeren tidligere har følt trang til at ryge, på 

alternative aktiviteter og afspænding 

Fjerde møde Fokuserer på helbredsfordele ved rygestop og fore- 

byggelse af vægtstigning 

Femte møde Fokuserer på strategier for fastholdelse af ryge- 

ophøret og kurset evalueres 

Ved alle møder kan kulilte i udåndingsluften måles (se side 51) og 

vægten kan kontrolleres. Taletid til hver enkelt deltager prioriteres 

såvel som information fra rygestopinstruktøren og gruppediskussioner. 

For mange fungerer de andre deltagere i gruppen som en ekstra 

støtte og motivation.

Individuel rådgivning 

Det er også dokumenteret, at individuel rådgivning har effekt (8).I den 

individuelle rådgivning har rygeren samtale om rygeophøret alene 

med rygestopinstruktøren eller med behandleren i afdelingen. Også i 

den individuelle rådgivning lægges vægt på planlagte forløb, der strækker 

sig over nogle uger. Elementerne i den individuelle rådgivning er 

de samme, som indgår i grupperådgivningen. 

Rådgivning til mænd og kvinder 

Der er ingen forskel på hvilke rygeafvænningsmetoder, som har effekt 

på kvinder og mænd (4). Derimod er der forskelle i rygemønstrene mellem 

de to køn. Kvinder er mindre nikotinafhængige end mænd, måske 

fordi stoffet omsættes langsommere af kvinder (9). Samtidig har kvinder 

ringere effekt af behandling med nikotinpræparater end mænd. Kvinder 

lægger mere vægt på problemer omkring vægtkontrol, depression, den 

hormonelle cyklus samt problemer med fertilitet og graviditet. 

Det er væsentligt at inddrage disse forhold i samtalen med kvinder 

som led i rygeophørsprocessen. I kapitel 6 gennemgås rygeafvænning 

hos gravide. 

Anvend objektive mål som feedback 

Anvendelse af objektive mål og inddragelse af disse i rådgivning om 

rygeophør kan medvirke til at skabe opmærksomhed om tobaksforbruget 

hos den enkelte. Det kan give en forståelse for betydningen af 

rygning på helbredet og derigennem medvirke til at fastholde motivationen 

for rygeophør hos rygeren. De objektive mål kan være: 

Feedback gennem måling af objektive mål 

♦ kulilte i udåndingsluft med et kulilte-meter (a) 

♦ kotinin i spyt, urin eller blod (b) 

♦ lungefunktion 

♦ EKG 

♦ blodtryk 

♦ ankelblodtryk 

♦ kondital 

(a) Kulilte udgør sammen med tjære og nikotin en af de tre hovedbestanddele i tobaksrøg. 

Når man holder vejret i en kort periode vil kuliltekoncentrationen i lungerne og 

blodkarrene udlignes. Ved udåndingen måles herefter kulilteindholdet i lungerne. 

Ved rygeophør falder kulilteindholdet drastisk. Halveringstiden for kulilte er 8 timer. 

Efter 24 timers rygeophør er kulilteindholdet det samme som hos en ikke-ryger. 

Et forhøjet kulilteindhold i lungerne er således tegn på, at der er røget inden for de 

sidste 24 timer. 

(b) Kotinin, som er et nedbrydningsprodukt af nikotin, måles i spyt, urin eller blod. Ulempen 

ved denne måling er, at resultatet først foreligger efter en analyse. 


49


Vægtstigning er et reelt problem for mange 

Rygere, som holder op med at ryge, øger i gennemsnit deres vægt med 

2-5 kg (4, 10). Kvinder tager lidt mere på end mænd. Rygere med et forbrug 

på mere end 25 cigaretter om dagen har størst risiko for at tage 

på i vægt. Nyere undersøgelser viser, at ca. 10% øger deres vægt med 

mere end 10 kg ved forsøg på rygeophør (4). 

Vægtstigningen kan forklares ved en kombination af ændringer i spisevanerne 

og nedsat stofskifte. Nedsættelsen af stofskiftet varierer og 

afhænger af køn, alder, kroppens fedtsammensætning, fysisk aktivitet 

og arvelig disposition (4, 10). Rygere, som holder op, forøger typisk deres 

kalorieindtag med 200-300 kcal./dag. Samtidig nedsættes stofskiftet 

med ca. 200 kcal./dag. I alt er der altså en forøgelse på 500 kcal./ 

dag, hvilket svarer til 3.500 kcal. om ugen eller 500 gram fedt. Noget 

af det øgede kalorieindtag kan forklares ved regulær trøstespisning. 

En anden del af det øgede kalorieindtag har tidligere været forklaret 

ved behov for mere sukkerholdig mad efter rygeophøret. En nyere undersøgelse 

viser imidlertid, at selv om der var en større lyst til søde sager, 

spiste personer, som holdt op med at ryge, både flere kulhydrater, 

mere fedt og mere protein end de, der fortsatte med at ryge (11).Undersøgelsen 

viste også, at de, der havde de stærkeste nikotinabstinenser 

og størst trang til cigaretter, øgede deres fødeindtag mest. Der 

er således flest holdepunkter for, at det primært er øget fødeindtag, 

som har betydning for stigningen i vægt. Erstatningen af tobak med 

mad fungerer samtidig for nogle som en belønning for at have kvittet 

tobakken. 

Brug af nikotinprodukter eller bupropion udskyder vægtforøgelsen 

frem til det tidspunkt, hvor den farmakologiske behandling ophører. 

Personer, der begynder med at ryge igen, taber normalt det, som de 

tog på under rygeophøret. 

I rådgivning af rygere op til rygeophør bør fokuseres på tre forhold: 

❖ Sandsynligheden for vægtstigning bør hverken bagatelliseres eller 

overdrives 

❖ Ved behov for at spise mere bør vælges grøntsager, frugt eller brød 

uden smør 

❖ Betydningen af motion. 

Det er vigtigt i rådgivningen at give rygeren ideer til at erstatte trangen 

til tobak med andre aktiviteter. Det kan være relevant at blive

enige om først at rette rådgivningen mod rygeophøret og herefter tage 

fat på rådgivning om, hvordan man taber eventuelle ekstra kilo. Endelig 

er det væsentligt at oplyse om den minimale helbredsrisiko ved 

overvægt sammenholdt med risikoen ved fortsat rygning. 

Rygereduktion eller totalt rygeophør? 

Hypotesen bag rygereduktion er følgende: Når helbredsskaderne ved 

at ryge afhænger af, hvor meget man ryger, må den helbredsskadelige 

effekt kunne nedsættes ved at ryge mindre. Samtidig antages det, at 

den kontrol, som patienten oplever ved succes med at formindske sit 

forbrug, kan stimulere lysten til at holde helt op med at ryge. 

Dokumentationen bag rygereduktion er imidlertid ikke overbevisende. 

Rygereduktion har ikke nogen effekt på forebyggelsen af hjertekar 

sygdomme eller på tabet af lungefunktion hos rygerlungepatienter 

(12). Et af problemerne ved rygereduktion er, at det ikke er muligt 

at angive en grænse for det antal cigaretter, man kan tillade sig at ryge 

uden risiko for helbredet. Undersøgelser viser, at selv et forbrug på 

under 5 cigaretter om dagen er forbundet med en forøget helbredsrisiko 

(4). 

Rygereduktion kan muligvis hos nogle benyttes som første skridt i 

retning af totalt rygeophør. Ved at anvende teknikker som fx at udskyde 

den første cigaret til senere på dagen eller øge intervallet mellem 

cigaretterne (fx springe hver anden over) er det muligt at reducere 

antallet af cigaretter. Samtidig øges rygerens opmærksomhed omkring 

betydningen af at ryge, se kapitel 2. Disse erfaringer kan anvendes 

i rådgivningen, se kapitel 8. Så længe evidensen for rygereduktion 

ikke er entydig, må man fastholde, at målet for rådgivning er totalt rygeophør. 

MEDICINSK BEHANDLING 

Nikotinerstatning 

Mennesker har forskellige måder at ryge på. Derfor er der også forskel 

på den hjælp, de har brug for, når de vil holde op med at ryge – eller 

ryge mindre. 

Nikotinprodukter tager toppen af abstinenserne ved rygeophør ved 

at tilføre kroppen nikotin, men i meget mindre doser end, når man 

ryger. Der er mange undersøgelser, som samstemmende viser, at anvendelse 

af nikotinprodukter i forbindelse med rygeophør fordobler 


51


chancen for at blive røgfri (3, 5). Brug af nikotinprodukter (eller bupropion, 

se side 57) er således i dag en del af alle nationale og internationale 

retningslinjer om behandling af tobaksafhængighed. 

Der findes mange typer af nikotinprodukter. Der er ingen forskel i effektiviteten 

af de forskellige typer (5). Valg af det enkelte produkt afhænger 

af rygerens behov og ønsker. Brug af tandprotese og eksemsygdomme 

har også betydning for valg af type af nikotinprodukt. 

Effekten af nikotinprodukterne afhænger af, at rygeren er instrueret i 

den rigtige anvendelse af de enkelte produkter. 

❖ Behandlerens opgave er at informere om de forskellige typer af nikotinprodukter 

og gøre rygeren fortrolig med det produkt, han har 

valgt at anvende. Herved undgås bivirkninger som følge af forkert 

brug. Forkert brug kan give rygeren en oplevelse af, at han ikke tåler 

produktet, eller at produktet ikke virker. 

Det er ikke muligt med de eksisterende nikotinprodukter at efterligne 

“kicket” ved at ryge. Nikotin i tobak optages i løbet af 8-10 sekunder i 

hjernen (10). Det tager 15-30 minutter før nikotin fra nikotinerstatning 

optages i hjernen. Det er vigtigt at informere rygeren om dette 

for at undgå skuffelse ved brug af nikotinerstatning. 

En rettesnor for hvilken type og dosis af nikotinprodukt, den enkelte 

ryger bør anvende, fremgår af figur 5.1 (side 53). 

Nikotintyggegummi 

Effekten af nikotintyggegummi ved rygeophør er veldokumenteret (3, 

5). Tyggegummiet er nemt at anvende. Det er vigtigt at understrege, at 

der er tale om et medicinsk præparat, som ikke må tygges som almindeligt 

tyggegummi. 

SÅDAN BRUGES DET 

Nikotintyggegummi skal tygges langsomt 10-15 gange – til der 

optræder en stærk smag – nu frigives nikotin. Herefter skal tyggegummiet 

hvile under tungen eller i kinden til den stærke smag 

er væk – nu optages nikotinen. Derefter skal igen tygges langsomt. 

Efter godt 20-30 minutters tygning er der ikke mere nikotin 

tilbage i tyggegummiet.

Figur 5.1 

Forslag til valg af nikotinprodukt 

2 mg tyggegummi 

eller 

1 stk. resoriblet 

eller 

1 stk. sugetablet 

eller 

Inhalator 

Plaster 

4 mg tyggegummi 

eller 

2 stk. resoriblet 

Næsespray 

eller 

Plaster* og 

tyg./res./sugetabl./inhal. 

0 2 4 6 8 10 

Sum point på Fagerströms test 

* 24 timers plaster ved 

rygning om natten 

Ud fra patientens pointsum på Fagerströms test giver skemaet forslag til 

valg af nikotinprodukt(er) 

Nikotintyggegummi fås med forskellig smag og i to styrker, henholdsvis 

2 og 4 mg. Nikotinet skal optages over mundslimhinden, 

hvilket er årsagen til, at der skiftevis skal tygges og holdes pause. Tyggegummi 

kan anvendes ved rygetrang eller på de tidspunkter, hvor 

man tidligere røg. Der må maksimalt bruges 25 stk. (2 mg) henholdsvis 

12 stk. (4 mg) tyggegummi i døgnet. Ved for hurtig tygning optages 

nikotinet ikke over mundslimhinden. For hurtig tygning kan derfor 

give hikke og irritation i hals og mave. Personer med kostbart tandarbejde 

skal udvise forsigtighed, da tyggegummiet er hårdere at tygge 

end almindeligt tyggegummi. 

Det anbefales at tyggegummiet anvendes i ca. 3 måneder før forbruget 

langsomt nedsættes, men mange rygere har klaret sig med kortere 

perioder. Når forbruget er nedsat til 1-2 stk. tyggegummi om dagen, 

som regel efter 6 måneder, bør behandlingen afsluttes. Anvendelse af 

nikotintyggegummi længere end et år anbefales ikke (13). 

Nikotinplaster 

Effekten af nikotinplaster ved rygeophør er veldokumenteret (3, 5). 

Nikotin fra plaster optages langsomt gennem huden til blodbanen. 

Maksimal koncentration i blodet af nikotin opnås efter 2-6 timer. 

Fordelen ved at bruge plaster er, at man opnår en konstant plasma- 


53


koncentration af nikotin i blodet. Ulempen er, at det er vanskeligt at 

imødekomme akut rygetrang. Flere undersøgelser viser således en 

gavnlig effekt af at kombinere plaster med et af de øvrige nikotinprodukter 

til tidspunkter, hvor der opstår akut rygetrang. Der findes flere 

typer af plastre, såvel 16 timers-plaster (15 mg/16 timer) som 24-timers 

plaster (21 mg/24 timer) samt plastre i lavere doser beregnet til nedtrapning. 

Det er almindeligt at tilråde 24-timers plaster til personer, 

som er vant til at ryge om natten. 


Plastret placeres på ren, tør og hårfri hud. Plastret skal placeres på 

et nyt sted hver dag. Bruges 24-timers plaster skal plastret blive 

siddende om natten. Ved 16-timers plaster tages plastret af om 

aftenen og erstattes med et nyt næste morgen. 

Næsten alle vil opleve let rødme af huden, hvor plastret har siddet. 

Rødmen forsvinder af sig selv og skyldes, at nikotinet i plastret er lokalirriterende. 

Plaster bør ikke anvendes på hud med eksem eller anden 

hudsygdom i udbrud. Personer med kendt plasterallergi bør heller 

ikke anvende plaster. 

Der anvendes 15 mg/16 timer plaster dagligt i ca. 3 måneder, herefter 

10 mg/16 timer plaster i 3 uger og endelig 5 mg/16 timer plaster dagligt 

i yderligere 3 uger. Maksimal behandlingstid er 6 måneder (13). 

Nikotin resoriblet 

Effekten af brug af nikotin resoriblet ved rygeophør er veldokumenteret 

(5). 


Resoribletten lægges under tungen, hvor den opløses i løbet af 

20-30 minutter. Nikotin i resoribletten optages over mundslimhinden. 

Der må ikke tygges eller suges på tabletten. 

Resoribletten indeholder 2 mg nikotin, og man kan bruge to resoribletter 

ad gangen. Man kan anvende op til 25 resoribletter om dagen. 

Resoribletten kan give irritation i munden og virke generende i maven. 

Personer med mavesår bør ikke anvende resoribletten. 

Det anbefales at anvende resoribletter dagligt i 3 måneder før forbruget 

langsomt nedsættes over de følgende 3 måneder (13).

Nikotin sugetablet 

Effekten af brug af nikotin sugetablet ved rygeophør er veldokumenteret 

(5). Sugetabletten opløses i munden, mens man suger. Det er vigtigt 

at suge på den rigtige måde. 


Man suger på sugetabletten, indtil der kommer en stærk smag – 

nu frigives nikotin. Herefter skal tabletten hvile i kinden eller under 

tungen, indtil smagen er væk - nu optages nikotin. Den skiftevise 

sugning og hvile under tungen/i kinden gentages indtil sugetabletten 

er væk. 

Sugetabletterne er på 1 mg, og man kan anvende op til 25 stk. i døgnet. 

Sugetabletten kan ligesom resoribletten give irritation i munden 

og virke generende i maven. Personer med mavesår bør ikke anvende 

sugetabletten. 

Nikotin inhalator 

Effekten af brug af nikotin inhalator ved rygeophør er veldokumenteret 

(3, 5). Inhalatoren er det nikotinprodukt, der bedst efterligner bevægelserne 

ved at ryge. Inhalatoren består af et plastikmundstykke 

med en lille plastikprop. 


Når der suges på inhalatoren frigøres nikotin, som optages 

direkte over mundslimhinden. Man kan suge på mundstykket, 

som man ønsker. Både med lette sug og med dybe sug. Efter 20 

minutters samlet brug er nikotinet brugt op. De tyve minutter kan 

fordeles over flere perioder, fx 2 gange 10 minutter. 

Hver prop indeholder 10 mg nikotin, men kun 3 mg optages. Inhalatoren 

anvendes ved rygetrang. Der må maksimalt anvendes 6-12 nikotinpropper 

i døgnet. De fleste tåler brugen af nikotininhalatoren godt, 

men enkelte oplever lokale irritationsgener som hoste eller halsbrand. 

Disse vil svinde efter nogen tids brug. 

Den anbefalede behandlingsperiode er 3 måneder. Herefter aftrappes 

behandlingen over de følgende 2-3 måneder ved at reducere den daglige 

dosis (13). 


55

Nikotin næsespray 

Effekten af brug af nikotin næsespray ved rygeophør er veldokumenteret 

(3, 5). Nikotin næsespray er den form for nikotinprodukt, der 

bedst efterligner optagelsen af nikotin ved rygning. Nikotinet optages 

gennem næsens slimhinde, og der opnås hurtigt (efter ca. 15 min.) en 

stigning i plasmakoncentrationen af nikotin. 



Nikotin næsespray anvendes ved rygetrang. Den anbefalede 

dosis er et pust i hvert næsebor 1-2 gange i timen. Der bør ikke 

overskrides 2-3 pust i hvert næsebor i timen. Man må ikke trække 

vejret dybt, snuse ind gennem næsen eller synke under brug af 

næsesprayen. 

De fleste oplever i den første periode, de bruger næsespray, lokale 

irritationsgener i form af nysen, næseflåd, hoste og rindende øjne. 

Mange vænner sig til at bruge næsesprayen og de lokale irritationsgener 

aftager efter 1-2 døgn. 

Den anbefalede behandlingsperiode er 3 måneder. Herefter aftrappes 

behandlingen over de følgende 6-8 uger ved at reducere den daglige 

dosis. Anvendelse udover 6 måneder anbefales ikke (13). 

Nikotinprodukter sammen med anden medicin 

Nikotin påvirker leverens enzymer og dermed omsætningen af forskellige 

medikamenter. Patienter, der får blodfortyndende medicin 

(fx Marevan) eller er i behandling for diabetes med insulin, bør af 

denne grund følges lidt tættere af deres behandlende læge. 

Patienter i behandling med neuroleptika eller andre psykofarmaka 

bør ligeledes følges tættere med henblik på eventuel dosisjustering. 

Kapitel 6 giver en beskrivelse af hvilken psykofarmakabehandling, der 

specielt påvirkes. 

Hvem må ikke bruge nikotinprodukter? 

