Dokumentationsrapport filosofi - ACE Denmark

Dokumentationsrapport 

til turnusakkreditering af 

bachelor- og kandidatuddannelsen i 

filosofi 

ved 

Københavns Universitet 

februar 2009 

Del 1, 2 og 3

Indholdsfortegnelse 

Indledning 4 

Del 1: Besvarelse af målepunkter 5 

Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet 5 

Kriterium 1: Behov for uddannelsen 5 

Målepunkt 1.1.1 5 

Kriterium 2 – Dimittendernes arbejdsmarkedssituation 8 



Kriteriesøjle II: Forskningshøjden 12 

Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret 12 




Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø 25 




Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø 28 



Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden 33 

Kriterium 6: Uddannelsesstruktur 33 






Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og underviseres kvalifikationer 50 





Kriterium 8: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen 58 


Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater 61 

Kriterium 9: Uddannelsens faglige mål 61 



Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes 65 

læringsudbytte 


2

Del 2: Grundoplysninger 67 

Del 3: Legalitetsforhold 68 

1) UBST-forhold 68 

2) Uddannelsesreglerne 68 

Bilagsfortegnelse 71 

3

Indledning 

Den foreliggende dokumentationsrapport vedrører bachelor- og kandidatuddannelsen i 

filosofi ved Københavns Universitet. Uddannelserne er placeret ved Institut for Medier, 

Erkendelse og Formidling (“MEF”) og er underlagt dette instituts studienævn. Rapporten 

inddrager ikke magisteruddannelsen i filosofi, ligesom heller ikke den meget omfattende 

uddannelsesaktivitet på tilvalg i filosofi medtages. Om bacheloruddannelsen i 

filosofi skal det nævnes, at dokumentationsrapportens data om gennemførelse og frafald 

mv. bygger på oplysninger om studerende, der er indskrevet under en gammel studieordning, 

idet der i 2005 er indført en ny studieordning. Det samme misforhold mellem 

data og aktuel studieordning gælder for kandidatuddannelsen, hvor der så sent som i 

september 2008 blev indført en ny studieordning. 

I de sidste par år har været arbejdet intensivt med at reformere uddannelserne – også på 

andre måder end det rent studieordningsmæssige, bl.a. er der indført et nyt, forbedret 

studiestartsprogram og mere omfattende studie- og erhvervsvejledning, ligesom der er 

taget en lang række initiativer til at undgå forsinkelser i studierne. Mange af disse initiativer 

er behandlet i instituttets uddannelsesstrategirapport, som bl.a. redegør for, hvordan 

studiemiljøet kan forbedres. 

Dokumentationsrapporten er udarbejdet af fagkoordinator for filosofi, lektor Leo Catana, 

fuldmægtig Birger Lohse, Det Humanistiske Fakultet, og studieleder Henrik Søndergaard. 

4

Del 1: Besvarelse af målepunkter 

Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet 

Kriterium 1: Behov for uddannelsen 

1.1. Institutionen skal dokumentere, at den indgår i en løbende dialog med aftagere, 

aftagerpaneler og alumner med henblik på fortsat sikring af uddannelsens relevans 

og kvalitet. 

Målepunkt 1.1.1. 

Dialog med aftagere med henblik på at sikre relevans og kvalitet af bachelor- og kandidatuddannelsen 

i filosofi foregår primært i fagets aftagerpanel, sekundært i dialogen 

med censorformandskabet og – mindre direkte – i Københavns Universitets alumneforening. 

Hertil kommer den dialog, som studie- og karrierevejledningen har med forskellige 

aftagere og i sammenhæng med at finde relevante praktikpladser til filosofistuderende, 

der på kandidatniveau aflægger eksamen i projektorienteret forløb. 

Aftagerpanelet 

Aftagerpanelerne ved MEF er for nylig blevet omdannet, idet et tidligere panel, som var 

fælles for alle instituttets fire fag (filosofi, retorik, pædagogik og film- og medievidenskab), 

er blevet afløst af fire separate paneler, som hver kun tager sig af ét fag. Således 

har filosofi fra januar 2009 fået sit eget panel bestående af 8 medlemmer (hvoraf de 4 er 

overført fra det gamle panel), som repræsenterer såvel alumner som forskellige typer af 

aftagere (bilag 1: Aftagerpanel for filosofi). Det nye panel er endnu ikke trådt sammen, 

men har sit første møde i marts (bilag 2: Indkaldelse til møde i Aftagerpanelet for filosofi). 

Som det fremgår af indkaldelsen, er intentionen, at de nye paneler skal inddrages 

mere kontinuerligt i instituttets arbejde og i det hele taget kunne fungere som synlig 

ressource, som både undervisere og studerende kan trække på. Vi lægger med de nye 

paneler op til et tættere samarbejde, hvor vi vil drøfte spørgsmål som: 

- Hvordan udvikler kravene til arbejdsmarkedet sig? 

- Har bachelorer og kandidater i filosofi de nødvendige kompetencer? 

- Under hvilke betingelser opstår der behov for revision af uddannelsernes indhold? 

- Er der nye jobåbninger for kandidater i filosofi? 

- Kan der udvikles nye uddannelsesmuligheder? 

- Findes der mulighed for samarbejde om efter- og videreuddannelse? 

- Findes der mulighed for samarbejde om relevante studiejob, praktikpladser, emner 

for kandidatspecialer? 

- Hvordan fagets egen udvikling forløber? 

5

Det er tanken, at medlemmer af panelerne også kan inddrages som gæstelærere og oplægsholdere 

ved kurser og i forbindelse med studie- og karrierevejledningens løbende 

informationsmøder. 

Den ændring i sammensætning af panelerne, som nu træder i kraft, er sket på baggrund 

af erfaringerne med det fælles aftagerpanel, som har eksisteret fra 2007-2009, og som 

blev evalueret i sommeren 2008. Det har vist sig at være svært at få et panel til at arbejde 

tilstrækkelig kvalificeret og engageret med fire indbyrdes ret forskellige uddannelser 

(filosofi, retorik, pædagogik og film- og medievidenskab), og det blev derfor som opfølgning 

på evalueringen og i forbindelse med udarbejdelse af instituttets uddannelsesstrategi 

(bilag 3: Uddannelsesstrategirapport for MEF) besluttet at etablere nye, fagspecifikke 

paneler. 

Det gamle, nu nedlagte aftagerpanel havde fire medlemmer med filosofi som særligt 

interesseområde (jf bilag 4: Aftagerpanel for MEF). Det blev oprettet 25. september 

2007 med det formål at bidrage til at sikre uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet, 

at bidrage ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser og i det hele taget at 

udgøre en væsentlig kontakt mellem uddannelserne og aftagere i bred forstand. Der har 

været afholdt tre møder med panelet (25.9.2007, 19.11.2007 og 21.10. 2008), hvilket er 

lidt mindre end fordret, idet et indkaldt møde (d. 24.6.2008) måtte aflyses på grund af 

for mange afbud. 

I forbindelse med udarbejdelsen af bacheloruddannelsen i filosofi (2005-ordningen), var 

aftagerpanelet endnu ikke oprettet, men det nye panel vil naturligvis spille en væsentlig 

rolle ved fremtidige revisioner af den pågældende studieordning. Aftagerpanelet har 

derimod været direkte involveret allerede fra begyndelsen i forbindelse med arbejdet 

med den ny kandidatstudieordning og har således haft ordningen i høring, inden den 

blev endelig godkendt. De kommentarer, der blev fremsat fra panelets side, er blevet 

taget i betragtning ved den endelige udformning af ordningen. Et medlem af panelet har 

således haft den indvending, at studieordningens beskrivelse af ansættelsesmuligheder 

for færdige kandidater var for snæver, og dette er der efterfølgende blevet taget højde 

for i studieordningens paragraf 8, hvor kommentarerne er indarbejdet (bilag 5: Korrespondance 

med aftagerpanel). 

Aftagerpanelet har endvidere været inddraget i instituttets arbejde med en uddannelsesstrategi, 

som det fremgår af referatet fra det seneste møde med aftagerpanelet d. 

21.10.2008 (bilag 6: Referat af møde i aftagerpanel). 

Censorformandskabet 

Ved udarbejdelse af nye studieordninger eller ved væsentlig ændringer af eksisterende 

studieordninger foretager det Humanistiske Fakultet den bekendtgørelsesfastsatte høring 

af aftagere, herunder det respektive censorformandskab. Som aftager høres også Gymnasieskolernes 

Rektorforening som aftagerrepræsentant for gymnasiefagene. Hverken 

rektorforeningen eller censorformandskabet har i forbindelse med udarbejdelsen af kandidatordningen 

for 2008 haft indvendinger mod de foreslåede ændringer. 

6

Alumneforeninger 

Filosofi har tidligere haft en alumneforening, men i de senere år har en sådan ikke eksisteret. 

Derimod har Københavns Universitet i 2007 etableret en alumneforening – Kubulus 

– som vil kunne danne platform til at inddrage tidligere studerende i den løbne 

dialog om udvikling af uddannelserne. Det skal bemærkes, at aftagerpanelet i høj grad 

består af alumner, hvorfor disse på den måde inddrages direkte i udviklingen af faget. 

7

Kriterium 2 – Dimittendernes arbejdsmarkedssituation 

2.1. Institutionen skal dokumentere, at dimittender finder relevant beskæftigelse 

(dokumenteret ved beskæftigelses- og ledighedsgrader og evt. lønforhold). 


Bacheloruddannelsen i filosofi 

I skema 1 sammenfattes de vigtigste data fra statistikken for nyuddannedes aktivitet 4- 

19 måneder efter fuldførelse af deres uddannelse (UBST statistik. Bachelor, Filosofi, se: 

www.ubst.dk/uddannelse-og-forskning/uddannelsesstatistik/se-tabeller): 

SKEMA 1: 

BA filosofi 2004 2005 2006 Hum generelt 

2006 

Kandidatuddannelse 78 % 75 % 81 % 82 % 

Beskæftigelse 14 % 18 % 8 % 13 % 

Udlandet 0 % 3 % 2 % 2 % 

Ledighed 0 % 0 % 0 % 1 % 

Uden for arbejdsstyrken 8 % 5 % 8 % 2 % 

Antal nyuddannede 51 40 48 3599 

Som man kan se, er stort set alle dimittender med en bacheloruddannelse i filosofi enten 

påbegyndt en kandidatuddannelse eller i beskæftigelse. Andelen af bachelorer, der fortsætter 

med en kandidatuddannelse, svarer til, hvad der gælder for humaniora som helhed, 

mens lidt flere filosofibachelorer end andre humanistiske bachelorer står uden for 

arbejdsmarkedet (8 % mod 2 %, jf. UBST statistik: Bachelor, Humaniora). Det er svært 

at pege på nogen entydig forklaring på det sidste, men en forklaring kunne være, at en 

del filosofibachelorer ernærer sig ved forskellige former for kunstnerisk arbejde og primært 

opfatter deres uddannelse som en form for personlig dannelse. Det fremgår nemlig 

også, at der overhovedet ikke er ledighed blandt filosofibachelorer i filosofi, faktisk er 

ledighedsprocenten i 2006 en smule lavere, end tilfældet er på humaniora som helhed. 

Da mere end 90 pct. af bachelorerne i filosofi enten er under videreuddannelse, i beskæftigelse 

eller på ophold i udlandet, er der i henhold til akkrediteringsvejledningen 

ingen anledning til yderligere at redegøre for beskæftigelsessituationen. 

Kandidatuddannelsen i filosofi 

Indledningsvis skal bemærkes, at filosofi er et lille fag med ca. 20-30 dimittender årligt, 

hvorfor de statistiske oplysninger må tages med et vist forbehold. Beskæftigelsesprocenten 

kan nemlig ændre sig markant, hvis blot ganske få personer forandrer status på 

arbejdsmarkedet. I skema 2 har vi samlet de vigtigste data fra statistikken for nyuddannedes 

aktivitet 4-19 måneder efter fuldførelse af deres uddannelse: 

8

SKEMA 2 

KA filosofi 2004 2005 2006 Hum generelt 

2006 

Ph.d.-uddannelse 4 % 15 % 0 % 1 % 

Beskæftigelse 43 % 50 % 69 % 76 % 

Udlandet 4 % 8 % 4 % 5 % 

Ledighed 39 % 19 % 11 % 10 % 

Uden for arbejdsstyrke 9 % 8 % 16 % 9 % 

Antal nyuddannede 23 26 45 2755 

Det fremgår, at der i 2004 har været en temmelig høj ledighed, men at den i de efterfølgende 

år har været markant faldende på trods af, at antallet af færdige kandidater er blevet 

næsten fordoblet (UBST statistik: Kandidater, Filosofi, og UBST statistik: Kandidater, 

Humaniora). I 2006 er ledigheden bland filosofikandidater tilnærmelsesvis der 

samme som for humanistiske kandidater på landsplan. Andelen af filosofikandidater, 

der er i beskæftigelse, har påbegyndt et ph.d.-studium eller opholder sig i udlandet, er 

samlet set vokset betydeligt, nemlig fra 51 % i 2004 til 73 % i 2006, men er dog noget 

mindre, end hvad der er tilfældet for humaniora som helhed. I den sammenhæng er det 

påfaldende, at 16 % af filosofikandidaterne mod kun 9 % af humaniorakandidater på 

landsplan er registreret som stående uden for arbejdsmarkedet. Det kan være udtryk for 

”skjult ledighed”, men det kan også hænge sammen med, at en del af de færdiguddannede 

er pensionerede eller ernærer sig ved kunstnerisk arbejde uden at være registreret 

som beskæftigede. En anden forklaring kan være, at statistikken er behæftet med fejl, 

når det gælder registreringen af kandidater, der påbegynder et ph.d.-studium. Af statistikken 

fremgår således, at ingen kandidater har påbegyndt et ph.d.-studium i 2006. Det 

er ikke korrekt, da MEFs egen fortegnelse over ph.d.-studerende viser, at i hvert fald en 

kandidat uddannet i filosofi i 2006 har påbegyndt et kandidatstipendium 2007 ved instituttet. 

Selv om ledigheden bland kandidater i filosofi langt fra er alarmerende (i absolutte tal 

drejer det sig om 5-10 personer afhængigt af, hvad der forstås ved ledige), er den sammenlignet 

med de fleste andre fag i overkanten. Instituttet har derfor set det som en vigtig 

opgave at bidrage til at forbedre beskæftigelsesmulighederne, og i de senere år er der 

taget en række initiativer til at nedbringe ledigheden: For det første er optaget af nye 

studerende til filosofistudiet blevet beskåret med 1/3 med virkning fra optaget i 2008, 

idet vi har vurderet, at det har været nødvendigt at begrænse tilgangen af nye kandidater 

til arbejdsmarkedet. For det andet er der gennem øget studie- og erhvervsvejledning på 

faget blevet lagt større vægt på at få flere filosofistuderende til at tage et praktikophold, 

eftersom dette erfaringsmæssigt er en fordel for senere beskæftigelse. For det tredje er 

der i den nye kandidatstudieordning (2008) indført en række grenspecialiseringer, som 

bl.a. har til formål at give de færdige kandidater en mere distinkt faglig profil – hvilket 

formentlig vil kunne bidrage til at øge mulighederne på arbejdsmarkedet. I instituttets 

uddannelsesstrategirapport (bilag 3) er der nærmere redegjort for, hvordan der i øvrigt 

arbejdes med at forbedre kandidaternes beskæftigelse. 

9


Det Humanistiske Fakultet deltog i 2007 i den landsdækkende undersøgelse af ”Humanisters 

veje fra uddannelse til job - Humanistundersøgelsen 2007” ( se www.ac.dk/files- 

/pdf/humanistundersoegelsen-2007.pdf), som omfatter kandidater, der er dimitteret i 

årene 2001-2006. Nogle af oplysningerne stammer endvidere fra undersøgelsen Højtuddannedes 

veje fra uddannelse til beskæftigelse, 2007, Akademikernes Centralorganisation. 

I humanistundersøgelsen indgår kandidater i filosofi i gruppe med kandidater i 

idéhistorie og historie, og de resultater, der kan trækkes frem, drejer derfor ikke specifikt 

om filosofikandidater. Imidlertid er der blevet lavet en række særkørsler (se Appendiks 

til bilag), som alene angår filosofikandidaters beskæftigelsessituation. 

Nogle af de centrale tal er anført i skema 3, 4 og 5: 

SKEMA 3: Jobsituation (2007) 

I arbejde 71% 

Selvstændige 7% 

Ledige/arbejdsløse 11% 

Fuldtidsuddannelse 11% 

SKEMA 4: Sektor for beskæftigede (2007) 

Privat 38% 

Stat 38% 

Region 6% 

Kommune 12% 

Interesseorganisation 3% 

Analysen viser, at langt størstedelen af kandidaterne i filosofi er beskæftigede eller under 

uddannelse, idet kun 11 % er ledige. Af de erhvervsaktive er 38 % ansat i den private 

sektor, hvor det er karakteristisk, at de fleste har fundet ansættelse inden for konsulentvirksomhed 

(27 %), i finanssektoren (16 %) og i it-branchen (16 %). Når det gælder 

statsansatte, som er lige så stor en aftager som det private arbejdsmarked, tegner undervisning 

sig samlet set for 52 % af de beskæftigede med gymnasieskolen som den største 

enkeltaftager. Også blandt de regionsansatte er undervisning den vigtigste beskæftigelse 

(75 %), mens det for de kommunalt ansatte derimod gælder, at halvdelen er beskæftiget 

med børn og unge. Man kan derfor sammenfattende sige, at når filosofikandidater beskæftiges 

i den offentlige sektor, er der alt overvejende tale om undervisningsfunktioner. 

SKEMA 5: Sammenhæng mellem job og uddannelse (2007) 

Filosofi Humaniora 

Job inden for uddannelsens 

traditionelle fagområde 

28% 52% 

Job uden for uddannelsens 

traditionelle fagområde, men som 

kræver generelle/faglige kompetencer 

fra uddannelsen 

48% 30% 

Job uden faglig sammenhæng med 

uddannelsen 

24% 17% 

10

Som det fremgår af skema 5, svarer 52 % af de adspurgte humanister, at de har et job, 

der ligger enten direkte i forlængelse af deres speciale eller inden for uddannelsens traditionelle 

fagområde, mens det for filosofikandidater er en del lavere. Til gengæld har 

næsten halvdelen af filosofikandidaterne beskæftiget uden for uddannelsens traditionelle 

område fundet beskæftigelse, der kræver generelle eller faglige kompetencer fra uddannelsen. 

En fjerdedel har ansættelse, som slet ikke har en faglig sammenhæng med 

deres uddannelse, idet der er tale om ikke-akademiske stillinger. Dog er det blandt disse, 

at man finder humanister i administration og sekretariatsfunktioner, salg og kunde- eller 

borgerservice, hvor generelle akademiske kompetencer må antages at være relevante, og 

som derfor næppe kan anskues som decideret irrelevant beskæftigelse (Humanistundersøgelsen, 

s. 28). 

Det humanistiske Fakultet har på baggrund af data fra Danmarks Statistik undersøgt 

udviklingen i beskæftigelse blandt kandidater og bachelorer uddannet ved Det humanistiske 

Fakultet på Københavns Universitet (Bilag 7: Udviklingen i humanisternes beskæftigelse. 

Kandidater/bachelorer uddannet fra Det humanistiske Fakultet, KU fra 

1975-1997 og 1997-2006), hvor der bl.a. ses nærmere på, hvilken beskæftigelse filosofikandidater 

har opnået. Det er vigtigt at bemærke, at antallet af kandidater uddannet i 

perioden 1997-2006 er næsten dobbelt så stort som den gruppe, der er uddannet i perioden 

1975-97 (163 mod 95). Af undersøgelsen fremgår, at kandidaternes beskæftigelse er 

blevet mere differentieret. Det viser sig, at en voksende andel af kandidaterne ansættes i 

den private sektor, og at der er sket en forskydning bort fra ansættelse i undervisningssektoren, 

hvor mere end halvdelen af årgangene 1975-95 har fundet ansættelse, til øvrige 

sektorer. Det er dog værd at notere, at der i absolutte tal fortsat er mange filosofikandidater 

ansat i uddannelsessektoren (47 mod 49 i den gamle gruppe), dog således at færre 

er ansat i videregående uddannelsesinstitutioner, mens flere er ansat i folkeskolen – 

sandsynligvis pga. meritlæreruddannelsen. Der er tilsyneladende en relativt stabil beskæftigelse 

af filosofikandidater i gymnasieskolen. 

Når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt filosofikandidaterne får relevant arbejde, dvs. 

arbejde, der kræver færdigheder på højeste niveau, synes dette i lidt mindre grad at være 

tilfældet end for humaniorakandidater generelt: For 1975-97-generationen drejer det sig 

om 84 % af filosofikandidaterne mod 87 % for andre humanister, mens det for 1997- 

2006-generationen kun drejer sig om 52 % mod 60 % for andre humanister. Til gengæld 

er der relativt færre filosofikandidater, som er beskæftiget i ikke-akademiske jobs, 

nemlig 10 % mod 12 % af humaniorakandidaterne i årgangene 1997-2006. Som det 

fremgår af undersøgelsen, spiller den betydelige initialledighed ind i denne statistik, idet 

næsten 30 % af 1997-2006-generationen er registreret som ”uoplyst”, hvor den for humanister 

generelt er opgjort til 22%. Undersøgelsen viser samlet set, at af de, der finder 

beskæftigelse, drejer det sig altovervejende om et arbejde, der kræver færdigheder på 

højeste niveau, og man kan derfor konkludere, at filosofiuddannelsen fører til kvalificerede 

stillinger. 

11

Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) 

Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret 

3.1. Uddannelsen skal give de studerende viden, færdigheder og kompetencer baseret 

på 

forskning inden for det pågældende fagområde, hvor det er relevant, baseret på 

interaktionen 

mellem forskning og praksis. 


Sammenhængen mellem filosofiuddannelsens fagelementer på henholdsvis bachelor- og 

kandidat-niveau og det forskningsområde, som er knyttet til uddannelsen, fremgår af 

nedenstående oversigter, der også viser, hvilke VIP’er der er tilknyttet fagelementerne 

og forskningsområderne. For mere detaljerede oplysninger om VIP's forskning, henviser 

vi til bilag 8, som vedrører professorer, lektorer, adjunkter og postdocs, og bilag 9, 

der angår ph.d.-studerende. Det skal bemærkes, at listen angår ansatte pr. 1. februar 

2009. Forkortelsen CESEM i nedenstående oversigt står for forskningscentret Centre 

for the Study of Equality and Multiculturalism, mens forkortelsen CFS står for forskningscentret 

Center for Subjectivity Research. 

Bachelor-uddannelsen (grundfagsstudieordningen af 2005, revideret 2007) 

Fagelement Forskningsområde VIP’er tilknyttet fagelement og 

Praktisk filosofi etisk teori, metaetik, politisk 

filosofi og æstetik 

Oldtidens, middelalderens 

og renæssancens 


filosofiske teorier i udvalgte 

dele af den filosofiske 

tradition fra oldtiden, 

middelalder og renæssancen 

(dvs. indtil ca. 

1600). 

Teoretisk filosofi erkendelsesteori, bevidsthedsfilosofi,videnskabsteori 

og metafysik 

12 

forskningsområde 

Lektorer: Klemens Kappel, Nils Holtug, 

Poul Lübcke, Kasper Lippert- 

Rasmussen (orlov) 

Adjunkter: Sune Lægaard (CESEM), 

Morten E. Nielsen (CESEM). 

Ph.d.er: Thomas Boysen Anker, 

Claus Hansen (CESEM), Stine 

Neerup (CESEM). 

Lektorer: Leo Catana 

Ph.d.er: Jens Kristian Larsen 

Professorer: Finn Collin, Dan Zahavi 

Lektorer: Jan Faye, Klemens Kappel, 

Adjunkter: Mikkel Gerken 

Postdocs: Thor Grünbaum (CFS), 

Joel Krueger (CFS), Kasper Lysemose 

(CFS), Claudia Welz (CFS). 

Ph.d.er: Christian Beenfeldt, Johan 

Peter Gersel, Johan Eckart Hansen

Nyere tids filosofi filosofiske teorier i udvalgte 

dele af den filosofiske 

tradition fra Descartes 

til Nietzsche (ca. 

1600 til ca. 1900) 

Valgfrit emne alle filosofiens forsk- 

ningsområder 

Kontinental filosofi filosofiske teorier og 

antagelser i udvalgte dele 

af 

den kontinentale tradition 

(primært i Frankrig, 

Tyskland og Italien, efter 

Argumentationsteori, 

logik og sprogfilosofi 

ca. 1900) 

grundbegreber og centrale 

teoridannelser i argumentationsteori, 

logik og 

sprogfilosofi 

20. århundredes filosofi filosofiske teorier og 

antagelser i det 20. år- 

hundredes filosofi 

Bachelorprojekt alle filosofiens forskningsområder 

(CFS), Line Ryberg Ingerslev (CFS), 

David Budtz Pedersen, Martin Evers 

Soelmark, Cai Wenjing (CFS). 

Lektorer: Poul Lübcke 

alle VIP 

Lektorer: Søren Gosvig Olesen, 

Professorer: Finn Collin 

Primært Finn Collin, sekundært næsten 

alle andre VIP 

alle VIP 

Kandidat-uddannelsen (kandidatstudieordningen af 2008) 

Fagelement Forskningsområde VIP’er tilknyttet fagelement og 

forskningsområde 

Filosofiens forskningstil- alle filosofiens forsk- 

gange 

Frie emner (med mulighed 

for profil og grenspecialisering 

i filosofihistorie, 

praktisk eller 

teoretisk filosofi) 

ningsområder 

Hovedområder: 

1. Praktisk filosofi 

2. Teoretisk filosofi 

3. Filosofihistorie 

13 

1. Praktisk filosofi: 

Lektorer: Klemens Kappel, Nils Holtug, 

Poul Lübcke, Kasper Lippert- 


Adjunkter: Sune Lægaard (CESEM), 

Morten E.J. Nielsen (CESEM). 

Ph.d.er: Thomas Boysen Anker, 

Claus Hansen (CESEM), Stine Neerup 

(CESEM). 

2. Teoretisk filosofi: 

Professorer: Finn Collin, Dan Zahavi 

Lektorer: Jan Faye, Klemens Kappel, 

Adjunkter: Mikkel Gerken 

Postdocs: Thor Grünbaum (CFS), Joel 

Krueger (CFS), Kasper Lysemose 

(CFS), Claudia Welz (CFS). 

Ph.d.er: Christian Beenfeldt, Johan 

Peter Gersel, Johan Eckart Hansen

Speciale alle filosofiens forskningsområder 

(CFS), Line Ryberg Ingerslev (CFS), 

David Budtz Pedersen, Martin Evers 

Soelmark, Cai Wenjing (CFS). 

3. Filosofihistorie: 

Lektorer: Leo Catana, Poul Lübcke, 

Søren Gosvig Olsen 

Alle VIP 

Som supplement til disse oversigter vil vi gerne tilknytte nogle eksemplificerende bemærkninger: 

På BA-uddannelsen dækker en række VIP’er fagelementet Praktisk filosofi og dets 

forskningsområde. Nogle af dem underviser på BA-uddannelsen, nemlig Sune Lægaard 

og Morten E. J. Nielsen. Nils Holtug, derimod, der er leder af grundforskningscenteret 

Studier af Lighed og Multikulturalisme (CESEM), er også tilknyttet Afdeling for Filosofi, 

KU, hvorfra han vejleder studerende i individuelle opgaver på BA-niveau og i øvrigt 

inspirerer BA-studerende gennem foredrag, konferencer og lignende på centret. 

Poul Lübcke har udført et omfattende formidlingsarbejde, bl.a. har han redigeret Politikens 

Filosofileksikon og publiceret bredt inden for praktisk filosofis forskningsområde. 

Også han vejleder BA-studerende. 

På kandidatuddannelsen underviser Finn Collin, Jan Faye, Klemens Kappel og Mikkel 

Gerken i grenspecialiseringen Social epistemologi, der udbydes inden for hovedområdet 

teoretisk filosofi. Ligeledes underviser Thor Grünbaum og Dan Zahavi på grenspecialiseringen 

Phenomenology and philosophy of mind. Dan Zahavi er også leder af Center 

for subjektivitetsforskning (CFS), der tilbyder studerende et væld af foredrag og konferencer 

med bidrag fra internationale forskere. 

Inddragelse af filosofifagets teori, metode og forskningsresultater i såvel bachelor- som 

kandidatuddannelsen foregår systematisk på flere niveauer. 

Undervisningen på såvel BA-uddannelsen i filosofi som KA-uddannelsen i filosofi varetages 

i videst muligt omfang af aktive forskere, der overalt, hvor det er muligt, underviser 

inden for deres forskningsfelt, hvor de formidler den nyeste faglige viden og de 

nyeste forskningsresultater. Dette belyses ved at sammenligne undervisningsplanerne 

for efteråret 2008 med de respektive underviseres forskningsaktiviteter (se bilag 11: 

Ressourceplan for Filosofi efterår 2008). 

Til eksempel underviser forskningsadjunkterne Morten E. Nielsen og Sune Lægaaard i 

efteråret 2008 i kurset Praktisk filosofi (etisk teori, metaetik, anvendt etik, politisk filosofi, 

æstetik) på 1. studieår af bacheloruddannelsen i filosofi. Morten E. Nielsens og 

Sune Lægaards forskningsområder er henholdsvis etisk teori, normativ etik, politisk 

filosofi generelt, politisk filosofi med henblik på nationalisme og multikulturalisme, 

tolerancebegrebet, teorier om ytringsfrihed, og virksomhedsetik. Ligeledes underviser 

lektor Søren Gosvig Olesen på kurset Kontinentalfilosofi, på bacheloruddannelsens 2. 

studieår; hans forskningsområde er dekonstruktion, hermeneutik, fænomenologi i det 

20. århundredes franske og tyske filosofi. 

14

Eksempler på hvordan forskningsresultater inddrages i kandidatuddannelsen i filosofi, 

er blandt andet kurset Filosofiens forskningstilgange, der består af enkeltstående forelæsninger 

af Filosofis VIP'er om netop de emner, som deres respektive forskningsområder 

falder indenfor. Således forelæser professor Dan Zahavi, hvorved han introducerer 

såvel sit eget forskningsområde som sit center, Center for Subjektivitetsforskning, og 

dets forskningsmæssige aktiviteter. Ligeledes underviser lektor Poul Lübcke i kandidatkurset 

i Kierkegaards Enten eller. 

For en komplet oversigt over fastansat personales forskningsområder henvises til bilag 

med VIP’ernes CV (bilag 8) og publikationslister (bilag 18). 

3.2. Uddannelsen skal give de studerende fagspecifikke og almene akademiske 

kvalifikationer og kompetencer. 


Her redegøres for sammenhængen mellem de læringsmål, som gælder for de enkelte 

fagelementer i bachelor- og kandidatuddannelsen i filosofi, og de overordnende mål for 

viden, færdigheder og kompetencer i disse uddannelsers kompetenceprofil. 

Bacheloruddannelsen 

Studieordningen for grundfagsstudiet på BA-niveau i Filosofi, 2005-ordningen, revideret 

2007 (bilag 13: Filosofi BA-studieordning 2005), beskriver uddannelsens overordnede 

mål for viden, færdigheder og kompetencer i form af en kompetenceprofil og en 

række kompetencemål. Kompetenceprofilen indgår i grundfagsstudiets formålsbestemmelse 

(BA-studieordningens pkt. 1.7.1): 

“Formålet med BA-uddannelsen i Filosofi er at bibringe de studerende de kompetencer, 

der knytter sig til fortrolighed med filosofiens metoder og til indsigt i en række centrale 

filosofiske teoridannelser. Efter endt uddannelse kan bachelorer fungere som akademiske 

medarbejdere i offentlige og private organisationer, undervise i gymnasieskole og 

lignende. Endvidere vil en bachelor i Filosofi være godt kvalificeret til videregående 

studier på kandidat-uddannelsen i Filosofi (og andre fag), bl.a. med henblik på forskning. 

Det er en målsætning for tilrettelæggelsen af uddannelsen, at de studerende undervises 

på et fagligt niveau svarende til høje internationale standarder, og at undervisningen 

afspejler de nyeste udviklinger inden for fagets forskningsområder.” 

Uddannelsens kompetencemål omfatter dels overordnede fagspecifikke kompetencemål, 

dels generelle akademiske kompetencemål. De generelle kompetencemål (BAstudieordningens 

pkt. 1.7.2.2), der omfatter fortolkning og kritisk analyse af tekster, 

skriftlig formidling, informations- og litteratursøgning, mundtlig formidling og samarbejdskompetence, 

går på tværs af uddannelsens fagelementer og indfris af uddannelsen 

som helhed; deres sammenhæng med de enkelte fagelementers læringsmål vil derfor 

kun blive omtalt indirekte i den følgende redegørelse. 

15

De overordnede fagspecifikke kompetencemål, der udfolder kompetenceprofilens bestemmelser 

om fortrolighed med metoder og indsigt i teoridannelser, fastlægges i BAstudieordningens 

pkt. 1.7.2.1: 

“Efter endt uddannelse skal studerende (a) kunne forstå og redegøre for et udvalg af 

filosofiske teoridannelser, argumenter og synspunkter, der knytter sig til uddannelsens 

kernetemaer sprog, viden, værdi, natur, menneske og samfund, (b) kunne belyse historiske 

og systematiske aspekter af disse teoridannelser, (c) kunne sætte dem i relation til 

konkrete aktuelle spørgsmål hvor det er relevant, (d) kunne formidle og diskutere filosofi 

i skriftlig og mundtlig form, dels henvendt til en fagfilosofisk målgruppe, og dels 

henvendt til en almen målgruppe.” 

De mål for viden, færdigheder og kompetencer, som her opstilles, afspejler sig i varierende 

grad og omfang i de enkelte fagelementers læringsmål, som de beskrives i studieordningens 

pkt. 2.3. 

Kompetencemål (a), der har fokus på kendskab til filosofiske teoridannelser i relation til 

uddannelsens kernetemaer, berører alle grundfagets 9 fagelementer, men kommer særlig 

til udtryk i fagelementerne Praktisk filosofi og Teoretisk filosofi, der komplementerer 

hinanden, hvad angår fordelingen af netop disse kernetemaer. I Praktisk filosofi (modul 

I) er der særligt henblik på hovedtemaerne værdi, menneske og samfund, hvor det i Teoretisk 

filosofi (modul III) ligger på temaerne sprog, viden og natur. De faglige mål i 

disse fagelementer er i øvrigt parallelle sig imellem og også repræsentative for de faglige 

og generelle læringsmål, som alle fagelementerne opstiller. Som eksempel kan citeres 

de faglige mål for Teoretisk filosofi, efter hvilke eksaminanden “kan 

• artikulere filosofiske teorier og antagelser, som de er kommet til udtryk i udvalgte 

dele af den nutidige fagfilosofiske diskussion, med særligt henblik på hovedtemaerne 

sprog, viden og natur, samt spørgsmål om filosofiens metode og relation 

til andre discipliner – herunder særligt spørgsmål, der er behandlet i erkendelsesteori, 

videnskabsteori, bevidsthedsfilosofi og metafysik 

• give en kritisk analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter inden 

for modulets emneområde, og under anvendelse af fagets metoder og standarder 

• give en kritisk fremstilling og analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og 

argumenter inden for emneområdet.” 

Den historiske dimension, som der lægges vægt på i kompetencemål (b), finder plads i 

de faglige mål for de forskellige periodespecifikke fagelementer: Oldtidens, middelalderens 

og renæssancens filosofi (modul II), Nyere tids filosofi (modul III) og 20. århundredes 

filosofi (modul VIII), men også i fagelementet Kontinental filosofi (modul VI), 

hvis faglige mål her gengives som illustration, hvorledes den grundfagsstuderende skal 

kunne belyse historiske og systematiske aspekter af de forskellige teoridannelser: 

“Eksaminanden kan 


dele af den kontinentale tradition, med særligt henblik på hovedtemaerne 

sprog, viden, værdi, natur, menneske og samfund 

16

• udlægge, fortolke og analysere udvalgte tekststykker og tekster og kunne gøre 

dette med anvendelse af fagets metoder og standarder 

• sætte de udvalgte filosofiske teorier, antagelser og diskussioner i relation til deres 

historiske kontekst, deres virkningshistorie, og deres betydning for aktuelle 

fagfilosofiske problemstillinger. 

• give en kritisk fremstilling og analyse de udvalgte synspunkter, uenigheder og 

argumenter i kontinental filosofi 

• sætte disse ind i deres filosofihistoriske kontekst 

• redegøre for hovedtræk i virkningshistorien.” 

Afprøvning af det overordnede kompetencemål (c) om, at en bachelor i filosofi skal 

kunne sætte teoridannelserne og disses argumenter og synspunkter i relation til konkrete 

aktuelle spørgsmål, hvor det er relevant, lader sig principielt foregå i alle grundfagsstudiets 

fagelementer. En egentlig, eksplicit sammenhæng mellem dette kompetencemål 

og fagelementernes læringsmål etableres dog i fagelementet Praktisk filosofi (modul I), 

blandt hvis faglige mål netop er, at eksaminanden skal kunne “bringe udvalgte teoridannelser 

i spil i forbindelse med konkrete aktuelle problemstillinger”. 

Det fagspecifikke kompetencemål (d) om, at den studerende efter endt bacheloruddannelse 

med filosofi som grundfag skal kunne formidle og diskutere filosofi i skriftlig og 

mundtlig form henvendt dels til fagfæller, dels til et alment publikum, søges i særlig 

grad indfriet gennem de to fagelementer Valgfrit emne og Bachelorprojekt. 

Fagelementet Valgfrit emne (modul V) har som faglige mål, at eksaminanden “kan 

• formulere en passende afgrænset filosofisk problemstilling i samarbejde med 

andre 

• identificere og indsamle relevant faglitteratur og eventuelt anden baggrundslitteratur 

• organisere og gennemføre en faglig bearbejdning af litteraturen i en projektgruppe 

• udarbejde en skriftlig fremstilling af emnet 

• formidle de vigtigste indsigter og gennemføre en faglig diskussion af dem 

• behandle et afgrænset filosofisk problem eller problemkompleks på et niveau, 

der afspejler en grundlæggende indsigt i de relevante emner samt beherskelse af 

fagets metoder.” 

I forhold hertil – og til forskel fra alle grundfagets øvrige fagelementer – har fagelementet 

Bachelorprojekt (modul X) et eget kompetencemål ved siden af de faglige mål. 

Kompetencemålet betoner ikke mindst de generelle akademiske uddannelsesmål, idet 

der skal “opbygges kompetence i at planlægge og strukturere et større akademisk arbejde, 

hvor eksaminanden viser analytisk kompetence, navigationskompetence til at udvælge 

relevant materiale, kritisk sans, overblik og beherskelse af fagets metoder.” Den 

studerende skal herudover “kunne inddrage materiale på en meningsfyldt måde og formidle 

sit projekt skriftligt såvel som mundtligt i form af en hjemmeopgave og et mundtligt 

forsvar.” 

17

De faglige mål, der reflekterer disse generelle kompetencer, således som de udprøves 

gennem eksamensopgaven, åbner for en problemstilling fra hele det filosofiske felt, men 

begrænser problemstillingen periodemæssigt til det 20. århundredes filosofi: 

“Eksaminanden kan 

• individuelt (under passende vejledning) afgrænse og formulere en passende filosofisk 

problemstilling 

• organisere og gennemføre en faglig bearbejdning af den valgte faglitteratur 

• udarbejde en skriftlig fremstilling ud fra en analyse af problemstilling og den 

identificerede litteratur give en kritisk fremstilling og analyse udvalgte synspunkter, 

uenigheder og argumenter i det 20. århundredes filosofi 

• levere en mundtlig fremlæggelse af de vigtigste resultater af opgaven 

• gennemføre en faglig diskussion af emnet med udgangspunkt i opgaven.” 

Kandidatuddannelsen 

Kandidatuddannelsen i filosofi videreudvikler de kompetencer, der er erhvervet på 

grundfagsstudiet og i bacheloruddannelsen som helhed. Kandidatuddannelsens kompetenceprofil 

omfatter den viden og de færdigheder og kompetencer, som kandidater i 

filosofi vil erhverve. 

Den færdige kandidats viden skal ifølge studieordningen (Bilag 14: Filosofi KAstudieordning 

2008, § 9) dække “filosofiske teorier, synspunkter, argumenter, skoledannelser 

og deres virkningshistorie og systematiske sammenhænge inden for udvalgte områder 

inden for fagets hovedområder: I filosofihistorie (antikkens, middelalderens, renæssancens, 

og nyere tids filosofi), i praktisk filosofi (etisk teori, metaetik, anvendt etik, 

politisk filosofi, æstetik, handlingsteori), og i teoretisk filosofi (erkendelsesteori, metafysik, 

videnskabsfilosofi, logik og sprogfilosofi)”. 

Færdighederne omfatter litteratursøgning, emneafgrænsning, analyse, skriftlig fremstilling, 

mundtlig præsentation og kritisk dialog, hvoraf særlig skal fremhæves målene for 

analyse og kritisk dialog: 

Analyse: “Kandidaten kan med udgangspunkt i relevant faglitteratur foretage en analyse 

og udredning af en filosofisk tekst, eller af et afgrænset filosofisk problem eller emneområde. 

Udredningen identificerer centrale teoretiske påstande, argumenter, faglige 

uenigheder inden for emneområdet, og leder til et nuanceret og sammenhængende syn 

på problemet eller emneområdet. Heri ligger, at vigtige filosofiske eller metodologiske 

baggrundsantagelser for analysen er ekspliciterede, og i det omfang det er relevant, er 

sådanne valg motiverede. Analysen kan være sammenhængende i flere betydninger, alt 

efter emneområde; analysen kan være sammenhængende i den forstand at påstande, 

teser, argumenter, konklusioner, som fremsættes, er internt kohærente i forhold til hinanden 

og i forhold til analysens baggrundsantagelser; analysen kan også være sammenhængende 

i den forstand at den nuanceret og kritisk redegør for de interne sammenhænge 

i en teksts teorier, begreber eller argumenter, uagtet om disse bygger på baggrundsantagelser 

eller ej.” 

18

Kritisk dialog: “Kandidaten kan i forbindelse med litteratursøgning, emneafgrænsning, 

analyse og i forbindelse med udførelsen af skriftlige analyser og mundtlige præsentationer 

indgå i en konstruktiv kritisk dialog. Heri ligger, at kandidaten på en fri, sammenhængende 

og sprogligt velformidlet måde indgår i en faglig dialog om aspekter af de 

forskellige faser af et analysearbejde.” 

De i forhold til fagets tre hovedområder specifikke kompetencer, som den kandidatstuderende 

vil kunne opøve, beskrives som følgende: 

“Filosofihistorie 

• artikulere filosofiske teorier, antagelser og diskussioner, som de er kommet til udtryk 

i udvalgte dele af den filosofiske tradition fra antikken og fremefter, med særligt 

fokus på hovedtemaerne sprog, viden, værdi, natur, menneske og samfund, samt 

spørgsmål om filosofiens metode. 

• foretage en selvstændig, kritisk analyse af udvalgte kilders begreber, teorier og argumenter 

med anvendelse af kildekritiske redskaber samt relevante leksika, håndbøger 

og elektroniske redskaber. 

• placere udvalgte filosofiske kilder, samt deres teorier, antagelser og diskussioner, i 

deres filosofihistoriske kontekst. 

• beskrive udvalgte kilders virkningshistorie, herunder deres betydning for aktuelle 

filosofiske problemstillinger. 

• foretage litteratursøgning med henblik på analyse af udvalgte kilder, således at væsentlige 

sekundærlitterære tolkninger artikuleres og underkastes en kritisk sammenholdende 

diskussion, dels indbyrdes, dels i forhold til de udvalgte kilder. 

Praktisk filosofi 



værdi, menneske og samfund, samt spørgsmål om filosofiens metode og relation til 

andre discipliner, særligt spørgsmål, der er diskuteret i etisk teori, politisk filosofi, 

meta-etik og æstetik 

• give en selvstændig kritisk analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter 

inden for modulets emneområde under hensyntagen til fagets metoder og standarder 

og med selvstændigt valg af problemstilling og supplerende litteratursøgning 

• bringe udvalgte teoridannelser i spil i forbindelse med konkrete aktuelle problemstillinger, 

herunder forholde sig reflekteret til politiske beslutninger og processer på alle 

niveauer i samfundet, og identificere underforståede faktuelle og normative præmisser, 

der genererer misforståelser, uenigheder og konflikter. 

19

Teoretisk filosofi 



sprog, viden og natur, samt spørgsmål om filosofiens metode og relation til andre discipliner 

– herunder særligt spørgsmål, der er behandlet i erkendelsesteori, videnskabsteori, 

bevidsthedsfilosofi og metafysik 

• give en kritisk analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter inden for 

modulets emneområde under anvendelse af fagets metoder og standarder og med 

selvstændigt valg af problemstilling og litteratursøgning.” 

Disse overordnede kompetencemål kan accentueres afhængigt af den profil og den 

grenspecialisering, som den studerende måtte vælge i fagelementer på i alt 75 ECTSpoint 

af den samlede kandidatuddannelse. Det er vigtigt at tage dette forhold med i betragtning 

i en redegørelse for kompetenceprofilens sammenhæng med fagelementernes 

læringsmål, da de faglige mål i de frie emner i øvrigt er identiske. 

En obligatorisk spredning, der imødekommer målet om viden og kompetencer inden for 

filosofiens tre hovedområder, fremgår af kompetencemålet for modul I, Filosofiens 

forskningstilgange, ligesom af bestemmelserne om undervisnings- og arbejdsformer for 

det tilhørende fagelement, hvis faglige mål fastsætter, at eksaminanden kritisk og selvstændigt 

skal kunne ”artikulere og diskutere metodologiske teorier og antagelser i relation 

til et af fagets tre hovedområder” (bilag 14, Filosofi KA-studieordning, § 11, hvorfra 

også efterfølgende uddrag stammer). 

De i alt fem frie emner, hvoraf de to alternerer med kandidattilvalg eller fagelementet 

Projektorienteret forløb (modul 3) (jf. oversigt i KA-studieordningens § 10, stk. 2, gengivet 

under målepunkt 6.1.1), der bygger videre på modul 1, har læringsmål, der samlet 

søger at indfri kompetenceprofilens overordnede mål for viden, færdigheder og kompetencer, 

idet ovennævnte forhold, hvad angår profil og grenspecialisering skal erindres. 

De faglige mål fremgår af Frit emne A, der fastsætter, at eksaminanden ved eksamen 

kan “følgende, afhængigt af hovedområde: 

Filosofihistorie: 

• artikulere filosofiske teorier, antagelser og diskussioner, som de er kommet til udtryk 

i udvalgte dele af den filosofiske tradition fra antikken og fremefter, med særligt 

fokus på hovedtemaerne sprog, viden, værdi, natur, menneske og samfund, samt 

spørgsmål om filosofiens metode 

• foretage en selvstændig, kritisk analyse af udvalgte kilder med anvendelse af kildekritiske 

redskaber, leksika, håndbøger, elektroniske redskaber i en redegørelse for 

udvalgte kilders begreber, teorier og argumenter 

• placere udvalgte filosofiske kilder, samt deres teorier, antagelser og diskussioner, i 

deres filosofihistoriske kontekst 

• beskrive udvalgte kilders virkningshistorie, herunder deres betydning for aktuelle 

filosofiske problemstillinger 


sekundærlitterære tolkninger artikuleres og underkastes en kritisk sammenholdende 

diskussion, dels indbyrdes, dels i forhold til de udvalgte kilder 

20

Praktisk filosofi: 



værdi, menneske og samfund, samt spørgsmål om filosofiens metode og relation til 

andre discipliner, særligt spørgsmål, der er diskuteret i etisk teori, politisk filosofi, 

meta-etik og æstetik 

• give en selvstændig kritisk analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter 

inden for modulets emneområde under hensyntagen til fagets metoder og standarder 

og med selvstændigt valg af problemstilling og supplerende litteratursøgning 


herunder forholde sig reflekteret til politiske beslutninger og processer på alle 

niveauer i samfundet, og identificere underforståede faktuelle og normative præmisser, 

der genererer misforståelser, uenigheder og konflikter. 

Teoretisk filosofi: 



sprog, viden og natur, samt spørgsmål om filosofiens metode og relation til andre discipliner 

– herunder særligt spørgsmål, der er behandlet i erkendelsesteori, videnskabsteori, 



modulets emneområde under anvendelse af fagets metoder og standarder og med selvstændigt 

valg af problemstilling og litteratursøgning. 

Generelt: 

• udtrykke sig mundtligt eller skriftligt i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt 

præcis, velstruktureret og velargumenteret.” 

De faglige mål, der opstilles for specialet (modul 8), har samme bredde som de frie emner. 

I specialet bringes læringsmålene i sammenhæng ikke blot med generelle akademiske 

kompetencer på kandidatniveau, men i særlig grad også med de i kompetenceprofilen 

nævnte færdigheder i analyse og kritisk dialog. 

I relation til specialet og den vifte af kompetencer, som arbejdet med det vil kunne udvikle, 

bør det her også fremhæves, at der kan benyttes fire specialeformer, nemlig ud 

over monografispeciale – den gængse akademiske afhandling – også formidlingsspeciale, 

artikelspeciale og virksomhedsspeciale. Formidlingsspecialet, der består af en filosofifaglig 

del og en formidlende del, kan være en tekst, en video-, lyd- eller webproduktion 

eller andet, hvis sigte er at formidle indholdet af den faglige del til et ikkefagligt 

publikum. Artikelspecialet omfatter en fagvidenskabelig artikel, der ved specialets 

aflevering er klar til at blive indleveret til passende fagfilosofisk tidsskrift, og en 

bredere introduktion til artiklens emne. Virksomhedsspecialet omtales i denne rapport 

under målepunkt 6.3.1, hvortil henvises. 

Undervisning i de gymnasiale skoler og de faglige mindstekrav 

Hvad særlig angår spørgsmålet om, hvor vidt de to uddannelser, der begge retter sig 

mod undervisning i de gymnasiale skoler, lever op til de faglige mindstekrav, skal følgende 

tilføjes. 

21

Vejledning nr. 5 af 18/01/2006 om retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod 

undervisning i de gymnasiale uddannelser, fastsætter følgende om filosofi: 

“1.6. Filosofi. Kandidaten skal 

– beherske grundlæggende teorier og metoder inden for 

[1] – Erkendelsesteori. 

[2] – Human-, natur- og samfundsvidenskabernes videnskabsteori. 

[3] – Metafysik. 

[4] – Etik og anvendt etik. 

[5] – Politisk filosofi og samfundsfilosofi. 

[6] – Livsfilosofi. 

[7] – Argumentationsteori og logik. 

På disse områder skal kandidaten besidde solid viden om filosofihistorie, centrale filosofiske 

værker og diskussioner. 

[8] – have overblik over filosofi- og idéhistorien (omfattende bl.a. filosofiske problemers, 

begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling). 

[9] – kunne analysere filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale 

opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur inden for såvel praktiske som teoretiske 

aspekter af faget. 

[10] – kunne analysere og skelne mellem forskellige vidensformer og vidensnormer 

(eksakte, empiriske, hermeneutiske, praktiske), sådan som de gør sig gældende på tværs 

af og inden for de forskellige fag og videnskabsområder.” 

De to uddannelser i filosofi søger at imødekomme disse krav: 

Bacheloruddannelsens fagelement Teoretisk filosofi indfører den studerende i teoridannelser 

og metoder inden for erkendelsesteori, videnskabsteori og metafysik (= [1, 2 og 

3], jf. 2005-ordningen, bilag 13, modul III). Gennem fagelementet Praktisk filosofi opøves 

den studerendes viden om etik, anvendt etik, politisk filosofi og livsfilosofi (= [4, 5 

og 6], jf. 2005-ordningen, modul I). Fagelementet Argumentationsteori, sprogfilosofi og 

logik gør den studerende fortrolig med argumentationsteori og logik (= [7], jf. 2005ordningen, 

modul VII). 

Bacheloruddannelsens tre filosofihistoriske kurser giver den studerende et overblik over 

filosofi- og idehistorien (= [8], jf. 2005-ordningen, modul II, IV og VIII). Temaerne 

menneske, samfund og natur er tre af de fem temaer, som uddannelsens moduler samlet 

set fokuserer på; her indgår også viden og sprog som de to sidste temaer i uddannelsen 

(= [9 og 10], jf. 2005-ordningen, 1.7.1.2 Fagspecifikke kompetencer). Hertil kan tilføjes, 

at uddannelsen indfører den studerende i videnskabsteori inden for rammerne af tre 

fagelementer, hhv. Oldtidens, middelalderens og renæssancens filosofi, Praktisk filosofi 

og Teoretisk filosofi (= [10], jf. samme ordning, modul I, II og III). 

I kandidatuddannelsens 2008-studieordning (bilag 14), § 1 stk. 2 og 3, og særligt § 10 b, 

fastsættes rammerne for en kandidatuddannelse i filosofi med gymnasierettet profil. Den 

studerende skal gennemføre fagelementerne Filosofiens forskningstilgange og to frie 

emner samt skrive speciale inden for filosofi. Endvidere skal de to frie emner vælges 

22

inden for to af fagets tre hovedområder, nemlig filosofihistorie, praktisk filosofi og teoretisk 

filosofi (§ 10 b, stk. 2). Kandidatuddannelsens kursus Filosofiens forskningstilgange 

introducerer den studerende til forskellige metoder inden for fagets tre hovedområder 

(filosofihistorie, praktisk filosofi og teoretisk filosofi) og imødekommer dermed 

Vejledningens sidstnævnte krav (= [10], jf. 2008-ordningen, modul I). 

To forhold gør sig gældende i forhold til kravene [1-9]. For det første: optagelse på 

kandidatuddannelsen forudsætter en BA-uddannelse fra filosofi eller en BA-uddannelse 

fra et andet fag, hvori der indgår minimum 45 ECTS-point filosofi. Hvordan disse 45 

ECTS-point skal fordeles på tre forskellige kurser, siges der dog intet om i studieordningen 

(jf. ordningens § 3, stk. 1). For det andet: de to frie emner på kandidatuddannelsen 

skal som nævnt vælges således at de dækker mindst to af disse tre hovedområder. 

Disse to forhold betyder tilsammen, at kravene [1-9] vil være dækket med varierende 

betoning hos den færdige kandidat, alt efter den enkelte studerendes valgte specialisering. 

Dog vil kandidatens viden og færdigheder, uagtet specialisering, leve op til den 

kompetenceprofil, der er givet for uddannelsen. 

3.3. Uddannelsen skal give de studerende viden om videnskabelig teori og erfaring 

med at vurdere og anvende videnskabelige metoder. 


Videnskabelig metode og teori på bacheloruddannelsen i Filosofi 

Spørgsmål om videnskabelig metode og teori er en integreret del af alle fagfilosofiens 

områder, som det fremgår af studieordningen (Bilag 13: Filosofi BA-studieordningen 

2005), og der er derfor ikke bestemte fag eller kurser, som i særlig grad giver de studerende 

viden om fagområdets videnskabelige teorier og metoder og eller færdigheder i at 

vurdere og anvende fagområdets metoder. Samlet set er det et af BA-uddannelsens væsentlige 

formål at give de studerende kompetencer, så de kan ”forstå og redegøre for et 

udvalg af filosofiske teoridannelser, argumenter og synspunkter” og at ”kunne sætte 

dem i relation til konkrete aktuelle spørgsmål, hvor det er relevant” (1.7.2.1). 

Da refleksionen over metoder til at behandle filosofiske spørgsmål og problemer i sig 

selv udgør en central del af filosofien, indgår filosofisk metoder og brugen af disse i alle 

BA-studiets fagelementer. Studieordningen fastlægger imidlertid, at en vis andel af de 

forskellige fagelementers pensa skal omhandle videnskabelig metode for de respektive 

fagelementer, således for hver af følgende tre: I praktisk filosofi er det 110 sider, i oldtidens, 

middelalderens og renæssancens filosofi: 90 sider, mens det i teoretisk filosofi 

drejer sig 110 siders decideret metodelitteratur. 

Der er i BA-ordningen for de fleste studieelementer en fordring om, at de studerende 

erhverver sig færdigheder i at artikulere centrale filosofiske teorier og at kunne anvende 

den tilegnede viden i analytisk sammenhæng. Fagelementet praktisk filosofi er et godt 

eksempel på, hvordan færdigheder i at anvende teori indgår som målsætning. Som det 

fremgår af studieordningen, skal den studerende kunne ”bringe udvalgte teoridannelser i 

spil i forbindelse med konkrete og aktuelle problemstillinger” (studieordningen, 3.2). Et 

23

andet eksempel er studieelementer Argumentation, logik og sprogfilosofi, hvor det faglige 

mål bl.a. er, at den studerende kan anvende en afgørelsesprocedure og bevismetode 

for standartsætningslogik og 1. ordens prædikatlogik. Færdigheder i anvendelse af denne 

disciplins metoder tilegnes bl.a. gennem en række konkrete øvelsesopgaver. 

