Klik her - Fonden for Entreprenørskab

Gymnasium:
Tec
Lyngby Tekniske Gymnasium
Innovationskraft og entreprenørskab i Region Hovedstaden
Handleplan for innovation i gymnasiet
Specificering af handleplanens mål og delmål
ønsket om, at Gymnasieskolen i al almindelighed og vores egen i særdeleshed fortsat har behov for
kreativ fornyelse, hvis vi lærere, vores studenter og landet fortsat skal være i innovativ vækst, der kan
matche fremtidens konkurrencekrav, som er den grundlæggende forudsætning for at vi kan leve som
vi ønsker.
Det vil kræve et brud med nogle grundlæggende traditioner i den nuværende gymnasieskole. Gymnasieskolen
vægter stadig den grundlæggende fagtradition og eksamenskultur. Det er der mange styrker
i, men det bliver alt for styrende for skolens daglige arbejde/samarbejde omkring læringsmål, arbejdsformer
og ikke mindst samspillet mellem fagene. Det påvirker elevernes strategier for at lære,
deres arbejdsmoral og deres (manglende) begejstring for at gå i skole. Eleverne bliver til objekter,
som lærerne skal arbejde hårdt for at få tilpasset til den regelbundne skoles disciplin.
Målbart – målet skal være målbart.
Først og fremmest er det nødvendigt, at undervisningen faktisk giver plads til bearbejdning af subjektive
erfaringer, som er knyttet til forskellige lokale meningssammenhænge. Sådanne erfaringer passer
ikke på forhånd ind i de givne fag og vidensformer i uddannelsessystemet. Faglig undervisning af den
slags, som uddannelsessystemet grundlæggende bygger på, kan tværtimod øge mængden af løsrevet
viden, som ikke medvirker til at skabe sammenhæng og mening for den enkelte, og som dermed ikke
bidrager til at øge deltagernes selvbestemmelse og myndighed.
Når læring opfattes som en lukket proces, hænger dette blandt andet sammen med, at kvalifikationer
(eller kompetencer) opfattes som ting, som eleverne skal have tilført. Kompetencer betragtes som objektive,
ydre egenskaber, og som noget, der kan måles og vejes og omsættes i talstørrelser. Til denne
opfattelse af kvalifikationer svarer en opfattelse af kvalificering og læring, som er additiv, tilpasningsorienteret
eller reproduktiv proces. Læreprocessen udvikler ikke noget nyt, men tilfører eleverne
nogle forud givne standardiserede arbejdsegenskaber eller en given viden.
Accept/ansvarlig initiativtager og koordinator.
Troels R. Olsen
Søren Lundsgaard
Frederik

Innovationskraft og entreprenørskab i Region Hovedstaden
Gymnasium: Borupgaard Gymnasium
Handleplan for innovation i gymnasiet
Specificering af handleplanens mål og delmål
Vision: Innovation og kaospiloteri skal gøres til den røde tråd i AT og styrke elevernes innovationskraft.
Mål1: Deltage i ministeriets forsøg med innovation i AT med start i 18 april 2012 og afsluttet
med et forløb for flere 2.g klasser skoleåret 2012-2013
Mål2: Oprette en AT-faggruppe bestående af ca. 38 lærere, der skal tilrettelægge og undervise
på det 3-årige AT forløb. Hvor 1/3 af AT-timerne rettes med progression i forhold til
de innovative kompetencer (kreativitet, samarbejdskompetence, formidlingskompetence og
navigationskompetence) og varetages af klassens gennemgående AT-lærer. Resten af timerne
varetages af forskellige faglærere og inviterede oplægsholdere udefra.
Mål3: Kompetenceudvikling for AT-faggruppen som procesledere.
Mål4: Det treårige forløb skal indeholde mindst et AT-forløb, der skal skabe værdi for en
ekstern part og mindst et tværgående forløb
Målbart – målet skal være målbart.
Eleverne skal gøre rede for den proces, de har været igennem efter alle AT-forløb i deres
studierapport, der så kommer til at virke som en slags portfolio over elevens AT-arbejde og
en afspejling af de tilegnede innovative og andre processuelle kompetencer.
Accept/ansvarlig initiativtager og koordinator. Skolens AT-udvalg i samarbejde med
ledelsen
Realistiske mål – er målet realiserbart inden for de givne rammer?
Målet er realiserbart, men det tager tid at implementere de nævnte forandringer af det 3årige
AT forløb.
Tid – hvornår er slutmålet indfriet?
Skoleåret 2014-2015

Hvordan?
Sommer 2012: Handleplan skal høres i MIO, skoleråd og teams
Sommer 2012: Der skal findes 12 AT lærere til 1.g’ere (2012-2013)
Efterår 2012: Efteruddannelse af AT-lærere rettet mod overordnet planlægning det 3-årige
forløb for årgang 2012
Sommer 2013: Årsprøve for 2.g’ere (årgang 2011) i forbindelse med forsøg om innovation
i AT.
Sommer 2013: Der skal findes yderligere 12 AT lærere til 1.g’ere (årgang 2013)
Efterår 2013: Efteruddannelse af AT-lærere rettet mod overordnet planlægning det 3-årige
forløb for årgang 2013
Sommer 2014: Der skal findes yderligere de sidste 12 AT lærere til 1.g’ere (årgang 2014)
Efterår 2014: Efteruddannelse af AT-lærere rettet mod overordnet planlægning det 3-årige
forløb for årgang 2014
Efterår 2014: Ansøgning om dispensation hos ministeriet vedrørende eksamensordning for
AT-eksamen årgang 2012

Gymnasium:
Innovationskraft og entreprenørskab i Region Hovedstaden
Handleplan for innovation i gymnasiet
Handelsgymnasiet i Ballerup (HiB), CPH WEST
Rektor Dorthe Jensen Lundqvist (DJL)
Specificering af handleplanens mål og delmål:
Vision: Udvikle innovative og entreprenante unge via en innovativ læringskultur
med innovative lærere og ledere
Mål: At iværksætte en række initiativer, der understøtter visionen om at skabe en
innovativ læringskultur
Delmål:
1) Det innovative rum skal understøtte udviklingen af en innovativ læringskultur.
Innovativ pædagogik afprøves i alle klasser og alle fag i det innovative rum – dels
via en fast struktur for undervisning i rummet.
2) Det lokale erhvervsliv inddrages yderligere i samarbejdet i Ballerup Innovative
Gymnasium; der indgås aftaler med repræsentanter for virksomheder i Rotary-regi
om at fungere som sparringspartnere, vejledere og coaches i forhold til klasser og
forløb
3) Kommunen og folkeskolen: Vi kører endnu et forløb med innovationsagenter på
Hedegårdsskolen i Ballerup – med en 8. klasse, hvor innovationslærer samt innovationselever
på HiB underviser folkeskoleelever i innovative processer. Vi indleder
samarbejde med Ballerup Kommune samt 1-2 folkeskoler om at køre et tilsvarende
projekt om Kommunikationsagenter – med fokus på innovativ læring i forhold
til sprog, kultur og kommunikation.
4) Tværgående events: Der planlægges innovationsdage og (skole)miljødage –
hvor målet er større elev- og lærerinvolvering.
5) Innovativ progression: Vi vil opstille en plan for innovativ læring fra 1.g-3.g.
Dette gøres delvist via et forsøg/projekt indenfor de humanistiske fag, hvortil der
søges midler.
6) Studentervæksthus på Baltorpvej: Målet er at skabe et grønt iværksætterhus,
”Drivhuset” på Baltorpvej for iværksætterspirer fra hhx, htx, stx og hg i Ballerup,
så vi kan skabe en optimal kobling fra den innovative læring i undervisningen til
en virkeliggørelse af elevernes egne idéer i reelle produkter og virksomheder. Målet
er at inddrage Ballerup Kommune samt lokale virksomheder i processen. Der
søges projektmidler samt kommunal støtte til projektet.
7) Mødekultur: Målet er at gøre afdelingsmøder, teammøder og evt. elevrådsmøder
lidt sjovere, lidt mere effektive og lidt mere dynamiske via innovative in-puts

samt processer undervejs i møderne.
8) Kompetenceudvikling: Fortsat kompetenceudvikling af lærerne indenfor innovativ
didaktik via interne kurser og møder. Fælles pædagogisk dag om ”entreprenørskab
i eget fag” i april – på Tap E – også for at understøtte delmål 1) samt skabe
en fælles referenceramme i forhold til innovativ undervisning.
Målbart – målet skal være målbart.
Ad 1) Der laves planer for gennemførelse af undervisning for alle klasser/fag i Det
innovative Rum samt evalueres med elever og lærere om udbyttet af undervisningen
i rummet.
Ad 2) Der indgås specifikke aftaler mellem virksomhedsrepræsentanterne fra Rotary
og underviserne på hhx og htx (BIG). Aftaler formuleres i oversigt/plan.
Ad 3) Innovationsagenter gennemføres foråret 2012 – og evalueres mellem undervisere
og elever. Kommunikationsagenter startes op fra efteråret 2012 – med
mindst én folkeskoleklasse
Ad 4) Der gennemføres både innovationsdag for alle klasser på HiB i skoleåret
2012-13 og der gennemføres en grøn miljødag i august 2012 fælles for hhx og hg.
Elevrådene inddrages i begge events – og der evalueres efterfølgende.
Ad 5) Projektet om innovativ didaktik i de humanistiske fag skal munde ud i en
innovativ progressionsplan over 3 år, fra 1.g-3.g. Succes er betinget af at mindst
ét team deltager med en klasse og at de deltagende lærere laver forsøg i klassen.
Ad 6) Succes måles på, at der nedsættes en styregruppe, der tager kontakt til
kommunen, der nedsættes en arbejdsgruppe, der formulerer mål med projektet
samt aktiviteter og handlinger. Derudover at der søges midler – og tages konkrete
initiativer til iværksættelse af Drivhuset. Sidst men ikke mindst måles der på, om
Drivhuset kan tiltrække iværksætterspirer, der ønsker at benytte sig af de faciliteter
og vejledningstimer, Drivhuset byder på.
Ad 7) Der sættes mindst ét innovativt punkt på dagsorden for alle møder.
Ad 8) Der måles på, om pæd. kursusdag for alle lærere om ”entreprenørskab i eget
fag” gennemføres i april og at mindst 90% af lærerne deltager. Succes er betinget
af, at lærerne generelt oplever, at dagen giver dem kompetencer til at tænke innovativ
didaktik ind i egen undervisning.
Accept/ansvarlig initiativtager og koordinator.
Ad 1) Ledelsen på HiB samt teamkoordinatorer

Ad 2) Ledelsen på HiB, htx TEC + Borupgaard – samt Søren Slotsaa fra Rotary
Ad 3) Ledelsen, Janne Schwaner fra Ballerup Kommune samt underviser Morten
Grubert
Ad 4) Ledelsen samt arrangements- og koordinationsudvalg (nedsættes)
Ad 5) Ledelsen samt udviklingskoordinator Lars Jensen
Ad 6) Ledelsen/styregruppen samt konsulent Søren Andersen og arbejdsgruppen
(lærere fra hhx, htx, stx og hg)
Ad 7) Ledelsen, teamkoordinatorer og elevrådsrepræsentant
Ad 8) Ledelsen
Rektor Dorthe Jensen Lundqvist har præsenteret strategi for implementering af
innovation og iværksætteri på HiB – herunder handleplan for innovation – for lærerne
samt direktøren ved afdelingsmøde medio februar 2012, hvor der blev tilkendegivet
tilslutning til planer og aktiviteter – og en række koordinatorer og lærere
er allerede involveret i planlægning af aktiviteter og projekter. Derudover har
Dorthe præsenteret enkelte delmål ved chefgruppemøde – samt sendt en ppt over
den samlede strategi + handleplan. Vi antager derfor, at der er accept og tilslutning
i organisationen af mål og handleplan.
Realistiske mål – er målet realiserbart inden for de givne rammer?
Delmål 1), 4), 5), 7) og 8) er realiserbare indenfor de givne rammer.
Delmål 2) er betinget af, at vi får en tilbagemelding fra Søren Slotsaa fra Rotary om virksomheder,
der vil og kan indgå i projektet/samarbejdet.
Delmål 3) er direkte realiserbart i forhold til innovationsagenter. I forhold til kommunikationsagenter
er det imidlertid betinget af, at kommunen/Janne Scvhwaner kan finde undervisere
på folkeskolerne i løbet af foråret, så der kan etableres et samarbejde med opstart til
august 2012.
Delmål 7) er betinget af midler fra fonde + kommune samt aktiv deltagelse fra virksomheder
Tid – hvornår er slutmålet indfriet?
Ad 1) Juni 2013
Ad 2) Ultimo 2013

Ad 3) Juni 2012 + juni 2013
Ad 4) Juni 2013
Ad 5) Juni 2015
Ad 6) Ultimo 2014
Ad 7) Juni 2012 + juni 2013
Ad 8) Juni 2012
Hvordan?
Strategi fra ledelsen for innovation (rektor DJL)
Møder med innovationskoordinator og udviklingskoordinator om planer og aktiviteter
(rektor DJL + vicerektor PD) – alle delmål
Møde og aftaler med iværksætterkonsulent samt lærere, ad 6)
Kontakt til samarbejdsskoler/gymnasier – og fastlæggelse af fælles mål, fx ad 2),
3), 6)
Præsentation af enkelte mål i chefgruppen (rektor DJL), fx ad 6)
Møde med erhvervs- og udviklingschef for Ballerup Kommune, ad 6)
Præsentation for lærerne af strategi og handleplan
Indgåelse af aftaler om kompetenceudvikling med Fonden for entreprenørskab/Michael
Thing – ad 8)
Søge midler hos RH, Fonden for entreprenørskab samt kommunen, ad 5) + 6)

Gymnasium:
CPH WEST Ishøj
Innovationskraft og entreprenørskab i Region Hovedstaden
Handleplan for innovation i gymnasiet
Specificering af handleplanens mål og delmål
Alle elever skal i løbet af deres gymnasietid have deltaget i en camp
Mindst to lærermøder pr skoleår skal indeholde innovative elementer og arbejdsmetoder
Hhx arbejder sammen med 4 andre gymnasier fra regionen videre med mange af tankerne
fra projektet, nu under navnet: ”Kundskabsklassen”, en klasse, hvor der eksperimenteres
med gymnasiestrukturen. Her er følgende på tegnebrættet pt.: opbrud i skema, større kontakt
med omverdenen, flere tværfaglige projektforløb, coach/goal-setting for eleverne, større
anvendelse af innovativ pædagogik.
Stx arbejder med at skabe kontakt og samarbejde med skolens omverden:
Samarbejde med Arken
Samarbejde med lokale folkeskoler, hvor gymnasieelever underviser folkeskoleelever.
Eleverne skal lære at idéudvikle i forbindelse med SRP og AT/SO
Lærernes kompetencer i innovativ pædagogik skal udvikles
Skolens Inspiratorium skal anvendes og udvikles.
Bevægelse og læring indtænkes i større grad i undervisningen og fagene som en understøttende
funktion til den innovative pædagogik.
Elevrådet opfordres til at benytte innovative processværktøjer ved fremtidige problemløsninger
og inddrages i planlægning af camps/events.
Målbart – målet skal være målbart.
Alle elever skal i løbet af deres gymnasietid have deltaget i en camp
Mindst to lærermøder pr skoleår skal indeholde innovative elementer og arbejdsmetoder
Kundskabsklassen: På klassens og lærernes skemaer og fagenes studieplaner skal det kunne
ses, at her arbejdes med at implementere nye undervisningsprincipper og ny organisering
af undervisningen.
Der skal være et samarbejdsprojekt i skoleåret 2012-12 med 1.g-klasser med museet Arken.

