Årsskrift 1943 - Horslunde realskole

Horslunde Realskoles
Elevforening
Aarskrift
1943

Skoleminderc fra Verdenskrigsaarene
Af Ekspeditionssekretær i Justitsministeriet, cand.
jur. H. L. Thomsen,
Min Skolegang i Realskolen begyndte i hin hede Sommer i
1914, der er blevet berømt, men ikke for det gode. Eksamen fik
jeg i 1917, og hele min Skole tid i Realskolen kom
. ■ ' ■■
tf
altsaa til at ligge i Verdenskrigens Skygge.
Skoledrenge er selvfølgelig altid levende optaget af
de store Ting, der sker udenom dem, det ligger i
Drengesindet. Og de Samtaler, vi havde indbyrdes saa vel som
med Lærerne om Krigens skiftende Situationer, hører til
de Minder fra min Skoletid, der staar klarest for mig; en af
Lærerne havde den strategiske Stilling ført a jour ved Hjælp af
Nipsenaale paa et stort Landkort, og ved det Kort aflagde vi
hyppige Besøg.
Men ellers ,— bortset fra denne Optagethed af, hvad der sker
— maa man vel sige, at det
daglige Liv paa en Skole
præges mindre af Krig og
cand. jur. Hans Ludvig Thomsen
Dyrtid end Livet de fleste
andre Steder. Ganske vist
kunde vore Skolevinduer af
og til klirre under
Kanonskuddene fra
Østersøen, men Kanontorden
var ogsaa før 1914 en
velkendt Lyd for Lollikbørn,
og ganske vist var Tøj, Mad og Brændsel blevet dyrt, men hvad
vedkom det os paa Skolebænken? Dér vekslede Sprog med
Geografi og Matematik med Fysik i regelbunden Over-
1

ensstemmelse med Planen i vore kolorerede »Skoleskemaer«,
og som det altid havde været Tilfældet, og-Historiebøger
suppleres jo ikke, før Begivenhederne er blevet Historie. Mest
direkte ramte det os vel nok, at 5-Øres-Tingene steg og
efterhaanden blev til 16-Øres-Ting, uden at de blev større
derfor, men det var dog alligevel en ringe Ulempe. Maaske véd
den raa Nutid ikke, hvad 5-Øres-Ting var, men det var altsaa
dejlige Chokaladestykker med Creme, eller Frøer eller
Negerkys, soni blev købt hos Frk. Frederiksen i den lille Butik
mellem Skoleindkørselen og Jernbanen. Frk. Frederiksen var
egentlig to Damer, nemlig to Søstre, der hovedsagelig levede af
at sælge 5-Øres Ting til Realskolebørnene. Den ene Søster hed
Ellen og lød Navnet; hvad den anden hed er aldrig gaaet op for
mig, og det var i det hele lidt svært at holde dem ude fra
hinanden, skønt de vist ikke lignede hinanden Spor.
Hvad angaar Lærerpersonale, har Horslunde Realskole i
Tidens Løb vist været baade paa Bølgetoppen og i Bølgedalen.
I min Tid var det — i det væsentlige da — Bølgetop. Jeg vil
ikke skrive om Frk. Borella, vor charmerende og sikre
Fransklærerinde, eller om Hr. Damsager, den fine Pædagog,
aldrig har jeg set ham give en Lussing, og dog svigtede
Disciplinen aldrig i hans Timer. Heller ikke om Hr. Sigvard,
Niels Bukh-Disciplen, som fik lært selv mig n æ s t e n at
holde af Gymnastiktimerne. Jeg vil ikke skrive om disse, for de
har aldrig kunnet være i Tvivl om, at vi holdt af dem. Men lad
mig nævne en, som maaske ikke var saa sikker paa dette:
Skolebestyrer Lambek, og lad mig protestere mod den altfor
beskedne Vurdering af egne Læreregenskaber, som Hr.
Lambek selv fremkom med i Aarsskriftet for 2 Aar siden.
Berøringen med Hr. Lambeks Karakter og Personlighed har —
tror jeg — sat Præg for Livet paa de fleste af hans gamle
Elever, men han er maa-
2