Videnskabelig metode og teori på KA-uddannelsen i Filosofi 

Tilegnelse af forskningsmetodik indgår som et hovedmål for kandidatstudiet, hvor den 

helt centrale placering af videnskabelig teori og metode på dette uddannelsesniveau er 

indeholdt i selve uddannelses formål, som det fremgår af § 2 i 2008kandidatstudieordningen 

(bilag 14: Filosofi KA-studieordningen 2008): “Formålet med 

kandidatuddannelserne er at udbygge den studerendes faglige viden og færdigheder 

samt øge de teoretiske og metodiske kompetencer i forhold til bacheloruddannelsen. 

Den studerende skal opnå en større selvstændighed og faglig fordybelse gennem de videregående 

elementer i fagområdets discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt 

arbejde og metode. Den studerende skal have mulighed for at udvikle og målrette 

sine kompetencer med henblik på specialiserede erhvervsfunktioner, herunder at 

blive optaget på en forskeruddannelse.” 

På KA-studiet gælder det samme forhold som på BA-studiet, nemlig at filosofisk metode 

indgår i praktisk taget samtlige studeelementer. En væsentlig del af studieaktiviteten 

på kandidatstudiet består i udarbejdelse af skriftlige hjemmeopgaver, hvor der meget 

direkte foregår en træning i videnskabeligt arbejde og metode. I den nye kandidatordning 

understøttes udvikling af forskningsmetodiske kompetencer ikke mindst gennem 

det obligatoriske modul 1, Filosofiens forskningstilgange, hvor det blandt kompetencemålene 

fremgår, at den studerende skal kunne “identificere, artikulere og diskutere forskellige 

metodologiske positioner inden for filosofihistorie, praktisk filosofi og teoretisk 

filosofi.” (§ 11, modul 1). I dette modul indgår praktiske øvelser, ligesom det rummer 

undervisning i at kunne gennemføre bibliografisk søgning. Også i kom i kompetencemålet 

for fagmodulet Frit emne, der aflægges inden for filosofiens tre hovedområder (§ 

11, modul 2), står forskningsmetodisk kompetence centralt. Især må specialet dog siges 

at understøtte erhvervelse af forskningsmetodiske kompetencer, eftersom de faglige mål 

her er, at eksaminanden skal kunne igangsætte, planlægge og styre analysen af en omfattende 

og faglig kompleks problemstilling. Endvidere er det for specialet et fagligt 

mål, at eksaminanden kan ”forholde sig kritisk og selvstændigt til relevante teoridannelser” 

(§ 11, modul 10). 

24

Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø 

4.1. Uddannelsen er tilrettelagt af aktive forskere. 


Uddannelsen er i perioden 2005 til 2007 blevet tilrettelagt, som følger: 

Første år (forår og efterår 2005) blev uddannelsen tilrettelagt af Studienævnet for Filosofi. 

Repræsentanter for det videnskabelige personale var lektor Klemens Kappel (studieleder) 

og professor Finn Collin (vicestudieleder). Klemens Kappel og Finn Collin 

forsker inden for uddannelsens forskningsområder: Klemens Kappel forsker inden for 

teoretisk og praktisk filosofi, Finn Collin inden for teoretisk filosofi. 

Andet og tredje år (2006-2007) blev uddannelsen tilrettelagt under en ny studienævnsstruktur, 

hvor Filosofi hører ind under Institut for Medier, Erkendelse og Formidling. 

Lektor Klemens Kappel var formand for dette nye studienævn og studienævnsmedlem 

for filosofi. Som allerede nævnt forsker han inden for teoretisk og praktisk filosofi. 

Klemens Kappel udtrådte 1. februar 2008 af Studienævnet, både som formand og som 

studienævnsmedlem, og lektor Leo Catana er i stedet indtrådt som studienævnsmedlem; 

han forsker i filosofihistorie (se bilag 15: Filosofi VIP uddannelsestilrettelæggere CV). 

I tillæg er de enkelte kurser blevet tilrettelagt af koordinatorer på tværs af undervisning 

på grunduddannelse, tilvalg, sidefag og Åbent Universitet. Tilkendelsen af funktionerne 

som koordinatorer har været bestemt af forskningsområde, og således har eksempelvis 

lektor Jan Faye, der forsker inden for teoretisk filosofi, været fagkoordinator for dette 

område. Siden efteråret 2006 har studienævnet også stået for denne side af uddannelsens 

tilrettelæggelse. 

4.2. De studerende undervises i udstrakt grad af aktive forskere. 


Undervisningen er tilrettelagt, så samtlige VIP ansat ved Afdeling for Filosofi i forskelligt 

omfang bidrager til uddannelserne og undervisningen efter et fast normsystem for 

allokering af ressourcer. I praksis har de afsatte ressourcer til VIP’s undervisning i det 

akademiske år 2007/2008 dog været end del mindre, end normeringen tilsiger. Der er 

flere grunde til dette: Dels har der i forbindelse med større forskningsprojekter været 

tale om frikøb (samlet et undervisningsårsværk i perioden), som erstattes med DVIP, og 

dels har der i de forudgående akademiske år været et overforbrug af undervisningsressourcer, 

som har betydet, at yderligere ca. 1/2 undervisningsårsværk mindre har kunnet 

afsættes i 2007/2008. Hertil kommer, at en lektor i perioden har orlov. Endelig skal an- 

25

føres, at en del af VIP har nedsat undervisningsforpligtelse i et omfang, som svarer til 

de ledelsesmæssige og administrative poster, de udfylder på instituttet. 

Bemandingen med VIP og DVIP har ikke været konstant over det seneste akademiske 

år, hvorfor der opereres med et gennemsnitstal for de to semestre, der indgår i opgørelsen. 

I det akademiske år 2007/2008 har der i uddannelsen medvirket 7,5 professorer/lektorer, 

2,5 adjunkter, 1 videnskabelig assistent og 8 ph.d.-stipendiater, samt 11 

eksterne lektorer. Kun en lektor på orlov har ikke medvirket i undervisningen. 

Antallet af årsværk til bachelor- og kandidatuddannelsen i filosofi (inkl. vejledning, 

tilrettelæggelse og eksamen) fordelt på VIP og DVIP er på baggrund af instituttets ressourceopgørelse 

for timeforbrug vedr. undervisning, vejledning og eksamination opgjort 

for det akademiske år 2007/2008: 

Filosofi Timer Årsværk Personer Timer proc. 

VIP 6808 4,14 19 68 % 

DVIP 3141 1,91 11 32 % 

I alt 9949 6,05 30 100 % 

Ved omregning til årsværk lægges til grund, at et årsværk udgør 1643 timer. Undervisning 

på Åbent Universitet er ikke medregnet. 

Hvad angår andelen af VIP og DVIP, som underviser på uddannelsen, er det for VIP’s 

vedkommende tale om, at 19 ud af 20 har medvirket, mens det for DVIP gælder, at 

samtlige 30 har medvirket. 

VIP/DVIP-ratio kan beregnes til: 6808/3141 = 2,17. 

Denne ratio afviger mindre end 25 %, nemlig kun 15,5 %, fra gennemsnittet for hovedområdet 

på landsplan, som er på 2,57 i 2007. 

Pr. 1.10.2007 var der indskrevet 524 studerende, hvilket indebærer en, at studenter/VIPratio 

på: 27,6. 

Det er instituttets mål – inden for de økonomiske rammer, der arbejdes under – at en 

voksende del af undervisningen skal varetages af VIP, og at brugen af DVIP derved vil 

kunne reduceres. I budgetterne for kalenderåret 2009 er det således fastlagt, at timetallet 

for DVIP nedskæres med ca. 1000 timer på årsbasis som resultat af øget VIPbemanding, 

først og fremmest i form af yderligere ansættelse af en adjunkt og ophør af 

en VIP’s orlov fra august 2009. 

Ved ansættelse af DVIP lægges generelt vægt på deres forskningsmæssige kompetencer, 

og det skal nævnes, at flere af de eksterne lektorer er tidligere ph.d.-stipendiater, 

som endnu mangler at afslutte deres ph.d.-projekter. Kun VIP kan fungere som specialevejledere, 

med mindre der af særlige grunde, typisk en særlig faglig kompetence, og 

efter ansøgning til studienævnet gives dispensation. 

26


I den udstrækning, hvor uddannelsen ikke benytter sig af aktive forskere, dvs. VIP'er, 

sikres forskningsbaseret undervisning ved at: 

• Benytte DVIP’er, der har publiceret forskningsarbejde, enten i form af artikler 

eller bøger, som er relevant for netop det fagelement, som de underviser på. Eksempelvis 

underviste ekstern lektor Darío González i BA-kurset Kontinental filosofi, 

efteråret 2008 (se bilag 11: ressourceplan Filosofi efterår 2008); han har 

publiceret en række forskningsartikler inden for det område (se Bilag 10: Filosofi 

DVIP CV). 

• Ansætte DVIP’er på grundlag af deres akademiske grad og deres publicerede 

forskning. Vi tilstræber at ansætte undervisere, der har en så høj en grad inden 

for filosofi som muligt, eller som er fagligt dygtige, men som endnu ikke har 

opnået en højere grad. Eksempelvis har vi enkelte DVIP'er, der er ved at færdiggøre 

deres ph.d. Vi stræber efter at ansætte undervisere med en ph.d.-grad. 

Dette er eksempelvis sket med netop nævnte Darío González (se Bilag 10: Filosofi 

DVIP CV). 

• Benytte DVIP’er, der arbejder sammen med VIP'er. Eksempelvis) har ekstern 

lektor Finn Guldmann sammen med professor Finn Collin udgivet bogen Sprogfilosofi. 

En introduktion, Gyldendal 1998 (i engelsk udgave udvidet med yderligere 

to kapitler: Meaning, Use and Truth, Aldershot: Ashgate 2005). Finn 

Guldmann har i en årrække undervist i BA-kurset Argumentationsteori, sprogfilosofi 

og logik, eksempelvis foråret 2008 (Bilag 10: Filosofi DVIP CV). 

• Benytte DVIP’er, der meriterer sig ved at undervise i det fagelement, som de 

underviser i. Eksempelvis benytter videnskabelig assistent Oliver Kaufmann efteråret 

2008 sin koordinering af KA-kurset Filosofiens Forskningstilgange samt 

sin undervisning på BA-tilvalgskurset Kritisk tænkning som udgangspunkt for 

sin egen forskning og for fremtidige stillingsansøgninger (se bilag 11: Ressourceplan 

for Filosofi, efterår 2008). 

• VIP-studienævnsmedlemmet for filosofi mødes hvert år en gang midt i det akademiske 

år med alle undervisere af BA-studerende, blandt andet DVIP'er. Det 

sker for undervisere af førsteårsstuderende på BA-uddannelsen, og for undervisere 

af andetårsstuderende på BA- uddannelsen. På dette møde er der en dialog 

mellem VIP og DVIP om pædagogiske og didaktiske redskaber, så som pensumlister, 

lektionsplaner, midler til at aktivere studerende, brug af skriftlige øvelser 

og mundtlige oplæg i undervisningen. Dermed er gruppen af VIP'er med til at 

udvikle og inspirere DVIP'ernes pædagogiske og didaktiske praksis. 

27

Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø 

5.1. Institutionen skal dokumentere, at det til uddannelsen hørende forskningsmiljø 

er af høj kvalitet dokumenteret ved relevante forskningsindikatorer. 


Afdeling for Filosofi og dets to forskningscentre (CFS og CESEM) har pr. 1. februar 

2009 i alt 28 VIP'er og 9 DVIP’er. Det er ikke muligt at henføre ansættelsesforhold til 

hhv. bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen, hvorfor tallet opgives som et samlet 

tal. 

28 VIP'er: 

2 professorer: Finn Collin og Dan Zahavi 

6 lektorer: Leo Catana, Jan Faye, Søren Gosvig Olesen, Nils Holtug, 

Klemens Kappel, Poul Lübcke og Kasper Lippert- 


3 adjunkter: Mikkel Gerken, Sune Lægaard, Morten E. J. Nielsen 

4 postdocs: Thor Grünbaum, Joel William Krüger, Kasper Lysemose, 

Claudia Welz. 

13 ph.d.-er: Thomas Boysen Anker, Christian Beenfeldt, Johan Peter 

Gersel, Claus Hansen, Johan Eckart Hansen, Line Ryberg 

Ingerslev, Jens Kristian Larsen, Pia Lauritzen (erhvervsph.d.), 

Stine Neerup, David Budtz Pedersen, Martin Lemberg 

Pedersen, Martin Evers Soelmark, Cai Wenjing 

9 DVIP’er: Eksterne lektorer: Darío González, Finn Guldmann, Per 

Jepsen, Oliver Kaufmann, Amnon Lev, Anders Silber, 

Sune Holm, Niels C. Stefansen, Peter Laurs Sørensen 

Forskningsmiljøet på filosofi omfatter tre dele: Afdeling for Filosofi og de to centre, 

CESEM og CFS. Centrenes forskningsmiljøer fokuserer på afgrænsede områder inden 

for to af fagets tre hovedområder (praktisk filosofi og teoretisk filosofi). 

Som det ses af oversigterne i målepunkt 3.1.1 ovenfor, dækker alle disse forskningsmæssige 

ressourcer forskellige forskningsområder; mange af disse forskere indgår aktivt 

i BA- og kandidatuddannelsens undervisning i form af undervisning på afdelingens 

kurser, men ikke alle, da en del af VIP'erne arbejder som ph.d.-er og postdocs, særligt 

ved de to forskningscentre. 

Afdelingens og de to centres VIP'er indgår i forskellig udstrækning på henholdsvis BA- 

og kandidatuddannelsen, idet undervisningen på de to uddannelser søges dækket af forskere 

på forskellig vis. BA-uddannelsen skal tilvejebringe en bred vifte af kompetencer 

og viden, og det er derfor vægtet højt at underviserne har forskningsmæssig bredde. 

28

Kandidatuddannelsen, derimod, bygger videre på den viden og de kompetencer, som 

BA-studier i filosofi giver, og er langt mere specialiseret. Undervisningen på kandidatuddannelsen 

dækkes derfor i højere grad med henblik på at underviserne udbyder kurser 

inden for deres forskningsmæssige speciale. 

Nedenfor redegøres for forbindelsen mellem uddannelse og forskning på henholdsvis 

bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen, samt for afdelingens internationale samarbejder, 

der knytter an til disse to uddannelsers undervisning. 


Undervisningen i hovedområdet praktisk filosofi på bacheloruddannelsen er over de 

senere år blevet forestået af Nils Holtug, Sune Lægaard og Morten E. J. Nielsen, som nu 

er tilknyttet det nyoprettede CESEM. CESEM arbejder med forskningsområdet politisk 

filosofi, der ligger inden for hovedområdet praktisk filosofi. Adjunkterne Sune Lægaard 

og Morten E. J. Nielsen underviser på BA-uddannelsen i praktisk filosofi. Bachelorstuderende 

har også mulighed for at skrive BA-projekt under vejledning af alle tre 

VIP'er. De tre undervisere har hver for sig solid forskningspublikation bag sig. CE- 

SEM's mange udadvendte arrangementer i form af gæsteforelæsninger, konferencer og 

lignende er med til at koble uddannelsen til forskningen inden for dette hovedområde. 

BA-uddannelsens undervisning i hovedområde teoretisk filosofi forestås primært af 

lektor Jan Faye. Som det fremgår af hans CV, har han publiceret internationalt og i 

estimerede fagfilosofiske tidsskrifter om en række emner, der er centrale for teoretisk 

filosofi, særligt inden for metafysik og videnskabsteori. Jan Faye er desuden tilknyttet 

en række internationale tidsskrifter, dels som referee og som redaktionsmedlem, og han 

har organiseret flere internationale konferencer inden for teoretisk filosofi. 

BA-uddannelsen i hovedområdet filosofihistorie forestås primært af lektor Leo Catana 

og lektor Poul Lübcke — den første dækker filosofiens historie frem til ca. 1600, den 

anden perioden fra ca. 1600 til ca. 1900. Førstnævnte har publiceret internationalt om 

filosofihistoriske emner inden for perioden op til ca. 1600, samt om metodebegrebet 

inden for filosofihistorie. Desuden har han deltaget med papers ved forskellige udenlandske 

konferencer og virker som referee ved flere internationale filosofihistoriske 

tidsskrifter. Poul Lübcke har publiceret internationalt om flere emner inden for filosofihistorien 

fra 1600-1900, særligt om Søren Kierkegaard. 


Med 2008-ordningen for kandidatuddannelsen bevares fagets tre hovedområder, men 

inden for hver af disse udbydes grenspecialiseringer. Grenspecialiseringer består af tre 

moduler på hhv. andet og tredje semester, som dels giver den studerende en specialiseret 

viden inden for et afgrænset område af de tre hovedområder, og som dels er udbudt 

af forskere hvis spidskompetence ligger inden for grenspecialiseringen. Studieordningen 

fastsætter ikke indholdet af grenspecialiseringerne, men alene deres struktur; det 

aktuelle udbud af grenspecialiseringer bestemmes af den aktuelle forskningskompetence 

blandt ansatte forskere samt af de studerendes interesse. En oversigt over p.t. udbudte 

grenspecialiseringer findes i bilag 16. Eksempelvis rummer hovedområdet praktisk 

filosofi emnerne etisk teori, metaetik, politisk filosofi og æstetik; den aktuelt udbudte 

grenspecialisering inden for praktisk filosofi hedder Filosofi og samfund, og den foku- 

29

serer alene på politisk filosofi. Det forholder sig på lignende måde med de tre andre 

grenspecialiseringer, der udbydes inden for hhv. teoretisk filosofi (Social epistemologi; 

Phenomenology and philosophy of mind) og filosofihistorie (Filosofi og religion). 

Ved at organisere kandidatuddannelsens undervisning på denne måde opnås adskillige 

fordele, særligt i forhold til koblingen mellem uddannelse, forskning og studiemiljø: 

For det første giver disse grenspecialiseringer de studerende et fagligt forankret studiemiljø, 

dels i kraft af det fælles og obligatoriske kursus for alle studerende på kandidatuddannelsen, 

Filosofiens forskningstilgange, dels i kraft af at de studerende på samme 

grenspecialisering har omfattende og langvarig social kontakt pga. de tre kurser, der 

hører til hver grenspecialisering. 

For det andet giver disse emnemæssigt fokuserede grenspecialiseringer en mere specialiseret 

og målrettet kompetenceprofil og viden, hvad der alt andet lige vil give en 

styrket faglighed og dermed bedre forudsætninger for en karriere på arbejdsmarkedet 

eller i forskningsverdenen. 

For det tredje vil dette mere fokuserede forløb med al sandsynlighed nedbringe studietiden, 

dels pga. den dynamiske effekt af et studiemiljø knyttet til hver grenspecialisering, 

dels fordi den studerendes faglige fokus er relativt velafgrænset. 

For det fjerde muliggør grenspecialiseringerne tværfaglighed, idet den studerende 

kan vælge kandidattilvalg, som passer ind i en grenspecialisering. Eksempelvis kan 

man med fordel vælge kandidattilvalg på sociologi, hvis man læser på grenspecialiseringen 

Filosofi og samfund. 

Endelig muliggør grenspecialiseringerne, at afdelingens VIP'er kan udbyde undervisning 

i netop de områder, hvor deres væsentligste forskningsmæssige interesse, viden 

og kompetence ligger. Organiseringen løser dermed også et ressourcemæssigt problem 

for et lille fag som filosofi, nemlig at fagområdet filosofi i dag er så omfattende og specialiseret 

at en afdeling med et beskedent antal VIP ikke kan dække alle filosofiens 

forskningsområder på højeste internationale niveau, men i bedste fald nogle udvalget 

områder 

De fire grenspecialiseringer udbudt i 2009 skal i det følgende forklares. Størsteparten af 

de undervisningsressourcer, der tilgår kursusundervisning på kandidatuddannelsen, anvendes 

på disse kurser: 

Inden for hovedområdet praktisk filosofi udbydes grenspecialiseringen Filosofi og 

samfund, som omhandler politisk filosofi, og som udbydes af lektor Nils Holtug, adjunkt 

Sune Lægaard, adjunkt Morten E. J. Nielsen og lektor Poul Lübcke. Den første er 

leder af forskningscentret CESEM, de to næste tilknyttede det center som adjunkter, den 

sidste er som nævnt ansat ved afdeling for filosofi. I kraft af disse forskningsressourcer 

har denne grenspecialisering en væsentlig forskningsmæssig forankring, og en væsentlig 

forankring i studiemiljøet, dels som det udfoldes på CESEM, dels som det udfoldes 

på afdeling for filosofi. 

Inden for hovedområdet teoretisk filosofi udbydes to grenspecialiseringer, nemlig 

Social epistemologi og Phenomenology and philosophy of mind. 

Den første grenspecialisering handler om betydningen af de vidnesbyrd mennesker 

giver hinanden om forhold inden for dagligdags og videnskabelig kommunikation; disse 

socialt kontekstualiserede vidnesbyrd kan være mere styrende for en dagligdags og en 

forskningsmæssig opfattelse af et emne end individuelle iagttagelser og ræsonnementer. 

Netop det forhold tematiseres i denne grenspecialisering. Underviserne er professor 

30

Finn Collin, lektor Klemens Kappel, lektor Jan Faye, adjunkt Mikkel Gerken og ph.d.studerende 

David Budtz. Finn Collin har publiceret internationalt om videnskabsteori 

inden for natur- og humanvidenskaberne, et centralt område for denne grenspecialisering. 

Klemens Kappel og Mikkel Gerken er begge involveret i et forskningsprojekt 

støttet af Velux fonden netop om emnet social epistemologi, og de har begge publiceret 

forskningsartikler om epistemologi. På den baggrund er der en væsentlig kobling mellem 

forskning og uddannelse her. 

Grenspecialiseringen Phenomenology and philosophy of mind omhandler bevidsthedsfilosofi, 

et delområde af hovedområdet teoretisk filosofi. Grenspecialiseringen 

udbydes af professor Dan Zahavi og ph.d.-studerende Line Ryberg Ingerslev. Dan Zahavi 

er leder af grundforskningscentret Center for Subjectivity Research (CFS) og har 

publiceret talrige artikler og bøger om fænomenologi. I kraft af de to undervisere og i 

kraft af CFS's forelæsninger, konferencer og ikke mindst centrets forsknings- og studiemiljø, 

er der dermed et levende fagligt og socialt miljø bag denne grenspecialisering. 

Hovedområdet filosofihistorie rummer en grenspecialisering, Filosofi og religion. 

Mens filosofihistorien i sig selv er et særdeles omfattende område – hele traditionen fra 

antikken og frem til i dag – er forholdet mellem filosofi og religion, diakront betragtet, 

et mere afgrænset område inden for filosofihistorien. I denne grenspecialisering fokuseres 

på enkelte vigtige diskussioner om forholdet mellem filosofi og naturvidenskab, på 

den ene side, og religion, særligt åbenbaret religion, på den anden side. Der fokuseres 

på den væsentlige diskussion som har udfoldet sig fra det 14. århundrede og frem til i 

dag. Grenspecialiseringens undervisere er lektor Leo Catana, lektor Poul Lübcke og 

lektor Søren Gosvig Olesen. Leo Catana har publiceret internationalt om forholdet mellem 

filosofi og religion i det 15. og 16. århundrede. Poul Lübcke har publiceret internationalt 

om Søren Kierkegaard. Søren Gosvig har publiceret artikler og bøger om tænkere 

i det 20. århundredes kontinentale filosofi, der er centrale for grenspecialiseringens 

emne, eksempelvis den franske filosof Derrida. Grenspecialiseringen har således et 

klart forskningsmæssigt grundlag. 

Internationalt samarbejde 

Som det fremgår af ovenstående redegørelse for kandidatuddannelsens kobling til 

forskning og studiemiljø, er der væsentlige forbindelser mellem kandidatuddannelsens 

undervisning og internationalt samarbejde. Som nævnt ovenfor er kandidatuddannelsen 

organiseret således, at dens grenspecialiseringer i videst muligt omfang frembyder 

VIP'ernes væsentligste forskningskompetencer for de studerende; hermed inddrages 

disse VIP'ers internationale samarbejde i kandidatuddannelsens undervisning, og det 

både direkte, i form af gæsteforelæsere o. lign., og indirekte, i form af disse VIP'ers 

forskningsbaserede undervisning. I ovenstående afsnit har vi redegjort for, hvordan det 

udmøntes på kandidatuddannelsens fire grenspecialiseringer, der alle inddrager forskernes 

engagement i international forskning inden for deres respektive felt. 

Underviserne på BA-uddannelsen indgår også i diverse internationale samarbejder, blot 

er denne uddannelse fagligt set bredere, og derfor har disse internationale samarbejder 

ikke samme fremskudte position i forhold til uddannelsen, som tilfældet er på kandidatuddannelsen. 

Men disse samarbejder er afgjort også til stede for undervisere på BAuddannelsen. 

Eksempelvis indgår lektor Jan Faye i en række internationale Selskaber 

og bestyrelser af høj forskningsmæssig værdi inden for området teoretisk filosofi; han 

underviser på BA-uddannelsen. 

31

Publikationer 

Afdelingens VIP'er, samt VIP'erne fra dets to centre, publicerer i vid udstrækning i internationale 

peer-reviewed tidsskrifter samt på videnskabeligt estimerede forlag. Af 

bilag 17 (Danske Universiteters Nøgletal J.1.A MEF) fremgår det, at instituttet, hvori 

afdelingen indgår, er registreret med 82 peer-reviewed artikler i videnskabelige tidsskrifter 

for perioden 2005-7 (hhv. 10, 26 og 46) og 29 for 2008. Hvor mange af disse 

artikler der er skrevet af VIP'er fra filosofi, fremgår således ikke, men ser man på publikationslisterne 

for afdelingens VIP'er, således som de kan etableres ud fra opgørelser 

ved søgning i CURIS, Københavns Universitets system til registrering af forskning og 

formidling, fremgår det, at bidraget må være ganske højt. På grundlag af søgning og 

efterfølgende manuel sortering af materialet har vi for perioden 2005-7 ud af i alt 154 

publikationer registreret 40 peer-reviewed artikler og for 2008 22 ud af 77 (se bilag 18: 

Filosofi CURIS 2005-7 og bilag 19: Filosofi CURIS 2008). Hvad angår de indikatorer 

for forskningsproduktion og -formidling, der anvendes i disse opgørelser, modsvarer 

registreringskriterierne i CURIS de i Danske Universiteters Nøgletal J.1.A benyttede 

kategorier (se bilag 20: CURIS-vejledning). 

5.2. Forskningsmiljøet bag uddannelsen skal deltage aktivt i internationalt samarbejde 

inden for fagområder med relevans for uddannelsen. 


VIP’erne ved Afdeling for filosofi har i perioden 2005-2007 været involveret i en række 

internationale forskningssamarbejder: 

• 4 har været medlem af editorial boards (Collin, Holtug, Kappel, Zahavi) 

• 3 har arrangeret internationale konferencer (Holtug, Rasmussen, Zahavi) 

• 5 har deltaget i internationale forskningsprojekter (Faye, Gerken, Holtug, Nielsen, 

Zahavi). 

Desuden har Afdelingen haft 4 forskere på ophold i mere end 4 uger i udlandet (Gosvig, 

Grünbaum, Holtug, Zahavi). 

Som det fremgår af disse VIP'ers medsendte CV (bilag 8: Filosofi VIP CV), indgår de i 

en vifte af forskelligartede internationale forskningssamarbejder. Afdelingen huser to 

grundforskningscentre, hvori Holtug og Zahavi er involveret, og disse to centre synliggør 

i høj grad afdelingens integration i international forskning. Desuden har afdelingens 

to forskningscentre, CESEM og CFS, været involveret i mange forskellige former for 

forskningssamarbejde, jf. CV for hhv. Nils Holtug og Kasper Lippert-Rasmussen, ledere 

af CESEM, samt CV for Dan Zahavi, leder af CFS. 

Afslutningsvist skal det nævnes, at Afdeling for Filosofi samt de to centre har en lang 

række ph.d.-studerende (se bilag 9: Filosofi ph.d. CV), der ligeledes er involveret i en 

række forskellige internationale forskningssamarbejder hvad angår konferencer, udlandsophold 

og deltagelse i internationale forskningsprojekter. 

32

Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og 

tilrettelæggelse) 

Kriterium 6: Uddannelsesstruktur 

6.1. Uddannelsen er indholdsmæssigt tilrettelagt som en sammenhængende uddannelse 

og kan gennemføres inden for den fastsatte tidsramme. 



Grundfagsstudiet i filosofi er bygget op på følgende måde for at tilgodese uddannelsens 

samlede mål for læringsudbytte: 

“Grundfagsstudiet på BA-niveau i Filosofi er normeret til 135 ECTS-point. Grundfaget 

skal indeholde en obligatorisk del med et omfang svarende til 120 ECTS-point og et 

bachelorprojekt med et omfang på 15 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudium. 

Grundfagsstudiet er en del af en samlet 3-årig bacheloruddannelse, der er 

normeret til 180 ECTS-point, og som også omfatter tilvalg på 45 ECTS-point. Minimum 

30 ECTS-point af tilvalget skal være uden for den studerendes eget grundfag. Den 

studerende skal senest have afsluttet sin BA-uddannelse efter 5 år. En bestået bacheloruddannelse 

med Filosofi som grundfagsstudium giver ret til betegnelsen BA i Filosofi. 

Såfremt tilvalgsstudiet under BA-uddannelsen har udgjort et afgrænset studium på 45 

ECTS-point, giver uddannelsen ret til betegnelsen BA i Filosofi med f.eks. Minoritetsstudier.” 

(Bilag 13: Filosofi BA-studieordning 2005, pkt. 1.4.) 

Grundfagsstudiet af bacheloruddannelsen i filosofi består af nedenstående fagelementer 

med angivne, anbefalede forløb: 

1. semester Modul I: Praktisk filosofi (15 ECTS-point) 

Modul II: Oldtidens, middelalderens og renæssancens filosofi (15 

ECTS-point) 

2. semester Modul III: Teoretisk filosofi (15 ECTS-point) 

Modul IV: Nyere tids filosofi (15 ECTS-point) 

3. semester Modul V: Valgfrit emne (15 ECTS-point) 

Modul VI: Kontinental filosofi (15 ECTS-point) 

4. semester Modul VII: Argumentationsteori, logik og sprogfilosofi (15 ECTSpoint) 

Modul VIII: 20. århundredes filosofi (15 ECTS-point) 

5. semester Modul IX: Bachelorprojekt (15 ECTS-point) 

Det er en anbefaling, men ikke en betingelse, at modulerne afvikles i den anførte rækkefølge. 

Dog skal den studerende have bestået 120 ECTS-point af BA-uddannelsen i filosofi 

for at indstille sig til eksamen i BA-projektet. 

33

Undervisningen organiseres således at den studerende har realistiske muligheder for at 

følge dette anbefalede forløb, uagtet hvilket år denne påbegynder sin BA-uddannelse. 

Ved det akademiske års begyndelse i september udbydes kurser for de første moduler i 

henholdsvis første og andet studieår: For førsteårsstuderende udbydes kurser til modul I 

og II; for andetårsstuderende udbydes vejledning til modul V og kursus til modul VI. 

Ved det akademiske års midte, i januar, udbydes ligeledes kurser for henholdsvis første- 

og andetårsstuderende: For førsteårsstuderende udbydes kurser i modul III og IV; for 

andetårsstuderende udbydes kurser for modul VII og VIII. 

Dette udbud af undervisning i overensstemmelse med det anbefalede forløb fremgår 

eksempelvis af Ressourceplan Filosofi efterår 2008 (se bilag 11: Ressourceplan Filosofi 

efterår 2008), hvor der udbydes kurser i modulerne I og II for førsteårsstuderende, og 

kurser i modulerne V og VI for andetårsstuderende: 

For førsteårsstuderende, efteråret 2008 (se bilag 11: Ressourceplan Filosofi efterår 

2008): 

Modul I: Praktisk filosofi: Morten E. J. Nielsen og Sune Lægaard 

Modul II: Oldtidens, middelalderens og renæssancens filosofi: Poul Lübcke 

Andetårsstuderende, efteråret 2008 (se bilag 11: Ressourceplan Filosofi efterår 2008): 

Modul V: Valgfrit emne: Studerende inddelt i grupper af Dan Zahavi. Herefter er grupperne 

tildelt vejledere. Der er ikke noget kursus tilknyttet dette modul, da undervisning 

og vejledning foregår hos de forskellige gruppers vejledere. 

Modul VI: Kontinental filosofi: Søren Gosvig, Darío González, Per Jepsen 

Tilsvarende udbydes i januar måned kurser for førsteårsstuderende i modul III og 

IV, og for andetårsstuderende i modul VII og VIII: 

Førsteårsstuderende, foråret 2009 (se bilag 12: Ressourceplan Filosofi forår 2009): 

Modul III: Teoretisk filosofi: Jan Faye 

Modul IV: Nyere tids filosofi: Poul Lübcke 

Andetårsstuderende, foråret 2009 (se bilag 12: Ressourceplan Filosofi forår 2009): 

Modul VII: Argumentationsteori, logik og sprogfilosofi: Finn Guldmann og Anders 

Silber 

Modul VIII: 20. århundredes filosofi: Finn Collin og Oliver Kaufmann 

Bacheloruddannelsens struktur understøtter kompetenceprofilen på følgende måde. 

Som nævnt i målepunkt 3.2.1 ovenfor, opøver uddannelsen “fortrolighed med filosofiens 

metoder og ... indsigt i en række centrale filosofiske teoridannelser”, og gør den 

studerende “kvalificeret til videregående studier på kandidatuddannelsen i Filosofi (og 

andre fag)” (BA-ordningen, 1.7.1). Endeligt anføres det samme sted, at ”en bacheloruddannelse 

i Filosofi giver en række fagspecifikke kompetencer, der erhverves gennem 

studiet af filosofiske tekster, både primærlitteratur fra hele filosofihistorien, aktuel faglitteratur 

og introducerende oversigtsværker. Endvidere erhverves kompetencerne ved at 

den studerende gennemgår et omfattende øvelsesforløb med mundtlige oplæg, skriveøvelser, 

tekstudlægning, diskussioner, og udfærdigelse af større selvstændige projekter, 

både individuelt og i samarbejde med andre.” (§ 1.7.1.2.) 

34

Strukturen i det anbefalede forløb tilgodeser dette ved at give en indføring i fagets to 

basale, systematiske fag, praktisk og teoretisk filosofi, på første og andet semester. På 

disse semestre gives også et historisk overblik over den filosofiske tradition gennem de 

to filosofihistoriske kurser. Hermed er givet et systematisk og historisk grundlag for det 

valgfrie emne, der afvikles som gruppeprojekt i tredje semester. Fagelementerne Kontinental 

filosofi og det 20. århundredes filosofi, i hhv. tredje og fjerde semester, omhandler 

filosofiske teorier primært fra det 20. århundrede; det forudgående forløb giver 

en historisk baggrund herfor. Endeligt ligger kurset i argumentationsteori, logik og 

sprogfilosofi til slut i forløbet, fjerde semester; det er, teknisk set, måske det vanskeligste 

kursus. Forløbet afsluttes med BA-projektet, hvori de forudgående indlærte kompetencer 

kan udfoldes. 

Forløbet giver fortrolighed med fagets metoder gennem de tre moduler Oldtidens, 

middelalderens og renæssancens filosofi (modul II), Praktisk filosofi (modul I) og Teoretisk 

filosofi (modul III), som beskrevet i målepunkt 3.1.1 ovenfor. Som forklaret i 

umiddelbart ovenstående afsnit opøver modulernes rækkefølge den studerendes historiske 

og systematiske viden om centrale teoridannelser i filosofi. 

Forløbet træner den studerende i læsning og kritisk brug af forskellige former for 

faglitteratur. De filosofihistoriske kurser er baseret på læsning af primærlitteratur (dog 

evt. i dansk eller engelsk oversættelse), mens de systematiske kurser (praktisk og teoretisk 

filosofi) træner de studerendes evne til at læse aktuel faglitteratur og oversigtslitteratur. 

I næsten alle modulerne indgår den studerendes mundtlige oplæg i seminar (med 

hvad dertil hører af diskussion) og udfærdigelse af godkendte skriveøvelser som betingelse 

for at indstille sig til eksamen i eksamensform a, som næste alle i praksis indstiller 

sig til. Som det fremgår af målepunkt 7.2.1, er dette tilfældet for modulerne I, II, III og 

VI. Her er der tale om individuelle præstationer. I modul V (valgfrit emne), derimod, er 

der tale om et gruppeprojekt. Endeligt lærer den studerende at igangsætte og styre en 

større selvstændig opgave, nemlig BA-projektet. 

Studienævnsrepræsentanten for filosofi afholder møder for alle undervisere af henholdsvis 

første- og andetårsstuderende. Det sker midt i hvert akademisk år. Det sker dels 

for at undgå at studerende kommer i problemer i forhold til tidspunkter for skriveøvelser, 

eksamen, rustur og lignende; dels for at skabe sammenhæng mellem de forskellige 

pensa, hver årgang gennemgår på ovennævnte kurser i BA-uddannelsen; dels for at koordinere 

den didaktiske anvendelse af tekster der benyttes i de tre kurser på BAuddannelsen, 

der behandler metodebegrebet (Oldtidens, middelalderens og renæssancens 

filosofi; Praktisk filosofi; Teoretisk filosofi). 

Progressionen i BA-uddannelsen sker ved, at den studerende på de første to semestre 

præsenteres for filosofiens mest basale elementer, mens den studerende på de efterfølgende 

to semestre præsenteres for teknisk set mere krævende emner. 

Således undervises der i første og andet semester i filosofiens historie fra antikken 

og frem til ca. 1900, for dermed at give en forståelse af fagets oprindelse, tilblivelse og 

udvikling af filosofiske problemstillinger. I første og andet semester gennemgås også 

fagets to basale og komplementære discipliner, nemlig praktisk og teoretisk filosofi. 

Praktisk filosofi omhandler etik, politisk filosofi og æstetik, kort sagt hvad der har at 

gøre med værdier og samfund; teoretisk filosofi omhandler naturen, menneskets erkendelse 

og videnskabsteori. 

35

På baggrund af denne indføring i fagets historie og basale discipliner får den studerende 

i tredje semester mulighed for i gruppe eller individuelt at udarbejde en skriftlig 

opgave om et selvvalgt emne. Sideløbende hermed undervises der i tredje semester i 

kontinental filosofi. I fjerde semester udbygges de to forudgående filosofihistoriske 

kurser med et tredje om det 20. århundredes filosofi, såvel filosofi på kontinentet som i 

den angelsaksiske verden. I fjerde semester ligger også kurset i argumentationsteori, 

sprogfilosofi og logik, der er teknisk krævende. 

Den studerende kan først indstille sig til eksamen i BA-projektet, når 120 ECTSpoint 

af BA-uddannelsen i filosofi er bestået, og det er derfor i det anbefalede studieforløb 

lagt i det 5. semester. 

Kandidatuddannelsen i filosofi 

Kandidatuddannelsen med mulige profiler er bygget op på følgende måde for at tilgodese 

uddannelsens samlede mål for læringsudbytte – den samlede studieordning med beskrivelse 

af struktur for også de syv profiler fremgår af 2008-ordningens § 1: 

“Kandidatuddannelsen i Filosofi er et 2-årigt fuldtidsstudium normeret til 120 ECTSpoint. 

Den består af det centrale fag, 90 ECTS-point konstituerende fagelementer inkl. 

specialet, og kandidattilvalget, 30 ECTS-point. 

Stk. 2. Den kandidatuddannelse i Filosofi, der giver den studerende faglig kompetence 

til at opnå undervisningskompetence i gymnasieskolen (den gymnasierettede profil), 

består af det centrale fag, 75 ECTS-point konstituerende fagelementer inkl. specialet, og 

det gymnasierettede kandidattilvalg, 45 ECTS-point inden for bacheloruddannelsens 

gymnasierettede tilvalg. 

Stk. 3. For studerende med et gymnasierettet BA-tilvalg svarende til 60 ECTS-point 

gælder, at den kandidatuddannelse i Filosofi, der giver den studerende faglig kompetence 

til at opnå undervisningskompetence i gymnasieskolen (den gymnasierettede profil), 


det gymnasierettede kandidattilvalg, 30 ECTS-point inden for bacheloruddannelsens 

gymnasierettede tilvalg.” 

Som beskrevet ovenfor bygger kandidatuddannelsen videre på BA-uddannelsen i filosofi 

eller på BA-studier, hvori der indgår mindst 45 ECTS-point filosofi. Kandidatuddannelsen 

i filosofi er således en fortsættelse BA-uddannelsens ret brede indføring og opøvelse 

i filosofien, men en fortsættelse, der tilbyder specialisering inden for et af de tre 

ovennævnte hovedområder (filosofihistorie, praktisk filosofi eller teoretisk filosofi). 

Den studerende kan endog vælge at specialisere sig i et afgrænset emne inden for et af 

disse tre hovedområder, en såkaldt “profil med grenspecialisering” eller blot “grenspecialisering”. 

Kandidatuddannelsen indeholder således i alt 8 profiler. Ud over den “almene” 

profil i filosofi drejer det sig om følgende: 

– gymnasierettet profil 

– profil i filosofihistorie 

– profil i praktisk filosofi 

– profil i teoretisk filosofi 

– profil og grenspecialisering i filosofihistorie 

– profil og grenspecialisering i praktisk filosofi 

– profil og grenspecialisering i teoretisk filosofi. 

36

Konstruktionen med profiler og profiler med indbyggede grenspecialiseringer er nærmere 

forklaret i 2008-ordningens §§ 8-9: 

§ 8, Stk. 3. “Udgøres uddannelsen af fagelementer, der tilsammen udgør en profil (Profile), 

giver det ret til titlen cand.mag. i Filosofi med den valgte profil. En profil udgøres 

af tre fagelementer på 45 ECTS-point tilsammen, der falder inden for ét af fagets tre 

hovedområder: Filosofihistorie, praktisk filosofi eller teoretisk filosofi. 

Stk. 4. Udgøres uddannelsen af fagelementer, der indgår i en grenspecialisering (Specialisation), 

giver det ret til titlen cand.mag. i Filosofi med den valgte grenspecialisering. 

Grenspecialiseringen falder inden for ét af fagets tre hovedområder (filosofihistorie, 

praktisk filosofi og teoretisk filosofi) og udgøres af tre fagelementer på 45 ECTS-point 

tilsammen.” 

“Grenspecialisering. En grenspecialisering adskiller sig fra en profil på to punkter. For 

det første er en grenspecialisering emnemæssigt mere afgrænset, idet den fokuserer på 

en del af ét af fagets tre hovedområder, hvor en profil kan inddrage hele hovedområdets 

emnekreds. Eksempelvis kan en grenspecialisering være i politisk filosofi, et af emnerne 

inden for praktisk filosofi; en profil i praktisk filosofi kan derimod omhandle alle de 

emner, der findes under hovedområdet praktisk filosofi, dvs. etisk teori, metaetik, anvendt 

etik, politisk filosofi, æstetik og handlingsteori. For det andet er en grenspecialiserings 

emne fastlagt af Studienævnet i form af udbudt undervisning og eksamination, 

hvis samlede forløb opfylder kravet til en grenspecialisering (se § 8, stk. 4); en profil er 

derimod bestemt af den studerendes selvstændige valg med hensyn til emner inden for 

et givent hovedområde, uagtet om disse emner er studeret i forbindelse med udbudt undervisning 

eller under individuel vejledning.” (§ 9.) 

Grenspecialiseringerne udvikler og formaliserer emner og temaer, der allerede indgår i 

kandidatuddannelserne med henblik på at skabe en stærkere erhvervsprofilering. Samtidig 

er det hensigten, at denne synliggørelse af fagligheden skal anvendes i rekrutteringsøjemed. 

Udbuddet af grenspecialiseringer er således bestemt af de aktuelle forskningsmæssige 

og undervisningsmæssige ressourcer. I perioden fra efteråret 2008 til 

foråret 2010 udbydes fire profiler med grenspecialiseringer: 

Filosofihistorie: Filosofi og religion 

Praktisk filosofi: Filosofi og samfund 

Teoretisk filosofi: Phenomenology and philosophy of mind 

Teoretisk filosofi: Social epistemologi 

Den overordnede struktur for kandidatuddannelsen i filosofi, herunder disse fire grenspecialiseringer, 

er som nævnt i nedenstående skema. Grenspecialiseringens kurser ligger 

med et på 2. semester og to på 3. semester (omtalt som “Frit emne”). 

37

1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 

Filosofiens forskningstilgange Frit emne B (4) Frit emne D (6) 

(1) 

Kandidattilvalg eller Frit emne Kandidattilvalg eller Frit emne E (7) 

Speciale (8) 

A (2) eller Projektorienteret 

forløb (3) 

Frit emne C (5) 

Kursusudbuddet i forbindelse med disse grenspecialiseringer kræver langtidsplanlægning, 

idet hver grenspecialiserings tre kurser må være programsat og ressourcemæssigt 

indregnet over en halvandenårig periode (det sidste halve år skrives specialet, hvad der 

som bekendt ikke kræver kursusudbud). Det er netop hvad vi gør for perioden efteråret 

2008 til efteråret 2009, således at den studerende har en realistisk mulighed for at gennemføre 

kandidatstudiet på normeret tid: 

Det fælles og obligatoriske kursus Filosofiens forskningstilgange udbydes efteråret 

2008 (se bilag 11: Ressourceplan Filosofi efterår 2008; Oliver Kaufmann koordinerer 

kursets forelæsninger af afdelingens VIP'er, der dog ikke optræder med navns nævnelse 

i ressourceplanen.) 

Grenspecialiseringen Filosofi og religion udbyder foråret 2009 første af tre kurser; Religionsfilosofi 

17.-19. århundrede. I Ressourceplan Filosofi forår 2009, udbydes det kursus, 

der betegnes “Filosofihistorie, Filosofi og religion”, af Poul Lübcke. 

Grenspecialiseringen Filosofi og samfund udbyder foråret 2009 første af tre kurser; 

Lighedens dimensioner. I Ressourceplan Filosofi forår 2009, udbydes det kursus, der 

betegnes “Praktisk filosofi, Filosofi og samfund”, af Sune Lægaard. 

Grenspecialiseringen Social epistemologi udbyder foråret 2009 første kursus af tre; Introduktion 

til temaer i social epistemologi. I Ressourceplan Filosofi forår 2009, udbydes 

det kursus, der betegnes “Teoretisk filosofi, Social epistemologi”, af Klemens Kappel/Finn 

Collin, Jan Faye og Mikkel Gerken. 

Grenspecialiseringen Phenomenology and philosophy of mind udbyder foråret det første 

af dets tre kurser, Central topics in phenomenology and the cognitive sciences. I Ressourceplan 

Filosofi forår 2009, udbydes det kursus, der betegnes Topics in phenomenology, 

philosophy of mind and philosophical psychology, af Dan Zahavi. 

Til efteråret 2009 vil de fire grenspecialiseringer hver udbyde to kurser. Det fremgår 

endnu ikke af nogen ressourceplan, men det er indregnet i Studienævnets planlægning 

af kurser på kandidatstudiet. 

Formålet med kandidatuddannelserne er at udbygge den studerendes faglige viden 

og færdigheder samt øge de teoretiske og metodiske kompetencer i forhold til bacheloruddannelsen. 

Den studerende skal opnå en større selvstændighed og faglig fordybelse 

gennem de videregående elementer i fagområdets discipliner og metoder, herunder træning 

i videnskabeligt arbejde og metode. Den studerende skal have mulighed for at udvikle 

og målrette sine kompetencer med henblik på specialiserede erhvervsfunktioner, 

herunder at blive optaget på en forskeruddannelse.” 

38

Kandidatuddannelsens syv profiler søger på varierende vis at understøtte dette formål. 

Eksamensformerne, enten mundtlig eksamen eller en stor fri hjemmeopgave udarbejdet 

i forbindelse med et kursus, samt specialet, opøver selvstændigheden. Kurset Filosofiens 

forskningstilgange introducerer ikke alene forskellige metoder, men rummer også 

en praktisk øvelse i brug af bibliografiske søgeredskaber i form af databaser, der er relevante 

for international forskning inden for filosofi. Alt dette opøver evnen til selv at 

afgrænse et emne, styre en fagligt relevant undersøgelse deraf, og evnen til at indgår i 

kritisk diskussion med det videnskabelige samfund om det undersøgte emne. 

Profilerne er afgrænset fagligt og de fleste af dem (undtaget den gymnasierettede 

profil) giver dermed mulighed for faglig fordybelse. Hver af de to profiler der hører ind 

under et hovedområde er med til at målrette kompetencerne i forhold til den valgte profils 

egne metoder og standarder. Som sådan søger disse profiler også at give kandidaterne 

bedre forudsætninger for at opnå optagelse på en forskeruddannelse. 

Studienævnet udpeger en underviser, der kan koordinere det fælles og obligatoriske 

kursus for alle kandidatstuderende, Filosofiens forskningstilgange. Hver grenspecialisering 

har en koordinator, der sørger for at der er faglig sammenhæng mellem de tre udbudte 

kursers indhold og progression. 

Progression i kandidatuddannelsen afhænger af, hvilke læringskompetencer den studerende 

vælger i kraft af sin profil, dvs. inden for teoretisk filosofi, praktisk filosofi eller 

filosofihistorie. Hvis den studerende vælger en profil med grenspecialisering, er der 

dog fastlagt et forløb med progression. Se herom bilag 16: Grenspecialiseringer Filosofi 

KA 2008. 

I førte semester følger den studerende det obligatoriske kursus Filosofiens forskningstilgange, 

hvor fagets forskellige metoder inden for forskellige hovedområder præsenteres 

af Filosofis VIP. Dermed får den studerende et grundlag for at udvælge sin 

videre specialisering. I første semester er der mulighed for kandidattilvalg eller frit emne 

inden for filosofi eller projektorienteret forløb. Dermed understøttes fra begyndelsen 

af den valgte specialisering. I andet semester udbydes første modul i en grenspecialisering. 

I samme semester kan den studerende enten foretage et kandidattilvalg, der er 

relevant for specialiseringen, eller underbygge sin specialisering gennem et frit emne fra 

hele det filosofiske felt. 

I tredje semester udbydes de to sidste moduler i en grenspecialisering, som bygger 

videre på første modul fra 2. semester, og som er fagligt beslægtede, og som lægger op 

til specialet. Specialet skrives inden for samme hovedområde (praktisk filosofi, teoretisk 

filosofi og filosofihistorie) som den valgte profil, og den studerende kan derfor i 

specialet trække på de læringskompetencer og den viden, som de forudgående tre semestres 

undervisning har opbygget. 


Frafald på bacheloruddannelsen 

Den nok største udfordring på MEF består i at nedbringe det betydelige frafald, som 

bacheloruddannelsen i filosofi døjer med. Vi ser et forbedret studiestartsprogram, reduceret 

optag af nye studerende, bedre vejledning, læsegrupper, mere ”feed back” og ikke 

39

mindst udvikling af et mere imødekommende studiemiljø som de mest oplagte veje til at 

nå dette mål. Der er allerede gjort en del, og flere nye tiltag er under vejs. Vi beskriver 

nogle af vores initiativer neden for, men skal med det samme understrege, at der trods 

de mange tiltag formentlig vil være grænser for, hvor langt vi kan nå: Filosofistudiet 

synes nemlig på én gang at tiltrække mange studerende, fordi det virker spændende og 

”eksotisk” (og for nogle måske fremstår som svar på eksistentielle spørgsmål), og at 

afskrække en stor del af dem igen, når de opdager, hvor krævende faget er. 

Det fremgår af nedenstående skema (Skema 6), som er et udpluk for universitetets statistik 

(bilag 21: Danske Universiteters Nøgletal G), hvordan gennemførelse og frafald har 

udviklet sig på bacheloruddannelsen i filosofi, for så vidt angår de tre BA-årgange 2001, 

2002 og 2003. For BA gælder, at filosofi i sammenligning med humaniora som helhed 

på Københavns Universitet har et frafald, som er næsten dobbelt så stort. Skønt frafaldet 

er reduceret fra 62 % til 51 %, er det stadig betydeligt. Det er endvidere et karakteristisk 

træk, at frafald primært finder sted i løbet af det første studieår. I den seneste opgørelse 

over frafald på første studieår (bilag 22: Danske Universiteter F 3.1) anføres, 

idet det for BA-årgang 2007 drejer sig 41 % af de optagne. Denne statistik er imidlertid 

meget misvisende. Vi har selv foretaget en grundig søgning på BA-studerende optaget i 

2007, og den viser – som det fremgår af bilag 23 – at frafaldet er langt mindre: Af 97 

optagne studerende er 10 slet ikke påbegyndt studiet, og 2 studerende har frameldt sig 

inden skæringsdatoen 1.10.2007. Af de reelt 85 studerende, der har påbegyndt studiet, 

er 15 ophørt, og dermed er den faktiske initialfrafald knap 18%. Der er ikke desto mindre 

et vist initialfrafald, som er værd at hæfte sig ved. Hvor frafald ellers ofte hænger 

sammen med forsinkelser i studiet, har initialfrafald snarere at gøre med, at de studerendes 

forventninger til studiet ikke indfris. 

SKEMA 6: Studieaktivitet for BA, filosofi (i parentes humaniora på KU) 

BA-årgang 2003 2002 2001 

Normeret tid 11 % (26 %) 11 % 13 % 

Normeret + 1 år 26 % (45 %) 21 % 20 % 

Fortsat aktive 23 % (24 %) 17 % 23 % 

Ophørte 51 % (32 %) 62 % 57 % 

Af Det Humanistiske Fakultets analyse af frafald (bilag 25) fremgår, at den væsentligste 

årsag til frafald er omfanget af de faglige krav, der stilles til de studerende, og at mange 

oplever, at studiet ikke er, hvad de havde regnet med, da de søgte optagelse. Ligeledes 

konkluderes, at frafaldet er størst på ikke-professionsrettede uddannelser. Det er sandsynligt, 

at netop disse forhold spiller en stor rolle på filosofi: Når det gælder filosofistudiet, 

er der i sagens natur tale om, at de studerende bliver stillet over for at arbejde med 

abstrakte emner og med intellektuelt krævende og ofte temmelig svært tilgængelige 

tekster. De faglige og intellektuelle udfordringer er givetvis større end på mange andre 

humanistiske fag, uanset hvordan undervisningen tilrettelægges. Hertil kommer, at 

yderst få af de nye studerende har kendskab til faget, før de påbegynder studiet, da filosofi 

ikke er en fast del af de gymnasiale uddannelser. Det betyder, at få er klar over, 

hvad de går ind til, og at meget få på forhånd ved, om de har evner og flair for faget. 

Dermed er der i sagens natur forhøjet risiko for, at nye studerende har forkerte forventninger 

til studiet. 

40

Et særligt problem, som uundgåeligt bidrager til det høje frafald, er, at en betydelig del 

af de nye studerende slet ikke påbegynder deres studium. Det drejer sig erfaringsmæssigt 

om ca. 25 % af de indskrevne studerende. 

Det store frafald på BA-studiet har instituttet forsøgt at begrænse gennem en lang række 

foranstaltninger, som er fremlagt instituttets uddannelsesstrategi (bilag 3), og hertil 

kommer initiativer, som ligger i forlængelse af de tiltag, der er gennemført på fakultetsplan 

(bilag 24: Gennemførselspolitik for Det humanistiske Fakultet). På baggrund af 

vores analyse af frafaldet har vi især sat ind på fire områder: optag, studiestart, studievejledning 

og studiemiljø. 

Optag - Reducere BA-optaget fra 90 til 60 studerende 

- Studievalgs-forløb for studerende, der har fået tildelt studieplads, 

men endnu ikke bekræftet den 

Studiestart Studiestartsprogram over tre semestre med inddragelse af undervisere 

og studievejledere 

Studievejledning Studieprocessamtaler 

Studieaktivitetssamtaler 

Studiemiljø Læsegrupper, 

instruktorer, 

koordinering af undervisning 

Hvad angår optaget, har instituttet allerede i 2007 undersøgt, om man kunne indføre en 

”screening” i form af interview med ansøgere i forbindelse med optag på BAuddannelsen 

(jf. bilag 6.1.2e: Sagsnotat om frafald, Det humanistiske Fakultet, 2007), 

idet vi på den måde både ville kunne informere ansøgerne bedre og frasortere mindre 

”seriøse” ansøgere. Universitetet har imidlertid gjort det klart, at en sådan fremgangsmåde 

ikke kan indføres. Som konsekvens heraf har instituttet i et forsøg på at begrænse 

frafaldet rent numeriske reduceret optaget fra 90 til 60 studerende med virkning fra 

2008. Det er for tidligt at sige, om denne reduktion i optaget også vil betyde, at den 

procentuelle frafald bringes ned, men vi har en forventning om, at det vil have en positiv 

effekt. Desuden afholdes i begyndelsen af august et særligt ”præ-introduktions”arrangement 

(Filosofidag), hvor studerende, der har fået tilsagn om en studieplads, men 

endnu ikke taget imod tilbudet, har fået mulighed for at følge en par forelæsninger for 

på den måde at danne sig et mere realistisk billede af, hvad filosofistudiet går ud på. 