Elever fra CPH WEST, stx skal mindst én gang om året undervise folkeskoleelever
Eleverne skal i skoleåret 2012-13 idéudvikle i forbindelse med SRP og AT/SO
Alle lærere skal kunne facilitere en innovativ proces senest 2014
Skolens Inspiratorium skal bookes af forskellige lærere i forskellige fag
I løbet af 2012 skal flere lærere have kendskab til hvordan bevægelse kan bruge til at
fremme indlæring og understøtte en innovativ pædagogik.
Elevrådet har anvendt idegenererings-værktøjer på seminarer eller møder.
Accept/ansvarlig initiativtager og koordinator.
Trine Ladekarl Nellemann, Suzanne Strange, Camilla Ralkov
Realistiske mål – er målet realiserbart inden for de givne rammer?
Ja
Tid – hvornår er slutmålet indfriet?
2015
Hvordan?
Skolens ledere skal i samarbejde med afdelingernes teamkoordinatorer sikre, at alle klasser
på et tidspunkt i løbet af deres 3 gymnasieår prøver camp-modellen af. Det kan være i et
større eller mindre forløb, internt i huset, med ekstern opdragsgiver eller på tværs af skolens
gymnasieafdelinger.
På de møder, hvor der er punkter, hvor det giver god mening at anvende værktøjer fra den
innovative pædagogik eller værktøjer til anderledes mødeformer, anvendes det. Ledere og
koordinatorer holder hinanden oppe på dette. Det skal indgå naturligt.
Arbejdsgruppe bestående af 6 hhx-lærere er nedsat og vil arbejde intensivt frem mod august
2012 på at klargøre skolestart for kundskabsklassen. De udvikler og deltager i netværksmøder,
ligesom de også deltager i studieture til skoler, der er langt fremme på disse
områder (Malmø, Oslo og London). Ledelsen deltager også i denne udvikling med netværk
og studietur. Gruppen fortsætter det tætte samarbejde om en hhx-klasse med opstart aug.
2012 og arbejdet er tænkt som en slags frontløber for fremtidige måder at køre et gymnasium
på.
Stx-afdelingen starter fra april et samarbejde med Arken både mht. fastholdelse og mht. at
integrere og forstå æstetisk læring og visuelle kompetencer. Både KIE-model og den kreative
platforms arbejdsprocesser er tænkt ind i projektet.
Undervisning af folkeskoleelever stx. Stx-afdelingen viderefører det samarbejde med bl.a.

Vibeholmskolen og andre skoler i nærområdet, som blev sat i gang med et af projekterne i
innovationsprojektet. Målet er, at der hvert år er samarbejdsprojekter med mindst én af de
omkringliggende folkeskoler, hvor gymnasieelever underviser 9.klasseelever.
Skolens ledere tager i starten af skoleåret 2012-13 initiativ til at nedsætte arbejdsgruppe på
tværs af de tre gymnasie-afdelinger med det formål at lave drejebøger for, hvordan idégenerering
kan anvendes i SRP i første omgang, AT/SO i anden omgang. Det afprøves efterfølgende
på hver afdeling når SRP-forløbet opstartes dér.
Hvordan løses dette?? ”Alle lærere skal kunne facilitere en innovativ proces senest 2014”
Videndeling kolleger imellem skal sprede den gode historie om, hvordan Inspiratoriet kan
bruges. Videndelingen foregår via skolens månedlige elektroniske nyhedsbrev, hvor lærere,
der har haft et godt forløb i Inspiratoriet skriver om det. Det kan også ske via solens Emailgrupper,
hvis det er et fagfagligt forløb.
Skolen deltager i VOFF-projekt (konkret en forskningscirkel) om sammenhængen mellem
bevægelse og læring. I løbet af foråret 2012 udpeges lille gruppe lærere, som klædes på til
at kunne afprøve dette i deres klasser i et intensivt forløb i forbindelse med skolestart 2012.
Forløbet evalueres efterfølgende og resultaterne bringes tilbage forskningscirklen og netværkets
samlede erfaringsindsamling anvendes efterfølgende på CPH West.
En håndfuld elever har fået en mini-innovations-facilitator uddannelse i forbindelse med
innovations-ferniseringen. Disse værktøjer skal anvendes i det fremtidige elevrådsarbejde, i
første omgang i forbindelse med et brugerdrevent projekt med alle skolens 2.g’ere, der
kommer igennem en camp med titlen ”PIMP din skole”, som handler om udsmykning af skolen.
Efterfølgende inddrages skolens elever i selve udførelsen.

Gymnasium:
Innovationskraft og entreprenørskab i Region Hovedstaden
Handleplan for innovation i gymnasiet
Erhvervsskolen Nordsjælland – HTX Hillerød / HHX og HTX Helsingør
Specificering af handleplanens mål og delmål
1: Vi vil hvert år gennemføre et innovationsprojekt for vores 1. års HTX og HHX elever på
grundforløbet. Projektet skal inddrage en ekstern samarbejdspartner og det er desuden et
mål at produkterne af elevernes arbejde kan skabe værdi for den eksterne samarbejdspartner
og / eller lokalsamfundet.
2: Vi vil fortsætte arbejdet med at udvikle vores mødekultur med inddragelse af innovationsfremmende
elementer. Det er et delmål at mødeindkaldelser i fremtiden primært sker
ved anvendelse af særligt udviklede mødeindkaldelser og programmer.
3: Vi vil etablere et innovationsrum på skolen i Helsingør og undersøge muligheden for at
gøre det sammen på skolen i Hillerød – Hvis det er tilfældet vil der også blive opbygget et
innovationsrum i Hillerød.
4: Vi vil hvert år holde et internet inspirationskursus for nyansatte undervisere i hvordan
man kan inddrage innovation og entreprenørskab i undervisningen.
Målbart – målet skal være målbart.
1: Det vil fremgå af årsplaner og undervisningsbeskrivelser at projektet er planlagt og gennemført.
2: Det er målet at der ved 75% af alle mødeindkaldelser anvendes de skemaer der udvikles
til formålet og det er målet at der ved 50 % af møderne anvendes innovative metoder til at
nå resultater. Dette kan verificeres af dagsordner.
3: Der etableret et innovationsrum til brug for elever fra HTX / HHX Helsingør. Desuden skal
det undersøges om der er mulighed for at etablere et tilsvarende lokale på HTX i Hillerød
som hvis det er muligt skal stå klar samme dato. Rummet skal være indrettet så det inspirerer
til innovativt arbejde og kan anvendes til produktion af prototyper mm.
4: Interne mails med mødeindkaldelse, kursusprogram og deltagerliste vil dokumentere at
målet er nået.
Accept/ansvarlig initiativtager og koordinator.
Vibeke T. Johnsen, Gisela Tolstoy, Janne Mikkonen, Niels Rohlin Madsen

Realistiske mål – er målet realiserbart inden for de givne rammer?
Det er vores opfattelse at alle målene er realistiske. Eneste mål der endnu ikke skabt helt
sikkerhed for er målet om et innovationsrum på HTX Hillerød
Etablering af innovationsrum kræver et budget der endnu ikke er på plads, men der foreligger
en foreløbig plan virker realistisk inden for den nuværende økonomiske ramme.
Tid – hvornår er slutmålet indfriet?
1: Målet om et innovationsforløb på grundforløbet hvert år kan indfries første gang efteråret
2012
2: 31/12- 2012
3: Senest 31/12 2013
4: Første kursus afholdt senest uge 41 2012
Hvordan?
1: Projektet er udviklet under vores andet pilotforløb, så konceptet ligger klar og kan i princippet
anvendes i sin nuværende form. Dog er det planen, at de ansvarlige undervisere afholder
planlægningsmøder og at de medio august har færdigudviklet årets plan og har aftaler
på plads med årets eksterne samarbejdspartner.
2: De undervisere og ledere der har arbejdet med at udvikle skolens mødekultur holder møder
i foråret 2012 for at få præciseret planerne for mødeindkaldelse og mødeskabeloner
rettet til. Disse planer bekræftes af ledelsen og fremlægges på lærermøder for endelig vedtagelse.
3: Der nedsættes en mindre gruppe der laver planer for innovationsrummenes indretning og
arbejdet igangsættes med hjælp fra skolens pedelfunktion og elever fra skolens EUD afdeling.
Der laves et budget for nødvendige indkøb som godkendes af ledelsen og indkøbes.
4: Ambassadøren for innovationsprojektet laver en plan for kurset og gennemfører kurset i
samarbejde med andre interne undervisere.

Innovationskraft og entreprenørskab i Region Hovedstaden
Gymnasium: Gammel Hellerup Gymnasium
Handleplan for innovation i gymnasiet
Specificering af handleplanens mål og delmål
Vision:
Vores vision er at skabe en innovativ og bæredygtig skole.
Strategiske mål:
Med udgangspunkt i visionen skal der arbejdes med følgende mål:
• Ledelse og stabsfunktioner skal arbejde ud fra innovative principper.
o Innovation skal tydeligt fremgå af Strategi 2012 – 16, foråret 2012
o Alle større møder skal inddrage innovativ mødeledelse, med start foråret 2012
o Implementering af indretning af arealet oven på den kommende Miljøhal ud fra resultaterne af
gennemførte innovationsforløb, efteråret 2012
• Der skal konstant være en gruppe på min. 10-20 lærere, der løbende arbejder med at udvikle og anvende
innovative arbejdsmetoder tæt integreret med faglige projekter.
o Udpegelse af 1 – 2 innovationskoordinatorer, foråret 2012
o Etablering og konsolidering af Schæffergruppen som innovationskonsulenter, september 2012
o Kompetenceudvikling af innovationskoordinatorer
o Kompetenceudvikling inden for innovation af lærere, efteråret 2012
o Etablering af nyindrettet lokale til innovation samt fagene idræt og drama, primo 2013
o Anvendelse af arealet oven på Miljøhallen til innovationsaktiviteter, start ultimo 2012
o Indgåelse af tættere samarbejdsaftaler med virksomheder og grundskoler i nærområdet, skoleåret
2012-13
• Eleverne skal lære at arbejde innovativt med faglige projekter som led i udvikling af deres studiekompetence.
o Oprettelse og udbud af studieretning med innovation, 2013
o Innovation skal indgå i mindst ét AT-forløb i løbet af uddannelsen, start 2012-13
o Den årlige klimadag skal være et innovationsprojekt – både mht. planlægning, afholdelse og efterarbejde,
med start foråret 2012
Målbart – målet skal være målbart.
Opnåelse af de fastsatte mål vurderes ud fra, om følgende resultater opnås:
- Etablering af særligt lokale og areal oven på Miljøhal
- Forankring i den samlede lærergruppen ved
o Etablering af egentlige lærerfunktioner som innovationskoordinatorer og -konsulenter
o Gennemførelse af fortløbende kompetenceudvikling inden for feltet
o Skabelse af bred accept i organisationen af prioriteringen af innovation
- Etablering af formaliserede elevaktiviteter

o Oprettelse af studieretning med innovation
o Hver elev deltager i mindst ét AT-forløb
- Etablering af eksterne partnerskaber
Accept/ansvarlig initiativtager og koordinator.
Rektor Jørgen Rasmussen/kommende koordinatorer, mødeledere, TI, MI, AK, SH
Realistiske mål – er målet realiserbart inden for de givne rammer?
Ja. De formulerede mål og elementer i handlingsplanen bygger på erfaringerne fra skolens forsøgsprojekter
med innovationsundervisning (pilotforløb og innovationsforsøg), og der lægges en særlig indsats i at skabe en
bred accept i organisationen af skolens fortsatte høje prioritering af innovation.
GHG lægger vægt på, at styrkelsen af innovation sker i tæt samspil med skolens faglige indsats og dermed
bidrager til at opfylde gymnasielovens formål.
Tid – hvornår er slutmålet indfriet?
Ovenfor er anført tidspunkter for indfrielse af de konkrete strategiske mål. Derudover indarbejdes innovation
i skolens strategi for årene 2012 – 2016, og i sammenhæng hermed fastsættes tidspunkter for opnåelse af
målene for styrkelse af innovation i denne periode. Der planlægges ikke med slutmål som sådan, men med en
løbende udvikling af skolens innovationskraft.
Hvordan?
Når det store gymnasieprojekt slutter foråret 2012, skal der i direkte forlængelse udpeges 1 – 2 koordinatorer,
som løbende kompetenceudvikles.
De fysiske lokaler etableres i samarbejde mellem lærere og ledelse.
Der afholdes et Schæffermøde hvert år, og Schæffergruppen arbejder videre som konsulenter for innovationsarbejdet.
Koordinatorerne etablerer og konsoliderer i samarbejde med ledelsen partnerskaber med eksterne, hvis bæredygtighed
sikres gennem gensidigt udbytte af aftalerne.
De etablerede fysiske rammer for innovation og innovationsundervisning anvendes i undervisningen og af
eleverne.
AT-forløb for alle og Studieretning for særligt interesserede/disponerede elever udvikles og oprettes af teamlærere,
koordinatorer m.fl.

Gymnasium:
Gefion Gymnasium, www.gefion-gym.dk
Innovationskraft og entreprenørskab i Region Hovedstaden
Handleplan for innovation i gymnasiet
Specificering af handleplanens mål og delmål
Skolens mål ligger inden for tre fokusområder:
1. Innovation af undervisning
a. Alle i 1. og 2. g skal afprøve innovation i en læreproces
b. Lærerne skal blive bevidste om egne muligheder for innovativ undervisning
c. Lærernes rolle skal bevæges i retning af konsulentens og coachens
2. Innovation af mødekultur
a. Klare mødeformål og klar mødestruktur
b. Alle PR-møder skal indeholde interaktion og deltagerinvolvering
3. Udvikling af skolens værktøjskasse til innovation
a. Etablering af rammer, der fremmer innovativ tænkning i og innovative resultater af lærernes
planlægning og gennemførelse af undervisningen
b. At skabe hul og plads i dagligdagen til innovative tiltag
Målbart – målet skal være målbart.
Opfyldelsen af de angivne mål vurderes ud fra følgende kriterier:
1. Innovation af undervisning
a. Deltagelse af alle 1. og 2. g elever i innovationsdag, foråret 2012
b. Gennemførelse af GRUS med alle teams, hvor ledelsen sættes fokus på innovativ undervisning,
gennemføres skoleåret 2011-12
c. Udvikling og gennemførelse af kompetenceudviklingsprogram for lærerne, processen vil være
tilbagevendende
2. Innovation af mødekultur
a. Alle teammøder navngives, gennemføres senest november 2012
b. Fra maj 2012 gennemføres PR-møderne konsekvent interaktivt og involverende
3. Udvikling af skolens værktøjskasse til innovation
a. De fysiske rammer for undervisningen justeres inden udgangen af skoleåret 2012-13
b. Der igangsættes pilotforsøg med brud på det ’normale’ skema, inden udgangen af skoleåret
2012 - 13
Accept/ansvarlig initiativtager og koordinator.
Rektor Birgitte Vedersø og ledelsesgruppen i samarbejde med en innovationsgruppe bestående af lærere og
elever, teamlærere, PR-formandskab og SU