ske ikke helt selv blevet klar derover, for det er karakteristisk,
hvad en af mine Kammerater sagde til mig i 1917 umiddelbart
efter vor Eksamen: »Det er først nu gaaet op for mig, hvad Hr.
Lambek betød for mig.« Saaledes gik det nok mange af os, at vi
først i den sidste Del af vor Skoletid eller bagefter blev helt
klare over vor Stilling til ham, og saa fik vi aldrig fortalt ham
det. Men Tak, Hr. Lambek, for de Aar, da jeg gik i Skole hos
Dem. Jeg mindes den Tid med Glæde, baade de hyggelige
Øjeblikke paa Bænken i Skolegaarden, naar Feim-Minutters-
Piben var i fuld Damp, og De med et lunt Blik under Kasketten
hørte paa al vor Snak, og ogsaa Timerne og de sjældne
Øjeblikke, naar vi fik Dem overtalt til at fortælle lidt om
Henry George.
Lad mig ogsaa nævne Frk. Møller, den søde, ivrige og altid
oplagte, som saa tidlig maatte dø. Kan 1 huske, naar hun læste
Verdenshistorie op af store Værker for at gøre det hele mere
levende? Eller naar hun arrangerede Valghandling, og vi
drillede hende med, at Kvinder ikke burde have Valgret. Og
kan vi nogensinde glemme hendes evige Trusel om »snart at
blive alvorlig vred« — og at hun aldrig blev det?
Alle de glade Minder fra Timer og Legeplads har vel mest
Interesse for mig selv og muligvis lidt for mine
Klassekammerater; men da maaske ogsaa de læser dette, lad
mig saa alligevel fremdrage et Par Træk.
Der var dengang en Snebold havde knust en Rude, og vi alle
blev lukket ude i Kulden, indtil den skyldige meldte sig. Vi
stillede op i Demonstration og for^ langte i Kor vore
Brændselspenge tilbage, for naar vi ikke maatte være i Varmen
.... ikke sandt? Jeg kan aldrig mindes dette uden at beundre mig
selv for min Frimodighed, at jeg var med i det Kor, for paa
Grund af en Friplads var netop Brændselspengene mit eneste
Bidrag til Skolens Økonomi. Hele Proble-
3

met blev dog ikke stillet paa Spidsen, for Rudeknuseren meldte
sig snart frivilligt.
Eller dengang »Rimersgaard« brændte, og vi alle — hele
Eksamensholdet — kom omtrent en Time for sent i Skole og
maatte sidde' over. Hvor var Hr. Lam-bek vred. Han skød
Gnister midt i den engelske Poesi, og jeg kom til at smile. Saa
blev han endnu vredere, og de, der kom allersenest, fik slet ikke
Lov at komme ind til Timen, skønt denne Forholdsregel næppe
kunde gavne deres Engelskkundskaber. Naa, vi fik da Eksamen
alle alligevel, skønt en af mine Kammerater vitterligt aldrig fik
lært at udtale »the«, men kaldte det en Mellemting mellem »le«
og »lø«.
I 1916 gik jeg »til Præst« hos Pastor Fensmark, som paa
Skolen var vor myndige Religionslærer. Vi var en 4—5
Kammerater, som fulgtes til og fra Præ-stegaarden og i den Tid
holdt sammen i tykt og tyndt. Pastor Fensmark var meget
gavmild med Frugt fra den store Præstegaardshave, og engang i
et Frikvarter blev et Pæretræ rystet til Benefice for
»Læsebørnene«. Else Nielsen, som havde en Spencerkjole paa,
havde netop faaet fyldt godt op indenfor 1 Kjolebrystet med
Frugt til senere Fortæring, da Pastoren, der vel ikke lagde
Mærke til, at den spæde Pigebarm svulmede mere, end den
plejede, rakte en Haandfuld Pærer hen til hende med Ordene:
»Du faar vist slet ikke noget, Else, vil du ikke have disse her?«
»Jo, Tak,« sagde Else og rødmede ikke. Senere kom
Konflrmationsdagen; da var Else saa uskyldig at se til som
nogen; hun stod lige over for mig paa Kirkegulvet, saa jeg
kunde se, at hun havde Taarer-i sine søde Øjne. Udenfor Kirken
vekslede jeg Lykønskningskort med Alexander, husker jeg; det
er ham, der nu er Elevforeningens initiativrige Formand.
Lad mig saa slutte med at sende en Hilsen til mine gamle
Klassekammerater. Til Ellen og Marie
4