Også i vores skriftlige informationsmateriale er der lagt vægt på at informere om studiets 

faktiske indhold, og desuden bliver der informeret om faget ved en række åbent-husarrangementer. 

Hvad angår studiestart, har vi fra 2007 indført et omfattende studiestartsprogram, hvor 

vi efter en vedtaget strategi over tre semestre sørger for, at de nye studerende både socialt 

og fagligt integreres og dermed rustes til at gennemføre deres studier (bilag 26: 

Handleplan for studieintroduktion ved MEF). 

Instituttets studievejledning er i de senere år er blevet kraftigt udvidet og professionaliseret. 

Det betyder bl.a., at alle BA-studerende på filosofi indkaldes til individuelle møder 

med en studievejleder i 2. semester – og igen i 4. semester. Fra 2009 rykkes den 

første af disse samtaler frem til 1. semester for bedre at undgå frafald. Endvidere vil 

41

studerende, som er mere end 60 ECTS bagud med deres studier, blive indkaldt til samtale 

med studievejlederne. I efteråret skal der bl.a. med henblik på at reducere frafald 

afholdes en karrieredag for filosofistuderende. 

Hvad angår studiemiljøet, spiller det store frafald i sig selv en negativ rolle, og vi forventer 

derfor, at de allerede nævnte tiltag vil have en positiv effekt. Det Humanistiske 

Fakultets undersøgelse af frafald peger på, at ensomhed og mistrivsel på uddannelsen er 

en vigtig årsag til frafald. Når det gælder fællesskab og socialt miljø på filosofi, er utilfredsheden 

større end for fakultetet som helhed (jf. bilag 27: Undervisningsmiljøvurderingsrapport 

for MEF, 2008), hvilket har baggrund i et meget individualiseret studiemiljø, 

med en skæv kønsfordeling både blandt studerende (overvægt af mænd) og undervisere 

(næsten kun mænd), og med et relativt begrænset samarbejde internt mellem underviserne. 

Der er truffet foranstaltninger, der tager sigte på at skabe et bedre studiemiljø, og i uddannelsesstrategien 

er denne indsats yderligere forstærket. Det er imidlertid ikke nogen 

enkel opgave at ændre på et skrantende studiemiljø, da det store frafald i sig selv virker 

undergravende for gode sociale rammer. Der har i flere år været drevet en studentercafé 

(”Alkvantor”), ligesom der er findes et betydeligt antal læsepladser på institutbiblioteket 

(som har døgnåbent). Desuden har der siden 2007 eksisteret en særlig pulje til studenterfaglige 

arrangementer, således at de studerende har kunnet etablere gæsteforelæsninger 

mv. Der arbejdes allerede med at få de nye studerende til at danne læsegrupper, og i 

en del af undervisningen er tilrettelagt med henblik på at de studerende undervises i 

mindre hold og i grupper, så det sociale sammenhold kan styrkes. Det problem, der 

består i, at en del af de fastansatte undervisere har et mindre godt samarbejde, er i sagens 

natur vanskeligt at påvirke, men der er i 2007 indført et krav om, at underviserne 

på 1. og 2. studieår forud for hvert semesters begyndelse skal afholde et møde, hvor de 

indbyrdes koordinerer undervisningsplaner, og det er vores håb, at sådanne arrangementer 

med tiden vil have en positiv indvirkning på samarbejdsklimaet. Arbejdet med instituttets 

uddannelsesstrategi har tydeliggjort for de fleste ansatte, at det er bydende nødvendigt 

at bidrage til et bedre studiemiljø. Det er i strategien besluttet, at der skal tilbydes 

mere systematisk ”feed back” til de studerende, og det vil med virkning fra sommeren 

2009 blive indarbejdet i fordelingen af de ansattes arbejdstid. Fokuseringen på 

”feed back” vil, forventer vi, i sig selv bidrage til, at de studerende får mere og bedre 

kontakt med underviserne, ligesom de vil opleve, at underviserne udviser større interesse 

for den enkelte studerende. 

Endelig kan de nævnes, at et klarere og mere overskuelig studieforløb er etableret med 

den nye BA-studieordning (2005), bl.a. er der heri formuleret præcise kompetencemål, 

som bidrager til at gøre studiet mere målrettet. Desuden er der i undervisnings tilrettelæggelse 

indført en række muligheder for aktive, mere forpligtende undervisningsformer, 

hvor de studerende bl.a. laver øvelsesopgaver undervejs og får støtte fra studenterinstruktorer. 

Det er endnu for tidligt at vurdere, om den nye BA-ordning har den positive 

effekt på frafald, som har været hensigten. 

Frafald på kandidatuddannelsen 

Ser man på kandidatuddannelsen i filosofi, som er opgjort i Skema 7, er der igen tale 

om et frafald, som er signifikant større end for humaniora som helhed på Københavns 

42

Universitet, og det fremgår tilmed, at frafaldet har været voksende i den periode, der 

måles på, nemlig fra 16 til 21%. En del af forklaringen på frafaldet er, at et relativt stort 

antal studerende oprindelig har været indskrevet som kandidatstuderende, men senere er 

skiftet til magisterkonferensuddannelsen – og derfor figurerer som frafaldne. Det drejer 

sig om 9 af de pt. 16 indskrevne konferensstuderende. 

Da optaget på kandidatuddannelsen er relativt beskedent, er der – også i lyset af ovenstående 

unøjagtighed – grund til at behandle statistikken med en vis forsigtighed, men 

instituttet vurderer ikke desto mindre, at der er tale om et ret stort frafald. Det er imidlertid 

værd at hæfte sig ved, at de fleste små og mellemstore fag har tilsvarende frafaldsprocenter, 

mens det går bedre for store fag. Dermed indikeres, at en del af forklaringen 

på frafaldet på KA-uddannelserne har at gøre med omfanget af den undervisning, 

der tilbydes, idet det normalt gælder, at de studerende på små fag er tvunget til mere 

omfattende selvstudier end tilfældet er for store fag, hvor der er råd til at oprette flere 

kurser. Der er nemlig ingen tvivl om, at selvstudier skaber større frafald – og forringer 

studiemiljøet. 

SKEMA 7: Studieaktivitet KA, filosofi (i parentes humaniora KU) 

KA-årgang 2004 2003 2002 

Normeret tid 6 % (11 %) 3 % 2 % 

Normeret + 1 år 18 % (39 %) 19 % 7 % 

Fortsat aktive 62 % (52 %) 71 % 78 % 

Ophørte 21 % (8 %) 10 % 16 % 

Der er med indførelse af en ny kandidatstudieordning (2008) forsøgt at skabe en bedre 

social ramme om kandidatstudiet, idet der som noget nyt er indført et fælles obligatorisk 

modul i 1. semester. Dermed skabes der mulighed for, at de studerende kan lære hinanden 

at kende, og kurset er desuden tilrettelagt med henblik på at introducere de studerende 

til den anden nyskabelse på kandidatstudiet, nemlig de fire grenspecialiseringer. 

Hver gren tilbyder et mere samlet studieforløb, hvor de studerende i det meste af studietiden 

følger en bestemt gruppe studerende og undervisere, og hvor en bestemt VIP har ansvar 

for den samlede undervisning inden for grenen. Det er for tidligt at vurdere, om dette 

har den tilsigtede effekt, men der er grund til at tro, at det vil forbedre studiemiljøet. 

Studietider 

Af skema 6, som vedrører BA-studerende, fremgår, at filosofi har problemer med for 

lange studietider. Sammenlignet med humaniora som helhed på Københavns Universitet 

er der kun halvt så mange filosofistuderende, der bliver færdige på normeret tid og på 

normeret tid plus et år. Ser man på udviklingen mellem de tre BA-årgange, der indgår i 

statistikken, kan der dog spores en svag positiv udvikling, idet en del flere gør sig færdige 

med en overskridelse på ét år. Tallene bygger imidlertid på studerende, som følger 

den gamle BA-studieordning, og det er en klar forventning, at studerende, der læser 

efter den nye 2005-ordning, vil være mindre forsinkede. Dels er den nye studieordning 

som nævnt fastere og mere pædagogisk opbygget – bl.a. med mere gruppearbejde – og 

dels er der indført håndfaste studieaktivitetskrav. Som det fremgår af instituttets uddannelsesstrategi, 

vil der fra 2009 blive tilknyttet et antal instruktorer enten til læsegrupperne 

eller til de faste hold med henblik på at få de studerende til at mere aktivt at arbejde 

med deres studier på universitetet, ligesom vi yderligere vil styrke undervisningsformer, 

43

der i højere grad aktiverer de studerende. Endelig vil de skærpede krav om ”feed back” 

fra undervisernes side antagelig virke stimulerende på studieaktiviteten. De bestræbelser, 

der er gjort med henblik på at begrænse frafaldet, og som er omtalt ovenfor, er også 

tænkt som foranstaltninger til at sikre hurtigere gennemførelse af studierne. Igen er 

studiemiljøet ret afgørende, men det skal samtidig pointeres, at en væsentlig del af studietidsforlængelserne 

hidrører fra forhold, som universitetet ikke har noget indflydelse 

på, herunder de studerendes erhvervsarbejde og – for nogle studerendes vedkommende 

– et ønske om at studere for fornøjelsens skyld snarere end for at opnå efterfølgende 

beskæftigelse. 

Initiativerne for at undgå forsinkelse på BA-studiet er: 

- bedre studiemiljø 

- tilknytning af instruktorer til hold/læsegrupper 

- studieaktivitetskrav 

- studieprocessamtaler 

- systematisk ”feed back” på opgaver 

Også på kandidatstudiet er der, som det fremgår af skema 7, tale om markante forsinkelser. 

Sammenlignet med humaniora som helhed på Københavns Universitet bliver kun 

halvt så mange filosofistuderende færdige på normeret tid og på normeret tid plus et år. 

Det er opmuntrende, at der er en klar tendens til kortere studietider, når man ser på hele 

den periode, der måles på. Ikke desto mindre er de lange studietider et problem, som vi 

på forskellige måder har forsøgt at gøre noget ved. Det nok vigtigste skridt er indførelsen 

af en ny kandidatstudieordning i 2008, hvor der opereres med et obligatorisk ”introduktions”-kursus, 

og hvor eksamen delvist består i aktivt fremmøde. Ligeledes har 

den nye ordning indbygget fleksibilitet, så det er enkelt at foretage tilvalg, ligesom der 

er skabt gode rammer for praktikophold. Med indførelse af grenspecialiseringer formoder 

vi, at studiet bliver mere overskueligt for de studerende, og at også dette vil medvirke 

til at begrænse forsinkelser. En anden markant forbedring er kravet om, at specialer 

skal skrives på et halvt år, hvorved en ellers meget væsentlig årsag til studietidsforlængelse 

stort set er forsvundet. Hertil kommer, at der som noget nyt er indført studieaktivitetssamtaler 

for studerende, der er bagud med deres studier, ligesom instituttet generelt 

har styrket studie- og erhvervsvejledningen med ansættelse af en fuldtids AC-studie- og 

karrierevejleder i 2008. Den hidtidige introduktion til kandidatstudiet er for nylig blevet 

udbygget, således at alle nye kandidatstuderende i første semester tilbydes en studiesamtale 

med studievejlederen med henblik på udarbejdelse af individuelle studieplaner. 

De vil få tilbud om løbende at få revideret disse studieplaner med henblik på at indgå 

den slags forsinkelser, som skyldes dårlig planlægning. 

Initiativerne med henblik på at undgå forsinkelser på KA-studiet: 

- obligatorisk introduktionskursus 

- grenspecialiseringer 

- studieaktivitetskrav og –samtaler 

- vejledning vedr. individuelle studieplaner 

- specialekontrakter 

44

Studieprogression 

Opgørelsen over studieprogression bygger på tal for STÅ-produktion for 2008, og for 

BA-uddannelsen gælder følgende: 

Antal ordinære indskrevne studerende: 322 

Ressourceudløsende indskrevne studerende: 273 

Andel aktive studerende: 85 % 

De aktive studerendes effekt: 0,59 

STÅ: 162 

For kandidatuddannelsen i filosofi er de tilsvarende tal følgende: 

Antal ordinære indskrevne studerende: 202 

Ressourceudløsende indskrevne studerende: 104 

Andel aktive studerende: 51 % 

De aktive studerendes effekt: 0,46 

STÅ: 48 

Den centrale størrelse for studieprogression er her antallet af optjente STÅ pr. ressourceudløsende 

studerende. For bacheloruddannelsen i filosofi er den som anført 0,59 og 

på kandidatuddannelsen på 0,46, hvilket samlet er beregnet til 0,56. På humaniora på 

landsplan for både bachelor- og kandidatuddannelserne i 2007 var det tilsvarende tal 

0,68. Det fremgår derfor, at studieprogressionen på filosofi er lidt mindre på især kandidatuddannelsen, 

men også for bacheloruddannelsen i filosofi end for humaniora som 

landsplan. Denne forskel har baggrund i de forhold vedr. forsinkelser, som tidligere er 

blevet beskrevet, og det er en klar forventning, at de initiativer, der allerede er taget med 

henblik på at forbedre studiemiljø og give bedre vejledning vil have positiv effekt på 

studieprogressionen i de kommende år. 

På baggrund af data fra Københavns Universitets studiestatistik (www.ku.dk/sa/studiestart/indeks.html) 

kan vi illustrere udviklingen i STÅ-produktion set i relation til antallet 

af indskrevne studerende. I denne opgørelse medtages alle studerende og altså ikke 

kun de ressourceudløsende, aktive studerende: 

STÅ-produktion for årene 2005-2008: 

2005 2006 2007 2008 

BA-STÅ 163 167 171 162 

BA-studerende 307 338 321 322 

KA-STÅ 57 47 45 48 

KA-studerende 202 190 196 202 

45

6.2. Uddannelsens struktur og indhold er afpasset de specifikke adgangskrav til 

uddannelsen. 



Bacheloruddannelsen i filosofi er alene omfattet af de områdespecifikke adgangskrav 

for humanistiske bacheloruddannelser og har ingen uddannelsesspecifikke adgangskrav. 

De områdespecifikke adgangskrav er ifølge adgangsbekendtgørelsen af 2008 (og 2009), 

dennes Bilag 1, pkt. 1.1. om humanistiske bacheloruddannelser: Dansk A, Engelsk B, 

Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B og yderligere et sprog på Aniveau, 

dog kun B-niveau, hvis der er tale om et fortsættersprog. 

Vi forventer på baggrund af disse optagelseskrav ikke, at nyoptagne BA-studerende 

tidligere har været undervist i filosofi, og vi forventer heller ikke, at de alle er i stand til 

at læse andre fremmedsprog end engelsk. Vi tilrettelægger undervisningen på første og 

andet semester i BA-uddannelsen ud fra disse forudsætninger ved dels ved at give en 

basal introduktion til fagets historie via to filosofihistoriske kurser, dels ved at introducere 

fagets to basale og komplementære discipliner, praktisk og teoretisk filosofi, på de 

to første semestre. Endelig forlanger vi ikke af de studerende på disse to semestre, eller 

på BA-uddannelsens tre sidste semestre, at de læser tekster på andre sprog end dansk og 

engelsk; hvis originalteksterne er på andre sprog, gennemgås de via oversættelser til 

dansk eller engelsk. I 2005-ordningen for grundfagsstudiet i filosofi (bilag 13) hedder 

det således i pkt. 1.8 om læsning af tekster på fremmedsprog: “Det fordres, at den studerende 

kan læse fagfilosofiske tekster på engelsk. Danske og engelske oversættelser af 

tekster på tysk, fransk, latin og andre sprog kan indgå i pensum.” 

Afdeling for Filosofi har også et studiestartsprogram, beskrevet under målepunkt 6.1.2, 

som er tilpasset nye studerendes faglige niveau. I tilrettelæggelsen af undervisningen på 

bacheloruddannelsens første semestre er der taget højde for, at de nye studerende igennem 

instituttets og fakultetets studiestartsprogram erhverver sig grundlæggende studiekompetencer, 

herunder studieteknik og brug af bibliotek og relevante databaser, ligesom 

det gennem studiestartsprogrammet er sikret, at de nye studerende får overblik over 

studieordninger, eksamensformer og studiesociale forhold. 


Adgangskravet for optagelse på kandidatuddannelsen er ifølge 2008-ordningen (bilag 

14), § 3: “For at blive optaget på kandidatuddannelsen i Filosofi skal den studerende 

have bestået en bacheloruddannelse, der indeholder mindst 45 ECTS-point i filosofi.”. 

En studerende, der er optaget på baggrund af 45 ECTS-point i filosofi fra sin BAuddannelse, 

kan have aflagt disse inden for forskellige dele af fagfilosofien. Fagelementet 

Filosofiens forskningstilgange, der i det anbefalede studieforløb (jf. målepunkt 

6.1.1) ligger i kandidatuddannelsens 1. semester, er fælles og obligatorisk. Det har til 

formål at introducere de nyoptagne kandidatstuderende til fagets tre hovedområder 

(praktisk filosofi, teoretisk filosofi og filosofihistorie) og til afdelingens forskningskompetencer 

inden for disse tre hovedområder; denne introduktion finder sted på kandidatniveau, 

i forlængelse af bacheloruddannelsens faglige indhold og kompetencer. Det 

46

udgør dermed også en platform, som den studerende kan orientere sig ud fra ved valg af 

frie emner i kandidatuddannelsens øvrige, ikke-obligatoriske fagelementer, herunder 

også valg af profil og grenspecialisering fra 2. semester. Filosofiens forskningstilgange 

giver endelig en social forankring af de studerende, der meget vel kan komme fra andre 

BA-uddannelser end Filosofi ved Københavns Universitet. 

6.3. Uddannelsen er forankret i et læringsmiljø, der, for de fagområder hvor det 

er relevant, samarbejder med praksisfeltet. 


2008-studieordningen for kandidatuddannelsen (bilag 14) rummer mulighed for projektorienteret 

forløb i dens modul 3. Modulets kompetencemål udtrykker, at efter forløbet 

“kan den studerende 

• anvende sin faglige viden i funktioner, som kandidater i filosofi kan udfylde 

• løse konkrete opgaver i disse funktioner 

• redegøre for organisations- og kommunikationsteoretiske forhold på arbejdspladsen, 

herunder egen rolle og egne arbejdsopgaver.” (§ 11, Modul 3, Kompetencemål) 

Et projektorienteret forløb kan typisk føre til et mere langvarigt forhold under uddannelsen 

mellem den studerende og virksomheden, dels gennem efterfølgende erhvervsarbejde 

i virksomheden, dels ved at den studerende afslutter sin kandidatuddannelse ved at 

skrive et virksomhedsspeciale. Et virksomhedsspeciale består i “et samarbejde med en 

virksomhed om analysen af en for virksomheden relevant problemstilling, hvor analysen 

danner grundlag for et for virksomheden anvendeligt formidlingsprodukt.”. Mere 

præcist fastsætter studieordningen herom: 

“Et virksomhedsspeciale skrives i samarbejde med en virksomhed om en for virksomheden 

relevant problemstilling. Der indgås i den forbindelse en kontrakt mellem den studerende 

og virksomheden, som efterfølgende skal godkendes af studienævnet. Virksomheden 

stiller et antal timer (min. 4) til rådighed til vejledning, hvor de for virksomheden 

relevante aspekter af problemstillingen belyses. Den studerende har herudover en vejleder 

på instituttet på de af instituttet fastsatte almindelige vilkår. Specialet består af to produkter: 

1) et skriftligt formidlingsprodukt af max. 10 normalsider, til brug for virksomheden 

(fx en informationsfolder, eller et arbejdsnotat), og 2) en afhandling på max. 50 normalsider. 

1) bedømmes på baggrund af sine faglige og formidlingsmæssige kvaliteter og vægter 

i bedømmelsen med 20 %.” (§ 11, Modul 10, Særlige bestemmelser). 

47

6.4. Uddannelsen er tilrettelagt således, at de studerende har mulighed for at indgå 

i et internationalt studiemiljø. 


Bacheloruddannelsen i filosofi er opbygget, så der er stor mulighed for at få meritoverført 

udenlandsophold. Hele BA-tilvalget på 45 ECTS-point vil således frit kunne meritoverføres 

fra et udenlandsk universitet, forudsat at der er tale om kurser på BA-niveau. 

På kandidatstudiet er mulighederne for meritoverførsel fra udenlandsophold endnu større, 

idet der dels er 30 ECTS-point valgfri studieelementer, og dels vil det generelt være 

muligt at meritoverføre op til 120 ECTS-point. Studienævnets praksis med hensyn til 

godkendelse af merit er generelt liberal, og ansøgningsproceduren og sagsbehandlingen 

er velbeskrevet. 

Det er instituttets mål at øge andelen af studerende, der tager dele af deres uddannelse i 

udlandet, og det gælder selvsagt også filosofistuderende. Der er i de senere år sket en 

betydelig styrkelse af det internationale samarbejde på studiesiden, og instituttet har 

ansat en AC-medarbejder, som tager sig af administration af ind- og udrejsende studerende. 

Instituttets internationale administrator afholder kontortid 3 gange om ugen, men 

står i øvrigt til rådighed i arbejdstiden. Instituttet har en grundig og velfungerende 

hjemmeside, som rummer information vedr. udlandsophold. 

For udrejsende studerende afholdes i begyndelsen af hvert semester et informationsmøde 

om mulighederne for udlandsophold. Ved disse deltager den internationale administrator 

og vores AC-studievejleder, som tilsammen fortæller om muligheder og regler 

angående ophold. Desuden deltager en studerende med udlandsophold bag sig om hans 

eller hendes oplevelser. I foråret 2009 forsøger vi os desuden med en workshop om 

Erasmus-ansøgninger, hvor de studerende kan få hjælp til at indhente oplysninger og 

udfærdige deres ansøgninger. Arrangementerne annonceres via mailinglister, opslag og 

information på instituttets hjemmesider. 

For indrejsende studerende afholdes i ugen før semesterstart et informationsmøde, hvor de 

studerende introduceres til instituttet, samt til alle de praktiske forhold angående deres 

ophold (Københavns Universitets fælles virtuelle læringsmiljø “Absalon”, eksamen, valg 

af fag, etc.). Mødet afsluttes med en rundvisning på KUA med mentorkoordinatoren. 

Desuden afholder instituttets tre eksamenssekretærer som regel (afhængigt af indtaget) 

informationsmøder på engelsk om eksamensformer og tilmelding, ligesom de også distribuerer 

foldere med kortfattet information. 

Full degree-studerende inviteres til et indledende møde med den faglige vejleder eller 

AC-studievejlederen, som sætter dem ind i studieordninger osv. og orienterer dem om 

deres muligheder og pligter som kandidatstuderende. 

En vigtig del af internationaliseringen består i opbygning og vedligeholdelse af udvekslingsaftaler, 

og for filosofis vedkommende drejer det sig om følgende Erasmussamarbejdsuniversiteter: 

Sofia University, Tammerfors universitet, Université de Nice- 

Sophia Antipolis, Université de Paris-Sorbonne (Paris IV), Université de Rennes 1, 

48

Erasmus Universiteit Rotterdam, Universiteit Utrecht, Università degli studi di Padova 

“Il Bo”, Università degli studi di Verona, University of Stirling, Universidad Complutense 

de Madrid, Universidad de Salamanca, Universitat de Barcelona, Karlova Univerzita 

Prague, Bogazici University, Istanbul, Leibniz Universität Hannover, Friedrich- 

Schiller-Universität Jena og Eberhard Karls Universität Tübingen. Hertil kommer en 

række Nordplus-samarbejdsuniversiteter: Helsingin Yliopisto, Helsinki,Jyväskylän 

Yliopisto, Tamperen Yliopisto, Turun Yliopisto, Åbo Akademi, Háskólinn á AkureyriHáskóli 

Íslands, Reykjavik, Universitetet i Bergen, Universitetet i Oslo, Universitetet i 

Tromsø, Göteborgs Universitet, Lunds Universitet, Stockholms Universitet, Umeå Universitet 

og Uppsala Universitet. 

På filosofistudiets kandidatdel udbydes pr. semester mindst to kurser på engelsk, som 

tiltrækker udenlandske gæste- eller udvekslingsstuderende, og som også følges af danske 

filosofistuderende. 

Omfanget af udrejsende filosofistuderende i 2007-2008 er opgjort til 5, hvilket nok ligger 

i underkanten af, hvad vi forventer. Til gengæld er omfanget af indrejsende filosofistuderende 

væsentligt større, nemlig 75, hvilket må ses som udtryk for, at instituttets 

uddannelser opleves som ganske attraktive. Dette kan i virkeligheden også forklare, 

hvorfor så få danske filosofistuderende søger udenlands. 

Instituttet har allerede et ret betydeligt studieadministrativt apparat på området for ud- 

og indrejse, og ifølge vores uddannelsesstrategi vil der blive lagt yderligere vægt på at 

styrke danske studerendes udrejse, idet vi vil markedsføre de mange muligheder for 

udlandsophold mere massivt i forbindelse med de tidligere omtalte studieplanlægningssamtaler 

med nye kandidatstuderende. 

En betydelig del af HVIP i filosofi har længerevarende udenlandsophold bag sig, og 

følgende har en udenlandsk ph.d.- eller doktorgrad: Dan Zahavi, Leo Catana, Kasper 

Lippert-Rasmussen, Finn Collin, Mikkel Gerken og Søren Gosvig. 

49

Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og underviseres kvalifikationer 

7.1. Undervisningsformer/pædagogik korresponderer med uddannelsens mål for 

læringsudbytte, og undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse hermed. 


De studerende på såvel bacheloruddannelsen som på kandidatuddannelsen i filosofi 

konfronteres med en bred vifte af metoder og undervisningsformer – forelæsninger, 

holdundervisning, seminarer, projektarbejde etc. – og netop denne bredde er af afgørende 

vigtighed for læringsudbyttet. I forbindelse med tilrettelæggelse af nye studieordninger 

er det altid en meget væsentlig del af studienævnets diskussioner hvordan undervisning, 

fagligt udbytte og prøveforme bedst muligt hænger sammen. 


Bacheloruddannelsen opøver en række fagspecifikke kompetencer, som er beskrevet 

ovenfor under målepunkt 3.2.1. Som nævnt er det centrale opøvelse af “kompetencer, 

der knytter sig til fortrolighed med filosofiens metoder og til indsigt i en række centrale 

filosofiske teoridannelser” (bilag 13, pkt. 1.7.1). Disse teoridannelser angår sprog, viden, 

værdi, menneske og samfund. 

Centralt for filosofiens metoder er evnen til at identificere, artikulere og analysere antagelser, 

begreber, teorier og argumenter i filosofiske tekster, såvel i skriftlig som i 

mundtlig form. Denne evne opøves gennem forskellige didaktisk og pædagogiske virkemidler. 

Undervisningen på bacheloruddannelsen består for hvert kursus i overbliksgivende 

forelæsninger og parallelle seminarer. I sidstnævnte opøves den studerendes 

evne til mundtligt at identificere, artikulere og analysere antagelser, begreber, teorier og 

argumenter i filosofiske tekster. Desuden forudsætter eksamenstilmelding på bacheloruddannelsens 

kurser for det meste, at den studerende udarbejder og får godkendt to 

skriveøvelser per kursus. Disse skriveøvelser træner den studerende i skriftligt at identificere, 

artikulere og analysere antagelser, begreber, teorier og argumenter i filosofiske 

tekster. Endelig opøves evnen til at anvende disse mundtlige og skriftlige kompetencer 

også via den skriftlige opgave i kurset under fagelementet Valgfrit emne, der ligger på 

tredje semester. 

Undervisningen tilrettelægges ud fra denne kompetenceprofil ved at dække de fem temaer 

(sprog, viden, værdi, menneske og samfund) gennem en række kurser. Kurset i 

praktisk filosofi giver en bred viden om teoridannelser om værdier, menneske og samfund. 

Kurset i teoretisk filosofi giver viden om teoridannelsen om sprog og viden, samt 

om videnskabelig metode. Disse to kurser udbydes i de to første semestre. Desuden 

giver tre filosofihistoriske kurser (oldtidens, middelalderens og renæssancens filosofi; 

nyere tids filosofi; 20. århundredes filosofi) en diakron viden om disse fem temaer. 

Endelig giver kurset i argumentationsteori, sprogfilosofi og logik, der ligger på fjerde 

semester, viden om forskellige teoridannelser om sprog som redskab for videnskabelige 

og dagligdags erkendelse og handlen. 

50


Kandidatuddannelsens kompetenceprofil, der er beskrevet ovenfor under målepunkt 

3.2.1, bygger videre på BA-uddannelsens kompetencer og udpeger to generelle kompetencer: 

for det første viden om teoridannelser inden for filosofiens tre hovedområder 

(praktisk filosofi, teoretisk filosofi og filosofihistorie), for det andet en række analytiske 

færdigheder (litteratursøgning, emneafgrænsning, analyse, evne til skriftlig og mundtlig 

præsentation, evne til mundtlig dialog). Disse analytiske færdigheder varierer noget alt 

efter hvilket af de tre hovedområder, den studerende vælger. 

Studerende på kandidatuddannelsen er ældre end studerende på BA-uddannelsen, og de 

har erhvervet en række basale kompetencer og en vis viden om forskellige teoridannelser 

via BA-uddannelsen. Desuden er kandidatstuderende ofte tættere på bestemte undervisere, 

der er centrale for deres interesser, hvorimod studerende på grunduddannelsen 

præsenteres for en række forskellige undervisere. De pædagogiske og didaktiske 

virkemidler på kandidatuddannelsen er tilpasset denne situation. Således lægges der i 

pædagogikken større vægt, på at den studerende skal opnå en specialiseret kompetence 

inden for fagfilosofien via en række frie emner, der fører frem til specialet. Disse frie 

emner kan enten afvikles via frie skriftlige hjemmeopgaver, hvis emne defineres af den 

studerende selv, eller de kan afvikles via mundtlig eksamen, der typisk afvikles i tilknytning 

til et udbudt kursus. Ved prøveform med aktiv undervisningsdeltagelse indgår 

krav om mundtligt oplæg på det pågældende kursus. 

7.2. Der er sammenhæng mellem uddannelsens mål for læringsudbytte, uddannelsens 

indhold og det som vægtes gennem de valgte prøveformer. 


Prøveformerne er valgt i forhold til de mål for kompetence og viden, der er opstillet for 

henholdsvis BA- og kandidatuddannelsen. 

Prøveformer på bacheloruddannelsen i filosofi 

Der stor variation i prøveformerne på bacheloruddannelsen i filosofi, hvilket er tilsigtet, 

da den studerende dermed opnår flest mulige kompetencer: Skriftlige såvel som mundtlige 

kompetencer til at løse frie og bundne opgaver; kompetencer opøvet i det læringsfællesskab, 

der kendertegner aktiv undervisningsdeltagelse; og endeligt kompetencer til 

relativt selvstændigt at initiere og lede et fagligt arbejde, der opøves ved individuelle 

skriftlige hjemmeopgaver. 

Prøveformerne udprøver de kompetencer, som er nævnt ovenfor i målepunkt 7.1.1, dvs. 

(i) evnen til at identificere, artikulere og analysere antagelser, begreber, teorier og argumenter 

i filosofiske tekster, såvel i skriftlig som i mundtlig form, og 

(ii) viden om teoridannelser inden for filosofiske teoridannelser vedrørende sprog, viden, 

værdi, menneske og samfund. 

51

Prøveformen i første og andet semester er mundtlig og udprøver evnen til i mundtlig 

form at identificere, artikulere og analysere antagelser, begreber, teorier og argumenter i 

filosofiske tekster. Prøveformen i tredje og fjerde semester er skriftlig og udprøver 

samme evne, men i skriftlig form. Prøveformen i Bachelorprojektet er skriftlig med 

mundtlig dialog, hvad der udprøver såvel skriftlig som mundtlig evne. 

Disse forskelligartede prøveformer fremgår af 2005-ordningen (kap. 2) for grundfagsuddannelsen 

i filosofi, der fastsætter følgende prøveformer: 

I første og andet semester, modul I, II, III og IV (Praktisk filosofi, Oldtidens, middelalderens 

og renæssancens filosofi, Teoretisk filosofi, Nyere tids filosofi) vælger den studerende 

en af to prøveformer: 

(a) Bunden mundtlig sagsfremstilling med synopsis, dialog samt forberedelse under 

forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse, 

(b) Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist, samt forelæsning og dialog. 

I modul V (Valgfrit emne), der ligger på tredje semester, vælger den studerende en af to 

prøveformer: 

(a) Fri gruppeprøve med fælles skriftlig opgave og individuel mundtlig dialog, 

(b) Individuel opgave med mundtlig dialog. 

I modul VI, VII og VIII (Kontinental filosofi; Argumentationsteori, logik og sprogfilosofi; 

20. århundredes filosofi), der ligger på tredje og fjerde semester, vælger dens studerende 

en af to prøveformer: 

(a) Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist og mundtligt dialog under forudsætning 

af aktiv undervisningsdeltagelse. 

(b) Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist og mundtlig dialog, samt mundtlig 

sagsfremstilling. 

Modul IX (Bachelorprojekt), der ligger på femte semester: 

Fri skriftlig hjemmeopgave med mundtlig dialog. 

Valget mellem prøveform a og b, som findes i næsten alle moduler, falder i praksis på 

prøveform a. Ved “aktiv deltagelse” forstås følgende (jf. 2005-ordningen, pkt. 2.3): 

Modul I, II, III, IV og VI (praktisk filosofi; Oldtidens, middelalderens og renæssancens 

filosofi; Teoretisk filosofi; Nyere tids filosofi; Kontinental filosofi): Den studerende har 

fået godkendt to skriveøvelser på 6 normalsider stillet i forbindelse med modulets seminarer 

og har fået godkendt et mundtligt oplæg afholdt i modulets seminarer. Som nævnt 

ovenfor er undervisningen organiseret således, at alle studerende følger samme forelæsning 

en eller to gange ugentligt, og sideløbende hermed deltager de aktivt i seminarer på 

langt mindre hold, typisk to gange om ugen. De mundtlige oplæg fremføres altså i disse 

seminarer. 

Modul VII (Argumentationsteori, sprogfilosofi og logik): Den studerende har fået godkendt 

de tre sæt hjemmeopgaver/skriveøvelser stillet i forbindelse med modulets seminarer. 

52

Da “aktiv deltagelse” tolkes som ovenfor forklaret, betyder disse prøveformer, at studerende 

i løbet af kurset opøver analytiske kompetencer, i såvel skriftlig som mundtlig 

form, via kravene om skriveøvelser og mundtlige oplæg. Prøveformerne fremmer således 

de i målepunkt 7.1.1. beskrevne kompetencer ved at forudsætte aktiv deltagelse. 

Som nævnt ovenfor indebærer dette at den studerende i forbindelse med kursets seminarer 

skriver og får godkendt to eller tre skriftlige opgaver; udarbejdelsen af dem fremmer 

de nævnte kompetencer i og med de anendes i opgaveløsningen. Endelig fremmer seminarerne 

og deres faglige udveksling mellem studerende underviseren disse kompetencer 

anvendt i mundtlig form. 

Endeligt skal tilføjes, at prøveformerne udprøver tilsammen den studerendes viden om 

de fem temaer (sprog, viden, værdi, menneske og samfund). 

Prøveformer på kandidatuddannelsen i filosofi 

I forhold til bacheloruddannelse er der foretaget en indsnævring i valget af prøveformer. 

Der ikke er noget obligatorisk gruppeprojekt; den studerende har frihed til at begrænse 

variationen af mundtlig og skriftlig prøveform i de tre første frie emner; og kravet om 

aktiv deltagelse angår kun mundtlig eksamen ved Frit emne. 

Der er flere årsager til disse diskrepanser. Kandidatstuderende er ældre og fagligt set 

mere modne end bachelorstuderende. De har via deres BA oparbejdet relevante kompetencer 

og arbejdsdisciplin. De er i vid udstrækning selvorganiserende hvad angår initiering 

og ledelse af faglige undersøgelser og diskussioner. De er motiverede for videre 

studier i filosofi. Bacheloruddannelsens mange mindre skriveøvelser og mundtlige oplæg 

genfindes derfor ikke i kandidatuddannelsens prøveformer, da kandidatstuderende 

har oparbejdet disse basale kompetencer og arbejdsdisciplin, som bacheloruddannelsen 

skal tilvejebringe. Man genfinder heller ikke bacheloruddannelsens fagelement Valgfrit 

emne, der i praksis er gruppeprojekt, da også denne kompetence til at arbejde i gruppe 

regnes for erhvervet. I stedet søger prøveformerne på kandidatuddannelsen at være en 

ramme for færre, men større faglige opgaver, der i høj grad er initieret af den studerende 

selv, gerne i relation til et af grenspecialiseringens kurser, og som den studerende selv 

leder i samspil med vejleders og undervisers kommentarer. Prøveformerne afspejler 

således mere selvstændige studerende, der i vidt omfang er selvorganiserende i en indlæringsproces 

der som sådan er karakteriseret ved dybdeindlæring. Bacheloruddannelsens 

udprøvning i en bred vifte af vidensområder er ligeledes nedtonet og i stedet relateret 

til den på kandidatuddannelsen valgte profil. 

Mere konkret er hensigten med disse prøveformer at understøtte specialiseringen inden 

for den valgte profil på kandidatuddannelsen. Kandidatuddannelsen rummer således 

følgende prøveformer (2008-ordningen, § 10 a): 

Modul I: Filosofiens forskningstilgange: 

a) Bunden skriftlig hjemmeopgave med aktiv undervisningsdeltagelse 

b) Bunden skriftlig hjemmeopgave uden aktiv undervisningsdeltagelse 

Modul II, III, og V (Frit emne): 

a) Bunden mundtlig sagsfremstilling med aktiv undervisningsdeltagelse eller 

b) fri skriftlig hjemmeopgave 

53

Modul VI og VII (Frit emne D og E): 

a) Bunden mundtlig sagsfremstilling med aktiv undervisningsdeltagelse eller 

b) fri skriftlig hjemmeopgave med mundtlig prøve 

Modul VIII (Speciale): Fri skriftlig hjemmeopgave. 

Ved “aktiv undervisningsdeltagelse”, nævnt flere gange ovenfor, forstås (2008ordningen, 

§ 11): 

Modul I (Filosofiens forskningstilgange): Ved “aktiv undervisningsdeltagelse” forstås, 

at den studerende er fysisk tilstede mindst 75 % af undervisningsgangene og får godkendt 

en mindre opgave i litteratursøgning. 

Modul II, III, V, VI, VII (Frit emne): Den mundtlige prøveform, men ikke den skriftlige, 

forudsætter “aktiv undervisningsdeltagelse”. Ved “aktiv undervisningsdeltagelse” 

forstås, at den studerende i løbet af undervisningen holder et oplæg, og at dette oplæg 

godkendes af underviseren. Eksaminator udfærdiger en række spørgsmål (10-15), der 

falder inden for pensum. Eksaminanden gøres bekendt med spørgsmålene senest 3 uger 

inden den mundtlige prøve. Eksaminanden vælger to af disse spørgsmål. 

Kandidatuddannelsens prøveformer udprøver de kompetencer, som er beskrevet i 3.2.1 

og 7.1.1 ovenfor, særligt på to punkter: 

(i) Den opøver viden om teoridannelser inden for det valgte af filosofiens tre hovedområder 

(praktisk filosofi, teoretisk filosofi og filosofihistorie). 

(ii) En række analytiske færdigheder opøves, nemlig litteratursøgning, emneafgrænsning, 

analyse, evne til skriftlig og mundtlig præsentation, evne til mundtlig 

dialog. 

Prøveformen i de frie emner er som nævnt enten skriftlig (fri hjemmeopgave) eller 

mundtlig. Den skriftlige hjemmeopgave giver mulighed for en selvorganiserende indlæringsproces 

med dybdeindlæring af vidensområdet og med udfoldelse af de herfor 

relevante analytiske færdigheder. I praksis er det den prøveform, som langt de fleste 

vælger. De følger altså et kursus og skriver i forbindelse hermed en selvstændig hjemmeopgave 

i relation til kursets emne. Prøveformen er velegnet inden for visse af hovedområderne, 

eksempelvis filosofihistorie, hvor evnen til præcis tekstforståelse er central, 

og hvor denne evne bedst vises ved hjælp af præcise og udførlige henvisninger til relevant 

primær- og sekundærlitteratur. Dog er en sådan skriftlig hjemmeopgave i modul VI 

og VII ledsaget af et mundtligt forsvar; dette sker primært for at forberede den studerende 

på en mulig specialeform med mundtligt forsvar. 

Den mundtlige prøve forudsætter aktiv deltagelse, her forstået som godkendelse af oplæg 

ved kursus, hvorefter den studerende går op til mundtlig eksamen i to af de 10-15 

spørgsmål, som eksaminator har udfærdiget senest tre uger forud for eksamen. Denne 

mundtlige prøveform giver den studerende mulighed for at specialisere sin viden inden 

for kursets emne og dermed inden for et af filosofiens tre hovedområder. I praksis er 

den mundtlige prøveform sjældent valgt. Hvis det sker, er det typisk i forbindelse med 

54

emner, hvor mundtlig præsentation er den mest egnede, eksempelvis inden for praktisk 

filosofi, hvor teorier og argumenter inden for politisk filosofi og etik frugtbart kan diskuteres, 

og hvor det er en væsentlig kompetence at kunne indgå i en mundtlig dialog på 

en måde, hvor man viser sig i stand til at opfatte og besvare modspørgsmål på en analytisk 

stringent og velargumenteret måde. 

7.3. Underviserne er i stand til på kvalificeret vis at sikre realiseringen af uddannelsens 

indhold, undervisningsformer/pædagogik og tilrettelæggelse. 


Den primære sikring af undervisernes pædagogiske kompetencer finder sted ved ansættelsen, 

idet der ved såvel ansættelse af nye DVIP som VIP lægges vægt på, at de pågældende 

har pædagogisk erfaring og en formel pædagogisk uddannelse i form af adjunktpædagogikum 

eller gymnasiepædagogikum. Studielederen medvirker i alle ansættelsessamtaler 

og medvirker derved til at sikre, at ansøgeres pædagogiske kompetencer indgår 

i den samlede bedømmelse. Der lægges ligeledes vægt på, at de, der ansættes, har den 

højest mulige faglige kompetence. 

Den formelle uddannelse af fastansatte undervisere i pædagogik og didaktik finder sted 

i obligatoriske adjunktpædagogikum, som også tilbydes post.doc-stipendiater som led i 

deres undervisningsforpligtelse, således at de opnår samme undervisningskompetence 

som de ordinære adjunkter. Som noget nyt skal ph.d.-stipendiater gennemgå et superviseret 

undervisningsforløb med en mentor/vejleder med henblik på at erhverve universitetspædagogiske 

kvalifikationer (jf. bilag 28: Notat om retningslinjer for ph.d.pligtarbejde) 

Det er indført som et krav, at alle specialevejledere inden 2012 skal akkrediteres ved at 

deltage i et af fakultetet tilrettelagt kursus i specialevejledning (jf. bilag 29: Sagsnotat 

vedr. akkreditering af specialevejledning). P.t. har én af instituttets VIP i filosofi gennemgået 

dette forløb, to er tilmeldt forår 2009, og planen er, at samtlige VIP skal have 

opnået akkreditering inden 2012. 

Samtlige undervisere har fået tilbudt kursus i brugen af det elektroniske undervisningssystem 

Absalon med henblik på at styrke dialogen med de studerende. Instituttet kræver, 

at alle kurser skal benytte Absalon, ligesom der er defineret en minimumsstandard 

for brugen af dette. 

I instituttets uddannelsesstrategi (bilag 3) er det fastlagt, at samtlige VIP skal indgå i 

supervisionsforløb, hvor to lærere i fællesskab står for et kursus med henblik på gensidigt 

at udvikle bedre pædagogisk praksis. Alternativt vil VIP i forbindelse med den 

årlige MU-samtale blive tilbudt efteruddannelseskurser i universitetspædagogik. Planen 

er, at samtlige lektorer og professorer over en 3-årig periode enten skal have supervision 

eller deltage i pædagogisk kursus i et omfang, som svarer til det nuværende akkrediteringskursus 

for specialevejledere. Det nærmere indhold i disse kurser vil blive fastlagt, 

når Det Humanistiske Fakultet i løbet af foråret 2009 får opbygget et Center for kompe- 

55

tence- og undervisningsudvikling, som antagelig vil kunne stå for en del af efter- og 

videreuddannelsen på området (Bilag 30: Sagsnotat vedr. Center for Kompetence- og 

undervisningsudvikling). Et af de centrale mål for det pædagogisk-didaktiske udviklingsarbejde 

vil være at kvalificere underviserne til bedst muligt at understøtte, at de 

studerende arbejder aktivt med studierne, og at der systematisk fokuseres på læringsprocesser 

og læringsudbytte, når undervisning tilrettelægges. 

MEF har besluttet, at der også skal tilbydes pædagogisk kompetenceudvikling til DVIP, 

hvilket primært vil foregå ved et halvårligt fyraftensseminar, hvor et pædagogisk/didaktisk 

emne vil blive taget op, og hvor universitetspædagogiske forskere vil 

levere bidrag. Det første af disse arrangementer finder sted d. 16. februar, hvor lektor 

Tone Saugsted fra Afdeling for Pædagogik holder oplæg om, hvordan man udvikler god 

undervisning (bilag 31: Praktisk og didaktisk). Det er endvidere besluttet, at DVIP med 

længerevarende ansættelsesforhold nu tilbydes en årlig MU-samtale med studielederen, 

og i den sammenhæng vil der naturligt blive fokuseret på pædagogisk kompetenceudvikling. 

Det skal endvidere nævnes, at der ved hver semesterstart afholdes koordinationsmøder 

for underviserne på BA-uddannelsens enkelte årgange, og i den sammenhæng foregår 

en vigtig didaktisk erfaringsudveksling. Desuden har der været afholdt koordinationsmøder 

for undervisere inden for bestemte områder, senest i forbindelse med vejledning 

af BA-projekter. 

Hvad angår kompetenceudvikling for undervisere, som varetager undervisning på engelsk, 

er behovet på filosofi yderst beskedent, idet langt hovedparten af VIP som resultat 

af længerevarende udlandsophold eller som følge af, at de har erhvervet udenlandske 

universitetsgrader, besidder de fornødne sproglige kompetencer. En enkelt underviser, 

som ikke har denne kompetence, er i 2009 bevilliget et længere forskningsophold i England 

bl.a. med henblik på sproglig kompetenceudvikling. Yderligere kursustilbud i engelsk 

vil blive tilbudt af Center for Parallelsproglighed ved Det Humanistiske Fakultet, 

men det skal nævnes, at de studieadministrative medarbejdere ved MEF allerede i foråret 

2009 skal deltage i et kursusforløb, der sigter mod at styrke deres kompetencer i at 

betjene engelsksprogede studerende. 

Det skal i øvrigt nævnes, at studielederen ved MEF, ligesom andre studieledere ved Det 

Humanistiske Fakultet, i 2007 har gennemgået en formaliseret studielederuddannelse. 

7.4. Uddannelsens fysiske forhold og den øvrige infrastruktur er tilpasset uddannelsen 

og antallet af studerende. 


Det fysiske studiemiljø ved filosofistudiet er i de senere år forbedret med henblik på at 

gøre det mere attraktivt for de studerende at opholde sig på instituttet også uden for undervisningstiden. 

Dette er sket ved at indrette læsepladser på instituttets bibliotek og 

samtidig skabe rammer for, at biblioteket kan benyttes døgnet rundt, idet der er installe- 

56

et elektronisk adgangskontrol. Endvidere råder instituttet over et mindre antal kontorer, 

som stilles til rådighed for specialestuderende. Instituttet har som opfølgning på 

vores undervisningsmiljøvurderingsrapport (bilag 27) for nylig installeret et trådløst 

netværk i det centrale café- og administrationsområdeområde. Med henblik på at skabe 

rammer for socialt samvær er der indrettet en studentercafé (”Alkvantor”). I forbindelse 

med instituttets midlertidige flytning til andre lokaler, vil der blive indrettet yderligere 

læsepladser, ligesom der etableres et særligt caféområde for de studerende. 

57

Kriterium 8: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen 

8.1. Uddannelsen og institutionens system for kvalitetssikring. 


Både bachelor- og kandidatuddannelsen i filosofi bliver systematisk evalueret og kvalitetssikret, 

og der lægges stor vægt på, at hensyn til kontrol af undervisningens og uddannelsernes 

kvalitet sker på en måde, som er forenelig med, at evalueringerne også kan 

bidrage til såvel faglig som didaktisk udvikling af undervisning og uddannelse. Studienævnet 

ved MEF har flere gange drøftet, hvordan kvalitetsarbejdet bedst kan tilrettelægges, 

og har i den sammenhæng kunnet trække på pædagogisk ekspertise. 

Hvor der tidligere har været lidt forskellige fremgangsmåder for evalueringen af de enkelte 

fag på MEF, er der fra 2007 indført en fælles evalueringspraksis, som skal følges 

af alle fagene. Denne praksis består af to forskellige dele, nemlig dels undervisningsevaluering, 

som vedrører de enkelte kurser, der udbydes, og dels uddannelsesevaluering, 

som angår hele uddannelser (BA og KA). Den gældende evalueringspolitik er 

vedtaget af studienævnet d. 4.6.2008, og heraf fremgår den procedure, som følges (bilag 

32: Evalueringspraksis for uddannelserne ved MEF), ligesom der er fastlagt en politik 

for, hvordan evalueringerne skal følges op (bilag 33: Procedure for behandling af midtvejsevalueringerne 

ved MEF). 

Undervisningsevaluering er obligatorisk og finder sted midt i semesteret for alle kurser, 

der udbydes. Der er fastlagt administrative procedurer for, at denne evaluering faktisk 

finder sted på alle kurser, idet der bliver rykket for besvarelser, hvis ikke de rettidigt er 

kommet ind. Når der lægges vægt på denne ”midtvejsevaluering”, beror det på, at studienævnet 

mener, at de skaber den bedst mulige dialog mellem studerende og underviser, 

og at det giver mulighed for, at eventuelle problemer kan løses i den resterende del 

af et kursusforløb. En post-festum-evaluering vil ikke have et sådant handlingsperspektiv, 

og hertil kommer, at slutevalueringer erfaringsmæssigt fører til, at færre studerende 

deltager i evalueringen. 

Der anvendes et evalueringsskema (bilag 34: Evalueringsskema ved MEF (midtvejsevaluering) 

), som de studerende udfylder på holdene. På baggrund af de udfyldte skemaer, 

som er anonyme, foretages i den efterfølgende kursusgang en mundtlig evaluering og 

sammenfatning, som munder ud i, at underviseren sammen med en studerende fra holdet 

i fællesskab udfærdiger en kortfattet rapport. Denne rapport fremsendes sammen 

med evalueringsskemaerne og et særligt lærerudfyldt sammenfatningsskema (bilag 35: 

Sammenfatningsskema) til studienævnet. Studienævnets fagkyndige medlemmer, dvs. 

lærer- og studenterrepræsentanten for de enkelte fag, gennemgår de indkomne evalueringsrapporter 

og foretager en skriftlig sammenfatning af resultatet for deres eget fag. 

Disse sammenfatninger drøftes efterfølgende på et studienævnsmøde med henblik på at 

identificere både styrker og svagheder i de udbudte kurser, ligesom det drøftes, hvis der 

skulle vær problemer med enkelte undervisere. 

58

På baggrund af sammenfatningerne og studienævnets drøftelser gennemgår studielederen 

evalueringsmaterialet og udarbejder sammen med studienævnsformanden en halvårsberetning 

for evalueringsforløbet og dets hovedkonklusioner. Denne beretning tilgår 

institutlederen og offentliggøres på instituttets hjemmeside (bilag 36: Sammenfatning af 

undervisningsevaluering efterår 2008). De vigtigste erfaringer fra evalueringen indgår 

som baggrund for tilrettelægges af kursusudbud i kommende semestre, ligesom det 

danner baggrund for studienævnets arbejde med undervisningsformer og undervisningsmateriale. 

Den del af evalueringen, som vedrører personsager, følges op af studielederen, 

som drøfter dette med de relevante lærermedlemmer af studienævnet. Studielederen 

tager kontakt til den pågældende underviser for at udrede problemer. Drejer det 

sig om DVIP, som sorterer direkte under studelederen, vil problematiske evalueringer 

føre til en påtale og/eller til, at den pågældende ikke genansættes. I forbindelse med, at 

der i 2009 tilbydes medarbejderudviklingssamtaler for DVIP, vil evalueringerne naturligt 

indgå som en del af disse. Når det gælder VIP, vil problemer i første omgang blive 

drøftet mellem studieleder og den pågældende underviser, og der vil i undervisningstilrettelæggelsen 

blive taget højde for, hvordan underviseren i fremtidige forløb kan placeres, 

så man undgår nye problemer. I grelle tilfælde vil institutlederen gennem studielederen 

blive underrettet. 

Mens det kun i yderst få tilfælde har været nødvendigt at gribe ind over for undervisere 

på baggrund af evalueringerne, har de løbende fungeret som grundlag for justeringer i 

kursusudbud, specielt på kandidatuddannelsen, mens de på BA-delen har fungeret som 

grundlag for justering af tilrettelæggelsen af de enkelte årganges undervisning. I forbindelse 

med udarbejdelse af nye studieordninger, senest kandidatstudieordningen fra 

2008 har erfaringerne fra de systematiske evalueringer været inddraget. I sammenhæng 

med indførelse af en ny BA-ordning i 2005 har evalueringerne bl.a. peget på, at der med 

fordel kunne opereres med aflevering af øvelsesopgaver undervejs i kurserne, således at 

man har kunnet fremme en højere grad af studieaktivitet. 

I perioden 2005-2007 har det været forsøgt at evaluere hele uddannelser ved MEF, herunder 

også filosofiuddannelserne, ved efter hvert semester at opfordre de studerende til 

at besvare et elektronisk spørgeskema (Survey Exact), men da svarprocenten vedvarende 

har været meget lav (ca. 7-8 % af de adspurgte), blev det i 2008 besluttet at indføre et 

nyt evalueringssystem. Der er med det nye system tale om en slags slutevaluering baseret 

på et spørgeskema, som udleveres til studerende, når de afleverer BA-projekt, og et 

andet skema, som udleveres til studerende ved specialeaflevering (bilag 37: BAevaluering 

og bilag 38: KA-evaluering). Sigtet er at vi på den måde ikke blot kan få 

viden om de studerendes evaluering af arbejde med hhv. bachelorprojektet og specialet, 

men også om deres vurdering af den samlede bacheloruddannelse hhv. kandidatuddannelse. 

Da denne evalueringspraksis kun netop er påbegyndt, er det for tidligt at konkludere, 

hvordan den kan indgå i kvalitetsudviklingsarbejdet. Det er besluttet, at der i 

sammenhæng med den halvårlige evaluering af kurserne foretages en evaluering af uddannelserne 

på baggrund af de indkomne skemaer. 

Den primære indsats i udvikling af uddannelserne finder sted i forbindelse med studienævnets 

løbende drøftelse af studieordningerne og i sammenhæng med vedtagelse af 

semesterplaner for undervisning, hvor erfaringer fra eksamen, fra underviserne og fra 

lærermøder inddrages. Vi opfatter det vigtigt, at kvalitetssikring ikke alene baseres på 

59

målinger af de studerendes tilfredshed med undervisningen, da det sjældent siger noget 

entydigt om undervisningens kvalitet for så vidt angår realiseringen af læringsmål, men 

snarere har at gøre med mere instrumentelle forhold. I øvrigt består en del af evalueringspraksis 

i studielederens løbende tilsyn med udviklingen i eksamenstilmeldinger, 

beståede eksaminer og studietrinstilvækst, herunder ikke mindst udviklingen i færdiggørelse 

af bachelorer og kandidater, og i studielederens løbende kontakt med fagets undervisere. 