Realistiske mål – er målet realiserbart inden for de givne rammer?
Gefion Gymnasium har i projektperioden haft særligt fokus på fornyelse af lærersamarbejdet, intern kommunikation
og afviklingen af møder (struktur, form, dokumentation), og handlingsplanen ligger i umiddelbar
forlængelse af erfaringerne fra dette arbejde.
Det er en bevidst prioritering fra ledelsens side, at styrkelsen af innovation sker bredt og samtidigt i organisationen.
Tid – hvornår er slutmålet indfriet?
Det fremgår af ovenstående, at handlingsplanen for indeværende rækker frem til og med skoleåret 2012-13.
Herefter vurderes indsats og effekt, og der tages stilling til det videre arbejde med styrkelse af skolens innovationskraft.
Hvordan?
Handlingsplanen ligger i umiddelbar forlængelse af Innogym, og arbejdet fortsætter i foråret 2012.
1. Innovation af undervisning
a. Etablering af innovationsgruppe med deltagelse af lærere og elever
b. Gennemførelse af innovationsdag for elever og lærere i 1. og 2. g. Ud fra erfaringerne vurderes,
hvorvidt innovationsdagen gøres tilbagevendende.
c. Formulering af ledelsens prioritering af innovativ undervisning og udtrykt i de pågående gruppeudviklingssamtaler
med lærerteamene
d. I regi af SU (ad hoc arbejdsgrupper mv.) udvikles relevante elementer i lærernes tilbagevendende
kompetenceudvikling og disse gennemføres
2. Innovation af mødekultur
a. Alle lærerteams arbejder som led i opfølgningen på GRUS med at klargøre formål og struktur
for deres møder. Alle møder navngives, således at mødets specifikke formål fremgår (fx fra
”klassemøde” til ”studierejsemøde”).
b. PR-formandskabet formulerer procedurer for mødeafholdelsen, så deltagerne involveres aktivt
i proces og beslutninger ved alle møder. Dette kan understøttes af fx rotation af ansvaret for
mødeafviklingen blandt lærerne.
3. Udvikling af skolens værktøjskasse til innovation
c. Skolens arkitektoniske muligheder afdækkes og de fysiske rammer justeres
d. De skemamæssige barrierer for innovativ undervisning analyseres, og ledelsen igangsætter pilotforsøg
med nedbrydning af disse barrierer

Gymnasium:
Gladsaxe Gymnasium
Buddinge Hovedgade 81
2860 Søborg
Telefon: 39 56 31 62
E-mail: Post@gladgym.dk
Innovationskraft og entreprenørskab i Region Hovedstaden
Handleplan for innovation i gymnasiet
Specificering af handleplanens mål og delmål
Vision
Visionen for arbejdet med innovation på Gladsaxe Gymnasium er at skabe et innovativt og kreativt
læringsmiljø.
Generelt om skolens mål for innovationsarbejdet
På Gladsaxe Gymnasium arbejder vi med en definition af innovationsbegrebet, som består af to ben. Det
ene ben består af interne tiltag inden for innovationsledelse og organisering samt innovativ pædagogik.
Det andet ben består af eksterne tiltag, hvor vi arbejder med at udforme konkrete undervisningsforløb i
samarbejde med uddannelsesinstitutioner, organisationer og virksomheder.
Allerede nu er der en række innovative initiativer i gang. Specificeringen af handleplanens mål behand-
ler derfor både, hvordan de iværksætte initiativer videreføres samt hvilke nye initiativer, der skal sættes
i gang de kommende år. Handleplanen indgår som et delelement af skolens strategi for 2012-16.
1. Nye møde- og organiseringsformer
På Gladsaxe Gymnasium anvender vi en række forskellige innovative møde- og organiseringsformer. En
del af disse mødeformer er implementeret som et led skolens deltagelse i projekt Attraktive Arbejds-
pladser, der er støttet af Gymnasieskolernes Lærerforening. Med erfaringerne fra de nye mødeformer,
ønsker vi fortsat at udvikle nye mødeformer, der bidrager til at afvikle møder med et højt engagement.
Dette ønsker vi at implementere i såvel permanente udvalg som ad hoc arbejdsgrupper på alle niveauer
i organisationen. Det gælder eksempelvis i PR (Pædagogisk Råd), PAU (Pædagogisk arbejdsudvalg), SU
(Samarbejdsudvalget), Elevdialogforum, Elevrådsmøder, teams omkring de enkelte klasser, pædagogiske
udviklingsgrupper mv.
Ved ledelse af stormøder med mange deltagere, som eksempelvis PR-møder, hvor ledelsen og 98 lærere

deltager, kan det være en udfordring at sikre, at den store mængde af kompetencer der er tilstede, bli-
ver mobiliseret. Derfor har vi løbende eksperimenteret med mindre summegrupper undervejs og min-
dre grupper med 20-25 deltagere, hvor punkter på dagens dagsorden diskuteres på nye og anderledes
måder. I de kommende år ønsker vi fortsat at udvikle nye metoder til afholdelsen af stormøder.
Ved møder i mindre fora, er der ligeledes blevet eksperimenteret med forskellige roller ved møderne og
metoder til effektiv mødeledelse. Dette har dog været begrænset til få af skolens udvalg og arbejds-
grupper. Målet med det fremtidige arbejde med innovative mødeformer er derfor at sikre en udbredel-
se af dette til alle skolens udvalg, arbejdsgrupper og teams.
Det er håbet, at afprøvningen af de innovative mødeformer kan være med til at give lærerne inspiration
til at afprøve innovative organiseringsformer i undervisningen. Ambitionen er således at skabe en styr-
ket bevidsthed om mødekultur i hele organisationen.
2. Videndeling og planlægning
På Gladsaxe Gymnasium ønsker vi at iværksætte innovative tiltag, der kan være med til at forbedre vi-
dendelingen mellem lærerne. Alle lærere har særlige kompetencer, men i praksis kan vi blive bedre til at
kommunikere og gøre brug af hinandens erfaringer. I nogle faggrupper har man systematiseret den vi-
den, som de enkelte lærere ligger inde med, ved at optimere brugen af forskellige IT-værktøjer, hvor der
deles forløb og undervisningsmaterialer. Dette ønsker vi at implementere i alle fag. Derudover skal der
sættes ind i forhold til møderne i de enkelte faggrupper, hvor lærere der har været på kursus, skal dele
deres erfaringer fra kurset med kollegaerne på faggruppemøder. Faggrupperne kan ligeledes være nøg-
len til, at de enkelte lærere kan mødes og udnytte hinandens viden ved planlægningen af fælles forløb.
Ambitionen er således at gøre videndeling til en naturlig del af gymnasiekulturen.
3. Gladsaxe Gymnasium ude i verden
Som et led i skolens strategi for 2008-12, og i den nye strategi for 2012-16, sættes der et særligt fokus
på at styrke samarbejdet med eksterne partnere, herunder andre uddannelsesinstitutioner, organisatio-
ner og virksomheder. Dette har bl.a. resulteret i et samarbejde med en bred vifte af venskabsskoler i
udlandet, innovative forløb i samarbejde med Science Talenter i de naturvidenskabelige fag, deltagelse i
Drughunter Dysten 2012 i samarbejde med Lundbeck samt etablering af kontakter til eksterne samar-
bejdspartnere i forbindelse med undervisningsforløb i de enkelte fag. Her kan eksempelvis nævnes et
samarbejde med det fysiske teater MUTE COMP for skolens dramatikelever, hvor eleverne skal medvir-
ke i en professionel opsat forestilling i april 2012, og et samarbejde med Institut for Menneskerettighe-

der i samfundsfag, hvor eleverne har udarbejdet forslag til, hvordan instituttet kan udbrede deres kend-
skab til menneskerettigheder i den tredje verden. Disse forløb har dog kun været gennemført i enkelte
fag, og målet med det fremtidige innovationsarbejde er derfor at udbrede de innovative undervisnings-
forløb med inddragelse af eksterne samarbejdspartnere til flere fag og klasser.
Ambitionen er således at vende gymnasiet mod verden udenfor, og styrke elevernes kreative og innova-
tive kompetencer, ved at give eleverne mulighed for at skaffe sig viden gennem samarbejde med andre
udenfor skolen.
4. Pædagogisk udviklingsarbejde
Som et led i skolens deltagelse i projektet Innovationskraft og entreprenørskab i Region Hovedstaden, er
der iværksat to overordnede initiativer, som har til formål at forankre innovationsindsatsen på skolen.
For det første fungerer en af skolens 1.g klasser i skoleåret 2011-12 som pilotklasse, hvilket indebærer,
at der både anvendes innovativt didaktiske arbejdsmetoder, og at klassen i løbet af 1.g deltager i fire
innovative undervisningsforløb, hvor der er etableret kontakt til eksterne samarbejdspartnere. En sam-
let koordinering af dette arbejde finder sted i en arbejdsgruppe med en del af klassens lærere, der alle
har deltaget i projektets lærerkursus, hvilket er blevet fulgt op af et internt kursus på skolen med en
ekstern oplægsholder. Denne gruppe har i en opstartsperiode på et halvt år holdt møder hver 14. dag,
hvor koordineringen af diverse innovative pædagogiske tiltag har fundet sted, herunder etablering af
mentorordning for alle eleverne, faste samarbejdsgrupper i klassen for 2-3 måneder ad gangen, forsøg
med innovative pædagogiske øvelser mv. Målet med dette arbejde er at styrke elevernes kreative og
innovative kompetencer gennem gymnasiet, og ligeledes styrke bevidstheden hos eleverne om, hvordan
man arbejder i innovative projekter. Innovationsarbejdet i klassen fortsættes i de kommende to skoleår,
hvor klassen bl.a. skal deltage i forsøget ved årsprøven i 2.g om innovation og AT.
For det andet er der blevet nedsat en pædagogisk arbejdsgruppe med rektor og interesserede lærere på
skolen, der arbejder med at udbrede innovative undervisningsformer til flere klasser og fag. Denne
gruppe har på den ene side karakter af en studiekreds, hvor der læses og diskuteres litteratur om inno-
vativ pædagogik. På den anden side har gruppen karakter af en netværksgruppe, hvor der udveksles
erfaringer om de gennemførte tiltag og opdyrkes relationer til undervisere fra andre skoler, hvor der
også arbejdes med innovativ pædagogik. Målet for skoleåret 2012-13 er, at gruppens arbejde fortsættes
og udvides med flere interesserede lærere. Fra ledelsens side støttes lærernes løbende kompetence-
udvikling desuden ved, at interesserede lærere fortsat skal have mulighed for at deltage i diverse kur-
susaktiviteter om innovativ undervisning uden for skolen.

Målbart – målet skal være målbart.
1. Nye møde- og organiseringsformer
- PR-møderne planlægges med brug af innovative mødeformer.
- De innovative mødeformer anvendes i forbindelse med min. et møde i skoleåret i alle udvalg, arbejds-
grupper og teams. Deltagerne skal efterfølgende evaluere den anvendte mødeform.
2. Videndeling og planlægning
- Videndeling i alle faggrupper skal systematiseres vha. IT-værktøjer, hvor der deles forløb, øvelser mv.
- Hver gang en lærer har været på kursus skal han/hun holde et kort oplæg ved faggruppemøder.
- Min. en gang om året skal de enkelte faggrupper mødes med henblik på at udvikle fælles forløb.
- Der afholdes et kursus for teamledere og fagrepræsentanter om mødeledelse.
- Der gennemføres en kvalitativ evaluering af de iværksatte tiltag.
3. Gladsaxe Gymnasium ude i verden
- I pilotklassen gennemføres min. to innovative undervisningsforløb i skoleåret 2012-13 og ligeledes to
forløb i skoleåret 2013-14, hvor der samarbejdes med eksterne samarbejdspartnere.
- Alle lærere der deltager i den pædagogiske udviklingsgruppe om innovation forpligter sig til at gen-
nemføre min. et innovativt undervisningsforløb i løbet skoleåret 2012-13. Dette forløb kan evt. tilrette-
lægges med inddragelse af eksterne samarbejdspartnere.
- Der udvikles en struktur, der kan understøtte udviklingen og organiseringen af samarbejdet med eks-
terne samarbejdspartnere.
- Der gennemføres en kvalitativ evaluering af de iværksatte tiltag.
4. Pædagogisk udviklingsarbejde
- I skoleåret 2012-13 og 2013-14 mødes arbejdsgruppen omkring pilotklassen min. fire gange årligt for at
koordinere innovative pædagogiske tiltag og forløb i klassen.
- I skoleåret 2012-13 mødes den pædagogiske udviklingsgruppe, der arbejder med innovation, min. tre
gange årligt for at udveksle erfaringer og planlægge innovative forløb for forskellige klasser på gymnasi-
et.
- Efter afviklingen af de innovative undervisningsforløb skal der gennemføres en evaluering, der har til
formål at måle, hvorvidt forløbet har været med til at fremme de innovative og kreative kompetencer
hos eleverne.

Accept/ansvarlig initiativtager og koordinator.
Rektor
Eva Krarup Steensen
E-mail: ek@gladgym.dk
Koordinator
Poul Lauridsen
E-mail: pl@gladgym.dk
Realistiske mål – er målet realiserbart inden for de givne rammer?
I forhold til at gennemføre nye mødeformer i alle arbejdsgrupper og udvalg i organisationen, kan udfor-
dringen være, at der vil være en del usikkerhed i gruppen om, hvordan møderne kan afvikles på en ny
og anderledes måde. En løsning kan eksempelvis være, at der udarbejdes et idékatalog, hvori forskellige
mødeformer beskrives. Dertil kommer, at der bør være en mødeleder i den enkelte gruppe, som står for
afviklingen af mødet.
Med hensyn til videndeling blandt lærerne, så kan udfordringen være, at der er stor forskel på, hvordan
kulturen i forhold til videndeling er i de enkelte grupper. Alle faggrupper skal ikke arbejde på samme
måde, men måske kan de have glæde af at få inspiration til deres arbejde fra andre faggrupper. Her kan
et fælles kursus for fagrepræsentanterne være med til at skabe en videndeling om organiseringen af
arbejdet i fagrupperne på tværs af de enkelte faggrænser. Samtidig kan forslag til en struktur for viden-
delingen, som fremgår ovenfor, være en hjælp til at komme i gang med arbejdet. Det er dog væsentligt,
at de enkelte faggrupperepræsentanter forpligter sig på at igangsætte og fastholde initiativerne frem-
over.
I forhold til at etablere kontakt til eksterne samarbejdspartnere, så er det erfaringsmæssigt en tidskræ-
vende proces, der i høj grad er afhængig af den enkelte lærers ressourcer til at opbygge og vedligeholde
kontakten. Samtidig er der en manglende viden om, hvilke kontakter ledelsen og de enkelte lærere har
til eksterne samarbejdspartnere, som det kunne være relevant at samarbejde med i de forskellige fag.
Der er derfor behov for, at der skabes en bedre struktur og koordination af arbejdet, hvor der eksem-
pelvis udnævnes nøglepersoner, der står for kontakten til henholdsvis skoler, organisationer og lokale
virksomheder. Eksempelvis kan man forestille sig, at en eller flere lærere står for kontakten til de lokale
virksomheder og undersøger, hvilke muligheder der er for, at de enkelte fag kan indgå i et samarbejde
med disse.
Med hensyn til det pædagogiske udviklingsarbejde i både pilotklassen og den pædagogiske udviklings-

gruppe om innovation, så er initiativerne afhængige af deltagernes fortsatte engagement og interesse i
projektet i en travl hverdag. Ved at åbne grupperne for de enkelte deltageres interesseområder og un-
derstøtte den enkelte i en fortsat kompetenceudvikling både internt og eksternt, er det den samlede
vurdering, at de opstillede mål er realistiske at opnå.
Tid – hvornår er slutmålet indfriet?
Målene indfries i løbet af skoleårene 2012-13 og 2013-14.
Hvordan?
Jf. de beskrevne punkter ovenfor realiseres målene gennem en koordinering og evaluering af skolens
innovationsindsats på alle niveauer i organisationen.