Nikotin passerer placentabarrieren over i fosterets blod. På tilsvarende 

vis passerer nikotin over i ammemælken. Sundhedsstyrelsen 

anbefaler derfor gravide i 1. trimester og ammende kvinder at forsøge 

at holde op med at ryge uden brug af nikotinprodukter. Kan dette ikke 

lade sig gøre, er rygning farligere for fostret end anvendelse af nikotinprodukter.

Det har tidligere været anbefalet at anvende nikotinprodukter med 

forsigtighed hos patienter med svære hjerte-karsygdomme. Nyere undersøgelser 

tyder imidlertid ikke på, at der er særlig risiko forbundet 

ved at bruge nikotinprodukterne til denne gruppe af patienter (14, 15). 

Nikotinprodukter og bivirkninger 

Hvis man følger retningslinierne for brug af de enkelte nikotinprodukter, 

kommer man sjældent op på samme niveau af nikotin i blodet, 

som det man opnåede ved at ryge. Man får altså en mindre 

mængde nikotin og undgår helt de skadelige stoffer i tobaksrøgen 

(tjærestoffer, kulilte med videre). 

Den mindre mængde nikotin forklarer, at nogle trods nikotinbehandlingen 

alligevel oplever rygetrang. 

Den lavere mængde nikotin betyder også, at risikoen for at opleve bivirkninger 

af nikotin som fx afhængighed, er langt mindre ved brug 

af nikotinprodukter end ved at ryge. 

Det er vigtigt at huske, at nikotin i sig selv ikke er sundhedsskadeligt. 

Dette er også forklaringen på, at man i tiltagende grad tilbyder nikotinprodukter 

til grupper, hvor man tidligere har været restriktiv med 

ordination heraf, som fx til gravide, der ikke kan holde op med at 

ryge. 

For dem som for alle andre er det væsentligt at følge retningslinierne 

for brug af de enkelte produkter. 

Bupropion 

Det første ikke-nikotinholdige lægemiddel med veldokumenteret 

virkning ved rygeophør – bupropion – kom på markedet i Danmark 

i august 2000. Bupropion har været brugt som lægemiddel i USA siden 

1988, og 22 millioner amerikanere har været i antidepressiv behandling 

med stoffet i mindst 6 måneder. Bupropion har vist sig som 

sideeffekt til den antidepressive behandling at fjerne rygetrangen og 

medvirke til rygeophør (16). Undersøgelser, der sammenligner bupropion 

med 24-timers nikotinplaster på raske storrygere, viser, at bupropion 

er mindst ligeså effektivt som nikotinplaster (17).Der er også 

gode resultater ved behandling med bupropion til rygerlungepatienter 

(18). 


57



Bupropion tages som 150 mg’s depot-tabletter. De første 3 dage 

tages en enkelt tablet, hvorefter dosis øges til 300 mg dagligt fordelt 

på to doser med mindst 8 timers interval. I løbet af de første 

1-2 ugers behandling vælger rygeren en dag at stoppe med at 

ryge. Behandlingen med bupropion fortsætter 7 uger i alt. 

Der udvikles ikke afhængighed af bupropion efter endt behandling. 

De hyppigste bivirkninger er mundtørhed og søvnløshed (18, 19).Hvis 

søvnløshed er et problem, kan anden dosis tages ned til 8 timer efter 

første dosis, eller helt undlades, indtil søvnløsheden er aftaget, og fuld 

dosis kan genoptages. Bupropion må ikke anvendes til rygere med 

øget risiko for kramper, fx rygere med kendt epilepsi, eller sammen 

med lægemidler, som nedsætter krampetærsklen. Det må heller ikke 

gives til patienter med anorexi eller bulimini, da disse patienter har en 

øget risiko for kramper. Kramper optræder spontant hos ca. 0,1 % af 

rygere i behandling med bupropion, afhængigt af dosis (19). 

Dosis skal nedsættes hos patienter med nyre- eller leverinsufficiens. 

Bupropion må ikke gives til gravide og ammende mødre (20). 

Bupropion er ikke et nyt vidundermiddel, som problemfrit kan føre 

til en røgfri tilværelse. Der er tale om et velgennemprøvet alternativ til 

nikotinerstatning, som forhåbentlig vil være en god støtte til en del af 

de mange rygere, som er nikotinafhængige, og som virkelig er motiverede 

for at holde op. 

ANDRE METODER 

Hypnose 

Hele den videnskabelige litteratur vedrørende hypnose til rygeafvænning 

er for nyligt systematisk gennemgået (21). Denne gennemgang er 

sammen med en række andre videnskabelige arbejder beskrevet i en 

dansk statusartikel i Ugeskrift for Læger (22). Forskellige hypnoseteknikker 

har været anvendt. Kun få undersøgelser levede op til dagens 

krav vedrørende den videnskabelige standard. De fleste studier var fra 

en periode, hvor kravene var langt mindre end i dag. I den systematiske 

gennemgang indgik 9 undersøgelser med 915 rygere – kun tre af 

undersøgelserne havde over 100 deltagere. Der var stor forskel på både 

hypnosemetoderne og de anvendte kontrolgrupper.

Samlet konkluderes at den eksisterende viden er mangelfuld. Ud fra 

det foreliggende kan der ikke påvises effekt af hypnose som rygeafvænningsmetode 

(21). 

Akupunktur 

Effekten af akupunktur ved rygeophør efter 6 eller 12 måneder sammenlignet 

med snydeakupunktur, anden intervention eller ingen intervention 

har været gennemgået systematisk (23). Denne gennemgang 

er på dansk refereret i en nyere statusartikel i Ugeskrift for Læger 

(24). Akupunktur var ikke bedre end snydeakupunktur. Sammenlignet 

med ingen intervention var der stor korttidseffekt, men ingen effekt 

efter seks måneder. 

REFERENCER 

1 Brandt CJ, Ellegaard H, Joensen M, et al. Effect of diagnosis of "smokers lung". Lancet 

1997; 349: 253. 

2 Prochaska AV. New developments in smoking cessation. Chest 2000; 117: 169-75. 

3 Metoder för rökavvänjning. SBU-rapport nr. 138. Stockholm: Statens bereding för 



practice guideline. Rockville, MD: US Department of Health and Human Services, 


5 Silagy, Mant D, Fowler G, et al. Nicotine replacement therapy for smoking cessation 

(Cochrane review). In: The Cochrane Library, Issue 4, 2000. Oxford: Update Software. 

6 Stead LF, Lancaster T. Group behaviour therapy programmes for smoking cessation 


7 Rygestop program fra STOP 99. 

8 Lancaster T, Stead LF. Individuel behavioural counselling for smoking cessation 


9 Nielsen PE, Danielsen US. Kvinder og rygning. Tobaksskaderådet, 1999. 

10 Hansen NS. Tobakkens biologi. Tobaksskaderådet, 1994. 

11 Ogden J. Effects of smoking cessation, restrained eating and motivational states on 

food intake in the laboratory. Health Psycol 1994; 13: 114-21. 

12 O’Hara P, Grill J, Rigdon MA, et al. Design and results of the initial intervention program 

for the Lung Health Study. Prev Med 1993; 22: 304-15. 

13 Lægemiddelkataloget 2000. København: Dansk Lægemiddel Information A/S. 

14 Joseph AM, Norman S, Ferry L, et al. The safety of transdermal nicotine as an aid to 

smoking cessation in patients with cardiac disease. N Engl J Med 1996; 335:92-8. 

15 Nicotine replacement therapy for patients with coronary atery disease. Working group 

for the study of transderma nicotine in patients with coronary artery disease. Arch 

Intern Med 1994; 154: 989-95. 

16 Hurt RD, Sachs DPL, Glover ED, et al. A comparison of sustained release bupropion 

and placebo for smoking cessation. N Engl J Med 1997; 337: 1195-202. 


59

17 Jorenby DE, Leischow SJ, Nides MA, et al. A controlled trial of sustained release bupropion, 

a nicotine patch, or both for smoking cessation. N Engl J Med 1999; 340: 85- 

91. 

18 Taskin DP, Kanner RE, Bailey WC, et al. A multicenter evaluation of the effects of 

bupropion hydrochloride sustained release tablets versus placebo in a population of 

smokers with chronic obstructive pulmonary disease (COPD) [abstract]. Eur Respir J 

2000; 16 (suppl 31): 187. 

19 Dunner DL, Zisook S, Billow AA, et al. A prospective safety surveillance study for 

bupropion sustained-release in the treatment of depression. J Clin Psychiatry 1998; 

59: 366-73. 

20 Holm KJ, Spencer CM. Bupropion. A review of its use in the management of smoking 

cessation. Drugs 2000; 59: 1007-24. 

21 Abbot NC, Stead LF, White AR, et al. Hypnotherapy for smoking cessation (Cochrane 

Review). In: The Cochrane library, Issue 3, 1998. Oxford: Update Software. 

22 Tønnesen P, Wennike PJW. Hypnose til rygeafvænning. Ugeskr Læger 1999; 161: 

4270-2. 

23 White AR, Rampes H. Acupuncture in smoking cessation. In: Lancaster T, Silagy C, 

eds. Tobacco addiction module of The Cochrane database of systematic reviews, 1997. 

Oxford: Update Software. 

24 Lous J. Støtte og rådgivning, nikotinsubstituering og clonidin virker fremmende på 

rygeophør. Fem Cochrane – metaanalyser om virkemidler ved rygeophør. Ugeskr 

Læger 1997; 159: 5783-6. 


kapitel 6 

Særlige grupper 

KAPITLET handler om særlige grupper, hvor specielle forhold vedrørende 

rygeophør gør sig gældende: 

♦ gravide og nybagte mødre 

♦ patienter med rygerlunger 

♦ patienter med lungekræft 

♦ psykisk syge 

♦ patienter med anden etnisk baggrund end dansk. 

For de forskellige grupper gennemgås hyppighed af rygning, rygningens 

betydning for sundhed og sygdom, samt specielle overvejelser 

vedrørende rådgivning og rygeophør. 

GRAVIDE OG NYBAGTE MØDRE 

Rygning er farligt for barnet 

I Danmark er der ca. 67.000 fødende kvinder hvert år, og ca. 21 % er 

rygere. Rygning øger risikoen for komplikationer for mor og barn. 

Det kan vise sig i form af blødning, foranliggende moderkage, for tidlig 

løsning af moderkagen, fødselsvægt


forbruget (6). De, der spontant holder op, er karakteriseret ved at have 

et eller flere af følgende karakteristika: ikke være storryger, tidligere 

have forsøgt at holde op, tilhøre en høj socialgruppe, have en længerevarende 

uddannelse, have en partner, have en ikke-rygende partner 

eller drikke en mindre mængde kaffe (5, 7). 

I graviditeten er det især hensynet til det ufødte barns helbred, der 

motiverer til forsøg på rygeophør. Dette kan være medvirkende til, at 

63-73% af de kvinder, der holder op med at ryge i graviditeten, begynder 

igen indenfor 6 måneder efter barnets fødsel (8, 9). 

En intensiv indsats får flere til at holde op 

Gravide kvinders fremmøde til de planlagte jordemoderkonsultationer 

er næsten 100 %. Disse konsultationer repræsenterer således en 

mulighed for en generel sundhedsfremmende indsats, herunder systematisk 

støtte til rygeophør i graviditeten. 

I en dansk randomiseret undersøgelse, blev den ene gruppe af gravide 

vejledt af jordemødre, som var særligt uddannede i vejledning af gravide 

om rygeophør, mens den anden halvdel ikke fik denne særlige 

vejledning. Der var lige mange, som holdt op med at ryge i de to grupper 

(10). En anden dansk undersøgelse har vist, at oplysning i sig selv 

ikke medfører rygeophør hos gravide kvinder (11). 

Ved mere intensiv rådgivning hvor vejledning kombineres med fx 

hjemmebesøg, månedlige telefonopringninger af vejleder eller hjemmeopgaver, 

kan man få 25-30% til at holde op (7, 12). Også rådgivning 

i grupper under ledelse af specialuddannet kvindelig klinisk psykolog 

giver gode resultater (13). I en nyere norsk undersøgelse udleverede 

man skriftligt materiale om rygningens skadelige virkninger og en selvhjælpsmanual 

udviklet specielt til gravide kvinder. Endvidere blev der 

udført en ekstra ultralydsundersøgelse i 32. graviditetsuge og sendt to 

opmuntrende breve i løbet af graviditeten. Der var 16% flere i denne 

gruppe, som holdt op med at ryge i forhold til en kontrolgruppe (14). 

Nikotinerstatning kan også bruges til gravide storrygere 

Afhængig af tidspunkt i graviditeten bør det overvejes, hvorvidt man 

vil forsøge at få de gravide til at holde op med at ryge uden brug af 

nikotinsubstitution. Hos gravide, der fortsat ryger 10-15 cigaretter eller 

mere om dagen efter 2-3 måneders graviditet, frembyder nikotinprodukter 

mindre risiko for barnet end fortsat rygning (6).

Overvejelser vedrørende samtale om rygevaner og rådgivning om 

rygeophør hos gravide 

Gravide kvinder, som ryger, skal systematisk ved 1. jordemoderkonsultation 

have en samtale om rygevaner ud fra principperne i forebyggelsessamtalen, 

se kapitel 8. Tobakkens betydning for både moder 

og barn bør indgå i samtalen. De gravide, der ønsker rygeophør, tilbydes 

intensiv rådgivning i grupper eller individuelt hos jordemødre, 

der er uddannede rygestopinstruktører. 

RYGERLUNGER 

Rygere med tobaksrelaterede sygdomme tror ofte, at der er andre årsager 

til deres sygdomme end tobaksrygning. Patienter med rygerlunger 

kalder hyppigt deres sygdom astma, bl.a. fordi de i årevis har været 

i behandling med astmamedicin. 

3000 danskere dør af rygerlunger hvert år 

Godt 20% af alle storrygere ender med at få rygerlunger. Rygerlunger 

er i dag en folkesygdom i Danmark, idet ca. 240.000 danskere (> 5% 

af den voksne del af befolkningen) har sygdommen. Der dør årligt ca. 

3.000 af rygerlunge, og sygdommen hører til i gruppen af de 5 mest 

ressourcekrævende sygdomme i Danmark. 

Kun totalt rygeophør hjælper på rygerlunger 

Rygeophør er den eneste behandling, der har effekt på lungefunktion 

og overlevelse hos patienter med rygerlunger. Kun for de patienter, 

som holder helt op med at ryge, har det en gavnlig virkning på lungefunktionen 

(15). En ny finsk undersøgelse viser, at rygeophør forlænger 

livet markant for disse patienter (16). Samtidig aftager hosten, opspyt 

og de akutte infektiøst betingede forværringer i sygdommen. En ny 

dansk undersøgelse viser, at det er muligt at motivere over halvdelen af 

indlagte patienter til totalt rygeophør. De var fortsat røgfri efter et år 

(17). I undersøgelsen fik patienterne forevist deres lungefunktionskurve 

og demonstreret, hvordan lungefunktionen ville fortsætte med at falde 

ved fortsat rygning. Denne personlige feedback var særdeles gavnlig 

som motivation for rygeophør. 

Ved rygeophør oplever ca. 10% af patienterne en forværring af hosten. 

Nogle af disse patienter udvikler efterfølgende astma (18). Man 

bør derfor undersøge for astma hos de rygerlungepatienter, som oplever 

forværring af hosten efter rygeophør. Astma hos eks-rygere skal 

behandles som enhver anden astmasygdom. 


63


LUNGEKRÆFT 

3500 danskere dør af lungekræft hvert år 

Lungekræft er en sjælden kræftform hos aldrig rygere (under 0,5% får 

lungekræft), medens næsten 20% af storrygere dør af lungekræft (19). 

I Danmark dør 3.500 rygere af sygdommen om året. En række andre 

kræftsygdomme bl.a. strubekræft og blærekræft kan ligeledes tilskrives 

rygning. I alt skyldes ca. 1 ⁄3 af alle kræftsygdomme rygning i større 

eller mindre omfang. 

Rygeophør hjælper – også selv om man har fået kræft 

Den fremherskende holdning har længe været, at der ikke er grund til 

at tale med patienterne om rygeophør, når først de har fået kræft. 

Denne holdning er de sidste år erstattet med en mere aktiv holdning, 

fordi chancerne for helbredelse efter strålebehandling for bl.a. hovedhalskræft 

er betydeligt bedre hos de patienter, som holder op med at 

ryge sammenlignet med dem, som fortsætter med at ryge (20). Også 

risikoen for at få nye kræftsvulster på et senere tidspunkt reduceres 

gradvist efter rygeophør. Endelig er risikoen for komplikationer til 

kræften som fx lungebetændelse mindre efter rygeophør. 

Rådgivning om rygeophør til kræftpatienter kan være særlig vanskelig 

og kræver stor forståelse og empati. Kræftpatienter er ofte underlagt 

et voldsomt psykisk pres og mange kræftpatienter (ca. 20%) får 

en regulær depression. Det kan få eks-rygere til at begynde at ryge 

igen. Depression hos en kræftpatient skal behandles som anden depressiv 

sygdom. 

PSYKISK SYGE 

Psykisk syge ryger ofte meget og har særlig svært ved at holde op 

Rygning hos psykiatriske patienter er et område med behov for særlig 

opmærksomhed. Andelen af rygere blandt psykiatriske patienter er 

meget stor. Deres forbrug af tobak er stort, de har særlig svært ved at 

holde op med at ryge, og de er for de flestes vedkommende langt mindre 

motiverede end andre for at holde op med at ryge. 

Der var i USA i 1995 dobbelt så mange rygere blandt psykiatriske patienter 

som i baggrundsbefolkningen (henholdsvis ca. 50 og 25 procent). 

Specielt var der mange rygere blandt patienter med svære psykiske 

lidelser. Således røg mere end 80 procent af indlagte patienter 

med skizofreni, maniodepressiv sygdom eller alkohol-/stofmisbrug

(21). Forholdene vedrørende skizofreni og depression vil blive uddybet 

nedenfor. 

Patienternes motivation for rygeophør er ikke velundersøgt, men i en 

undersøgelse fra et psykiatrisk hospital, hvor 90 procent af patienterne 

var rygere, angav 88 procent, at de på et tidspunkt havde forsøgt 

at holde op. Der var 77 procent, som havde gjort mindst 1 forsøg på 

rygeophør, og 62 procent angav, at de gerne ville have information eller 

støtte fra personalet til at forsøge rygeophør (22). 

Personalet på psykiatrisk afdeling ryger også meget 

I behandlingsmiljøet er patienterne ofte udsat for passiv rygning fra 

medpatienter. Personalet på psykiatriske afdelinger og behandlingssteder 

hører traditionelt også til blandt de mest rygende i hospitalssektoren. 

