vejledning om hiv (human immundefekt virus) og hepatitis b og c virus

Ved smitte fra ubehandlet mor til barn er smitterisiko i forbindelse med graviditet og
fødsel gennemsnitligt 25%, afhængig af virusmængden i kvindens blod, og hvorvidt
immunsystemet er intakt. Endelig har fødselsmåden betydning (dvs. om kvinden
føder vaginalt eller ved kejsersnit), i hvert fald når virusmængden er høj.
På trods af at HIV godt kan overleve uden for kroppen, udgør dette ikke en
smitterisiko. Dette gælder fx efterladte, brugte kanyler, hvor blodet er koaguleret.
1.1.3 Sygdomsforløb
2-4 uger efter infektionen udvikler ca. halvdelen af de smittede en febril episode af
1-2 ugers varighed. Der kan være en række ledsagesymptomer som hududslæt,
slimhindesår, serøs meningitis samt en række andre organmanifestationer. Man bør
altid være opmærksom på akut HIV-infektion hos voksne, der præsenterer sig med
en lidt længerevarende, akut, febril sygdom uden anden oplagt årsag.
Efter denne episode bliver infektionen asymptomatisk. Patienten får igen sympto-
mer, når immundefekten begynder at sætte ind. Det sker gennemsnitlig efter 5-8 år,
men med stor spredning.
Denne næste fase kan præsentere sig snigende med vægttab, diarre og træthed.
Alternativt kan symptomer fra de enkelte opportunistiske infektioner og cancere
være debut symptom. Dette stadie af sygdommen kaldes Acquired Immuno
Deficiency Syndrome, AIDS, og uden behandling af selve HIV infektionen dør
patienten inden for 1-2 år. Selv ved behandling er der i dette stadie risiko for
følgetilstande. De enkelte AIDS definerende sygdomme fremgår af bilag 3 og er alle
karakteriseret ved nærmest eksklusivt at forekomme hos patienter med svært nedsat
cellulær immunitet.
1.1.4 Diagnostik af HIV
HIV-infektion diagnosticeres sædvanligvis ved påvisning af antistoffer. På næsten
alle laboratorier undersøges i kombination for både HIV-1 og HIV-2 antistoffer og
antigen. Dette gør, at perioden fra smitte til testen bliver positiv - den såkaldte vindu-
esperiode - bliver kortere. Kombinationstesten vil i 98% af tilfældene være positiv
efter en måned. Anvendes kun antistof-test kan der gå 2 måneder fra smitte til testen
er positiv.
HIV-kviktest er en test til kvalitativ påvisning af HIV (1 og 2) antistoffer, som kan
anvendes, hvis man ønsker et hurtigt testresultat. Prøven er valid 2 mdr. efter eks-
position.
Med anvendelsen af kombinationstesten eller HIV RNA test kan evt. smitte påvises
cirka 4 uger efter eksposition.
Re-testning anbefales generelt ikke. Personer med oplagt risiko og/eller symptomer
på akut HIV, som får negativt svar, bør dog re-testes, hvis prøven er taget inden for
en måned efter eksposition.
Falsk positive resultater er generelt sjældne, men ved positivt testresultat er det altid
nødvendigt med en konfirmatorisk undersøgelse, der bekræfter antistoffundet
med en mere sikker metode. Det er ligeledes altid ved positivt testresultat
nødvendigt med en ny blodprøve for at sikre sig mod prøveforbytning. I specielle
Vejledning om HIV (human immundefekt virus), hepatitis B og C virus 8