Gymnasium:
Innovationskraft og entreprenørskab i Region Hovedstaden
Handleplan for innovation i gymnasiet
Handelsgymnasiet København NORD ultimo feb 2012 / Ivar Ørnby
Specificering af handleplanens mål og delmål
Primære mål:
Eleverne skal gøres bekendt med innovationsdidaktik på 1. år
Senest i afslutningen af 1 år gennemføres en Solution Camp med inddragelse af ekstern opdragsgiver.
1. års klasserne oplever en idédag i grundforløbet. Placeringen i grundforløbet er med til at tydeliggøre
HHX- særlige kendetegn.
2. år gennemføres minimum 1 projektforløb baseret på innovationsdidaktik, der er enkelt eller
flerfaglige.
Eleverne på 2. og 3. år er facilitatorer for 1. og 2. års elever eller eksterne elever.
Optakt til SRO, DIO og SRP gennemføres med workshop, hvor der indgår innovationsdidaktik.
København NORD fungerer som ressource for lokalsamfundet i forbindelse med at fremme innovation
og iværksætteri i uddannelsessystemet. København Nord har særlig fokus på at facilitere iværksætteri
og innovation i grundskolen, ved at organisere camps for elever fra grundskolen.
Der gennemføres en pilotklasse, der arbejder med innovationsdidaktik og anderledes organisering af
undervisningens gennemførelse.
Sekundære mål:
• Innovationsledelse og mødeformer
• Kompetenceudvikling for lærere og ledere
• Fysiske rammer for undervisningen
• Skolens centrale aktører fra innovationsprojektet inddrages
i skoleudviklingen med henblik at fastholde erfaringer og udvikle
innovationskulturen

Målbart – målet skal være målbart.
Undervisningen:
Registrering af gennemførte aktiviteter ved skoleårets afslutning.
I undervisningsbeskrivelser for den enkelte klasse vil det fremgå, at eleverne har gennemført innovationsdidaktik
København NORD som ressource for lokalsamfundet :
Omfanget af aktiviteter med lokale grundskoler.
Accept/ansvarlig initiativtager og koordinator.
Rektor og de lokale uddannelseschefer har ansvaret.
Realistiske mål – er målet realiserbart inden for de givne rammer?
Målene er baseret på igangværende aktiviteter og prioriteres i den interne ressourcefordeling
Tid – hvornår er slutmålet indfriet?
Undervisnings aktiviteter gennemføres løbende
Pilotklassen gennemføres 2012-15
København NORD som ressource for lokalsamfundet igangsættes i efteråret 2012 og fremdeles
Hvordan?
Aktiviteterne præciseres i resultats kontrakter, skoleårsprogrammer og aktivitetskalender.

Gymnasium:
Helsingør Gymnasium
Innovationskraft og entreprenørskab i Region Hovedstaden
Handleplan for innovation i gymnasiet
Specificering af handleplanens mål og delmål
Visionen på Helsingør Gymnasium er at undersøge og optimere organiseringen af elevernes
læring – og skabe en skole med motiverede elever der udvikler kompetencer, der imødekommer
fremtidens behov inden for kreativitet og innovation.
Handleplanen for at følge denne vision har flere indbyggede delmål:
- Implementering og forankring af innovativ didaktik blandt lærerkollegiet – herunder
en intern kompetenceudvikling af lærerstaben.
- Skabe fysiske rammer for kreative og innovative processer (Innovationsgarage).
- Udvikle Det explorative Gymnasium som har til hensigt at organisere hverdagen på
en måde som giver talenterne større og bedre udfoldelsesmuligheder, og som i højere
grad kan afsætte ressourcer til elever med særlige behov.
Målet er at bygge videre på de gode erfaringer som er tilegnet gennem det netop afsluttede
innovationsprojekt, hvor en tilrettelæggelse af undervisningen med henblik på at understøtte
udviklingen af elevernes innovative kompetencer har vist sig at give et bedre elevengagement.
Arbejdet med at udvikle nye, kreative løsninger på konkrete problemstillinger
har gjort undervisningen mere virkelighedsnær og relevant for eleverne i deres forståelse af
koblingen mellem teori og praksis. I den forbindelse er det centralt at indgå i netværk og
samarbejder med eksterne virksomheder og andre relevante interessenter i lokalområdet.
Disse elementer søger Helsingør Gymnasium at bygge videre på i projekt Det explorative
Gymnasium – i første omgang i en forsøgsklasse med opstart efter sommerferien (MA-Fystudieretningen).
Målbart – målet skal være målbart.
- Innovationskultur: Ved afslutningen af efterårssemesteret 2012 skal mindst halvdelen af
lærerkollegiet have taget aktiv del i en innovationssekvens af kortere eller længere varighed
samt have kendskab til redskaberne for gennemførelse af innovativ didaktik.
- Innovationsgarage: Ved afslutningen af indeværende skoleår (forårssemesteret 2012) skal
de fysiske rammer for et innovationslokale stå klar til at tage i brug, og det skal være
præsenteret for lærerkollegiet senest ved PR lige før sommerferien.
- Det explorative Gymnasium: Projektet er stadig i sin udvikling, men ved afslutningen af
skoleåret 2012/2013 skal der være gennemført et samlet undervisningsforløb for en for-

søgsklasse (se ovenfor). Eleverne skal være mere tilfredse (lavere fravær – mindre frafald),
lærerne skal være mere tilfredse (mindre stress, mindre sygdom, større arbejdsglæde)
og det faglige niveau skal være stigende (højere fagligt udbytte (karakterer?), positiv
feedback fra samarbejdspartnere).
Accept/ansvarlig initiativtager og koordinator.
Implementering af innovationskultur: Ulrik Knudsen og Mikkel Clausen
Innovationsgarage: Ulrik Knudsen, Mikkel Clausen og Helle Danielsen
Det explorative Gymnasium: Kristian Jacobsen og Ulrik Knudsen
Realistiske mål – er målet realiserbart inden for de givne rammer?
For de to første måls vedkommende virker de meget realistiske, og implementeringen af dem
er allerede i fuld gang som en del af innovationsprojektets afsluttende innovationsforsøg, hvor
der arbejdes med spredning – og afprøvning - af innovationsdidaktikken via ”innovationsbuddies”
og hvor indretningen af innovationsgaragen er på tegnebrættet.
Det explorative Gymnasiums delmål arbejdes der pt. på at få tilrettelagt, og inden for de givne
rammer er de bestemt realiserbare.
Tid – hvornår er slutmålet indfriet?
Med afslutningen af næste skoleår – altså sommer 2013 – er der indhentet tilstrækkeligt med
erfaringer fra pilotåret med Det explorative Gymnasium til at arbejde videre med en endelig implementering
af ovenstående vision.
Hvordan?
Se ovenfor.

Gymnasium:
Innovationskraft og entreprenørskab i Region Hovedstaden
Handleplan for innovation i gymnasiet
Htx Vibenhus, Jagtvej 163, 2100 København Ø
Specificering af handleplanens mål og delmål:
1. Lærerkollegiet skal indgå aktivt i brugen af innovative undervisningsmetoder. Metoderne skal
være med til at skabe større motivation blandt eleverne og gøre dem bedre til at tilegne sig innovative,
kreativ og sociale kompetencer.
2. Lærerkollegiet skal aktivt indgå i brugen af innovative undervisningsmetoder for at forbedre elevernes
indlæring af fagligt stof.
3. Det foreslås, at samarbejdet mellem ledelse og undervisere styrkes for at fremme førnævnte to
pointer ved igangsættelse et ”Best Praktise”-projekt hvor lærer ved deltagelse i hinandens undervisning
udveksler erfaringer om undervisningsform, metoder og evaluering af anvendelse.
4. Hver faggruppe forpligter sig til at skabe mindst én ny årlig kontakt, som kan løfte fagligheden i
faget.
5. Der indrettes Innovationslaboratorium på skolen, hvor undervisningsmetoder kan afprøves i anderledes
omgivelser
6. Hver faggruppe forpligter sig til løbende at udvikle idé-katalog til innovative undervisningsmetoder.

Målbart – målet skal være målbart.
1 Lærerkollegiet skal indgå aktivt i brugen af innovative undervisningsmetoder. Metoderne skal
være med til at skabe større motivation blandt eleverne og gøre dem bedre til at tilegne sig innovative,
kreativ og sociale kompetencer.
Målet gøres målbart ved at lærer-kollegiet tager udgangspunkt i diverse undervisningsmaterialer
som projektet har gjort tilgængeligt f. eks. idé-katalog fra kompetenceudviklingsforløbet med
Moving Minds.
Dette gøres målbart ved at målet fremover indgår i lærernes årlige MUS-samtaler.
2 Lærerkollegiet skal aktivt indgå i brugen af innovative undervisningsmetoder for at forbedre elevernes
indlæring af fagligt stof.
Målet gøres målbart ved at lærer-kollegiet tager udgangspunkt i diverse undervisningsmaterialer
som projektet har gjort tilgængeligt f. eks. idé-katalog fra kompetenceudviklingsforløbet med
Moving Minds.
Dette gøres målbart ved at målet fremover indgår i lærernes årlige MUS-samtaler.
3 Det foreslås, at samarbejdet mellem ledelse og undervisere styrkes for at fremme førnævnte to
pointer ved igangsættelse et ”Best Praktise”-projekt hvor lærer ved deltagelse i hinandens undervisning
udveksler erfaringer om undervisningsform, metoder og evaluering af anvendelse.
Målet gøres målbart ved at lærer-kollegiet inddeles i mindre grupper som deltager og observerer
hinandens undervisning med en efterfølgende evaluerings-samtale. Grupperne afslutter projektet
en fælles evaluering og udveksling af erfaringer, som sammenfattes og præsenteres ved skolens
sommerseminar i august 2012.
4 Hver faggruppe forpligter sig til at skabe mindst én ny årlig kontakt, som kan løfte fagligheden i
faget.
Målet gøres målbart ved opsamling på skolens årlige sommer-seminar i august og indgår som en
del af lærernes årlige MUS-samtale.
5 Der indrettes Innovationslaboratorium på skolen, hvor undervisningsmetoder kan afprøves i anderledes
omgivelser
Målet gøres målbart ved indretning og anvendelse af omtalte Innovations-laboratorium. Dette
er sket i skoleåret 2011.
6 Hver faggruppe forpligter sig til løbende at udvikle idé-katalog til innovative undervisningsmetoder.
Målet gøres målbart ved en samling af ideer til idékatalog og præsenteres ved skolens årlige
sommer-seminar i august.

Accept/ansvarlig initiativtager og koordinator.
Studierektor Mie Heinfelt Hansen
Realistiske mål – er målet realiserbart inden for de givne rammer?
1 Lærerkollegiet skal indgå aktivt i brugen af innovative undervisningsmetoder. Metoderne skal
være med til at skabe større motivation blandt eleverne og gøre dem bedre til at tilegne sig innovative,
kreativ og sociale kompetencer.
Målet gøres målbart ved at lærer-kollegiet tager udgangspunkt i diverse undervisningsmaterialer
som projektet har gjort tilgængeligt f. eks. idé-katalog fra kompetenceudviklingsforløbet med
Moving Minds.
Dette gøres målbart ved at målet fremover indgår i lærernes årlige MUS-samtaler.
Målet er realiserbart i indeværende skoleår og kan foreløbig evalueres ved MUS-samtaler i
2013.
2 Lærerkollegiet skal aktivt indgå i brugen af innovative undervisningsmetoder for at forbedre
elevernes indlæring af fagligt stof.
Målet gøres målbart ved at lærer-kollegiet tager udgangspunkt i diverse undervisningsmaterialer
som projektet har gjort tilgængeligt f. eks. idé-katalog fra kompetenceudviklingsforløbet med
Moving Minds.
Dette gøres målbart ved at målet fremover indgår i lærernes årlige MUS-samtaler.
Målet er realiserbart i indeværende skoleår og kan foreløbig evalueres ved MUS-samtaler i
2013.
3 Det foreslås, at samarbejdet mellem ledelse og undervisere styrkes for at fremme førnævnte to
pointer ved igangsættelse et ”Best Praktise”-projekt hvor lærer ved deltagelse i hinandens undervisning
udveksler erfaringer om undervisningsform, metoder og evaluering af anvendelse.
Målet gøres målbart ved at lærer-kollegiet inddeles i mindre grupper som deltager og observerer
hinandens undervisning med en efterfølgende evaluerings-samtale. Grupperne afslutter projektet
en fælles evaluering og udveksling af erfaringer, som sammenfattes og præsenteres ved
skolens sommerseminar i august 2012.
Målet er i gang med at realiseres og skal foreløbig evalueres på sommer-seminar august 2012.
4 Hver faggruppe forpligter sig til at skabe mindst én ny årlig kontakt, som kan løfte fagligheden i
faget.
Målet gøres målbart ved opsamling på skolens årlige sommer-seminar i august og indgår som
en del af lærernes årlige MUS-samtale.

Målet er realiserbart i indeværende skoleår og kan foreløbig evalueres ved MUS-samtaler i 2013
5 Der indrettes Innovationslaboratorium på skolen, hvor undervisningsmetoder kan afprøves i
anderledes omgivelser
Målet gøres målbart ved indretning og anvendelse af omtalte Innovations-laboratorium. Dette
er sket i skoleåret 2011.
Målet er allerede realiseret og innovations-laboratoriet er taget i brug.
6 Hver faggruppe forpligter sig til løbende at udvikle idé-katalog til innovative undervisningsmetoder.
Målet gøres målbart ved en samling af ideer til idé-katalog og præsenteres ved skolens årlige
sommer-seminar i august.
Målet er realiserbart i indeværende skoleår og kan foreløbig evalueres ved skolen sommerseminar
august 2012.
Tid – hvornår er slutmålet indfriet?
Vi betragter udviklingen af og arbejdet med nye og innovative undervisningsformer er en fortløbende
proces. Der vil derfor være tale om, at ledelse og lærer-kollegie i fællesskab fastsætter
delmål for at fastholde udviklingen – det vil derfor være svært at fastsætte et tidspunkt for et endeligt
slutmål.
Hvordan?

Gymnasium:
Københavns åbne Gymnasium
Innovationskraft og entreprenørskab i Region Hovedstaden
Handleplan for innovation i gymnasiet
Specificering af handleplanens mål og delmål
1. Innovativ didaktik, innovationsprocesser – og projekter er stadig væk KG´s
indsatsområde og derfor vil implementeringen finde sted i alle klasser på tværs af
klassetrin, både i Stx. og HF.
2. Udvikling af ny studieretning, der i højere grad bryder op med skema og
kassetænkning, for at skabe fleksible og friere rammer til innovationsprojekter.
Målbart – målet skal være målbart.
Handleplanen til skoleåret 2012/13 vil blive understøttet fa en progressionsplan,
der er med til at sikre at innovationsdidaktikken spredes til alle klasser.
Studieretningssøjlerne og de dertilhørende temlærere er ansvarlige for
implementering og progression. Skolens innovationskoordinator samarbejder med
lærerteams og studieretningssøjler om dette arbejde. Studieretningsdagen, samt
andre fastlagte aktiviteter vil være en del af skolen årskalender, og dermed med til
at sikre faste rammer, krav og deadlines ift. innovationsprojekter.
Ny studieretning er i støbeskeen og der optages elever til denne studieretning
allerede til sommer 2012. Der etableres samarbejder med erhvervslivet og
forskellige institutioner og der udarbejdes et fleksibel skole- og arbejdsskema.
Accept/ansvarlig initiativtager og koordinator.
Kirsten Oldenburg Lauta
Realistiske mål – er målet realiserbart inden for de givne rammer?
Grundet projektets omfang, er det svært at vurdere, om målet er realistisk? Vi
befinder os stadig væk i en udviklingsfaser, dog bygger vi videre på afprøvede
ideer og fastlagte forløb. Progressionsplanen er under udarbejdelse og klar til at
blive introduceret til alle lærere ved skolestart 2012/13, således at den kan

uges som køreplan i alle studieretninger.
Udvikling og planlægningen af den ny studieretning er i fuld gang og der er
opstillet klare mål og deadlines. Da KG i forvejen har et godt netværk ser vi
etablering af samarbejder ikke som en stor udfordring. Ligeledes har vi i forvejen
erfaringer med skemaopbrydninger og omlægninger og regner derfor med, at det
er overskueligt og realistisk, at udarbejde en ny skemastuktur til denne
studieretning.
Tid – hvornår er slutmålet indfriet?
Mht. Implementering af innovativ didaktik og udarbejdelse af innovationsprojekter
til alle klasser på KG er målet indfriet ved afslutning af skoleåret 2012/13. Dog vil
projektet køre videre efter dette skoleår.
Mht. Udvikling af en ny studieretning afsluttes projektet først i skoleåret 2014/15.
Hvordan?
KG’s ledelse udarbejder en progressionsplan til alle klasser, som
studieretningssøjlernes lærerteams vil få ansvar for.
Der vil fra skolestarts begyndelse være planlagt faste aktiviteter og deadline, der
sikrer innovationsprojekter i forskellig omfang i alle klaser.
Skolens ledelse har nedsæt en mindre projektgruppe til at udvikle en ny
studieretning. Gruppens arbejde er påbegyndt og der er ved at blive formuleret
klare mål og succeskriterier.