Louise — Grethe er jo død — og til alle mine Drengevenner. Er
det ikke underligt, at vi er blevet saa gamle, at vi i Aar kunde
have holdt 25 Aars Jubilæum? Vi sidder spredt vidt omkring og
gemmer paa vore gamle Skoleminder. Engang imellem tager vi
dem frem. Lidt blegede af Tiden er de blevet, ogsaa lidt
vemodige, og fremmede finder dem ikke altid saa morsomme,
som vi selv gør det; men lad os alligevel vedblive at bevare
dem.
Elever i Realsko'ens IV Klasse 1911

Jeg havde den Glæde at gaa paa Korslunde Realskole fra
1917 til 1920, da jeg tog min Eksamen og kort efter rejste
til Amerika paa Besøg i et
Aar hos min Søster. Minder
fra Skoletiden fremfører jeg
ikke her, men vil fortælle
Læserne i korte Træk om min
anden Tur til Amerika i 1939.
Ruten gik over Esbjerg,
Harwich, London,
Southampton, Cherbourg i
Frankrig til New York.
Gennem 27 af Amerikas
Elisabeth Christiansen
forenede Stater, en kort Tur
over Grænsen til Republikken
Mexico, langs Stillehavets Kyst omtrent til Canadas Grænse,
hvorefter det atter gik hjemefter tværs over Amerikas Continent
med Ophold bl. a. i Chicago, Washington, D. C. og New
York over Atlanterhavet til Le Havre og Paris gennem Belgien
og Tyskland til Danmark.
Jeg rejste med »Bumletog« og Lyntog, med »Par-keston«
over Nordsøen og Verdens hurtigste og største Skibe over
Atlanterhavet. Jeg kørte med Londons Busser, New York og
Chicagos Højbaner, som gaar højt oppe i Luften, hævet over
Gadernes voldsomme Trafik og med New Yorks
Undergrundsbaner, der farer af Sted som et Lyn under New
Yorks Skyskrabere og Hudsonfloden. — Med store Rutebiler
kørte jeg fra Kyst til Kyst i Amerika. Jeg fløj over Staten
Kansas og kørte med Strudse i Californien. Jeg prøvede
Metroen i Paris og Tysklands Schnellzug for til
6

allersidst at »bumle« fra Nykøbing til Sakskøbing.
I London saa jeg Parlamentsbygningen, Westmin-ster Abbey,
Buckingham Palace, St. Pauls Cathedra-len, Tower of London,
hvor de pragtfulde Kronjuveler opbevares. Jeg var paa en dejlig
Biltur ud til Windsor, hvor jeg saa Slottet og Kirken. Fra
London rejste jeg til Southampton, hvor Verdens hurtigste Skib
»Queen Mary«, Indehaveren af Atlanterhavets blaa Baand, laa
parat til at føre os over Atlanterhavet paa 4 1/2 Døgn. Man kan
daarligt nok gøre sig Begreb om, hvor stort saadan et Skib er.
Jeg skal blot nævne, at det er paa over 81 Tusinde Tons. Dets
Længde er 311 Meter, der er Plads til et Par Tusind Passagerer,
og det har 1100 Mands Besætning. Det var en Oplevelse at
rejse med dette pragtfulde Skib.
Da vi en tidlig Morgen nærmede os New York var jeg første
Mand paa Dækket. Jeg vilde se Indsejlingen til New York, hvor
Frihedsgudinden, Statue of Liberty, bød os velkommen.
I New York tilbragte jeg en Ugestid og var flere Gange paa
den store Verdensudstilling. 62 Nationer deltog i Udstillingen,
og de Attraktioner, der blev budt Publikum overgik alt, hvad
der hidtil er set.
Danmarks Pavillonen søgte jeg først og fremmest. Dens
Facade var opført af Glas, og der kom rigeligt Dagslys ind i
Bygningen i Modsætning til de fleste andre Bygninger, hvor
der brugtes kunstigt Lys. Derfor blev det danske Hus ogsaa
kaldt Dagslysets Pavillon. Paa Udstillingen havde jeg en Dag
den store Oplevelse at se og høre Amerikas »first lady« Mrs.
Roosevelt tale paa et stort Møde.
I New York var jeg til Tops i den 72-Etager høje Skyskraber
Rockefeller Center, som jeg vil kalde en By i Byen, for om
Dagen opholder der sig 125,000 Mennesker i denne Bygning. I
Bygningen findes Verdens største Biografteater med
Siddeplads til 6200
7