Behandlerne er ofte bekymrede for konsekvenserne af, at 

patienterne holder op med at ryge eller af, at der indføres begrænsninger 

for rygning i behandlingsmiljøet. I en undersøgelse fra 1993 

fandtes, at halvdelen af personalet var rygere, og at holdningen til rygning 

generelt var positiv blandt personalet (23). I denne undersøgelse 

anvendte 74% af sygeplejerskerne og 19% af psykiaterne cigaretter 

som belønning til patienterne, og 22 procent af personalet mente ikke, 

rygning indebar nogen helbredsrisiko. Blandt patienterne i undersøgelsen 

følte 29% sig stimuleret af personalet til at ryge. 

Der er meget få danske erfaringer med tobaksafvænning blandt psykiatriske 

patienter. I USA har de psykiatriske hospitaler været røgfri 

siden 1990erne, og fra denne periode er der en række undersøgelser, 

der belyser forskellige sider af problematikken. 

Nikotinabstinenser ved rygeophør 

Det er en udbredt forventning, at nikotinabstinenser i forbindelse 

med rygeophør vil forværre patienternes psykiatriske symptomer, og 

at gennemførelse af røgfri psykiatriske afdelinger kan medføre mere 

vold og aggressivitet hos patienterne og dermed øge behovet for anvendelse 

af tvang. Den foreliggende litteratur giver imidlertid intet 

holdepunkt for, at indførelse af røgfri psykiatriske afdelinger skulle 

have denne effekt. I studier fra såvel lukkede akutafdelinger som åbne 

korttids- og langtidsafdelinger registreres alene let øget anspændthed 

og ængstelse, mens der ikke var nogen påvirkning af patienternes psykiatriske 

symptomer (24, 25, 26, 27, 28, 29, 30). 


65


Medikamentelle interaktioner i forbindelse med rygning 

Polycycliske kulbrinter i røgen medfører forøget virkning af enzymer 

i leveren, som dels medvirker til at fjerne disse kulbrinter fra kroppen, 

men som også nedbryder andre molekyler, herunder medikamenter. 

Dette medfører en risiko for, at koncentrationen af forskellige medikamenter, 

også en del psykofarmaka, kan stige hos patienter, der holder 

op med at ryge. Der er således behov for at følge patienter i behandling 

med haloperidol, flufenazin, chlozapin, clomipramin, imipramin 

og oxazepam, og mere usikkert chlorpromazin, nortriptylin og diazepam 

tættere med henblik på en regulering af den givne dosis medicin. 

Nikotin har i sig selv ikke denne påvirkning på leveren (31, 32).Da det 

er almindeligt, at vægten stiger, når man er holdt op med at ryge, kan 

det medføre, at patienter ønsker at ophøre med at tage neuroleptika 

eller antidepressiva, der også bidrager til vægtøgning (21, 22). 

Rygere blandt skizofrene patienter 

Undersøgelser vedrørende skizofrene patienter viser, at 80-90 procent 

er storrygere og ofte ryger cigaretmærker med højt nikotin- og tjæreindhold 

(33, 34). Disse patienter har derfor en særlig høj risiko for at 

udvikle tobaksrelateret sygdom. 

Årsagerne til den høje frekvens af rygere blandt skizofrene er formodentlig 

sammensat af både psykologiske, sociale, personlighedsmæssige, 

indlæringsmæssige og fysiologisk-farmakologiske faktorer. Undersøgelser 

tyder på, at skizofrene patienter udnytter det forhold, at 

nikotin – afhængigt af dosis – både kan have en stimulerende og en 

beroligende virkning. Derved kan de bruge tobakken til at tilpasse sig 

forhold i omgivelserne, som de har vanskeligt ved at forholde sig til (34). 

En anden forklaring kan være, at nikotin frigør dopamin i præfrontal- 

og frontal cortex. Præcist disse områder i centralnervesystemet 

antages hos skizofrene at være dysfungerende og medvirkende til udvikling 

af såkaldt negative symptomer (apati samt nedsættelse af engagement, 

initiativ og motivation). Rygning kan formentlig gennem 

den øgede dopaminfrigørelse i disse hjerneområder være med til at 

lindre disse symptomer (35). 

Rygning påvirker også effekten og bivirkninger, som opstår ved behandling 

med neuroleptikum (34). I en undersøgelse fik storrygende 

skizofrene patienter dobbelt så høj dosis neuroleptikum som ikke-rygende 

patienter, men rygerne oplevede alligevel færre ekstrapyramidale 

bivirkninger (36).

Det er endvidere velkendt, at den sedative effekt af både benzodiazepiner 

og neuroleptika dæmpes ved stort tobaksforbrug (34). 

Rygere blandt depressive patienter 

Undersøgelser viser en sammenhæng mellem depression og afhængighed 

af nikotin, således at rygere, som er afhængige af nikotin har 

højere risiko for at udvikle depression og tilsvarende, at personer, der 

har haft en depression, oftere udvikler afhængighed af nikotin og har 

sværere ved at holde op med at ryge. Denne dobbelte sammenhæng 

er bedst forklaret ved en fælles genetisk disposition (37). 

Sammenhængen mellem depression og nikotin-afhængighed er særlig 

tydelig hos kvinder. Der er ingen undersøgelser, der tyder på, at 

rygning i sig selv medfører depression. Derimod er der flere undersøgelser, 

der tyder på at rygeophør hos disponerede personer kan udløse 

depressivt recidiv. 

Rygeophør hos personer, der er disponerede for at få depression, 

kræver således særlig opmærksomhed overfor udvikling af depressive 

symptomer, og iværksættelse af antidepressiv behandling bør ske ved 

behov. Man må være opmærksom på, at abstinenssymptomer i nogen 

grad kan ligne depressive symptomer. 

Psykisk syge har behov for en speciel rådgivning ved rygeophør 

Der er et stort og udækket behov for at motivere psykiatriske patienter 

for rygeophør og tilbyde relevant rådgivning og støtte. Ved indlæggelse, 

der oftest foregår akut, og hvor patienten er i krise, er svært 

deprimeret eller psykotisk, bør man, som forholdene er i dag, nøjes 

med at registrere tobaksforbruget. Men i forløbet, og ikke mindst i efterforløbet 

af behandlingen, bør patienten informeres om betydningen 

af tobaksforbruget og rådgives samt motiveres for at forsøge at 

holde op med at ryge. Der vil formodentligt være behov for at udvikle 

særlige rygeafvænningstilbud i et mere intensivt forløb med tættere 

støtte og opfølgning end det, der tilbydes ikke psykiatriske patienter. 

Undersøgelser tyder på, at der er behov for at se patienterne 2-3 dage 

efter rygeophør, og mindst en gang ugentlig den første måned (21) . 

Der er særligt behov for at monitorere abstinenssymptomer, der kan 

forveksles med symptomer på patienternes grundlidelse, ligesom der 

bør fokuseres på et eventuelt behov for justering af den medikamentelle 

behandling. Som til ikke psykiatriske patienter vil der være behov 

for farmakologisk støtte til rygeophøret med nikotinprodukter. Råd- 


67


givning om rygeophør bør gives af personale, der er uddannede rygestop-instruktører, 

og som desuden har en faglig ekspertise på psykiatriområdet. 

Der er nyligt udgivet kliniske retningslinier for behandling af nikotinafhængighed 

hos psykiatriske patienter, som dækker ovenstående (38). 

PATIENTER MED ANDEN ETNISK BAGGRUND END DANSK 

Der er foretaget meget få undersøgelser af rygevaner blandt danskere 

med anden etnisk baggrund, af hvilke der findes omkring 400.000 i 

Danmark, svarende til 7,5 % af befolkningen (39). Her er tale om indvandrere 

født i udlandet af udenlandske forældre, og efterkommere 

født i Danmark af forældre, som ikke er danske statsborgere eller født 

i Danmark. I hovedstadsområdet er der flere med en anden etnisk 

baggrund end i resten af landet. De største etniske grupper i Danmark 

er tyrkere og mennesker fra det tidligere Jugoslavien. Hertil kommer 

tyskere, pakistanere, libanesere, irakere, somaliere og iranere (40). 

Tabel 6.1 

Frekvens af rygere i de forskellige hjemlande (39, 40, 41) 

Mænd (%) Kvinder (%) 

Tyrkiet 63 24 

Jugoslavien 42,2 

Tyskland 37 22 

Pakistan 28 4 

Irak 40 5 

Det er ukendt, hvor mange der ryger i de forskellige etniske grupper i 

Danmark. 

Hvis tallene fra tabellen kan overføres til de tilsvarende grupper i 

Danmark, kan det samlet set konkluderes, at mænd med anden etnisk 

baggrund end dansk ryger ligesom danske mænd, mens der er færre 

kvinder med anden etnisk baggrund, som ryger, i forhold til danske 

kvinder. 

Rådgivning 

Der mangler undersøgelser af, hvordan struktur og indhold i rådgivning 

om rygeophør skal være, når målgruppen er patienter med anden 

etnisk baggrund end dansk. Rådgivningen vil afhænge af køn,

uddannelse, nationalitet, kultur, religion mv. Det er muligt, at der er 

behov for at give rådgivning i grupper for mænd alene, henholdsvis 

kvinder alene. Nyere undersøgelser tyder imidlertid på, at de metoder, 

der i denne publikation er beskrevet omkring rådgivning om rygeophør 

har effekt på tværs af kulturelle forskelle og i forskellige organisatoriske 

sammenhænge (42, 43). Ligesom hos alle andre rygere er det 

centralt at tage afsæt i patientens sygdom og de problemstillinger, han 

eller hun henvender sig med, samt i patientens overvejelser om at 

holde op med at ryge. 

REFERENCER 

Gravide og nybagte mødre 

1 Clark JM, Maclaine K. The effects of smoking in pregnancy: a review of approaches to 

behavioural change. Midwifery 1992; 8: 19-30. 

2 Butler NR, Goldstein G, Ross EM. Cigarette smoking in pregnancy: its influence on 

birth weight and perinatal mortality. BMJ 1972; 1: 127-30. 

3 Vio F, Salazar G, Infante C. Smoking during pregnancy and lactation and its effect on 

breast-milk volume. Am J Clin Nutr 1991; 53: 1011-6. 

4 Døssing M, Nielsen PE, Danielsen US. Helbredsfordele ved rygeophør. Tobaksskadesrådet, 

1996. 

5 Wisborg K, Henriksen TB, Hedegaard M, et al. Rygevaner hos gravide samt sociodemografiske 

faktorers betydning for rygeophør. Ugeskr Læger 1996; 158: 3784-8. 

6 Lægemiddelkataloget 1999. København: Dansk Lægemiddel Information A/S. 

7 Lumley J, Oliver S, Waters E. Interventions for promoting smoking cessation during 

pregnancy (Cochrane review). In: The Cochrane Library, issue 3, 1999. 

8 Crittenden KS, Manfredi C, Lacey L, et al. Measuring readiness and motivation to quit 

smoking among women in public health clinics. Addict Behav 1994; 19: 497-505. 

9 Stotts AL, DiClemente CC, Carbonari JP, et al. Addict Behav 1996; 21: 459-71. 

10 Wisborg K, Henriksen TB, Secher NJ. A prospective intervention study of stopping 

smoking in pregnancy in a routine antenatal care setting. Br J Obstet Gynaecol 1998; 

105: 1171-6. 

11 Olsen J, Frische G, Kirchheiner H. Gravide kvinders rygevaner. Ugeskr Læger 1996; 

148: 1846-7. 

12 Dolan-Mullen P, Ramirez G, Groff JY. A meta-analysis of randomized trials of prenatal 

smoking cessation interventions. Am J Obstet Gynecol 1994; 171: 1328-34. 

13 Valbø A, Schioldborg P. Smoking cessation in pregnancy, mode of intervention and 

effect. Acta Obstet Gynecol Scand 1991; 70: 309-13. 

14 Valbø A, Nylander G. Smoking cessation in pregnancy, intervention among heavy 

smokers. Acta Obstet Gynecol Scand 1994; 73: 215-9. 

Rygerlunger og lungekræft 

15 O’Hara P, Grill J, Rigdon MA et al. Design and results of the initial intervention program 

for the Lung Health Study. Prev Med 1993; 22: 304-15. 


69

16 Pelkonen M, Tuiainen H, Tervahauta M, et al. Pulmonary function, smoking cessation 

and 30 years mortality in middle aged Finnish men. Thorax 2000; 55: 746-50. 

17 Johansen DL, Larsen V, Langfrits U, et al. Rygestop hos patienter med svær kronisk 

irreversibel obstruktiv lungesygdom, "rygerlunger". Ugeskr Læger 1999; 161: 3655-8. 

18 Godtfredsen NS, Prescott E, Lange P, et al. Is quitting smoking a cause of astma? [abstract]. 

Eur Respir J 2000; 16 (suppl l31): 187. 

19 Peto R, Darby S, Deo H, et al. Smoking, smoking cessation, and lung cancer in the UK 

since 1950: combination of national statistics with two case-control studies. Brit Med 

J 2000; 321: 323-9. 

20 Browman GP, Wong G, Hodson I, et al. Influence of cigarette smoking on the efficacy 

of radiation therapy in head and neck cancer. N Engl J Med 1993; 328: 159-63. 

Psykisk syge 

21 Hughes JR, Frances RJ. How to help psychiatric patients stop smoking. Psychiatr Serv 

1995; 46: 435-6. 

22 Buchanan CR, Huffman C, Barbour VM. Smoking health risk counceling of psychiatric 

patients. J Psychosoc Nurs Ment Health Serv 1994; 32: 27-32. 

23 Mester R. Survey of smoking habits and attitudes of patients and staff in psyhiatric 

hospitals. Psychopathology 1993; 26: 69-75. 

24 Dingman P, Resnick M, Bosworth E, et al. A nonsmoking policy on an acute psychiatric 

unit. J Psychosoc Nurs Ment Health Serv 1988; 26: 11-4. 

25 Rauter UK, de Nesnera A, Grandfield S. Up in smoke? Linking patient assaults to a 

psychiatric hospitals smoking ban. J Psychosoc Nurs Ment Health Serv 1997; 35: 35- 

40. 

26 Gralnick A. Nicotine addiction in the psychiatric hospital : Final report. Psychiatr J 

Univ Ottawa 1990; 15: 165-8. 

27 Parks JJ, Devine DD.The effects of smoking bans on extended care units at sate psychiatric 

hospitals. Hosp Community Psychiatry 1993; 44: 885-6. 

28 Richardson M. Nursing implementation of smoking bans on psychiatric wards. J 

Psychosoc Nurs Ment Health Serv 1994; 32: 17-9. 

29 Bronaugh TA, Frances R. Establishing a smoke-free inpatient unit: Is it feasible? Hosp 

Community Psychiatry 1990; 41: 1303-5. 

30 Smith CM, Pristach CA, Cartagena M. Obligatory cessation of smoking by psychiatric 

inpatients. Psychiatr Serv 1999; 50: 91-4. 

31 Cardoni AA. Psychopharmacology of nicotine: Implications for pharmacotherapy in 

psychiarty. Conn Med 1993; 57: 15-7. 

32 Hughes JR. Possible effects of smoke- free inpatient units on psychiatric diagnosis and 

treatment. J Clin Psychiatry 1993; 54: 107-12. 

33 de Leon J, Dadvand M, Canuso C, et al. Schizophrenia and smoking: An epidemiological 

survey in a state hospital. Am J Psychiatry 1995; 152: 453-5. 

34 Lohr JB, Flynn K. Smoking and schizophrenia. Schizophren Res 1992; 8: 93-102. 

35 Glasman AH. Cigarette smoking: implication for psychiatric illness. Am J Psychiatry 

1993; 150: 546-53. 

36 Goff DC, Henderson DC, Amico E. Cigarette smoking in schizophrenia: relationship 

to psychopathology and medication side effects. Am J Psychiatry 1992; 149: 1189-94. 


37 Breslau N. Psychiatric comorbidity of smoking and nicotine dependence. Behav Gen 

1995; 25: 95-100. 

38 Practical guideline for the treatment of patients with nicotine dependence. American 

Psychiatric Association, 2000. 

Patienter med anden etnisk baggrund end dansk 

39 Danmarks statistik 2000. 

40 WHO’s hjemmeside, www.who.dk 

41 Ramström LM. Prævalence and other dimensions of smoking in the world. The 

tobacco epidemic. Karger, 1997: 64-77. 


pratice guideline. Rockville, MD: US Department of Health and Human Services, 


43 Tobacco use among US racial/ethnic minority groups. A report of the General Surgeon. 

US Department of Health and Human Services, 1998. 


71

kapitel 7 

Den professionelle samtale 

om rygevaner 

DETTE KAPITEL beskriver generelle forhold ved den professionelle samtale 

om rygevaner, som behandleren skal være opmærksom på. 

Sidst i kapitlet præsenteres seks råd til kommunikation, som er virksomme 

ved en kort intervention. 

Det fælles element for al rådgivning er mødet mellem behandler og 

patient og anvendelse af samtale som redskab i behandlingen. Den 

professionelle samtale om rygevaner er et møde mellem to eksperter. 

Behandleren bidrager med en generel fagspecifik viden om rygning 

og ændringsprocesser, og patienten med ekspertviden om sine rygevaner 

og personlige erfaringer med, hvad der har været nyttigt at gøre 

i forbindelse med de vanskeligheder, han har mødt igennem livet (1). 

Samtalen stiller krav til behandleren om: 

1. Forståelse for patienters arbejde med adfærdsændring 

2. Grundholdninger og særlig tilgang til patienten 

3. Kendskab til karakteristika ved den professionelle samtale. 

FORSTÅELSE FOR PATIENTERS ARBEJDE MED ADFÆRDS- 

ÆNDRING 

Formålet med samtalen er at koordinere de to “eksperters” viden. 

Samtalen er det instrument, der hjælper med at undersøge: 

♦ hvordan patienten har det med sin rygning 

♦ hvilken viden patienten har om rygningens betydning for hans 

sygdom, behandling og helbred 

♦ hvilken erfaring patienten har fra forsøg på at holde op eller nedsætte 

forbruget, og om der foreligger et ønske om at ændre på det. 

Man kan sige, at samtalen medvirker til at undersøge patientens ønsker 

til fremtiden. 


73


Når der foreligger et bestemt ønske om at holde op med at ryge, er 

målet med samtalen at skabe så mange nyttige ideer som overhovedet 

muligt, for at patienten kan arbejde med problemstillingen. Der er således 

ikke én løsning, der er rigtig, men mange løsninger der er rigtige, 

og som tilsammen letter rygeophøret. 

For at ændre adfærd må patienten lære færdigheder, der gør ham i 

stand til at handle på den ønskede måde. At lære at ændre adfærd er 

en integreret proces, der omfatter to sammenhængende delprocesser: 

♦ Samspilsprocessen mellem patienten og hans omgivelser 

♦ Den indre psykiske bearbejdningsproces (2). 