Innovationskraft og entreprenørskab i Region Hovedstaden
Handleplan for innovation i gymnasiet
Gymnasium: Niels Brock Handelsgymnasium – alle afdelinger
Specificering af handleplanens mål og delmål:
På alle Niels Brock’s gymnasieafdelinger vil vi arbejde med innovativ pædagogik
og didaktik. Vi vil i særlig grad fokusere på:
Innovationsledelse og Innovation i elevcentrene (administrationen)
Kompetenceudvikling for ledere, undervisere og studiesekretærer
Tilpasning af de fysiske rammer, så de understøtter innovativ didaktik
Innovation i teamsamarbejdet og i studieretningernes særlige profiler
Eleverne skal gøres bekendt med innovationsdidaktik på 1. år
Eleverne på 2. og 3. år er facilitatorer for 1. og 2. års elever eller eksterne elever
Skolens centrale aktører fra innovationsprojektet inddrages
Målbart – målet skal være målbart:
Der sættes tidsfrister op for forskellige tiltag, der også indgår i afdelingernes strategiske
arbejde, som hvert år udgives i en strategipjece ”På Vej”. Opfølgning sker
hver 3. måned.
Accept/ansvarlig initiativtager og koordinator: De 2 rektorer, resten af ledergruppen
samt de pædagogiske konsulenter
Realistiske mål – er målet realiserbart inden for de givne rammer? Målene prioriteres
ud fra den interne ressourcetildeling

Tid – hvornår er slutmålet indfriet? Vi arbejder med 3-årige planlægningshjul, som
det vil være i 2015
Hvordan? Der måles i de evalueringsværktøjer, som Niels Brock bruger til f.eks.
elevtrivsel og medarbejdertrivsel samt ved slutopfølgningen i 2015 på de i 2012
vedtagne ovenfor nævnte indsatsområder i ”På Vej” skolens strategiværktøj

Gymnasium:
Innovationskraft og entreprenørskab i Region Hovedstaden
Nærum Gymnasium
Handleplan for innovation i gymnasiet
Specificering af handleplanens mål og delmål
Mål: Vi skal undervise frem mod og til fremtiden – vi skal ramme den balance, hvor innovation
og fag ikke opleves som modsætninger. Innovation er ikke noget, der kommer udefra,
men indgår i praksis – både på det pædagogiske og det organisatoriske plan. Vi skal understøtte
og udvikle elevernes innovative kompetencer, fremelske undervisernes lyst til at lege
og lære af fejl og stimulere udviklingen af en innovativ didaktik. Vi skal skabe værdi for eleverne
– i nogle tilfælde i samarbejde med omverdenen.
Delmål: Der er fokus på at videreudvikle og koordinere følgende igangværende og påtænkte
projekter:
I. Veje til en læringsfremmende mødekultur (se bilag)
II. Den gode gymnasiestart (se bilag)
III. Udvikling af AT-forløb med innovative kompetencer og nye produktformer
som omdrejningspunkt (indledes april 2012)
IV. Skriftlighed: omtænkning af stilladserings- og feedbackformer (se bilag)
V. Rum og læring: eksperimenter med at inddrage rummet i læreprocesserne
og undersøgelser rummets betydning for læring
Der afsættes hvert år ressourcer til at iværksætte nye eller følge op på eksisterende pilotprojekter.
Målbart – målet skal være målbart.
Inden 2015 har alle undervisere på NAG deltaget i mindst et af projekterne ovenfor.
I 2015 har mindst 2/3 af underviserne systematiske erfaringer med innovativ didaktik.
Innovation tydeliggøres som fokusområde i strategiplanen 2013-2016.

Accept/ansvarlig initiativtager og koordinator.
Plan og mål har ledelsens accept og aktive medvirken.
I kraft af, at der arbejdes videre med og fokuseres på igangværende projekter, understøttes
balancegangen mellem omlæring og forankring – innovation opleves ikke som et udefra kommende
modeord. Den påtænkte solution camp i 2013 sigter bevidst mod at underbygge medejerskab
og involvering i organisationen.
Der udnævnes en innovationsfacilitator. Innovationsfacilitatoren arbejder tæt sammen med
udviklingschefen om forankringsprocessen.
Realistiske mål – er målet realiserbart inden for de givne rammer?
Se punktet ovenfor. Ressourcetildelingen er her central: det er nødvendigt at medtænke, at
målets realisering forudsætter en langsigtet investeringsplan.
Tid – hvornår er slutmålet indfriet?
Der skal arbejdes med at samtænke delmålene og der skal udpeges en række milepæle for
delprojekterne. 2015 er den overordnede deadline (men innovation som sådan slutter aldrig!).
Hvordan?
Se bilagene. Det er et ledelsesansvar at understøtte processen og prioriteringerne heri. Første
skridt er udformningen af et toårigt budget for den samlede indsats.

Ansøgning – INNOVATIONSFORSØG
For partnergymnasier og ambassadørgymnasier
Efteråret 2011
Ansøgningsfrist 12. september 2011 ved fremsendelse til kar@cphwest.dk
Udførende gymnasium:
Nærum Gymnasium (NAG)
Innovationsforsøg – Fra forsøg til forandring
Kriterier for pilotforløb efteråret 2011
• Forsøgene skal pege hen imod gymnasiets kommende handlingsplan (er et krav til alle
gymnasier i projektet) for, hvordan skolen fortsat vil sætte innovation på dagsordenen og
skabe en synlig forandring i daglig praksis. Det kan f.eks. være ”Organisatorisk forankring
af innovation og innovativ metode”, ”Udvikling af mødekulturen, så der altid anvendes
innovationsværktøjer ved møder på skolen” eller ”Sådan forstår og arbejder vi med
innovation hos os”.
• Innovationsforsøget skal forholde sig til skolens læring i de forudgående pilotforløb og
inddrage, hvorledes denne læring forankres i skolens praksis.
Projektets titel:
Sociale teknologier som veje til en læringsfremmende mødekultur
Dato for projektstart:
15. september 2011
Kort beskrivelse af projektet med angivelse af
Formål og de konkrete mål for projektet:
Dato for projektets afslutning:
(Projektet skal være afsluttet og afrapporteret inden 2.
januar 2012)
Delprojekt 1: 15. december 2011.
Projektet som helhed er afsluttet december
2012.
På Nærum Gymnasium har vi udviklet og er ved at implementere en ny teamstruktur.
Teamstrukturen tager afsæt i fokusområder fra skolens strategiplan, og i hvert team arbejder
lærerne sammen om konkrete udviklingsprojekter. Lærerne vælger selv deres samarbejdsfokus
blandt de udmeldte muligheder. Hvert team ledes af en teamleder. Teamlederne er samtidig
strategiske sparringspartnere for ledelsen. Lærerteamene er tænkt som rum for refleksion,
eksperimenteren og afprøvning – som pædagogiske og didaktiske legepladser. Den traditionelle
mødeform og mødekultur virker hæmmende på denne intention. Projektet sigter derfor imod at
optimere forholdet mellem indhold og form: at gøre brug af innovations-tools og sociale
teknologier, der bringer passende forstyrrelser ind i mødekulturen. Værktøjerne og teknologierne
skal understøtte teamsamarbejdets flow og kreativitet – og samtidig gøre møderne mere
effektive. Blandt værktøjer og teknologier kan nævnes elementer fra KIE-modellen og teori U.

Målet er fremme den refleksive og generative dialog i teamsamarbejdet (for nu at sige det på
scharmersk!). Formålet er at forankre innovation i organisationen. Og da lærelyst er en af NAGs
grundværdier, er der god overensstemmelse mellem form og indhold, siger og gør.
Projektets forløb:
Projektet forløber i tre faser:
Fase 1:
Teamlederne anvender innovationsværktøjer og sociale teknologier ved teamledermøderne,
afprøver forskellige metoder og principper på egen krop og evaluerer dem. De bliver
mødekulturpionerer. Det skal ske med støtte fra en ekstern konsulent. Denne fase påbegyndes i
september 2011 og afsluttes i december 2011. Teamlederne gennemfører en evaluering i
november 2011. Fase 1 og dele af fase to afrapporteres til www.innogym.dk.
Fase 2:
Teamlederne tager værktøjerne i brug ved møderne i lærerteamene, så de spredes i hele
organisationen. Alle lærere kommer således til at afprøve dem i praksis og opnår fortrolighed
med dem. Også her faciliterer en ekstern konsulent processen. Denne fase begynder i november
2011 – og slutter forhåbentlig ikke. Der foretages en endelig evaluering i maj 2012.
Fase 3:
Skolens styredokumenter i form af vision, mission, værdier og strategiplan skal revideres i løbet af
2012 med henblik på ikrafttræden juni 2012. Her tydeliggøres innovation som fokusområde. Alle
lærere deltager i denne proces, som forberedes og planlægges af en arbejdsgruppe nedsat af MIO,
teamlederne og ledelsen. Processen forløber som en solution camp.
Hvordan projektet forholder sig til innovation
På hvilke måder forløbet understøtter udviklingen af en innovationskultur på skolen:
Projektet forankrer på en meget konkret måde innovation i organisationen. Alle
organisationsmedlemmer kommer til at anvende og mærke værktøjer, metoder og teknologier fra
innovationspædagogikken. Den innovative mødekultur vil omvendt stimulere organisationens
læring.
Hvori nytænkningen og værdiskabelsen internt på skolen ligger:
Projektet samtænker på forskellige niveauer form og indhold på en måde, der forandrer
organisationen ved at forandre mødekulturen.
Værdiskabelsen ligger i at forbedre mødernes kvalitet – herunder at gøre dem mere effektive. En
sidegevinst ligger i den opnåede fortrolighed med elementer i innovationspædagogikken, som kan
bidrage til at sprede den også i forhold til kerneydelsen.
Succeskriterier
Hvordan projektet bliver en succes:
1. Ved at teammøder afholdes med anvendelse af innovative tools og sociale teknologier
2. Ved at teammøderne af deltagerne opleves som både mere kreative og mere effektive
3. Ved at teammødernes form af deltagerne opleves som læringsfremmende
På hvilke måder graden af succes vil blive målt:
Ved at svare på spørgsmålene:
a. i hvilken grad bidrager den forandrede mødekultur til at virkeliggøre visionen om lærerteamene

som pædagogiske og didaktiske eksperimentarier?
b. i hvilket omfang er mødekulturen forandret?
Hvordan projektet evalueres (Husk der skal afleveres regnskab for forløbet)
Forløbet inkluderer to runder af kvalitative interviews med fokuspersoner, hvor projektets
resultater evalueres med henblik på at justere praksis.
Som al anden udviklingsaktivitet dokumenteres evalueringen i en rapport, der formidles til
www.innogym.dk. Denne rapport udkommer i to dele: en foreløbig opsummering (december
2011) af resultaterne fra fase 1 og dele af fase 2 samt en endelig opsamling på hele forløbet
(december 2012). 2. del er til internt brug, men den deles gerne med interesserede modtagere.
Interne deltagere og udførende ledere og lærer(e) (Navn og angivelse af, om det er deltager i
arbejdsgruppen, ambassadør eller anden lærer) Ansvarlig kontaktperson markeres med understregning:
Fase 1
Teamledere: Ole Reiter, Kristine Fuglsang, Lone Holm, Peter Langballe, Eva Danielsen, Claus
Bentzen, Gerd Møller Kristensen, Ike Houman Nielsen, Annette Weis Garne
Fagrådets styregruppe: Erik Berg, Karen Gøtzsche-Larsen, Ida Friis, Piet Forest (ambassadør)
Ledelsesrepræsentanter: Preben Bruun, Kjeld Sørensen, Helle Thoregaard, Kim Bojsen
Fase 2:
Alle lærere
Fase 3:
Alle ansatte
Eventuelle eksterne samarbejdspartnere, f.eks. virksomheder og andre gymnasier
Godkendt af styregruppen/dato
Ansøgers underskrift/dato

Den gode gymnasiestart: etablering af
faglige og sociale fællesskaber
Projektansøgning
Formålet er at understøtte udviklingsarbejde med initiativer til bekæmpelse af fravær og for
fastholdelse. Midlerne kan søges til for eksempel at afprøve metoder til at bekæmpe fravær og
fastholde frafaldstruede elever og studerende. Projekterne skal kunne komme flere skoler og
uddannelsesinstitutioner til gode og generere viden, som er anvendelig og relevant, også for andre.
(fra teksten til ”rammer og procedurer for udviklingspuljen til bekæmpelse af fravær og for
fastholdelse i grundskolen og ungdomsuddannelserne.”)
Introduktion
Nærum Gymnasium har et relativt lavt frafald (de sidste 5 år har det svinget mellem 2,5 og 3,5
%) og det generelle karaktergennemsnit er højt (7,8 i 2011). Ikke desto mindre bøvler mange
elever med dårlig trivsel og uhensigtsmæssige studievaner, der udmønter sig i højt fravær og
lavt fagligt niveau. Nogle af disse elever prøver vi at fange gennem skolens mentorordning.
Det ansøgte projekt breder perspektivet ud, men fokuserer samtidig på de elever og klasser,
hvor der er behov for støtte. Projektet tager afsæt i et tidligere afviklet projekt (”Den gode
skolestart”), der fik støtte fra ”Innovationskraft og entreprenørskab på gymnasier i Region
Hovedstaden”. I både det afholdte og det ansøgte projekt var/er en af hovedaktørerne
kontaktlærerne i 1.g. Kontaktlærerne er en slags klasselærere, der bl.a. sørger for at fastholde
fokus på klassernes klasserums- og studiekultur.
Målsætning
Overgangen mellem folkeskolen og gymnasiet opleves af mange elever som en udfordring, det
er svært at håndtere. For mange er den gymnasiale kode, som er fokuseret på faglighed og
faglig læring (”academic achievement”), svær at knække. Afstanden mellem eget fagligt niveau
og de mere eller mindre tydeligt formulerede krav opleves som et svælg. Det kan føre til
forringet selvværd, dårlig trivsel, underpræsteren, fravær eller i værste fald frafald. Samtidig
er gymnasiet som institution helt igennem affortryllet og hyppigt en arena for individuelle
projekter. Disse to ting indebærer til sammen en udfordring for at skabe en velfungerende
klasserums- og studiekultur. Dette medfører på sin side nye og skærpede krav til lærerens
ledelse af klasserummet. Fænomenet er tydeligt i nogle klasser, mens andre klasser formår at
etablere velfungerende faglige og sociale fællesskaber. En hypotese kan her være, at nogle
studieretninger tiltrækker elever, der fagligt og med hensyn til kulturel kapital er forholdsvis
1