Personer. Jeg tilbragte et Par Timer i dette pragtfulde Teater.
Fra New York gik Turen til Chicago, som det vai 1 mig en
stor Glæde at gense, eftersom jeg opholdt mig her i længere
Tid i 1920. Fra Chicago rejste jeg vestpaa til Iowa og Kansas
og videre gennem Oklahoma, Texas, New Mexico, Arizona til
California.
Et helt Døgn kørte vi gennem Ørkenen. Landet laa som store
Snedriver saa langt Øjet kunde se. Ingen Træer, ingen Buske,
kun Kaktus og Juccaer i Tusindvis. I New Mexico oplevede jeg
en frygtelig Ørkensandstorm. Det støvflne, brune Ørkensand
kom som en Taage og formørkede alt. Selv Solen kunde ikke
skinne igennem. Det blev mørkt som i den mørkeste Nat.
Gadebelysningen blev tændt, men intet formaaede at lyse op. I
El Centro i Syd-Californien, hvor jeg opholdt mig et Par Dage,
blev 7 Aars Varmerekord slaaet netop i de Dage jeg var der.
Termometret viste 48 1 /« ° Celcius. Tro mig, det var varmt. —
Med Los Angeles som Maal nærmede vi os Stillehavets Kyst
og der var ingen Grænser for, hvad der fandtes af dejlige
Frugter. Mægtige Daddelpalme-plantager, Vindruemarker og
Appelsinlunde saa man overalt, ligeledes Figen, Abrikos- og
Ferskentræer. I Los Angeles opholdt jeg mig en halv Snes
Dage og var paa Tur i den skønne By hver Dag — ogsaa til
Hollywood, hvor jeg saa «Borte med Blæsten« blive filmet.
Langsomt gled vi forbi alle de pragtfulde Hjem, hvor
»Stjernerne« bor.
Fra Los Angeles kørte vi 752 km langs Stillehavets Kyst til
San Francisko. I San Francisko var der ogsaa
Verdensudstilling. Den var ikke saa stor som i Neiw York, men
til Gengæld smukkere. Klippehuset og Besøget i Kineserbyen,
hvor der bor 28,000 Kinesere, glemmer jeg aldrig. Fra San F.
kørte vi over Golden Gorte Broen videre til Kæmpetræernes
Rige.
8

Vi kørte en hel Dag i disse vidunderlige Skove. Nogle af
Kæmpetræerne er 2500 Aar gi. og har en Diameter paa 10—12
m. Jeg havde Billet til Seattle, men desværre ikke Tid til at
rejse dertil. Havde jeg haft Tid, havde jeg ogsaa standset i
Yellowstone Park, som jeg besøgte i 1920. Det er et Sted, man
altid længes tilbage til. De varme Kilder, Geyserne,
Dyndvulkanerne, Bjerglandskaberne og de vilde Bjørne glemmer
jeg aldrig.
Atter kom jeg til Chicago, og efter nogle Dages Forløb rejste
jeg til Washington D. C, hvor jeg havde den store Oplevelse at
aflægge Besøg i baade det hvide Hus og Capetoliet. Jeg
opholdt mig 15 Minutter i det hvide Hus og fik Lejlighed til at
se Præsident Roosevelts Saloner, Bibliotek og Billiardværel-se.
Der er 114 Værelser og 8 Badeværelser, i det hvide Hus.
En Eftermiddag var jeg paa en Biltur til Mt. Ver-no, hvor
Amerikas første Piæsident boede for 150 Aar siden. I New
York turede jeg atter rundt et Par Dage, før jeg rejste med
»Normandie«, Verdens største Skib, til Le Havre. Det blev
»Normandie«s sidste Rejse til Europa. Krigen udbrød, og det
prægtige Skib kom aldrig til dets Fædreland mere, og nu er det
brændt og ligger ved Hudsonflodens Bred siom alle Tiders
største Skibsvrag.
Vi havde en herlig Tur over Atlanten. Golfstrømmen var lidt
varm. Fra Le Havre rejste jeg til Paris, hvor jeg opholdt mig et
Par Dage og var paa flere dejlige Rundture, bl. a. til Versailles.
Fra Paris rejste jeg gennem Nordfrankrig, Belgien og
Tyskland til Danmark.
Og taknemlig var jeg, fordi jeg naaede hjem, inden
den frygtelige Verdenskrig udbrød — kun nogle faa
Dage efter.
ELISABETH CHRISTIANSEN.
Lærerinde, Kalø Skole,
Saxkjøbing.
9