Den kvalitetssikringspolitik, som er fastlagt for fagene ved MEF, og som gælder for 

filosofiuddannelserne, opfylder de krav, som Københavns Universitet generelt stiller til 

kvalitetssikring (39: Sagsnotat vedr. Københavns Universitets politik for kvalitetssikring 

af uddannelser), og de krav, der stilles fra Det humanistiske Fakultets side (bilag 

40: Sagsnotat vedr. Det humanistiske Fakultets politik for fælles evalueringsprocedure 

af undervisningen på uddannelserne under fakultetets studienævn) idet der dels er fastlagt 

en entydig ansvarsfordeling mellem studienævn, studieleder og institutleder, og 

dels opereres med en entydig tidsplan for udførelse af evalueringer og afrapportering af 

de udførte evalueringer. 

60

Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) 

Kriterium 9: Uddannelsens faglige mål 

9.1. Der er sammenhæng mellem uddannelsens mål for læringsudbytte, uddannelsens 

navn og den titel (emneområde), som uddannelsen giver ret til. 



Bacheloruddannelsen i filosofi efter 2005-studieordningen for grundfagsstudiet på BAniveau, 

revideret 2007 (jf. bilag 13: Filosofi BA-studieordning 2005), er godkendt efter 

bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne 

(uddannelsesbekendtgørelsen), fastsat med hjemmel i § 67, stk. 2. Uddannelsen 

giver ret til titlen bachelor i filosofi. 

Uddannelsens kompetenceprofil, der er beskrevet ovenfor under målepunkt 3.2.1., syntetiserer 

grundfagsuddannelsens samlende og definerende mål som “fortrolighed med 

filosofiens metoder” og “indsigt i en række centrale filosofiske teoridannelser” (BAstudieordningens 

pkt. 1.7.1) og er således i god overensstemmelse med uddannelsens 

titel, navn og emneområde. Denne overensstemmelse bestyrkes af de med kompetenceprofilen 

forbundne fagspecifikke kompetencemål om, at den studerende efter at have 

gennemført denne uddannelse skal “kunne forstå og redegøre for filosofiske 

teoridannelser” og “belyse historiske og systematiske aspekter” heraf (pkt. 1.7.2). 


Kandidatuddannelsen i filosofi efter 2008-studieordningen (jf. bilag 14: Filosofi KAstudieordning 

2008) er godkendt efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- 

og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), fastsat 

med hjemmel i § 67, stk. 3. Uddannelsen giver ret til titlen cand.mag. i filosofi. 

Kandidatuddannelsens kompetenceprofil, der ligeledes er beskrevet ovenfor under målepunkt 

3.2.1, opstiller (i ordningens § 9) mål for viden, færdigheder og kompetencer, 

der videreudvikler de på grundfaget erhvervede kompetencer. Da kandidater i filosofi 

skal have viden om “filosofiske teorier, synspunkter, argumenter og skoledannelser” og 

om disses “virkningshistorie og systematiske sammenhænge” i relation til filosofifagets 

hovedområder (filosofihistorie, praktisk filosofi og teoretisk filosofi), skal besidde færdigheder, 

hvis centrale element er evne til analyse og udredning af filosofiske tekster, 

og skal have opøvet specifikke kompetencer inden for de filosofiske hovedområder, er 

der også, hvad angår kandidatuddannelsen i filosofi god overensstemmelse mellem uddannelsens 

kompetenceprofil og dens titel, navn og emneområde. 

61

9.2. Uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til den relevante typebeskrivelse 

(bachelor, kandidat eller master) i den danske kvalifikationsramme for videregående 

uddannelser. 


Vi har set nærmere på bachelor- og kandidatuddannelsens kompetenceprofiler og systematisk 

sammenholdt dem med de relevante kvalifikationsrammers kompetencebeskrivelse. 

Resultatet af vores sammenstilling fremgår af følgende to skematiske opstillinger. 

BA-kvalifikationsramme BA-studieordning i filosofi 

Viden 

Skal have viden om teori, metode og praksis 

inden for en profession eller et eller 

flere fagområder. 

Skal kunne forstå og reflektere over 

teorier, metode og praksis. 

Færdigheder 

Skal kunne anvende et eller flere fagområders 

metoder og redskaber samt kunne anvende 

færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse 

inden for fagområdet/erne eller 

professionen. 

Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske 

problemstillinger samt begrunde og vælge 

relevante løsningsmodeller. 

Skal kunne formidle faglige 

problemstillinger og løsningsmodeller til 

fagfæller og ikke-specialister eller 

samarbejdspartnere og brugere. 

Kompetencer 

Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede 

situationer i studie- eller 

arbejdssammenhænge. 

Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og 

tværfagligt samarbejde med en professionel 

tilgang. 

Skal kunne identificere egne læringsbehov 

og strukturere egen læring i forskellige 

læringsmiljøer. 

62 

Viden 

Efter endt uddannelse skal den studerende 

kunne forstå og redegøre for et udvalg af 

filosofiske teoridannelser, argumenter og 

synspunkter, der knytter sig til uddannelsens 

kærneelementer 

(1.7.2.1) 

Skal kunne belyse historiske og systematiske 

aspekter af disse teoridannelser 

(1.7.2.1) 

Færdigheder 

- skal kunne sætte et udvalg af filosofiske 

teoridannelser i relation til konkrete aktuelle 

spørgsmål hvor det er relevant 

(1.7..2.1) 

- skal kunne formidle og diskutere filosofi 

i skriftlig og mundtlig form dels henvendt 

til en fagfilosofisk målgruppe, og dels 

henvendt til en almen målgruppe (1.7.2.1) 

Kompetencer 

Skal kunne indgå i en projektgruppe, der 

på egen hånd leder og organiserer sit arbejde, 

og som helhed står for planlægning 

og udførelse af en større skriftlig udredning, 

og som kan gennemføre en mundtlig 

fremlæggelse og kritisk diskussion af produktet 

(7.2.2.2.) 

Skal kunne identificere den relevante faglitteratur 

i forbindelse med fagfilosofisk 

bearbejdning af et emne (1.7.2.2)

Som det fremgår af ovenstående skema, der sammenholder kvalifikationsrammens 

kompetencebeskrivelse, med kompetenceprofilen for BA-studiet i filosofi, er der god 

overensstemmelse mellem disse. Det skal her understreges, at de generelle kompetencemål 

går på tværs af uddannelsens moduler og ”indfris i uddannelsen som helhed snarere 

end i et enkelt modul” (Bilag 13, 1.7.2.2) 

KA-kvalifikationsramme KA-studieordning i filosofi 

Viden 

Skal inden for et eller flere fagområder 

have viden, som på udvalgte områder er 

baseret på højeste internationale forskning 

inden for et fagområde. 

Skal kunne forstå og på et videnskabeligt 

grundlag reflektere over fagområdets/ernes 

viden samt kunne identificere videnskabe- 

lige problemstillinger. 

Færdigheder. 

Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige 

metoder og redskaber samt mestre 

generelle færdigheder, der knytter sig til 

beskæftigelse inden for fagområdet/erne. 

Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes 

videnskabelige teorier, metoder, 

redskaber og generelle færdigheder 

samt på et videnskabeligt grundlag opstille 

nye analyse- og løsningsmodeller. 

Skal kunne formidle forskningsbaseret 

viden og diskutere professionelle og videnskabelige 

problemstillinger med både 

fagfæller og ikke-specialister. 

Kompetencer 

Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, 

der er komplekse, uforudsigelige 

og forudsætter nye løsningsmodeller. 

Skal selvstændigt kunne igangsætte og 

gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde 

og påtage sig professionelt ansvar. 

Skal selvstændigt kunne tage ansvar for 

egen faglig udvikling og specialisering. 

63 

Viden 

Den færdige kandidat har viden om filosofiske 

teorier, synspunkter, argumenter, 

skoledannelser og deres virkningshistorie 

og systematiske sammenhæng inden for 

udvalgte områder inden for fagets hovedområder 

(§ 9) 

Færdigheder 

Kandidaten kan med udgangspunkt i relevant 

faglitteratur foretage en analyse og 

udredning af en filosofisk tekst eller af et 

afgrænset filosofisk problem eller emneområde. 

Udredningen identificerer centrale 

teoretiske påstande, argumenter og faglige 

uenigheder .. og leder til et nuanceret 

og sammenhængende syn på problemet 

eller emneområdet. Heri ligger, at vigtige 

filosofiske eller metodologiske baggrundsantagelser 

for analysen er ekspliciterede, 

og i det omfang det er relevant er 

sådanne valg motiverede (§ 9). 

Kandidaten kan udarbejde en analyse af et 

problem eller emneområde i skriftlig form 

(..) Præsentationen er velstruktureret, 

overskuelig, fokuseret og pædagogisk i 

forhold til den relevante målgruppe, som 

er den sagkyndige læser (§ 9) 

Kompetencer 

Kan anvende sin faglige viden i funktioner, 

som kandidater i filosofi kan udføre (§ 

11) 

Bringe udvalgte teoridannelser i spil i forbindelse 

med konkrete aktuelle problemstillinger, 

herunder forholde sig reflekteret 

til politiske beslutninger og processer på 

alle niveauer i samfundet 

Den studerende vil kunne igangsætte,

planlægge og styre analysen af en omfattende 

og kompleks faglig problemstilling, 

således at analysen munder ud i en længere 

skriftlig fremstilling, der på udvalgte 

områder er i kontakt med den aktuelle 

forskningslitteratur. 

Også KA-uddannelsens kompetenceprofil svarer fint til kvalifikationsrammens beskrivelse 

af kompetencemål for kandidatuddannelser, idet især fagelementet Speciale danner 

grundlag for, at kandidatuddannelsen i filosofi kvalifikationsrammens fordringer. 

64

Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes læringsudbytte 

10.1 Det læringsudbytte, som de studerende har opnået efter endt uddannelse, skal 

korrespondere med uddannelsens mål for læringsudbytte. 


Sammenhængen mellem de studerendes læringsudbytte og studiets kompetenceprofil 

kan belyses på flere måder. Vi har valgt at se på, for det første i hvilket omfang de studerende 

ved deres afsluttende projekter har opfyldt de læringsmål, som studieordningen 

for den pågældende uddannelse fastlægger, og for det andet de færdige kandidaters egen 

vurdering af, om de gennem deres uddannelse har erhvervet de på arbejdsmarkedet efterspurgte 

kompetencer. 

I undersøgelsen af opfyldelse af læringsmål har vi set på karakterniveauet ved eksamen. 

Der findes imidlertid ingen statistik for karakterer givet ved samtlige eksaminer, og vi 

har derfor valgt alene at redegøre for karakterer givet ved den fagligt relevante afsluttende 

eksamen på hhv. bachelorstudiet, nemlig BA-projektet, og kandidatstudiet, hvor 

det drejer sig om specialet. I studieåret 2007/2008 er der bedømt 45 BA-projekter i filosofi, 

og gennemsnitskarakteren er beregnet til 8,95 (ny skala). I samme periode er der 

blevet bedømt 24 kandidatspecialer med en gennemsnitskarakter på 9,6 (ligeledes ny 

skala), idet det bemærkes, at hele ti af specialerne eller mere end 40 % har fået topkarakteren 

12. Målt på dette parameter er der en meget overbevisende indikation for, at 

læringsudbyttet står mål med de centrale kompetenceprofiler, som afprøves ved de største 

og mest krævende eksaminer, og dette gælder i ganske særlig grad på kandidatstudiet. 

Undersøgelsen af, hvordan færdige kandidater selv vurderer deres læringsudbytte, er 

foretaget i den tidligere omtalte Humanistundersøgelse, hvor der for nylig er foretaget 

en specialkørsel af de indsamlede data med henblik på at isolere svarene fra kandidater i 

filosofi (appendiks til bilag: Faglig sammenhæng mellem uddannelsen og det første/nuværende 

job, specialkørsel). Undersøgelsen omfatter kun kandidater i filosofi uddannet 

ved danske universiteter, og den er derfor ikke specifik for filosofiuddannede 

ved Københavns Universitet. Hvad det første job angår, fandt knap 10 %, at det lå i 

umiddelbar forlængelse af deres specialeprojekt, mens ca. 25 % vurderede, at deres job 

lå inden for uddannelsens traditionelle fagområde. Godt 30 % vurderede, at deres job 

krævede generelle/faglige kompetencer fra deres uddannelse, mens nogenlunde lige så 

mange havde et job, der var uden faglig sammenhæng med deres uddannelse. 

Ser man på, hvilke kompetencer der efterspørges hos de færdige kandidater og de erhvervede 

kompetencer, er det markant, at der er betydelig sammenfald på en række vigtige 

områder, herunder evnen til at tilegne sig ny viden, analytiske evner, fremmedsprogsfærdigheder, 

evnen til skriftlig formidling, mens der omvendt er en række kompetencer, 

som savnes, især it-færdigheder, evne til tværfagligt og projektorienteret arbejde, 

samt forretningsforståelse. Til gengæld er de erhvervede kompetencer større end 

65

efterspørgslen, hvad angår teoretisk viden og metodiske færdigheder, dvs. nogle af de 

mest ”akademiske” områder, hvor filosofikandidater generelt står ret stærkt. 

Generelt mener 25 %, at deres uddannelse i høj grad har rustet dem til et godt arbejdsliv, 

mens 41 % mener, at dette i nogen grad er tilfældet, hvorved filosofi får en nogenlunde 

gennemsnitlig placering i forhold til de øvrige humanistiske fag. Når der ikke på alle 

områder er symmetri mellem erhvervede og efterspurgte kompetencer, hænger det 

utvivlsomt sammen med, at filosofikandidater finder meget forskelligartede stillinger, 

og det forhold, at mange især savner bedre it-kompetencer og større forretningsforståelse, 

har formentlig baggrund i, at mange finder ansættelse uden for det traditionelle arbejdsmarked 

for undervisning og forskning. 

I det fremtidige arbejde med at uddannelserne i filosofi er der taget skridt, som har til 

formål at hæve kompetenceniveauet på en række af de områder, som kandidaterne i den 

omtalte undersøgelse savner. Således er der med den nye BA-studieordning lagt vægt på 

mere gruppearbejde (fremmer samarbejde), og i kandidatuddannelsen arbejdes der med 

at flere skal have praktikophold (fremmer generel forretningsforståelse og evne til projektorienteret 

arbejde), ligesom der på universitetet som helhed netop er igangsat en 

forsøgsordning med at udstyre alle bachelorer med et særligt it-certifikat (fremmer itfærdigheder). 

66

Del 2: Grundoplysninger for bacheloruddannelsen i filosofi og 

kandidatuddannelsen i filosofi 

For bachelor- og kandidatuddannelsen i filosofi kan der angives følgende grundoplysninger 

som opgjort pr. 1/10 2008. Oplysningerne om tilvalgs-/sidefagsstuderende opgøres 

dog pr. 26/1 2009 af tekniske årsager, der også udelukker opgørelse af enkeltstående 

kandidattilvalg. 

Bacheloruddannelsen Kandidatuddannelsen 

Nye studerende 61 40 

Studenterbestand 322 202 

Fuldførte grader 33 19 

Tilvalgs- 

196 

29 

/sidefagsstuderende (1-årigt tilvalgsfag og gymnasie- (½-årigt sidefag og gymnasierettet 

BA-tilvalg på 45 ECTS- 

rettet KA-tilvalg på 45 ECTS- 

point samt enkeltstående bachelortilvalg) 

point) 

67

Del 3: Legalitetsforhold 

For bachelor- og kandidatuddannelsen i filosofi kan der om disses legalitetsforhold gives 

følgende oplysninger om hhv. UBST-forhold og overholdelse af uddannelsesreglerne: 

1) UBST-forhold 

1) Uddannelsens p.t. godkendte takstmæssige indplacering: takstgruppe 1. 

2) Uddannelsens p.t. godkendte titel/betegnelse på dansk og engelsk: 

Bacheloruddannelsen: bachelor i filosofi hhv. Bachelor of Arts in Philosophy. 

Kandidatuddannelsen: cand.mag. i filosofi hhv. Master of Arts in Philosophy. 

3) Uddannelsens p.t. godkendte adgangskrav: 

Bacheloruddannelsen: Filosofi har ingen uddannelsesspecifikke adgangskrav, og 

der gælder derfor kun de områdespecifikke adgangskrav: 

– Dansk A 

– Engelsk B 

– Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B 

– Yderligere et sprog på A-niveau, dog kun B-niveau, hvis der er tale om et fortsættersprog. 

Kandidatuddannelsen: En bestået bacheloruddannelse, der indeholder mindst 45 

ECTS-point i filosofi, er adgangsgivende. 

4) Uddannelsens p.t. godkendte normerede studietid: 

Bacheloruddannelsen: 3 år. 

Kandidatuddannelsen: 2 år. 

Det kan herudover oplyses, at ministeriet ikke har fastsat adgangsbegrænsning for bachelor- 

og kandidatuddannelsen i filosofi, og at institutionen med hensyn til UBSTforholdene 

intet har at bemærke, hvad angår egen indstilling eller begrundelse for evt. 

forskel mellem det p.t. godkendte og det indstillede. 

2) Uddannelsesreglerne 

Som grundlag for legalitetskontrol af, om bachelor- og kandidatuddannelsen i filosofi 

lever op til uddannelsesreglerne, oplyses følgende: 

68

• Bacheloruddannelsen i filosofi efter 2005-studieordningen for grundfagsstudiet 

på BA-niveau, revideret 2007, og kandidatuddannelsen i filosofi efter 2008studieordningen 

er begge omfattet af bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om 

bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), 

fastsat med hjemmel i § 67, hhv. stk. 2 og 3, og uddannelsernes struktur 

er fastsat i overensstemmelse med denne bekendtgørelse. 

Begge studieordninger er desuden fastsat med hjemmel i § 33 i bekendtgørelse 

nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) 

og § 37 i bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang 

m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). 

• Censorkorpset for Filosofi er tilknyttet bachelor- og kandidatuddannelsen i filosofi. 

• Bachelor- og kandidatuddannelsen i filosofi udbydes på dansk. 

• Bacheloruddannelsen i filosofi giver adgang til kandidatuddannelsen i filosofi og 

til kandidatuddannelsen i moderne kultur og kulturformidling. 

• En bacheloruddannelse, der indeholder mindst 45 ECTS-point i filosofi, giver 

direkte adgang til kandidatuddannelsen i filosofi. 

• Bachelor- og kandidatuddannelsen i filosofi lever op til de faglige mindstekrav, 

jf. vejledning nr. 5 af 18. januar 2006 om retningslinjer for universitetsuddannelser 

rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser, således som fremgår af 

følgende oversigt 

Faglige mindstekrav Bachelor- og kandidatuddannelsen i 


Kandidaten skal 

De faglige mindstekrav indfris af kompe- 

– beherske grundlæggende teorier og meto 

tencer, der i særlig grad erhverves i føl- 

der inden for: 

gende fagelementer 

– Erkendelsesteori. 

– Human-, natur- og samfundsvidenska- BA: Teoretisk filosofi 

bernes videnskabsteori. 

– Metafysik. 

– Etik og anvendt etik. 

KA: Frie emner 

– Politisk filosofi og samfundsfilosofi. 

– Livsfilosofi. 

BA: Praktisk filosofi 

– Argumentationsteori og logik. 

På disse områder skal kandidaten besidde 

solid viden om filosofihistorie, centrale BA: Argumentationsteori, logik og sprog- 

filosofiske værker og diskussioner. filosofi 

– have overblik over filosofi- og idéhistorien 

(omfattende bl.a. filosofiske problemers, 

begrebers og teoriers idéhistoriske 

og systematiske sammenhæng og udvik- 

BA: Oldtidens, middelalderens og renæs- 

ling). 

sancens filosofi, Nyere tids filosofi og 20. 

– kunne analysere filosofiske problemstil- århundredes filosofi 

linger og teorier vedrørende fundamenta 

KA: Frie emner 

le opfattelser af menneske, samfund, tek- 

69

nologi og natur inden for såvel praktiske 

som teoretiske aspekter af faget. 

– kunne analysere og skelne mellem forskellige 

vidensformer og vidensnormer 

(eksakte, empiriske, hermeneutiske, 

praktiske), sådan som de gør sig gælden- 

de på tværs af og inden for de forskellige 

fag og videnskabsområder. 

BA: Praktisk og Teoretisk filosofi 

KA: Filosofiens forskningstilgange og 

Frie emner 

• Der er ikke er fastsat adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen i filosofi. 

70

Bilagsfortegnelse 

Bilag 1: Aftagerpanel for Filosofi 

Bilag 2: Indkaldelse til møde i Aftagerpanelet for Filosofi 

Bilag 3: Uddannelsesstrategirapport for MEF 

Bilag 4: Aftagerpanel for MEF 

Bilag 5: Korrespondance med aftagerpanel vedrørende ny KA-ordning 

Bilag 6: Referat af aftagerpanelmøde d. 21.10.2008 

Bilag 7: Udviklingen i humanisternes beskæftigelse. Filosofi 

Bilag 8: Filosofi VIP CV 

Bilag 9: Filosofi ph.d. CV 

Bilag 10: Filosofi DVIP CV 

Bilag 11: Ressourceplan for Filosofi, efterår 2008 

Bilag 12: Ressourceplan for Filosofi, forår 2009 

Bilag 13: Filosofi BA-studieordning 2005 

Bilag 14: Filosofi KA-studieordning 2008 

Bilag 15: Filosofi VIP uddannelsestilrettelæggere CV 

Bilag 16: Grenspecialisering Filosofi KA 2008 

Bilag 17: Danske Universiteters Nøgletal J.1.A MEF 

Bilag 18: Filosofi CURIS 2005-7 

Bilag 19: Filosofi CURIS 2008 

Bilag 20: CURIS-vejledning 

Bilag 21: Danske Universiteters Nøgletal G 

Bilag 22: Frafald på 1. studieår for BA (Danske Universiteter F 3.1) 

Bilag 23: Korrigeret opgørelse af førsteårsfrafald vedr. BA-årgang 2007 

Bilag 24: Gennemførselspolitik 

Bilag 25: Sagsnotat om frafald 

Bilag 26: Handleplan for studieintroduktion ved MEF, 2008 

Bilag 27: Undervisningsmiljøvurderingsrapport for MEF 2008 

Bilag 28: Ph.d.-stipendiaters arbejdsforpligtelse og mentorordning 

Bilag 29: Sagsnotat vedr. akkreditering af specialevejledere 

Bilag 30: Sagsnotat vedr. Center for Kompetence- og Undervisningsudvikling 

Bilag 31: Praktisk og didaktisk, indkaldelse til fyraftensmøde 

Bilag 32: Evalueringspraksis for uddannelserne ved MEF 

Bilag 33: Procedure for behandling af midtvejsevalueringerne ved MEF 

Bilag 34: Evalueringsskema ved MEF 

Bilag 35: Sammenfatningsskema 

Bilag 36: Sammenfatning af undervisningsevaluering ved MEF 

Bilag 37: BA-evaluering 

Bilag 38: KA-evaluering 

Bilag 39: Sagsnotat vedr. KU's politik for kvalitetssikring af uddannelser 

Bilag 40: Sagsnotat vedr. Hum. Fak.s undervisningsevalueringsprocedure 

Appendiks til bilag: Beskæftigelsesundersøgelse 2001-2006 Filosofi og Faglig 

sammenhæng mellem uddannelsen og det første/nuværende job 

71

Dokumentationsrapport 

til turnusakkreditering af 

bachelor- og kandidatuddannelsen i 


ved 


februar 2009 

Del 4: Bilag

Bilagsfortegnelse 

Bilag 1: Aftagerpanel for Filosofi 3 

Bilag 2: Indkaldelse til møde i Aftagerpanelet for Filosofi 4 

Bilag 3: Uddannelsesstrategirapport for MEF 6 

Bilag 4: Aftagerpanel for MEF 39 

Bilag 5: Korrespondance med aftagerpanel vedrørende ny KA-ordning 41 

Bilag 6: Referat af aftagerpanelmøde d. 21.10.2008 43 

Bilag 7: Udviklingen i humanisternes beskæftigelse. Filosofi 45 

Bilag 8: Filosofi VIP CV 52 

Bilag 9: Filosofi ph.d. CV 157 

Bilag 10: Filosofi DVIP CV 167 

Bilag 11: Ressourceplan for Filosofi, efterår 2008 186 

Bilag 12: Ressourceplan for Filosofi, forår 2009 189 

Bilag 13: Filosofi BA-studieordning 2005 191 

Bilag 14: Filosofi KA-studieordning 2008 220 

Bilag 15: Filosofi VIP uddannelsestilrettelægggere CV 253 

Bilag 16: Grenspecialisering Filosofi KA 2008 262 

Bilag 17: Danske Universiteters Nøgletal J.1.A MEF 272 

Bilag 18: Filosofi CURIS 2005-7 274 

Bilag 19: Filosofi CURIS 2008 292 

Bilag 20: CURIS-vejledning 303 

Bilag 21: Danske Universiteters Nøgletal G 305 

Bilag 22: Frafald på 1. studieår for BA (Danske Universiteter F 3.1) 307 

Bilag 23: Korrigeret opgørelse af førsteårsfrafald vedr. BA-årgang 2007 308 

Bilag 24: Gennemførselspolitik 309 

Bilag 25: Sagsnotat om frafald 314 

Bilag 26: Handleplan for studieintroduktion ved MEF, 2008 319 

Bilag 27: Undervisningsmiljøvurderingsrapport for MEF 2008 321 

Bilag 28: Ph.d.-stipendiaters arbejdsforpligtelse og mentorordning 325 

Bilag 29: Sagsnotat vedr. akkreditering af specialevejledere 327 

Bilag 30: Sagsnotat vedr. Center for Kompetence- og Undervisningsudvikling 329 

Bilag 31: Praktisk og didaktisk, indkaldelse til fyraftensmøde 332 

Bilag 32: Evalueringspraksis for uddannelserne ved MEF 333 

Bilag 33: Procedure for behandling af midtvejsevalueringerne ved MEF 334 

Bilag 34: Evalueringsskema ved MEF 335 

Bilag 35: Sammenfatningsskema 337 

Bilag 36: Sammenfatning af undervisningsevaluering ved MEF 339 

Bilag 37: BA-evaluering 341 

Bilag 38: KA-evaluering 345 

Bilag 39: Sagsnotat vedr. KU's politik for kvalitetssikring af uddannelser 350 

Bilag 40: Sagsnotat vedr. Hum. Fak.s undervisningsevalueringsprocedure 354 

Appendiks til bilag: Beskæftigelsesundersøgelse 2001-2006 Filosofi og Faglig sammenhæng 356 

mellem uddannelsen og det første/nuværende job 

2

Bilag 1: 

Aftagerpanel for Filosofi, MEF 

December 2008 

Ny Sigurd Projektleder i DEA Polensgade 19, sila@dea.nu 

Lauridsen 

2300 S 

Ny Ditte Fuldmægtig i Dybbølsgade 23, 2. dittemesick@hotmail.com 

Mesick Forsknings- og 

Innovationsstyrelsen 

th. 1721 V 

Ny Majken Gymnasielærer, Hollænderdybet 18, draginde@hotmail.com 

Skov Ingrid Jespersens 

Gymnasieskole 

5. tv, 2300 S 

Ny Stine Fuldmægtig i Forskningsstyrelsen, Stine 23@hotmail.com 

Djørup sekretariatet for Ministeriet for 

Forskningsrådet for Videnskab, 

Sundhed og Teknologi og 

Sygdom, 

Udvikling, Lille 

Forskningsstyrelsen Strandstræde 4, 4. 

tv., 1254 K 

Gl. Frederik CSC 

CSC Danmark A/S, freddehl@mail.tele.dk 

Delholm Dansk 

Oldenburg Allé 1, 

Magisterforening 2630 Taastrup 

Gl. Charlotte Pensam Bagerstræde 2, 4. charlotte@asgaard.biz 

Asgaard 

tv., 

Andersen 

1617 København V. 

Gl. Carsten McKinsey Danasvej 4, 1. tv., Carsten.topholt@gmail.com 

Topholt 

1910 Frederiksberg 

C 

Gl. Jeppe Konsulent 

Dansk Handicap konsulent@dhf-net.dk 

Kerckhoffs Dansk Handicap Forbund, Hans 

Forbund 

Knudsens Plads 1A, 

2100 København Ø 

3

Bilag 2: Indkaldelse til møde i Aftagerpanelet for Filosofi 

Institut for Medier, Erkendelse og Formidling 

KØBENHANVS UNIVERSITET 

Njalsgade 80 

2300 København S 

Kære medlemmer af det nye aftagerpanel for filosofi 

4 

København. d. 2. februar 2009 

Tak for jeres tilsagn om at deltage i aftagerpanelet for Studienævn for Medier, Erkendelse og 

Formidling, Afdeling for filosofi. 

Vi er meget glade for, at I vil deltage, og vi glæder os til at samarbejde med jer om aktuelle og 

fremtidige forhold vedr. uddannelserne og aftagere af uddannelserne inden for det filosofiske 

fagområde. 

Til jeres orientering består det nyudnævnte aftagerpanel af otte medlemmer, som er sammensat ud fra 

et ønske om at dække bredden i såvel de uddannelsesområder, som uddannelserne retter sig mod, som 

indsigt i og viden om uddannelserne afhængig af bl.a. kandidatårgang. 

Til inspiration kan nævnes følgende eksempler på emner, som vi med fordel kan drøfte i aftagerpanelet: 

- Hvordan udvikler kravene til arbejdsmarkedet sig? 

- Har kandidater i filosofi de nødvendige kompetencer? 

- Under hvilke betingelser opstår der behov for revision af uddannelsernes indhold? 

- Er der nye jobåbninger for kandidater i filosofi? 

- Kan der udvikles nye uddannelsesmuligheder? 

- Findes der mulighed for samarbejde om efter- og videreuddannelse? 

- Findes der mulighed for samarbejde om relevante studiejob, praktikpladser, emner for 

kandidatspecialer? 

Vi har således fornøjelsen af at invitere jer til et konstituerende møde mandag d. 30. marts kl. 17-19 på 

Afdeling for Filosofi, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, lokale 14.2.8. 

Dagsorden: 

1. Velkommen, præsentation og konstituering

2. Gensidig forventningsafstemning om bl.a. indholdet i samarbejdet, arbejdsformer, 

ansvarsfordeling, mv. 

3. Mødeplan; vi anbefaler en mødefrekvens to gange årligt. 

4. Orientering om arbejdet med akkreditering af filosofi 

5. evt. 

Der vil blive serveret et let måltid i tilknytning til mødet 

Eventuelt afbud bedes meddelt senest d. 23.3. til aftagerpanelets sekretær Jesper Nielsen 

(jesn@hum.ku.dk) tlf. 35328862. 

Med venlig hilsen 

Bolette Moldenhawer Henrik Søndergaard Leo Catana 

Studienævnsformand Studieleder Medlem af studienævnet 

Ps. Til orientering er vedlagt følgende dokumenter: 

- Uddannelsesstrategirapport for Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns 

Universitet, december 2008. 

- Referat fra seneste møde i det ”gamle” aftagerpanel 

- Liste over aftagerpanelets medlemmer 

Skulle I have interesse i på forhånd at orientere jer om aftagerpanelernes opgave, kan I med fordel læse 

pjecen: Aftagerpaneler på universiteterne - samarbejde med virksomhederne om uddannelserne. DI og 

Danske Universiteter, marts 2008. www.di.dk/Butik/Publikationer/Produktside/?productld=6377 

5

Bilag 3: 

INSTITUT FOR MEDIER, ERKENDELSE OG 

FORMIDLING 

Uddannelsesstrategirapport 2008-2012 

Oktober 2008. 

Revideret: januar 2009 

Indhold: 

1. Indledende bemærkninger 

2. Fagenes dimensionering 

3. Frafald og gennemførelsestider 

4. Beskæftigelse 

5. Nye uddannelser/styrkelse af eksisterende fag 

6. Internationalisering 

7. Studieplanlægning 

8. Studievejledning og studieinformation 

9. Undervisningsformer 

10. Pædagogisk kompetenceudvikling 

11. Studiemiljø 

12. Studieadministration 

13. Studiestart (overføres fra tidligere) 

14. Studentermobilitet 

15. Samarbejde med offentlige og private virksomheder 

16. Opsummerende, prioriteret handleplan 

17. Prioriteret handleplan for 2009 og foråret 2001 

18. Kilder 

Uddannelsesstrategirapporten er udarbejdet af studieleder Henrik Søndergaard, og 

den har været drøftet i studienævn, i forskningsudvalget, i samarbejdsudvalget, i 

aftagerpanelet og ved en række afdelingslærermøder. 

6

1. Indledende bemærkninger 

Grundlæggende bygger uddannelsesstrategien på at bevare uddannelserne ved MEF 

som egentlige universitetsstudier på trods af, at der stilles krav om øget effektivitet 

og mere omfattende studiesocial ”støtte” til svage og knapt så motiverede 

studerende. Som det fremgår af instituttets udviklingsplan 2005-2009, skal instituttets 

uddannelser ”give de studerende viden, faglige kvalifikationer og relevante 

kompetencer svarende til højeste internationale niveau og bibringe dem kritisk sans, 

selvstændighed og evne til at træffe fagligt kvalificerede valg og indgå i tværfagligt 

samarbejde”. 

Uddannelsesstrategien tager i høj grad udgangspunkt i de strukturelle problemer, som 

instituttets fag har på følgende tre områder: frafald, gennemførelsestider og 

beskæftigelse, hvoraf de to første har afgørende økonomisk betydning for instituttet. 

Derudover forholder strategien sig til faglighed, faglig fornyelse, internationalisering, 

studiemiljø og kvalitet i uddannelserne, herunder udvikling af studievejledning, af 

studiestart og af undervisningsformer mv. 

Det skal understreges, at en udstrakt styring efter de økonomiske parametre 

sandsynligvis vil have negativ indflydelse på uddannelsernes faglighed og kvalitet, og 

at et overordnet strategisk mål derfor er at afbalancere økonomiske hensyn over for 

kvalitetshensyn. Ideelt set burde uddannelsernes kvalitet have første prioritet for den 

videre udvikling. I praksis må der imidlertid tages en lang række økonomiske og 

politiske hensyn, som modarbejder dette. Det gælder ikke kun de økonomiske eller 

bevillingsmæssige hensyn (korte studietider, minimalt frafald), men også politiske 

hensyn, f.eks. med hensyn til internationalisering af uddannelserne og den øgede 

erhvervsretning (innovation og iværksætteri), som ikke i sig selv fører til faglig 

fordybelse og indsigt. 

Et grundlæggende synspunkt i strategien er, at fagene og deres kærnefaglighed må 

udgøre udgangspunktet. Man kan godt lave en uddannelse uden faglighed, men for et 

universitetsstudium er det fagligheden, der giver det mening. Det opfattes derfor som 

vigtigt at opretholde de fire fag ved instituttet som relativt selvstændige størrelser: 

film- og medievidenskab, filosofi, pædagogik og retorik. Dette er ikke et argument 

imod tværfaglighed, men blot en understregning af, at fagligheden kommer i første 

række, og at mange studerende har en interesse i at studere bestemte fag. Det er i 

øvrigt kendetegnende for flere af instituttets fag, især medievidenskab, retorik og 

pædagogik, at de i sig selv er tværfaglige af natur. 

Et andet grundlæggende udgangspunkt for strategien er, at der ikke kan regnes med, 

at der tilføres flere ressourcer til undervisningsdelen (undervisning, vejledning og 

7

eksamination). Hertil kommer, at instituttets bemandingsplan opererer med, at 

antallet af deltidslærere skal reduceres, mens antallet af HVIP omvendt forøges. 

Dermed vil omfanget af forskningsbaseret undervisning blive udvidet, men samlet set 

vil det betyde, at der blive færre timer til rådighed til undervisning. Det betyder også 

– lidt forenklet sagt – at de ressourcer, der afsættes til at gennemføre tiltag, som er 

anført i rapporten, vil føre til en nedsættelse af omfanget af udbudte kursustimer. 

Det skal indledningsvis også understreges, at ingen af fagene ved MEF er 

professionsuddannelser, og at det derfor ikke er realistisk at forestille sig, at vores 

uddannelser kan reducere frafald og forsinkelser i samme omfang, som det vil være 

muligt på professionsrettede uddannelser. 

De fire fag ved MEF består af to store fag (film- og medievidenskab, filosofi), som 

årligt optager hhv. 3 og 2 hold, samt to mindre fag (pædagogik og retorik), som kun 

optager et hold hver. Denne forskel i størrelse har ikke mindst betydning for 

studiemiljøet. På KA er det kun film- og medievidenskab, som kan siges at udgøre et 

stort fag. På dette niveau har størrelsen især betydning for mulighederne for omfanget 

af kurser, der kan udbydes. Imidlertid er ingen af de fire fag egentlige småfag med de 

særlige problemer, dette indebærer i form af et snævert studiemiljø og fravær af 

holdundervisning. 

Fagene ved MEF er meget populære blandt de studerende, da antallet af 1- 

prioritetsansøgere rundt regnet er dobbelt så stort som antallet af studiepladser, der 

tilbydes (dette gælder dog ikke for pædagogik). For de tre af de fire fag betyder det, 

at kun ansøgere med et ganske højt karaktergennemsnit optages, hvilket teoretisk set 

har betydning for de studerendes muligheder for at gennemføre deres studier – 

herunder at gennemføre dem på normeret tid. 

Kendetegnende for fagene ved MEF er, at ingen af dem spiller nogen stor rolle som 

gymnasiefag. Gymnasiet er således en uhyre lille aftager af færdige kandidater, 

ligesom de nye studerende kun i få tilfælde vil have kendskab til fagene fra 

gymnasiet. Dette kan være en af årsagerne til, at initialfrafaldet på BA-studierne er 

forholdsvis stort. 

De vigtigste strategiske indsatser på uddannelsesområdet på MEF vil dreje sig om: 

- bedre studiemiljø (mindsker frafald) 

- bedre vejledning/studieplanlægning (forkorter studietider) 

- bedre undervisning (højner kvalitet) 

- bedre erhvervsvejledning og mere praktik (forbedrer beskæftigelse) 

8

I det følgende vil der nærmere blive gjort rede for en række strategiske udfordringer 

for uddannelserne ved MEF. 

2. Fagenes dimensionering 

Det er vanskeligt at få et helt præcis opgørelse over antallet af indskrevne studerende 

ved fagene. Ved udtræk i det studieadministrative system har vi dog kunnet skaffe et 

datagrundlag, som tegner et grundlæggende billede af situationen pr. 1.10.2008. I 

disse opgørelser indgår hverken masterstuderende eller studerende på Åbent 

Universitet. 

Indskrevne på BA-uddannelsen pr. 1. oktober 2008: 

Film- og 

Medievidenskab 

399 

Filosofi 322 

Pædagogik 183 

Retorik 138 

I alt 1042 

Indskrevne på BA-tilvalg pr. 1.10.2008: 

2007/2008 2008/2009 (pr. 22 september 

2008) 

Film- og Medievidenskab 191 218 

Filosofi 197 202 

Pædagogik 101 73 

Retorik 88 96 

Virksomhedshumaniora 17 27 

I alt 594 616 

9

Optag/indskrevne på kandidatuddannelsen pr. 1.10.2008 (i parentes angives 

studerende, der er optaget med en anden BA-uddannelse end vores egne): 

F07 E07 F08 E08 Alle 

indskrevne 

Filmvidenskab 10 14 8 23 (7) 140 

Medievidenskab 22 (10) 49 (33) 17 (5) 34 (16) 262 

Filosofi 6 (2) 19 (2) 15 (1) 20 (2) 176 

Pædagogik 7 14 (2) 4 26 (2) 128 

Retorik 2 6 1 21 (4) 77 

I alt 47 102 45 124 783 

Samlet studenterbestand fordelt på fag pr. 1.10.2008: 

Bestand BA-optag KA-optag Eksterne 

optaget på KA 

Film- og 

medievidenskab 

1019 99 97 28 

Filosofi 700 68 35 3 

Pædagogik 384 60 30 2 

Retorik 338 36 22 4 

I alt 2441 263 184 37 

Talmaterialet skal ikke nærmere analyseres her, men et par enkelte ting kan dog 

trækkes frem. Det fremgår, at BA-tilvalgsstuderende udgør en ikke ubetydelig del af 

vores samlede bestand af studerende, ligesom man kan hæfte sig ved, at forholdet 

mellem BA-optag og KA-optag er skævt fordelt mellem fagene. Det sidste kan ses 

som udtryk for, hvor attraktive vores kandidatuddannelser er, idet der dog må tages 

højde for, at adgangsbetingelserne for optagelse på en given KA-uddannelse spiller 

en rolle for optaget. Det er dog værd at lægge mærke til, at kandidatuddannelserne i 

medievidenskab og i filmvidenskab tiltrækker et betydeligt antal studerende, som 

kommer fra andre fag eller andre institutter. 

Det er et strategisk mål for studieledelsen, at ressourceanvendelsen til uddannelserne 

kan styres mere præcist i forhold til, hvordan fagene er dimensionerede og i forhold 

til instituttets bemandingsplan. Hensigten er at fremme en omkostningsbevidst 

anvendelse af undervisningsressourcerne, herunder bedst muligt at kunne 

dimensionere udbudet af kurser på fagene. En opgørelse over timeforbruget i 

forårssemesteret 2008 til undervisning, vejledning og eksamination illustrerer, 

hvordan midlerne fordeles mellem de fire fag: 

10

Timeforbrug i forårssemesteret 2008: 

Undervisning Vejl. og eksamen I alt pr fag 

Film- og 


4042 4075 8117 

Filosofi 2751 2101 4831 

Pædagogik 2212 2093 4304 

Retorik 1971 984 2955 

I alt 10976 9253 20207 

3. Frafald og gennemførelsestider 

Fagene ved MEF lider i forskelligt omfang under et betragteligt frafald og under 

studietider, som er længere, end hvad politikerne ønsker. 

Studieaktivitet og frafald opgjort 2008 for BA-årgang 2003 og KA-årgang 2004: 

BA Antal 

optagne 

2003 

Film- og 

medie 

Normeret Norm + 1 

år 

11 

Mere end 

4 år 

Ophørte 

87 17% 44% 28% 30% 

Filosofi 106 11% 21% 17% 62% 

Pædagogik 43 30% 51% 14% 35% 

Retorik 31 29% 65% 3% 32% 

Gennemsnit 22% 45% 16% 40% 

KA 

Antal 

optagne 

2004 

Normeret Norm + 

1 år 

Mere end 

3 år 

Ophørte 

Film- og 

medie 

64 8% 34% 56% 9% 

Filosofi 31 3% 19% 71% 10% 

Pædagogik 22 5% 5% 82% 14% 

Retorik 16 6% 50% 44% 6% 

Gennemsnit 6% 27% 63% 18% 

Kilde: Københavns Universitet, Det studieadministrative kontor, 2008 

Som nævnt har fagene ved MEF forskellig størrelse, og dette har betydning for de 

økonomiske konsekvenser af både frafald og lange studietider. Hvis et fag klarer sig 

dårligt på disse parametre, betyder det i økonomisk henseende relativt mindre på fag 

med kun få studerende sammenlignet med fag med mange studerende.

De centrale observationer, som statistikken giver anledning til, er, at frafald 

overvejende findes på BA, mens stærkt forlængede studietider især optræder på KA. 

Ser vi på de enkelte fag, gælder for BA, at især filosofi frembyder problemer med 

frafald (mere end dobbelt så stort som de øvrige fag), mens navnlig film- og 

medievidenskab har problemer med forsinkede studerende på BA-delen. På KA 

gælder, at der er forsinkelser på alle vores fag, men at især pædagogik og filosofi er 

plaget af dette. Hvis vi får færdiggørelsestaksameter på baggrund af studerende, der 

gennemfører KA på normeret tid, har MEF imidlertid et generelt problem og filosofi 

et særligt stort problem. 

En strategisk overvejelse kan være, at vi skal tjene penge på BA-delen, mens KA 

vanskeligt kan blive en forretning, bl.a. fordi det vil være særdeles vanskeligt at 

reducere den faktiske studietid til kun 2 år. Lægges dette synspunkt til grund, må 

kræfterne sættes ind på for det første at mindske frafaldet på BA og for det andet at 

øge andelen af studerende, som gennemfører BA-studiet på højest 4 år. Set på en lidt 

mindre økonomisk måde, udgør frafaldet i sig selv et mindre problem, blot det finder 

sted tidligt i forløbet, mens hovedproblemet på BA derimod er de lange studietider. 

Selv om det bliver vanskeligt at presse/motivere KA-studerende til at gennemføre 

deres studier på normeret tid, vil det være muligt at opnå forbedringer, og det bør vi 

sigte efter, på trods af at det i sig selv ikke har økonomiske fordele. 

Under alle omstændigheder er det vigtigt at være opmærksom på, at frafald og lange 

studietider er to forskellige problemer, og at der ikke er nogen direkte sammenhæng 

mellem dem. Foranstaltninger, der sigter mod at begrænse frafald, vil ikke 

nødvendigvis have nogen virkning på gennemførelsestiderne, selvom nogle tiltag 

som eksempelvis forbedringer af studiemiljøet nok vil have det. 

Når det gælder frafaldsproblemet, er det værd at hæfte sig ved, at det ligger uden for 

universitetets magt helt at afskaffe frafald, og at det derfor er meningsløst at tro, at 

frafald helt kan undgås. En betydelig del af frafaldet (godt 70%) er studieskiftere, og 

selvom man kan hævde, at disse personer har truffet et for dem forkert initialt 

studievalg, er der grund til at tro, at netop denne erfaring er baggrund for, at deres 

studieskift foregår på et mere informeret og kvalificeret grundlag. Frafald er i øvrigt 

ikke noget, der kun foregår ved universiteterne, men synes at være et ret udbredt 

fænomen i hele uddannelsessystemet. I gymnasiet har frafaldet været voksende 

gennem mange år og er i dag på godt 15%. En af forklaringerne på dette er, at 

gymnasiet ikke længere er en eliteuddannelse, og at det ikke længere er forbundet 

med samme grad af skam at afbryde en uddannelse. Det samme gør sig antagelig 

gældende på universitetet. Det store frafald i gymnasierne peger på, at en 

12

”skolegørelse” af universitetsundervisningen ikke nødvendigvis er vejen frem, hvis 

frafaldet skal reduceres. 

På uddannelser, som ikke er professionsrettede, vil der som tidligere nævnt være et 

noget højere frafald, og det er for fagene ved MEF et vilkår, som vi ikke har 

mulighed for at ændre på. Ikke desto mindre er der grund til at træffe 

foranstaltninger, som kan begrænse frafaldet. I den forbindelse giver Det 

humanistiske Fakultets frafaldsundersøgelse blandt studerende 2004-2006 nyttig 

information. En af konklusionerne er, at knap halvdelen af frafaldet har årsager, som i 

mere eller mindre grad ligger uden for universitetets indflydelse, hvilket kan være 

vigtigt at have in mente, når frafaldsproblemets omfang skal vurderes. Det godtgøres, 

at de frafaldne typisk er studieegnede ud fra traditionelle kriterier som 

adgangsgivende eksamen, forældres uddannelsesbaggrund og deres egen opfattelse af 

at være parate til at påbegynde et studium, ligesom langt de fleste har læst et fag, som 

de har haft som første prioritet ved optagelsen. 

Den vigtigste årsag til frafald er i følge undersøgelsen, at de faglige udfordringer er 

for store: næsten halvdelen har fundet det faglige materiale (bøger og tekster) 

vanskeligere, end de havde regnet med, næsten 80% har vurderet, at det har været 

svært tilgængeligt, mens godt halvdelen har fundet det faglige materiale 

uoverskueligt. Desuden peges der på, at undervisningen er for vanskelig, f.eks. at 

underviserne har overvurderet de studerendes faglige niveau, og halvdelen af de 

adspurgte mener, at der ikke har været sammenhæng mellem det, de havde set frem 

til at arbejde med i undervisningen, og det, der faktisk blev undervist i. 

Det gennemgående træk ved de frafaldne er altså, at de oplever det faglige indhold 

som svært og som noget andet, end de havde regnet med. Man kunne derfor fristes til 

at konkludere, at det faglige niveau på de første semestre burde sænkes, og at de nye 

studerende burde informeres bedre om, hvilke krav der faktisk stilles på universitetet. 

En anden fortolkning ville være, at en del af dem, der optages på universitetet, ikke er 

indstillet på at yde den mængde arbejde, der skal til for at tilegne sig vanskeligt stof, 

og at de i for ringe grad har sørget for at sætte sig ind i den relevante 

studieinformation. I hvert fald er det svært, hvis ikke ligefrem umuligt at levere 

undervisning på det højeste internationale niveau, uden at de studerende skal opleve 

dette som krævende. Omvendt er der også anledning til at tro, at undervisningen i et 

vist omfang kan tilrettelægges, så det bliver lettere for de studerende at tilegne sig 

stoffet, uden at man sænker det faglige niveau. Det er ikke mindst på dette område, at 

et velorganiseret system af læsegrupper og instruktorer kan spille en vigtig rolle. 

Frafaldsanalysen peger også på, at studiemiljø og trivsel har indflydelse på frafaldets 

omfang, ligesom manglende overblik over erhvervsmuligheder har betydning. Disse 

13

forhold bliver behandlet nærmere i den del af foreliggende rapport, der vedrører 

studiemiljø. 

Der er nogle særlige forhold vedr. de enkelte fags frafald, som bør trækkes frem. For 

pædagogiks vedkommende kan noget af frafaldet forklares med, at 

en del af de studerende optages på 2. prioritet og hellere ville have læst psykologi 

eller sociologi, hvor adgangskravene er højere. De studerende med den baggrund må 

formodes at være knap så motiverede og vil være tilbøjelige til at falde fra (skifte 

studium). På filosofi, hvor initialfrafaldet er meget stort, spiller flere forskellige 

forhold ind. Et problem, som senere vil blive beskrevet, er det forholdsvis dårlige 

studiemiljø på filosofi, men meget tyder på, at frafaldet også skyldes, at mange af de 

nye filosofistuderende har forkerte forventninger til faget og overraskes over, at der 

er tale om et intellektuelt meget krævende fag, som nok i højere grad end de fleste 

andre humanistiske fag arbejder med abstrakte problemstillinger. Vejledning af 

potentielle ansøgere til filosofi kan i nogen grad modvirke, at de studerende har 

forkerte forventninger, men det kan næppe ændre grundlæggende på problemet. Et 

andet forhold, som både indebærer frafald og forlængede studietider på filosofi er, at 

en del af de studerende i følge erfaringerne fra vores studievejledning ikke har nogen 

intention om at færdiggøre deres studier (tage en uddannelse), men alene studerer af 

personlige grund og ud fra en faglig interesse. De falder så fra, når de mødes af krav 

om at gå til eksamen, eller de tager lige akkurat det antal eksaminer, som er 

nødvendigt for at bevare en studieplads. Instituttet har ingen mulighed for at 

frasortere denne gruppe af studerende, og der er derfor grænser for, hvor langt 

initialfrafaldet på filosofi kan nedbringes. 

På det af fagene, som fungerer bedst på MEF, når det gælder frafald, 

gennemførelsestider og studiemiljø, og hvor der tillige er den højeste 

adgangskvotient, nemlig retorik, er det slående, at der trods alt både er et markant 

frafald (32%) på BA, og at kun 50% færdiggør KA-delen på 3 år. 

Måler vi de tre øvrige fag i forhold til retorik, når det gælder gennemførelsestid på 

KA, er det mest iøjnefaldende igen pædagogik og filosofi. En af forklaringerne på, at 

de pædagogikstuderende er så længe om at færdiggøre sig kan være, at der har været 

forholdsvis mange ældre studerende med færre muligheder for fuldt at hellige sig 

studierne. For filosofis vedkommende ligger forklaringen snarere i studiemiljøet og 

muligvis også i de forholdsvis dystre beskæftigelsesudsigter, ligesom det kan spille 

ind, at relativt mange filosofistuderende sigter mod en forskningskarriere, hvor det 

har afgørende betydning at opnå de bedst mulige faglige kvalifikationer. 

Når det gælder problemet med forlængede studietider, er det naivt at tro, at alle kan 

færdiggøre deres studier på normeret tid, med mindre der indføres endnu skrappere 

studieaktivitetskrav eller det faglige niveau sænkes betydeligt. Dermed er ikke sagt, 

14

at der ikke kan gøres noget, blot at der må anlægges et realistisk syn på, hvad der er 

muligt. 

En væsentlig årsag til frafald skal findes i de studerendes holdning til studierne. Af 

Københavns Universitets surveyundersøgelse af studiemiljøet (2008) fremgår, at kun 

et fåtal af de studerende på kandidatuddannelserne ved MEF studerer fuld tid, men er 

reelt deltidsstuderende. 66% af de studerende ved MEF anvender op til 9 timer om 

ugen på studier på universitetet, kun 23% anvender op til 19 timer. Når det gælder 

studiearbejdet uden for universitetet, dvs. forberedelse og affattelse af opgaver mv., 

bruger 28% af MEF’s mindre end 10 timer pr. uge, mens hele 38% bruger mellem 10 

og 19 timer. Kun 18% bruger mellem 20 og 25 timer pr. uge. 

Noget tyder på, at universitetet er nødt til at stimulere de studerende til at bruge mere 

tid på deres studier, da det ellers ikke er realistisk, at de lange studietider kan bringes 

ned. Det er imidlertid en svær opgave, da vi jo i sidste ende beder de studerende om 

at bestille noget mere eller i hvert fald at prioritere deres tid anderledes. Det bliver 

ofte nævnt, at studerende forsinkes på grund af erhvervsarbejde, men at relevant 

erhvervsarbejde til gengæld er en fordel for de studeredes senere karrieremuligheder. 

En undersøgelse af studiemiljøet ved Aarhus Universitet ( Studiemiljø 2007, Aarhus 

Universitet, 2008) viser imidlertid, at humaniorastuderende gennemsnitlig bruger ca. 

25 timer om ugen på deres studier, og at studier og erhvervsarbejde til sammen 

lægger beslag på ca. 34 timer om ugen. Principielt skulle der være rigeligt med plads 

til at forøge studieaktiviteten, men i praksis er det næppe muligt, da det ville 

indebærer, at de studerende skulle nedprioritere deres fritid. 

Handlingsplan vedr. frafald og gennemførelsestid vil omfatte: 

a) Forbedring af studiemiljø (læsepladser, bibliotek, sociale og faglige 

arrangementer) 

b) Aktiverende undervisning 

c) Læsegrupper (med instruktorer) 

d) Mere undervisning/støtte på især 1. år 

e) Mentorordning 

f) Dimensionering af fagene (reduktion af filosofis optag) 

g) Bedre vejledning (især med hensyn til filosofi) – også før optagelse på 

universitetet 

h) Screening af nye studerende 

i) Skrappere adgangskrav 

j) Styrkelse af indsatsen omkring BA-projekt 

k) Fastholdelse af BA-studerende, mens de tager tilvalg 

l) Individuelle studieplaner for KA-studerende 

15

Handleplan: 

a) Forbedring af studiemiljø (læsepladser, bibliotek, sociale og faglige 


b) Tilknytning af instruktorer til læsegrupper på filosofi og pædagogik 

c) Mere omfattende ”feed back” op opgaver mv. 

d) Individuelle studieplaner for KA-studerende på filosofi 

4. Beskæftigelse 

De fire fag ved MEF har en noget forskelligartet arbejdsløshedsprofil. Umiddelbart er 

afsætningen af kandidater til arbejdsmarkedet et af MEF’s ret alvorlige problemer, 

som imidlertid ikke hidtil har haft nogen stor økonomisk betydning for instituttet. Det 

er ikke helt let at få relevante og præcise statistiske oplysninger, og det er indtil 

videre nok noget risikabelt at tillægge tallene nogen afgørende vægt. Følgende 

opgørelse for 2005 bygger på både MA’s tal og på oplysninger fra Danmarks Statistik 

indhentet af Københavns Universitet. Ledigheden er omregnet til fuldtidsledige. I 

denne opgørelse må forholdet mellem filmvidenskab og medievidenskab vække 

undren, og den tegner næppe et retvisende billede af de faktiske forhold. Det ser dog 

ud til, at retorik og pædagogik – som begge er vores mindste fag – klarer sig bedst. 

Ledighed for kandidater og bachelorer 2005 (omregnet til fuldtidsledige): 

MA i proc. 

1.2.2005 

MA- 

medlem- 

mer 

16 

DK Stat i 

proc. 

31.12. 2005 

Filmvidenskab 21% 164 16% 377 

Medievidenskab 25% 123 23% 51 

Filosofi 23% 184 22% 225 

Pædagogik 13% 137 11% 203 

Retorik 15% 106 

Kilde: Københavns Universitet/Danmarks Statistik 

DK Stat på 

arbejdsmarkedet 

En anden statistik, der bygger på særkørsler foretaget for humanistiske kandidaters 

placering på arbejdsmarkedet, omfatter kandidater/bachelorer uddannet fra 1/10 1997 

til 1/10 2006 og deres arbejdsmarkedsplacering i november 2006 (uge 48). Kørslerne 

omhandler kandidater og bachelorer uddannet fra Københavns Universitet. De tal, der 

anføres som uoplyst i denne statistik, omfatter ikke blot arbejdsløse, men også afdøde 

og personer, der befinder sig i udlandet, samt manglende oplysninger, dvs. at tallet er 

større end det reelle antal arbejdsløse. Som det fremgår, ser tallene en smule bedre ud

for vores kandidater. For bachelorer er det tydeligt, at arbejdsløsheden gennemgående 

er noget højere, og det kan på den baggrund konkluderes, at en kandidatuddannelse 

alt andet lige forøger beskæftigelsesgraden mærkbart. 