Den indre psykiske bearbejdningsproces lettes ved, at der skabes rum 

til, at patienten kan udforske hvilke egne erfaringer, valg og kompetencer, 

han vil have nytte af i forbindelse med fx at holde op med at 

ryge. 

I dette og de næste 2 kapitler præsenteres konkrete forslag til, hvordan 

samtalen kan gribes an, så patienten understøttes i at træffe kvalificerede 

valg om mål og metode for adfærdsændringen. 

GRUNDHOLDNINGER OG SÆRLIG TILGANG TIL PATIENTEN 

Som forudsætning for at kunne rådgive effektivt i forbindelse med rygeophør, 

er det nødvendigt at tage afsæt i følgende tre grundholdninger: 

♦ Ønsker for fremtiden og dermed også ændring af adfærd er altid 

den enkeltes valg 

♦ Behandleren respekterer, at den enkelte er i stand til at træffe et 

valg, der aktuelt er meningsfyldt i den sammenhæng, som vedkommende 

lever i 

♦ Behandlerens funktion er at skabe rum til at: 

• undersøge om patienten oplever at have et problem 

• undersøge patientens oplevelse af problemet 

• indgå i dialog som sundhedskonsulent (3, 4) om hvorledes patienten 

kan arbejde sig i retning af at ændre på rygevanen 

• skabe håb for patienten. 

Størst effekt får samtalen, når behandleren udviser følgende særlige 

tilgang til patienten:

♦ Empati, som i denne sammenhæng betyder, at behandleren er i 

stand til at skabe et følelsesmæssigt nærvær og kontakt til patienten. 

♦ Støtter patientens evne til at kunne vælge. I rygeophørsprocessen er 

det afgørende, at patienten selv vælger og afprøver løsninger, som 

han finder meningsfyldte. 

♦ Undlader at argumentere. I stedet fokuseres på at undersøge patientens 

overvejelser i forbindelse med en bestemt ide, som beskrevet 

i det følgende “Ét er et søkort at forstå…”. 

♦ Fokuserer på patientens evne til at løse sine problemer ved at fremhæve 

tidligere succesoplevelser i forbindelse med rygestopforsøg. 

♦ Søger at skabe håb. I gennemsnit forsøger rygere 3-4 gange at holde 

op med at ryge, før det lykkes. Det er således en proces over tid at 

holde op, og patienten konfronteres med følelser af magtesløshed 

og tvivl, om det i det hele taget er muligt at stoppe. Her er det vigtigt, 

at behandleren ikke ligeledes lader sig overvælde af magtesløshed 

men udstråler tro på patientens mulighed for at fuldføre sit 

projekt (5). Der er her tale om, at behandleren fokuserer på det, som 

patienten selv har gjort, der har fungeret, på trods af at det ikke er 

lykkedes at holde op (6, 7, 8). Også dette gives der konkrete anvisninger 

på i dette og de næste kapitler. 

KARAKTERISTIKA VED DEN PROFESSIONELLE SAMTALE OM 

RYGEVANER 

At tale sammen – og skabe kontakt – med andre mennesker er en del 

af hverdagen, som er så automatiseret, at vi ikke lægger mærke til de 

forskellige typer samtaler vi indgår i. Fx er samtale mellem to venner 

præget af, at man på skift fortæller om det, man er optaget af, eksempelvis 

at være holdt op med at ryge. Samtalen behøver ikke at have noget 

bestemt formål ud over at nyde det følelsesmæssige fællesskab, 

som samtaleparterne etablerer ved at dele det, de er optaget af. 

Den professionelle samtale om rygning adskiller sig fra vennesamtalen 

på afgørende punkter. Den er: 

♦ Rettet mod et menneske man ikke kender. Behandleren har ingen eller 

kun overfladisk forhåndsviden eller fortrolighed vedrørende patientens 

erfaringer med at ryge inden samtalen. 

♦ Ikke jævnbyrdig. Det er patientens problemer, der fokuseres på, og 

som behandleren antages at have fagspecifikke forudsætninger for 

at håndtere – i modsætning til patienten. 


75


♦ Har et bestemt formål. Samtalen er en del af behandlingen af patienten 

og er således målrettet til dette. Den skal bevidst indledes, opretholdes 

og afsluttes af den professionelle. Det er behandlerens 

rolle at fastholde formålet med samtalen via ovennævnte struktur. 

Man behøver i denne samtale hverken at kunne lide eller at have 

andre følelsesmæssige oplevelser i forhold til samtalepartneren, 

fordi formålet med samtalen er professionelt. 

Denne ramme om samtalen skaber en række dilemmaer (9). 

Professionel følelsesmæssig kontakt – et dilemma 

Den vigtigste faktor af betydning for, om samtalebehandling resulterer 

i den ønskede adfærdsændring, er behandlerens evne til at skabe 

en følelsesmæssig kontakt til patienten. Dette gælder, uanset hvilken 

teoretisk metode man benytter sig af (10,11). 

Dette medfører et moralsk dilemma (12). På den ene side må behandleren 

etablere en følelsesmæssig kontakt til patienten, og på den anden 

side er det en professionel samtale, som netop er karakteriseret ved, at 

patienten ikke får den samme spontane følelsesmæssige oprigtighed 

som gensvar, som han ville kunne forvente af en god ven. 

Dette dilemma skaber krav til behandleren om: 

♦ Skærpet opmærksomhed omkring at signalere til patienten, at det 

er en professionel samtale. Patienten kan således fx ikke forvente 

adgang til alle områder i behandlerens følelsesliv. 

♦ Bevidst at vælge hvilke personlige oplevelser behandleren vil og kan 

dele med patienten uden at forstyrre formålet med samtalen eller 

behandlingen af patienten. 

Når man som behandler indleder en samtale om rygevaner eller rygeophør 

med en patient, bliver man ofte spurgt: “Har du selv røget?” 

Underforstået: “Hvis du ikke selv har prøvet at ryge, så skal du ikke 

komme her og fortælle mig, hvordan jeg skal holde op”. Spørgsmålet 

opstår som resultat af, at der endnu ikke er etableret en fælles overenskomst 

om, hvordan man forholder sig som behandler og patient, 

når der skal tales om rygevaner. De færreste patienter har erfaring 

med at modtage professionel hjælp til at holde op med at ryge og 

overfører derfor erfaringen fra det, de kender, nemlig vennesamtalerne 

om rygevaner.

Analogt til dette spørgsmål kunne man forestille sig, at behandlere 

kun skulle kunne behandle for en sygdom, de selv havde været udsat 

for. Det er ude af trit med virkeligheden. Og det er heller ikke en forudsætning 

for at være en god behandler. 

Men hvordan skal man så håndtere spørgsmålet: “Har du selv røget?” 

Behandleren skal tage imod patientens invitation om et følelsesmæssigt 

fællesskab ved at fortælle meget kort om på forhånd udvalgte oplevelser 

med rygning. Det er imidlertid vigtigt at fastholde fokus på 

patientens ønsker og behov. Hvis man detaljeret inddrager sine egne 

følelser og erfaringer, forstyrres den professionelle relation, og patienten 

kan foranlediges til at tro, at måden at holde op med at ryge på er 

at gøre ligesom behandleren. 

Et svar kunne derfor fx være: 

“Ja, jeg har røget – nu er jeg holdt op. Det var bestemt ikke let, 

men jeg blev ved med at prøve og til sidst er det lykkedes”. 

Eller: 

“ Nej, jeg har aldrig røget, men jeg er interesseret i området, og 

har beskæftiget mig en del med det (måske været på kursus) for 

at blive bedre til at tale med patienter om rygevaner.” 

Eller: 

Hvis du mener, at det vil være særlig nyttigt for dig at tale med 

en, som kender til at ryge, så skal jeg forsøge at finde en kollega”. 

Ved at undersøge, hvilke overvejelser patienten har i forbindelse med 

sine rygevaner mv., signalerer behandleren, at det er en professionel 

samtale. 

At anvende patientens begreber 

I samtalen om rygevaner er det behandlerens opgave at udøve sin ekspertviden 

ved at give plads til, at patienten er ekspert i sine egne erfaringer, 

i sit eget liv. Behandleren kan således godt have en særlig viden 

om rygning og rygeophør, men kan aldrig på forhånd vide, hvordan 

patienten forstår/oplever sine rygevaner, eller hvilke erfaringer han 

har med sig, som kan være nyttige i forhold til det mål, han har sat sig. 


77


Det er vigtigt, at behandleren undgår at bruge fagudtryk men i stedet 

anvender de samme ord og begreber som patienten (9). 

Ved at anvende patientens egne begreber viser behandleren, at hun 

hører, hvad patienten siger, og anvender sin autoritet til at stimulere 

patienten til at udforske sin situation. 

Behandler: 

“ Du fortæller, at du ikke har viljestyrke nok til at holde op med 

at ryge. Hvordan forklarer du så, at du faktisk holdt op med at 

ryge en måned for et par år siden, som du fortalte tidligere?” 

“Ét er et søkort at forstå...” 

Behandlerens fagspecifikke teoretiske forståelse af fx ændringsprocesser 

kan sammenlignes med et oversigtskort, fx et landkort, der gør det 

muligt at få et overblik over det faktiske landskab. Billedligt talt kan 

man sige, at patienten er landskabet, som behandleren nu har bevæget 

sig ud i, hvilket igen skaber nogle andre pejlemærker. Sagt på en anden 

måde er det en dårlig strategi at insistere på ikke at kunne se noget 

fjeld eller bjerg, fordi det ikke er markeret på landkortet, når man 

står overfor et fjeld ude i Finnmarken. I stedet må man udforske, 

hvordan det er muligt at komme videre. 

Er patienten fx meget optaget af at forsøge sig med akupunktur, kan 

man som behandler orientere sig på sit “teoretiske landkort” og se, at 

det ikke er dokumenteret, at akupunktur kan medføre rygeophør (11). 

Som behandler står man med andre ord “overfor et bjerg, der ikke er 

der” – patienten mener, der er en vej at gå, behandleren mener, at det 

ikke fører nogen vegne hen. Hvordan finder man så som behandler en 

mulig vej videre? 

Behandler: 

“Jeg kender ikke rigtig nogen, der er holdt op med at ryge ved at 

bruge akupunktur. Og de undersøgelser, jeg kender, viser heller 

ikke noget om, at de duer. Kender du nogen, der er holdt op på den 

måde?” eller “Hvordan tænker du, at det vil være en hjælp for dig at 

bruge akupunktur?” 

Behandleren allierer sig på denne måde med patientens håb og ønske 

om at holde op med at ryge og styrker patientens ønske om at udforske 

mulige løsninger i forhold til sit eget erfaringsgrundlag. Næste 

skridt kunne være at tale om hvilke succeskriterier, patienten har for 

behandlingen, og tilbyde en opfølgningssamtale. Her kan erfaringen

undersøges, og der kan eventuelt udvikles andre muligheder for, hvad 

der kan hjælpe patienten, såfremt dette skulle vise sig nødvendigt. På 

denne måde er det patienten, der viser behandleren vej i en alliance, 

der har til formål, at patienten når sit mål. Når man som behandler arbejder 

med adfærdsændring, er det centralt at understøtte det forhold, 

at patienten selv er ansvarlig og træffer egne valg om metoder 

for at nå sine mål. Den professionelle kan via sin fagspecifikke viden 

og samtalemetode medvirke til, at patienten kvalificerer sine valg. 

ELEMENTER I KOMMUNIKATION, SOM ER VIRKSOMME VED 

KORT INTERVENTION 

Ved visse typer af kontakt mellem patient og behandler i sygehusregi 

vil der kun være afsat kort tid til at tale rygevaner med patienten. I 

disse situationer bør behandleren basere samtalen på de elementer, 

som beskrives i det følgende. I hovedtræk bygger elementerne på de 

principper, som netop er gennemgået i dette kapitel. 

I studier af effektiv kort intervention i forhold til patienter med et for 

stort forbrug af alkohol er seks elementer i samtalen indkredset som 

de virksomme (7, 13). Erfaringer fra forebyggelsessamtalerne på Bispebjerg 

Hospital viser, at behandlerne med fordel også kan anvende elementerne 

i samtaler om rygevaner. De seks elementer er feedback, ansvar, 

råd, valgmuligheder, empati og tiltro til egen evne til at ændre 

adfærd. 

Feedback 

Ved personlig individuel feedback beskriver behandleren på hvilken 

måde, tobaksforbruget helbredsmæssigt skader netop denne patient 

og følger op med de helbreds- og behandlingsfordele, som patienten 

kan opnå ved rygeophør. Personlig individuel feedback kan gives i 

form af at relatere tobaksforbruget til svar på undersøgelser som fx 

forhøjet blodtryk, nedsat lungefunktion, nedsat blodtryk i en ekstremitet, 

Fagerströms nikotinafhængighedstest eller information om risiko 

for komplikationer ved operation. Se “Anvend objektive mål som 

feed-back” i kapitel 5. Behandleren skal efterfølgende informere om 

betydningen af et rygeophør for disse forhold og behandlingen. 

Patientens egen oplevelse af gener eller symptomer (som er tobaksrelaterede), 

bør behandleren relatere til patientens tobaksforbrug. Det 

kan virke stærkt motiverende for rygeophør som personlig feedback. 


79


Ansvar 

Ansvaret for valget mellem at fortsætte eller holde op med at ryge er 

og skal forblive patientens. Friheden til valg mindsker modstanden 

mod forandring, og patientens arbejde med at gennemføre et eventuelt 

rygeophør bliver meget mere målrettet, når det er selvvalgt. Det indebærer 

for behandleren, at hun må respektere, når patienten vælger 

at fortsætte med at ryge. 

Råd 

I forbindelse med at behandleren – ofte lægen – optager tobaksanamnese, 

er det hensigtsmæssigt at give et klart og direkte råd til patienten 

om rygeophør og begrunde anbefalingen. Dette direkte råd sammen 

med information om, hvordan et rygeophør kan lade sig gøre, øger 

sandsynligheden for, at patienten vælger rygeophør. 

Rådet om rygeophør må ikke komme i konflikt med det forhold, at 

ansvaret for valget om rygeophør er patientens. Behandleren skal 

samtidig udvise den tidligere beskrevne åbenhed over for patientens 

syn på sin rygning. Ellers vil patienten let komme til at opleve råd som 

overtalelse, der i stedet avler modstand. 

Ansvaret for at gennemføre samtalen om rygevaner bør placeres hos 

kontaktlægen og -sygeplejersken, så der sikres kontinuitet i forløbet. 

Herved undgås at patienten mødes med råd fra alle afdelingens behandlere, 

hvilket også kan opleves som overtalelse. 

Valgmuligheder 

I det omfang der eksisterer realistiske valgmuligheder i forhold til behandling, 

skal behandleren præsentere patienten for dem. Patientens 

motivation for arbejdet med rygeophøret fremmes ved at vælge netop 

den eller de typer nikotinprodukter eller den form for rådgivning om 

rygeophør, som opleves meningsfuld for den enkelte patient. 

Empati 

I samtalen er det en afgørende faktor, at behandleren udviser empati 

i relationen til patienten. Indlevelse i netop denne patients situation, 

hvad angår hans forhold til rygningen, hans sygdom såvel som hans 

familiære og sociale situation medvirker til, at patienten oplever sig 

anerkendt og forstået. Det kræver empatisk tilgang fra behandleren at 

give personlig individuel feedback, som til tider kan være ganske alvorlig 

i relation til behandling på sygehus.

Tiltro til egen evne til at ændre adfærd (self-efficacy) 

En effektiv kort samtale har inkluderet beskeden: “Du kan holde op” 

(13). Uden en vis grad af tillid til at et rygeophør kan lykkes, vil patienten 

ikke være motiveret. Behandlerens opgave er at styrke patientens 

tro på egen evne til at gennemføre rygeophøret. 

Især overfor patienter, som har ringe tiltro til at kunne lykkes med 

rygeophør eller måske helt har opgivet, er det vigtigt at tilkendegive, 

at ændringer er mulige – se forslag til samtale med patient i førovervejelsesstadiet 

i kapitel 8. 

REFERENCER 

1 Kamper-Jørgensen F, Almind G. Forebyggende sundhedsarbejde, 3. udgave. København: 

Munksgaard, 1998: 279. 

2 Illeris K. Læring - aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx. 

Roskilde: Roskilde Universitetesforlag, 1999: 16. 

3 Tulinius C, Damkjær H, Schiøler D. Rygning - er der en vej ud af tågen? Månedsskr 

Prakt Lægegern 1999; 77: 597-603. 

4 Tulinius C, Beich A, Damkjær H. Hvorfor forebygger vi? - og hvad forventer vi af 

patienten? Ugeskr Læger 1999; 161: 2982. 

5 Culberg J. Dynamisk Psykiatri, 5.udgave. København: Hans Reitzels Forlag, 1999: 376. 

6 Colby SM, Barnet NP, Monty PM, Rohsenow DJ et al. Brief motivational interviewing 

in a hospital setting for adolescent smoking: a preliminary study. J Consult Clin 

Psychol 1998; 66: 574-8. 

7 Miller WR, Rollnick S. Motivational interviewing. Preparing people to change addictive 

behavior. New York: The Guilford Press, 1991: 30-5. 

8 Prochaska JO, Goldstein MG. Process of smoking cessation. Implications for clinicians. 

Clin Chest Med 1991; 12: 727-35. 

9 Jensen TK, Johnsen TJ. Sundhedsfremme i teori og praksis. Ringkøbing: Ringkøbing 

Amt, 2000: 140. 

10 Hubble MA, Duncan BL, Miller SD. The heart and soul of change. Washington DC: 

American psychological association, 1999: 142. 


pratice guideline. Rockville, MD: US Department of Health and Human Services, 


12 Fog J. Med samtalen som udgangspunkt. Det kvalitative forskningsinterview. Århus: 

Akademisk Forlag, 1994. 

13 Miller WR. Increasing motivation for change. In: Hester RK, Miller WR, eds. Handbook 

of alcoholism treatment approaches - effective alternatives, 2.ed. Massachusetts: 

Allyn & Bacon,1995: 89-104. 


81

kapitel 8 

Samtale om rygevaner i forhold 

til stadie i rygeophøret 

KAPITLET beskriver, hvordan behandleren gennemfører samtalen om 

rygevaner ud fra patientens stadie i rygeophørsprocessen. Her indgår 

forebyggelsessamtalen over for aktuelle rygere, og hvordan patienter 

støttes i at holde op med at ryge. Der gives forslag til uddybende spørgsmål 

og råd til samtalen. 

I næste kapitel præsenteres flere ideer til samtalen om rygevaner. 