Skoleminder 1915-1919
Som tidligere Elev paa Horslunde Realskole og som
Formand for vor Elevforening synes jeg, at Tiden nu er inde,
hvor jeg maa fortælle lidt fra Aarene,
der svandt. Jeg tilbragte
Tiden paa Skolen i Aarene
1915—19,
Ver den skrigs aarene. Jeg
traadte ind ad Dørene i 5. Klasse d.
18. August 1915, efter at Fader og
jeg havde aftalt med Skolens Bestyrer,,
Hr. Lambek, d. 17., Dagen i
Forvejen, om at komme paa Skole.
Det var altsaa i ellevte Time, at jeg
tog Beslutningen og har aldrig nogensinde
fortrudt det. Jeg havde
gaaet 6 Aar i Nøbbet Kommuneskole
og havde altid næret en vis
Betænkelighed ved Eleverne fra
den højere Skole i Horslunde. Der
gik paa det Tidspunkt nogle store
A, Ferdinandsen
Drenge og Piger paa Skolen, som vi Børn fra Kommuneskolen
altid var bange for, i Særdeleshed Drengene. Krigen var altid i
Gang, naar Realskolebørnenes Vogne viste sig, og jeg husker,
at der ofte skete et eller andet de Dage. Engang blev et stort
Stykke moden Havre nedlagt ved Slagsmaal og saadan kunde
nævnes mere. Jeg fik da saavel som andre, der holdt sit Indtog
paa Skolen, min Daab under Vandposten og derefter Rideturen
paa Tjørnehækken til Jernbanen; og saa var Ouverturen givet til
4 Aars Læsetid paa Skolen. Ja, den Tid glemmer jeg aldrig.
Den har, tror jeg at kunne sige, aldrig været en skønnere Tid for
mig, endskønt man i den voksne Alder og Ægteskabet har
mange smukke Minder. De Elever og det Lærerpersonale man
har færdes imellem glemmer jeg aldrig, i Særdeleshed
Eleverne, og det var ogsaa min store Glæde, da vi fik startet vor
Elevforening i 1939, til yder-
10

ligere Styrkelse af Minder fra Skole- og Barndomstiden i
Korslunde, om jeg saa maa kalde det. Det har været et Arbejde
at faa den startet, men til Gengæld en af de største Glæder for
mig saavel som for andre, at det blev til Virkelighed med den.
Det var ogsaa mærkeligt, at der skulde gaa saa mange Aar,
inden vi kunde tage os sammen og danne den. Det er mit
Ønske, at den vil leve videre, naar vore Dage er talte. Men lidt
væk fra Foreningen og til Skoletiden,
— Jeg gjorde min Indtræden i 5. Klasse med 3 Sprog og
Matematik. Det var en haard Kost at komme fra Kommuneskole
til et saadant Bord. En af de første, jeg lagde Mærke til, var vor
Klasselærerinde, Frk. Elisabeth Nielsen. Ja, hun var flink og
dygtig, men paa den Tid bleven ældre. »Et Blyant«, som
hun sagde, havde hun altid i Haanden og prikkede os ofte med
den. Ja, hun hamrede os igennem Fransken. Vi skulde lære det,
og det var svært, saa maat-te vi op og staa ved Katederet, og det
kunde ofte vare længe, før vi forlod det. Vor Historielærerinde
var Frk. Julie Møller, som forstod at gøre os meget interesseret i
Faget, og hendes Hund, Onkas, glemmes ikke. Den stod gerne
og kiggede paa Trappegangen, naar den ventede sin Ejerinde op
til den lille Lejlighed oven paa Skolen. Disse to Lærerinder er nu
begge væk, men glemmes ikke. De nulevende skal man vel vare
sig for at udtale sig om, men jeg kan saa vel som andre bevidne,
at Skolen har og har haft meget dygtige Lærere, som vi Elever
er stolte af, og vi kan ikke undervurdere deres Indsats; og
mange Drenge og Piger, der sidder rundt i Stillinger i det ganske
Land, udgaaet fra Horslunde Realskole, har en Tak til vor
gamle Skole at bringe. Det var en drøj Tid, men en interessant
Tid, og der blev arbejdet. Dengang blev der kørt med Tog,
Jumbe, Gig og Cykle. Det samme gør sig gældende nu for de,
Elever, der kører langvejs fra. Jeg havde den Glæde at faa
Tilbud paa at køre med Hansa, Anna og Ella, alle fra min Egn.
Vi havde mange fornøjelige Timer sammen, som aldrig
glemmes, og der blev regnet Stykker og der blev læst og der
blev udspurgt om det ene og det andet. Vi hjalp hinanden saa
godt vi kunde. Vi var enige. Der var Sammenhold, indtil
Eksamen rykkede frem og vi skulde i Ilden ved det grønne
Bord. Jeg mindes vore Botanisereture til Pederstrup
11