Kandidater og bachelorer uden beskæftigelse 2006: 

Kandidater uoplyst Bachelorer uoplyst 

2006 

2006 

Filmvidenskab 15% 23% 

Medievidenskab 21% 23% 

Filosofi 29% 35% 

Pædagogik 15% 25% 

Retorik 10% 11% 

Humaniora 20% 24% 

Kilde: Københavns Universitet/Danmarks Statistik 

Ser man på de nyeste arbejdsløshedstal fra MA, tegner der sig et endnu lysere billede 

– her er kun medievidenskab og filosofi medtaget, men tallene omfatter både 

bachelorer og kandidater. Det drejer sig om ledige omregnet til fuldtidsledige for alle 

universiteter i Danmark. 

Ledighed for kandidater og bachelorer 2006-2008 (omregnet til fuldtidsarbejdsløse): 

Jan 2006 Jan 2007 Jan 2008 

Medie 19,9% 10,4% 6,0% 

Filosofi 17,9% 17,2% 11,1% 

Humaniora 9,4% 9,0% 6,2% 

Kilde: Magistrenes Arbejdsløshedskasse 

Den sidste statistik dækker kun MA-medlemmer og vedrører ikke kun kandidater 

uddannet ved MEF. Der er dog ingen umiddelbar grund til at tro, at hverken filosofi 

eller medievidenskab ved KU adskiller sig væsentligt fra tilsvarende uddannelser ved 

de andre universiteter (i modsat fald gælder det nok mest medievidenskab), og det vil 

derfor blive lagt til grund, at det væsentligste arbejdsløshedsproblem angår filosofi, 

mens medievidenskab ikke giver anledning til særskilte overvejelser. Den gunstige 

situation for især retorik, men også pædagogik må nok ses i lyset af, at disse to fag 

uddanner forholdsvis få kandidater. Om tilsvarende beskæftigelsesprocent vil kunne 

opretholdes, hvis antallet af kandidater udvides, er ikke muligt at afgøre, men det må 

dog formodes, at en vis øgning vil kunne finde sted, uden at den procentuelle 

arbejdsløshed vokser. 

17

Andre undersøgelser (Danmarks Statistiks særkørsler over udviklingen i 

beskæftigelsesmønstret for kandidater uddannet ved KU i perioden 1975-97 og 1997- 

2006) peger på, at alle fire fag ved MEF har fået et bredere arbejdsmarked, hvor især 

beskæftigelsen på det private arbejdsmarked og på områder uden for forskning og 

undervisning er vokset. 

Grundæggende kan problemerne med afsætning af kandidater bero såvel på 

uddannelsernes kvalitet/relevans som på arbejdsmarkedets kendskab til, hvad vores 

kandidater kan. En mulighed er også, at vores kandidater ved for lidt om 

arbejdsmarkedet eller bare foretrækker andre typer arbejde, end dem markedet 

tilbyder. Som det bl.a. fremgår af rapporten Humanistiske kandidater og 

arbejdsmarkedet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2005, kan en af 

barriererne for ansættelse af humanister i erhvervslivet også være fagenes 

selvforståelse eller identitet, hvor afstanden mellem studiet og de arbejdsformer, der 

er udbredt på arbejdsmarkedet, er for stor. 

Handlingsplan vedr. beskæftigelse vil omfatte: 

a) Styrkelse af praktik (især filosofi) 

b) Styrkelse af udlandsophold 

c) Klarere kompetenceprofil (profiler på filosofi) 

d) Holdningsbearbejdning i relation til nyt arbejdsmarked 

e) Synliggørelse af arbejdsmarkedspanel/aftagere på uddannelserne 

f) Reducere optaget på filosofi 

g) Udvide optaget på pædagogik/retorik 

h) Styrkelse af erhvervsrelevante kompetencer i undervisningen 

Handleplan vedr. beskæftigelse: 

a) Styrkelse af praktik 

b) Oprettelse af fagspecifikke aftagerpaneler 

c) Synliggørelse af aftagerpanel på uddannelserne 

5. Nye uddannelser og styrkelse af eksisterende uddannelser 

Det er som nævnt et grundlæggende synspunkt, at kærnen i uddannelserne ved MEF 

er de fire fag (film- og medievidenskab, filosofi, pædagogik og retorik). Det har vist 

sig, at fagligheden er afgørende for opretholdelse af et godt studiemiljø, og for de 

studerende har de eksisterende faglige afgrænsninger i høj grad mening. Når nye 

uddannelser udvikles, har det baggrund i fremkomsten af nye faglige 

problemstillinger og ændringer i fagenes genstandsfelt, samt i ændringer i 

efterspørgslen efter kandidater (og bachelorer). 

18

Det er et helt grundlæggende princip for udvikling af nye uddannelser ved MEF, at de 

skal have forankring i stærke forskningsmiljøer på instituttet. Vi vil således ikke 

udvikle nye uddannelser, blot fordi der er efterspørgsel efter kandidater inden for et 

bestemt område. Denne politik har i øvrigt medført, at et tidligere udbudt BA-tilvalg i 

Humanistisk Informatik er blevet nedlagt, idet der ikke har været tilstrækkeligt med 

aktive forskere inden for dette tilvalgs fagområde. 

MEF driver to masteruddannelser: Cross-media Communication, som er en 

medievidenskabelig uddannelse, og Professionsudvikling, som er en pædagogfaglig 

uddannelse, som drives i samarbejde med DPU. Masteruddannelsen i 

professionsudvikling har i 2008 ikke optaget nye studerende, da søgningen har været 

for beskeden. Grundlæggende for instituttets politik for masteruddannelser er, at de 

drives på markedsmæssige vilkår, men samtidig indgår som en integreret del af det 

faglige miljø. Kravet til masteruddannelserne er, at de skal have en stærk faglig 

forankring i eksisterende forskningsmiljøer ved MEF, at det skal være 

sandsynliggjort, at der er efterspørgsel efter den pågældende uddannelse, og at det 

relativt hurtigt skal godtgøres, at der er behov for uddannelsen i form at et 

tilstrækkelig antal betalende deltagere. 

På MEF er der i strategiperioden taget initiativ til oprettelse af to nye uddannelser, 

som har baggrund i stærke forskningsmiljøer, nemlig 

- en kandidatuddannelse i kognition og kommunikation, som kun udbydes på 

engelsk og repræsenterer et tværfagligt samarbejde mellem medievidenskab og 

filosofi, og 

- en bacheloruddannelse i IT og kommunikation, som er et samarbejde mellem 

MEF og Datalogisk Institut. 

Der er ikke konkrete planer om at etablere yderligere nye uddannelser i 

kontraktperioden. Det udelukker dog ikke, at der kan oprettes nye tilvalg i det 

omfang, der er interesse herfor. 

Hvad angår eksisterende uddannelser, arbejdes der målrettet på at gøre dem så gode 

som muligt, samtidig med at kravene om kortere studietider, mindsket frafald og 

bedre beskæftigelse forsøges imødekommet. I udarbejdelse af nye 

kandidatstudieordninger, der trådte i kraft september 2008, er der lagt vægt på at 

skabe en bedre studiesocial forankring ved indførelse af obligatoriske fag på 

kandidatstudiets første år, ved styrkelse af aktive undervisningsformer og ved 

enklere, mere overskuelige eksamensformer. Særligt på filosofi vil der blive udviklet 

et antal grenspecialiseringer i kandidatuddannelsen, således at de filosofistuderende 

19

får mulighed for bedre at profilere studierne og skabe en større sammenhæng i 

kandidatuddannelsen. Grenspecialiseringen sigter endvidere mod at forbedre de 

færdige kandidaters beskæftigelse. 

Den væsentligste indsats, hvad angår eksisterende uddannelser, vil bestå i at udvikle 

bedre og mere effektive undervisningsformer, hvilket vil blive nærmere behandlet 

senere i rapporten. Desuden vil der løbende blive foretaget justeringer i det omfang, 

vores interne evaluering af undervisning og eksamen giver anledning til det. 

6. Internationalisering 

Internationalisering vedrører både MEF’s udbud af kurser for internationale 

studerende og aktiviteter, der fremmer vores egne studerendes ophold ved 

udenlandske universiteter. 

Det vigtigste initiativ på området er, at der pr. 1.2.2007 er mulighed for udenlandske 

studerende for at gennemføre en fuld kandidatuddannelse i medievidenskab, og at 

dette pr. 1.9.2008 også gælder filmvidenskab. Vi vurderer, at internationalisering af 

uddannelserne er både vigtig og nødvendig, men det er værd at understrege, at det 

også rummer betydelige faglige, pædagogiske og studiesociale udfordringer. Den 

største risiko er, at den engelsksproglige undervisning bliver for dårlig, fordi kun få 

undervisere og studerende behersker engelsk i tilstrækkelig grad. Det talte engelsk vil 

ofte være med så meget accent, at det er svært at forstå, og de studerende vil føle det 

som et ekstra pres at skulle udtrykke sig på et fremmedsprog. Problemet forstærkes 

af, at mange af de udenlandske studerende behersker engelsk endnu dårligere end de 

danske studerende. Dermed er der risiko for, at undervisningen bliver 

forelæsningspræget med ingen eller ringe diskussion, hvilket vil have negativ 

virkning på gennemførelsestiden. 

Denne udfordring kræver, at der dels gøres en indsats for at styrke undervisernes 

engelskkundskaber og dels at der opretholdes et stort udbud af dansksprogede kurser, 

hvor undervisningen kan have højeste faglige niveau og hvor der kan lægges vægt på 

dialogbaseret, aktiverende undervisningsformer. 

Det er også en erfaring, at udenlandske studerende kun i ringe grad indgår i det 

studiesociale miljø, og at de derfor ikke fungerer som den kulturelle og intellektuelle 

ressource, som kunne være ønskelig. 

Der har gennem en årrække været gjort store bestræbelser på at opbygge 

udvekslingsaftaler mellem MEF og udenlandske universiteter, og der er efterhånden 

etableret en betydelig administrativ kompetence på dette område. Denne kompetence 

20

spiller en vigtig rolle, når det drejer sig om at øge andelen af studerende, som studerer 

et semester eller mere ved et udenlandsk universitet. Det er et mål, at studerendes 

erfaringer fra udenlandsophold kan indgå på mere systematisk måde i den vejledning, 

der gives til studerende med planer om et udlandsophold. 

Handlingsplan vedr. internationalisering vil omfatte: 

a) Styrke undervisernes engelsksproglige færdigheder. 

b) Sikre sekretariatsmæssig betjening også på engelsk. 

c) Styrke studievejledning i relation til udenlandske studerende. 

d) Inddrage gæstestuderende bedre i studiemiljøet. 

e) Fortsat udbygning af udvekslingsaftaler med udenlandske universiteter. 

f) Styrkelse af vejledning, som fremmer de studerendes muligheder for og 

interesse i studier udenlands. 

g) Fleksibilitet ved meritgodkendelse fra udenlandske universiteter 

h) Systematisk ”feed back” fra studerende, som er hjemvendt fra 

udenlandsophold. 

Handleplan vedr. internationalisering: 

a) Styrke undervisernes engelsksproglige færdigheder. 

b) Sikre sekretariatsmæssig betjening også på engelsk. 

c) Styrke studievejledning i relation til udenlandske studerende. 

d) Styrkelse af vejledning, som fremmer de studerendes muligheder for og 


7. Studieplanlægning 

Den måde, som studierne er opbygget på, herunder udbudet (og kvaliteten) af 

undervisning og faglig vejledning, spiller en vigtig rolle for kvaliteten af de færdige 

kandidater (og dermed for deres erhvervsmuligheder) og for reduktion af frafald og 

studietider, ligesom det har betydning for studiemiljøet. 

Generelt er undervisningsudbudet tilrettelagt, således at det er muligt at følge en 

normalstudieplan (der følger den normerede studietid). Studerende, der følger en 

sådan plan, vil kunne gennemføre deres studier på normeret tid. 

På BA-delen er der allerede gjort meget for at tilbyde et sammenhængende 

uddannelsesforløb, hvor der lægges vægt på vekselvirkning mellem forelæsninger og 

seminarer, og hvor der er skabt plads til aktiverende undervisningsformer. I de nye 

21

kandidatstudieordninger er der i første semester i filmvidenskab, medievidenskab, 

filosofi og pædagogik indført obligatorisk kursus med aktiv undervisningsdeltagelse. 

Sigtet er at skabe sammenhold på KA-delen og at stimulere aktive 

undervisningsformer. 

På filosofi er KA-uddannelsen præget af stor valgfrihed, som er en fordel, fordi det 

giver den studerende mulighed for selv at sammensætte sit studium, men som 

omvendt kan volde problemer med at give studierne retning og sammenhæng. Bl.a. 

derfor sigter vi mod at etablere en række grenspecialiseringer på filosofi. 

I tilrettelæggelsen af undervisningen er det en opgave at sikre, at der er mest mulig 

sammenhæng i det samlede BA- eller KA-forløb, herunder den nødvendige 

progression. Det skal sikres, at der er sammenhæng mellem den undervisning, der 

tilbydes, og det faglige niveau, de studerende befinder sig på. Dette kræver, at 

underviserne gennem møder samarbejder og udveksler informationer, så man undgår 

gentagelser og sikrer, at fagområder bedst muligt kan supplere hinanden. Der skal 

derfor indføres obligatoriske koordinationsmøder for undervisere, der underviser 

bestemte årgange eller hold. 

Handlingsplan vedr. studieplanlægning vil omfatte: 

a) Der indføres på alle fire fag løbende BA-projekt-seminar, som sigter mod at 

ruste de studerende til at gennemføre BA-projekt. 

b) Der indføres på alle fire fag løbende specialekursus, som skal ruste de 

studerende til på normeret tid at skrive speciale. 

c) Der indføres grenspecialiseringer på filosofi 

d) Smidiggørelse og effektivisering af udpegning af BA-projekt- og 

specialevejledere. 

e) Koordinationsmøder for undervisere på bestemte årgange eller hold. 

Handleplan vedr. studieplanlægning: 

a) Der indføres løbende BA-projekt-seminar 

b) Der indføres specialekursus, som skal ruste de studerende til på normeret 

tid at skrive speciale. 

c) Der indføres grenspecialiseringer på filosofi 

d) Koordinationsmøder for undervisere på bestemte årgange eller hold. 

22

8. Studievejledning og studieinformation 

Det er veldokumenteret, at studievejledning er vigtig for effektive universitetsstudier, 

og det gælder især studier med mange valgmuligheder, som det er tilfældet på 

humaniora. På MEF er studievejledningen blevet udbygget i de senere år, og fra juni 

2008 har der ud over fire studenterstudievejledere været ansat en akademisk studie- 

og erhvervsvejleder, som har afløst de hidtidige VIP på dette område. 

Hovedprincipperne for studievejledningen er, at der er en vejleder for hvert af de fire 

fag, så vejledningens faglige indhold sikres, og at der arbejdes målrettet med at 

synliggøre vejledningen, hvilket bl.a. sker ved, at vejledningen har åbent hver dag i 

mindst fire timer. Vejledningen besvarer rundt regnet 130 henvendelser pr. uge, heraf 

ca. halvdelen pr. mail. Det er planen, at registreringen af vejledningsopgaverne skal 

styrkes, så man bedre kan vurdere, hvor der er størst vejledningsbehov. Det er et mål 

for vejledningen at styrke forbindelsen til de udenlandske studerende. 

Vejledningen har ikke mindst en vigtig rolle at spille i forbindelse med de 

studieprocessamtaler, der i øjeblikket tilbydes i bestemte semestre. Det er et mål, at 

alle KA-studerende tilbydes samtale med henblik på at udarbejde individuelle 

studieplaner. 

Handleplan vedr. studievejledning og studieinformation vil omfatte: 

a) Studieprocessamtaler (på BA og KA) 

b) Monitorering af studerende 

c) Udarbejdelse af individuelle studieprogrammer for KA-studerende 

d) Studiestart 

e) ”Coaching” af studerende med vanskeligheder 

f) Hurtig og præcis studieinformation (netbasering) 

Handleplan vedr. studievejledning og studieinformation: 

a) Studieprocessamtaler (på BA og KA) 

b) Monitorering af studerende fra 2009 

c) Udarbejdelse af individuelle studieprogrammer for KA-studerende på 


d) ”Coaching” af studerende med vanskeligheder 

23

9. Undervisningsformer 

Omfanget af den undervisning, MEF kan tilbyde, vil næppe kunne udvides 

synderligt, men den vil kunne tilrettelægges, så de studerende får mest muligt ud af 

den tid, de tilbringer på universitetet. Af økonomiske grunde er en del af 

undervisningen på MEF organiseret som forelæsninger for en hel årgang ledsaget af 

seminarer, men ellers er det almindeligste dialogbaseret undervisning af relativt små 

hold. Det er en undervisningsform, som grundlæggende lægger op til, at de 

studerende opnår en bred vifte af kompetencer, herunder evnen til at diskutere og til 

kritisk stillingtagen. I mange af kurserne indgår skriftlige øvelser med ”feed back” for 

bedst muligt at stimulere de studerende til at arbejde selvstændigt, men også for at 

opøve færdigheder i både mundtlig og skriftlig fremstilling. 

Det bør tilstræbes at benytte undervisningsformer, der mest muligt aktiverer de 

studerende, og som gør det muligt for dem at afprøve tilegnede færdigheder. Dermed 

bør der – hvis økonomien tillader det – arbejdes med forholdsvis små hold og med en 

tilrettelæggelse af timerne, så der opnås fleksibilitet i det ugentlige timetal – noget 

som den begrænsede lokalekapacitet dog beklageligvis vanskeliggør. 

Meget tyder på, at undervisernes ”feed back” på studerendes opgaver og præstationer 

er af stor betydning for læringsudbytte og trivsel. Det er derfor en målsætning, at der 

afsættes tid til ”feed back” i højere grad, end de gældende timenormer lægger op til. 

Handlingsplan vedr. undervisningsformer vil omfatte: 

a) Fleksibel fordeling af undervisningstimer. 

b) Mere holdundervisning og færre forelæsninger. 

c) Aktiv inddragelse af læsegrupper. 

d) Eksperimenter med undervisningsformer. 

e) Pulje til støtte af undervisningseksperimenter eller ekstraordinære 

foranstaltninger vedr. undervisningsformer (f.eks. tværfaglige kurser, 

ekskursioner, apparatur mv.). 

f) Inddragelse af MEF’s særlige universitetspædagogiske kompetence i 

udvikling af undervisningsformer. 

g) Systematisk beskrivelse af læringsmål ved undervisningstilrettelæggelse og 

sikring af, at undervisningsformer understøtter læringsmål (transparens) 

h) Sikring af mest mulig forskningsbaseret undervisning på alle niveauer. 

i) Brug af instruktorer i undervisning/læsegrupper. 

j) Der gives ”feed back” på alle eksaminer, opgaver og større 

studenterpræstationer, og timenormerne justeres i relation hertil. 

24

Handlingsplan vedr. undervisningsformer: 

a) Aktiv inddragelse af læsegrupper i mest mulig undervisning. 

b) Eksperimenter med undervisningsformer. 

c) Inddragelse af MEF’s særlige universitetspædagogiske kompetence i 


d) Sikring af mest mulig forskningsbaseret undervisning på alle niveauer. 

e) Brug af instruktorer i undervisning/læsegrupper. 

f) Der gives ”feed back” på alle eksaminer, opgaver og større 


10. Pædagogisk kompetenceudvikling 

Undervisningsformer og faglig dygtighed hos underviserne er snævert 

sammenhængende, og generelt har de pædagogiske kvalifikationer kun haft en 

underordnet betydning ved rekruttering af medarbejdere. Gennem 

adjunktpædagogikum, som på MEF også tilbydes treårige post doc.-stipendiater, har 

en betydelig del af de faste videnskabelige medarbejdere efterhånden gennemgået en 

formel pædagogisk uddannelse, og andelen af pædagogisk uddannede vil vokse i 

kraft af det løbende generationsskifte. Imidlertid er det værd at understrege, at vores 

interne evalueringer gennemgående peger på, at der er udbredt tilfredshed blandt de 

studerende med den undervisning, der tilbydes, og da de færdige kandidater generelt 

er meget højt kvalificerede, er der ingen indlysende grund til at mene, at den 

pædagogiske kvalitet af undervisningen ved MEF ikke skulle være tilfredsstillende. 

Det betyder ikke, at der ikke er muligheder for forbedringer på dette område, men der 

er bare ikke grundlag for at hævde, at medarbejderne ikke er gode undervisere, 

selvom mange af dem primært er blevet ansat ud fra en vurdering af deres 

forskningsmæssige kvalifikationer. 

Når det gælder deltidsundervisere, lægges der ved ansættelse vægt på, at de har 

undervisningsmæssig erfaring, og ved forlængelse eller genansættelse spiller det en 

helt afgørende rolle, at den undervisning, de har leveret, har været tilfredsstillende. 

Det er et mål, at pædagogiske spørgsmål får større synlighed i det kollegiale 

samarbejde på instituttet, og at det også får høj prioritet på ledelsesniveau, så særlig 

dygtige undervisere opnår anerkendelse på samme måde som særlig dygtige forskere. 

Når undervisning under tiden opfattes som mindre betydningsfuld end forskning, 

beror det i nogen grad på universitetskulturen, og dette ændrer sig næppe, med 

mindre det aktivt understøttes af ledelsen. 

25

Handlingsplan vedr. pædagogisk kompetenceudvikling vil omfatte: 

a) Pædagogisk supervision. 

b) Flere kurser, hvor to eller flere undervisere arbejder sammen. 

c) Meritering gennem undervisning. 

d) Systematisk tilbud om pædagogisk efteruddannelse. 

e) Deklarering af krav og forventninger til god undervisning 

f) Bedre introduktion af deltidsundervisere til de pædagogiske krav, der stilles. 

g) Indførelse af mere udviklings- og kvalitetsorienterede evalueringsmetoder både 

for enkeltkurser og hele uddannelser (BA, KA). 

Handlingsplan vedr. pædagogisk kompetenceudvikling: 

a) I første omgang indføres på filosofi en ordning hvor samtlige HVIP enten 

får pædagogisk supervision eller tilbydes efteruddannelse i 

pædagogik/didaktik 

b) Bedre introduktion af deltidsundervisere til de pædagogiske krav, der 

stilles. 

c) Indførelse af mere udviklings- og kvalitetsorienterede evalueringsmetoder 

for hele uddannelser (BA, KA). 

11. Studiemiljø 

Det humanistiske Fakultets undersøgelse af frafald peger ret entydigt på, at 

studiemiljøet har stor betydning for, at flest muligt gennemfører deres studier. I 

undersøgelsen peges der på, at ensomhed og mistrivsel på uddannelsen er en vigtig 

årsag til frafald, mens det forhold, at en betydelig del af arbejdet med studiet foregår 

som selvstudium (forberedelse), er en medvirkende årsag til frafaldet, idet godt 40% 

svarer, at de ikke kan overskue det selvstændige arbejde med stoffet. 

Der er god grund til at tro, at et godt studiemiljø også har positiv betydning for 

gennemførelsestiderne. Hertil kommer, at et studiemiljøet er vigtig for den 

almindelige trivsel både for de studerende og for undervisere og administrativt 

personale. 

Universitetets survey-undersøgelse af studiemiljøet og den kvalitative undersøgelse, 

der er foretaget af studiemiljøet ved Det humanistiske Fakultet, rapporten Det skal 

summe af liv (2006), udgør udgangspunktet for nærværende afsnit, ligesom det har 

dannet grundlag for MEF’s undervisningsmiljøvurderingsrapport (2008). 

26

Nogle grundlæggende træk, som har betydning for studiemiljøet ved MEF, skal 

indledningsvis bemærkes, da de enkelte fag har forskellige muligheder for at kunne 

tilbyde et godt studiemiljø. 

MEF har som helhed en mindre skæv kønsfordeling end gennemsnittet på fakultetet, 

men fordelingen er forskellig for fagene, idet filosofi udgør et ”mandefag” og 

pædagogik et ”kvindefag”. Interessant nok er det netop disse to fag, som frembyder 

flest problemer i relation til fællesskab og socialt miljø. Det er nærliggende at se en 

vis sammenhæng mellem disse observationer, fordi det er velkendt, at kønsmæssigt 

blandede arbejdspladser generelt er mere velfungerende. 

I studiemiljøundersøgelsen Det skal summe af liv (2006) påpeges, at meget små og 

meget store fag har særlige vanskeligheder mht. studiemiljø. På MEF er retorik og 

pædagogik ét-holdsfag og tilhører ifølge rapporten den gruppe af fag, der har de 

bedste forudsætninger for et godt studiemiljø, mens filosofi og film- og 

medievidenskab begge er tre-holdsfag (fra 2008 er filosofi reduceret til 2-holdsfag), 

hvor de objektive muligheder for et godt studiemiljø er knap så store. 

Det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen, at undervisningsmiljøet på MEF generelt 

er godt, dvs. at der ikke er store problemer, som kræver omfattende foranstaltninger. 

På nogle områder har MEF et bedre studiemiljø end andre humanistiske institutter. 

Det gælder bl.a. tilfredsheden med studievejledningen og de studerendes vurdering af 

deres egen indflydelse på fagligt indhold og på valg af samarbejdspartnere i 

uddannelsen. På andre områder står MEF svagere, og det gælder især fællesskab og 

socialt miljø, hvor kun 53% har det godt med hinanden på holdene – kun retorikerne 

har det bedre. Der er negativ vurdering for især på filosofi mht. at arbejde sammen og 

være del af et fællesskab. Ligeledes er der negative resultater mht. underviserne, når 

det gælder tilbagemelding (dog ikke retorik), faglig hjælp (retorik undtaget), interesse 

(undtagen retorik) og positiv social kontakt – dog ikke retorik, men i høj grad filosofi. 

Det overordnede mønster, som tegner sig, er, at studiemiljøet er bedst på retorik, 

rimelig velfungerende på film- og medievidenskab, lidt ringere på pædagogik, mens 

det er dårligt på filosofi. 

Vi har undersøgt, om de studerendes studietrin betyder noget for deres vurdering af 

studiemiljøet. Det viser sig, at der er en række interessante forskelle mellem, hvordan 

studiemiljøet vurderes på BA-niveau og på KA-niveau: På BA er der flere, der 

oplever et godt sammenhold på holdene, end tilfældet er på KA, mens det omvendt 

gælder for relationerne til underviserne, at de gennemgående er bedre på KA end på 

BA. Det første må forklares med, at der er flere obligatoriske forløb med faste hold 

på BA end på KA, og det andet kan forklares med, at gode relationer til underviserne 

er noget, der opbygges over et længerevarende tidsrum. 

27

Det er et grundlæggende vilkår, at fagene ved MEF tiltrækker meget forskelligartede 

studerende, og at det derfor er vanskeligt at forbedre studiemiljøet for én type af 

studerende, uden at andre typer af studerende vil opleve det som en forringelse. Ikke 

desto mindre er der er række problemer, som vi er nødt til at forholde os til. 

Mange filosofistuderende er utilfredse med deres fremtidsudsigter 

(erhvervsmuligheder), og den samlede utilfredshed med uddannelsen er ganske vist 

ikke alarmerende, men alligevel for stor (12-17%) på film- og medievidenskab, 

filosofi og pædagogik. Det faglige samarbejde på holdene er for dårligt på filosofi og 

pædagogik, og mange føler sig ikke som en del af et fagligt fællesskab, hvilket også 

gælder film- og medievidenskab. Mange indgår i læsegrupper på pædagogik og 

retorik, men generelt på fagene er kun godt halvdelen interesserede i læsegrupper. 

Den andel, der indgår i læsegrupper, svarer ganske godt til dem, der ønsker at deltage 

i læsegrupper, og det er derfor ikke nogen god idé med obligatoriske læsegrupper. 

Den generelle trivsel er relativt dårlig på pædagogik (18%) og filosofi (15%), hvilket 

kan have at gøre både med et individualiseret studiemiljø og med den skæve 

kønsfordeling på de to fag. Det er ikke utænkeligt, at konflikter – eller manglende 

samarbejde – internt blandt underviserne har betydning for, om de studerende 

mistrives på fagene. 

Når det gælder underviserne, peges der på, at der er for lidt ”feed back” fra 

undervisernes side. Dette problem er størst på filosofi og mindst på retorik. For 

filosofis vedkommende udviser underviserne for lidt interesse i de studerende. 

Det er et gennemgående træk, at især filosofi har et dårligt studiemiljø, og det er 

slående, at det også er dette fag, som har størst problemer med frafald, lange 

studietider og beskæftigelse. En række forhold på filosofistudiet bør kunne forbedres, 

men det er værd at hæfte sig ved, at nogle af problemerne snarere skyldes filosofi 

som fagområde end den måde, hvorpå faget er indrettet. Filosofi er nemlig nok et fag, 

som på grund af sin almene karakter tiltrækker studerende, der er i tvivl om, hvilket 

fag de skal læse. Desuden er filosofi et ret vanskeligt fag, fordi mange filosofiske 

tekster notorisk er svært tilgængelige og ofte beskæftiger sig med abstrakte 

problemstillinger. Uanset hvordan faget tilrettelægges, kan det ikke gøres enkelt, med 

mindre vi sænker de faglige krav i urimelig grad. Interessant nok viser en 

studiemiljøundersøgelse fra Aarhus Universitet (Studiemiljø 2007, Studieudvalget 

Aarhus Universitet), at filosofi og idéhistorie hører til blandt de fag, der frembyder 

flest problemer med hensyn til studiemiljø, bl.a. dobbelt så stor ensomhedsfølelse 

blandt de studerende sammenlignet med humaniora som helhed, ligesom disse to fag 

har den laveste andel af studerende, der indgår i læsegrupper. 

28

Problemerne for filosofistudiet tilsiger ikke desto mindre, at der må træffes særlige 

foranstaltninger. I det omfang, hvor disse foranstaltninger ikke fører til forbedringer, 

vil det være oplagt at reducere antallet af filosofistuderende for på den måde at 

begrænse de økonomiske omkostninger. Det skal bemærkes, at undervisningsudbudet 

på de fire fag ved MEF er nogenlunde ens på BA-delen, og at der altså ikke er tale 

om, at bestemte fag har mere selvstudium end andre. Der er ikke ressourcer til at 

udvide omfanget af undervisning, og den eneste måde, hvorpå studerende kan knyttes 

tidsmæssigt stærkere til instituttet, er gennem læsergrupper. Læsegrupper er 

formentlig vejen frem, fordi det er en stor hjælp for mange studerende, men der 

findes omvendt næsten ligeså mange studerende, som ikke ønsker at indgå i 

læsegrupper, formentlig fordi de foretrækker den individuelle studieform. Derfor bør 

vi overveje, hvilke studiesociale og faglige tilbud vi kan give til den gruppe af 

studerende, som ønsker at arbejde på egen hånd. 

Det er nærliggende i den forbindelse at pege på betydningen af rent sociale 

arrangementer (fester mv.) og fagligt-sociale aktiviteter som gæsteforelæsninger, 

studenterorganiserede seminarer mv. Der er ikke noget galt i at være individualiseret 

studerende, men det er et problem, hvis de ydre rammer bliver så socialt 

uforpligtende, at det skaber ensomhed og virker demotiverende. En mulighed er, at 

studerende på filosofi, hvor problemet er størst, tilbydes en mentor-ordning, så en 

underviser har fagligt ansvar for et bestemt antal studerende. 

Den tidligere refererede undersøgelse fra Aarhus Universitet peger på, at studerende, 

der er forsinkede i deres studium, generelt trives dårligere end andre studerende, og at 

de deltager mindre i undervisningen, sjældnere indgår i læsegrupper og har mere 

erhvervsarbejde. Det må antages, at noget tilsvarende gælder på Københavns 

Universitet, og at der derfor er grund til at hæfte sig ved forsinkelse som et fagligt og 

studiesocialt problem – og ikke bare som den enkelte studerendes frie valg om at 

studere i eget tempo. Der bør derfor være skærpet opmærksomhed om at identificere 

forsinkede studerende og at tilbyde dem hurtig hjælp til at komme tilbage på sporet. 

Der bør udvikles en kultur, som opfatter forsinkelse som undtagelsen snarere end som 

reglen. 

Handlingsplan vedr. studiemiljø vil omfatte: 

a) Stimulere læsegrupper – navnlig på 1. studieår 

b) Brug af ad hoc-arbejdsgrupper i undervisningen 

c) Økonomisk støtte til studentersociale aktiviteter. 

d) Synlige faglige tilknytningspunkter (f.eks. i form af en ”studielektor” for hvert 

fag). 

e) Mere ”feed back” fra underviserne. 

29

f) Opsøgende og hurtig vejledning til forsinkede studerende. 

g) Øget information om uddannelsernes erhvervsmuligheder. 

Handlingsplan vedr. studiemiljø: 

a) Stimulere læsegrupper – navnlig på 1. studieår 

b) Økonomisk støtte til studentersociale aktiviteter. 

c) Mere ”feed back” fra underviserne. 

d) Opsøgende og hurtig vejledning til forsinkede studerende. 

e) Øget information om uddannelsernes erhvervsmuligheder. 

12. Studieadministration 

På MEF har studieadministrationen i mange år været tilrettelagt ud fra en 

servicekoncept, hvor de studerende står i centrum, og hvor imødekommenhed, 

åbenhed og professionalisme er helt selvindlysende værdier. Klager over 

studieadministrationen er ekstremt sjældne, mens der til gengæld ofte gives ros. 

Administrationen udgør et samarbejdende hold, hvor der systematisk arbejdes med en 

høj grad af informationsudveksling, og hvor der er en klar og entydig 

kompetencefordeling. Både studieadministrationen og underviserne er pålagt klare 

retningslinjer med hensyn til besvarelse af henvendelser, svarfrister for henvendelser, 

ligesom der er regler for træffetid og meddelelse af fravær mv. Det er vores indtryk, 

at disse retningslinjer generelt efterleves, og at det er uhyre sjældent, at studerende 

møder ”lukkede døre”. 

Studieadministrationen arbejder tæt sammen med studienævnet, studieleder og 

studievejledningen. Administrativt fungerer dette samarbejde tilfredsstillende, men 

det er et problem, at der med etableringen af ét fælles studienævn for alle fagene ved 

MEF er for lidt plads til faglige diskussioner. På kort sigt er problemet næppe stort, 

men på længere sigt kan fagene vanskeligt undgå at lide under, at der ikke foregår 

nogen løbende faglig diskussion. 

Den relativt lille kreds af personer, som er involveret i studieadministration og – 

ledelse, skaber særlige udfordringer for kommunikation af de beslutninger, der 

træffes. Studienævnets afgørelser bliver kun i beskedent omfang videreformidlet ved 

lærermøder, men fremgår først og fremmest af referater og andre skriftlige 

meddelelser. 

Handlingsplan vedr. studieadministration vil omfatte: 

a) Fastholde nuværende serviceniveau 

30

) Bedre kommunikation af studienævnets afgørelser 

c) Udvikling af uddannelsesfaglige diskussionsfora 

Handlingsplan vedr. studieadministration: 

a) Bedre kommunikation af studienævnets afgørelser 

b) Udvikling af uddannelsesfaglige diskussionsfora 

13. Studiestart 

Studiestartens indhold er fastlagt gennem den strategi for studiestart, der blev 

vedtaget i maj 2008. Der er generelt stor fokus på studiestarten, da den har afgørende 

betydning for, hvordan de studerende kommer igennem studiet. På MEF arbejdes der 

med en fast struktur, hvis indhold er afstemt efter de økonomiske rammer, vi har til 

rådighed. 

Der opereres med en fast kontaktperson (koordinator) til tutorerne og med en gruppe 

af fagligt ansvarlige, som udgøres af studienævnets videnskabelige medlemmer. 

Programmet forløber over tre semestre, og er organiseret, som det fremgår af 

nedenstående skemaer: 

1. semester: 

Mål Aktivitet Tidspunkt Aktører Ansvarlig 

Koordinering af Møde mellem Juni/august Fagansvarlige Studieleder 

undervisning underviserne på 1. 

semester 

Faglig og social Introduktionsforløb Sidste uge i Tutorer, Studieleder 

integration (en uge) 

august fagansvarlige 

og 

studievejledning 

Orientering om Orienteringsmøde Den 1. KUB, SU og Koordinator 

bibliotek, om SU, KUB og september Fakultetets 

økonomi og Fakultetets 


erhvervsmuligheder 

Studievejledning 

Social RUS-tur September/ Tutorer Studieleder 

integration 

oktober 

Kendskab til Kursus i 

Medio studievejledning AC-vejleder 

studieteknik studieteknik september 

Social og faglig Møder med Oktober Tutorer Studieleder/ 

integration studerende, 

dannelse af 

læsegrupper 

November 

AC-vejleder 

31

2. semester: 

Koordinering af 

undervisning 

Social 

integration 

3. semester: 


undervisning 

Social 

integration 

Faglig 

integration 

Møde mellem 

underviserne på 

2. semester 

Møder med 

studerende 

Møde mellem 

underviserne på 3. 

semester 

Møder med 

studerende 

Studieprocessamtaler/ 

karrierevejledning 

Januar Fagansvarlige Studieleder 

Februar og maj Tutorer Studieleder/ 

AC-vejleder 

Juni/august Fagansvarlige Studieleder 

September Tutorer Studieleder/ 

AC-vejleder 

Oktober Studievejledere AC-vejleder 

Der er ikke yderligere strategiske mål i forbindelse med studiestarten. 

14. Studentermobilitet 

Det er et mål, at studerende skal have let adgang til meritoverførsel fra andre 

uddannelsesinstitutioner, og at de studerende ved MEF tager en del af deres 

uddannelse ved andre fag eller uddannelsesinstitutioner, herunder udenlandske 

universiteter. 

De eksisterende BA-studieordninger og de nye KA-studieordninger lægger op til en 

høj grad af valgfrihed i en del af studiet, og på MEF er det et mål at tiltrække BA- og 

KA-studerende til vores tilvalgsfag. 

En af de største hindringer for studenternes mobilitet er vanskeligheder med at få 

overført merit. På MEF er der en række helt faste normer for, hvordan merit 

overføres, bl.a. fra Aarhus Universitet, Informations- og Medievidenskab, og fra 

RUC’s basisuddannelser, til medievidenskab. 

En fast videnskabelig medarbejder arbejder med at udvikle kontakter til udenlandske 

universiteter med henblik på faste udvekslingsaftaler, og der er således indgået en 

lang række aftaler, hvor MEF på sin side har forpligtet sig til at udbyde et vist antal 

kurser rettet mod udenlandske studerende. 

32

Handlingsplan vedr. studentermobilitet vil omfatte: 

a) Øge andelen af studerende med studieophold i udlandet. 

b) Løbende udvide antallet af universiteter med hvilke MEF har 

udvekslingsaftale. 

c) Øge andelen af udenlandske udvekslingsstuderende på MEF. 

Handlingsplan vedr. studentermobilitet: 

a) Øge andelen af studerende med studieophold i udlandet gennem 

vejledning. 

b) Øge andelen af udenlandske udvekslingsstuderende på MEF ved fortsat at 

have et betragteligt udbud af kurser på engelsk. 

15. Samarbejde med offentlige og private virksomheder: praktik og 

erhvervsvejledning 

På uddannelsesområdet er samarbejdet med offentlige og private virksomheder 

koncentreret omkring praktik, som er et vigtigt element i kandidatstudiet, om end det 

(endnu) ikke bruges af alle. Derudover består samarbejdet i kontakten til MEF’s 

aftagerpanel, samt det panel, der indgår i masteruddannelsen i Cross-media 

communication. Endelig er der en del aD hoc-præget samarbejde med virksomheder 

vedr. konkrete analyse- eller udredningsprojekter, f.eks. et samarbejde med 

Copenhagen Living Lab. Praktikkoordinering er netop blevet udpeget som opgave for 

AC-studievejleder, mens den del, der vedrører faglige spørgsmål, herunder eksamen, 

organisatorisk er placeret hos en af de videnskabelige medarbejdere med lang 

erfaring fra området. Det er et mål, at flest mulige tager praktik, og at der bør gøres 

en særlig indsats for at få filosofistuderende til at benytte denne mulighed, da praktik 

har betydning for senere beskæftigelse og for en bedre forståelse af 

erhvervsmulighederne. 

MEF’s aftagerpanel har hidtil ikke fungeret tilfredsstillinde, bl.a. fordi der er tale om 

ét panel for alle fire fag, og fordi panelet ikke har haft en passende organisatorisk 

ramme. Der bør være et panel for hvert fag, og hvert panel bør have 5-6 medlemmer. 

De fire paneler udgør et MEF-panel, som mødes én gang årligt, og som skal have en 

formand, der indkalder og leder møderne. Tanken er, at panelerne skal sammensættes 

på en sådan måde, at de reelt kan fungere som ambassadører for fagene, ligesom de 

på vægtig måde kan bidrage til den faglige udvikling på studieområdet. Tanken er 

også at inddrage panelets medlemmer i forskellige undervisningsaktiviteter som 

gæsteforelæsninger og seminarer. 

33

Handleplan vedr. samarbejde med offentlige og private virksomheder vil omfatte: 

a) Flest mulig i praktik, især filosofistuderende. 

b) Bedre koordinering af praktikforløb. 

c) Styrkelse af praktikvejledning. 

d) Etablering af et bredere sammensat aftagerpanel med klar organisatorisk og 

ledelsesmæssig ramme. 

e) Inddragelse af aftagerpanel i seminarer og forelæsninger. 

f) Samarbejdsaftaler om specialer 

Handleplan vedr. samarbejde med offentlige og private virksomheder: 

a) Styrkelse af praktikvejledning. 

b) Etablering af et bredere sammensat aftagerpanel med klar organisatorisk 

og ledelsesmæssig ramme. 

c) Inddragelse af aftagerpanel i seminarer og forelæsninger. 

d) Samarbejdsaftaler om specialer 

16. Opsummerende, prioriteret handleplan 

Oversigt over planlagte indsatspunkter 2008-2012: 

Frafald og gennemførselstider 

e) Forbedring af studiemiljø (læsepladser, bibliotek, sociale og faglige 


f) Tilknytning af instruktorer til læsegrupper på filosofi og pædagogik 

g) Mere omfattende ”feed back” op opgaver mv. 

h) Individuelle studieplaner for KA-studerende på filosofi 

Handleplan vedr. beskæftigelse: 

d) styrkelse af praktik 

e) synliggørelse af aftagerpanel på uddannelserne 

Handleplan vedr. internationalisering: 

e) Styrke undervisernes engelsksproglige færdigheder. 

f) Sikre sekretariatsmæssig betjening også på engelsk. 

g) Styrke studievejledning i relation til udenlandske studerende. 

h) Styrkelse af vejledning, som fremmer de studerendes muligheder for og 


34

Handleplan vedr. studieplanlægning: 

e) Der indføres løbende BA-projekt-seminar 

f) Der indføres specialekursus, som skal ruste de studerende til på normeret 

tid at skrive speciale. 

g) Der indføres grenspecialiseringer på filosofi 

h) Koordinationsmøder for undervisere på bestemte årgange eller hold. 

Handleplan vedr. studievejledning og studieinformation: 

e) Studieprocessamtaler (på BA og KA) 

f) Monitorering af studerende fra 2009 

g) Udarbejdelse af individuelle studieprogrammer for KA-studerende på 


h) ”Coaching” af studerende med vanskeligheder 

Handlingsplan vedr. undervisningsformer: 

g) Aktiv inddragelse af læsegrupper i mest mulig undervisning. 

h) Eksperimenter med undervisningsformer. 

i) Inddragelse af MEF’s særlige universitetspædagogiske kompetence i 


j) Sikring af mest mulig forskningsbaseret undervisning på alle niveauer. 

k) Brug af instruktorer i undervisning/læsegrupper. 

l) Der gives ”feed back” på alle eksaminer, opgaver og større 


Handlingsplan vedr. pædagogisk kompetenceudvikling: 

d) I første omgang indføres på filosofi en ordning hvor samtlige HVIP enten 

får pædagogisk supervision eller tilbydes efteruddannelse i pædagigik 

e) Bedre introduktion af deltidsundervisere til de pædagogiske krav, der 

stilles. 

f) Indførelse af mere udviklings- og kvalitetsorienterede evalueringsmetoder 

både for hele uddannelser (BA, KA). 

Handlingsplan vedr. studiemiljø: 

f) Stimulere læsegrupper – navnlig på 1. studieår 

g) Økonomisk støtte til studentersociale aktiviteter. 

h) Mere ”feed back” fra underviserne. 

i) Opsøgende og hurtig vejledning til forsinkede studerende. 

j) Øget information om uddannelsernes erhvervsmuligheder. 

35

Handlingsplan vedr. studieadministration: 

c) Bedre kommunikation af studienævnets afgørelser 

d) Udvikling af uddannelsesfaglige diskussionsfora 

Handlingsplan vedr. studentermobilitet: 

c) Øge andelen af studerende med studieophold i udlandet gennem 

vejledning. 

d) Øge andelen af udenlandske udvekslingsstuderende på MEF ved fortsat at 

have et betragteligt udbud af kurser på engelsk. 

Handleplan vedr. samarbejde med offentlige og private virksomheder: 

e) Styrkelse af praktikvejledning. 

f) Etablering af et bredere sammensat aftagerpanel med klar organisatorisk 

og ledelsesmæssig ramme. 

g) Inddragelse af aftagerpanel i seminarer og forelæsninger. 

h) Samarbejdsaftaler om specialer 

36

17. Prioriteret handleplan for 2009 og foråret 2010: 

I forhold til ovenstående punkter vil der i denne periode blive fokuseret på tiltag 

inden for frafald/gennemførselstid, undervisningsformer, pædagogisk 

kompetenceudvikling og studiemiljø, især rettet mod filosofi. 

Ressourcer: Der er i 2009 afsat en særlig pulje på 170.000 kroner til 

iværksættelse af tiltagene. Puljens størrelse for 2010 fastlægges ultimo 2009, når 

instituttets økonomi for 2010 er kendt. 

Læsegrupper og instruktorer: 

I forbindelse med BA-kurserne der afholdes 1. og 3. semester vil der til de 

oprettede læsegrupper blive knyttet instruktorer, hvis hovedopgaver er: 

- at sørge for at læsegrupperne bidrager aktivt i seminarerne 

- at følge op på studerende, der udebliver fra møder i læsegrupper 

- at være behjælpelig med de studerendes udarbejdelse af skriveøvelser (mindre 

hjemmeopgaver) 

Operationel indikator: alle studerende, der er tilmeldt kurserne, er med i en 

læsegruppe; 90% afleverer de udskrevne skriveøvelser; alle udeblevne studerende er 

kontaktet. 

Feed-back; 

Alle undervisere forpligtes til (som en del af timenormen) at give skriftlig eller 

mundtlig feed-back på skriveøvelser, eksamensopgaver, BA-projekt og 

mundtlige studenterpræsentationen, der indgår i aktiv deltagelse. 

Operationel indikator: i afsluttende evalueringer (for de relevante årgange) er højst 

20% mindre tilfredse eller utilfredse med den feed-back de har fået. 

Pædagogisk kompetenceudvikling: 

Alle HVIP (i første række i filosofi) skal inden for en treårsperiode havde 

deltaget i supervisionsforløb eller et pædagogisk-didaktisk 

efteruddannelseskursus med fokus på aktivering af de studerende. 

DVIP tilbydes hvert semester en gennemgangs af de almindelige pædagogiske 

udfordringer og løsningsmodeller. 

Obligatoriske koordineringsmøder for undervisere på samme årgang eller 

modul med udveksling af ”bedste praksis” 

37

18. Kilder 

Charlotte Rønhof og Rasmus Normann Andersen: ”Lave karakterer øger risikoen for 

frafald”, in DI Indsigt nr. 17 (2005) 

Det humanistiske Fakultet, KU: Frafaldsundersøgelse (2008) 

København Universitet: Beskæftigelsesmønstre for kandidater uddannet ved 

Københavns Universitet (2008) 

Københavns Universitet: Survey-undersøgelse af studiemiljø (2007) 

Maja Plum og Christian Sandbjerg Hansen: Status og perspektiver for 

overbygningsuddannelserne på Pædagogik, KU (2005) 

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling: Humanistiske kandidater og 

arbejdsmarkedet (2005) 

Morten Krogh Petersen og Tine Damsholt: Det skal summe af liv. Humanistisk 

studiemiljø ved Københavns Universitet (2006), Københavns Universitet 

Institut for Medier, Erkendelse og Formidling: Undervisningsmøljøvurderingsrapport 

2008 (2008) 

Aarhus Universitet, Studieudvalget: Studiemiljø 2007 (2007) 

38

Bilag 4: 

Aftagerpanel for MEF 

11.6.2008 

Film Grith 

Okholm 

Skaarup 

Film Lars 

Rønnow 

Torp 

Film Bent Steeg 

Larsen 

Film Thomas 

Madsen- 

Mygdal 

Filosofi Frederik 

Delholm 

Filosofi Charlotte 

Asgaard 

Andersen 

Filosofi 

Carsten 

Topholt 

Filosofi Jeppe 

Kerckhoffs 

Pædagogik Natasha 

Guindy 

Projektudvikler 

Zentropa 

Interaction 

Redaktionschef 

DR 

Mediachef 

Politiken 

Internet- 

entrepenør 

CSC 

Dansk 

Magisterforening 

Zentropa 

Interaction, 

Filmbyen 22, 2650 

Hvidovere 

DR Byen, Emil 

Holms Kanal 20, 

0999 København 

C 

Dagbladet 

Politiken, 

Rådhuspladsen 37, 


V 

Esromgade 1, 4. 

tv., 2400 NV 

CSC Danmark 

A/S, Oldenburg 

Allé 1, 2630 

Taastrup 

Pensam Bagerstræde 2, 4. 

tv., 


V. 

McKinsey Danasvej 4, 1. tv., 

1910 

Konsulent 

Dansk Handicap 

Forbund 

Seminarielærer 

Københavns 

Socialpædagogiske 

Seminarium 

Frederiksberg C 

Dansk Handicap 

Forbund, Hans 

Knudsens Plads 

1A, 2100 

København Ø 

Københavns 

Socialpædagogiske 

Seminarium, 

Sydhavns Plads 4, 


SV 

39 

grith@zentropainteraction.dk 

ltp@dr.dk 

Bent.Steeg.Larsen@pol.dk 

mygdal@23hg.com 

freddehl@mail.tele.dk 

charlotte@asgaard.biz 

Carsten.topholt@gmail.com 

konsulent@dhf-net.dk 

natashaguindy@yahoo.dk

Pædagogik Merethe 

Risager 

Retorik Helle 

Hvass 

Retorik Anne 

Katrine 

Lund 

Assistant Manager 

i Pricewaterhouse 

Coopers 

Kommunikationskonsulent 

i 

Om Tale 

Konsulent 

AKL 

Kommunikation 

Ørnevej 4, 3. th., 


NV 

Om Tale, 

Skovringen 27, 

2950 Vedbæk 

AKL 

Kommunikation, 

Skovbovænget 74, 

3500 Værløse 

40 

Helle@om-tale.dk 

mail@annekatrinelund.dk

Bilag 5: Høring af KA-studieordning hos aftagerpanel 

Fra: freddehl@mail.tele.dk [mailto:freddehl@mail.tele.dk] 

Sendt: 15. august 2008 15:21 

Til: Birger Lohse 

Emne: Re: høring KA 2008 Filosofi 

Tak det tilsendte forslag til ny studieordninng. Jeg var selv i studienævnet med til at lave 

den første studieordning for kandidatuddannelsen i begyndelsen af 70'erne, så jeg kan 

godt se at tingene har ændret sig noget siden da. 

Min eneste komentar til ordningen er at jeg synes at beskrivelsen af de typer af jobs som 

uddannelsen lægger op til er for snæver og for meget focuseret i forhold til mere 

humanistsike jobs, fx er metodearbejde i forhold it/edb-udvikling en meget filosofisk 

præget diciplin. Hvad med de videnskabsteoretiske, metodiske og etiske diskussioner 

udviklinger indenfor mange naturvidenskabelige dicipliner, fx. astrofysik, medicin mv.? 

Hvad med de mere anvendelsesorienterede sider af filosofien som de prøver at udvikle på 

CBS ville en kandidat i filosofi fra KU ikke også kunne tage sådanne jobs? 

Hvad med jobs som procesfacilitator, specielt i forhold til kreative processer? 

Jeg beklager at jeg ikke har kunne deltage i de 2 sidste møder for aftagerpanelet, hvor 

måske netop sådanne spørgsmål har været diskuteret. 

Jeg håber at mine input kan være til gavn. Vend gerne tilbage, hvis I ønsker uddybninger. 

Bedste hilsener 

Frederik Dehlholm 

Birger Lohse wrote: 

Kære Frederik Delholm. 

I Uddannelsesbekendtgørelsen af 6. maj 2004 (§ 68) er det fastsat, at universitetet ved 

udarbejdelse af studieordninger skal forelægge disse organisationer, der repræsenterer 

aftagerne af de færdige kandidater. 

Det Humanistiske Fakultet er i forbindelse med implementeringen af 

uddannelsesbekendtgørelsen i færd med at udarbejde nye studieordninger for 

kandidatuddannelserne. 

På denne baggrund udsender Det Humanistiske Fakultet derfor udkast til ny studieordning 

for kandidatuddannelsen i Filosofi. Ordningen er udarbejdet i Studienævnet i 

overensstemmelse med gældende lovgivning og er i øjeblikket til sagsbehandling i 

fakultetsadministrationen. 

41

Der er visse ændringer i studieordningernes udseende i forhold til tidligere ordninger fra 

Københavns Universitet. Man kan sige, at de mere er kommet til at ligne en lovtekst. Der 

er dog ikke ændret i selve uddannelsens struktur. For god ordens skyld skal det dog 

bemærkes, at "konstituerende" er en term hentet fra uddannelsesbekendtgørelsen og 

markerer, hvor de respektive krav er opfyldt. Det behøver censorformandskabet ikke at 

tage stilling til. 

Jeg anmoder venligst om tilbagemelding på høringen så hurtigt som muligt og senest d. 

25. ds. 

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Studielederen eller undertegnede. 

 


Birger Lohse Fuldmægtig blo@hum.ku.dk Tlf. (353)28186, lok. 10.1.44 

Studieafdelingen Udddannelsesadministrationen Det Humanistiske 

Fakultet Københavns Universitet Njalsgade 80 2300 København S 

42

Bilag 6: 

Referat af møde i 

Aftagerpanelet for Medier, Erkendelse og Formidling 

21. oktober 2008 

43 

014-0007/08-4761 

Deltagere: 

Lars Rønnow Torp, Bent Steeg Larsen, Frederik Delholm, Charlotte Asgaard Andersen, Jeppe 

Kerckhoffs, Natasha Guidy. 

Inge Harlung, Charlotte Jørgensen, Aske Kammer, Roar Kent, Bolette Moldenhawer, Camilla 

Randerson, Henrik Søndergaard, Leo Catana, Arild Fetveit og Adam Vorting. 

1) Præsentation af nye medlemmer af studienævnet 

Formanden for studienævnet, Bolette Moldenhawer, bød velkommen til aftagerpanelmødet og 

præsenterede kort de nuværende medlemmer af studienævnet. Panelmedlemmer præsenterede 

herefter kort sig selv. 

Siden sidste møde var de nye kandidatordninger, som panelet havde haft i høring, blevet godkendt 

og er trådt i kraft pr. 1.9.2008. 

Frederik Delholm efterlyste en tilbagemelding fra faget efter høringen. Leo Catana kunne oplyse, at 

kommentarerne var blevet brugt, og takkede samtidig for dem. Han beklagede meget, at der ikke 

havde været en direkte tilbagemelding. 

2) Instituttets uddannelsesstrategi 

Henrik Søndergaard gennemgik uddannelsesstrategirapporten, som var blevet sendt til panelet. Den 

er en del af den kontrakt, der skal indgås mellem instituttet og fakultetet vedrørende forskning, 

formidling og uddannelse. Den skal være klar 1. november 2008. 