essourcesvage. Hvad kan der gøres for at støtte og stilladsere denne elevgruppe? Det
spørgsmål skal projektet ”den gode gymnasiestart” svare på. 1
Projektets tyngde ligger i grundforløbet, men indeholder opfølgninger, der strækker sig ind i
2.g. Projektets overordnede formål er at stimulere til udviklingen af en klasserumskultur,
hvor den faglige udvikling og det sociale fællesskab går hånd i hånd. Eleverne vil gennem
forskellige typer af øvelser blive placeret i situationer, hvor de er nødt til at samarbejde og
udveksle viden. Øvelserne er bl.a. baseret på strukturer fra Cooperative Learning.
Projektets tre hovedaktører er a. kontaktlærerne (især i 1.g), b. tutorerne og c. en udvalgt
gruppe elever – studiestartspiloterne. Hovedaktørerne bliver understøttet af
projekttovholderen, studievejledningen og ledelsen.
Hovedindhold
Projektets indhold kan opsummeres i disse ti punkter:
1. Udarbejdelse af en værktøjskasse og et kursusforløb for kontaktlærerne.
Kontaktlærerne skal klædes på til at lede klasserummet, bl.a. gennem systematisk brug
af CL-strukturer og øvelser designet til formålet. Øvelserne udarbejdes i samarbejde
mellem lærere, studievejledere, læsevejleder og ekstern konsulent.
2. Eleverne placeres allerede i introforløbet i team, og der arbejdes systematisk med
team gennem hele grundforløbet – i hvert fald i kontaktlærerens fag. Øvelserne
tilrettelægges, så fokus gradvis forskyder sig fra det sociale til det faglige.
3. Introforløbet tilrettelægges, så værktøjerne kommer i brug. Værktøjerne tages også i
brug på 1.g-klassernes introture, hvor der arbejdes med team- og classbuildingaktiviteter
i et tæt og stramt program.
4. Kontaktlærerne i 1.g udpeges med stor omhu. I særlige tilfælde kan en klasse have
behov for at blive understøttet af et særligt lærerteam på fx tre medlemmer.
5. Der udformes en liste over minimumselementer (fx sociale kompetencer som at kunne
lytte til andre, lære af andre og indgå i samtale og dialog og personlige kompetencer
som indsigt i egne styrker og svagheder) i en velfungerende klasserumskultur. Listen
fungerer som afsæt for kontaktlærerens og de øvrige læreres arbejde med og
evaluering af klasserumskulturen.
6. Klassekoordinatorerne opstiller i samarbejde med klassens øvrige lærere nogle
udviklingsmål for den enkelte klasse. Målene drøftes ved den første lærerforsamling
for 1.g-klasserne i oktober, herunder hvor langt man er nået med at virkeliggøre dem.
Målene skal realiseres ved afslutningen af grundforløbet.
Metoderne drøftes ved lærerforsamlingen.
1 Se fx VOFF: ”Hold fast” – slutrapport over 19 fastholdelsesprojekter på gymnasiale uddannelser, januar 2011;
Niels Egelund m.fl.: Gymnasier der rykker, AKF 2011; Hanne Bech m.fl.: Frafald på de gymnasiale uddannelser,
UNI*C, august 2009
2

7. Klassekoordinatorerne gør status ved begyndelsen af studieretningsforløbet. I særlige
tilfælde udvikles der forløb til det fortsatte arbejde med klasserumskulturen.
8. Der uddannes en gruppe udvalgte elever, der skal påtage sig rollen som
studiestartspiloter. De skal dels tage sig af brobygningen mellem folkeskolen og
gymnasiet ved at tage ud til folkeskoler i nærområdet, dels have fokus på 1.g’ernes
sociale fællesskab i de første tre uger af skoleåret (nu som tutorer).
9. Projektet evalueres og revideres af et udvalg bestående af to kontaktlærere, en
studievejleder, projekttovholderen og en ledelsesrepræsentant. Der udarbejdes en
rapport, som samler op på projektets muligheder og begrænsninger.
10. Afholdelse af en videndelings-, inspirations- og netværkseftermiddag for interesserede
gymnasier i regionen: Mål: at dele best practices.
Tidsplan og forløb 2012-2013
Tidspunkt Aktivitet
August Introforløb minimumspakke for alle klasser kursus for kontaktlærere,
kursus for tutorer udformning af øvelsespakke – herunder stramt program
August -
september
til brug på introturen
Oplæg for alle lærere med ekstern oplægsholder
Positiv psykologi hvordan mindske afstanden mellem ”hvad kan jeg nu” og
”hvad bliver der krævet af mig”?
September Kursus for kontaktlærere: klasseledelse – overvejelser og værktøjer. Ekstern
kursusafholder
Oktober Møde for kontaktlærere: status på den enkelte klasses klasserums- og
studiekultur udpegning af udviklingsmål for den enkelte klasse
Mulighed for i særlige tilfælde at afholde klassemøder for alle klassens lærere
for at afstemme mål og midler
Tutorerne udvælger studiestartspiloter og afholder kursus for dem i
Oktober -
november
samarbejde med studievejledningen
Kursus og udvidet værktøjskasse for kontaktlærere i udvalgte klasser – klasser
med store udfordringer i forhold til at skabe et socialt og fagligt fællesskab og
en velfungerende klasserumskultur
Januar Studieretningsforløbet begynder status i de enkelte klasser og udformning af
plan for det videre forløb
Overgangsritualer iscenesættes i udvalgte klasser (de ”vanskelige” klasser)
Juni Møde for kontaktlærere: status på den enkelte klasses klasserums- og
studiekultur. Hvilke initiativer skal der følges op på eller tages i begyndelsen af
2.g?
Evaluering og revision af projektet samt udarbejdelse af rapport
September Videndelings- og inspirationseftermiddag for interesserede gymnasier i
regionen
3

Budget
Der ansøges om et beløb på i alt 121.000 kr.
Dette beløb tænkes anvendt på følgende måde:
a. Ekstern konsulent til afholdelse af kursus for kontaktlærere og tutorer: 22.000 kr.
b. Oplæg om positiv psykologi for alle lærere: 25.000 kr.
c. Kursus i klasseledelse for kontaktlærere med ekstern kursusleder: 25.000
d. Udvidet kursus for kontaktlærere med ekstern kursusleder: 12.000 kr.
e. Evaluering og afrapportering: 12.000 kr.
f. Materialer: 10.000 kr.
g. Afholdelse af videndelings- og inspirationseftermiddag: 15.000
Medfinansieringen udgør 150 timer = 150 x 320,74 = 48.111 kr.
Helle Jarden, projekttovholder (hj@nagym.dk)
Kim Bojsen, ledelsesansvarlig (kb@nagym.dk)
4

Ansøgning om udviklingsprojekt i de
gymnasiale uddannelser 2010
Skolens navn, postadresse, telefonnummer og mailadresse
181018 Nærum Gymnasium
Nærum Hovedgade 30
2850 Nærum
45 11 45 11
www.nagym.dk
kontor@nagym.dk
Ansøger
Kontaktperson:
Telefonnummer:
Email:
Projekter og indsatsområder
Skoleprojekt
Udvikling af skriftlighed med særlig henblik på formativ evaluering, effektivisering af feedback-
og feedforwardformer og på lærerens rolle som vejleder og coach.
Baggrund og formål
NAG har i strategiplanen 2010-2013 prioriteret skriftlighed som det vigtigste blandt seks
fokusområder. Der er udnævnt en skriftlighedsstyregruppe og en skriftlighedskoordinator til at
organisere indsatsen. Det interne udviklingsprojekt har følgende centrale omdrejningspunkter:
1. Tværfagligt samarbejde om terminologi og mål med henblik på at afdække fagenes
opgavegenrer, skriveinstrukser og skrivehandlinger
2. Tværfagligt samarbejde om progression med henblik på at udfolde enkelt- og overfaglige
skrivekompetencer konkretiseret som progressionsplaner
3. Nytænkning af fagenes feedbackformer med fokus på vejledning og coaching
4. Reorganisering af elevtiden i retning af en ophævelse af det skarpe skel mellem
uddannelsestid og elevtid med vægt på vejledning under skriveprocessen
5. Organisering af en særlig flekspulje af elevtid rettet mod klasser og hold med særlige
udfordringer
6. Udvikling af skrivecamps for elever med særlige behov og særlige talenter
Ansøgningen retter sig mod punkt 3. Flere af de øvrige punkter peger i retning af, at det er
nødvendigt at understøtte lærerne i forhold til professionaliseringen af vejlederrollen og
omtænkningen af feedbackformerne, herunder variationer over temaet formativ evaluering. Det
gælder enkeltfaglig skriftlighed, men i særdeleshed den tværfaglige skriftlighed. Formålet er at
styrke elevernes skrivekompetencer og dermed deres studiekompetencer. Samtidig er projektet
tænkt som et kompetenceudviklingsprojekt for lærerne – et kompetenceudviklingsprojekt, der
munder ud i et koncept, som kan bruges af andre skoler.

Indhold
Projektet indeholder følgende faser:
Projektet drejer sig overordnet om at udvikle og afprøve en ”værktøjskasse” med formative
evalueringsmetoder.
1.
Pædagogisk arrangement 1: Fagteamene diskuterer feedbackformer og – metoder med henblik på
at undersøge praksis og at udvikle et ”best practice-katalog” og et ”metoder som bør afprøves
katalog”. Det sker med afsæt i et eksternt oplæg om formativ evaluering og en spørgeguide
udformet af styregruppen. Materialet samles og systematiseres af styregruppen og koordinatoren.
2.
Gå-hjem arrangement: med afsæt i et oplæg fra styregruppen udveksler lærerne viden og erfaringer
i matrixgrupper om de enkelte fags bedste bud på feedbackformer og - metoder. Matrixgrupperne
giver deres bud på former og metoder, der kan anvendes i alle fag. De reflekterer over, hvor fagene
ikke kan mødes. Materialet samles og systematiseres af styregruppen og koordinatoren i et
”katalog”.
3.
Alle lærere afprøver mindst en evalueringsform, som de ikke plejer at bruge i egen undervisning,
med henblik på at vurdere fordele og ulemper ved evalueringsformen, herunder udbytte i forhold
til tidsforbrug. Erfaringerne samles og systematiseres af styregruppen og koordinatoren.
4.
Halvdagsarrangement 2: Eksternt oplæg om den faglige udviklingssamtale som feedforwardform
og som formativ evaluering. Øvelser i fagteam og i matrixgrupper. Arrangementet fokuserer på
mulighederne i at anlægge et procesblik og på at udvikle samtalekompetencer – altså på faglæreren
som coach og som leder af en coachende samtale.
5.
Interesserede lærere afprøver den faglige udviklingssamtale i egne klasser. Erfaringerne samles og
systematiseres af styregruppen og koordinatoren.
6.
Halvdagsarrangement 3: Eksternt oplæg om vejlederrollen i forhold til store, tværfaglige opgaver –
faser i vejledningsprocessen, tværfaglighedens udfordringer og kommunikation mellem vejlederne.
Øvelser med afsæt i konkrete eksempler.
7.
Evaluering, opsamling og udformning af ”værktøjskasse” med formative evalueringsmetoder og
koncept for en inspirationsdag – særlig projektgruppe nedsættes.
8.
Afvikling af inspirationsdag for eksterne deltagere.
Projektets titel
Feedbackformer med effekt: vejledning og formativ evaluering

Deltagere og fag
Runde 1: Alle fag og lærere på NAG
Runde 2: Eksterne deltagere i inspirationsdag på NAG
Tidsplan
Startdato: 1.5.2011
Slutdato: 31.6.2013
Budgetoversigt
Budget 2011/2012 2012/2013 I alt
Ansøgt beløb UVM 30.000 45.000 75.000
Egenfinansiering 50.000 150.000 200.000
Totalbudget 80.000 195.000 275.000
Detaljeret budget
Aktivitet Aktør Ansøgt sum Medfinansiering
Eksternt oplæg, fase 1 Skrivekonsulent 5.000 5.000
Halvdagsarrangement 1, fase 1 NAG 5.000 30.000
Opsamling på fase 1 Styregruppe 3.000 5.000
Gå-hjem-arrangement NAG 20.000
Opsamling på fase 2 og 3 Styregruppe 3.000 10.000
Eksternt oplæg, fase 4 og 6 Skrivekonsulent 7.000 10.000
Halvdagsarrangement 2, fase 4 NAG 10.000 30.000
Halvdagsarrangement 3, fase 6 NAG 10.000 35.000
Inspirationsdagskoncept Projektgruppe 5.000 15.000
Inspirationsdag NAG og projektgruppe 25.000 35.000
Afrapportering Koordinator 2.000 5.000
Underskrift
Ansøger: Rektor Preben Bruun
Dato: Nærum, d. 15. november 2010

Innovationskraft og entreprenørskab i Region Hovedstaden
Gymnasium: Ordrup Gymnasium
Handleplan for innovation i gymnasiet
Mål for innovation på Ordrup Gymnasium:
Innovation skal være en del af hverdagen på Ordrup Gymnasium!
Elever, lærere og ledelse på Ordrup Gymnasium skal inspireres, engageres og udfordres
gennem innovation.
Innovativ undervisning skal stimulere elevernes og lærernes kreativitet, initiativ, nysgerrighed
og motivation.
Og innovation skal inspirere ledelse og lærere til at tænke nyt i forhold til planlægningen af
hverdagen på skolen.
Derfor skal innovation indgå på lige fod med andre pædagogiske redskaber på Ordrup Gymnasium.
Delmål for perioden skoleårene 2012/13—2013/14
Delmål 1: Innovationsdidaktik er blevet en integreret del af den pædagogiske
praksis på Ordrup Gymnasium.
Indikatorer:
-Innovation indgår i dagsordenen ved planlægningsmøder om klasserne.
-Innovationspædagogik er gradvist blevet udbredt via vidensdeling blandt lærerne.
- Innovationspædagogik har kvalificeret brobygningssamarbejdet mellem de omliggende
folkeskoler og OG.
- Innovationspædagogik er gradvist afprøvet i forbindelse med AT-projekter.
-Innovationspædagogik er en integreret del af studieretningsdage for 1.g klasserne.
-Der er skemalagt timer i innovationslokalet.

Delmål 2: Innovative arbejdsformer har givet nyt liv til mødekulturen på Ordrup
Gymnasium.
-Innovative arbejdsformer er integreret i udvalgsarbejde.
-Innovative arbejdsformer har bidraget til en større aktiv deltagelse på møder på OG.
-Innovationslokalet anvendes jævnligt til afholdelse af møder.
Delmål 3: At udbygge relationen til eksterne partnere
- Innovationspædagogik indgår i samarbejdet med de omkringliggende folkeskoler og OG. –
(Flere modeller er afprøvet og skal fortsætte fremover.)
- Forskellige former for kontakt til nærområdet er igangsat med henblik på at skabe værdi
for andre – fx at hjælpe ældre med IT.
- Innovationspædagogik indgår i samarbejdet med OG´s partnerskoler fx ved genbesøg.
Delmål 4: Innovation indgår i skolens udviklingsprojekter.
-Innovativ pædagogik indgår i skolens udviklingsprojekter i det omfang det er relevant. Det
drejer sig om IBSME (Inquiry based science and mathematics ), web 2.0 i 2. fremmedsprog
og i Comeniusprojektet, der løber frem 2013.
Målbart – målet skal være målbart.
Handleplanen bliver en del af OG´s kvalitetssystem hvoraf, hvori det præciseres:
hvilke mål der er tale om
hvilke handlinger der skal udføres for at nå disse mål
hvem der er ansvarlige herfor
hvilken tidsramme der er sat
hvordan der evalueres og samles op på resultater heraf.