og Vesterborg Sø med Lærer Sigvard, som nu er i Sydamerika.
Han var en munter Lærer og hans Gymnastik fra Ollerup satte
sit Præg paa os. Ja, mange Lærere kan nævnes. Bestyrer
Hyllemose erindres ligeledes. Viceskoleinspektør Magnus
Rasmussen. Hans klare og bestemte Maade at undervise paa.
En maa ikke glemmes, det er afdøde Lærer Hollesen, der døde
af spansk Syge i 1918. Vi var mange Elever, der havde den
fæle Sygdom. Jeg maatte lægge mig den 5. December, men
naaede at komme op og følge Lærer Hollesens Baare 4. Juledag
til Banen. Han er jordet paa Ødis Bramdrup Kirkegaard ved
den gamle Grænse. — Aarene gik. Eksamen kom i 1919. Det
var store Dage; den 9. Juli fik man sit Bevis. Eksamen var
overstaaet. Den 12. Juli begyndte-jeg som Jernbaneelev paa
Korslunde Station, fastansat, kun 3 Dages Sommerferie. Det
var ikke meget, men Fader havde aftalt med Postmester Støjholm,
at jeg nu skulde begynde, og saa var det Alvor. — Den
Tid, der kom, blev noget andet for mig," men det var en stor
Glæde, da jeg efter flere Aars Forløb kiggede ind paa vor
gamle Skole og traf Lærer P. Ravn, nu Hindholm Kost- og
Realskole, og fik en god Samtale i Stand om Oprettelsen af en
Elevforening. Det siger jeg Dem Tak for, Lærer Ravn, og" Tak
til de mange Elever, der sluttede op om Foreningens Dannelse.
A. FERDINANDSEN,
Trafikassistent,
Saxkjøbing.
B.
Noter
Elevforeningen holdt sin aarlige Generalforsamling paa Realskolen den
20. September Kl. 16,00. Nyvalgt blev Frk. Elly Sunke, Havreballegaard,
Svinsbjerg, i Stedet for Sagfører E. Hovmand, Nakskov, og Bogholder O.
Ørvad, Nakskov, i Stedet for Fru Lærer K. Ravn, Hindholm Kost- og
Realskole, Fuglebjerg.
■ Efter Generalforsamlingen samledes Mødedeltagerne i Reventlowparken,
hvor Skolen holdt sin aarlige Skolefest, hvor ca. 700
Deltagere var mødt og Skolekomedien blev opført af Skolens nuværende
Elever.
Derefter var der Dans til Kl. 1.
Festen blev meget vellykket. Elevforeningen havde faaet Lov at afholde
amerikansk Lotteri, hvilket gav et pænt Overskud til Foreningen.
12