Rapporten beskæftiger sig i særlig grad med aktuelle udfordringer, instituttet har: for stort et frafald, 

for lange gennemførelsestider og beskræftigelsen efter endt uddannelse. Det er en stor omkostning 

for instituttet, når de studerende er for længe om at færdiggøre deres uddannelse, idet instituttet 

derved mister det færdiggørelsestaksameter, som er en væsentlig del af instituttets indtægt. Det er 

imidlertid vigtigt, at der fortsat er plads til fordybelse, praktik, internationalisering, og derfor er der 

nogle parametre for instituttets handleplan, hvoraf de vigtigste er: 

- bedre studiemiljø (fastholdelse) 

- bedre vejledning og studieplanlægning (forkorte studietiden) 

- bedre undervisning (højne kvaliteten af undervisningen) 

- bedre erhvervsvejledning og mere praktik (forbedring af beskræftigelsen) 

-

De enkelte punkter blev uddybet med en gennemgang af de planlagte tiltag. 

Efter gennemgangen af uddannelsesstrategien opfordrede Henrik Søndergaard aftagerpanelet til at 

komme med kommentarer og idéer, en opfordring, der blev ivrigt fulgt. De vigtigste kommentarer 

og forslag var følgende: 

• Læsegrupper er meget vigtige. Fester og i det hele taget at lære andre studerende at kende. 

• Praktikophold – kunne evt. suppleres med en minipraktik på 1 måned. 

• Foredrag ved gamle studerende (folk er generelt interesseret i at fortælle, hvad de laver. 

• Oprette en Alumni forening – værdifuldt at mødes med gamle studiekammerater og lærere. 

En sådan forening kan også skabe kontakt til potentielle gæstelærere. Alumni arrangementer 

kunne f.eks. være med en fremtrædende foredragsholder inden for faget, herefter middag og 

god mulighed for at tale sammen. 

• Vigtigt for de studerende at møde færdige kandidater, så de kan se, hvad uddannelsen kan 

føre til. Instituttet bør tage initiativ. 

• Der er behov for en ændring af faget filosofis renommé, og gæstelærere/foredragsholdere 

kunne medvirke til at vise, hvor god en uddannelse filosofi er. 

• Indføre handleplaner tidligt i studiet, som skal være semiforpligtende.(Er netop indført på de 

nye kandidatordninger). På BA i Film- og medievidenskab har studievejledningen allerede i 

nogle år afholdt individuelle samtaler på 3. semester. 

• Uheldigt, at kandidatuddannelsen fremover kun må tage 2 år. Uhensigtsmæssigt, hvis den 

studerende vil i praktik eller have et udlandsophold. 

• Opfordring til at instituttet fordyber sig mere i det statistiske materiale med henblik på at 

sætte ind, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt. 

Den endelige strategirapport for uddannelse vil blive tilsendt aftagerpanelet. 

Punkt 3 – Det videre samarbejde med aftagerpanelet 

Bolette Moldenhawer orienterede om et KU-evalueringsmøde om aftagerpanelstrukturen. Mange 

institutter havde haft begyndervanskeligheder. 

BM foreslog at opdele aftagerpanelet i 3 paneler, ét for filosofi, ét for pædagogik og ét fællespanel 

for film- og medievidenskab og retorik, og for hvert panel skulle der udpeges en formand, som 

skulle have tæt kontakt med fagets SN-VIP. Mødefrekvensen blev foreslået til 2-3 gange om året, 

hvoraf det ene skulle være fælles med de andre fag. 

Der var stor skepsis mht. et fællespanel for film- og medievidenskab og retorik, idet det er vigtigt at 

fastholde det faglige fokus. Der blev også sat spørgsmålstegn ved formandshvervet, men det synes 

mindre højtidligt ved at blive kaldt en kontaktperson for fagets SN-VIP. Et sådant samarbejde 

kunne være frugtbart, ligesom det vil være en fordel, at det årlige fællesmøde kun omfatter 

kontaktpersonerne. Da der har været nogle frafald blandt panelets medlemmer, skal der findes 

afløsere. De tilbageværende aftagerpanelmedlemmer ville gerne hjælpe med at finde nye emner. 

Det blev aftalt, at fremtidige møder skulle indkaldes i god tid – 3 uger er ikke tilstrækkeligt. 

Et konstruktivt møde med livlig diskussion med herefter hævet, og deltagerne fortsatte aftenen på 

Restaurant Aristo. 

44

Bilag 7: 

OKJ 

Det Humanistiske Fakultet 

Ledelsessekretariatet 

Den 18. juli 2008 

Udviklingen i humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra 

Det Humanistiske Fakultet, KU fra 1975-1997 og 1997-2006 

Indledning 

Filosofi 

Materialet er skabt via to registerkørsler som Fakultetet har fået foretaget hos Danmarks Statistik. 

Fordelen ved registerkørsler er at man her får fat i alle de kandidater og bachelorer der er uddannet 

i de perioder der laves kørsler for. 

De to særkørsler er foretaget for humanistiske kandidaters placering på arbejdsmarkedet. Den første 

kørsel er fra foråret 2000 og omfatter kandidater/bachelorer uddannet fra 1975 til 1/10 1997 og 

deres arbejdsmarkedsplacering i november 1997 (uge 48). Den anden kørsel er fra sommeren 2008 

og omfatter kandidater/bachelorer uddannet fra 1/10 1997 til 1/10 2006 og deres arbejdsmarkedsplacering 

i november 2006 (uge 48). Kørslerne omhandler kandidater og bachelorer uddannet 

fra KU. I 1975-1997-kørslen fik vi også data for alle universiteter der viste at forholdene var 

ens. 

Årsagen til begrænsningen bagud er at man først i 1975 oprettede ”Det Integrerede Elevregister” 

som muliggør sådanne kørsler. Begrænsningen fremad skyldes at det ikke er muligt ved 

registerkørsler at komme længere frem i tiden end 2 år bagud, fordi der er så meget bearbejdning 

når Danmarks Statistik etablerer registerdata at de først frigives to år efter de er sat i gang. 

Her foreligger ét fag. Den overordnede bearbejdning for samtlige humanistiske kandidater/bachelorer 

giver et overblik over udviklingen for alle humanister uddannet fra KU. 

Bachelorerne indgår også i undersøgelsen, men da det er vigtigt at følge deres placering på 

arbejdsmarkedet indgår disse selvstændigt i tabellerne. De er kun med i det omfang de er ikke er i 

gang med en ordinær uddannelse. For årgangene 1997-2006 er der uddannet i alt 341 Filosofibachelorer 

og heraf er 153 ikke tilmeldt en ordinær uddannelse (nov. 2006). Nogle af disse indskrev 

sig formentlig senere for at tage en kandidatuddannelse; men mange har en vedvarende placering på 

arbejdsmarkedet i kraft af deres bacheloruddannelse. Bacheloruddannelsen blev indberettet fra KU 

fra ca. 1993 (fra 1995 fra de øvrige universiteter). 

45

Man skal være opmærksom på at statistikken er ikke overenskomstbundet - den registrerer de 

personer som har taget en kandidat- eller en bacheloruddannelse og deres placering på arbejdsmarkedet. 

Dvs. der kan fx. indgå kandidater som arbejder som bilmekanikere eller gartnere. 

De anvendte brancheopdelinger er Danmarks Statistiks brancheopdelinger som også anvendes 

internationalt. 

Kandidater 

1. Filosofi - KU 

1975-97 er målt nov. 1997 

1997-06 er målt nov. 2006 

Kand. 

1975-97 

Antal 

46 

Kand 

1975-97 

% 

Kand. 

1997-06 

Antal 

Kand 

1997-06 

% 

Ændr. 

A. Landbrug, jagt og skovbrug 

B. Fiskeri m.v. 

C. Råstofudvinding 

D. Fremstillingsvirksomhed 7 7 6 4 -3 

E. El-, gas-, varme og vandforsyning 

F. Bygge- og anlægsvirksomhed 0 0 2 1 1 

G. Handel og reparationsvirksomhed 2 2 5 3 1 

H. Hotel- og restaurationsvirksomhed 0 0 1 1 1 

I. Transportvirksomhed 0 0 3 2 2 

J. Pengeinstitutter 1 1 5 3 2 

K. Fast ejend., udlejn., forretningsservice 

m.v. 

7 7 18 11 4 

L. Offentlig admin., forsvar og socialforsikring 2 2 9 6 4 

M. Undervisning 49 52 47 29 -23 

N. Sundheds- og velfærdsinstitutioner mv. 3 3 14 9 6 

O. Organisationer, forlystelser, kultur mv. 

P. Private husholdninger med ansat medhjælp 

Q. Internationale organisationer mv. 

3 3 6 4 1 

Uoplyst 21 22 47 29 

I alt 95 100 163 100 

Kilde: Data er hentet fra særkørsler over KU-humanisters ansættelsessteder fra Danmarks Statistik. Definition: 

Kand.=kandidater, dvs. cand. mag./phil., magistre og licent. 100 procent kan afgive fra 100 pga. afrundinger. . Uoplyst 

omfatter arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere, pensionister, døde, personer i udlandet og manglende oplysninger. 

Sammenligningen af Filsofi-kandidaterne uddannet fra 1975 til 1997 og deres erhvervstilknytning 

pr. november 1997 med generationen uddannet fra 1997 til 2006 og deres erhvervstilknytning pr. 

november 2006 (tabel 1) viser nogle karakteristiske udviklingstendenser for kandidaterne. De har 

fået et mere differentieret arbejdsmarked idet undervisningssektoren er faldet markant med 23%. 

Den generelle tendens er at der sker en forskydning væk fra det traditionelle ansættelsesområde - 

undervisningssektoren – til de øvrige sektorer. Før 1980 var 75% af alle humaniorakandidater ansat 

inden for undervisningssektoren (Magistrenes beskæftigelse sept. 1998, DM). Forretningsservice (11%) er 

efter undervisning (29%) det næststørste område med 11% af ansættelserne. 

%

2. Filosofi - KU Kand. 

1975-97 

47 

Antal 

Kand 

1975-97 

% 

Kand. 

1997-06 

Antal 

Kand 

1997-06 

% 

Ændr. 

Offentlig ansættelse 59 62 73 45 -17 

Privat ansættelse 15 16 43 26 10 

Uoplyst og andet 21 22 47 29 

I alt 95 100 163 100 

Kilde: Data er hentet fra særkørsler over KU-humanisters ansættelsessteder fra Danmarks Statistik. 100 procent kan 

afgive fra 100 pga. afrundinger. Uoplyst omfatter arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere, pensionister, døde, personer i 

udlandet og manglende oplysninger 

Tabel 2 viser at kandidaterne i stigende omfang bliver ansat inden for den private sektor hvilket i en 

del år har været den generelle tendens inden for humaniora. 

3. Stillingskode/arbejdsfunktion - 

humaniora – Filosofi - KU 

Kand. 

1975-97 

Antal 

Kand 

1975-97 

% 

Kand. 

1997-06 

Antal 

Kand 

1997-06 

% 

% 

Ændr. 

Ledelse på øverste plan 6 6 1 1 -5 

Arb. der kræver færdigh. på højeste niveau 74 78 83 51 -17 

Arb. der kræver færdigh. på mellemniveau 2 2 12 7 5 

Kontorarbejde 3 3 7 4 1 

Salg-, service og omsorgsarbejde 

Arbejde inden for landbrug, gartneri ol. 

3 3 2 1 -2 

Håndværkspræget arbejde 

Proces- og maskinoperatørarbejde ol. 

1 1 -1 

Andet arbejde (ukomplic. manuelle 

2 2 8 5 3 

opgav.) 

Militært arbejde 

Uoplyst 4 4 47 29 

I alt 95 100 163 100 



udlandet og manglende oplysninger. 

Placeringen i stillingshierarkiet viser i hvilket omfang kandidaterne får stillinger inden for akademisk 

arbejde, idet ledelse på øverste plan og arbejde der kræver færdigheder på højeste niveau 

dækker denne kategori. For 1975-97-generationen gælder det for 84% af Filosofi-kandidaterne 

(87% for humaniorakandidater generelt) mens 1997-2006-generationen er nede på 52% (60% for 

humaniorakandidater generelt) . Det skal tilføjes at det ofte tager nogle år før end de nye årgange får 

placeret sig på arbejdsmarkedet i et egentligt AC-job, herunder et lederjob. Endvidere har de 

nyuddannede også de første år en langt større ledighed – hvilket er en af forklaringerne på at 

uoplyst udgør en større andel. 

Mere detaljerede brancheoplysninger 

Der er i alt 163 Filosofi-kandidater uddannet fra 1997-2006. 

%

De 6 kandidater der er ansat inden for fremstillingsvirksomhed fordeler sig med 3 inden for udgiver- 

og forlagsvirksomhed, 1 ved medicinalvirksomhed og 2 ved øvrige fremstillingsvirksomheder. 

De 47 der er inden for forretningsservice fordeler sig med hhv. 6 inden for it-service, 2 ved forskning 

og udvikling, 1 ved rådgivende ingeniører og arkitekter og 9 inden for anden forretningsservice 

i øvrigt. Anden forretningsservice i øvrigt omfatter bl.a. fotografer, pakkerier, 

adresseringsbureauer, tolkning, anden kontorservice, indretningsarkitekter, industrielt design, 

kongresaktiviteter mv. 

De 6 inden for organisationer, kultur mv. fordeler sig med 4 inden for organisationer og foreninger 

og 1 ved anden servicevirksomhed. 

M. Undervisning. Filosofi - KU Kand. 

1975-97 

Antal 

48 

Kand 

1975-97 

% 

Kand. 

1997-06 

Antal 

Kand 

1997-06 

% 

Ændr. 

Folkeskolen 0 0 8 17 17 

Gymnasier, handelsgymnasier mv. 11 22 12 26 4 

Videregående uddannelse 30 61 20 43 -18 

Voksenuddannelse 8 16 7 15 -1 

I alt 49 100 47 100 


afvige fra 100 pga. afrundinger. 

Folkeskolen er gået frem som ansættelsesområde med 17% mens gymnasieområdet er faldet med 

18%. Meritlæreruddannelsen og manglen på folkeskolelærere er sikkert forklaringen på øgningen af 

beskæftigelsen inden for Folkeskolen. 

Bachelorer 

4. Branchefordeling – Filosofi - KU 

1975-97 er målt nov. 1997 

1997-06 er målt nov. 2006 

BA 

1975-97 

Antal 

BA 

1975-97 

% 

BA 

1997-06 

Antal 

BA 

1997-06 

% 

% 

Ændr. 

A. Landbrug, jagt og skovbrug 

B. Fiskeri m.v. 

C. Råstofudvinding 

D. Fremstillingsvirksomhed 6 4 4 

E. El-, gas-, varme og vandforsyning 

F. Bygge- og anlægsvirksomhed 

G. Handel og reparationsvirksomhed 2 1 1 

H. Hotel- og restaurationsvirksomhed 1 1 1 

I. Transportvirksomhed 1 4 5 3 -1 

J. Pengeinstitutter 2 1 1 

K. Fast ejend., udlejn., forretningsservice 

mv. 

6 25 24 16 -9 

L. Offentlig admin, forsvar og socialforsikring 7 5 5 

%

M. Undervisning 1 4 30 20 16 

N. Sundheds- og velfærdsinstitutioner mv. 2 8 12 8 0 

O. Organisationer, forlystelser, kultur mv. 3 13 11 7 -6 

P. Private husholdninger med ansat medhjælp 

Q. Internationale organisationer mv. 

Uoplyst 11 46 53 35 

I alt 24 100 153 100 



udlandet og manglende oplysninger. BA=bachelorer. 

Bachelorernes ansættelsesmønster er ligesom kandidaternes blevet mere differentieret. Det skal 

tilføjes at der sammenlignes med et talmæssigt lille udgangspunkt (24) hvor tilfældigheder spiller 

mere ind. Inden for undervisningssektoren har bachelorerne imidlertid haft en fremgang på 16% 

hvor kandidaterne havde en tilbagegang på 23%. Bachelorernes næststørste jobområde – er ligesom 

kandidaternes – forretningsservice (16%). 

5. Stillingskode/arbejdsfunktion. Filosofi 

- KU 

BA 

1975-97 

Antal 

49 

BA 

1975-97 

% 

BA 

1997-06 

Antal 

BA 

1997-06 

% 

Ændr. 

Ledelse på øverste plan 1 4 1 1 -3 

Arb. der kræver færdigh. På højeste niveau 7 29 64 42 13 

Arb. der kræver færdigh. På mellemniveau 1 4 9 6 2 

Kontorarbejde 2 8 11 7 -1 

Salg-, service og omsorgsarbejde 3 13 4 3 -10 

Arbejde inden for landbrug, gartneri ol. 

Håndværkspræget arbejde 1 1 0 

Proces- og maskinoperatørarbejde ol. 

Andet arbejde (ukomplic. manuelle opg.) 1 4 9 6 2 

Militært arbejde 0 0 

Uoplyst 9 38 54 35 

I alt 24 100 153 100 

Kilde: Data er hentet fra særkørsler over KU-humanisters ansættelsessteder fra Danmarks Statistik. BA=bachelor. 100 

procent kan afvige fra 100 pga. afrundinger. 

Tabel 5 viser placeringen i stillingshierarkiet. Det illustrerer i hvilket omfang Filosofi- bachelorerne 

får stillinger inden for akademisk arbejde, idet ledelse på øverste plan og arbejde der kræver 

færdigheder på højeste niveau dækker denne kategori. For 1975-97-generationen gælder det (27% 

af humaniorabachelorerne – Filosofi-kandidaterne 84%) mens 1997-2006-generationen er steget til 

43% (humaniorabachelorerne 51% - Filosofi-kandidaterne 52%). Dvs. de nyeste årgange af 

bachelorer der har forladt universitetet har ikke klaret sig så meget dårligere end kandidaterne. 

%

6. Filosofi - KU BA 

1975-97 

50 

Antal 

BA 

1975-97 

% 

BA 

1997-06 

Antal 

BA 

1997-06 

% 

Ændr. 

Offentlig ansættelse 6 25 53 35 10 

Privat ansættelse 7 29 47 31 2 

Uoplyst og andet 11 46 53 35 

I alt 24 100 153 100 



udlandet og manglende oplysninger. BA=bachelorer. 

Filosofi-bachelorerne har haft vækst både inden for den offentlige og private sektor hvilket hænger 

sammen med at deres arbejdsløshed er faldet i forbindelse med højkonjunkturen. De har i forhold til 

Filosofi-kandidaterne en lidt højere andel beskæftiget privat end samme årgange kandidater der har 

26% beskæftiget her. 

Mere detaljerede brancheoplysninger 

Der indgår i undersøgelsen i alt 153 Filosofi-bachelorer uddannet fra 1997-2006. 

De 6 bachelorer der er ansat inden for fremstillingsvirksomhed fordeler sig med 1 ved dagblade, 2 

inden for udgiver- og forlagsvirksomhed, 3 ved øvrige fremstillingsvirksomheder. 

De 24 der er inden for forretningsservice fordeler sig med hhv. 13 inden for it-service, 1 ved 

rådgivende ingeniører og arkitekter, 1 ved reklame og markedsføring og 9 inden for anden forretningsservice 

i øvrigt. Anden forretningsservice i øvrigt omfatter bl.a. fotografer, pakkerier, adresseringsbureauer, 

tolkning, anden kontorservice, indretningsarkitekter, industrielt design, kongresaktiviteter 

mv. 

De 11 inden for organisationer, kultur mv. fordeler sig med 5 inden for organisationer og foreninger 

4 ved forlystelser, kultur, radio, tv, film- og videoproduktion, museer, arkiver, biblioteker, sport mv. 

og 2 ved anden servicevirksomhed. 

M. Undervisning. Filosofi - KU BA 

1975-97 

Antal 

BA 

1975-97 

% 

BA. 

1997-06 

Antal 

BA 

1997-06 

% 

Folkeskolen 8 27 

Gymnasier, handelsgymnasier mv. 4 13 

Videregående uddannelse 1 100 12 40 

Voksenuddannelse 6 20 

I alt 1 100 30 100 

Kilde: Data er hentet fra særkørsler over KU-humanisters ansættelsessteder fra Danmarks Statistik. BA=bachelor. 

100 procent kan afvige fra 100 pga. afrundinger. 

%

Mange bachelorer i de nye årgange har fundet ansættelse inden for uddannelsessektoren. Fordelingen 

på sektorerne ses af tabel M. 

Noter 

For både bachelorer og kandidater gælder at de kun er med for så vidt de ikke er indskrevet på en 

ordinær uddannelse. Også for kandidaternes vedkommende er enkelte indskrevet på en ordinær 

uddannelse (og er derfor taget ud). For begge kategorier gælder at enkelte tæller med to gange da de 

enten har to bachelor- eller to kandidatuddannelser. 

Følgende kategorier indgår i undersøgelsen cand. phil/mag/mag. art. samt bachelor i Filosofi. 

51

Bilag 8: Filosofi VIP CV 

Curriculum vitae for VIP – professorer, lektorer, adjunkter og postdocs – 

ved Afdelingen for Filosofi 

(1) Catana, Leo 

(2) Collin, Finn 

(3) Faye, Jan 

(4) Gerken, Mikkel 

(5) Grünbaum, Thor 

(6) Holtug, Nils 

(7) Kappel, Klemens 

(8) Krueger, Joel 

(9) Lippert-Rasmussen, Kasper 

(10 Lysemose, Kasper 

(11) Lægaard, Sune 

(12) Lübcke, Poul 

(13) Nielsen, Morten Ebbe J. 

(14) Olesen, Søren Gosvig 

(15) Welz, Claudia 

(16) Zahavi, Dan 

(1) Leo Catana 

Curriculum vitae 

Ph.d., dr.phil., lektor ved Filosofi, Leo Catana 

Medlemskab af editorial boards 

Filosofiske studier 

Aktiv referee for internationale tidsskrifter 

52

2008- Referee på bogmanuskript om Giordano Bruno ved Princeton University Press 

2007- Referee for Sats på filosofihistoriske artikler 

2007- Referee for Intellectual history reivew (England) 

2006- Referee for Brill Academic publishers (Holland og USA) på publikationer om 

senmiddelalderen og renæssancens diskussion mellem videnskab og filosofi 

2005- Referee for Synthese på filosofi- og videnskabshistoriske artikler. 

Arrangering af internationale konferencer 

Intet for perioden 2005-2007 

Deltagelse i internationale konferencer med godkendt paper 

Efterår 2007 ‘A dialogue in the celestial curia: Giordano Bruno's use of classical stellar 

constellations in his moral dialogue Lo spaccio della bestia trionfante (The expulsion 

of the triumphant beast, 1584)’: Dialogue & conversation. Les lieux d’une 

sociabilité ideale de la Renaissance aux Lumières. Københavns Universitet, 4.-5. 

oktober 2007. Bidragsydere fra Frankrig, Italien, England og Danmark. 

Forår 2006 ‘Jacob Brucker’s historiographical concept ‘system of philosophy’: Its influence and 

legitimacy’: Philosophy and Historiography, Robinson College, Cambridge, 3.-5. 

april 2006. Organiseret af Thomas Baldwin (York), Knud Haakonssen (Sussex) og 

Quentin Skinner (Cambridge). Se 

http://www.york.ac.uk/depts/phil/bshp/confs/historio/historio.htm. 

Forår 2005 ‘The exposition of Giordano Bruno in Jacob Brucker’s Historia critica philosophiae 

(1742-1767): Some historiographical considerations’: Early Modern Philosophy and 

the Scientific Imagination Seminar, organiseret af Stephen Clucas. Senate House, 

University of London, foråret 2005. Se program: 

http://www.sas.ac.uk/ies/Seminars/emphasis%202003.htm. 

(Efterår 2004 ‘Giordano Bruno’s hermeneutic comments on the Bible in his De monade’. Fremlagt 

ved konferencen Biblical exegesis and the emergence of science in the early modern 

era, organiseret af Peter Forshaw i samarbejde med British society for the history of 

Science, University of London, 27.-28. november 2004. Se program: 

http://www.bbk.ac.uk/eh/eng/conf/exegesis/Exegesis_ScienceConference.htm) 

Forskningsophold i udlandet (mindst en måned) 


Gæsteforskerophold (mindst 1 uge) 


53

Deltagelse i internatinale forskningsprojekter, herunder samarbejde om publikationer 

2007 Paper, præsenteret efteråret 2004 og nævnt ovenfor, førte til samarbejde om 

følgende publikation, hvori mit bidrag var: Leo Catana (2007) ‘Giordano Bruno’s 

hermeneutics: Observations on the Bible in De monade (1591)’, i The Word and 

the World: Biblical exegesis and early modern science, eds. Peter Forshaw og 

Kevin Killeen. Palgrave Macmillan: Hampshire og New York, pp. 91-107. 

2006 Konsulent i forbindelse med udvælgelse og præsentation af scannede 

sekundærlitterære tekster om Giordano Bruno. Dette skete i samarbejde med 

Francois Quiviger, Warburg Institute, University of London. Se resultatet: 

http://warburg.sas.ac.uk/mnemosyne/Bruno/bruniana.html 

2005-2007 Mit disputatsarbejde med Jacob Brucker bragte mig i kontakt med flere personer 

fra internationale forskningsmiljøer: 

• Augsburg, Tyskland: 

• New Haven, USA: Anthonoy Grafton, Princeton University, editor-in-chief af 

Journal of the history of ideas og editor på Times Literary Supplement. 

• London, England: Constance Blackwell, International Society for Intellectual 

History. Se http://www.hist.upenn.edu/isih/ 

2005-2007 I løbende kontakt med Stephen Clucas og Peter Forshaw i forbindelse med 

foredrag præsenteret ved Emphasis, University of London. Se 

http://ies.sas.ac.uk/events/seminars/Emphasis/index.htm 

Evaluator for udenlandske forskningsråd el. lign. 


Udenlandske universitetsgrader 

(2007 Deltagelse i to kurser ved University of London, School of advanced studies: (i) 

Latin Palaeography ved Marigold Norbye (20. juli 2007); (ii) The Medieval Book 

ved Michelle Brown og Rowan Watson (23.-26. juli 2007).) 

1998-2002 PhD, Italian Department, University College London, University of London. Titel på 

afhandlingen: The concept of contraction in Bruno’s philosophy. Vejledere: 

Professor Dilwyn Knox (www.ucl.ac.uk/italian/pages/dk.html) og professor 

Giovanni Aquilecchia (†2001). Opponenter: Professor Jill Kraye, Warburg Institute, 

University of London (http://plato.stanford.edu/subject-editors/kraye.html), og 

professor Leen Spruit, La Sapienza, Rom. 

1996-97 MA Combined historical studies, the Renaissance, Warburg Institute, University of 

London. Om Warburg Institute, se www.sas.ac.uk/warburg/. 

54

(2) Finn Collin 

CURRICULUM VITAE FOR FINN COLLIN 

Født 1949 

Student 1968 

Cand. art., Filosofisk Institut, KU, 1970 

Mag. art., Filosofisk Institut, KU, 1974 

Forskningsstipendiat under Statens humanistiske Forskningsråd, 1974-75 

Kandidatstipendiat ved Filosofisk Institut, KU, 1975-78 

Studieophold ved University of California, Berkeley, 1975-78, afsluttet med Ph.D.-grad i filosofi, 1978 

Seniorstipendiat ved Filosofisk Institut, KU, 1978-81 

Visiting Fellow, Harvard University, spring semester 1979 

Fra 1981 lærer ved Folkeuniversitetet 

Forskningsstipendiat under Carlsbergfondet, 1983. Projektet drejede sig om filosofiske problemer 

vedrørende fortolkning af fremmede kulturer, især med henblik på sproglig oversættelse 

Underviser ved kursus betitlet “Sprog og Kulturer” under det humanistiske fakultets 

fælleselementkurser, 1985 

Dr. phil. fra Københavns Universitet på afhandling om emne inden for samfundsvidenskabernes 

filosofi, 1985. Afhandlingen, betitlet Theory and Understanding. A Critique of Interpretive Social 

Science, er udgivet af Basil Blackwell, Oxford, 1985 

Projektmedarbejder ved Filosofisk Institut, KU, 1986 

Forskningsmedarbejder ved Institut for Organisation og Arbejdssociologi, Handelshøjskolen i 

København, 1986 og 1987-88 

Medlem af redaktionen for Danish Yearbook of Philosophy siden 1987, fra 1992 som 

hovedredaktør. 

Adjunkt ved Filosofisk Institut, Københavns Universitet, 1988-92 

Visiting Fellow ved Clare Hall, University of Cambridge, efterårssemester 1990. Efterfølgende 

udnævnt til Life Member of Clare Hall 

55

Studieleder for filosofi ved Folkeuniversitetet i København fra 1991 til 2001. 

Vising Scholar ved Department of Philosophy, University of California Los Angeles, 

forårssemester 1992 

Ansat som lektor ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, Københavns Universitet, februar 1993. 

Medlem af bestyrelsen for Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier ved Københavns 

Universitet siden 1994. 

Ansat som professor ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, Københavns Universitet, 

marts 1998. 

Medlem af bestyrelsen for Stiftelsen Makarna Lars Henrik Fornanders Fond siden 1998. 

Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1998 –2002. 

Medlem/suppleant af bestyrelsen for Danmarks Humanistiske Forskningscenter 1999-2003. 

Formand for Dansk Filosofisk Selskab siden 2003 

Medlem af bestyrelsen for Danmarks Forskerskole for Filosofi, Idé- og Videnskabshistorie siden 2003 

Medlem af Det kgl. Danske Videnskabernes Selskab siden 2003 

Medlem af bedømmerpanel i Riksbankens Jubileumsfond, Stockholm, siden 2007 

Leder af forskningsprojekt betitlet “Humanistisk videnskab og dens rolle i videnssamfundet”, 

finansieret af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation, 2008-2010 

Vising Scholar ved Department of Philosophy, University of California at Berkeley, oktobernovember 

2008 

Hverv som redaktør og referee: 

Referee for Norges Forskningsråd 

Referee for Riksbankens Jubileumsfond, Stockholm 

Hovedredaktør af Danish Yearbook of Philosophy 

Consulting Editor af det internationale tidsskrift Episteme 

Medlem af Editorial Board af det nordiske tidsskrift VEST 

Referee for det internationale tidsskrift Synthese 

56

Referee for Cybernetics and Human Knowing 

(3) Jan Faye 

Curriculum Vitae 

Navn: Jan Faye 

Født og fødested: 25. februar 1947, København 

Adresse: Blomstervænget 63, DK-2800 Lyngby 

Uddannelser: 

1970: matematisk student, Akademisk Studenterkursus. 

1970-1975: mag.art. i filosofi, Københavns Universitet 

1973-1976: studier i fysik ved Københavns Universitet. 

1981: dr.phil. i filosofi, Københavns Universitet. 

Akademiske tillidshverv: 

A. Fungeret som fagfællebedømmer for tidsskrifterne: 

a. Philosophy of Science 

b. Synthese 

c. British Journal for the Philosophy of Science 

d. Studies in History and Philosophy of Science 

e. Studies in History and Philosophy of Modern Physics. 

f. Erkenntnis 

g. International Studies in Philosophy of Science 

h. Theoria 

i. Danish Yearbook of Philosophy 

j. Philosophical Studies 

k. Dialectica 

l. Slagmark 

Desuden virket som fagkyndig referent for Norges Forskningsråd, Sverige Riksbanks, og the 

European Science Foundation. 

B. Chairman of the Programme Comittee for the Philosophy of the Physical Sciences, 11 th 

International Congress of Logic, Methodology & Philosophy of Science, Cracow 1999. 

C. Korresponderende medlem af Academie Internationale de Philosophie des Sciences, siden 1996. 

Fuldt medlem af Academie Internationale de Philosophie des Sciences, siden 2004. 

D. Medlem af selskaber og bestyrelser: 

a. The American Philosophical Association. 

b. The American Philosophy of Science Association 

c. Den Danske Nationalkomite for Videnskabshistorie og Videnskabsfilosofi 

57

d. Tidl. i bestyrelsen for Selskabet for Filosofi og Psykologi, 1997-2000. 

e. Tidl. i bestyrelsen for Dansk Filosofisk Selskab, 1999-2000. 

f. Medlem af Steering Committee for ESF’s Research Network “The Philosophy of 

Science in a European Perspective” 2008-2013 

E. Censor i filosofi fra 1995. 

Udmærkelser, Stipendier, Legater og Fellowships:uj 

1971: Århus Universitets sølvmedalje 1971. 

1982/83: Carlsberg/Clare Hall Visiting Fellowship, University of Cambridge 

1984, 1986, 1989, 1992-94: Carlsbergfondet. 

1983, 1988, 1991: Julie Damms Studiefond. 

1991: Julie von Müllens Fond. 

1979, 1999-2000: Statens Humanistiske Forskningsfond. 

1991/92: Visiting Fellowship, University of Pittsburgh. 

1993: CIES Fulbright Award. 

1994: Visiting Fellowship, University of Pittsburgh. 

1996: Korresponderende medlem af Academie Internationale de Philosophie des Sciences. 

2000: Det Danske Institut i Rom. 

2000/01: Danmarks Humanistiske Forskningscenter. 

2004: Fuldt medlem af Academie Internationale de Philosophie des Sciences. 

2008-2009 Forskningsrådets for Kultur og Kommunikation. 

Arrangør af følgende internationale konferenser: 

1. Internordisk Symposium i Videnskabsfilosofi, -teori og -historie, Göteborgs Universitet, Sverige, 

marts 1984, som blev afholdt med støtte fra Nordisk Råd. 

2. Medarrangør af The Baltic Workshops for Logic and Philosophy of Science in 1993, 1995, 1997. 

3. Årsmøde for L’Academie Internationale de Philosophie des Sciences, København 31. maj-5. 

juni 2000. 

4. Language Rules and Laws of Nature, The 5 th Baltic Workshop on Logic and Philosophy of 

Science, Den sorte Diamant, København. 24-27. maj 2001. 

5. Workshop on Explanation, Interpretation, and Understanding. Københavns Universitet, 13-14. 

november 2003. 

Ansættelser: 

1. Fra 1.07.1979 til 31.12.1979 stipendiat for Statens humanistiske Forskningsråd for at 

færdigskrive min doktordisputats. 

2. Fra december 1981 til september 1982 ansat som forskningsassistent på Roskilde Universitets 

Center under Institut for studiet af Matematisk og Fysik samt deres funktioner i Undervisning, 

Forskning og Anvendelse. 

3. Fra oktober 1982 til oktober 1983 forskningsophold som Carlsberg/Clare Hall Visiting Fellow 

ved University of Cambridge, England. 

4. Fra 1.01.1984 til 30.4.1984 økonomisk støtte fra Carlsbergfondet til færdiggørelsen af 

ovennævnte manuskript om tid og kausalitet. 

5. Fra 1.01.1986 til 1.01.1987 til studier omkring kvantemekanikkens filosofiske grundlag. 

58

6. Efteråret 1988 forskningsophold i USA ved Loyola University, New Orleans med økonomisk 

støtte fra Julie Damms Studiefond. 

7. Fra 1.01.1989 til 30.6.1989 økonomisk støtte fra Carlsbergfondet til færdiggørelse af 

manuskriptet om Niels Bohr i perioden. 

8. Fra juli 1991 til juli 1992 forskningsophold i USA som Visiting Fellow ved Center for 

Philosophy of Science, University of Pittsburgh med bl.a. støtte fra Julie Damms Studiefond og 

Julie von Müllens Fond. 

9. Fra 1.8.1992 til 31.7.1994 støttet af Carlsbergfondet til arbejdet med realistiske og 

antirealistiske tolkninger af videnskaben. 

10. Fra 6.01.1992 til 6.7.1994 forskningsophold ved Center for Philosophy of Science, University 

of Pittsburgh med bl.a. støtte fra Fulbright Commission. 

11. Fra 1.9.1994 til 31.8.1995 ekstern lektor på Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved 

Københavns Universitet. 

12. Fra 1.02.1995-31.8.1995 ekstern lektor på Nat-Bas ved Roskilde Universitetscenter. 

13. Fra 1.9.1995-31.12.1997 lektorvikar på Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved 


14. Fra 1.01.1998 lektor sammesteds. 

15. Fra 1.8.1999 til 31.7.2000 frikøbt af Statens humanistiske Forskningsråd. 

16. Fra 1.9.2000 til 31.8.2001 forskningsstipendiat på Danmarks humanistiske Forskningscenter. 

17. 1.9.2001 genindtrådt som lektor ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik. 

Undervisning: 

Igennem årene har jeg undervist på Folkeuniversitet, Danmarks Sygeplejehøjskole, 

Konservatorskolen, Odense Universitet, Roskilde Universitetscenter og Københavns Universitet. 

Desuden er jeg beskikket censor for faget filosofi. 

1. Foråret 1979 undervisningsassistent i videnskabsteori ved Odense Universitet. 

2. Efteråret 1984 undervisningsassistent ved Filosofisk Institut, Københavns Universitet i 

tidsfilosofi. 

3. Efteråret 1986 ekstern lektor i videnskabsteori på Konservatorskolen. 

4. Foråret 1988 undervisningsassistent i videnskabsteori ved Roskilde Universitetscenter på Den 

naturvidenskabelige basisuddannelse. 

5. Vinteren 1989-90 underviser i videnskabsteori ved Folkeuniversitetets fjernkursus i vinteren 

1989-90. 

6. Sommeren 1990 underviser i videnskabsfilosofi ved Folkeuniversitetets sommerkursus. 

7. Efteråret 1990 undervisningsassistent ved Filosofisk Institut, Københavns Universitet, i 

forholdet mellem realisme og anti-realisme i videnskaberne. 

8. Foråret 1991 underviser i videnskabsteori på Danmarks Sygeplejerskehøjskole. 

9. Efteråret 1994-foråret 1995 i videnskabsfilosofi på den filosofiske grunduddannelse ved Institut 

for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet. 

10. Efteråret 1994-foråret 1995 i teorier om sandhed på den filosofiske overbygningsuddannelse 

ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet. 

11. Foråret 1995 i videnskabsfilosofi på Nat-bas. uddannelsen ved RUC. 

12. Efteråret 1995-foråret 1996 i videnskabsfilosofi på den filosofiske grunduddannelse ved Institut 

for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet. 

13. Efteråret 1995 i begrebet naturlove på den filosofiske overbygningsuddannelse ved Institut for 

Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet. 

59

14. Foråret 1996 i Bas van Fraassens videnskabsfilosofi på den filosofiske overbygningsuddannelse 

ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet. 

15. Efteråret 1996 og foråret 1997 videnskabsfilosofi på grunduddannelsen 

16. Efteråret 1997 videnskabsfilosofi på grunduddannelsen og tidsfilosofi på overbygningsuddannelsen. 

17. Foråret 1998 videnskabsfilosofi på grunduddannelsen. 

18. Efteråret 1998 forelæsninger om videnskabsfilosofi på grunduddannelsen. 

19. Foråret 1999 forelæsninger om videnskabsfilosofi på grunduddannelsen. 

20. Marts-april 2000 fem forlæsninger på Folkeuniversitetet. 

21. Efteråret 2001 teoretisk filosofi på grunduddannelsen 

22. Efteråret 2001 videnskabsfilosofi op overbygningen 

23. Foråret 2002 teoretisk filosofi på grunduddannelsen 

24. Efteråret 2002 teoretiske filosofi på grunduddannelsen 

25. Efteråret 2003 metafysik på overbygningen 


27. Foråret 2004 undervisningsfri 

28. Efteråret 2004 overbygningskursus om Forklaring, Fortolkning og Forståelse 


30. Foråret 2005 BA-kursus i teoretisk filosofi 

31. Foråret 2005 metafysisk på overbygningsuddannelsen 


33. Foråret 2006 overbygningskursus om tidsproblemet 

34. Efteråret 2006 teoretisk filosofi på grunddannelsen 

35. Foråret 2007 teoretisk filosofi på grunduddannelsen 

36. Efteråret 2007 undervisningsfri 

37. Foråret 2008 Frikøbt 

38. Efteråret 2008 Frikøbt 

Forelæsninger og kongresbidrag m.v.: 

Afholdt mellem 80 og 90 foredrag på universiteter og kongresser over det meste af verden. Blandt 

universiteterne kan nævnes Cambridge University, Pittsburgh University, University of Yoyola, 

New Orleans, London School of Economics, London, Humbolt Universität, Berlin, Universitetet i 

Parma, Italien, Roma III, Italien, Oslo Universitet, Universitetet i Tampere og Lunds Universitet. 

1. "Hvad er tid?", Roskilde Universitetscenter, maj 1981. 

2. "Tid og mulige verdener II. Tidens retning", Dansk årsmøde for filosofi, Aarhus Universitet, 

april 1982. 

3. "Baglænskausalitet og tachyoner", IMFUFA, Roskilde Universitetscenter, maj 1982. 

4. "The Possibility of Backward Causation", Department of Philosophy, University of Cambridge, 

England, maj 1983. 

5. "Hvad er videnskabsteori", Internordisk Symposium i Videnskabsfilosofi, -teori og -historie, 

Göteborgs Universitet, Sverige, marts 1984. Selv var jeg initiativtager og medarrangør til dette 

symposium, der blev afholdt med støtte fra Nordisk Råd. 

6. "The Problem of Realism in Quantum Mechanics", VIII International Congress of Logic, 

Methodology and Philosophy of Science, Moskva, USSR, 17-22. august 1987. 

7. "The Past Revisited", Department of Philosophy, University of Loyola, New Orleans, USA, 

december 1988. 

60

8. "Harald Høffdings indflydelse på Niels Bohrs filosofi", IMFUFA, Roskilde Universitetscenter, 

marts 1989. 

9. Symposium om Tid, Aalborg Universitetscenter, november 1990. 

10. "Non-separability or Non-locality", 9th International Congress of Logic, Methodology and 

Philosophy of Science, Uppsala, Sverige, 7-14. august 1991. 

11. "Causation, reversibility and energy", Center for Philosophy of Science, University of 

Pittsburgh, U.S.A., 1. november 1991. 

12. "Non-locality or Non-separability? A Defense of Bohr's Anti-realist Approach to Quantum 

Mechanics", Center for Philosophy of Science, University of Pittsburgh, U.S.A., 15. april 1992. 

13. "Is the future really real?", Conference on Time in Science and Philosophy, Instituto Suor 

Orsola, Benincasa, Napoli, Italien, 12-15. oktober 1992. 

14. "Niels Bohrs filosofi", Selskabet for Filosofi og Psykologi, Københavns Universitet, november 

1991. 

15. "Causal Beliefs and their Justification", Analysis and Explication of Causal Predicates, The 2 nd 

Baltic Workshop on Logic and Philosophy of Science, Poel, Tyskland, 19-22. maj 1993. 

16. "What Is Right about Realism", Humbolt Universität, Berlin, Tyskland, 7. december 1993. 

17. "Causes and Counterfactuals", University of Pittsburgh, U.S.A., 8. februar 1994. 

18. "Moderne realistiske tolkninger af kvantemekanikken", Træk af fysikkens historie og filosofi, 

Roskilde Universitetscenter, 21. april 1995. 

19. "Time and causation", Workshop on the Study of Time, The 3 rd Baltic Workshop on Logic and 

Philosophy of Science, Poel, Tyskland, 18-21. maj 1995. 

20. "Why Observability has Nothing to do with the Realist-Antirealist Distinction", Conference on 

Observability, Unobservability and their Impact on the Issue of Scientific Realism, Parma, 

Italien, 24-28. maj, 1995. 

21. "Time's Arrow", 10 th International Congress of Logic, Metodology and Philosophy of Science, 

Firenze, Italien, 19-25. august 1995. 

22. "Causation and Laws of Nature", Workshop on Logic and Causation, Roskilde 

Universitetscenter, 13.-14. oktober 1995. 

23. "Laws of Nature", Centre National de la Recherche Scientifique, Paris, Frankrig, 23. januar 

1996. 

24. “The Semantic View of Scientific Theories”, Third Quadrennial International Fellows 

Conference, Casteglioncello, Italien, 20-24. maj 1996. 

25. “Truth and Reference”, Problems of Interpretation in Sciences and Humanities, Universitetet i 

Tampera, Finland, 13-15. marts 1997. 

26. “Truth and Facts”, The 4 th Baltic Workshop on Logic and Philosophy of Science, 22-28. maj 

1997, Polen. 

27. “Niels Bohrs opfattelse af den fysiske virkelighed”, Niels Bohr Instituttet, 12. september 1997. 

28. “Om forskelle mellem videnskaberne” sammen med Frederik Stjernfelt, Selskabet for filosofi 

og Psykologi, 29. oktober 1997. 

29. “A- og B-tid”, Årsmødet for Filosofi, Odense Universitet, 28. november 1997. 

30. “Niels Bohrs opfattelse af den fysiske virkelighed”, Niels Bohr Instituttet, 16. september 1998. 

31. “Is Explanation only response to a Why-question?”, New Directions for Studies of 

Explanation”, Lunds University, Sverige, 1.-3. oktober 1998. 

32. “Den gådefulde Tid”, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, 5. oktober 1998. 

33. “The Puzzeling Time”, Filosofiska Förening i Lund, Lunds Universitet, Sverige, 25. november 

1998. 

34. “Humaniora og naturvidenskab - ligheder og forskelle”, Årsmøde i Den danske 

nationalkommite for videnskabsfilosofi og videnskabshistorie, Aalborg Universitet, 27.-28. 

61


35. “Aducting Explanation”, Model-Based Reasoning in Scientific Discovery, 17-19 december 

1998, Pavias Universitet, Italien. 

36. “Metode og teori inden for human- natur- og samfundsvidenskaberne”, Det kongelige danske 

Kunstakademi. Konservatorskolen, 9. februar 1999. 

37. “Hvad er tid?”, Senioruniversitetet, Værløse Hovedbibliotek, 11. februar 1999. 

38. “Om naturvidenskabelig erkendelse”, Det kongelige danske Kunstakademi. Konservatorskolen, 

18. februar 1999. 

39. “Beyond Science”, 22 nd International Wittgenstein Symposium, Kirchberg, Østrig, 15-21 august 

1999. 

40. “Physics and Backward Causation”, 11 th International Congress of Logic, Metodology and 

Philosophy of Science, Krakow, Polen, 20-26. august 1999. 

41. “Findes der en opdagelsens logik?” Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier, Københavns 

Universitet, 15. September 1999. 

42. “Tiden - i anledning af et årtusindeskifte”, Caféteatret, 12. december1999. 

43. “The Unity of Disunity”. Roms Universitet III, Italien, 17. maj 2000. 

44. “The Unity of Disunity” Årsmøde for L’Academie Internationale de Philosophie des Sciences, 

København 31. maj 2000. 

45. “Forholdet mellem Naturvidenskab og Humaniora”, Accademia di Danimarca, 27. juni 2000. 

46. “When Time Gets off Track”, Time, Reality and Experience, The Royal Institute of Philosophy 

Conference 2000, London School of Economics, 28-29. september 2000. 

47. “Hvad er Tid?”, Steno Museet, Folkeuniversitetet i Aarhus, 12. oktober 2000. 

48. “Causation, Laws of Nature, and Mental Causation”, Oslo Universitet, 13-15. oktober 2000. 

49. “Athenes Kammer”, Fredagsforedrag på Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, 3. 


50. ”Videnskabernes enhed”, Foredrag for Det samfundsvidenskabelige Forskningsråd, 9. 


51. ”Tidens problem”. Center for filosofi og videnskabsfilosofi. Roskilde Universitetscenter. 10. 


52. ”Forståelse og fortolkning”, Selskabet for Filosofi og Psykologi, 22. november 2000. 

53. ”Explanation and Interpretation”, Danmarks humanistiske Forskningscenter, marts 2001 

54. ”The Ontological Problems of the Aesthetics”, Nye Æstetiske Teori, ph.d.-kursus, april 2001 

55. ”How Nature Makes Sense”, Language Rules and Laws of Nature, The 5 th Baltic Workshop on 

Logic and Philosophy of Science, Den sorte Diamant, København, 24-27. maj 2001. 

56. "Inference to the Best Interpretation”, NORDPLUS Intensive Program in Iceland on "Inference 

to the Best Explanation", 25 August - 4 September 2001. 

57. ”Neo-modernism: A New Approach to the Humanities”, The Object of Study of the Humanities, 

Københavns Universitet, 7. september 2001. 

58. "Neo-modernism" i Danmarks Humanistiske Forskningscenters foredragsserie. Den sorte 

Diamant, København, 24. oktober 2001. 

59. Common Sense in Philosophy and Science i Residenza Universersitaria Monterone, Napoli, 

Italien, 8-10. november 2001. 

60. "Videnskabernes Enhed", Aarhus Universitets kurset i Studium Generale, Sandbjerg Gods, 6-8. 

december 2001. 

61. "Science without Common Sense is Nonsense", Common Sense in Philosophy and Science i 

Residenza Universersitaria Monterone, Napoli, Italien, 19-20. oktober 2002. 

62. "Functional Explanations", Explanations in the Biological Sciences, Universitetet i Tampere, 

Finland, 25-28. juni 2003. 

62

63. "A Unified Scientific Methodology", Crossing the Boundary between Natural and Social 

Sciences, Geografisk Institut, KU, 18-19. august 2003. 

64. “Science and Values”, Science et éthique. Contexte axioloque de la science. Årsmøde i 

L’Academie Internationale de Philosophie des Sciences, Lecce, Italien, 16-19. oktober 2003. 

65. “The Rhetorical Approach to Explanation and Interpretation”, Workshop on Explanation, 

Interpretation, and Understanding. Københavns Universitet, 13-14. november 2003. 

66. “Who is afraid of the Causal-General Approach?” 1st. International Conference on the 

Ontology of Spacetime. Concordia University, Montreal, Canada, 11-14. maj 2004. 

67. “The Direction of Time”, Conference on Time in Physics and Philosophy, Università degli 

Studia Roma Tre, Rome, Italien, 29-30. november 2004. 

68. “What Can Physics Tell Us About Time”, 28 th International Wittgenstein Symposion. 

Kirschberg, Østrig, 7-14. august 2005. 

69. "A Unified Science?" Crossing the Boundary between Natural and Social Sciences. Geografisk 

Institut, KU, 30. august 2005. 

70. “Identity, Spacetime, and Cosmology” 2nd. International Conference on the Ontology of 

Spacetime. Concordia University, Montreal, Canada, 11-14. maj 2006. 

71. “Kuhn og fysikken”. Om Thomas S. Kuhn. Nationalkommitteens årsmøde på Københavns 

Universitet, 18-19. januar 2007. 

72. “Explanation and Interpretation”. Geografisk Institut, KU, 19. juni 2007. 

73. “Niels Bohr and the Vienna circle.” The Vienna Circle in the Nordic Countries. The Helsinki 

Collegium for Advanced Studies, University of Helsinki, 2-5. September 2-5, 2007. 

74. Tenses, changes, and Space-time.” Tiden – transcendental eller Reell? Norges Tekniske og 

Naturvidenskabelige Universitet, Trondheim, 21-22. september 2007. 

75. “Tenses, changes, and Space-time.” La notion de temps sous tous ses aspects. Årsmøde i 

L’Académie Internationale de Philosophie des Sciences –AIPS -). Cerisy. France. 4-9. oktober 

2007. 

76. ”Verdensbilleder”. Idehistorisk forening, Århus Universitet. 25. oktober 2007. 

77. ”Skal der være en lov for alting?” Debatmøde med Holger Bech Nielsen, Københavns 

Debatforum. 31. oktober 2007. 

78. “Interpretation in the Natural Sciences” 1 st Conference of the European Philosophy of Science 

Association, Complutense University, Madrid. 14-17. november 2007. 

79. “Hvad er en videnskabelig metode?”. Psykologisk Forening for Forskningsmetodologi, 27. 


80. ”Fremtid og skæbne”. Radioprogrammet Apropos. 18. februar 2008. 

81. ”What mirrors the mirror?”, Third International Conference on the Nature and Ontology of 

Space-Time, Concordia University, Montreal, Canada, 15. juni 2008. 

82. Humanities without an Idealistic Ideology”. Relations between the natural sciences and the 

human sciences. Årsmøde i L’Académie Internationale de Philosophie des Sciences –AIPS. 

Rovereto, Italien, 15-19. september 2008. 

83. “Debat med Holger Bech Nielsen om teorien for alting”, Københavns Debatforum, 2. oktober 

2008. 

84. “Forholdet mellem natur- og humanvidenskaberne” Ingrid Jespersens Gymnasium, 3. oktober 

2008. 

85. “Fortolkning i humanvidenskaberne”, Medielærerne, Gymnasieskolernes Lærerforening, 30. 

oktober 2008. 

86. “Humanistisk viden”, Institutdag på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns 

Universitet, 28. november 2008. 

63

(4) Mikkel Gerken 

MIKKEL GERKEN 


ADDRESS Mikkel Gerken. Bevtoftgade 3, 3. th. 1736 Kbh. V., Denmark 

EMAIL gerken@hum.ku.dk 

PERSONAL Citizen of Denmark. Born in Århus, Denmark, July 3 rd 1976. 

EDUCATION 

PhD Philosophy, 2007, University of California, Los Angeles (UCLA) 

MA Philosophy, 2004, University of Copenhagen 

MA Philosophy, 2003, University of California, Los Angeles (UCLA) 

BA Philosophy, 2001, University of Copenhagen 

AREAS OF SPECIALIZATION 

Epistemology 

Philosophy of Mind 

AREAS OF COMPETENCE 

Philosophy of Language 

Philosophy of Science 

Metaphysics 

DISSERTATION 

Title: Epistemic Reasoning and the Mental 

Committee: Tyler Burge (Chair), 

David Kaplan, Mark Greenberg, David Dolinko (external member) 

ACADEMIC AWARDS, HONORS AND PRIZES 

1999 Exchange Fellowship, University of Copenhagen 

2001 Phi Beta Kappa (declined) 

2001-06 Fulbright Fellowship 

2001-07 Chancellors’ Fellowship, UCLA 

2007 Phi Beta Kappa (International Scholar Award) 

2007 Hans Reichenbach Graduate Research Fellow, UCLA 

64

2008 Carnap Essay Prize 

ACADEMIC APPOINTMENTS & SERVICE 

2001 Associate Research Fellow, NAMICONA 

2005-07 Co-founder and Organizing Committee Member of the UCLA/USC Graduate 

Conference in Philosophy 

2005-07 Co-founder and co-organizer of the UCLA Epistemology Workshop (now 

the SoCal Epistemology Workshop). 

2005-present Co-founder and Steering Committee Member of Danish Epistemology 

Network, University of Copenhagen 

2008-present Member of Arché Basic Knowledge Network, University of St. Andrews. 

Referee Synthese, dialectica, Critica. 

ACADEMIC PUBLICATIONS 

Forthcoming: “Conceptual Equivocation and Epistemic Relevance.” 

Accepted for publication in dialectica. 

2008: “Is There a Simple Argument for Higher-Order Theories of Awareness 

Consciousness?” Erkenntnis: An International Journal of Analytic Philosophy, Vol. 69, No. 

2, pp. 243-259. 

2008: “Is Internalism about Knowledge Consistent with Content Externalism?” 

Philosophia: Philosophical Quarterly of Israel, Vol. 36, No. 1, pp. 87-96. 

2007: “A False Dilemma for Anti-Individualism.” American Philosophical Quarterly, 

Volume 44, No. 4, pp. 329-342. 

ACADEMIC PRESENTATIONS 

2003 Dec 6 th : Lycan’s Simple Argument – A Subtlefication. PHIS 2 nd Graduate Student 

Conference. University of Copenhagen (Invited). 

2004 Jul 1 st : If you can’t WAM ‘em, WACK ‘em. NAMICONA workshop on Contextualism. 

Hotel Kolding Fjord (Invited). 

2004 Sep 3 rd : A Dilemma for Mentalist Theories of Justification. NAMICONA Workshop on 

Reduction and Conceptual Analysis. Hotel Kolding Fjord (Invited). 

2005 Feb 11 th : Testing the Case for Contextualism. Albritton Society. UCLA (Invited). 

2006 Jan 19 th : Testing the Case for Contextualism. Miami 3 rd Annual Graduate Student Conference 

in Epistemology. University of Miami (Refereed). 

65

2006 Apr 8 th : Against Modal Rationalism. Berkeley-Stanford-Davis Graduate Student Conference 

in Philosophy. Stanford University (Refereed). 

2006 Apr 21 st : Is Epistemic Internalism Compatible with Externalism about Attitudes? UC 

Berkeley Epistemology Workshop (Invited). 

2006 May 12 th : A Transcendental Argument for Externalism about Attitudes. Albritton Society. 

UCLA (Invited). 

2006 Aug 19 th : Comments on Berit Brogaard’s ‘The Trivial Argument Against Value Monism’. 

Stirling University Conference on Epistemic Value (Invited). 

2006 Nov 3 rd :A False Dilemma for Anti-Individualism. Danish Epistemology Network, 

University of Copenhagen (Invited). 

2007 Feb 24 th : Comments on Brian Kim’s ‘The Function and Context-Sensitivity of Knowledge 

Attributions.’ 2 nd Annual USC/UCLA Graduate Student Conference in Philosophy 

(Invited). 