Accept/ansvarlig initiativtager og koordinator.
Handeplanen er blevet til i en innovativ proces med en gruppe af lærere og en udviklingsleder,
faciliteret af OG´s Innovationsambassadør.
Handleplanen er forankret i ledelsen. Den har været behandlet i ledelsen og skal efterfølgende
drøftes i samarbejdsudvalget og i pædagogisk råd.
Fremover vil Rektor og udviklingsleder sammen med Innovationsambassadøren og pædagogisk
udvalg sikre planens gennemførelse.
Realistiske mål – er målet realiserbart inden for de givne rammer?
Med en 2-årig handleplan for innovation og et stort antal lærere som har fuldført kursus i innovationspædagogik,
samt en masse initiativer der løbende foregår på skolen, mener vi at det
skulle være muligt gradvist at få innovationspædagogik til at blive en integreret del af OG´s
pædagogiske praksis.
Tid – hvornår er slutmålet indfriet?
Vi arbejder med en ramme på 2 år.
Hvordan?
Vi vil ved periodens udløb evaluere de opstillede mål og delmål, i henhold til OG´s kvalitets
og evalueringsplan, og opstille nye mål for Innovation på Ordrup Gymnasium.

Gymnasium:
Rungsted Gymnasium
Innovationskraft og entreprenørskab i Region Hovedstaden
Handleplan for innovation i gymnasiet
Specificering af handleplanens mål og delmål:
Fastholde innovation både som fag og didaktik
Etablere et større netværk af faste eksterne samarbejdspartnere
Afsætte ressourcer til afvikling af innovationsforløb og etablering af en intern ”føl-ordning”
Målbart – målet skal være målbart.
Eksterne samarbejdspartnere: Vi har lavet en aftale med Hørsholm kommune om et fast
årligt tilbagevendende innovativt samarbejde i efterårssemestret. Både Hørsholm kommune
og Rungsted Gymnasium kan fungere som initiativtager til projektets konkrete indhold.
Derudover har vi lavet en aftale om et samarbejde med virksomheden Queue-it.
Andre potentielle samarbejdspartnere kunne være CBS, DTU, private og offentlige virksomheder,
andre uddannelsesinstitutioner, flere lokale samarbejdspartnere mv.
Der afsættes timer i time-fagfordelingen til ca. 6 forløb, hvoraf mindst 3 skal have en ekstern
partner.
Mulighed for at AT3 bliver et innovativt forløb
”Føl-ordning”: de lærere, som allerede har deltaget i innovationskurser/innovationsprojekter,
påtage sig at ”oplære” kolleger i principperne omkring innovativ
didaktik for på den måde at sikre en forsat videndeling på lærerværelset.
Evaluering: der skal udarbejdes skriftlige evalueringer af afviklede forløb til gavn for resten
af lærerværelset. Koordinatoren udarbejder en årlig evaluering på Lectio til henholdsvis lærere
og elever omkring årets erfaringer med innovation
Der udarbejdes et idekatalog med energizere som kan anvendes i de fleste timer på alle
klassetrin
Der udarbejdes et idékatalog med idégeneringsforløb til brug i forbindelse med AT, DHO,
SRO og SRP eller andre typer projekter og forløb.

Accept/ansvarlig initiativtager og koordinator.
Der skal være en ansvarlig koordinator – funktionsbeskrivelse udarbejdes, men indsatsområderne
vil være følgende:
Bindeled ml. lærere og ledelse
Etablering af kontakter til potentielle eksterne samarbejdspartnere
Opfølgning og hjælp til iværksættelse af innovative forløb og projekter
Udarbejdelse af en database med idekataloger, udarbejdelse og indsamling af evalueringer
Realistiske mål – er målet realiserbart inden for de givne rammer?
Ja, vi påtænker at starte implementeringen i skoleåret 2012-2013. Koordinatoren bliver
udpeget inden udgangen af indeværende skoleår.
Tid – hvornår er slutmålet indfriet?
Vi arbejder ikke med et slutmål, da det er vores målsætning at gøre innovation til en integreret
del af skolens profil. Vi vil derfor evaluere og udvikle løbende.
Hvordan?
Gennem løbende udvikling og evaluering, fortsat netværkssamarbejde – både på ledelses-
og ambassadørplan.

Gymnasium:
Rysensteen Gymnasium
Innovationskraft og entreprenørskab i Region Hovedstaden
Handleplan for innovation i gymnasiet
Specificering af handleplanens mål og delmål
Vision: Gøre elever mere innovative og give dem kompetencer til at omsætte idéer til virkelighed.
Desuden vil vi som organisation være mere innovative.
Overordnet mål: øget anvendelse af innovation og entreprenørskab.
Delmål
1. pilotklasse, der undersøger innovative løsninger og anvender innovation
2. anvendelse af innovation i enkelte forløb
3. anvende innovative værktøjer på pædagogiske dage og andre i møder, hvor værktøjerne
kan være med til at skabe, forædle og omsætte idéer
4. elever omsætter egne idéer til virkelighed uden for undervisningen
5. vidensdeling om innovation på Rysensteen Gymnasium (herunder kompetenceudvikling)
6. anvendelse af nye lokaler i Hvide kødby til innnovative arbejdsprocesser
7. oprette virtuelt rum til beskrivelse af innovative værktøjer, undervisningsmaterialer og
andre relevante papirer
Målbart – målet skal være målbart.
1. Etablering af en scienceklasse, der har særligt fokus på innovation.
2. I undervisningsbeskrivelser skal der i enkelte forløb indgå innovation og entreprenørskab
som undervisningsformer.
3. I programmer for de pædagogiske dage skal der indimellem indgå brug af værktøjer og
øvelser hentet fra innovation og entreprenørskab.
4. Et elevkorps af facilitatorer hjælper elevudvalg med at udvikling idéer og omsætte disse
til praksis (Innovation og entreprenørskab).
5. Lærere anvender i højere grad værktøjer fra innovation og entreprenørskab i undervis-

ningen (jf. punkt 2).
6. De nye lokaler i Hvide Kødby er oplagte at anvende til innovative arbejdsprocessor, og
derfor kan innovative undervisningsforløb passende placeres i de lokaler.
7. I ”Fronter” under ’Pædagogik’ etableres et rum for innovation og entreprenørskab – og
lærerne gøres bevidste om eksistensen af dette rum (orientering på en pædagogisk dag
eller lignende).
Accept/ansvarlig initiativtager og koordinator.
- Klaus Olsen
- Jan Petersen
Realistiske mål – er målet realiserbart inden for de givne rammer?
Det overordnede mål er højt sat
1. Delmålet er højt sat, men er muligt og forsøges realiseret allerede næste skoleår
2. Delmålet er realiserbart og forudsætter, at frekvensen af anvendelse af værktøjer fra
innovation og entreprenørskab bibeholdes på nuværende niveau, men må gerne øges
yderligere
3. Delmålet er realiserbart og forudsætter, at frekvensen af anvendelse af værktøjer fra
innovation og entreprenørskab til afvikling af pædagogiske dage bibeholdes på nuværende
niveau, men må gerne øges yderligere.
4. Delmålet kan være højt sat, men er muligt, såfremt elevkorpset består af dynamiske,
initiativrige og ivrige elever.
5. Delmålet er realiserbart, såfremt interessen for innovation og entreprenørskab blandt
lærere øges. Desuden forudsættes det, at ledelsen nedsætter et kompetenceudviklingskorps
af lærere.
6. Målet er realiserbart og et lavt mål
7. Målet er realiserbart og et lavt mål
Tid – hvornår er slutmålet indfriet?

1. I skoleåret 2013/2014 har særligt én scienceklasse afviklet enkelte forløb, hvor innovative
løsninger undersøges.
2. I skoleåret 2012/2013 indeholder enkelte undervisningsbeskrivelser forløb, hvor det fremgår,
at værktøjer fra innovation og entreprenørskab er anvendt.
3. I skoleåret 2012/2013 er innovation et redskab, der indimellem anvendes i afviklingen af pædagogiske
dag.
4. I skoleåret 2012/2013 sammensættes et innovationskorps af elever, hvoraf enkelte er repræsenteret
i SKAD og Elevrådet.
5. Juni 2013 er antallet af lærere, der anvender værktøjer fra innovation og entreprenørskab i
undervisningen øget.
6. August 2012 er innovations-skabe i Hvide kødby etableret og er klar til anvendelse.
7. April 2012 er det virtuelle rum oprettet.
Hvordan?
1. Etablering af en teamlærerekonstellation i scienceklassen af lærer med kompetence i
innovation og entreprenørskab.
2. Lærere skal gøres opmærksomme på og bevidste om mulighederne i anvendelse af
værktøjerne i innovation og entreprenørskab. Det sker dels ved anvendelse af værktøjerne
til pædagogiske dage og relevante møder, dels ved muligheden for at blive kompetenceudviklet
af kollegaer (internt) – og eventuelt eksterne kurser.
3. Placering af en lærer med kompetencer i innovation og entreprenørskab i PUK (pædagogisk
udvalg), og PUK indtænker de innovative værktøjer som et led i deres planlægning
af de pædagogiske dage. Dette understøtter også en vidensdeling blandt lærere.
4. Nedsættelse af en elevgruppe, der kan understøtte innovative og entreprenante arbejder
på elevniveau (uden for undervisningen) omkring autentiske problemstillinger. Enkelte
af disse elever kan med fordel være en del af SKAD og Elevrådet, idet de har den
bedste viden om, hvad der foregår på skolen blandt eleverne.
5. Nedsættelse af en gruppe, der kan forestå en kompetenceudvikling af kollegaer. Desuden
skal muligheden for vidensdeling om innovation på Rysensteen Gymnasium (herunder
kompetenceudvikling) realiseres ved oprettelse af studiekredse og at lærere orienteres
om muligheden for at deltage i en sådan studiekreds.
6. Give adgang til relevante remedier til innovation og entreprenørskab i Hvide kødby
(herunder etablering af skabe med post-it, tuscher, a3/a2-papirer og placering af enkelte
innovationskasser).

7. Oprettelse af et virtuelt rum i Fronter.

Gymnasium:
Innovationskraft og entreprenørskab i Region Hovedstaden
TEC/Ballerup Tekniske Gymnasium
Handleplan for innovation i gymnasiet
Specificering af handleplanens mål og delmål
Etablering af et innovativt ”væksthus” med fokus på innovation og iværksætteri.
Dette i samarbejde med øvrige ungdomsuddannelser i kommunen – evt også folkeskoler
og videregående uddannelser.
Vi vil skabe et rum der kan booste samarbejdet omkring innovation og iværksætteri
på ungdomsuddannelserne.
Målbart – målet skal være målbart.
Etablering af styregruppe, samt arbejdsgruppe. Kontakt til Ballerup kommune.
Udarbejdelse af ansøgning om midler til vækstfonden, UddX o.lign.
Accept/ansvarlig initiativtager og koordinator.
Frederik Frederiksen
Realistiske mål – er målet realiserbart inden for de givne rammer?
Ja. Vi har en partner med de fysiske rammer i orden.
Tid – hvornår er slutmålet indfriet?

Ansøgning om eksterne midler udarbejdet medio 2012. Væksthuset er selvkørende
ultimo 2014.
Hvordan?
Etablering af ”væksthus” i eksisterende lokaler.
Arbejde med et udgangspunkt i eksisterende formaliserede sammenhænge (unge
forskere, Young Enterprise etc).
Give unge et sted (fysisk og virtuelt) at mødes med andre om udvikling og iværksættelse
af ideer.

Gymnasium:
Innovationskraft og entreprenørskab i Region Hovedstaden
TEC/Frederiksberg Tekniske Gymnasium
Handleplan for innovation i gymnasiet
Specificering af handleplanens mål og delmål
Studieområde-forløb med temaer til gavn for skolemiljøet under temaet ”Grøn skole”
Målbart – målet skal være målbart.
Forsøg med heldagsskole i perioder.
Større elev-engagement. Skal se at eleverne er mere nysgerrige, mere kreative, selv sætte
mål for deres skolegang på htx
Indgåelse af samarbejdsaftaler med lokale virksomheder
Lærere skal mere være facilitatorer
Accept/ansvarlig initiativtager og koordinator.
Per Munkholm, Marianne Nordentoft
Realistiske mål – er målet realiserbart inden for de givne rammer?
Det første forløb skulle løbe over 6 til 7 uger. Det skal involvere en hel årgang elever og
lærere fra f.eks. teknologi, naturvidenskabelige fag, matematik og eventuelt dansk. Mange
lærere skal inddrages og der skal være enighed om forløbet og slutresultater. Det er udfordringerne
i første omgang.
Tid – hvornår er slutmålet indfriet?
I løbet af 2013
Hvordan?
Iværksætte et studieområdeforløb i løbet af skoleåret 2012/2013 med fokus på skolemiljø-

et. Temaet kunne være en mere miljørigtig skole med inddragelse af eksterne partnere til
foredrag og input. Resultatet skulle gerne give større elevengagement, større elevkreativitet
og –nysgerrighed og bevidsthed om skoleforløb. Erfaringer fra første forløb skal bruges til
bevidst at arbejde videre og få inddraget alle lærere.

Innovationskraft og entreprenørskab i Region Hovedstaden
Handleplan for innovation i gymnasiet
Gymnasium: Tårnby Gymnasium & HF, ambassadørgymnasium
Baggrund for og udbytte af deltagelse i innovationsprojektet – samt specificering
af handleplanens mål og delmål
Inden innovationsprojektets start har Tårnby Gymnasium & HF gennem flere år haft gode
erfaringer med at deltage i de innovative iværksætterprojekter ØBG (Øresund Business
Games) hhv. EBG (European Business Games) med elever og lærere i faget erhvervsøkonomi.
Motivationen for at gå med i projektet ’ Innovationskraft og entreprenørskab i Region
Hovedstaden’ var et ønske om at brede erfaringerne og de innovative metoder ud til undervisning
i andre fag og organisationen som helhed.
Projektet har haft stor betydning og spredning på skolen. Der har været tale om flg. aktiviteter
i de godt 1½ år skolen har deltaget i projektet:
Oversigt over aktiviteter i innovationsprojekt TG
2010-11
• Deltagelse i startkonference (ambassadør, lærerrepr.)
• Information af hele lærerkollegiet på pædagogisk dag
• Deltagelse i midtvejskonference (rektor, ambassadør, lærerrepr.)
• Deltagelse i ambassadørmøder, inspirationsrejse, ,forskningscirkler’ og ambassadøruddannelse
(ambassadør)
• Deltagelse i ledelsescamp (2 ledelsesrepr.)
• Deltagelse i følgegruppemøder (rektor)
• Deltagelse i netværksmøder (3 lærere)
• Efteruddannelse af 10 lærere (2 x 2 dage + hjemmearbejde) i innovative undervisningsformer
• Forberedelse og afvikling af pilotforsøg I ’Historiske nedslag i eksterne rum’ i to 1gklasser
– med deltagelse af 6 lærere (sa, fy, hi, en, da) og eksterne samarbejdspartnere.
Stikord: Idégenerering/idékvalificering, benspænd, prototyper, samarbejde
med og præsentation for eksterne samarbejdspartnere
• Forberedelse af innovationsforsøg ’læringscirkler’
• Timeregistrering og regnskabsaflæggelse (ambassadør og adm. medarb.)
1