IV og III Realklasses Elever 1942 sammen med Bestyrer S, Hirshals og Lærer P. Ravn
Ved Aarsskiftet var paa Skolen 130 Elever.
Skolen havde den Glæde, at den største Eksamen blev taget i Aar af
Eleven Knud Ejler Eriksen. Svinsbjerg. idet Eriksen fik 117 Points med 2
Sprog.
Elevforeningen har i Aar foræret Skolen 3 Billeder af Skolens tidligere
Bestyrere, Kelter Wesenberg, C. Lambek og K. Dam..
Billederne blev med Tak modtaget af Bestyrer S. Hirshals, og er bleven
ophængt i Hallen.
L/fietteLsets aa. nue OiCedLem-ntee i J9U2:
Forlod Fødselsaar
Skolen og Dato
1923 18 /5 1909 Proprietær Gunnar Bruun Clausen, Orehave-gaard,
Horslunde.
1913 Proprietær Svend Coulthard, Skredtorpegaard.
Onsevig.
1916 26 /3 1900 Proprietær Poul Henrik Bøgvad Theil, Kathri-nesminde,
Urne pr. Svinsbjerg.
1915 1/6 1900 Fru Anna Elva Klinke, f. Rudolph, Klinkeskov-gaard,
Kragenæs.
1922 25 /5 190'7 Lærer Hans Claudius Larsen, Vindeby Skovskole, Onsevig.
13

Forlod Fødselsaat
Skolen og Dato
1914 10 /2 1900 Landmand Folmer Johannes Rasmussen, Pileskovgaard,
Nakskov.
8
1936 /5 1920 Lærer Erik Knudsen, Ollerup Gymnastikhøjskole,
Ollerup.
1905 Handelsgartner Hans Jacob Højer Samuelsen,
Horslunde.
1938 17/6 1923 Kommis Povl Pilt Rasmussen, Ørslykke Brugsforening.
1919 21 /7 1904 Frk. Asta Johanne Krogh, Sophiehøj pr. Rødby.
1922 18/2 1909 Disponent Oscar Willbæk Christiansen, Ref'sha-levej, Maribo.
21
1937 /5 1923 Landmand Frands Ivan Nordlund Thage, Kastager.
1935 16 /2 1921 Frk. Eli Agnethe
Thage, Kastager.
Tiltraadt Fødselsaar
Skolen og Dato
18 /8 42 27 /a 1915 Lærer Johannes Hansen, Horslunde Realskole.
Forlod Skolen
18 /8 42 Hr. Lærer P. Ravn og Fru Lærer K.
Ravn, ny Adresse: Hindholm Kost- og
Realskole, Fuglebjerg.
Fra 1 /i2 42 er Lærerinde Frk. J. Henriksen fraflyttet Skolen, idet hun har
overtaget Frk Harriets Skole i Maribo. Ved Realskolen er antaget Frk.
Ragnhild Dam, Vigsnæs, som Vikar.
Sidste Aar tog følgende Præliminæreksamen paa Skolen:
Elly Baadesgaard, 89 2 /s....................................... 2 Sprog.
Lisi Dyssegaard. IO4V3 ..................................... 2 —
Knud Ejler Eriksen, 117 ....................................... 2 —
Esther Jensen, 91.................................................. 2 —
Lizzi Jønck, 106 2 /s ............................................. 3 —
Tove Olsen, 103.................................................. 2 —
Peter Pedersen, HrøVs .......................................... 2 —
Thorkild Rasmussen, 74 2 /3 ............................... 2 —
Elevr i 4.Realklasse, der dimmiteres i 1943 :
født
2 /5 1925 Poul Jensen, Nøbbølle, Horslunde.
6 /11 1926 Henning Poulsen, Haraldsminde, Horslunde.
21 /3 1927 Henrik P'rier Jensen, Utterslev, Kastager.
14