Udgangspunkt for forebyggelsessamtalen er patientens viden, holdning 

og erfaringer 

Det er af afgørende betydning, at behandleren sætter realistiske mål 

for effekten af samtalen om rygevaner svarende til det enkelte stadie i 

ændringsprocessen (1). 

Samtalen med patienter, som er i ét af de 3 første stadier: før-overvejelses-, 

overvejelses- og forberedelsesstadiet, betegnes forebyggelsessamtalen 

om tobak. 

❖ Forebyggelsessamtalen om tobak defineres som en motiverende 

samtale, hvor formålet er at understøtte den enkelte patients ændringsproces 

i retning af at ophøre med sit tobaksforbrug. 

Forebyggelsessamtalen skal tage udgangspunkt i 

♦ patientens viden om rygningen og et rygeophørs betydning for 

hans sygdom, behandling og helbred 

♦ patientens tanker, følelser og holdning til sin rygning 

♦ patientens eventuelle tidligere erfaringer fra at sætte tobaksforbruget 

ned eller holde op med at ryge. 


83


PATIENT I FØR-OVERVEJELSESSTADIET 

❖ Har patienten ingen overvejelser om rygeophør, er målet for forebyggelsessamtalen 

at øge patientens opmærksomhed på de helbredsmæssige 

risici ved tobaksforbruget og fordelene ved et rygeophør 

samt at få patienten til blot at tænke på rygeophør som en 

mulighed. 

Erfaringer viser, at langt de fleste patienter gerne vil tale om deres rygning, 

om deres tanker og følelser, herunder eventuelle bekymringer, 

når de oplever sig respekteret (2). Det vil sige, at behandleren forholder 

sig åbent og fordomsfrit til patienten og hans tobaksrygning. Og 

det har vist sig, at adskillige patienter reagerer med overraskelse, når 

de informeres om de fordele, et rygeophør kan have for deres sygdom 

eller behandlingsforløb, fx en operation. 

Personlig målrettet information (feedback) kan medvirke til at øge 

patientens opmærksomhed. 

Samtalen kan indledes med: 

“Jeg er helt klar over, at du ikke har planer om at holde op med 

at ryge nu. Jeg er her ikke for at overtale dig til at holde op, men 

vil gerne tale med dig om dine rygevaner.” 

Behandleren undgår på den måde, at patienten tror, der er en skjult 

dagsorden om at få ham overtalt til at holde op. 

Nyttige indledende spørgsmål kan være: 

“Hvilke oplysninger har du om sammenhængen mellem din sygdom 

og dine rygevaner?” 

Her redegør patienten for, hvilke oplysninger han har. 

“Er der noget i forhold til sammenhængen mellem din behandling, 

sygdom eller helbred og dine rygevaner, som du gerne vil 

vide mere om?” 

Patienten har nu mulighed for at spørge uddybende. 

Hvis svaret er nej, kan behandleren som fagperson informere på baggrund 

af patientens viden:

“Som sygeplejerske (eller anden faggruppe) er det vigtigt for 

mig at fortælle, at det vil have betydning for din operation/medicinering/sygdom/ 

helbred, hvis du holder op med at ryge……” 

Og behandleren kan fortsætte med: 

“Hvilke tanker gør du dig om, at du ryger?” 

“Hvordan har du det med at ryge?” 

“Hvordan ser du på din rygning?” 

Vær åben for de svar patienten kommer med, både når rygningen er 

nydelse og livskvalitet, og når patienten skammer sig over ikke at 

kunne lade være. Anerkend patientens følelser. 

“Har du nogensinde forsøgt at nedsætte dit forbrug eller holde 

helt op?” 

Bed patienten beskrive perioden og hvordan patienten havde det, 

samt den situation hvor patienten begyndte at ryge igen. Undgå at 

spørge hvorfor patienten begyndte. Det kan aktivere forklaringer og 

forsvar. 

Med udgangspunkt i patientens viden og erfaringer kan behandleren 

tilbyde information om rygeophørsprocessen, mulighed for medicinsk 

behandling og professionel hjælp til rygeophør (rygestopgruppe/individuel 

rådgivning etc.) og tilbyde fx “Rygestopguiden” fra STOP, hvis 

patienten ønsker det. Men husk, det skal kun være et tilbud. Patienten 

ønsker jo som udgangspunkt ikke at holde op med at ryge. 

I forhold til de patienter, der – med eller uden erfaring fra tidligere 

forsøg – har opgivet håbet om et rygeophør, kan følgende udsagn benyttes: 

“Det lyder som om, at tanken om rygeophør er meget vanskelig for 

dig. Fortæl mig, hvad du forstiller dig ville blive mest vanskeligt.” 

Patienten kan her forholde sig mere konkret til sine barrierer. Det giver 

mulighed for at identificere mulige ressourcer og løsninger. Samtalen 

kan afsluttes med: 

“Jeg kender til andre patienter, som har været i en tilsvarende 

vanskelig situation som dig, for hvem det er lykkedes at holde op 

med at ryge. Og du skal vide, at vi herfra vil støtte dig så godt, vi 

kan, hvis du ønsker det.” 


85


Med udsagnet viser behandleren, at hun anerkender patientens oplevelse 

af, at det er meget svært og samtidig, at hun ikke har opgivet 

håbet på patientens vegne. Behandleren understøtter via dette patientens 

tiltro til egen evne til at holde op med at ryge. 

Hos patienter, som overhovedet ikke kan forestille sig at holde op med 

at ryge, kan tanker om ændring aktiveres ved spørgsmålet: 

“Hvis du forestiller dig, at du på et tidspunkt vil holde op med at 

ryge, hvad kunne få dig til det?” 

Forebyggelsessamtalen kan afsluttes med at spørge patienten, om det 

vil være i orden at spørge til vedkommendes rygevaner igen på et andet 

tidspunkt. Således kan der åbnes mulighed for, at dialogen med 

patienten kan fortsættes under behandlingsforløbet. 

PATIENT I OVERVEJELSESSTADIET 

❖ Er patienten i overvejelsesstadiet, er målet med forebyggelsessamtalen 

at støtte patienten til at blive bevidst om sine modsatrettede 

tanker, følelser og holdninger til rygningen og et muligt rygeophør 

(erkendelse af sin ambivalens). 

Forebyggelsessamtalen med patienter i overvejelsesstadiet indledes 

med spørgsmål til patientens viden, tanker, følelser, holdning og erfaringer 

som beskrevet under før-overvejelsesstadiet. Her skal behandleren 

supplere patientens viden med vægt på helbredsfordelene ved et rygeophør. 

Herefter støttes patienten til at blive bevidst om sin ambivalens. Det 

kan gøres ved at lade patienten beskrive eller udfylde balanceskemaet 

(figur 8.1, side 87). 

Skemaet er udviklet af den amerikanske praktiserende læge Richard 

Botelho (3, 4). 

Patienten skal skrive alle de fordele og ulemper op, han kan komme i 

tanke om. Skemaet gennemgås efterfølgende med patienten fra fordele 

ved at fortsætte rygningen over ulemperne og videre til ulemperne 

ved at holde op og afsluttes med fordelene. Undervejs kan behandleren 

spørge ind til patientens mere konkrete overvejelser. På 

denne baggrund tegner billedet sig af patientens balance i beslutningen 

om at fortsætte eller fravælge rygningen.

Figur 8.1 

Balanceskema 

Fordele ved at fortsætte med 

at ryge 

Ulemper ved at holde op med 

at ryge 

Ulemper ved at fortsætte med 

at ryge 

Fordele ved at holde op med 

at ryge 

Patienter i overvejelsesstadiet kan udfylde balanceskemaet så fordele og 

ulemper ved at fortsætte eller holde op med at ryge bliver tydelige. 

Øvelsen medvirker til at skærpe patientens opmærksomhed på uoverensstemmelsen 

mellem rygningen og hans ønsker for fremtiden – 

herunder de helbredsmæssige. Patienten udfører via dette arbejde en 

selv-revurdering, se kapitel 3. 

På baggrund af patientens viden og erfaringer kan behandleren informere 

om rygeophør: om rygeophørsprocessen, medicinsk behandling, 

muligheder for rådgivning om rygeophør etc. Relevante pjecer – 

herunder “Rygestopguiden” fra STOP – udleveres, hvis patienten ønsker 

det. 


87


Patienter i overvejelsesstadiet kan udtrykke negative følelser og frygt i 

forhold til rygeophør. Anerkendelse af patientens følelser og afklaring 

af, hvad frygten mere specifikt er rettet mod, sammen med udtryk for 

at ville støtte og respektere patienten, hjælper patienten til at føle sig 

forstået. 

Nogle patienter kan komme til at sidde fast i overvejelsesstadiet i længere 

tid. Disse patienter kan man hjælpe ved at anbefale dem at udskyde 

dagens første cigaret med mere end en halv time, nedsætte det 

daglige forbrug med fx 5 cigaretter, eller forsøge et rygeophør i 24 timer. 

Nogle kommer via dette over barrieren for handling. 

PATIENT I FORBEREDELSESSTADIET 

❖ For patienten i forberedelsesstadiet er målet med forebyggelsessamtalen 

at hjælpe patienten til at planlægge og gennemføre et rygeophør. 

Behandleren skal støtte patienten til at vælge egnede metoder til at 

håndtere rygeophøret. Det gælder valg af medicinsk behandling og 

rådgivning om rygeophør ved rygestopinstruktør, som umiddelbart 

iværksættes, hvis patienten ønsker det. 

Patienten skal forberedes på følgerne af rygeophøret: nikotinabstinenser, 

psykiske, sociale og vanemæssige reaktioner ved rygeophøret, 

se kapitlerne 2 og 4. En del patienter tror, at viljestyrke er alt, hvad de 

behøver, for at gennemføre et rygeophør. 

Forskningen i ændringsprocesser viser, at rygeophør lykkes bedst, når 

personer benytter sig af flere erkendelsesmæssige og adfærdsmæssige processer, 

se kapitel 3, som strategi ved rygeophøret (1). 

Desuden skal patienten støttes i at fastlægge strategier for at undgå at 

begynde at ryge i situationer, hvor trang, lyst eller lejlighed opstår. 

Behandleren bør spørge til rygevaner i patientens netværk. Vil der fx 

være behov for, at en partner, som ryger, deltager i en samtale om, 

hvordan vedkommende bedst kan være med til at støtte patienten i 

rygeophøret. Eller måske ønsker en partner selv at deltage i rådgivningen 

om rygeophør? 

Og der skal tales med patienten om ændringerne i stofskiftet som følge 

af rygeophøret mhp. vejledning om kost og motion, se kapitel 2 og 5.

Patienten støttes til at fastlægge en rygestopdato. For mange kan det 

være nyttigt at selve rygestoppet fastlægges til et tidspunkt, hvor patienten 

ikke skal præstere noget særligt eller fx deltage i en fest, hvor han 

kan føle sig meget fristet til at ryge. 

Patienten kan støttes til at forberede selve rygeophøret ved bl.a. at 

nedtrappe sin rygning som anvist i “Rygestopguiden” fra STOP. 

Nyttige spørgsmål til at afdække patientens forestillinger om og planlægning 

af rygeophøret er: 

“Hvilke forventninger har du til at være røgfri?” 

“Hvilke situationer forestiller du dig vil blive mest vanskelige for 

dig at undvære cigaretterne i?” 

“Hvad kan hjælpe dig til at klare disse situationer?” 

“Hvad bekymrer dig mest i forhold til at være røgfri?” 

“Hvad kan du selv gøre, og hvad kan andre gøre for at støtte dig 

i disse situationer?” 

Næste kapitel giver flere ideer til samtale med patienter, der ønsker at 

holde op, og ideerne ledsages af en række konkrete handleforslag. 

PATIENT I PÅBEGYNDELSESSTADIET 

❖ For patienter i påbegyndelsesstadiet er målet at hjælpe patienten 

med håndtering af konkrete problemstillinger i relation til rygeophøret 

og fastholde det. 

I forbindelse med den patient, der har valgt at ændre på sine rygevaner, 

er det vigtigt at skabe et fællesskab omkring patientens projekt (5). 

Der kan være tale om en rygestopinstruktør, der følger patienten. Der 

kan også være tale om, at afdelingens plejepersonale sørger for at 

skabe en kontinuerlig opmærksomhed omkring rygestoppet samtidig 

med den øvrige behandling. Opmærksomheden og oplevelsen af fællesskab 

fungerer som katalyserende faktorer i forbindelse med rygeophøret 

(6). 

Behandleren skal tale med patienten om hans følelser og erfaringer 

med at holde sig røgfri. Behandleren skal spørge til situationer med 

trang, lyst og lejlighed til at ryge – fx situationer med følelsesmæssige 

belastninger. Og om de strategier, patienten har lagt, virker – fx i forhold 

til forebyggelse af vægtstigning? Ellers er der måske behov for 

hjælp til ændring. 


89

Patienter i påbegyndelsesstadiet er ofte meget opmærksomme på de 

helbredsfordele, de oplever ved rygeophøret. En del kan efter selv få 

dages rygeophør mærke forbedringer på forskellig vis. Andre mærker 

det slet ikke. 

Mange patienter føler det som god støtte, at behandleren anerkender 

deres indsats med rygeophøret. 

Nyttige spørgsmål er: 


“Hvordan har du det?” 

“Hvordan er det for dig at holde dig røgfri?” 

Behandleren skal også her være åben for patientens udsagn. For nogle 

er det forfærdeligt; for andre lettere end de troede. Det er vigtigt, at 

patienten føler sig mødt og forstået uanset, hvad han kommer frem 

med. Behandleren kan anerkende patientens følelser ved udsagn som: 

“Det lyder til at være vældig hårdt arbejde for dig at lade være 

med at ryge, og at du gør en stor indsats for, at det skal lykkes. 

Hvordan fungerer de planer, du har lagt, for at støtte dig i ikke at 

begynde at ryge, når du får trang/lyst?” 

Der kan her vise sig behov for at støtte patienten i at ændre strategier. 

Fortsat rygeophør efter udskrivelse 

Sker rygeophøret i forbindelse med indlæggelse, vil der være behov 

for at arbejde med patientens forventninger til hans rygevaner, når 

han kommer hjem (5). Med udskrivelsen vil patienten skulle forholde 

sig til at genoptage dagligdagen i eget hjem, måske at vende tilbage til 

sin arbejdsplads og at skulle indgå i sociale relationer, hvor han skal 

fungere uden at ryge. Udskrivelsen vil derfor kunne fremstå vanskelig. 

Behandleren må afsøge problemet ved at spørge patienten, hvilke 

overvejelser han har i forbindelse med udskrivelsen. 

Behandleren kan sammen med patienten forberede udskrivelsen ved 

at gøre status over: 

Fortid: 

“Hvilke ideer/metoder har du fundet nyttige i forbindelse med at 

holde op med at ryge?” 

“Oplever du nogle forskelle mellem før og efter, du holdt op?” 

“Hvad var dine vigtigste grunde til at holde op?”

Nutid: 

“Hvordan har det været indtil nu at holde op med at ryge?” 

Fremtid: 

Behandleren kan støtte patienten i at fortsætte rygeophøret på forskellig 

vis ved at: 

♦ undersøge hvilke situationer patienten forestiller sig vil blive vanskelige 

og på baggrund af dem undersøge hvilke ideer og løsninger, 

der vil være mulige, således at patienten mentalt har foregrebet de 

vanskelige situationer efter udskrivelsen og har udviklet strategier 

til at håndtere dem. 

♦ undersøge sammen med patienten om det vil være en hjælp at involvere 

familiemedlemmer, venner eller kollegaer i patientens projekt 

og på hvilke måder. Skal eventuel partner inddrages i samtaler 

eller måske tilbydes at deltage i rådgivningen om rygeophør? 

♦ undersøge hvordan patienten vil anerkende og måske belønne, at 

han er holdt op med at ryge, og i givet fald hvornår, hvordan, og 

med hvem? 

♦ foreslå en opfølgningssamtale i forbindelse med et ambulant besøg 

på hospitalet eller en telefonisk opfølgning på et givet tidspunkt. 

♦ henvise patienten til professionel hjælp til rygeophør på sygehuset 

eller der hvor patienten bor, hvis han er interesseret. Alternativt findes 

den landsdækkende telefoniske rådgivning “STOP Linien” på 

tlf. 80 31 31 31, hvor der sidder rygestopinstruktører ved telefonerne. 

Nogle steder findes vedligeholdelsestilbud i forbindelse med 

rygestopcentre. Nogle patienter ønsker fortsat støtte til rygeophøret 

via deres egen læge. 

PATIENT I VEDLIGEHOLDELSESSTADIET 

❖ For patienten i vedligeholdelsesstadiet er målet at understøtte patienten 

i at fastholde rygeophøret. 

Behandleren skal helt som i påbegyndelsesstadiet stille åbne spørgsmål 

til patienten om hans følelser og erfaringer med at være røgfri. 

Behandleren skal spørge til patientens håndtering af risikosituationer, 

og hvordan det går for ham med at håndtere situationerne, se spørgsmål 

under “Patient i påbegyndelsesstadiet”. I forhold til de vanskeligheder 

patienten måtte give udtryk for, er det vigtigt, at han hjælpes 

med at finde egne forslag til ændrede løsningsstrategier. 


91


Behandlerens anerkendelse af patientens indsats med rygeophøret er 

for mange også velkomment i vedligeholdelsesstadiet. I dette stadie er 

der ofte blevet længere mellem venner og families anerkendelse – det 

er jo hverdag, at patienten ikke ryger mere. Hermed bliver det let overset, 

at det fortsat er hårdt arbejde. 

I forhold til patienter, der begynder at flirte med drømmen om kontrolleret 

rygning, kan behandleren hjælpe patienten med at rette opmærksomheden 

mod de omstændigheder, der fik patienten til at holde op: 

“Hvad fik dig i sin tid til at vælge at holde op med at ryge?” 

For nogle hjælper det at virkeliggøre drømmen på tankeplanet gennem 

spørgsmålene: 

“Prøv at forestille dig, hvordan du vil have det, hvis du tændte en 

cigaret. Hvad vil det give dig? Hvordan vil du have det lige bag 

efter? En time efter? Dagen efter?” 

PATIENT I TILBAGEFALDSSTADIET 

❖ For patienten i tilbagefaldsstadiet er målet med samtalen at fokusere 

på de erfaringer patienten har høstet under rygeophøret med 

henblik på at kunne anvende disse ved nyt rygeophør. 

Patienter i tilbagefaldsstadiet har først og fremmest behov for accept 

og forståelse. Behandleren kan derfor indlede med at spørge, hvordan 

patienten har det og vise, at hun ikke afviser ham, fordi han er begyndt 

at ryge igen. Centralt er det også, at behandleren anerkender 

patientens følelser, som ofte vil være præget af skyld og for nogles vedkommende 

skam. Det letter mange patienter at få at vide, at tilbagefald 

er forventelige i forbindelse med rygeophør, og at erfaringerne fra 

en røgfri periode kan udnyttes ved et nyt forsøg. 