2007 May 13 th : Testing the Case for Contextualism. Linguistics in Epistemology Conference, 

University of Aberdeen (Refereed). 

2007 Oct 13 th : Conceptual Equivocation and Warrant by Reasoning. Southern California 

Epistemology Workshop. UCLA (Invited). 

2007 Dec 7 th : Is There a Simple Argument for Higher-Order Theories of Awareness 

Consciousness? Albritton Society. UCLA (Invited). 

2008 Apr. 26 th : Deliberative Warrant and Action. Epistemic Agency Conference. 

University of Geneve (Refereed). 

2008 Jun. 5 th : Deliberative Warrant and Action. Danish Epistemology Network. 


2008 Jul 23 rd : Deliberative Warrant and Action. Southern California Epistemology Workshop. 

UCLA (Invited). 

2008 Aug 12 th : Warrant and Action. Epistemology Workshop. UC Berkeley (Invited). 

2008 Sep. 5 th : Om Epistemisk Kontekstualisme og Filosofisk Metodologi (in Danish). 

Filosofiklubben. University of Copenhagen (Invited). 

2008 Sep. 19 th : What’s knowledge got to do with it? Danish Epistemology Network. 


2008 Sep. 27 th : Conceptual Equivocation and Warrant by Reasoning. Arché Basic Knowledge III, 

Arché, University of St. Andrews (Invited). 

66

2008 Sep, 29 th : Warrant and Action. Arché Seminar, Arché, University of St. Andrews 

(Invited). 

2008 Oct. 14 th : What’s knowledge got to do with it? Lund University (Invited). 

2008 Oct. 23 rd : A Puzzle about Mental Representation and Causation AND Conceptual 

Equivocation and Epistemic Relevance. Danish Epistemology Network. 


ACADEMIC TEACHING 

Winter 2003 Philosophy of Mind Lower Div. Course UCLA (TA) 

Spring 2003 Philosophy of Mind Lower Div. Course UCLA (TA) 

Spring 2004 Philosophy of Science Lower Div. Course UCLA (TA) 

Fall 2004 History of Philosophy Lower Div. Course UCLA (TA) 

Winter 2005 Philosophy of Science Lower Div. Course UCLA (TA) 

Spring 2005 Beginnings of Western Phil. Upper Div. Course UCLA (TA) 

Fall 2005 Themes in Analytic Phil. MA Seminar U. Copenhagen 

Winter 2006 Philosophy of Language Upper Div. Course UCLA (TA) 

Spring 2006 Philosophy of Mind Lower Div. Course UCLA (TA) 

Spring 2008 Theoretical Philosophy Introductory Course U. Copenhagen 

Fall 2008 Epistemology of Liberal MA Seminar U. Copenhagen 

Democracy 

(5) Thor Grünbaum 

Date of birth 14 February 1975 

Nationality Danish 

Education 

Thor Grünbaum 


Fall 2008-Spring 2009 Teacher Training (Adjunktpædagogikum) 

August 2006 Ph.D.-thesis “Awareness of Action” successfully defended 

Committee: Bill Brewer, Finn Collin, Søren H. Klausen 

2003-2006 Ph.D.-student in philosophy, University of Copenhagen 

Supervisor: Dan Zahavi 

67

1998-2002 MA in Comparative Literature, University of Copenhagen 

Supervisor: Frederik Stjernfelt 

1998-2001 The following courses taken at Department of Linguistics 

(Sprogvidenskab): “Introduction to Grammar”, “Semantics”, 

“Functional syntax”, “Formal syntax” 

1995-1998 BA in Comparative Literature and Philosophy, 

University of Copenhagen 

Studies abroad 

1998-1999 Université de Nanterre, Paris X 

- 10 month of studies in linguistics and philosophy 

1994-1995 Institut Catholique de Paris 

- 10 months of studies in French, philosophy, and literature 

Research abroad 

Oct-Nov 2008 University of Edinburgh 

- Visiting Prof. Andy Clark’s research group, CONTACT, part of the 

ESF funded research project CNCC (Consciousness in a Natural and 

Cultural Context) of which BASIC (see below) is a part 

2004-2005 University of Warwick 

- AHRB Research Project on Consciousness and Self-Consciousness 

6 months of Ph.D-research supervised by Dr. Johannes Roessler, 

Prof. Bill Brewer and Prof. Naomi Eilan 

Academic Positions 

2007-2010 Postdoctoral Research Fellow, Section for Philosophy, Dept. of Media, 

Cognition, and Communication & Danish National Research 

Foundation: Center for Subjectivity Research 

- Position is funded by a grant from the European Science Foundation 

(ESF) and the Danish Research Council FKK given to the Danish node 

of the international research project BASIC (Project leader Andreas 

Roepstorff) 

2006-2007 Postdoctoral Research Fellow in philosophy, Clare Hall College, 

University of Cambridge 

Supervisor: Prof. Jane Heal 

68

Research Grants 

2007 Carlsberg two-years postdoctoral research grant (DKr. 950.360). Project- 

title: “Minimal selv-bevidsthed, bevidsthedsindhold og rationalitet”. 

(grant is not accepted because of more attractive job-offer) 

2006 Carlsberg Clare Hall Visiting Fellowship (DKr. 204.727). Project-title: 

“Feelings for Fictions” 

Teaching Experience 

Fall 2008 Filosofiens forskningstilgange: fænomenologi og bevidsthedsfilosofi, 

one lecture in a mandatory introductory course for Master students 

- University of Copenhagen, Philosophy 

Fall 2008 Phenomenology and the Cognitive Sciences (topics: intentionality 

and perception), MA 


Summer 2008 Self and self-awareness in analytical philosophy 

Tutorial lecture for Ph.D.-students and postdocs in the fields of cognitive 

psychology, neuroscience, psychiatry, and philosophy 

- DISCOS Summer School, organised by Prof., MD., Josef Parnas 


Spring 2008 Phenomenology and the Cognitive Sciences (topics: intentionality, 

perception, and action & agency), MA 


Fall 2007 Phenomenology and the Cognitive Sciences (topics: intentionality, 

perception, and action & agency), MA 


Spring 2004 Introduction to Philosophy of Action, MA 


Fall 2002 Fiction in contemporary philosophical aesthetics, BA 

- University of Copenhagen, Folkeuniversitetet 

I have supervised and examined students at both BA and MA levels 

Research Activities and Collaborations 

2008- Collaboration with Prof. Andy Clark and his Contact Group, CNCC, 

Philosophy, University of Edinburgh 

69

2007-2010 Research fellow in the European Science Foundation CNCC-project 

BASIC: a collaborative project bringing together leading researchers 

(and their postdocs) in cognitive psychology (Dr. Manos Tsakiris, Prof. 

Anthony Jack, Prof. Patrick Haggard), cognitive neuroscience (project 

leader, Andreas Roepstorff, Prof. Christopher Frith, Prof. Marcus 

Raichle, Prof. Vittorio Gallesse), and philosophy (Prof. Shaun 

Gallagher, Prof. Evan Thompson, Prof. Dan Zahavi) 

2007-2010 Collaboration with Prof. Andreas Roepstorff at Center of Functionally 

Integrative Neuroscience and his Ph.D.-student Joshua Skewes as part of 

Danish BASIC-group 

2007- Ongoing collaboration with Associate Prof. Søren Kyllingsbæk, Center 

for Visual Cognition, University of Copenhagen 

2007- Organizing study group in Philosophy of Psychology, bi-weekly 

meetings for Ph.D.-students, postdocs, and researchers in philosophy and 

the cognitive sciences 

2007- Organizing study group in Self-Knowledge, bi-weekly meetings for 

Ph.D.-students, postdocs, and researchers in philosophy 

2005-2006 Organized study group in Causation and Causal Explanation, weekly 

meetings, Ph.D.s, postdocs, and researchers in philosophy 

Organization of conferences, meetings.. 

Fall 2009 Organising Ph.D.-workshop “Phenomenology and the Cognitive 

Sciences”, gathering speakers in the cognitive sciences and philosophy. 

Confirmed speakers include Alva Noë (philosophy), Shaun Gallagher 

(philosophy), Naomi Eilan (philosophy), Jean-Philippe Lachaux 

(cognitive neuroscience), Nadia Bianchi-Berthouze (man-machine 

interaction, cognitive psychology), Jeroen Smeets (cognitive 

neuroscience), and Sid Kouider (cognitive neuroscience). 

Fall 2005 Organiser of “Literature and Ontology”, one-day conference about the 

philosophy of fiction and literature held at University of Southern 

Denmark 

Fall 2005 Member of organising committee in charge of “Brain and Mind Forum”, 

interdisciplinary (physiology, neurology, psychiatry, and philosophy) 

three-day conference for younger researches with parallel- and plenary 

sessions. Keynote speakers: Gordon Shepherd, Simon Gandevia, Alain 

Berthoz, Susan Hurley, Ray Dolan, and James Rowe. 

70

Spring 2004 Organiser of “Subjectivity and Narratology”, interdiciplinary two-day 

conference, University of Copenhagen. 

Other academic activities 

• Reviewer for Synthese, Phenomenology and the Cognitive Sciences, and Res Cogitans 

• Reviewer for CNCC Essay Award (2008) 

• Member of the board of Selskabet for Filsofi og Psykologi (Danish Society for Philosophy 

and Psychology) 

• Censor at exams in the module “Introduction to Cognitive Science” in the Master 

programme in It and Cognition, University of Copenhagen 

Selected Public Presentations 

1. Perceptual attention and knowledge of action, Departmental Seminar, Philosophy, 

University of Edinburgh, 31.10.2008. 

2. “The role of perception in action-knowledge”, Research Seminar, Center for Visual 

Cognition, University of Copenhagen, 19.09.2008. 

3. “The Paradox of Practical Knowledge”, Departmental Seminar, Philosophy, University of 

Aarhus, 17.09.2008. 

4. “Visual experience and action”, ESPRA 2: Subjectivity and the Body, København, Danmark 

01.02.2008. 

5. ”Syn og Handling”, Selskabet for Filosofi og Psykologi, København, Danmark, 10.10.2007. 

6. “Visual experience of action”, Brain and Mind Forum, Helsinge, Danmark, 14.09.2007. 

7. “Sense of Agency”, Subjectivity, Intersubjectivity and Self-representation, First BASIC 

Workshop, Borupgaard, Danmark, 11.05.2007. 

8. “Agency and Alienation”, Philosophy of Psychology, Neuroscience, and Biology, Bristol, 

UK, 24.03.2007. 

9. “The sense of agency in everyday life: forward models, ecology and phenomenology”, The 

Nature of Expertise in Context, Amsterdam, The Netherlands, 2006. 

10. ”The Epistemology of Action”, Dansk Filosofisk Selskab, Årsmøde 2006, København 

Denmark, 2006. 

71

11. “Fiktionelle karakterer I kød og blod – følelser overfor fiction” [Emotions and fiction], 

Litteratur og Ontologi, Odense, Denmark, 2005. 

12. “Action and Direct reference”, Phenomenology of Perception 60 years later, Copenhagen, 

Denmark, 2005. 

13. “Knowledge of Action, Sense of Agency, and Bodily Awareness”, Toward a Science of 

Consciousness, Copenhagen, Denmark, 2005. 

14. ”What is a kinaesthetic experience?”, Nordic Society for Phenomenology, Third annual 

conference, Bergen, Norway, 2005. 

15. “Free Kinaesthetic Sequences, Agency, and Action”, Society for Phenomenology and 

Existential Philosophy, Annual Meeting, Memphis, USA, 29. 2004. 

16. ”The problem of kinaesthesia in the experience of agency, will, and action”, Third Meeting 

of the Nordic Network for Consciousness Studies, Methodological Issues in the Study of 

Consciousness, Århus, Denmark, 2004. 

17. “Handling i virkeligheden, litteraturen og narratologien”, Subjektivitet og narratologi, 

Konference, Copenhagen, Denmark, 2004. 

18. ”Will and action”, Nordic Society for Phenomenology, Second annual conference, 

Stockholm, Sweden, 2004. 

19. “Fænomenologi, forestilling og frihed”, Imagination og kunstnerisk praksis. Workshop, 

Copenhagen, Denmark, 2004. 

20. “Theories of Will and Action”, Dansk Filosofisk Selskab, Årsmøde 2004, Aarhus Denmark, 

2004. 

21. “Causal Theories of Action and Phenomenology of Agency”, PHIS Graduate Conference, 

Copenhagen, Denmark, 2003. 

22. "Consciousness in Action: Sense of Agency and Sense of Causation", Intersubjectivity and 

Embodiment: Perspectives from Phenomenology and the Cognitive Sciences, Leuven, 

Belgium, 2003. 

23. "Roman Ingarden and the schematised profiles as an integral part of the semiotics of 

language and texts", Annual Conference of the Nordic Society of Aesthetics, "The 

Borderlines of Aesthetics", Aarhus, Denmark, 2003. 

24. “Roman Ingarden's theory of schematised profiles", The Society for Phenomenology and 

Media, 5th Annual Conference, Helsinki, Finland, 2003. 

72

Referees 

• Naomi 

Eilan 

• Bill 

Brewer 

• Shaun 

Gallagher 

Dept Philosophy, 

University of Warwick, 

Coventry CV4 7AL (UK) 


University of Warwick, 

Coventry CV4 7AL (UK) 


University of Central Florida 

Orlando, FL 32816-1352 (USA) 

• Jane Heal Faculty of Philosophy, 

University of Cambridge, 

St. John’s College, 

Cambridge CB2 1TP, UK 

• Dan 

Zahavi 

• Frederik 

Stjernfelt 

(6) Nils Holtug 

Fødselsdato: 19. August, 1964 

Fødselssted: Danmark 

Nationalitet: Dansk 

Center for Subjectivity Research, 

University of Copenhagen, 

Njalsgade 140-142 

2300 CPH S (DK). 

Center for Semiotics, 

University of Aarhus, 

Jens Chr. Skous Vej 7 

8000 Aarhus C (DK) 


73 

Tlf.: +44 2476 522-136 

E-mail: N.Eilan@warwick.ac.uk 

Tlf.: +44 2476 522-953 

E-mail: b.brewer@warwick.ac.uk 

Tlf.: +1 407 823-2273 

E-mail: gallaghr@mail.ucf.edu 

Tlf.: +44 1223 338668 

E-mail: bjh1000 at cam.ac.uk 

Tlf.: 3532 8690 

E-mail: dza@hum.ku.dk 

Tlf.: 8942 5494 

E-mail: semfelt@hum.au.dk 

Nils Holtug 

Lektor, Ph.D. 

Leder af Center for Studier af Lighed og Multikulturalisme 


Uddannelse 

• Exam.art. i filosofi, Københavns Universitet, 1987. 

• Studieophold, University of California, USA, 1988-89. 

• Cand.phil i filosofi, speciale om Sandhed, mening og inkommensurabilitet, Københavns 

Universitet, 1990. 

• Studieophold, University of Oxford, UK, 1993.

• Studieophold, Centre for Human Bioethics, Monash University, Australien, 1994. 

• Ph.d. i filosofi, afhandling om Gener, integritet og etik, Københavns Universitet, 1995. 

• Adjunktpædagogikum, Københavns Universitet, 2000. 

• Modul 1-3 på uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen, CVU Storkøbenhavn, (30 

ECTS), 2006-2008. 

Ansættelse 

• Undervisningsassistent, Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, Københavns 

Universitet, 1991. 

• Forskningsstipendiat, Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, Københavns Universitet, 

1992-95. 

• Ekstern lektor, Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, Københavns Universitet, 1995. 

• Forskningsadjunkt, Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, Københavns Universitet, 

1996-97. 

• Adjunkt, Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, Københavns Universitet, 1997-2000. 

• Forskningslektor, Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, Københavns Universitet, 

2000-2002. 

• Lektor, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling (tidligere Institut for Filosofi, 

Pædagogik og Retorik), Københavns Universitet, 2003 til dato. 

• Erhvervsvejleder (sideløbende med lektorat), Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, 

2005 til dato (420 timer pr. år). 

Forskningsophold i udlandet 

• Visiting Academic, University of Oxford, UK, januar-juli 2006. 

Forskningsledelse 

• Leder (sammen med Kasper Lippert-Rasmussen) og medlem af styregruppen, ”Netværk for 

lighed og pluralisme”, bevilling fra Statens Humanistiske Forskningsråd, 2004-2006. 

• Centerleder og medlem af styregruppen, Center for Studier af Lighed og Multikulturalisme, 

Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet, 2007 til dato. 

• Medlem af forskningsudvalget, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns 

Universitet, 2008 til dato. 

• Leder af satsningsområdet ”Lighed, Pluralisme og Diskrimination”, Institut for Medier, 

Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet, 2008 til dato. 

• Medlem af styregruppen, Københavns Universitets tværfakultære satsning, 

”Migrationsinitiativet”, samt koordinator på deltemaet ”Tilhørsforhold og kulturel variation” 

(sammen med Margit Warburg), 2008 til dato. 

• Suppleant for centerleder Ib Bondebjerg i styregruppen på Centre for Modern European 

Studies, Københavns Universitet, 2008 til dato. 

• Det Humanistiske Fakultets kontaktperson og ankermand for forskere indenfor humaniora 

og samfundsvidenskab, der ønsker at søge midler, indenfor rammerne af fakultetets 

migrationssatsning, ved FP7. 

74

Bevillinger 

• Forskningsrådene, Det bioteknologiske forsknings- og udviklingsprogram, 1992-1995 

(sammen med Peter Sandøe, bevillingshaver: Peter Sandøe, bevilling: 1.008.000 kr., 

anvendt til finansiering af Nils Holtugs ph.d. projekt). 

• Forskerakademiet, 1993 (bevillingshaver: Nils Holtug, bevilling: 41.302 kr.). 

• Statens Humanistiske Forskningsråd, 1996-1998 (bevillingshaver: Nils Holtug, bevilling: 

1.219.146 kr.). 

• Forskningsrådene, Bioteknologiprogrammet, 2000-2001 (bevillingshaver: Peter Sandøe, 

bevilling: 15 mill. kr., bl.a. anvendt til ansættelse af Nils Holtug som forskningslektor i et 

år). 

• Statens Humanistiske Forskningsråd, 2001-2003 (bevillingshaver: Nils Holtug, bevilling: 

1.123.893 kr.). 

• Statens Humanistiske Forskningsråd, støtte til etablering af et forskningsnetværk om lighed 

og pluralisme, 2004-2006 (sammen med Kasper Lippert-Rasmussen, bevillingshaver: 

Kasper Lippert-Rasmussen, bevilling: 1.171.724 kr.). 

• Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation, FKK center: Center for Studier af Lighed og 

Multikulturalisme, 2007-2009 (bevillingshaver: Nils Holtug, bevilling: 7 mill. kr.). 

• Socialministeriet, puljen til Europæisk år for lige muligheder for alle, projekt: Lige 

muligheder: Hvad, hvordan og hvorfor?, (bevillingshaver: Nils Holtug, bevilling 40.000 

kr.). 

Igangværende forskningsansøginger 

• ”Migration, National Identities and Social Cohesion”, NORFACE, projekt med partnere i 

Canada, Danmark, Holland, Norge og Storbrittanien, 2008, (Principle Investigator: Nils 

Holtug). 

• ”Equal Respect and Tolerance in a Culturally Diverse Europe”, EU ansøgning, FP7, 2009, 

ansøgningen omfatter syv EU lande, samt Rusland og Kina, og koordineres fra University of 

Pavia i Italien. 

Ekspert paneler og arbejdsgrupper 

• Planlægningsgruppe samt panel om genterapi, Teknologirådet, 1995. 

• Panel om genterapi, Det Etiske Råd, 1995. 

• Panel om genetik og kloning, Det Etiske Råd, 1999. 

• Panel om genteknologi og etik, Forbrugerstyrelsens portal, 2002 til dato. 

• Arbejdsgruppe om forbrugerholdninger, etik og risikovurdering under Fødevareministeriets 

Rådgivende Forskningsudvalg, 2004. 

• Arbejdsgruppe om bioteknologisk forskningsstrategi på non-food- og foderområdet under 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2005. 

Netværk 

• Bioetisk Forskingsgruppe (stiftende medlem), Københavns Universitet, 1992-1996. 

• Netværk for bioteknologistudier, Københavns Universitets satsningsområde, 2003. 

• Netværket politisk teori i Danmark, bevilling fra Statens Samfundsvidenskabelige 

Forskningsråd, 2003 til dato. 

• Priority in Practice, under ledelse af Jonathan Wolff (University College London), 2003 til 

dato. 

75

• Netværk for lighed og pluralisme, bevilling fra Statens Humanistiske Forskningsråd, 2004- 

2006. 

• Nyt retsfilosofisk netværk, 2007 til dato. 

• Nordic Network on Justice in Health, 2007 til dato. 

• Nordic Network for Political Theory, 2007 til dato. 

• Migrationsinitiativet på Københavns Universitet, 2008 til dato. 

• Forskernetværket retorisk medborgerskab, 2008 til dato. 

Uddannelsesledelse 

• Koordinator på grenspecialiseringen ”Filosofi og Samfund” på kandidatuddannelsen i 

filosofi, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet, 2008 til 

dato. 

Censor 

• Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. 

• Århus Universitet. 

Editorial Boards 

• Bioethics (Blackwell Publishing, rangeret som B-tidsskrift i ERIH), 1999 til dato. 

• Economics and Philosophy (Cambridge University Press, rangeret som A-tidsskrift i ERIH), 

2007 til dato. 

• Utilitas (Cambridge University Press, rangeret som B-tidsskrift i ERIH), 2000 til dato. 

• Filosofiske Studier (Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns 

Universitet), 2005 til dato. 

Referee for videnskabelige tidsskrifter og forlag 

• Bibliotek for læger (Den almindelige Danske Lægeforening) 

• Bioethics (Basil Blackwell) 

• Canadian Journal of Philosophy (University of Calgary Press) 

• Economics and Philosophy (Cambridge University Press) 

• Ethical Theory and Moral Practice (Kluwer) 

• Ethics (University of Chicago Press) 

• Ethnicities (Sage Publications) 

• Filosofiske studier (Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet) 

• Journal of Ethics (Kluwer Academic Publishers) 

• Journal of Information Ethics 

• Journal of Medical Ethics (British Medical Journal Publishing Group) 

• Kluwer Academic Publishers (Blackwell Publishing) 

• Mind (Oxford University Press) 

• Oxford University Press 

• Philosophical Quaterly (Blackwell Publishing) 

• Politica (Institut for Statskundskab, Århus Universitet) 

• Social Theory and Practice (Florida State University) 

• Synthese (Kluwer) 

• Theoretical Medicine and Bioethics (Kluwer) 

• Theoria (Thales) 

76

• Utilitas (Cambridge University Press). 

Tværvidenskabeligt arbejde 

Jeg har deltaget i fire store tværvidenskabelige projekter: 

• Bioethics - Foundations and Applications 

• Living with Biotechnology - Genetic Modifications of Crops and Laboratory Animals 

• Netværk for Lighed og Pluralisme 

• Center for Studier af Lighed og Multikulturalisme 

Alle projekterne er blevet finansieret af Forskningsrådene og har bl.a. omfattet filosoffer, teologer, 

religionshistorikere, politologer, sociologer, antropologer, jurister, islamforskere, økonomer, læger, 

biologer og veterinærvidenskablige forskere. 


• ”Egalitarianism”, Københavns Universitet 2004. 

• ”Multiculturalism and Nationalism in a World of Immigration”, Københavns Universitet 

2006. 

• ”Essentialism vs. Constructivism. The Normative and Political Implications”, Center for 

Studier af Lighed og Multikulturalisme, Københavns Universitet 2008. 

• ”The Politics of Social Cohesion”, under planlægning, Center for Studier af Lighed og 

Multikulturalisme, Københavns Universitet 2009. 

• ”Immigration”, under planlægning, Stanford University 2009 (organiseres af Center for 

Studier af Lighed og Multikulturalisme og Programme on Global Justice, Stanford 

University). 

Foredrag (udvalgte siden 1994) 

• “Is Welfare all that Matters in Our Moral Obligations to Animals?”, Conference on Welfare 

of Domestic Animals – Concepts, Theories and Methods of Measurement, Thune 

Landboskole, Danmark, 24.1.1994. 

• “Who Benefits? On Personal Identity and Ethics”, Department of Philosophy, Lund 

University, Sweden, 12.2.1994. 

• “Genterapi – en etisk udfordring”, høring om genterapi, arrangeret af forskningsprojektet 

Bioetik: Grundlagsproblemer og Anvendelse, Folketingets udvalg vedrørende Det Etiske 

Råd og Det Etiske Råd, Christiansborg, København, 3.5.1995. 

• “Genterapi, moral og menneskesyn”, ekspertoplæg ved konsensuskonference om Genterapi: 

Hvad kan man? Hvad vil vi?, arrangeret af Teknologirådet, Bellacentret, København, 

24.9.1995. 

• “Are We Stuck with Our Appearance? Ethics and Cosmetic Surgery”, Workshop sponsored 

by the European Commission, Copenhagen, Denmark, 23.6.1995. 

• “In Defence of the Slogan”, Department of Philosophy, Lund University, Sverige, 

12.10.1995. 

• “Epistemologisk relativisme”, Filosofisk Institut, Odense Universitet, Danmark, 19.5.1996. 

• “Ethical and Social Aspects of the Change in Our Knowledge about the Human Genome”, 

Conference on the Human Genome, Oslo, Norge, 24.4.1997. 

• “Genetic Knowledge in a Just Society”, University of Central Lancashire, UK, 5.12.1997. 

77

• “Naturlighed og humanisme – To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre”, 

høring om Det menneskeskabte menneske – fremtiden med genetik og kloning, arrangeret af 

Det Etiske Råd, Christiansborg, 25.3.1999. 

• “On the Value of Coming into Existence”, University of Oxford, UK, 31.10.1999. 

• “On the Value of Coming into Existence”, International Society for Utilitarian Studies 

Conference, Winston-Salem, North Carolina, USA, 25.3.2000. 

• “The Harm Principle and Genetically Modified Food”, Eursafe Conference, København, 

Danmark, 24.8.2000. 

• “Welfarism – the Very Idea”, Copenhagen-Lund Workshop on Moral Philosophy, 

København, Danmark, 14.10.2001. 

• "Forsøgsdyrsetik", ph.d.-kursus, Panum Instituttet, Danmark, 17.1.2002. 

• “Egeninteresse”, Filosofiårsmøde, Dansk Filosofisk Selskab, Roskilde Universitetscenter, 

Danmark, 22.2.2002. 

• "The Repugnant Conclusion about Self-interest", Fourth European Congress for Analytic 

Philosophy, Lund University, Sverige, 15.6.2002. 

• "Personal Identity and What Matters", 25. International Wittgenstein Symposium, 

Kierchberg am Wechsel, Østrig, 15.8.2002. 

• “Prioritarianism”, 7 th International Conference of the International Society for Utilitarian 

Studies, Lisabon, Portugal, 12.4.2003. 

• “Liberalism, Equality and Multiculturalism”, What’s the Culture in Multiculturalism?, 

conference organized by the Danish Network on Political Theory in collaboration with the 

Research Group on Cultural Encounters, Aarhus Universitet, Danmark, 23.5.2003. 

• “Etiske overvejelser i forhold til patentering af gener”, oplæg for Det Etiske Råds 

patentgruppe, Det Etiske Råd, København, Danmark, 11.6.2003. 

• “Liberalisme, lighed og multikulturalisme”, Dansk Jurist og Økonom Forbund, København, 

7.10.2003. 

• ”Self-interest”, Workshop on Moral Philosophy with Jeff McMahan, University of 

Copenhagen, 18.3.2004. 

• ”Etikken er rød – Og gid Asger Sørensen var ligeså!”, Foreningen af Kritiske Metafysikere, 

Københavns Universitet, 29.4.2004. 

• ”Metaphysics and Distributive Justice”, Workshop on Moral Philosophy with Roger Crisp 

(Oxford University), University of Copenhagen, 2.6.2004. 

• ”Prioritarianism”, International Conference on Egalitarianism, organized by the Equality 

and Plurality Network, University of Copenhagen, 19.8.2004. 

• ”Helbredsoplysninger, arbejdsmarked og diskrimination”, Workshop om diskrimination, 

arrangeret af Netværk for lighed og pluralisme, Institut for menneskerettigheder og 

Sociologisk Institut ved Københavns Universitet, Københavns Universitet, 23.9.2004. 

• ”Equality and Religious Rights”, The Rights of Religious Minorities: A Conference on 

Religion(s) and Equal Rights in a Pluralistic Modern Democracy, University of Southern 

Denmark, 4.10.2004. 

• ”Equality and the Justification of Social Rights”, Conference on Equality and the Welfare 

State, organized by two research networks: Equality and Plurality and Political Theory in 

Denmark, University of Aarhus, 20.11.2004. 

• ”Liberal og kommunitaristisk nationalisme, eksemplificeret ved Karen Jespersen og Søren 

Krarup”, konference om nationalisme arrangeret af Netværk for lighed og pluralisme, 


78

• ”Equality and the Rights of Religious Minorities”, Dansk Filosofisk Selskabs årsmøde, 


• ”A Note on Conditional Egalitarianism”, Workshop on Nationalism and Egalitarianism with 

Andrew Mason (Southhampton University), University of Copenhagen, 28.4.2005. 

• ”Dead White Guys. En kritisk diskussion af politiske begrundelser for en monokulturel 

kanon”, seminar om lighed, kultur og uddannelse, arrangeret af Netværk for lighed og 

pluralisme, Københavns Universitet 4.5.2005. 

• ”Equality and the Rights of Religious Minorities”, Workshop on Egalitarianism, Feminism 

and Multiculturalism with Elizabeth Anderson (University of Michigan), University of 

Copenhagen, 19.5.2005. 

• ”Liberal og kommunitaristisk nationalisme, eksemplificeret ved Karen Jespersen og Søren 

Krarup”, konference om kultur og retfærdighed, arrangeret af Netværk for lighed og 

pluralisme, Byggecentrum kursuscenter Hindsgavl, 4.6.2005. 

• ”A Note on Conditional Egalitarianism”, University of Oxford, 13.6.2005. 

• ”Rawls og den postmoderne kritik”, seminar om John Rawls’ politiske filosofi, 

særarrangement under Nordisk Sommeruniversitet, Handelshøjskolen i København, 

2.9.2005. 

• ”Dyreetik gennem tiderne”, minisymposium om dyrevelfærd og dyreetik, Dansk 

Naturhistorisk Forening, Zoologisk Museum, 27.10.2005. 

• ”Equality and the Rights of Religious Minorities”, ph.d. seminar, Institut for Medier, 

Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet, 17.11.2005. 

• ”Equality and the Rights of Religious Minorities”, Filosofiska Institutionen, Göteborgs 

Universitet, 13.12.2005. 

• ”Konflikten mellem frihed og lighed, nationalt og globalt”, konference om åbenhed og 

lighed, arrangeret af Netværk for Lighed og Pluralisme, Københavns Universitet, 9.2.2006. 

• ”Equality and Difference-blind Rights”, conference on Multiculturalism and Nationalism in 

a World of Immigration, organised by the Danish Network for Equality and Pluralism, 

University of Copenhagen, 9.5.2006. 

• ”Prioritarianism, Animals and Future Generations”, Oxford Moral Philosophy Seminars, 

University of Oxford, 12.6.2006. 

• ”Equality and Difference-blind Rights”, Social Justice in Practice, ALSP 2006 Annual 

Conference, University College Dublin, 30.6.2006. 

• ”Equality for Animals”, Filosofiska Institutionen, Lunds Universitet, 10.10.2006. 

• ”Equality for Animals”, workshop with Michael Otsuka, University of Copenhagen, 

10.11.2006. 

• ”Liberal egalitarisme og religionspolitik”, Nyt netværk for retsfilosofi, Københavns 


• ”Liberal Equality and the Politics of Religion”, conference on Secularism and Beyond – 

Comparative Perspectives, organised by the research priority area ”Religion in the 21st 

Century”, University of Copenhagen, 29.5.2007. 

• ”Immigration: En konflikt mellem frihed og lighed?”, konference om Kulturel diversitet: 

Muligheder og begrænsninger, Helenekilde Badehotel, arrangør: Center for Studier af 

Lighed og Multikulturalisme, 31.8.2007. 

• ”Center for Studier af Lighed og Multikulturalisme”, TAP seminar, Institut for Medier, 

Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet, 27.9.2007. 

• ”Lighed og multikulturalisme”, Filosofisk Forum, København, 10.10.2007. 

79

• ”Liberal Equality and the Politics of Religion”, Nordic Network for Political Theory, The 

Norwegian Institute, Rome, 30.10.2007. 

• ”Immigration: Er der en konflikt mellem frihed og lighed?”, Filosofisk Forening, Århus 


• ”Lighed og multikulturalisme filosofisk set”, Folkeuniversitetet i København, 12.11.2007. 

• ”Lige muligheder som ideal i politisk filosofi”, workshop om lige muligheder, Center for 

Studier af Lighed og Multikulturalisme, Københavns Universitet, 29.11.2007. 

• ”Kampen om identiteterne”, identitetseminar arrangeret af satsningsområderne ved 


• ”Om lighed som ideal i det multikulturelle samfund”, institutdag på Institut for Medier, 

Erkendelse og Formidling i samarbejde med Center for Studier af Lighed og 

Multikulturalisme, Københavns Universitet, 27.2.2008. 

• ”Liberal egalitarisme og religionskritik”, konference om Diversitet og fællesskab, 

Helenekilde Badehotel, arrangør: Center for Studier af Lighed og Multikulturalisme, 

4.9.2008. 

• ”Killing and the Time-relative Interest Account”, ISUS conference, UC Berkeley, USA, 

12.9.2008. 

• ”Killing and the Time-relative Interest Account”, Swedish_Danish Seminar on Normative 

Ethics, Københavns Universitet, 30.9.2008. 

• ”Religiøse symboler i det offentlige rum”, Kulturnat debat, Københavns Universitet, 

10.10.2008. 

• ”Multikulturalisme. Nationalismens alternativ”, på overbygningskursus om 

kulturinstitutionernes historie og den nationale dimension i kulturpolitik, Moderne Kultur og 

Kulturformidling, 6.11.2008. 

• ”The Cosmopolitan Strikes Back. A Critical Discussion of Miller on Nationality and Global 

Equality”, workshop on political philosophy with David Miller, Center for Studier af Lighed 

og Multikulturalisme, 10.11.2008. 

Kommentator mv. 

• Kommentator på James Griffins Keynote Address on Human Rights, International Society 

for Utilitarian Studies Conference, Winston-Salem, North Carolina, USA, 24.3.2000. 

• ”Discussant” på Workshop on the Nature of Value, Centre for Law and Philosophy, 

Columbia University, USA, 5-6.12.2003. 

• Kommentator på Peter Vallentyne, ”Equality and Animals: The Case of Mice”, Workshop 

on Equality, Poverty and Global Justice, University of Missouri-Columbia, USA, 

10.4.2004. 

• Kommentator på Linda Barclay, ”Equality of Interests and Equality of Relations”, 

International Conference on Egalitarianism, organized by the Equality and Plurality 

Network, University of Copenhagen, 19.8.2004. 

• Kommentator på Jurgen de Wispalaere, ”Rigts or Policy? Arguing for a Rights-based 

Approach to Disability Services”, Conference on Equality and the Welfare State, organized 

by two research networks: Equality and Plurality and Political Theory in Denmark, 

University of Aarhus, 20.11.2004. 

• Kommentator på Chandran Kukathas, ”Immigration, Multiculturalism and the Open 

Society”, conference on Multiculturalism and Nationalism in a World of Immigration, 

organised by the Danish Network for Equality and Pluralism, University of Copenhagen, 

9.5.2006. 

80

• Kommentator på Poul Lübcke, ”Rawls og fremtidige generationer”, Københavns 


• Kommentator på Raino Malnes, ”Is Political Ethics an Ethics Apart?”, Nordic Network for 

Political Theory, The Norwegian Institute, Rome, 31.10.2007. 

• Kommentator på Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelt, Adskillelsens politik, Authors 

Meet Critics, Center for Studier af Lighed og Multikulturalisme, 30.10.2008. 

Undervisning 

Siden 1991 har jeg afholdt følgende kurser i filosofi ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, 

Københavns Universitet: 

* 10 kurser i praktisk filosofi, grunduddannelse, 

* 1 kursus i logik, Åbent Universitet, 

* 1 kursus i lighedsbegrebet, overbygning, 

* 1 kursus i Rawls, overbygning, 

* 1 kursus i personlig identitet, overbygning, 

* 1 kursus i konsekventialisme, overbygning. 

* 2 kurser i normative etik, overbygning, 

* 1 BA seminar om moderne politisk filosofi, grunduddannelse, 

* 1 kurses i ledelsesfilosofi, tilvalg (sammen med Finn Collin), 

* 1 BA seminar om relativisme, grunduddannelse, 

* 2 BA seminarer om dyreetik og bioetik, grunduddannelse. 

* 1 undervisningsgang på filosofiens forskningstilgange, kandidatuddannelse. 

Ph.d. vejledning 

Jeg fungerer pt. som hovedvejleder for fire ph.d.-studerende. 

Forskningsformidling 

En søgning i www.infomedia.dk viser, at jeg har optrådt i aviser med kronikker, debatindlæg og 

som kommentator 66 gange siden 1991. 

81

Publikationer 

Internationale publikationer 

Monografier og afhandlinger 

1. Holtug, N., Persons, Interests and Justice, submitted as “doktordisputats” at the University 

of Copenhagen and as book proposal at Oxford University Press, (513 p.). 

Antologier 

2. Holtug, N. and K. Lippert-Rasmussen (eds.), Egalitarianism: New Essays on the Nature and 

Value of Equality, Oxford: Clarendon Press 2006 (384 p.). 

3. Holtug, N., K. Lippert-Rasmussen and S. Lægaard (eds.), Multiculturalism and Nationalism 

in a World of Immigration, Basingstoke: Palgrave Macmillan (forthcoming). 

Bidrag til antologier 

4. Holtug, N., “In Defence of the Slogan”, in W. Rabinowicz (ed.), Preference and Value. 

Preferentialism in Ethics, Studies in Philosophy, Lund University 1996:1, (pp. 64-89). 

5. Holtug, N., “Are We Stuck with Our Appearance? Ethics and Cosmetic Surgery”, in Inez de 

Beaufort, Medard Hilhorst and Søren Holm (eds.), In the Eye of the Beholder. Ethics and 

Medical Change of Appearance, Oslo: Scandinavian University Press 1996, (pp. 107-118). 

6. Sandøe, P., R. Crisp and N. Holtug, “Ethics”, in M. Appleby and B. Hughes (eds.), Animal 

Welfare, Wallingford: CAB International 1997, (pp. 3-17). 

7. Holtug, N., “Creating and Patenting New Life Forms”, in Peter Singer and Helga Kuhse 

(eds.), A Companion to Bioethics, Oxford: Basil Blackwell 1998, (pp. 206-214). 

8. Holtug, N., “Genetic Knowledge in a Just Society”, in A. Thompson and R. Chadwick (eds.), 

Genetic Information: Aquisition, Access, and Control, New York: Plenum Publishing 

Corporation 1999, (pp. 283-295). 

9. Holtug, N., “Altering Humans - The Case For and Against Human Gene Therapy”, in 

Michael Boylan (ed.), Medical Ethics, Upper Saddle River, NJ: Prentice Hall 2000, (pp. 

323-343). 

10. Sandøe, P. and N. Holtug, “Ethische Aspekte der Biotechnologie in der Tierzucht”, in M. 

Weber and P. Hoyningen-Huene (eds.), Ethische Probleme in den Biowissenschaften, 

Synchrone 2001, (pp. 75-92). 

11. Holtug, N., “Personal Identity and What Matters”, in Christian Kanzian, Josef Quitterer 

and Edmund Runggaldier (eds.), Persons. An Interdisciplinary Approach, Kirchberg am 

Wechsel: Austrian Ludwig Wittgenstein Society 2002, (pp. 90-91). 

82

12. Holtug, N., “Genetic Harm”, in David N. Cooper (ed.), Encyclopedia of the Human 

Genome, Nature Publishing Group 2002, (5 p.). 

13. Holtug, N., “Person-affecting Moralities”, in J. Ryberg and T. Tännsjö (eds), The 

Repugnant Conclusion. Essays on Population Ethics, Dordrecht: Kluwer Academic 

Publishers 2004 (pp. 129-161). 

14. Holtug, N., “Genetic Harm”, in Encyclopedia of the Life Sciences, John Wiley and Sons 

Ltd, http://www.els.net 2006. 

15. Holtug, N., “Equality, Priority and Levelling Down”, in Albert G. Parkis (ed.), 

Contemporary Ethical Issues, New York: Nova Publishers 2006, (pp. 97-112). 

16. Holtug, N., “Prioritarianism”, in N. Holtug and K. Lippert-Rasmussen, Egalitarianism: 

New Essays on the Nature and Value of Equality, Oxford: Clarendon Press 2006, (pp. 125- 

156). 

17. Holtug, N. and Kasper Lippert-Rasmussen, “An Introduction to Contemporary 

Egalitarianism”, in N. Holtug and K. Lippert-Rasmussen, Egalitarianism: New Essays on 

the Nature and Value of Equality, Oxford: Clarendon Press 2006 (pp. 1-37). 

18. Holtug, N., “Personal Identity, Self-interest and Preferences”, in Laura V. Siegal (ed.), 

Philosophy and Ethics, New York: Nova Science Publishers 2007, (pp. 59-114). 

19. Holtug, N., “On Giving Priority to Possible Future People”, in Toni Rønnow-Rasmussen, 

Björn Petersson, Jonas Josefsson and Dan Egonsson (eds.), Hommage a Wlodek. 

Philosophical Papers Dedicated to Wlodek Rabinowicz, 

http://www.fil.lu.se/HommageaWlodek/, 2007, (pp. 1-21). 

20. Holtug, N., “Equality for Animals”, in Jesper Ryberg Thomas Petersen and Clark Wolf 

(eds.), New Waves in Applied Ethics, Basingstoke: Palgrave Macmillan 2007, (pp. 1-24). 

21. Holtug, N., “Genethics”, forthcoming in Jan-Kyrre Berg Olsen, Stig Andur Pedersen and 

Vincent Hendricks (eds.), A Companion to Philosophy of Technology, Oxford: Basil 

Blackwell, (6 p.). 

22. Holtug, N. “Creating and Patenting New Life Forms”, forthcoming in Peter Singer and 

Helga Kuhse (eds.), A Companion to Bioethics, 2 nd Revised Edition, Oxford: Basil 

Blackwell. 

23. Holtug, N., “Who Cares About Identity?”, forthcoming in Melinda Roberts and David 

Wasserman (eds.), Harming Future Persons: Ethics, Genetics and the Nonidentity Problem, 

Springer Publishing. 

24. Holtug, N., “Equality and Difference-blind Rights”, forthcoming in N. Holtug, K. Lippert- 

Rasmussen and S. Lægaard (eds.), Multiculturalism and Nationalism in a World of 

Immigration, Basingstoke: Palgrave Macmillan, (40 p.). 

83

Artikler 

25. Holtug, N., “Heidegger’s Concept of Truth: Semantics and Relativism”, Danish Yearbook 

of Philosophy, vol. 27, 1992, (pp. 7-22). 

26. Holtug, N., “Human Gene Therapy: Down the Slippery Slope?”, Bioethics, vol. 7 (5), 

Oxford: Basil Blackwell, 1993, (p p . 402-419). 

27. Sandøe, P. and N. Holtug, “Transgenic Animals - Which Worries Are Ethically 

Significant?”, Lifestock Production Science, vol. 36, 1993, (pp. 113-116). 

28. Holtug, N., “Patents on Human Genes - Is There a Moral Problem?”, Monash Bioethics 

Review, vol. 14 (2), 1995, (pp. 26-38). 

29. Holtug, N., “Is Welfare All That Matters in Our Moral Obligations to Animals?”, Acta 

Agriculturae Scandinavica, section A, supplementum 27, Oslo-Copenhagen-Stockholm- 

Boston: Scandinavian University Press, 1996, (pp. 16-21). 

30. Holtug, N., review-essay; Kurt Bayertz: GenEthics. Technological Intervention in Human 

Reproduction as a Philosophical Problem, Bioethics, vol. 10 (2), Oxford: Basil Blackwell, 

1996, (pp. 173-176). 

31. Folker, A., N. Holtug, A.B. Jensen, K. Kappel, J.K. Nielsen and M. Norup, “Experiences 

and Attitudes Towards End-of-Life Decisions Amongst Danish Physicians”, Bioethics, vol. 

10 (3), Oxford: Basil Blackwell, 1996, (pp. 233-249). 

32. Holtug, N. and P. Sandøe, “Who Benefits? - Why Personal Identity Does Not Matter in a 

Moral Evaluation of Germ-Line Gene Therapy”, Journal of Applied Philosophy, vol. 13 (2), 

Oxford: Basil Blackwell, 1996, (pp. 157-166). 

33. Sandøe, P., N. Holtug and H.B. Simonsen, “Ethical Limits to Domestication?”, Journal of 

Agricultural and Environmental Ethics, vol. 9 (2), Dordrecht: Kluwer Academic Publishers, 

1996, (pp. 114-122). 

34. Holtug, N., “Altering Humans - The Case For and Against Human Gene Therapy”, 

Cambridge Quarterly of Healthcare Ethics, vol. 6 (2), Cambridge: Cambridge University 

Press, 1997, (pp. 157-174). 

35. Holtug, N., “Altering Humans - The Case For and Against Human Gene Therapy”, Monash 

Bioethics Review, vol. 16 (4), 1997, (pp. 14-31). 

36. Holtug, N., “Egalitarianism and the Levelling Down Objection”, Analysis, vol. 58 (2), 

Oxford: Blackwell Publishers, 1998, (pp. 166-174). 

37. Holtug, N., “Identity, Integrity, and Nuclei Transplantation”, Politics and the Life Sciences, 

vol. 17 (1), 1998, (pp. 20-21). 

84

38. Sandøe, P. & N. Holtug, “Ethical Aspects of Biotechnology in Farm Animal Production”, 

Acta Agriculturae Scandinavica, Sect A, Animal Sci., Suppl. 29, Oslo-Copenhagen- 

Stockholm-Boston: Scandinavian University Press, 1998, (pp. 51-58). 

39. Holtug, N., “Does Justice Require Genetic Enhancements?”, Journal of Medical Ethics, 

London: BMJ Publishing Group, vol. 25 (2), 1999, (pp. 137-143). 

40. Holtug, N., “Utility, Priority and Possible People”, Utilitas, vol. 11 (1), Edinburgh: 

Edinburgh University Press, 1999, (pp. 16-36). 

41. Holtug, N., “The HGDP in the Best Possible World”, Politics and the Life Sciences, vol. 18 

(2), 1999, (pp. 306-307). 

42. Holtug, N., “Against Deontology”, Sats. Nordic Journal of Philosophy, vol. 1 (2), 2000, (pp. 

125-141). 

43. Holtug, N., “Review of D.B. Resnik, H.B. Steinkraus and P.J. Langer, Human Germline 

Gene Therapy: Scientific, Moral and Political Issues”, Journal of Medical Ethics, vol. 27 

(1), 2001, (pp. 67-68). 

44. Holtug, N., “The Harm Principle and Genetically Modified Food”, Journal of Agriculture 

and Environmental Ethics, vol. 14 (2), Dordrecht: Kluwer Academic Publishers, 2001, (pp. 

169-178). 

45. Holtug, N., “On the Value of Coming into Existence”, Journal of Ethics, vol. 5 (4), 

Dordrecht: Kluwer Academic Publishers, 2001, (pp. 361-384). 

46. Holtug, N., “The Repugnant Conclusion about Self-Interest”, Danish Yearbook of 

Philosophy, vol. 36, 2001, (pp. 49-68). 

47. Holtug, N., “The Harm Principle”, Ethical Theory and Moral Practice, vol. 5 (4), 2002, 

Dordrecht: Kluwer Academic Publishers, (pp. 357-389). 

48. Holtug, N,. “Good for Whom?”, Theoria, vol. 69 (1-2), 2003, (with reply from Larry 

Temkin), (pp. 4-20). 

49. Holtug, N., “Welfarism - the Very Idea”, Utilitas, vol. 15 (2), 2003, Edinburgh: Edinburgh 

University Press, (p. 151-174). 

50. Holtug, N., “Review of John Broome’s Weighing Lives”, Journal of Moral Philosophy, 

vol.3 (1), 2006, Sage Publications, (pp. 115-118). 

51. Holtug, N., “A Note on Conditional Egalitarianism”, Economics and Philosophy, vol. 23 

(1), 2007, Cambridge: Cambridge University Press, (pp. 45-63). 

52. Holtug, N., “Equality and the Rights of Religious Minorities”, Res Cogitans, vol. 4 (2), 

2007, (pp. 49-79), (special issue on the rights of religious minorities, edited by Lars 

85

Binderup and Tim Jensen), available at: 

http://www.rescogitans.sdu.dk/aargange/nummer.html?isid=34. 

Proceedings, rapporter etc. 

53. Sandøe, P., N. Holtug & H.B. Simonsen, “Ethical Limits to Domestication?”, Man & 

Nature, working paper 66, Humanities Research Center - Odense University, 1995, (pp. 1- 

12). 

54. Sandøe, P. & N. Holtug, “Ethical Aspects of Gene and Biotechnology in Animal 

Production”, i Helga Næs, Erik Slinde, Knut Rønningen & Sigrid Lien (eds.), Proceedings 

from Gene- and Biotechnology in Animal Production and Meat Processing, Lillehammer, 

Norway 31 August 1996, Matforsk, Norwegien Food Institute, 1996, (pp. 91-105). 

Under review 

55. Holtug, N., “Equality, Priority and Global Justice”, Utilitas, Cambridge: Cambridge 

University Press. 

56. Holtug, N., “Killing and the Time-relative Interest Account”, Ethics, Chicago: Chicago 

University Press. 

Under udarbejdelse 

57. Holtug, N., “Liberal Equality and the Politics of Religion”. 

58. Holtug, N., “The Cosmopolitan Strikes Back. A Critical Discussion of Miller on Nationalism 

and Global Equality”. 

59. Holtug, N., “The Ethics of Social Constructivism. A Critique”. 

60. Holtug, N., “Equality and the Treatment-Enhancement Distinction”. 

Publikationer på dansk 

Monografier og afhandlinger 

61. Holtug, N., Sandhed, Mening og Inkommensurabilitet, cand.phil. speciale, Københavns 

Universitet, 1990, (104 s.). 

62. Holtug, N., Gener, integritet og etik, Ph.D.-afhandling, Københavns Universitet, 1995, (235 

s.). 

63. Holtug, N., K. Kappel og K. Lippert-Rasmussen, Det retfærdige samfund. Om lighed som 

ideal i etik og politik, København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1997, (305 s.). 

86

Antologier 

64. Holtug, N. og K. Kappel (eds.), Anvendt etik, København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 

1993, (171 s.). 

65. Holtug, N. og K. Lippert-Rasmussen (eds.), Kulturel diversitet: Muligheder og 

begrænsninger, til bedømmelse hos Syddansk Universitetsforlag pba. positiv respons på 

bogforslag. 

66. Holtug, N. og K. Lippert-Rasmussen (eds.), Lige muligheder for alle. Social arv, kultur og 

retfærdighed, under udgivelse ved Nyt fra Samfundsvidenskaberne, 2009. 

Bidrag til antologier 

67. Holtug, N., “Indgreb i menneskelige gener”, i N. Holtug & K. Kappel (eds.), Anvendt etik, 

København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1993, (s. 11-32). 

68. Holtug, N., “Dødshjælp”, i N. Holtug & K. Kappel (eds.), Anvendt etik, København: Nyt 

Nordisk Forlag Arnold Busck 1993, (s. 54-74). 

69. Holtug, N., “Er genterapi en etisk forsvarlig teknologi?”, i K.K. Jensen og S. Andersen 

(eds.), Bioetik, København: Rosinante 1999, (s. 131-142). 

70. Sandøe, P. & N. Holtug, “Etiske overvejelser vedrørende genetisk modificerede dyr”, i K.K. 

Jensen & S. Andersen (eds.), Bioetik, København: Rosinante 1999, (s. 156-166). 

71. Holtug, N., “Patentlov”, i M.T. Derno, I.C. Herman, P. Poulsen, J. Ryberg og I. Tandgård 

(eds.), Brøndums danske lov, København: Brøndums Forlag, (s. 180-182). 

72. Holtug, N., “Etiske overvejelser i forbindelse med transgene dyr”, “Etiske overvejelser i 

forbindelse med transgene planter”, “Etiske aspekter af den humane genomprojekt” og 

“Genterapi og etik”, i Thomas Mikkelsen, Bioteknologi, 2001, (17 s.). 

73. Holtug, N., “Politisk filosofi”, i Poul Lübcke (ed.), Vor tids filosofi. Engelsk og 

Amerikansk filosofi. Videnskab og sprog, 2. udg., Politikens Forlag, 2003, (s. 393-438). 

74. Holtug, N., “Det politiske grundlag for reguleringen af genetisk modificerede 

fødevarer”, Vedr. Bioteknologi og offentligheden, København: Center for Bioetik og 

Risikovurdering 2003, (s. 91-95). 

75. Holtug, N., “Helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet”, i Klemens Kappel, Thomas Søbirk 

Petersen og Jesper Ryberg (eds.), En god forretning. En bog om virksomhedsetik, 

København: Nyt Nordisk Forlag Arnoold Busck, 2003, (s. 63-84). 

76. Holtug, N., “Multikulturalisme”, i Anna Paldam Folker, Kirsten Hansen og Sigurd 

Lauritsen (eds.), Bag den politiske retorik: Essays i værdikampen, København: Tiderne 

Skifter, 2005, (s. 73-96). 

87

77. Holtug, N., “Rawls og den postmoderne kritik”, under udgivelse i Mogens Chrom Jacobsen 

og Asger Sørensen (eds.), antologi om Rawls’ politiske filosofi, Odense: Syddansk 

Universitetsforlag, (27 s.). 

78. Holtug, N., artikler om “egalitarisme” og “R.M. Hare”, i Leksikon.org, Leksikon for det 21. 

århundrede, http://leksikon.org. 

79. Holtug, N., 48 artikler om etik og politisk filosofi, antaget til publication i Poul Lübcke 

(ed.), Politikens filosofileksikon, 2. udgave, København: Politikens Forlag, (38 s.). 

80. Holtug, N., “Immigration: Er der en konflikt mellem frihed og lighed?”, i N. Holtug og K. 

Lippert-Rasmussen (eds.), Kulturel diversitet: Muligheder og begrænsninger, til 

bedømmelse hos Syddansk Universitetsforlag pba. positiv respons på bogforslag, (20 s.). 

81. Holtug, N. og K. Lippert-Rasmussen, “Introduktion”, i N. Holtug og K. Lippert-Rasmussen 

(eds.), Kulturel diversitet: Muligheder og begrænsninger, til bedømmelse hos Syddansk 

Universitetsforlag pba. positiv respons på bogforslag, (5 s.). 

82. Holtug, N., “Lige muligheder som ideal i politisk filosofi”, i N. Holtug og K. Lippert- 

Rasmussen (eds.), Lige muligheder for alle. Social arv, kultur og retfærdighed, under 

udgivelse ved Nyt fra Samfundsvidenskaberne, 2009, (24 s.). 

Artikler 

83. Holtug, N., “Humes argumenter mod moralrealisme”, Filosofiske Studier, vol. 12, 1991, (s. 

27-45). 

84. Holtug, N. og K. Kappel, “Det Etiske Råd og aktiv dødshjælp”, Ugeskrift for Læger, 

153/40, 1991, (s. 2859-2860). 

85. Holtug, N., “Aktiv dødshjælp - kommentar til indvendingerne”, Ugeskrift for Læger, 154/11, 

1992, (s. 745-746). 

86. Holtug, N., “Kulturrelativistens åbne syn - et anmeldelses-essay”, Filosoffen, nr. 3, 1992, 

(s. 40-44). 

87. Holtug, N., “Er erkendelsesteoretisk relativisme kohærent?”, Filosofiske Studier, vol. 13, 

1993, (s. 7-25). 

88. Holtug, N., “Genomets kortlægning og anvendelse - hvad er etisk forsvarligt?”, Bibliotek 

for Læger, 185. årgang (3),1993, (s. 190-214). 

89. Holtug, N. og K. Kappel, “Barnets tarv. Om etik og reproduktionsteknologi”, Philosophia, 

årg. 23 (1-2), 1994, (s. 67-81). 

90. Kappel, K. og N. Holtug, “Empirisk etik”, Philosophia, årg. 23 (1-2), 1994, (s. 51-66). 

88

91. Holtug, N. og K. Kappel, “Dødshjælp, dobbelteffekt og glidebaner”, Bibliotek for Læger , 

187. årg. (1), 1995, (s. 18-46). 