født
20 /2 1927 Ingemann Knudsen, Torrig.
22 /5 1927 Palle Pilegaard, Torrig.
27 l9 1927 Peter Christiansen, Mindebo, Nakskov.
5 /io 1927 Birgit Christiansen, Nøbbet, Svinsfojerg.
2 /4 1927 Birthe Hyllemose, Gæstlykkegaard, Svinsfojerg.
24 /-2 1927 Jytte Søegaard, Birket, Torrig.
13 /7 1927 Kristen Rudolph, Tjørneby Hedegaard, Onsevig.
8 /1o 1926 Edel Blach, Horslunde.
15 /1 1927 Else Rasmussen, Gadetoftegaard, Birket, Torrig.
21 /4 1928 Inge Marcussen, Horslunde.
23 /33 1927 Agnethe Frederiksen, Kastager.
Almindelig Forberelseseksamen
blev i Aaret 1907 taget af:
født
8 /2 1892 Kaj Alstrup ............................................................... 3 Sprog
27 I8 1892 Marie Krebs ........................................................... do.
7 l1 1892 Johanne Marie Madsen ............................................ 2 Sprog
23 /8 1890 Albert Kristian Olsen ................................................ do.
25 1 8 1893 Henrik August Skotte ............................................... do,
31 /8 1899 Magnus Poul Wedderkopp ................................... da
1908
21 /11 1891 Werner von Eyben ................................................... 3 Sprog
12 /11 1891 Jens Peter Hjalmar Jensen......................................... 2 Sprog
2 /2 1893 Marie Elisabeth Momme ........................................ 3 Sprog
6 /4 1891 Lars Dyrhoft Nygaard.............................................. 2 Sprog
26 /1 1892 Erik Wegge Olsen................................................... do.
9/1 1893 Aage Mortensen Skude ........................................... do.
1909
4/10 1893 Gudrun Alstrup ........................................................ 3 Sprog
12 /12 1893 Frederik Oscar Jensen................................................. 2 Sprog
6 /4 1892 Peder Kristian Mortensen ........................................ do.
29 /9 1893 Jens Peder Michael Nielsen ..................................... do.
20/ 8 1893 Kristine Marie Nygaard ........................................... do.
18 /3 1893 Harald Arthur Rasmussen....................................... do.
7 /9 1892 Jens August Valdemar Jensen Skaaning.... do.
4 /io 1893 Agnes Dorthea Kathrine Sthryn .......................... 3 Sprog
1910
19/2 1894 Johan Korff Andersen........................................... . 2 Sprog
26 /2 1894 Mejer Antonsen do.
24 /8 1893 Ingeborg Amalie Petersen, Egebjerg ......................... 3 Sprog
15

so /e 2S /1C
3 °/4
2
°/l ,
20/
31 /5
født
1893 9/7 Johanne Eleonora Engelstoft ......................... 3 Sprog
1894 ½ Johann Georg Hulderich v. Eyben...................... do.
1893 20/9 Hedvig Ginderup ........................................... do.
1894 10/2 Hans Albert Knudssn .................................... do.
1895 1/3 Poul Momme .................................................. do.
1894 1/5 Laurits Bernhard Petersen................................. 2 Sprog
1894 29/10Anton Rasmussen .......................................... do.
1893 21/6 Hansa Juliane Jacobine Climentia Theil------ 3 Sprog
1911
1896 30/4 Gunnar Alstrup ............................................... 3 Sprog
1895 20/10Jørgine Ole Valdemar Heje ........................... do.
1894 20/5 Ane Marie Elisa Larsen................................... do.
1895 31/5 Jens Peter Sigvardt Rasmussen ....................... 2 Sprog
1893 26/6 Vilhelm Stryhn Rasmusaan ........................... do.
»Kloge Ellen«. Dilettanter 1941
16

Ved Indvielseshøjtdligheden paa Horslunde
Realskole 30. Oktober 1941
Melodi: Se ud vort Flag.
Det gamle mødes med det ny-derude i Verden, hvor
Aarene rulle, og Livet forsvinder, som Blomster i
Mulde, men atter gror i Vaardagens Gry.
Det gamle mødes med det ny
i Slægternes Viden, i Arbejdets Snilde;
der findes saa mangen en ældgammel Kilde,
hvorhen det nye ofte maa ty.
Det gamle mødes med det ny — vort elskede Land med
de bugnende Sletter og aarvaagen Ungdom bestandig
forjætter, at gamle Danmark endnu har Ry.
Det gamle mødes med det ny i Hjemmenes lune og
kvidrende Rede, hvor staalsatte Viljer de unge skal
lede til kækt at sejre, aldrig at fly.
Det gamle mødes med det ny, mens Minderne stiger
og fylder vor Skole og hvisker saa stille: lær altid at
stole paa Barnesind, som her søger Ly.
Det gamle mødes med det ny dybt inde i Hjertet, hvor
Livsflammen brænder og skærmes af Guds de
velsignende Hænder. til alt er nyt bag Evighedssky.