Patienten kan opfordres til at beskrive situationen, hvor han begyndte 

at ryge igen: 

“Hvor var du, da du begyndte at ryge igen? Alene eller sammen 

med andre? Hvem? Hvordan havde du det? Hvad skete der? 

Hvad var der sket forinden? Hvad tænkte du?” 

Disse spørgsmål skærper opmærksomheden på den vanskelige situation 

og kan danne udgangspunkt for aktuel eller senere samtale om, 

hvordan en sådan situation kan tackles på en anden måde.

Det er desuden vigtigt at spørge til hele forløbet med rygeophøret: 

“Fortæl, hvordan det er gået for dig, fra du holdt op med at ryge 

til nu. Hvordan er perioden forløbet? Hvordan har du haft det? 

Hvordan har andre reageret over for dig? Hvad har de sagt til 

dig?” 

At reformulere nederlag til succes kan medvirke til at give patienten et 

andet billede på sin erfaring: 

“Det er lykkedes for dig at holde dig røgfri i 14 dage/3 måneder. 

Fortæl hvordan du er lykkedes med det.” 

Hermed fokuseres på patientens positive erfaringer fra at holde op. 

Som afslutning på samtalen bør behandleren spørge, hvilke tanker 

patienten gør sig om sin rygning nu. Og hvilke overvejelser patienten 

har om at holde op med at ryge. 

Befinder patienten sig i førovervejelses-, i overvejelses- eller i forberedelsesstadiet? 

For yderligere uddybning af emnet kan det anbefales at læse “At tale 

om forandring. En bog om sundhedsadfærd og motiverende samtaleteknik”af 

Peter Dalum, Torsten F. Sonne og Mette-Marie Davidsen fra 

Tobaksskaderådet, 2000. 

REFERENCER 

1 Prochaska JO, Goldstein MG. Process of smoking cessation: implications for clinicians. 

Clin Chest Med 1991; 12: 727-35. 


2: 34-40. 

3 Tulinius C, Reventlow S, Beich A. Den urokkelige ryger. Hvordan den praktiserende 

læge hjælper sine patienter til at overveje deres rygevaner. Månedsskr Prakt Lægegern 

1999; 77: 843-51. 

4 Den motiverende samtale. Dansk selskab for almen medicin, 1999: 15, 22. 


pratice guideline. Rockville MD: US Department of Health and Human Services, Public 

Health Service, 2000. 

6 Petersen E, Sabroe KE, Eds. Arbejdspsykologi. København: Munksgaard, 1984. 


93

kapitel 9 

Andre ideer til samtale med 

patienter, som ønsker at holde op 

DETTE KAPITEL er udformet som forskellige typer af spørgsmål, som behandleren 

kan stille patienten og dermed lette processen med at holde 

op med at ryge. Spørgsmålstyperne kan anvendes i alle stadier i rygeophørsprocessen, 

men eksemplerne relaterer sig til selve ophøret. 

Problemløsning /at finde ressourcer 

De fleste, der holder op med at ryge, har været rygere i en lang 

årrække. Mange er startet som teenagere og har ikke oplevet sig selv 

som voksne uden cigaretterne. Det at ryge har været en del af de fleste 

situationer i løbet af dagen og vil følgende tage tid at aflære (1). 

Mange mennesker oplever det som et stort projekt at holde op med at 

ryge. Man bliver således ofte som behandler af patienterne mødt med 

en følelse af afmagt i forhold til at skulle ændre på rygevaner. Mange 

rygere fortæller gerne om de mange rygestopforsøg, de har prøvet, og 

om alle de ideer og hjælpemidler der ikke virkede. Der er således 

mange, der er eksperter i at finde fejl ved de initiativer, de har iværksat. 

De mange fejl skaber en følelse af “Jeg har prøvet alt, der er intet 

at stille op – jeg kan lige så godt blive ved med at ryge”. 

Den amerikanske terapeut Steve De Shazer siger det meget enkelt: 

“Hvis du har et problem, og det du gør for at løse problemet virker, så 

gør noget mere af det. Hvis det, du gør, ikke virker, så find på noget 

andet”(2). 

Det er med andre ord vigtigt at fokusere på de ideer og hjælpemidler, 

der har virket for patienten i forbindelse med tidligere ophørsforsøg. 

Man kan kalde det for “at finde ressourcer”. Behandleren bringer så at 

sige fortiden ind i nutiden, hvis fortiden har en fremtid. 

At fokusere på det nyttige 

I vores kulturkreds er vi trænede i at finde fejl. Det er noget, den pro- 


95

fessionelle vil møde i forbindelse med rådgivning af mennesker, der 

ønsker at holde op med at ryge. 

Patient: 

“Sidst jeg holdt op, ja man kan jo dårligt kalde det at holde op, 

det varede kun 1 dag. Jeg havde det forfærdeligt, og til sidst 

sagde min datter, at hvis jeg ikke selv købte nogle cigaretter – så 

gjorde hun, for det var da ikke til at holde ud at se på osv.” 

Behandler: 

“Jeg kan høre, at det var svært for dig, og at du begyndte igen. 

Hvilke erfaringer, fra sidst du holdt op, vil du bruge nu, hvor du 

skal holde op igen?” 

Patient: 

“Det kan godt være, at jeg ikke bare skal holde op fra den ene 

dag til den anden – og så var min datter faktisk meget god at tale 

med.” 

Behandler: 

“Hvilke ideer giver det dig nu?” 

Patient: 

“Det kunne være, at jeg skulle forberede mig lidt mere og tale 

med min datter om det.” 

Behandler: 

“Hvad tænker du, der vil være vigtigt at tale med din datter om?” 

Patient: 

“Hvis jeg får det lige sådan, så kunne det være, at hun skulle være 

særligt opmærksom på mig i en periode. Måske skal jeg holde 

op i en weekend, hvor vi er sammen!” 

Eller et andet eksempel: 


Patient: 

“Jeg kan bare ikke holde op!” 

Behandler: 

“Hvornår var sidste gang, du ikke røg i en periode?” 

Patient: 

“For 10 år siden røg jeg ikke i et halvt år.” 

Behandler: 

“Hvordan forklarer du, at du kunne lade være med at ryge i så 

lang tid?” “Er der nogle ideer fra den gang, du vil kunne bruge i 

dag?”

Succesoplevelser fra patientens øvrige liv 

Formålet med denne type spørgsmål er at undersøge patientens erfaringer 

med egne kompetencer i forbindelse med at ændre på sit liv. 

Behandler: 

“Nu hvor du står over for at skulle holde op med at ryge, er der 

andre perioder i dit liv, hvor det er lykkedes for dig at ændre på 

dine vaner, som vil kunne give nogle ideer til dit nuværende projekt?” 

Patient: 

“Ja, for nogle år siden satte jeg mig for at begynde at motionere 

noget mere, og det gik faktisk rigtig godt.” 

Behandler: 

“Hvordan forklarer du det?” 

Patient: 

“Jeg lagde en plan, som jeg skrev ned, om hvornår og hvor langt 

jeg skulle gå uge for uge. Efter jeg havde været ude og gå, skrev 

jeg ned, hvor langt jeg havde gået osv., en slags gåtursdagbog.” 

Behandler: 

“Er der nogle ideer i det, som du vil kunne bruge nu?” 

Eller: 

Behandler: 

“Har du nogensinde været i en situation, hvor du vil kunne finde 

inspiration til at komme igennem den, du er i nu?” 

En sideeffekt ved denne type spørgsmål er, at patienten bliver bragt i 

kontakt med positive selvoplevelser, som vil have en afsmittende effekt 

på samtalen. 

At fokusere på undtagelsen 

Opgaven for behandleren er at afsøge, i hvilke situationer problemet 

ikke har været til stede, og hvad det var patienten gjorde, så problemet 

ikke opstod. 

Patient: 

“Jeg har prøvet at holde op masser af gange, og der sker altid 

det samme. Det går rimeligt godt i en måned, så skal jeg være 

sammen med nogle venner en aften – og det går jo rigtigt godt, 

så jeg kan bare ryge en enkelt eller to og bang – så er jeg på den 

igen!” 


97

Behandler: 

“Hvornår var sidste gang, du var sammen med andre uden at 

ryge?” 

Patient: 

“Det er svært at sige – jeg tror, det var til min søns fødselsdag for 

et lille år siden.” 

Behandler: 

“Hvad var det, du gjorde, som bevirkede, at du ikke røg til den 

fødselsdag.” 

Patient: 

“Ja, det var jo min søns fødselsdag, og jeg bryder mig ikke om at 

drikke så meget i den sammenhæng. Og så er det efterhånden 

sådan, at der næsten ikke er nogen, der ryger i familien længere. 

Så jeg lagde ikke mærke til, at der var nogen, der røg.” 

Behandler: 

“Det lyder som om, det var en hjælp for dig at sørge for ikke at 

drikke for meget og at være sammen med andre, der ikke røg. Er 

det en ide, som du vil afprøve nu, hvor du skal holde op?” 

Eller: 


Patient: 

“Jeg har det forfærdeligt. Jeg ved ikke, hvor længe jeg kan 

holde ud, nu har jeg haft det sådan i 3 dage!” 

Behandler: 

“Har det været forfærdeligt hele tiden, eller har der været situationer, 

hvor det har været nemmere?” 

Behandleren udfordrer patientens ide om, at der er noget, der altid er 

på den samme måde ved at spørge om, hvornår problemet ikke eksisterer. 

På den måde samles de erfaringer, som har været en hjælp i tidligere 

situationer for patienten. 

Skalaspørgsmål 

Skalaspørgsmål kan være nyttige til at nuancere patientens oplevelse 

og på den måde pege i retning af nye hypoteser om, hvad der vil være 

godt at prøve. Denne type spørgsmål er ligeledes gode til at skabe et 

fælles sprog om følelser. Det kan være problematisk som behandler at 

vide, hvad forskellige følelser betyder for patienten. 

Patient: 

“Jeg kan jo godt lide at ryge – så det bliver svært at holde op.”

Behandler: 

“På en skala fra 1-10 hvor 1 betyder, at du ikke kan lide at ryge, 

og 10 betyder, at du er helt vild med det – hvor godt kan du så 

lide at ryge for tiden?” 

Patient: 

“Joo, jeg vil tro, at jeg ligger på mellem 8 og 9.” 

Behandler: 

“Hvordan kan det være, at du ikke er helt oppe på ti?” 

Patient: 

“Nu er jeg jo indlagt, og jeg tænker tit på, at jeg burde holde op, 

jeg kan jo mærke det med det samme på min astma, når jeg tager 

en cigaret.” 

Behandler: 

“Når du kan mærke på din astma, at du lige har taget en cigaret 

– hvor ligger du så henne på skalaen?” 

Patient: 

“Så ligger jeg på 1 eller under 1.” 

Behandler: 

“I hvilke andre situationer ligger du på 1?” 

Skalaspørgsmålene bliver her brugt til at indkredse positive og negative 

sider ved at ryge. 

De kan ligeledes anvendes til at producere ideer til at lette rygeophøret. 

Behandler: 

“Du nævnte, at du tror, at det vil blive svært for dig at holde op 

– hvor svært tror du, at det vil blive på en skala, hvor 10 er meget 

svært, og 1 er uden problemer?” 

Patient: 

“Jeg tror, det bliver ret svært – jeg ligger vel på 7.” 

Behandler: 

“Hvad tror du, at du skulle gøre for at komme ned på 6?” 

Patient: 

“Jeg skal bare sige til mig selv, at nu stopper du.” 

Behandler: 

“Hvad vil det næste skridt være – hvad er det næste, du så vil 

gøre?” 

Patient: 

“Så tar’ jeg nok alle cigaretterne og skyller dem ud i toilettet.” 


99

Behandler: 

“På hvilken måde tænker du, at det vil være en hjælp for dig at 

gøre det?” 

Patient: 

“Ja, så kan jeg ikke bare ta’ en –” 

Behandler: 

“Hvad vil du mere gøre?” 

Eller: 


Behandler: 

“Har du nogensinde været i en situation, hvor du var nede på 6?” 

Hvis ja: “Hvad var det, du gjorde, som bevirkede, at du kun var 

på seks?” 

Patient: 

“For nogle år siden aftalte jeg at holde op sammen med en veninde 

– det gjorde det faktisk lidt lettere at holde op – også selv 

om hun ikke holdt.” 

Man kan også bruge procentpoint som en nuancering af patientens 

oplevelser. 

Patient: 

“Sidste gang, jeg holdt op med at ryge, var forfærdelig – jeg 

havde det dårligt i en uge, indtil jeg begyndte igen.” 

Behandler: 

“Det lader til at have været hårdt. Var det en helt igennem 100% 

dårlig oplevelse, eller var der 2% eller måske 10%, der var nyttige 

for dig?” 

Patient: 

“Ja, der var da måske en time om dagen, hvor det ikke var så 

slemt.” 

Behandler: 

“Hvordan forklarer du det?” 

Og i forhold til patienten der lige er holdt op: 

Patient: 

“Jeg har det forfærdeligt, nu har det været sådan i 3 dage.” 

Behandler: 

“På en skala fra 1 til 10 hvor 1 er, at det går rigtig godt, og 10 er, 

at det er meget forfærdeligt – hvordan har du det så lige nu?”

Patient: 

“Jeg ligger nok på 8.” 

Behandler: 

“Hvordan forklarer du, at du ikke er på 10?” eller “Hvad skal der 

ske, for at du går ned på 7?” eller “Hvor lang tid er det i orden, 

at du er på 8?” 

Når samtalen afsluttes, kan skalaspørgsmål ligeledes anvendes til at 

klargøre, hvad der har givet mening for patienten at tale om. 

Behandler: 

“I starten af vores samtale spurgte jeg, hvor svært du vil have ved 

at holde op med at ryge – og du svarede 7. Hvordan har du det 

lige nu?” 

Patient: 

“Jeg tror, at det bliver lidt lettere nu, jeg ligger vel på 5 nu.” 

Behandler: 

“Hvad er det, vi har talt om, der har bevirket, at du ligger på 5 

nu?” 

Eller: 

Patient: 

“Det har ikke ændret sig, jeg tror stadig, at det bliver svært, så 

jeg ligger stadig på 7.” 

Behandler: 

“Hvad skulle vi have talt om, eller hvad skulle jeg have fortalt dig, 

for at du havde flyttet dig til 6?” 

Patient: 

“Du skulle have fortalt, at nu er der blevet opfundet en pille, som 

får det hele til at gå væk.” 

Behandler: 

“Hvad skulle jeg mere have fortalt dig?” 

Patient: 

“Du skulle have skældt mig ud, så jeg ku’ få det ind i mit hoved, 

at jeg skal holde op.” 

Behandler: 

“På hvilken måde vil det være en hjælp, tænker du?”, “Er det noget, 

du har gode erfaringer med i andre sammenhænge – hvilke?”, 

“Hvad skulle jeg sige til dig, når jeg skældte dig ud?” 


101

Paradoksale spørgsmål 

Formålet med denne type spørgsmål er at afdække, på hvilke måder 

patienten har kontrol over sit forbrug. Mange mennesker føler sig 

magtesløse over for deres rygevane, så selve ideen om, at de har kontrol, 

er i sig selv paradoksal. 

Behandler: 

“Nu har du fortalt mig, hvor meget du nyder at ryge, og om 

hvordan det er en hjælp for dig at ryge i forbindelse med dit arbejde 

i stressede perioder. Jeg har talt med mennesker, hvis 

hverdag minder om din, men som ryger langt mere. Hvad er det, 

som du gør, der holder dit forbrug nede på en pakke om dagen?” 

Patient: 

“Jeg har et princip om, at jeg ikke ryger i fri luft. Og så cykler jeg 

til og fra arbejde, så i den tid ryger jeg ikke. Efter jeg har fået et 

barn, ryger jeg ikke, mens jeg er sammen med mit barn, så jeg 

når heller ikke at ryge så meget, når jeg er sammen med ham derhjemme.” 

Behandler: 

“Vil det sige, at det, som du vil kunne gøre mere af, når du holder 

op med at ryge, er at være sammen med dit barn, være mere 

ude i fri luft og cykle mere?” 

Eller: 


Den samme optakt fra behandleren 

Behandler: 

“Hvordan kan det være, at du ikke ryger mere?” 

Patient: 

“Jeg synes, det er for meget at ryge over en pakke om dagen, så 

jeg har besluttet, at det må være nok.” 

Behandler: 

“Kan man sige, at du er god til at træffe beslutninger og holde 

ved dem?” 

Patient: 

“Ja – måske.” 

Behandler: 

“Er det en egenskab ved dig, som du vil kunne bruge i forbindelse 

med at holde op?”

Til patienten, som netop er holdt op: 

Behandler: 

“Nu har du været røgfri lige siden i går! Hvad gør du egentlig for 

at lade være med at tage en cigaret?” 

REFERENCER 

1 Damkjær H. Hvorfor ikke bare holde op? Tobak i Sundhedsplanlægningen. Statusrapport 

– 10 års udvikling. Fakta og synspunkter. København: Kræftens Bekæmpelse, 

Tobaksskaderådet & Hjerteforeningen, 1998: 10-1. 

2 Shazer SD, Insoo KB, Eve L et al. Korttidsterapi: Målrettet udvikling af løsninger. Fokus 

på familien 1987; 15: 25-42. 


103

104

kapitel 10 

Sundhedspersonalets betydning 

DETTE KAPITEL indeholder en kort omtale af nogle af de faktorer, som 

har betydning for sundhedspersonalets forebyggende indsats over for 

rygere blandt patienter og pårørende. Det drejer sig om uddannelse, 

systematiske påmindelser, organisation og barrierer. 

Mange faktorer er af betydning for, om det sundhedsfaglige personale 

aktivt forholder sig til patienters rygevaner. Nedenfor beskrives kort 

de væsentligste af disse faktorer, og kapitlet skal derfor alene ses som 

en introduktion til området. 

UDDANNELSE 

Som det tidligere er omtalt i denne bog, bør sundhedspersonalets 

rolle i relation til tobak være systematisk at 

♦ identificere tobaksforbrug hos alle patienter med kontakt til sygehuset 

♦ informere patienterne om hvad deres tobaksforbrug betyder for 

behandling og prognose 

♦ kende metoder til rygeafvænning og kunne bruge disse i rådgivning 

af patienterne. 

En væsentlig forudsætning for at kunne varetage disse opgaver er uddannelse. 