2011-12
• Deltagelse i fremtidsmøde (rektor, ambassadør)
Mål
• Afrapportering af pilotprojekt I
• Efteruddannelse af yderligere 4 lærere (2 x 2 dage + hjemmearbejde) i innovative
undervisningsformer.
• Introduktion af innovative arbejdsformer og ’energizers’ for alle lærere i forbindelse
med workshop på personalerejse
• Forberedelse, afvikling og afrapportering af pilotforsøg II i 2. fremmedsprog
’Boosting af 2. fremmedsprog’. Stikord: Idégenerering/idékvalificering, benspænd,
prototyper, præsentation for eksterne samarbejdspartnere
• Forberedelse, afvikling og afrapportering af innovationsforsøg ’Læringscirkler’.
Stikord: Et innovativt forum for 45 nye hhv. erfarne lærere på tværs af faggrupper til
refleksion og videndeling – og et nytænkende supplement til de eksisterende MUS-
og GRUS-samtaler
• Deltagelse i solutioncamp for elever ’ Gør København attraktiv for unge fra hele verden’
• Deltagelse i ambassadørmøder, forskningscirkel ’Teori U’ mv. (ambassadør)
• Deltagelse i netværksmøder (3 lærere)
• Deltagelse i følgegruppemøder (rektor)
• Indgå i arbejdet med ny hjemmeside.
• Info på pæd.dag i vinterhalvåret 11-12.
• Anvendelse af innovative mødeformer på ledelsesseminar
• Handleplan for innovation og forankring i handlingsplan 2012-13> - ledelsesseminar
og PR-, SU- og bestyrelsesmøde i FS 12
• Deltagelse i slutkonference (ledelsesrepr./ambassadør, 8 lærere, elever)
• Deltagelse af 3 elever fra elevrådet i elevambassadøruddannelse
• Timeregistrering og regnskabsaflæggelse (ambassadør og administrativ medarb.).
Vi ønsker fremadrettet at bygge oven på de erfaringer, der er gjort og udnytte den kompetenceudvikling,
der har fundet sted mht. innovative metoder og værktøjer. Udviklingen skal
styrkes og videreudvikles, både som en fornyelse af TG’s praksis for at øge elevernes motivation
og læring, men også som en mulig kompetenceudviklingsvej for den enkelte lærer og
til udvikling af organisationen som helhed.
2

Delmål
Videreudvikling, afprøvning og spredning af elevaktiverende undervisningsformer i
regi af udviklingscirkel (til opfølgning på innovationsforsøg læringscirkler og pilotforsøg).
Fortsat videndeling og kompetenceudvikling i form af worksshops, kurser og inspirerende
oplæg på pædagogiske dage. Indtænkning af innovation i arbejdet med ny
kompetenceudviklingsstrategi , IT-strategi og helhedsplan på bygningsområdet.
Elevevents og eksterne samarbejder.
Implementering af innovative arbejds- og mødeformer på ledelsesniveau.
Deltagelse i en fortsættelse af ambassadørnetværket og i forskningscirkel om inkluderende
undervisningsmetoder i regi af nyt Interreg-projekt på tværs af sundet.
Målbart – målet skal være målbart.
Der følges op på handlingsplan 2012-13 med ovennævnte delelementer i forbindelse med
status på handlingsplan FS 2013. Nye tiltag medtages i fremtidige handlingsplaner.
Succeskriterier vil i skoleåret 2012-13 primært være podning af nye medarbejdere og inddragelse
i forbindelse med minipædagogisk kursus for nyansatte, supervision, undervisningsevaluering/undervisningsbesøg
inden MUS-samtaler, mødeformer og organisatorisk
udvikling.
Accept/ansvarlig initiativtager og koordinator.
Accept sikres ved, at den overordnede handlingsplan høres i PR, indstilles af SU og vedtages
i bestyrelsen. Handleplan for innovation er som en delmængde heraf udarbejdet af ledelsen.
Ansvarlig initiativtager og koordinator er ledelsesrepr. og ambassadør Birgit Riedel Langvad
3

Realistiske mål – er målet realiserbart inden for de givne rammer?
Der tænkes i organisk vækst og gradvis spredning efter ’ringe i vandet’- modellen.
Innovation er forankret i skolens handlingsplan, ligesom der er afsat passende ressourcer
hertil i skolens budget.
Tid – hvornår er slutmålet indfriet?
Foreløbig tidshorisont er handlingsplan 2012-13. Innovation indgår i fremtidige handlingsplaner
og forankres i organisationens daglige drift og praksis.
Hvordan?
Der afsættes ressourcer til projekt ’Elevaktiverende arbejdsformer’ i skoleåret 2012-13. De
tre ankerpersoner i projektet gennemgår en 5-dages projektlederuddannelse i FS 12. Nye
kolleger inddrages og podes. Der samarbejdes om bestemt klasse/på tværs af klasser.
(Ref.: Pkt. 3 ’Fagenes pædagogik og projekter’, Handlingsplan 2012-13.)
Innovation indgår i arbejdet med ny kompetenceudviklings- og IT-strategi. (Ref.: Pkt.4 & 7
’Kompetenceudviklingsstrategi’ & ’ITU videreudvikling af undervisnings-IT’, Handlingsplan
2012-13).
Der tænkes i og sikres understøttende rammer for en naturlig anvendelse af innovative undervisnings-
og mødeformer. Herunder passende fysiske rammer i forbindelse med en helhedsplan
på bygningsområdet. (Ref.: Pkt. 2 ’Strategisk bygningsudvikling’, Handlingsplan
2012-13).
Der anvendes innovative mødeformer og arbejdsprocesser til organisationsudvikling på og
forud for det årlige ledelsesseminar.
Ledelsesrepr./ambassadør fortsætter i ambassadørnetværk med 4 årlige møder – samt i
forskningscirkel om inkluderende undervisning i Interregprojekt ’Preventing Dropout’.
Elever deltager i en årlig elevevent – arrangeret af ambassadørnetværk. Der tænkes i øvrigt
i løsningsorienterede elevprojekter for lokale samarbejdspartnere.
4

Gymnasium:
Ørestad Gymnasium
Innovationskraft og entreprenørskab i Region Hovedstaden
Handleplan for innovation i gymnasiet
Specificering af handleplanens mål og delmål
Ledelsen og en særlig udviklingsgruppe af undervisere på OEG har i efteråret 2011 haft som
indsats at afklare skolens innovationsforståelse med udgangspunkt i erfaringerne fra forsøgsprojekterne:
Innovationskraft og entreprenørskab i Region Hovedstaden og Index –
education to improve life. Arbejdet har igangsat et større strategisk mål om at gøre innovation
og entreprenørskab til bærende i undervisningen, i særligt tre studieretninger (udbydes
i skoleåret 2012/13) og generelt for skolens projektarbejde, med henblik på at udvikle elevernes
innovative kompetencer og evne til at sætte viden i spil. Indsatsen er samlet under
titlen: Viden-i-spil, og defineres således:
”Ved det at sætte sin viden i spil forstår vi undervisning, hvor der arbejdes med problemstillinger
og cases, som gør eleverne i stand til at handle på baggrund af faglig viden, og som har
som mål at skabe værdi for andre.” (viden-i-spil konceptet er udfoldet i et særligt papir om
viden-i-spil på OEG)
Lærernes kompetenceudvikling: OEG etablerer i det kommende skoleår et antal kompetencecentre,
der skal implementere skolens udviklingsspor i lærernes undervisningspraksis. Herunder
etableres et kompetencecenter med titlen: Viden-i-spil, der har til hensigt at løfte den
generelle lærergruppes kompetence i anvendelsesorienteret undervisning, og særligt hos underviserne
på de tre studieretninger med titlen viden-i-spil. Konkret er kompetenceløftet
formuleret som:
Viden i spil:
- Du tilrettelægger undervisningsforløb efter principperne i ”challengebased” eller praksisrelaterede
undervisningsforløb
o herunder tænker du sammenhæng mellem teori og praksis i det konkrete undervisningsforløb
o udvikler undervisningsforløb i samarbejde med eksterne partnere
- faciliterer projektforløb ud fra principperne i design- og innovationsprocesser
o herunder tænker du nye ”rammer” for rum og læring
o tænker faget entreprenant
- varierer din lærerrolle efter faserne i design- og innovationsprocesser, så du er i stand til at understøtte
kreativitet og kvalificere det faglige indhold i processernes forskellige faser.
Kompetencecentret nedsættes af undervisere og ledelsesrepræsentanter med særlig erfaring
fra innovationsforsøg i undervisningen. Kompetenceudviklingen organiseres omkring en

ække fælles udviklingsdage og supervision. Konceptet konkretiseres i foråret 2012.
Et delmål under lærernes kompetenceløft bliver at udvikle viden-i-spil i et eller flere af skolens
faste AT-forløb. OEG deltager i udviklingsforsøget under UVM med innovation i AT.
Et andet delmål bliver at igangsætte en vedvarende refleksion og diskussion i lærer- og ledelsesgruppen
om gevinsten af den anvendelsesorienterede undervisning som svar på en
række af ungdomsuddannelsernes udfordringer, herunder særligt elevmotivation og skolens
dannelsesforståelse.
Konkret arrangeres 28/3 en personaledag under titlen: viden-i-spil og en række faggruppemøder
i foråret 2012.
Elevkompetencer:
Udviklingen af elevernes innovative kompetencer kobles primært til særlige undervisningsforløb
under titlen viden-i-spil. Konkret beskrives elevernes innovative kompetencer af kompetencecentret
(foråret 2012) og gøres til mål for elevernes kompetenceudvikling i de tre studieretninger
under titlen viden-i-spil. Kompetencepapiret gøres også til mål for gymnasiebekendtgørelsens
krav om at udvikle elevernes innovative kompetencer i skolens øvrige studieretninger,
særligt i forbindelse med skolens fastlagte at-forløb.
Et delmål bliver at styrke elevernes evne til at indgå i læringsfællesskaber og anerkende forskellige
elevtypers ressourcer i et innovativt projektarbejde.
- I grundforløbet 2012/13 afholdes for skolens kommende 1.g-elever en række elevcamps
med det mål at styrke klassernes læringsfællesskaber
- Der udarbejdes en studiebog for skolens 1.gklasser, hvori eleverne innovationskompetencer
formuleres
Ledelseskompetencer:
I ledelsesgruppen gøres ”mål og rammer for den innovative skole” til et særligt indsatsområde i
skoleåret 2012/13.
- Et delmål bliver at arbejde innovativt med rammerne for skolens administration og organisering
af skoledagen. De konkrete indsatser formuleres i skoleåret 2012/13
- Et delmål bliver at arbejde med opfølgning og implementeringsstrategier for skolens
udviklingsspor, herunder særligt viden-i-spil
Målbart – målet skal være målbart.
Målet om at viden-i-spil bliver en etableret del af skolens faglige praksis og skolelivet måles
konkret i:

- oprettelsen af 2-3 studieretninger under titlen: viden-i-spil
- viden-i-spil bliver omdrejningspunkt i et eller flere at-forløb i skolens 2.g-klasser
Udviklingen af elevernes innovative kompetencer måles i:
- tvær- og særfaglige projekter med titlen Viden-i-spil (elevkompetencepapiret)
- skolens kvalitetssikringskoncept, herunder særligt skolens faste etu og vurdering af de
enkelte fag. Der indføjes spørgsmål, der skal belyse elevernes oplevelse af opnå innovative
kompetencer i undervisningen.
Accept/ansvarlig initiativtager og koordinator.
Implementeringen af viden-i-spil på OEG placeres både i ledelsen og i kompetencecentret: viden-i-spil.
I ledelsesgruppen ligger ansvaret for udmøntningen af skolens handleplan hos uddannelseslederne
for projektstyring.
Realistiske mål – er målet realiserbart inden for de givne rammer?
Erfaringerne fra skolens forsøgsprojekter med innovationsundervisning har vist et behov for:
- At der etableres et rum/område for processtyret undervisning. Der arbejdes på at etablere
et egentligt ”procesområde”. Endvidere videreudvikles skolens indsatsområde
”Undervisning i gruppemiljøer” til beskrivelser af et koncept med titlen: ”udenformurerne-
undervisning”, der skal udvikle idéer til undervisningsforløb og ibrugtagen af
rum udenfor skolens gruppemiljøer og klasserum.
- At organiseringen af skoledagen åbner mulighed for at samle et eller flere fag i længere
undervisningsforløb. Der nedsættes i skoleåret foråret 2012 en tænketank, der skal udvikle
koncepter for omlagt elevtid.
- At der etableres samarbejdspartnere med eksterne i skolens nærmiljø, særlige samarbejder
med partnerskoler. Indsatsen koncentreres i første omgang om at deltage i at
udvikle et CSR-koncept for Ørestaden (under Ørestad Kultur)
Tid – hvornår er slutmålet indfriet?
Implementeringen af viden-i-spil på OEG sker løbende frem til 2014. I skoleåret 2012/13 er fo-

kus på implementeringen i kommende studieretninger under viden-i-spil.
Hvordan?
Implementeringen af innovation på OEG:
En bærende del i OEG´s implementering er etableringen af et kompetencecenter for viden-ispil
og supervision.
Lærerinddragelse:
Udover personalearrangementerne i marts-april 2012 er innovationskompetencerne også
formuleret som et element i ledelsens MUS-samtaler med lærergruppen.
Et væsentligt element i skolens implementering er den vedvarende dialog og didaktiske refleksion
med lærergruppen, der skal foregå i bl.a. faggrupperne. Udbredelsen af viden-i-spil
forudsætter en stadig pågående didaktiske udvikling, der sikrer sammenhængen mellem
den praksisrelaterede undervisning og fagenes faglige mål og kernestof.
Elevinddragelse:
Konceptet for viden-i-spil skal udbredes og diskuteres i elevgruppen, bl.a. møder med klasserepræsentanter
og i studieretningsteamets dialog med eleverne om undervisningen i den
enkelte studieretning og klasse.

Gymnasium:
Innovationskraft og entreprenørskab i Region Hovedstaden
Efterslægten, HF-Centret i Storkøbenhavn
Handleplan for innovation i gymnasiet
Specificering af handleplanens mål og delmål
Efterslægten ønsker fortsat at implementere innovationskraft, foretagsomhed og entreprenant
tænkning på skolen hos såvel kursister som lærere.
Vi vil fremover fortsat implementere innovative arbejdsformer i skolens mindset via arbejdsformer,
der understøtter nye måder at skabe værdi for andre på. Det anvendelsesorienterede
i hf skal yderligere i fokus.
Dette vil vi gøre i de kommende tre år på følgende vis:
Vi vil lave filmsekvenser af innovative læringsforløb såvel enkeltfaglige som flerfaglige
med henblik på spredning af de innovative metoder til alle lærere på skolen. (QRkoder)
Vi vil tilse at de innovative arbejdsmetoder er til stede der hvor mange er samlet, fx
på pæd.rådsmøder, pæd.dage, nye mødeformer,i medarbejdersamtaler mv. Se bilag.
Vi vil etablere Tidsmaskinen, som driftsmæssig prototype på en ny folkeskolesamarbejdsdag
i januar hvert år tre år frem – en prototype, der skal skabe værdi for alle
parter. Cf. Pilotans. II.
Vi vil arbejde videre med at udviklingen i at finde eksterne muligheder for samarbejde
og værdiskabelse i vore profilklasser og - pakker. Hvilken virkelighed kan vi fremover
inddrage?
Vi vil fortsætte et netværk med ambassadørkorpset i innogym mhp vidensdeling.
Målbart – målet skal være målbart.
Målet er nået hvis 50% af lærerne på Efterslægten om 3 år aktivt og systematisk anvender innovative
arbejdsformer i deres undervisning og kursisterne har værdiskabelsen for andre centralt i
fokus. Måles via brugerundersøgelser.
Målet er endvidere nået såfremt Tidsmaskinen lykkes som ny samarbejdsform mellem Efterslægten
– 6 klasser og hold samt lokale folkeskoler og efterskoler. Måles via kvalitative og kvantitative
evalueringer.
Endvidere er målet nået hvis vi har 12 film om innovationsundervisning om 1 år.

Accept/ansvarlig initiativtager og koordinator.
Kirsten-Anne Hoffmann, lektor og
Dorte Møller Andersen, lektor
Realistiske mål – er målet realiserbart inden for de givne rammer?
Ja, og med krav til en fleksibilitet i det strukturelle, skemamæssige. Her skal der udvikles på
det organisatoriske felt.
Tid – hvornår er slutmålet indfriet?
2015
Hvordan?
Se oven for.