Der er større sandsynlighed for at sundhedspersonale, som 

har modtaget uddannelse, udfører rygeophørsintervention korrekt, 

ligesom der er en lille, men bedre effekt af rådgivning gennemført af 

uddannet personale sammenlignet med ikke-uddannet (1). Denne undersøgelse 

er nærmere gennemgået i en statusartikel i Ugeskrift for 

Læger (2). Undersøgelsen viste desuden, at personale, der har modtaget 

uddannelse, hyppigere går aktivt ind og rådgiver om rygeophør, 

foretager opfølgende samtaler, udleverer selvhjælpsmateriale og ordinerer 

nikotinsubstitution end personale, der ikke har modtaget undervisning. 

Andre undersøgelser støtter dette (3). 


105


Undersøgelser fra USA viser, at selv en kort uddannelse af personalet 

i metoder til rådgivning om rygeophør medfører, at flere patienter får 

relevant vejledning (3). I Australien fandtes en 2-timers workshop for 

praktiserende læger tilstrækkelig til at sikre, at 93% af lægerne kunne 

bruge det program, der var workshoppens emne (4, 5). 

METODER TIL UDDANNELSE 

Der er de sidste år udviklet og evalueret flere metoder til undervisning 

af forskellige grupper blandt sundhedspersonale. Selv meget korte 

undervisningsforløb har vist sig effektive. Effektiviteten øges, hvis der 

sker en opfølgning efter afslutningen af den egentlige uddannelse. 

Praktisk vejledning, øvelser og seminarer har større effekt end traditionelle 

forelæsninger (6, 7, 8, 9). 

Uddannelse af det sundhedsfaglige personale 

Som led i Bispebjerg Hospital som modelhospital for forebyggelse er 

der udviklet et uddannelsesprogram til en systematisk indsats, herunder 

forebyggelsessamtaler med rygere. Uddannelsens målgruppe er 

det kliniske personale. Uddannelsesprogrammet fremgår af bilag 1, og 

forhold af betydning for uddannelsen beskrives nærmere i kapitel 11. 

Rygestopinstruktør-uddannelsen 

Rygestopinstruktør-uddannelsen er et 3-dages kursus, hvor deltagerne 

tilegner sig viden om metoder til rådgivning om rygeophør. Kurset 

sætter instruktøren i stand til at gennemføre rygeafvænning i grupper 

såvel som individuelle forløb. Elementerne i kurset er: 

♦ Helbredsfordele ved rygeophør 

♦ Rådgivning om rygeophør i grupper 

♦ Individuel rådgivning om rygeophør 

♦ Rygningens psykologi 

♦ Nikotin, abstinenser og kuliltemåling 

♦ Nikotinsubstitution 

♦ Vægt og rygeophør 

♦ Praktiske øvelser 

♦ Der undervises på kurset af læge, psykolog, diætist og en erfaren 

rygestopinstruktør. 

STOP tilbyder rygestopinstruktør-kurser i hele Danmark. Som et led 

i STOP- kampagnen er der gennem de sidste 5 år uddannet godt 1.000 

rygestopinstruktører i Danmark (STOP er et samarbejde mellem

Tobaksskaderådet, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Danmarks 

Lungeforening). 

I Københavns Kommune tilbyder Center for Rygeafvænning tilsvarende 

rygestopinstruktørkurser til sundhedspersonalet på hospitalerne 

i H:S. 

Korte kurser 

STOP og Center for Rygeafvænning tilbyder endvidere efteruddannelseskurser 

for rygestopinstruktører i gruppeprocesser, den motiverende 

samtale m.m. 

STRUKTUR 

Uddannelse alene fører ikke automatisk til bedre rådgivning om rygeophør. 

Strukturen i organisationen må tilpasses, så personalet systematisk 

mindes om at optage tobaksanamnese, give information samt 

intervenere overfor rygningen. Det er ligeledes af betydning, at indsatsen 

dokumenteres og evalueres systematisk og ensartet. Endelig er 

det påvist, at effekten af indsatsen forbedres ved at indføre en fast rutine 

vedrørende opfølgningsbesøg (7, 10, 11). Opfølgning med tilbagemelding 

fra de læger, som havde gennemgået uddannelsen i Australien, 

forøgede sandsynligheden for, at lægen gennemførte intervention 

med henblik på motivation eller rygestop (6). 

ORGANISATION 

Sundhedspersonalets muligheder for at intervenere over for rygere 

blandt patienterne samt resultatet heraf afhænger af mange faktorer i 

organisationen. Her tænkes først og fremmest på sygehusets tobakspolitik, 

herunder hvilke regler for røgfrihed, der gælder, og hvilke tilbud 

om indsats over for rygere sygehuset har valgt til henholdsvis personale, 

patienter og pårørende. Ledelsens opbakning, tilførsel af nødvendige 

ressourcer samt organisationens kultur generelt er andre faktorer 

af betydning. Alt dette er yderligere beskrevet i “Røgfrit sygehus 

– definition og strategi for implementering” (13). 

ANDRE FAKTORER 

Der findes flere årsager til, at de sundhedsprofessionelle ikke rutinemæssigt 

yder hjælp til rygeophør hos patienterne. Eksempelvis har 


107


behandlerens egne rygevaner betydning. Desuden er mangel på viden 

om tobakkens skadelige virkning, manglende kompetence i rådgivning 

om rygeophør samt manglende tiltro til egen evne til at påvirke 

patientens vaner af betydning (14). 

I et studie fra 1994 angav 79% af medlemmerne i Sveriges lægeforening, 

at manglende tid er en barriere for forebyggende indsatser (14). 

Personalets rygevaner 

Tobaksskaderådet undersøgte i 1996 sundhedspersonalets rygevaner 

og holdninger til rygning (15). Undersøgelsen viste, at for samtlige personalegrupper 

med undtagelse af social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere 

og portører var andelen af rygere betydelig lavere end i resten 

af befolkningen. Mellem 16 og 22% af læger, fysioterapeuter, sygeplejersker 

m.fl. ryger dagligt sammenlignet med 33% i hele befolkningen. 

Antallet af rygere i disse personalegrupper er faldende. 

En anden dansk undersøgelse (16) om betydningen af personalets rygevaner 

i forhold til de holdninger og den rådgivning, de giver til patienter 

om rygeophør, viser bl.a., at sygehuspersonale, der ryger, ikke 

rådgiver om rygeophør lige så ofte som det ikke-rygende personale. 

Samtidig mener flere blandt personalet, som ryger, at rådgivning om 

rygeophør falder uden for deres arbejdsopgaver. Udenlandske undersøgelser 

støtter dette. 

En litteraturgennemgang (17) bekræfter, at der er sammenhæng mellem 

sygeplejerskers egne rygevaner og i hvor høj grad, de påtager sig 

opgaven at rådgive patienten om rygeophør. 

Handlekompetence 

Om sundhedsmedarbejdere rådgiver patienter om rygeophør beror 

bl.a. på, om de tror på egen evne til at rådgive, på nytten heraf samt på 

at de oplever at have den fornødne viden og kvalifikationer til at varetage 

en sådan rådgivning (18). Med andre ord handler det om tiltro 

til egen evne til at påvirke og forandre patientens helbredsvaner, hvilket 

også støttes af et dansk studie, der viser, at den største barriere for 

at rådgive om tobak er manglende tiltro til egne kvalifikationer (16). 

I retningslinjerne fra AHCPR (19), se kapitel 1, findes bl.a. en gennemgang 

af litteraturen vedrørende metoder til ændring af medarbejdernes 

adfærd, og hvordan de påvirker resultaterne af rygestoparbejdet 

(20).

Nogle, men ikke alle, af ovennævnte elementer er kort gennemgået i 

figur 10.1 nedenfor. 

Figur 10.1 

Elementer af betydning for sundhedspersonalets forebyggende 

indsats over for rygere 

Uddannelse 

Kompetence 

Faglig integration 

Medarbejderens 

• Self-efficacy 

• Motivation 

• Viden 

• Behov for forandring 

Sygehusets 

• Organisation 

• Normer og kultur 

• Retningslinier 

Patientens 

• Self-efficacy 

• Sociale situation 

• Viden 

• Køn 

Omgivelsernes 

• Love og regler 

• Normer og holdninger 

• Mediepåvirkning 

Struktur 

Systematisk indsats 

Dokumentation/evaluering 

Modificeret fra Ockene JK og Zapka J. 

Changing provider behaviour: provider education and training (20) 

Organisation 

Politikker 

Ressourcer 

Påvirkning af medarbejderen 

• Opmærksomhed – viden 

• Holdninger – motivation 

• Hensigter – evner 

Medarbejderens adfærd 

• Følge retningslinier 

• Konsistens – kvalitet 

• Loyalitet overfor tobakspolitik 

Påvirkning af patienten 

• Opmærksomhed – viden 

• Holdninger – motivation 

• Hensigter – evner 

Patientens adfærd 

• Ændring af stadie i rygeophør 

• Rygeophør 

REFERENCER 

1 Silagy C, Lancaster T, Fowler G, et al. Effectiveness of training health professionals 

to provide smoking cessation interventions (Cochrane review). In: The Cochrane 

Library, Issue 2, 1998. Oxford: Update Software, updated quarterly. 

2 Lous J. Støtte og rådgivning, nikotinsubstituering og clonidin virker fremmende på 

rygeophør. Ugeskr Læger 1997; 159: 5783-6. 

3 Fiore MC, Jorenby DE, Schensky AE, et al. Smoking status as the new vital sign: effect 

on assessment and intervention in patients who smoke. Mayo Clin Proc 1995; 70: 209- 

13. 


109


4 Manley M, Epps RP, Husten C, et al. Clinical interventions in tobacco control. A National 

Cancer Institute training program for physicians. JAMA 1991; 266: 3171-3. 

5 Richmond R, Mendelsohn C, Kehoe L. Family physicians´ utilization of a brief smoking 

cessation program following reinforcement contact after training: A randomized trial. 

Prev Med 1998; 27: 77-83. 

6 Ewart CK, Li VC, Coates TJ. Increasing physicians´ antismoking influence by applying 

an inexpensive feedback technique. J Med Educ 1983; 58: 468-73. 

7 Roceh AM, Eccleston P, Sanson-Fisher R. Teaching smoking cessation skills to senior 

medical student: a block randomised controlled trial of four different approaches. 

Prev Med 1996; 25: 251-8. 

8 Kottke TE, Solberg LI, Brekke ML, et al. A controlled trial to integrate smoking cessation 

advice into primary care practice. J Fam Pract 1992; 34: 701-8. 

9 Sanci LA, Coffey CM, Veit FC, et al. Evaluation of the effectiveness of an educational 

intervention for general practitioners in adolescent health care: randomised controlled 

trial. BMJ; 320: 224-30. 

10 Strecher VJ, O´Malley MS,Villagra VG, et al. Can residents be trained to counsel patients 

about quitting smoking? Results from a randomized trial. J Gen Intern Med 1991; 6: 

9-17. 

11 Cohen S, Stokey G, Katz B, et al. Encouraging primary care physicians to help smokers 

quit. Ann Intern Med 1989; 110: 648-52. 

12 Davis DA, Thomson MA, Oxman A, et al. Evidence for the effectiveness of CME. A review 

of 50 randomized controlled trials. JAMA 1992; 268: 1111-7. 

13 Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark. Røgfrit sygehus - definition og strategi 

for implementering. København: Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark. Udgivelse 

nr. 3, 2001. 



15 Nielsen PE, Falk J, Danielsen US. Rygevaner og holdninger til tobaksproblemet blandt 

sundhedspersonalet i Danmark i 1996. Ugeskr Læger 2000; 162/31. 

16 Willang I. Rygning og forebyggelse i sygehusregi. Hvad betyder individuelle rygevaner 

for personalets viden, holdning og rådgivningspraksis relateret til rygning [Master 

afhandling]. Københavns Universitet, 2000. 

17 Sejr HS, Lobatto KH, Hansen BK. Gør som jeg siger - ikke som jeg gør. Sygeplejersken 

2000; 1: 54-8. 

18 Thompson SC, Schwankovsky L, Pitta J. Counselling patients to make lifestyle changes: 

the role of physician self-efficacy, training and beliefs about causes. Fam Pract 1993; 

10: 70-5. 

19 AHCPR smoking cessation guideline: Its goals and impact. Tobacco Control 1997; 6 

(suppl 1): S1-S105. 

20 Ockene JK, Zapka J. Changing provider behaviour: provider education and training. 

Tobacco Control 1997; 6 (suppl 1): S62-S79. 

.

kapital 11 

Forebyggelsessamtaler 

– et eksempel 

I DETTE KAPITEL gives en kort beskrivelse af arbejdet med at implementere 

den systematiske indsats i sygehusregi over for patienter, som 

ryger. Den praktiske gennemførelse og redskaberne hertil præsenteres. 

SYSTEMATISK INDSATS 

På Bispebjerg Hospital er der siden 1996 arbejdet med udvikling og 

implementering af en systematisk indsats over for rygere blandt patienterne 

(1, 2). Målet er, at alle patienter, som ryger dagligt, tilbydes en 

forebyggelsessamtale om tobak, se definition i kapitel 8. 

Det teoretiske grundlag for forebyggelsessamtalerne er teorierne om 

ændringsprocesser i personlig adfærd, se kapitel 3, og elementer i kommunikation, 

som er virksomme ved kort intervention, se kapitel 7 (3). 

Implementering i flere afsnit på hospitalet viser, at forebyggelsessamtalerne 

kan gennemføres som en naturlig del af det kliniske arbejde. 

JOURNALSKEMA SOM REDSKAB 

Med udgangspunkt i stadierne i ændringsprocesser i personlig adfærd 

er der udviklet kliniske retningslinjer, figur 11.1, og et tilhørende journalskema 

til brug for læger og plejepersonale i den daglige kliniske 

praksis. Journalskemaet er med til at sikre, at indsatsen er systematisk, 

synlig, dokumenterbar, evaluerbar og ensartet på hospitalet. Til at 

understøtte indsatsen er der udviklet pjecer til patienter og pårørende 

om hospitalets tobakspolitik, vejledning i brug af nikotinprodukter 

og information om hospitalets rådgivning om rygeophør. 

Journalskemaet og pjecerne er tilgængelige på www.kliniskenhedforsygdomsforebyggelse.dk 


111


Figur 11.1 

Retningslinjer for rådgivningen om tobak 

Ja 

Grad af nikotinafhængighed 

Ingen aktuelle overvejelser om at 

holde op 

1. Oplys om risici/fordele 

2. Tilbyd rådgivning om ophør, 

herunder nikotinerstatning 

3. Tilbyd Rygestop-guide 

4. Tilbyd folder om: 

Ambulalatoriet for Rygeophør 

Center for Rygeafvænning 

Sund-By butik 

5. Anbefal samtale med egen læge 

Ryger 

Overvejer at holde op 

Overvejer at holde op 

1. Oplys om fordele 

2. Rådgiv om ophør, herunder 

nikotinerstatning 

3. Udlever Rygestop-guide 

4. Udlever folder om: 



Sund-By butik 


Lægens opgave 

Lægens opgave i forbindelse med journaloptagelse er at informere 

patienten om betydningen af tobaksrygning i forhold til patientens 

sygdom, behandling og prognose. Herefter identificeres patientens 

forbrug. Ved et dagligt tobaksforbrug informeres patienten om rygeophørs 

betydning. Patientens nikotinafhængighed vurderes ved gennemførelse 

af Fagerströms test, se kapitel 4. Patienten tilbydes nikotinerstatning 

efter behov og eget ønske om produkter, se kapitel 5. Lægen 

afslutter med at spørge til patientens overvejelser om rygeophør og 

ordinere en forebyggelsessamtale ved plejepersonalet. 

Ved afslutning af behandling overføres oplysninger om forebyggelsessamtalen, 

rådgivnings- behandlingstiltag via epikrisen til patientens 

egen læge. 

Plejepersonalets opgave 

Plejepersonalets opgave er at gennemføre forebyggelsessamtalen. I 

praksis tilpasses tidspunktet for samtalen patientens kliniske tilstand, 

Nej 

Stop 

Vil gerne holde op 

1. Oplys om følger ved at holde op 

2. Rådgiv om ophør, herunder 

nikotinerstatning 

3. Udlever Rygestop-guide 

4. Henvis til: 



Sund-By butik 


Retningslinjer for rådgivningen om tobak – forebyggelsessamtalen – er 

målrettet de tre første stadier i ændringsprocessen

ligesom det er væsentligt, at samtalen foregår på et tidspunkt i behandlingsforløbet, 

hvor patienten psykisk har ressourcer til det. Forebyggelsessamtalen 

målrettes det stadie i rygeophørsprocessen, hvor 

den enkelte patient befinder sig, se kapitel 8. De patienter, der ønsker 

professionel hjælp til rygeophør, kan henvises til yderligere rådgivning 

i hospitalets centrale “Ambulatorium for Rygeophør”. I ambulatoriet 

tilbydes hjælp til rygeophør både individuelt og i grupper. Af 

andre henvisningsmuligheder er Københavns Kommunes “Center for 

Rygeafvænning” og “Sund By”. 

PATIENTERNES REAKTIONER 

Når forebyggelsessamtalerne foregår respektfuldt med udgangspunkt 

i patienternes viden, følelser og holdninger til deres tobaksforbrug, viser 

erfaringen, at patienterne gerne vil tale om deres rygning. Flere 

ønsker at holde op med at ryge, og her har det vist sig væsentligt, at 

hospitalet umiddelbart støtter med tilbud om nikotinsubstitution og 

henvisning til professionel hjælp til rygeophør. 

PERSONALETS REAKTIONER 

Barriererne for den systematiske indsats og forebyggelsessamtalerne 

om tobak har vist sig primært at ligge hos personalet og ikke hos patienterne: 

♦ For lægegruppen udgøres de væsentligste barrierer af manglende 

kendskab til den seneste evidensbaserede viden om rygnings og 

rygeophørs betydning for sygdom, behandling og prognose. Desuden 

mangler kompetence til at optage tobaksanamnese og behandle 

nikotinabstinenser. 

♦ For plejepersonalet drejer barriererne sig overvejende om frygt for 

patienternes reaktioner, frygt for at belaste dem unødigt og manglende 

kompetence til samtale om rygevaner og rådgivning om rygeophør. 

Barriererne kan imødegås ved uddannelse af personalet og via en 

strategi for implementering, se nedenfor. 

Plejepersonale, som er uddannet og har opnået sikkerhed i gennemførelse 

af forebyggelsessamtalen, har skiftet holdning og lægger nu 

vægt på, at patienterne er velinformerede og selv træffer valget, om de 

vil fortsætte med at ryge eller ej. 


113


UDDANNELSE 

På flere afdelinger har der som introduktion til opgaven været afholdt 

temamøder med præsentation af evidensbaseret viden om helbredsrisici 

ved rygning og helbredsfordele ved rygeophør. 

To forskellige modeller for den egentlige uddannelse af hospitalets 

personale har været gennemført: 

Model 1: 

Det ideelle forløb er at uddanne den samlede gruppe af tværfagligt 

sundhedspersonale afdelingsvis således, at der opnås fælles opfattelse 

af betydning og indhold af indsatsen. Se uddannelsesprogram 

i bilag 1. 

Model 2: 

Med udgangspunkt i samme program som i model 1 har der været 

afholdt nøglepersonkurser for flere afdelinger ad gangen. Nøglepersonerne 

har været kliniske sygeplejespecialister og afdelings- og 

overlæger. Kursusdeltagerne har efterfølgende haft ansvaret for at 

uddanne læger og plejepersonale samt at implementere indsatsen 

lokalt i eget afsnit. Det har vist sig at være en vanskelig opgave for 

nøglepersonerne at løfte. 

Der er udviklet undervisningsmateriale til kursusforløbene. 

IMPLEMENTERING 

I forbindelse med implementeringen af den systematiske indsats i de 

enkelte afsnit har flere faktorer vist sig at have betydning. De væsentligste 

faktorer er: 

♦ ledelsesmæssig opbakning til motivering, uddannelse og kvalitetsudvikling 

♦ tværfaglig indsats fra læge- og plejepersonale 

♦ ressourcer til uddannelse 

♦ lokal tværfaglig implementeringsgruppe med ledelse og medarbejdere 

til at opfange og handle på behov og problemer i processen 

♦ lokal tilpasning af redskaberne til egen klinisk hverdag 

♦ understøttende tobakspolitik for personale, patienter og pårørende 

på hospitalet (4) 

♦ integrering af uddannelsen i introduktionen af nyansatte læger og 

plejepersonale.

Generelt har det været af betydning, at der har været nedsat en central 

evalueringsgruppe med tværfaglig repræsentation af ledelsen ved de 

kliniske afdelinger. Gruppen har haft til opgave at beskrive patientforløb, 

følge implementeringen samt etablere og evaluere en model 

for kvalitetsudvikling, som kan anvendes ved akkreditering. 

REFERENCER 

1 På vej mod god klinisk praksis for forebyggelsessamtaler. Alkohol, tobak, netværk. 

Bispebjerg Hospital, 1997. 

2 Forebyggelse på hospitalet. Statusrapport 1994-1997. Bispebjerg Hospital som modelhospital 

for det forebyggende sundhedsarbejde. Bispebjerg Hospital, 1998: 35-41, 67- 

77. 


2: 34-40. 

4 Kann A, Mundt K. Frisk luft over Bispebjerg Hospital - om arbejdet for et røgfrit miljø. 

Sygeplejersken 2000; 1: 39-43. 


115

116

kapitel 12 

Anbefalinger 

I DETTE KAPITEL præsenteres: 

♦ anbefalinger for det sundhedsfaglige personale i den kliniske afdeling 

♦ anbefalinger for rygestopinstruktører 

♦ særlige opgaver for rygestopinstruktører i den kliniske afdeling 

♦ særlige opgaver for rygestopinstruktører i den centrale enhed for ryge- 

ophør 

Ved implementering af anbefalingerne på sygehusene vil der være lokale 

forhold, som kan medføre en anderledes opgavefordeling, end 

den der fremgår af anbefalingerne. Selv om redaktionsgruppen vurderer, 

at den anbefalede opgavefordeling er den bedste, kan sygehusog 

afdelingsledelser, som fordeler ansvar og kompetence, vælge en anden. 

Etablering af en central enhed for rygeophør på sygehuset anbefales, 

idet de opgaver, som er henlagt hertil, ellers vanskeligt kan løses. 

Det vigtigste er, at opgaverne bliver løst i et tværfagligt samarbejde, så 

patienterne tydeligt oplever samtalen om rygevaner og hjælp til rygeophør 

som en integreret del af behandlingen forankret i den enkelte 

patients sundhedsproblem. 

ANBEFALINGER FOR DET SUNDHEDSFAGLIGE PERSONALE I 

DEN KLINISKE AFDELING 

(læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og sygehjælpere) 

Personalets opgaver overfor alle ambulante og indlagte patienter er 

at: 

1. Udspørge om rygevaner (se kap. 4 s. 41-43). Som minimum skal 

enhver patient kunne inddeles i: 

a. ryger 

b. lejlighedsvis ryger 

c. rygeophør fra dato ,eller 

d. aldrig-ryger. 


117


2. Registrere tobaksrelaterede sygdomme og symptomer, herunder 

registrere planlagte operationer og andre behandlinger, hvor rygning 

er af betydning for resultatet. 

3. Give kort information om tobak til alle patienter: 

a. opmuntre aldrig-rygere og eks-rygere til fortsat rygeabstinens 

b. give alle rygere kort information om tobaksforbrugets og rygeophørs 

betydning for sundhed og for den aktuelle sygdom, behandling 

og prognose. 

4. Udspørge alle rygere om deres overvejelser om rygeophør (kap. 4 

s. 45) for herved at kunne inddele rygerne i: 

a. rygere i før-overvejelsesstadiet (ingen aktuelle planer om rygeophør), 

b. rygere i overvejelsesstadiet (ambivalente rygere), og 

c. rygere i forberedelsesstadiet (ønsker rygeophør aktuelt). 

5. Vurdere alle rygere for tobaksafhængighed og risiko for abstinenser 

ved at gennemføre Fagerströms test (kap. 4 s. 44). Ordinere og følge 

nikotinsubstitutionsbehandling eller anden medicinsk behandling 

(kap. 5 s. 51-58) for patienter som 

♦ umiddelbart ønsker at holde op med at ryge 

♦ ønsker midlertidigt rygeophør for at nedsætte risikoen for 

komplikationer (fx inden en operation) 

♦ af forskellige grunde (fx narkose, intensivbehandling, eller 

“Røgfrit sygehus”) ikke er i stand til at ryge under indlæggelsen. 

6. Motivere rygere, som ikke har aktuelle planer om rygeophør 

(før-overvejelsesstadiet) ved at give en forebyggelsessamtale (kap. 8 

s. 84-86), hvor man 

♦ med udgangspunkt i patientens egen viden informerer om 

tobaksforbrugets og rygeophørs betydning for den aktuelle 

sygdom og sundhed i det hele taget 

♦ hjælper patienten med at opregne fordele og ulemper ved 

rygning 

♦ tilbyder relevant pjecemateriale eller andet rådgivningsmateriale 

♦ tilbyder at orientere om patientens muligheder for støtte til 

rygeophør.

7. Motivere rygere, som er ambivalente (overvejelsesstadiet) ved at 

give en forebyggelsessamtale (kap. 8 s. 86-88), hvor man 

♦ med udgangspunkt i patientens egen viden informerer om 

rygeophørs betydning for den aktuelle sygdom og sundhed 

i det hele taget 

♦ støtter patienten til afklaring af sin ambivalens ved anvendelse 

af balanceskema (kap. 8 s. 87) 

♦ orienterer om patientens muligheder for støtte i form af 

rådgivning og/eller farmakologisk behandling i forbindelse 

med rygeophør 

♦ udleverer relevant pjecemateriale eller andet rådgivningsmateriale. 

8. Støtte rygere, som ønsker rygeophør (forberedelsesstadiet) med at 

gennemføre dette ved at give en forebyggelsessamtale (kap. 8 s. 88- 

89), hvor man 

♦ med udgangspunkt i patientens egen viden informerer om nikotinabstinenser, 

psykiske, vanemæssige og sociale reaktioner 

ved rygeophør 

♦ informerer om de forskellige muligheder for støtte i form af 

rådgivning og/eller farmakologisk behandling i forbindelse 

med rygeophør og resultaterne heraf 

♦ giver patienten valgmulighed mellem at få støtte til rygeophør 

eller holde op med at ryge på egen hånd 

♦ henviser rygere, som ønsker støtte til rygeophør, til afdelingens 

rygestopinstruktør (eller evt. til sygehusets centrale enhed 

for rygeophør) 

♦ kan støtte de rygere, som ikke ønsker henvisning til rygestopinstruktør, 

i rygeophøret (kap. 8 s. 88-93) 

♦ udleverer rygestopguiden fra STOP. 

9. Dokumentere aktiviteterne under punkt 1-8 systematisk. 

10. Meddele den primære sundhedssektor patientens rygestatus og stadie 

i rygeophør, hvilken behandling og rådgivning, der er givet, 

samt den fremtidige behandlingsplan. 


119


ANBEFALINGER FOR RYGESTOPINSTRUKTØRER I DEN KLINI- 

SKE AFDELING OG DEN CENTRALE ENHED FOR RYGEOPHØR 

Rygestopinstruktørers opgaver i forhold til patienterne er at: 

1. Gennemføre struktureret rådgivning om rygeophør i et planlagt 

individuelt forløb eller i grupper (kap. 5 s. 47-51 og kap. 8 s. 88-93) 

I forberedelsen og gennemførelsen støtte patienten i at 

♦ erkende tidligere erfaringer ved rygestopforsøg – “hvad virkede, 

og hvad var svært” 

♦ erkende de situationer, hvor rygetrang eller vaner medfører 

risiko for tilbagefald, og finde måder at håndtere disse situationer 

på 

♦ inddrage familie og venner i rygeophøret 

♦ anerkende sit rygestop 

♦ planlægge hvordan risikoen for vægtstigning håndteres (kap. 5 

s. 50-51) 

♦ fastsætte stopdato. 

2. Gennemføre vurdering af fysisk afhængighed ved Fagerströms test 

(kap. 4 s. 44). 

3. Gennemføre CO-måling i udåndingsluft og evt. andre relevante 

undersøgelser i forhold til den aktuelle sygdom (fx lungefunktionsundersøgelse, 

EKG eller ankelblodtryksmåling) (kap. 5 s. 49). 

4. Tilbyde og administrere medicinsk behandling (efter lægeordination) 

i form af nikotinsubstitution eller bupropion (kap. 5 s. 51-58). 

5. Arrangere systematisk opfølgning ved 

♦ rygeophør 

♦ ved tilbagefald. 

6. Systematisk registrere rygeophør – aktiviteterne og resultaterne 

heraf. 

7. Meddele den primære sundhedssektor patientens rygestatus og stadie 

i rygeophør, hvilken behandling og rådgivning, der er givet, 

samt den fremtidige behandlingsplan.

SÆRLIGE OPGAVER FOR RYGESTOPINSTRUKTØRER I DEN 

KLINISKE AFDELING 

Opgaver i forhold til det øvrige sundhedsfaglige personale: 

1. Undervise og vejlede i teori og praktisk gennemførelse af identifikation, 

vurdering af nikotinafhængighed, brug af nikotinprodukter eller 

bupropion, forebyggelsessamtaler og rådgivning om rygeophør. 

2. Vedligeholde afdelingens kompetence eventuelt i samarbejde med 

en central enhed for rygeophør. 

3. Udvikle forebyggelsessamtaler om tobak og rygeophørsbehandlingen. 

4. Koordinere de enkelte afdelingers rygeophørsaktiviteter, herunder 

koordinere lokale aktiviteter med aktiviteter ved den centrale enhed 

for rygeophør. 

SÆRLIGE OPGAVER FOR RYGESTOPINSTRUKTØRER I DEN 

CENTRALE ENHED FOR RYGEOPHØR 

Den centrale enhed for rygeophør kan bestå af: 

♦ forebyggelseskonsulenter, som også har andre forebyggelsesopgaver 

end rygeophørsaktiviteter, eller 

♦ centralt ansatte rygestopinstruktører, der har rygeophørsaktiviteter 

for hele sygehuset som deres arbejdsområde, eller 

♦ et forum af rygestopinstruktører fra afdelingerne, eller 

♦ kombinationer heraf. 

Opgaver for den centrale enhed for rygeophør i forhold til sygehuset: 

1. Medvirke til at udarbejde forslag til sygehusets tobakspolitik og deltage 

i arbejdet med vedtagelse, implementering og fastholdelse heraf. 

2. Gennemføre medicinsk behandling og rådgivning om rygeophør 

for personalet. 

3. Sikre kvalitetsudvikling af rygeophørsaktiviteterne på sygehuset. 

4. Skabe et forum for erfaringsudveksling og faglig udvikling for sygehusets 

rygestopinstruktører – og for det øvrige personale. 

5. Deltage i den egentlige patientbehandling i det omfang som aftales 

med afdelingerne 

♦ i forbindelse med særlige rygeophørsaktiviteter (fx patientrådgivning 

i grupper) (se kap. 5 s. 47-51 og kap. 8 s. 88-93) 

♦ i forbindelse med påbegyndelse af nye tiltag (fx begynde anvendelse 

af bupropion som farmakologisk hjælpemiddel) 

(se kap. 5 s. 57-58) 


121


♦ ved behandling af patienter med særlige behov (se kap. 6). 

6. Sikre uddannelse af nye rygestopinstruktører. 

7. Opsamle og formidle viden om sygehusets rygeophørsaktiviteter 

og resultaterne heraf. 

8. Indsamle informationer om rygeophørsaktiviteter andetsteds (nationalt/internationalt) 

og indbygge erfaringer herfra i de lokale aktiviteter.

Bilag 1 

Undervisning for den samlede gruppe af 

tværfagligt sundhedspersonale i de kliniske 

afdelinger 

Målet er, at den samlede gruppe af tværfagligt sundhedspersonale opnår 

viden om rygeophørsprocessen, helbredsrisici ved tobaksforbrug, 

fordele ved rygeophør, nikotinafhængighed, medicinsk behandling 

og tilbud om rådgivning ved rygeophør. 

Undervisningen gennemføres over 1 ⁄2 dag. 

Program: 

11 ⁄2 time: Præsentation og kort om egne erfaringer på tobaksområdet. 

Dokumentation for betydning af indsats på tobaksområdet. 

Barrierer for samtale om tobak. 

Ændringsprocesser i personlig adfærd. 

Gennemgang af forebyggelsessamtalen om tobak. 

1 time: Helbredsrisici ved tobaksforbrug og helbredsfordele ved 

ophør. 

11 ⁄2 time: Nikotinabstinenser og medicinsk behandling. 

Tilbud om rådgivning om rygeophør. 

SUPPLERENDE UDDANNELSE AF PLEJEPERSONALET I DE 

KLINISKE AFDELINGER 

Formålet er at udvikle plejepersonalets kompetence til at gennemføre 

forebyggelsessamtaler om tobak ud fra teorier om ændringsprocesser 

i personlig adfærd og ved hjælp af elementer i kommunikation, som 

er virksomme ved kort intervention. 

Uddannelsen består af et undervisnings- og vejledningsforløb. 


123


Undervisning: 

Målet er, at plejepersonalet opnår forståelse for teorier om ændringsprocesser 

i personlig adfærd og elementer i kommunikation, som er 

virksomme ved kort intervention. 

Undervisningen gennemføres procesorienteret med udgangspunkt i 

personlige og faglige erfaringer. 

Program: 

11 ⁄2 dag: Undervisning og træning i brug af teorier om ændringsprocesser 

i personlig adfærd og elementer i kommunikation, 

som er virksomme ved kort intervention, som 

redskab ved forebyggelsessamtaler. 

Træning i forebyggelsessamtaler om tobak. 

Vejledning: 

Målet er, at plejepersonalet 

♦ får bearbejdet mulige personlige og faglige barrierer i relation til 

gennemførelse af forebyggelsessamtaler 

♦ kan identificere den enkelte patients stadie i rygeophørsprocessen 

♦ kan anvende teorier om ændringsprocesser i personlig adfærd og 

elementer i kommunikation, som er virksomme ved kort intervention, 

ved gennemførelse af forebyggelsessamtaler 

♦ kan time forebyggelsesindsatsen i forhold til patientens pleje- og 

behandlingsforløb. 

Vejledningen gennemføres indledningsvis som individuel direkte vejledning 

i relation til den enkelte sundhedspersons gennemførelse af 

forebyggelsessamtalerne. For at opnå erfaring med forskellige typer 

samtaler skal der gennemføres 8-10 samtaler med direkte vejledning. 

Efterfølgende foregår vejledningen i gruppe som indirekte vejledning. 

Gruppen mødes 1 time ugentlig over en periode på 8 uger. Herefter 

evalueres forløbet, og der tages stilling til yderligere behov for vejledning.

Ordforklaring 

Acetylkolin • transportstof i hjernen 

Anamnese • sygehistorie 

Apati • ufølsomhed, sløvhed 

Autonome nervesystem • fællesbetegnelse for de dele af nervesystemet, 

der ikke står under viljens indflydelse. Opdeles i det sympatiske 

og det parasympatiske nervesystem 

Cost-effectiveness • en sundhedsøkonomisk analysemodel, der giver 

svar på, hvordan man bruger de til rådighed værende midler bedst 

muligt 

Cochrane • et internationalt samarbejde i hvilket der udarbejdes systematiske, 

opdaterede oversigter over alle relevante videnskabelige 

undersøgelser af effekten af behandlinger, undersøgelser, forebyggelse 

og pleje i sundhedsvæsenet 

Dopamin • transportstof i centralnervesystemet 

Eksponere • udsætte for 

Ekstrapyramidale • symptomer udløst af specifikke nervebaner i 

centralnervesystemet, karakteriseret ved ændringer i muskeltonus og 

abnorme bevægelser 

Evidens • den bedst tilgængelige dokumenterede viden 

Insufficiens • utilstrækkelighed, indskrænket funktion 

Intervention • indgriben, planlagt handling 

Konsensus • skabe enighed om 

Korrelere • svare til, høre sammen med 

Kumulere • ophobe, samle 


125

Metaanalyser • en systematisk forskning i forskningsresultater, hvor 

man ved denne overordnede forskning uddrager en samlet konklusion 

Monitorere • følge systematisk gennem løbende målinger 

Parasympatiske nervesystem • den del af det autonome nervesystem, 

der fremmer “genopbygning” i organismen samt styrer almindelige 

funktioner som fx fordøjelse 

Perifer • ligger langt fra centrum, typisk på arme og ben 

Placenta • moderkage 

Plasmakoncentration • koncentrationen i blodvæsken 

Polycykliske kulbrinter • kemiske forbindelser, hvor kulstofmolekylerne 

danner en ringform 

Randomisere • inddele efter et tilfældighedsprincip 

Receptor • en, som optager noget 

Rekommandation • anbefaling 

Sedativ • sløvende 


Self-efficacy • tiltro til egen evne til at ændre adfærd 

Sidestrømsrøg • den røg, der afgives direkte fra glødezonen til omgivelserne 

og som derfor ikke inhaleres 

Signalstof • et stof, der formidler overgangen af nerveimpulser 

Sympatiske nervesystem • den del af det autonome nervesystem, der 

kan sætte organismen i “kampberedskab” 

Synapse • forbindelsesflade mellem to nerver 

Trimester • ca. tre måneder af et svangerskab 

Ulcus • kronisk sår (ulcera er flertalsformen)

Rygeophør på sygehus - Bispebjerg Hospital

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?