92. Sandøe, P. og N. Holtug, “Etik og genmanipulation”, Alimenta, årg. 18 (5), 1995, (s. 5-10). 

93. Kappel, K. og N. Holtug, “Dødshjælp - svar til Hartling og Skadborg”, Bibliotek for Læger, 

188. årgang, 1996, (s. 100-123). 

94. Holtug, N. og K. Lippert-Rasmussen, “Retfærdig sundhed”, Bibliotek for Læger, 188. 

årgang, 1996, (s. 204-221). 

95. Holtug, N. og P. Sandøe, “Genterapi - Guds gave til menneskeheden eller Pandoras 

æske?”, Humaniora, 10 årg. (3), 1996, (s. 13-16). 

96. Holtug, N., et antal artikler om filosofi i Den Store Danske Encyklopædi, København: 

Gyldendal, 1996. 

97. Sandøe, P. og N. Holtug, “Etik i forbindelse med anvendelse af genteknologi”, Tidsskrift for 

landøkonomi, nr. 1, 1996, (s. 38-43). 

98. Holtug, N., “Gud og genterapien”, Samvirke, 70. årgang (4), 1997, (s. 55-56). 

99. Holtug, N. og K. Kappel, “Nytteetik”, Filosoffen, 11. årg. (1), 1997, (s. 23-28). 

100. Holtug, N., “Døden giver livet mening”, Samvirke, 70. årgang (11), 1997, (s. 104-109). 

101. Norup, M., A. Folker, N. Holtug, A.B. Jensen, K. Kappel og J.K. Nielsen, “Beslutninger 

om liv og død”, Nordisk medicin, 7/1998, (s. 240-244). 

102. Holtug, N., “Når få har for meget og færre for lidt”, Samvirke, 1/2000, (s. 70-73). 

103. Holtug, N., artikler om “John Rawls”, “Robert Nozick” og “Peter Singer”, i Leksikon for 

det 21. århundrede (multimedialeksikon, CD-ROM, internet: www.solidaritet.dk/leksikon), 

København: Forlaget Solidaritet, 2000, (6 s.). 

104. Holtug, N., “Det genetiske supermarked”, DrugDebate, internetpublikation, 

http://www.DrugDebate.com/, 2000, (1 s.). 

105. Holtug, N., “Liberalisme, lighed og multikulturalisme”, Økonomi & Politik, 76. årgang 

(2), Jurist- og Økonomforlagets Forlag, 2003 (s. 58-68). 

106. Holtug, N. “Social retfærdighed, lighed og incitamenter. Eller hvordan socialminister Eva 

Kjer Hansen kom så frygtelig galt afsted”, Kritik, Nr. 179, Gyldendal, 2006, (s. 106-113). 

107. Holtug, N., “Gates’ gave og Bobs Bugatti”, i www.kforum.dk, 2006, (1 s.). 

89

108. Holtug, N. og Kasper Lippert-Rasmussen, “Om lighed og multikulturalisme – og om at 

forske i politisk kontroversielle spørgsmål i det aktuelle danske debatklima”, Kritik, nr. 

184, 2007, (s. 38-47). 

109. Holtug, N., “Religion og det offentlige rum”, i Universitetsavisen, nummer 9, 2007, (s. 18- 

19). 

110. Holtug, N. og S. Lægaard, “Lighed i det multikulturelle samfund”, Universitetsavisen, 

nummer 5, 2008, (s. 22-23). 

111. Holtug, N., et større antal artikler om etik, politisk filosofi og metafysik, antaget til 

publication i Poul Lübcke (red.), Politikens filosofi leksikon, 2. Udg., Politikens Forlag. 

112. Holtug, N. og Kasper Lippert-Rasmussen, “Om Center for Studier af Lighed og 

Multikulturalisme”, antaget til publication i Filosoffen, (19 s.). 

Bidrag til rapporter, proceedings, ekspertoplæg mv. 

113. Sandøe, P. & N. Holtug, “På hvilket etisk grundlag skal brugen af genetisk modificerede 

organismer reguleres?”, Gentekniskt modifierade organismer - etiska och juridiske 

debatter i Norden, Nordiske seminar- og samarbejdsrapporter, Nordisk Ministerråd 1993. 

114. Holtug, N., “En oversigt over genterapiens etiske dimensioner”, Genterapi, Proceedings 

fra Det Etiske Råds debatdag d. 3/5-95 på Christiansborg, København: Det Etiske Råd 

1995, (s. 76-87). 

115. Holtug, N., “Genterapi - en etisk udfording”, Genterapi, Proceedings fra Det Etiske Råds 

debatdag d. 3/5-95 på Christiansborg, København: Det Etiske Råd 1995, (s. 34-38). 

116. Holtug, N., “Genterapi, moral og menneskesyn”, Genterapi - Hvad kan man? Hvad vil 

vi?, Slutdokument og ekspertoplæg fra konsensuskonferencen 22.-25. september 1995, 

Teknologirådets rapporter 1995/96, (s. 103-109). 

117. Holtug N. og P. Sandøe, “Det etiske grundlag for regulering af genteknologi”, 

Gensplejsede planter - regulering og anvendelse, rapport fra et ekspertseminar, 

TeknologiRådets rapporter 1996/1, (s. 40-51). 

118. Holtug, N., “Patent på menneskelige gener?”, etisk analyse rekvireret af Det Etiske Råd, 

1993, (13 s.). 

119. Holtug, N. og P. Sandøe, “Etiske spørgsmål vedrørende anvendelsen af bioteknologi på 

dyr”, i P. Sandøe og P. Hjort (eds.), Etiske grænser for anvendelsen af bioteknologi på 

dyr, København: Det Dyreetiske Råd, Københavns Universitet og Det bioetiske 

forskningsprojekt GRAN, 1996, (s. 104-112). 

120. Holtug, N., “Etiske og filosofiske overvejelser ved genteknologi”, Gensplejsede fødevarer 

og miljø, indlæg på Forbrugerstyrelsens debatdag om genteknologi 13. marts 1997, 

Forbrugerstyrelsen, 1997, (s. 15-16). 

90

121. Holtug, N., “Naturlighed og humanisme”, i Det menneskeskabte menneske, 

konferencerapport, København: Det Etiske Råd, 1999, (s. 51-59). 

(7) Klemens Kappel 

Curriculum vitae for Klemens Kappel 

04.11.64 Født i Baden i Schweiz. 

1971-80 Skolegang i Hillerød. 

1983 Studentereksamen fra Frederiksborg Statsskole, Hillerød. 

1984 Filosofistudiet påbegyndt på Filosofisk Institut, Københavns Universitet. 

1985 Medicinstudiet påbegyndt på Københavns Universitet. 

Efteråret 1988 Studieophold ved Institut Für Philosophie ved Freie Universität, Berlin. 

September 1991 Orlov fra medicin med henblik på udarbejdelsen af cand.phil speciale om 

prioritering i sundhedssektoren. 

Oktober 1991 Rejse til Oregon med henblik på studier af prioriteringer i sundhedssektoren. 

Støttet af det medicinske fakultet. 

December 1991 Ansættelse som scholarstipendiat ved forskningsprojektet Sundhed, 

Menneske, Kultur under Aarhus Universitet. 

April 1992 Medstifter af Bioetisk Forskningsgruppe (nu Forskningsgruppe for etik og 

politisk filosofi) ved Københavns Universitet. 

Efteråret 1992 Cand. phil. i filosofi, ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, 


Juni 1993 Lægevidenskabelige kandidateksamen, Københavns Universitet. 

August 1993 Ansættelse som forskningsstipendiat ved Afdeling for Medicinsk Statistik 

og Videnskabsteori, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns 

Universitet. 

Foråret 1994 Ophold ved Oxford University, Oxford, England 

November 1995- Ophold ved Center for Human Bioethics, Monash 

Februar 1996 University, Melbourne, Australien. 

91

Juli 1996 Indlevering af PhD afhandling ved det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, 


August 1996 Ansættelse som amanuensis på Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, 

Københavns Universitet. Undervisning i teoretisk filosofi og praktisk 

filosofi. 

August 1997 På begyndt 3-årigt forskningsadjunktur ved Institut for Filosofi, Pædagogik 

og Retorik, Københavns Universitet, financieret af Carlsbergfonden. 

Oktober 1997- Visiting Fellow ved School of Advanced Studies, University of 

Juni 1998 London 

Februar 1999 Ansættelse som adjunkt i filosofi ved Institut for Filosofi, Pædagogik og 

Retorik. 

April 2000 Deltager i det tværvidenskabelige forskningsprojekt Living with 

biotechnology - Genetic Modifications of Crops and Laboratory 

Animals, som har hjemme på Center for Bioetik og Risikovurdering. 

Ansvarlig for delprojektet, Ethics, Democracy, and the Regulation of 

Biotechnology. 

September 2001 Ansættelse som lektorvikar ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik. 

Marts 2002 Ansættelse som lektor ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik. 

August 2003 

December 2007 Medlem af Styregruppen for BioCampus, Københavns Universitets 

satsningsområde. 

Maj 2004- 

Februar 2007 Studieleder på filosofi 

Januar 2005 – 

december 2007 Medlem af Etisk Råd 

Februar 2007- 

Februar 2008 Formand for Studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling 

Andet Redaktionelt arbejde. Har fra 1989 til 1992 været redaktionssekretær for 

Danish Yearbook of Philosophy, og har her stået for udgivelsen af vol. 25- 

27. 

Medlem af redaktionen af Filosofiske Studier og Bibliotek for Læger (2003- 

2007) 

Medlem af editorial board på Utilitas og Sats. 

92

Bedømmer på Philosophical Quarterly, Utilitas, Synthese, Ethical Theory 

and Moral Practice, Ugeskrift for Læger 

Supplerende oplysninger vedr. 2005-7 for Klemens Kappel 

Medlemskab af editorial boards: Filosofiske Studier, Bibliotek for Læger, Utilitas Sats. 

Aktiv referee på internationale tidskrifter: Philosophical Quarterly, Utilitas, Synthese, Ethical 

Theory and Moral Practice, 

Arrangering af internationale konference: ingen 

Deltagelse i internationale konferencer med godkendt paper: 

A defence of Non-factualism about the value of knowledge, Amsterdam, 28. august 2007. 

What is the Problem with Experts? (02. mar 2007), 

A Defence of Non-factualism about the Value of Knowledge (28. aug 2007), The Value of 

Knowledge, Amsterdam. 

Remarks on Kvanvig's 'Disagreement and Rationality' (02. sep 2007), 

The Problem of the Value of Knowledge (29. sep 2007) 

The Place of Expertise in Liberal Democracies (04. nov 2007) 

National Advisory Boards: Do they have a legitimate role in liberal democracy? (06. nov 

2007), 

Deltagelse i internationale forskningsprojekter: ingen 

Evaluator for udenlandske forskningsråd: ingen 

Udenlandske universitetsgrader: ingen 

93

(8) Joel Krueger 

Joel W. Krueger 


Center for Subjectivity Research joelk@hum.ku.dk 

University of Copenhagen joel@rjemail.com 

Njalsgade 140-142, 5th Floor www.joelkrueger.com 

Copenhagen S DK-2300 


Education 

Ph.D. Purdue University, Philosophy (2007) 

M.A. San Francisco State University, Philosophy (2001) 

B.A. University of California, Davis, English (1998) 

Areas of Specialization 

Phenomenology and Philosophy of Mind, Continental Philosophy, Comparative Philosophy 

Areas of Competence 

Asian Philosophy, Pragmatism, Philosophy of Music 

Dissertation 

Title: William James and Kitaro Nishida on “Pure Experience”, Consciousness, and Moral 

Psychology. 

Committee: Prof. Charlene Haddock Siegfried (chair), Prof. Donald W. Mitchell, Prof. Daniel W. 

Smith, 

Prof. Thomas P. Kasulis 

Publications 

Edited Books and Journals 

1. “Dimensions of Bodily Subjectivity”, special edition of Phenomenology and the Cognitive 

Sciences, eds. D. Legrand, T. Grünbaum, and J. Krueger, forthcoming 2009. 

Articles 

1. “Enacting Musical Experience”, Journal of Consciousness Studies, forthcoming 2009. 

2. “Empathy and the Extended Mind”, Zygon: Journal of Religion and Science, special issue on the 

extended mind, forthcoming. 

3. “Knowing with the Body: The Daodejing and Dewey”, The Journal of Chinese Philosophy, 

special edition: “American Philosophy and Chinese Philosophy”, forthcoming. 

4. “Levinasian Reflections on Somaticity and the Ethical Self”, Inquiry, (51)6, 2008: 603-626. 

5. “Nishida, Agency, and the Self-Contradictory Body”, Asian Philosophy, 18(3), 2008: 213-229. 

6. “Concrete Consciousness: A Sartrean Critique of Functionalist Accounts of Mind”, Sartre 

Studies International 12(2), 2006: 44-60. 

7. “James on Experience and the Extended Mind”, Contemporary Pragmatism 3(1), 2006: 165-176. 

8. “The Varieties of Pure Experience: William James and Kitaro Nishida on Consciousness and 

Embodiment”, William James Studies, 1(1), June 2006. 

94

Chapters in Books 

1. “Philosophy of Mind”, in Encyclopedia of Identity, ed. Ronald L. Jackson. Sage Publications, 

forthcoming 2010. 

2. “A Daoist Critique of Searle on Mind and Action”, in Searle’s Philosophy and Chinese 

Philosophy: Constructive Engagement, ed. Bo Mou. Brill Academic Publishers, 2008: 97-123. 

3. “Ethical Education as Bodily Training: Kitaro Nishida’s Moral Phenomenology of “Acting- 

Intuition””, in Educations and their Purposes: A Conversation Among Cultures, eds. Roger T. 

Ames and Peter D. Hershock. University of Hawaii Press, 2008: 315-334. 

4. “Consciousness”, in Encyclopedia of American Philosophy, eds. John Lachs and Robert Talisse. 

New York: Routledge, 2007. 

5. “Stream of Consciousness”, in Encyclopedia of American Philosophy, eds. John Lachs and 

Robert Talisse. New York: Routledge, 2007. 

Presentations 

2008 

1. “Bodily Expressivity and Social Understanding”, delivered to the 2008 meeting of the CFS 

Scientific Board, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark. 

2. “The Open Body” (with Dorothée Legrand), delivered to the Danish National Research 

Foundation: Center for Subjectivity Research, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark. 

3. “Merleau-Ponty on the Social Body”, delivered to the Society for Phenomenology and the 

Human Sciences meeting at the 2008 Society for Phenomenology and Existential Philosophy 

conference, Dusquesne University, Pittsburgh, PA. 

4. “Forms of Self-Annihilation in Zen Buddhism”, delivered at the Self and Self-Annihilation 

Colloquium, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark. 

5. “Religious Memory and the Extended Mind”, response to István Czachesz’s “Religious Texts 

and the Cognitive Science of Religion”, delivered to the Religion and Cognition in Context 

conference, University of Aarhus, Aarhus, Denmark. 

6. “Enacting Musical Experience”, delivered at the sixth annual meeting of the Nordic Society for 

Phenomenology, Kaunas, Lithuania. 

7. “Empathy and Moral Perception”, delivered at the Towards a Science of Consciousness 2008 

conference, University of Arizona, Tucson, AZ. 

8. “Enacting Musical Experience”, delivered to the Danish Society for Philosophy, Odense, 

Denmark. 

9. “The Contemplative Body”, delivered to the ESPRA 2: Subjectivity and Body conference, 

Copenhagen, Denmark. 

2007 

1. “Extended Mind, Extended Self?”, delivered to the Danish National Research Foundation, 

University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark. 

2. “Transactional Bodies, Material Symbols”, delivered to the National Communication Association 

annual meeting, Chicago, IL. 

3. “Empathy, Affect, and the Ethics of Extension”, delivered to the Cognition: Embodied, 

Embedded, Enacted, Extended Conference, University of Central Florida, Orlando, FL. 

4. “Empathy and Moral Comportment”, Center for Subjectivity Research, Copenhagen, Denmark. 

5. ““Body-Mind” and Experience in Dogen and Dewey”, delivered to the Society for Asian and 

Comparative Philosophy panel at the 2007 meeting of the Society for the Advancement of 

American Philosophy, University of South Carolina, Columbia, SC. 

95

2006 

1. “The Extended (No-)Self in Classical Zen Buddhism and Contemporary Philosophy of Mind”, 

delivered to the Association of Chinese Philosophers in North America meeting at the 2006 Eastern 

Division American Philosophical Association meeting, Washington DC. 

2. “Somatic Dimensions of Empathy”, delivered to the National Communication Association annual 

meeting, San Antonio, TX. 

3. “Found Sound: Music, Manipulation, and the Enactive Dimensions of Deep Listening”, delivered 

to the 2006 meeting of the Society for Phenomenology and the Human Sciences, Philadelphia, PA. 

4. “Extended Minds and Disappearing Selves in Buddhism and Cognitive Science”, delivered to the 

10th Annual Meeting of the Consciousness and Experiential Psychology Section of the British 

Psychological Society, St. Anne’s College, Oxford, UK. 

5. “Levinasian Reflections on Somaticity and Moral Perception”, delivered to the 1st Annual North 

American Levinas Society meeting, Purdue University, West Lafayette, IN. 

6. “Empathy Externalized: Kitaro Nishida, Zen, and the Structure of the Extended Mind” (poster 

presentation), presented at the Towards a Science of Consciousness Conference 2006, University of 

Arizona, Tucson, AZ. 

7. “The Extended (No-)Self in Classical Zen Buddhism and Contemporary Philosophy of Mind”, 

delivered to the 3rd Annual Midwestern Conference on East Asian Thought, Carbondale, IL. 

8. Invited Respondent to Annual Coss Lecture, Martin Jay (U.C. Berkeley), “The Debate Over 

Lived Experience”, delivered to the 2006 meeting of the Society for the Advancement of American 

Philosophy, San Antonio, TX. 

9. “James’s Pragmatic Externalism: Experience Outside of the Head”, delivered to the 2006 

meeting of the Society for the Advancement of American Philosophy, San Antonio, TX. 

2005 

1. ““Doing Without Trying”: Taoism, Cognitive Science, and Embodied Cognition”, delivered to 

the Society for Asian and Comparative Philosophy meeting at the 2005 Eastern Division American 

Philosophical Association meeting, New York, NY. 

2. ““Spiritualizing” the Flesh: Nietzsche and Dogen on Embodiment as Spiritual Praxis”, delivered 

to the 2005 American Academy of Religion annual meeting, Philadelphia, PA. 

3. “Kitaro Nishida on the Dialectic of “I-and-Thou”, delivered to 2005 Society for Asian and 

Comparative Philosophy Conference, Pacific Grove, CA. 

4. “Real Empathy: Empathic Awareness and a Second-Person Approach to Consciousness”, 

delivered to the 2005 meeting of the Society for Phenomenology and the Human Sciences, 

University of Utah, Salt Lake City, UT. 

5. “Embodied Action and the Construction of Phenomenal Experience”, delivered to the 9th Annual 

Meeting of the Consciousness and Experiential Psychology Section of the British Psychological 

Society, St. Anne’s College, Oxford, UK. 

6. “James on Experience and the Extended Mind”, accepted for presentation at the 9th Annual 

Meeting of the Midwest Pragmatist Study Group for the Society of the Society for the 

Advancement of American Philosophy, Loyola University, Chicago, IL. 

7. “WuWei-ing the Alternatives: A Taoist Critique of Searle on Mind and Action” (response to 

keynote John Searle), delivered to the International Society for Comparative Studies of Chinese and 

Western Philosophy 2nd International Conference, “Philosophical Engagement: Searle’s 

Philosophy and Chinese Philosophy”, Hong Kong University of Science and Technology, Hong 

Kong, China. 

8. “Ethical Education as Bodily Training: Kitaro Nishida’s Moral Phenomenology of “Acting- 

Intuition””, delivered at the 9th East-West Philosopher’s Conference, University of Hawaii, 

Honolulu, HI. 

96

9. “Merleau-Ponty on Agency, Perception, and Phenomenal Content”, delivered to the 5th Annual 

Phenomenology Roundtable, Loyola University, Chicago, IL. 

10. “The Cognitive and Normative Significance of “Pure Experience””, invited lecture delivered at 

Wisconsin Lutheran College, Milwaukee, WI. 

11. “Relating Without Representing”, delivered to the Graduate Conference on Philosophical 

Approaches to Intersubjectivity, “Encounters with the Other”, Loyola University, Chicago, IL. 

12. “Concrete Consciousness: Sartre’s Relevance to Contemporary Philosophy of Mind”, delivered 

to the 14th Biennial Meeting of the North American Sartre Society, University of San Francisco, 

San Francisco, CA. 

2004 

1. “Emptiness and Empathy: Nishitani and Levinas on Ethical Relatedness”, delivered to the 2004 

Society for Asian and Comparative Philosophy Conference, Pacific Grove, CA. 

2. “The Possibility of Pure Experience: A Phenomenological Investigation of Experience without a 

Subject”, delivered to the 4th Annual Phenomenology Roundtable, Purdue University, West 

Lafayette, IN. 

3. “The “I” of the Storm: Functionalism, Phenomenology, and Implicit Self-Awareness”, delivered 

to the Fifteenth Annual Philosophy, Interpretation, and Culture Conference, SUNY Binghamton, 

Binghamton, NY 

4. “The Varieties of Pure Experience: William James and Kitaro Nishida on Consciousness and 

Embodiment”, delivered to the Fourth Annual Donald G. Wester Conference, “William James’s 

Philosophy of Mind”, Oklahoma State University, Stillwater, OK. 

5. “Being Useless: Kierkegaard and Westphal on the Transparent Dynamic of Prayer and Sacrifice” 

(response to keynote Merold Westphal), delivered to Identifications: Faith, Theory, and Identity- 

Making conference, Purdue University, West Lafayette, IN. 

2003 

1. “Bodily Self-Awareness as an Intrinsic Feature of Experience: A Critique of Computational 

Functionalism”, delivered to Purdue University Philosophy Graduate Student Colloquium, Purdue 

University, West Lafayette, IN. 

2. “The (Mis)Pronunciation of Nothing: Keiji Nishitani’s Critique of Sartrean Nothingness”, 

delivered to 13th Biennial Meeting of the North American Sartre Society, Purdue University, West 

Lafayette, IN. 

3. “Thinking at the Limit: Levinas, Nishitani, and the Destruction of Intentionality”, delivered to 5th 

Annual PGSA Conference “On Intentionality”, Marquette University, Milwaukee, WI. 

Academic Appointments 

Postdoctoral Research Fellow, Marie Currie Research Training Network, “DISCOS” Project, 

Copenhagen, Denmark, 2008-2009. 

Postdoctoral Research Fellow, Danish National Research Foundation: Center for Subjectivity 

Research, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark, 2007-2010 

Instructor, John A. Logan College, Carterville, IL, Fall 2006-2007 

Instructor, Southern Illinois University, Carbondale, IL, Fall 2005-2007. 

Graduate Teaching Assistant, Purdue University, West Lafayette, IN, Spring 2002-Spring 2005. 

Graduate Teaching Assistant, San Francisco State University, San Francisco, CA, Spring 2000- 

Spring 2001. 

Journal Referee 

Philosophical Psychology 

97

Phenomenology and the Cognitive Sciences 

Continental Philosophy Review 

Inquiry 

William James Studies 


Instructor 

HUM-08E Phenomenology and the Cognitive Sciences (University of Copenhagen) 

PHL 111 Ethics and Moral Problems (John A. Logan College) 

PHL 131 Introduction to Philosophy (John A. Logan College) 

PHL 102 Introduction to Philosophy (Southern Illinois University) 

PHIL 308-I Asian Religions (Southern Illinois University) 

PHIL 491 Independent Study: Cross-Cultural Approaches to Consciousness (Southern Illinois 

University) 

PHIL 219 Introduction to Existentialism (Purdue University) 

PHIL 330 Religions of the East (Purdue University) 

CORE 7 India and China (St. Joseph’s University Extension Course) 

COM 114 Fundamental Principles of Communication (Purdue University) 

SPCM 101 Introduction to Oral Communication: Speech, Self, and Society (Southern Illinois 

University) 

Teaching Assistant 

COM 204 Critical Perspectives on Communication (Professor Josh Boyd, Purdue, Spring 2004). 

PHIL 525 The Nature of Religious Experience (Professor Jacob Needleman, San Francisco State, 

Fall 2000, 

Spring 2001) 

PHIL 301 Ancient Philosophy (Professor John Glanville, San Francisco State, Spring 2000). 

Language 

French (reading). 

Dossier 

Dossier available upon request from: 

Christine J. McKinney 

Graduate Secretary 

Department of Philosophy, Room 7105 

100 North University St. 

West Lafayette, IN 47907-2098 

(765) 494-4276; Fax (765) 496-1616 

E-mail: mckinney@purdue.edu 

98

(9) Kasper Lippert-Rasmussen 

Kasper Lippert-Rasmussen (f. 1964) 

Claus Nars Vej 5 

3520 Farum 

Tel. 44 99 07 76 

E-Mail: lippert@hum.ku.dk 


1. Uddannelse m.v. 

Apr. 2005 Dr. phil. i filosofi på afhandlingen Deontology, Responsibility, and 

Equality. 

Okt. 1990 – Jun. 1994 D.Phil. studerende i filosofi ved Balliol College, University of Oxford. 

Vejleder: Chichele Professor G. A. Cohen, All Souls College. 

Okt. 1988 – Dec. 1989 MA i samfundsvidenskabernes historie og filosofi, Essex University. 

Vejleder: Professor Onora O’Neill (nu: University of Cambridge). 

Aug. 1984 – Jun. 1987 Exam. art. i filosofi, Århus Universitet. 

Jun. 1982 – Aug. 1990 Cand. scient. pol., Århus Universitet. 

Aug. 1979 – Jun. 1982 Matematisk-samfundsfaglig studentereksamen, Skt. Knuds Gymnasium, 

Odense. 

2. Ansættelse 

Feb. 2008 – Professor i statskundskab med særligt henblik på politisk teori, Århus 

Universitet. (Orlov fra lektorstilling i filosofi, Københavns Universitet.) 

Maj 2005 – Jul. 2007 Videnskabelig leder af Københavns Universitets Forskerkollegium. 

Feb. 2002 – Maj 2004 Institutbestyrer ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, 


Aug. 2000 – Lektor i filosofi, Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, Københavns 

Universitet. 

Sep. 1997 – Jul. 2000 Lektorvikar i praktisk filosofi ved Institut for Filosofi, Pædagogik og 

Retorik, Københavns Universitet. 

Sep. 1996 – Jul. 1997 Ekstern lektor ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, 


Feb. 1996 – Jun. 1996 Ekstern lektor ved Institut for Statskundskab, Århus Universitet. 

Jan. 1995 – Aug. 1997 Forskningsadjunkt i filosofi ved Institut for Filosofi, Pædagogik og 

Retorik, Københavns Universitet. 

Sep. 1994 – Jun. 1995 Undervisningsassistent ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, 

KU og ekstern lektor ved Institut for Statskundskab, ÅU. 

Feb. 1990 – Jun. 1990 Undervisningsassistent ved Institut for Statskundskab, ÅU. 

3. Akademiske bedømmelsesopgaver 

Maj 2009 Bedømmer i forbindelse med lektorat i filosofi ved Filosofisk Institut, 

Stockholms Universitet. 

Jun. 2008 Formand for bedømmelsesudvalg, professorat mso, ved Institut for 

Statskundskab. 

April 2008 Bedømmer i forbindelse med klage over afgørelse ved Svenske 

Forskningsråd. 

99

Feb 2008 Bedømmer i forbindelse med ansøgning til The Research Grants Council 

of Hong Kong. 

Jan. 2008 Menigt medlem af bedømmelsesudvalg for ph.d. afhandling i 

statskundskab, Sufficiency (Robert Huseby, Universitetet i Oslo, 

Norge). 

Aug. 2007 Tenure track review af Douglas Portmore i forbindelse med dennes 

ansøgning om promotion til et full professorship i filosofi, University of 

Arizona, USA. 

Aug. 2007 Lektor bedømmelse af David Alm, filosofi, Lunds Universitet, Sverige. 

Jul. 2007 Menigt medlem af bedømmelseskommitteen for ph.d. ansøgninger ved 

Etikkprogrammet, Oslo Universitet, Norge. 

Maj 2007 Menigt medlem af betygdsnämnd for ph.d. afhandling i filosofi, Power and 

Social Ontology (Åsa Andersson, Lunds Universitet, Sverige). 

Jan. 2007 External examiner for ph.d. i filosofi, Desert-Sensitive Egalitarianism 

(Akira Inoue, Australian National University, Australien). 

Jul. 2006 Bedømmer i forbindelse med ansøgning til Riksbankens Jubileumsfond. 

Nov. 2005 Bedømmer i forbindelse med besættelse af halvtidslektorat i praktisk 

filosofi ved Göteborgs Universitet, Sverige. 

Sep. 2005 Projektvurderinger for Norges Forskningsråd. 

Maj 2005 Formand for bedømmelsesudvalg for ph.d. afhandling i filosofi, 

Blameworthy Belief (Nikolaj Nottelman, KU). 

Nov. 2004 Menigt medlem af indstillingsudvalg i forbindelse med Biocampus’ ph.d. 

stipendier. 

Okt. 2004 Menigt medlem af betygdsnämnd for ph.d. afhandling i filosofi, Moral 

Reality: A Defence of Moral Realism (Caj Strandberg, Lunds Universitet, 

Sverige). 

Apr. 2004 Formand for bedømmelsesudvalg for ph.d. indleveret på (det nuværende) 

Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Thi Livet er stærkere end 

loven… Danmarks moderne aborthistorie (Lau Sander Esbensen, KU). 

Okt. 2003 Menigt medlem af bedømmelsesudvalg for ph.d. afhandling i 

statskundskab, Just Pension (Hilde Wisløf Nagel, Universitetet i Oslo, 

Norge). 

Sep. 2003 Menigt medlem af bedømmelsesudvalg for ph.d. afhandling i 

statskundskab, International Justice and Justificatory Models (Kristian 

Højer Toft, ÅU). 

Maj 2002 Menigt medlem af bedømmelsesudvalg for ph.d. afhandling i 

statskundskab, Equality and Stability (Søren Flinch Midtgaard, ÅU). 

Nov. 2002 Medlem af filosofis interne ph.d. bedømmelsesudvalg. 

Nov. 2001 Medlem af filosofis interne ph.d. bedømmelsesudvalg. 

Nov. 2001 Menigt medlem af bedømmelsesudvalg i forbindelse med lektorat i 

praktisk filosofi, RUC. 

Nov. 1999 Formand for bedømmelsesudvalg for ph.d. afhandling i filosofi, 

Socialpolitik, Etik og Legitimation (Henrik Sonne Petersen, KU). 

4. Forskningsbevillinger mm. 

Feb. 2009 To-årigt forskningsprojekt fra FSE om diskriminationsbegrebet. 

Jan. 2007 – Co-director for Center for Studier af Lighed og Multikulturalisme. Centeret 

er oprettet på en FKK bevilling på ca. 7 millioner kr. Nils Holtug er 

100

evillingshaver. 

Maj. 2005 – Jul. 2007 Sammen med fakultetet stod jeg bag to ansøgninger til SCKK, der dannede 

del af det økonomiske grundlag for Forskerkollegiet. De to bevillinger 

udgjorde tilsammen knap 0,5 millioner kr. 

Jan. 2004 – Maj 2006 Netværksbevilling fra SHF, “Lighed og Pluralisme” (ca. 1,2 mill. kr.). Nils 

Holtug var co-director. Jeg var bevillingshaver. 

Jan. 1995 – Dec. 2007 Forskningsbevilling fra Carlsbergfondet til et treårigt 

forskningsadjunktur om begrundelse af ikke-konsekventialistiske 

moralteorier (ca. 1 mill. kr.). 

Sep. 1990 – Jul. 1994 Diverse bevillinger – bl.a. fra Forskerakademiet, Carlsbergfondet, ESRC, 

Knud Højgaard Fond og The Anglo-Danish Society – i forbindelse med 

D. Phil. projekt ved Balliol College, University of Oxford (i alt ca. 

700.000 kr.). 

5. Ledelsesmæssig og administrativ erfaring mm. 

Feb. 2008 – Som nyansat professor har jeg det ledelsesmæssige ansvar for at 

iværksætte et social-fagligt integrationsprogram ved Institut for 

Statskundskabs nyoprettede afdeling for politisk teori. 

Jan. 2007 – Co-director på Center for Studier af Lighed og Multikulturalisme (FKK 

finansieret center). 

Jan. 2007 – Dec. 2008 Initiativtager og styregruppemedlem for Nyt Retsfilosofisk Netværk. 

Dec. 2006 – Medlem af styregruppen for det nordiske netværk “Justice in Health” 

http://www.justiceinhealth.dk/ . 

Sep. 2006 Menigt medlem af fakultetets indstillingsudvalg i forbindelse med 

ansættelse af den undervisningsansvarlige prodekan 

Mar. 2006 – Mar. 2007 Menigt medlem af følgegruppen for Katapult projektet på CBS. 

Nov. 2005 – Jan. 2008 Forskningsleder af MEFs satsningsområde “Lighed, Diskrimination og 

Multikulturalisme”. 

Maj 2005 – Aug. 2007 Videnskabelig ankerperson på Københavns Universitets Forskerkollegium. 

Feb. 2005 – Maj. 2005 Menigt medlem af en arbejdsgruppe om vidensformidling ved MEF, KU. 

Maj 2004 – Jun. 2007 Medlem af bestyrelsen for Institut for Medier, Erkendelse og Formidling. 

Jan. 2004 – Maj 2006 Bevillingshaver for og sammen med Nils Holtug daglig leder af et af det 

daværende SHF finansieret netværk om lighed og pluralisme. 

Feb. 2003 – Jan. 2006 Menigt medlem af styregruppen for et af det daværende SSF finansieret 

tværfagligt netværk om politisk teori fra 2003 til 2006. 

Feb. 2002 – Apr. 2004 Institutleder for Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik. 

Feb. 2002 – Apr. 2004 I forbindelse med institutlederhvervet har jeg fulgt en række af PUMAs 

kurser for institutledere inden for jura, organisationsteori og ledelsesteori. 

Feb. 2002 – Apr. 2004 Som institutleder var jeg medvirkende til den indledende opstart af faget 

Virksomhedshumaniora ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik. 

Dec. 2001 – Jun. 2003 Menigt medlem i Københavns Universitets Koordineringsudvalg for 

Bioteknologi som humanioras repræsentant. 

Jan. 2001 – Dec. 2001 Menigt medlem af Linda Nielsen udvalget omkring bioetik ved KU 

Jan. 2000 – Jul. 2000 Vikarierende formand for det daværende lærerråd i filosofi. 

6. Medlemskab af tidsskriftsredaktioner 

• Economics and Philosophy (2009 -- ). 

• Utilitas (Editorial Committee) (Cambridge University Press) (1999 – ). 

101

• SATS: Nordisk Filosofisk Tidsskrift (1999 – ). 

• Filosofiske Studier (2000 – 2007). 

• International Journal of Ethics (Nova Publishers) (2004 – ). 

• Politik (2005 – ). 

• Economics and Philosophy (Cambridge University Press) (2009-). 

7. Publikationer 

2009 

110. “Essentialism versus social constructivism about gender” (submitted). 

109. “On being in a position to blame” (submitted). 

108. “Vote Purchases and Election Promises: What Is the Difference?” (submitted). 

107. “Responsible Nations: Miller on National Responsibility” (submitted). 

106. “Just medicine and indirect, non-health effects”. Skrevet sammen med Sigurd Lauridsen 

(submitted). 

105. “Kan religioner diskriminere?” i Kulturel Diversitet: Muligheder og Begrænsninger ved 

Kasper Lippert-Rasmussen og Nils Holtug (red.) (submitted). 

104. “Inviolability and non-consequentialism”, Res Publica. 

103. “Reaction Qualifications Revisited”, Social Philosophy and Practice 

102. “Legitimate priority setting within health care beyond accountability for reasonableness”, 

Public Health Ethics. (Skrevet sammen med Sigurd Lauridsen.) 

101. Diverse entries til Politikens Filosofileksikon (under udgivelse). 

100. “Kant on standing armies”, temanummer af Yearbook for Ethics and Philosophy om Kant og 

den evige fred (under udgivelse). 

99. “Egalitarianism and collective responsibility”, inviteret bidrag til Frank Knight og Zofia 

Stemplowska (red.), Egalitarianism and Responsibility (Oxford University Press). 

98. “Kommunitarisme” i Klassisk og Moderne Politisk Teori, red. Lars Bo Kaspersen og Jørn 

Loftager (København: Hans Reitzels Forlag) (under udgivelse). 

97. “Utilitarisme” i Klassisk og Moderne Politisk Teori, red. Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager 

(København: Hans Reitzels Forlag) (under udgivelse). 

96. “Egalitarisme” i Klassisk og Moderne Politisk Teori, red. Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager 

(København: Hans Reitzels Forlag) (under udgivelse). 

95. “The Luck-Egalitarian Argument for Group Rights” i Sune Lægaard, Nils Holtug og Kasper 

Lippert-Rasmussen (red.), Nationalism and Multiculturalism in A World of Immigration (Palgrave 

Macmillan). 

94. “Mulighedslighed og ansvar” i antologi red. med Nils Holtug (Samfundslitteratur: under 

udgivelse). 

2008 

93. “Diskrimination”, Indblik.Nu. 

92. “Moralens Krav, Praktisk Fornuft og Egeninteresse”, Festskrift til C. H. Koch, Filosofiske 

Studier (under udgivelse) 

91. “Publicity and Egalitarian Justice”, Journal of Moral Philosophy 5(1), pp. 7-25. 

90. “Discrimination and the Aim of Proportional Representation”, Politics, Philosophy, and 

Economics, 7.2, pp. 159-182. 

89. “Inequality, Incentives, and the Interpersonal Test”, Ratio. Temanummer om G. A. Cohens 

kritik af konstruktivisme (Oxford University Press). 

88. “Against Self-Ownership: There Are No Fact-Insensitive Ownership Rights over one’s Body”, 

Philosophy and Public Affairs 36.1., pp. 86-118. 

102

2007 

87. “My Choice, Our Choice”, Festschrift for Wlodek Rabinowicz, 

http://www.fil.lu.se/HommageaWlodek/site/papper/LippertRasmussenKasper.pdf. 

86. “Private discrimination: a prioritarian, desert-accommodating account”, San Diego Law Review 

43, pp. 817-856. 

85. Født og Forbliver Lige og Frie? Om Diskrimination og Etik (København: Museum Tusculanum 

Press) med Jesper Ryberg (red.). 

84. “Hvad er diskrimination?”, kap. 1 i Født og Forbliver Lige og Frie? Om Diskrimination og Etik 

(København: Museum Tusculanum Press), pp. 11-33. 

83. “Hvorfor er diskrimination forkert?”, kap. 2 i Født og Forbliver Lige og Frie? Om 

Diskrimination og Etik (København: Museum Tusculanum Press), pp. 35-50. 

82. ”Begrundelser for Positiv særbehandling”, kap. 11 i Født og Forbliver Lige og Frie? Om 

Diskrimination og Etik (København: Museum Tusculanum Press), pp. 223-246. 

81. “Hume om mirakler”, Filosofiske Studier 

http://www.filosofiskestudier.dk/default.asp?articleid=269. 

80. “Discrimination: What is it and What Makes it Morally Wrong”, i Thomas Petersen, Jesper 

Ryberg og Clark Wolf (red.), New Waves in Philosophy: Applied Ethics (Houndmills, Basingstoke: 

Palgrave MacMillan), pp. 51-72. 

79. “Sports: Prohibiting Drugs in Sports: An Enhanced Proposal”, i Thomas Petersen, Jesper 

Ryberg og Clark Wolf (red.) New Waves in Philosophy: Applied Ethics (Houndmills, Basingstoke: 

Palgrave MacMillan), pp. 237-260. Skrevet sammen med Thomas Søbirk Petersen. 

78. “Why Killing Some People Is More Seriously Wrong than Killing Others”, Ethics 117, pp. 716- 

738. 

77. “Religionsfilosofi” i Filosofi nr. 3, pp. 63-69. 

76. “Nothing Personal: On statistical discrimination”, Journal of Political Philosophy 15, pp. 385- 

403. 

75. “Forunderlige og foruroligende sammensværgelser: Et kritisk blik på konspirationsteorier” 

KRITIK 186, pp. 18-27. 

74. “Om lighed og multikulturalisme”, KRITIK 184, pp. 38-47. 

73. “Diskrimination: Definition og moral” Politica 39.4, pp. 368-384. 

2006 

72. “Racial Profiling versus Community”, Journal of Applied Philosophy 23.1, pp. 141-155. 

71. “Politik 1700-1789” i Tankens Magt, red. Ole Knudsen, Frederik Stjernfelt, Hans Siggaard 

Jensen (København: Høst og Søn), pp. 973-995. 

70. “Politik 1789-1853” i Tankens Magt, red. Ole Knudsen, Frederik Stjernfelt, Hans Siggaard 

Jensen (København: Høst og Søn), pp. 1221-1262. 

69. Det Menneskelige Eksperiment: Om Menneskesyn og Bioteknologi (Museum Tusculanum 

Press), med Gert Balling (red.). 

68. “Gener eller Kultur: Er det Virkelig så Vigtigt?”, i Det Menneskelige Eksperiment: Om 

Menneskesyn og Bioteknologi, pp. 279-310. 

67. “Review of Pogge”, Journal of Moral Philosophy 3, pp. 97-99. 

66. “Ross og determinismen”, i Jakob v. H. Holtermann og Jesper Ryberg (red.) Alf Ross: Kritiske 

Gensyn (København: Jurist- og Økonomforbundets), pp. 211-231. 

65. “The Badness of Discrimination”, Ethical Theory and Moral Practice 9.2., pp. 167-185. 

64. “The Moral Objectionableness of Discrimination”, International Journal of Ethics 4.2, pp. 161- 

177. 

63. “Født og forbliver lige og frie: Om diskrimination”, Magasinet Humaniora nr. 3, pp. 30-33. 

Skrevet sammen med Jesper Ryberg. 

103

62. “Telic versus deontic egalitarianism” i Egalitarianism: New Essays on the Nature and Value of 

Equality (Oxford: Oxford University Press), red. Nils Holtug and Kasper Lippert-Rasmussen. 

61. Egalitarianism: New Essays on the Nature and Value of Equality (Oxford: Oxford University 

Press), eds. Nils Holtug and Kasper Lippert-Rasmussen. 

60. “Introduction” i Egalitarianism: New Essays on the Nature and Value of Equality (Oxford: 

Oxford University Press), pp. 1-37. Skrevet sammen med Nils Holtug. 

2005 

59. “Frankfurt, Responsibility, and Reflexivity”, Philosophia: Philosophical Quarterly of Israel 

32.1-4, pp. 369-382. 

58. “Hurley on Egalitarianism and the Luck-neutralizing Aim”, Politics, Philosophy, and 

Economics 4.2, pp. 249-265. 

57. “Hurley on Reasons-responsiveness, regression, and responsibility”, Philosophical Books 46.3, 

pp. 199-209. 

56. “Tilstræbt Smagløshed” i Paldam Folker (red.), Tiderne Skifter, pp. 31-53. 

55. “Erik Rasmussens Værdirelativisme: Indhold og Gyldighed”, Politica 37.3, pp. 274-286. 

54. Deontology, Responsibility, and Equality (København: Museum Tusculanum Press) dr. phil. 

afhandling, 503 sider. 

53. “Understanding Particularism”, Theoria 69, pp. 118-137. Skrevet sammen med Karsten Klint 

Jensen, dog således at Karsten Klint Jensen er første forfatter. 

52. “Justice and Bad Luck”, Stanford Encyclopedia, http://plato.stanford.edu/entries/justice-badluck/. 

51. “Samfundets moralske overlevelse eller konventionsfetichisme? Debatten om 

menneskerettigheder”, KRITIK 176-177, pp. 122-129. 

2004 

50. “Are some inequalities more unequal than others? Nature, nurture, and equality”, Utilitas 16, 

pp. 193-219. 

49. “Sær Behandling? Om Positiv Diskrimination”, KRITIK nr. 167, pp. 46-54. 

48. “Smilansky’s Baseline Objection to Choice Egalitarianism”, SATS: Nordisk Tidsskrift for 

Filosofi 5, pp. 147-50. 

47. “Passionless rulings and expressivism”, Filosofiske Studier 23, pp. 22-38. 

46. “At gøre det bedste for sine børn”, Bibliotek for Læger 196, pp. 308-324. Skrevet sammen med 

Thomas Søbirk Petersen. 

2003 

45. “Measuring the disvalue of inequality through time”, Theoria 69, pp. 32-45. 

44. “Fattigdom og Virksomheders Moralske Forpligtelser” i En God Forretning, red. Thomas 

Petersen, Jesper Ryberg og Klemens Kappel (København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S). 

43. “Kommentar til Bertelsen” i Bulletin fra Forum for Antropologisk Psykologi nr. 12, pp. 89-96. 

42. Der må da være en grænse! Om holdninger til ny teknologi. (Red.) Museum Tusculanum 

Forlag. “Moral som teknologiens nidkære grænsedrager”, pp. 11-38. 

41. “Identification and Responsibility”, Ethical Theory and Moral Practice 6, pp. 349-76. 

2002 

40. “Review of Nordgren”, Journal of Medical Ethics 28.1, p. 58. 

39. “Real-self Accounts of Freedom”, SATS: Nordisk Tidsskrift for Filosofi 3.2, pp. 50-72. 

38. “Does Particularism Solve the Moral Problem?” Philosophical Explorations 5.2, pp. 125-40. 

Skrevet sammen med K. K. Jensen, dog således at undertegnede er første forfatter. 

37. “Om multikulturalisme og kokosnødder”, KRITIK nr. 157, pp. 15-21. 

104

36. “Review of McMahan: Killings at the Margins of Life”, SATS: Nordisk Tidsskrift for Filosofi 

3.2, pp. 154-58. 

35. “Must Morality Motivate?” Danish Yearbook of Philosophy 37, pp. 7-36. 

2001 

34. “Are Question-Begging Arguments Necessarily Unreasonable?”, Philosophical Studies 104.2, 

pp. 123-41. 

33. “Review of Oderberg”, Philosophical Quarterly 51, pp. 408-411. 

32. “Equality, Option Luck, and Responsibility”, Ethics 111, pp. 548-579. 

31. “Two Puzzles for Deontologists: Life-prolonging killings and the moral symmetry between 

killing and causing a person to be unconscious”, The Journal of Ethics 5.4, pp. 385-410. 

2000 

30. “Kommunitarisme”, Filosofi nr. 1, pp. 41-58. 

29. “Does Moral Responsibility Presuppose Alternate Possibilities?”, i Moral Responsibility and 

Ontology Ton van den Beld (red.) (Dordrecht: Kluwer Academic Publishers), pp. 89-101. 

28. “Ville det være dårligt, hvis vi blev bedre?”, Future Body, internetpublikation i forbindelse med 

udstilling på Eksperimentariet. 

27. “Egalitarisme”, GRUS nr. 58, pp. 95-112. 

26. “On denying a significant version of the constancy assumption”, Theoria 65.2-3, pp. 90-113. 

25. “Kosovokrigen”, http://www.filosofi.net.dk, 21.2. 

24. “Kompatibilisme og moralsk ansvar for undladelser af handlinger”, SATS: Nordisk Tidsskrift for 

Filosofi 1.2., pp. 49-71. 

23. “Irrationality, Inference, and Question-Begging Arguments”, i Berit Brogaard (ed.), Rationality 

and Irrationality (Contributions of the Austrian Ludwig Wittgenstein Society, 8), Kirchberg: 

Austrian Ludwig Wittgenstein Society, 2000, pp. 264-70. 

22. “Autonomy, Risks, and Genetically Modified Foodproducts”, Eursafe 2000, 2 nd Congress of the 

European Society for Agricultural and Food Ethics, pp. 187-190. 

1999 

21. “In What Ways Are Constraints Paradoxical?”, Utilitas 11.1., pp. 49-70. 

20. Viljens Frihed og Moralsk Ansvar (København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck). 

19. “Life-Prolonging killings and their relevance to ethics”, Ethical Theory and Moral Practice 2.2., 

pp. 135-47. 

18. “Arneson on equality of opportunity for welfare”, The Journal of Political Philosophy 7.4., pp. 

478-87. 

17. “Er Determinisme og Moralsk Ansvar Forenelige?”, Norsk Filosofisk Tidsskrift 34, pp. 149-69. 

16. “Bør staten være neutral overfor forskellige opfattelser af det gode (...)?”, Filosofiske Studier 

bd. 19, pp. 57-77. 

15. “Bioteknologi og etik”, Ingeniøren/Netdebat, 23.9.99. 

14. “Equality and responsibility”, Danish Yearbook of Philosophy 34, pp. 65-90. 

1998 

13. “Argumenter, der forudsætter det, som skal bevises”, Filosofiske Studier bd. 18, pp. 124-46. 

12. “Are killing and letting die morally equivalent?”, Danish Yearbook of Philosophy 33, pp. 7-29. 

1997 

11. “Er der en konflikt mellem frihed og retfærdighed?”, GRUS nr. 51, pp. 87-103. 

10. “Forudsætter moralsk ansvar alternative handlingsmuligheder?”, Filosofiske Studier bd. 17., pp. 

97-117. 

105

9. Det Retfærdige Samfund: Om lighed som ideal i etik og politik (København: Nyt Nordisk Forlag 

Arnold Busck). Skrevet sammen med Nils Holtug og Klemens Kappel. 

8. “Rawls’ forsvar for de dårligst stillede”, kapitel 4 i Det Retfærdige Samfund: Om lighed som 

ideal i etik og politik, pp. 106-140. 

7. ”Kritikken af Rawls: Lighed og frihed”, kapitel 5 i Det Retfærdige Samfund: Om lighed som 

ideal i etik og politik, pp. 141-168. 

6. ”Nozicks forsvar for frihed og minimalstaten”, kapitel 7 i Det Retfærdige Samfund: Om lighed 

som ideal i etik og politik, pp. 197-229. 

1996 

5. “Nozick, selvejerskab og retfærdighed”, Politica 28.2., pp.146-61. 

4. “Moralpartikularisme og regelfølge overvejelser”, Filosofiske Studier bd. 16., pp. 133-56. 

3. “Moral Status and the Impermissibility of Minimizing Violations”, Philosophy & Public Affairs 

25.4, pp. 333-49. 

2. “Retfærdig Sundhed: Henrik R. Wulff om Prioritering indenfor Sundhedsvæsenet”, Bibliotek for 

Læger 188.2, pp. 204-21. Skrevet sammen med Nils Holtug. 

1995 

1. Justifying Constraints, D. Phil. afhandling, University of Oxford, 1995. 

8. Ledelsesmæssig og administrativ erfaring mm. 

Feb. 2008 – Som nyansat professor har jeg det ledelsesmæssige ansvar for at 

iværksætte et social-fagligt integrationsprogram ved Institut for 

Statskundskabs nyoprettede afdeling for politisk teori. Pt. rummer 

afdelingen tre lektorer, en post.doc stipendiat og to ph.d. studerende 

foruden undertegnede. Programmet rummer en blanding af fremlæggelse 

af work-in-progress, workshops med inviterede forskere, et strategimøde 

og en konference. 

Jan. 2007 – Co-director på Center for Studier af Lighed og Multikulturalisme (FKK 

finansieret center). 

Dec. 2006 – Medlem af styregruppen for det nordiske netværk “Justice in Health” 

http://www.justiceinhealth.dk/ . 

Nov. 2005 – Jan. 2008 Forskningsleder af MEFs satsningsområde “Lighed, Diskrimination 

og Multikulturalisme”. 

Maj 2005 – Aug. 2007 Videnskabelig ankerperson på Københavns Universitets Forskerkollegium. 

Jan. 2004 – Maj 2006 Bevillingshaver for og sammen med Nils Holtug daglig leder af et af det 

daværende SHF finansieret netværk om lighed og pluralisme. 

Feb. 2003 – Jan. 2006 Menigt medlem af styregruppen for et af det daværende SSF finansieret 

tværfagligt netværk om politisk teori fra 2003 til 2006. 

Feb. 2002 – Apr. 2004 Institutleder for Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik. 

Dec. 2001 – Jun. 2003 Menigt medlem i Københavns Universitets Koordineringsudvalg for 

Bioteknologi som humanioras repræsentant. 

Jan. 2001 – Dec. 2001 Menigt medlem af Linda Nielsen udvalget omkring bioetik ved KU. 

9. Organisering af forskningsseminarer, symposier og kongresser 

2008 

32. Dec. International conference, ”The Politics and Ethics of Social Constructivism”, CESEM. 

31. Nov. Workshop med David Miller, CESEM. 

30. Efterår Torsdagspræsentationer, Afdeling for Politisk Teori, IFSK. 

106

29. Forår Torsdagspræsentationer, Afdeling for Politisk Teori, IFSK. 

28. Forår Fredagsseminarrække, CESEM. 

2007 

27. Aug. Netværksmøde, CESEM, Tisvilde. 

26. Jan. Workshop med Wlodek Rabinowicz (Lund), KU. 

25. Forår Fredagsseminarrække ved Københavns Universitets Forskerkollegium. 

2006 

24. Efterår Fredagsseminarrække ved Københavns Universitets Forskerkollegium. 

23. Nov. Konference om discrimination, KU. 

22. Nov. Workshop with Michael Otsuka (UCL), KU. 

21. Nov. Workshop med Leif Wenar (University of Sheffield), KU. 

20. Okt. Netværksmøde, Nordic Network for Political Theory, Schæffergarden, København. 

19. Maj International conference, Nationalism and Multiculturalism in a World of Immigration, 


18. Jan. Workshop med Nir Eyal (Princeton University), Københavns Universitet. 

17. Jan. Workshop med Mathias Risse (Harvard University), Københavns Universitet. 

2005 

16. Juni Workshop, Oxford-Scandinavian Ethics Summit, St. Anne’s College, University of 

Oxford. 

15. Juni Netværksmøde, Netværket for Lighed og Pluralisme, Hindsgavl. 

14. Maj Workshop med Elizabeth Anderson (University of Michigan), Københavns Universitet. 

13. April Workshop med Andrew Mason (University of Southampton), Københavns Universitet. 

12. April Workshop med Janet Radcliffe Richards (UCL), Københavns Universitet. 

11. Marts Konference om positiv særbehandling med bl.a. George Sher og Bernard Boxill 

(Chappel Hill). 

10. Marts Workshop med George Sher (Rice University), Københavns Universitet. 

2004 

9. Nov. Workshop med Percy Lehning og Robert van der Veen (Amsterdam), Statskundskab, 

Århus Universitet. 

8. Okt. Workshop om diskrimination, Københavns Universitet. 

7. Aug. Workshop med Andrew Williams (Reading University) og Paula Casal (Keele 

University), Københavns Universitet. 

6. Aug. International konference om egalitarisme, Københavns Universitet. 

5. Juni Workshop med Roger Crisp (Oxford University), Københavns Universitet. 

4. Marts Workshop med Jeff McMahan (Rutgers University), Københavns Universitet. 

2003 

3. Dec. Workshop med Saul Smilansky (University of Haifa), Københavns Universitet. 

2. Okt. Netværksmøde, Nordic Network for Political Theory, Sandbjerg Slot. 

1. Maj Konference om multikulturalisme, ÅU. 

10. Undervisningserfaring 

Efterår 2008 i) Grunduddannelsesfag i videnskabsteori, diverse forelæsninger. 

ii) Foredrag for alumni (Århus seminar) om nyere demokratiteori. 

iii) Overbygningsseminar om demokratiteori. 

iv) Demokratiteori på suppleringsuddannelse for journalister. 

Forår 2008 i) Overbygningsseminar om diskrimination. 

107

ii) Grunduddannelsesfag i videnskabsteori, foredrag om 

socialkonstruktivisme. 

Efterår 2005 Overbygningsseminar om diskrimination. 

Forår 2005 Gæsteunderviser i en uge på Princeton University. 

Efterår 2004 i) Efterårsakademi for overbygningsstuderende i filosofi i DK, SDU. 

ii) Gæsteunderviser på overbygningsseminar om anvendt etik. 

Foråret 2002 Skrivegruppe om Rousseau. 

Foråret 2001 Grundfag i praktisk filosofi. 

Efteråret 2000 i) Grundfag i praktisk filosofi. 

ii) Grundfag i teoretisk filosofi. 

iii) Overbygningsseminar om metaetik. I tilknytning hertil vejledte jeg to 

skrivegrupper. 

Foråret 2000 i) Grundfag i praktisk filosofi. 

ii) Grundfag i teoretisk filosofi. 


ii) Overbygningskursus om metaetik (blev afholdt på engelsk). 


ii) Medarrangør af forårsakademi for overbygningsstuderende i filosofi. 


ii) Overbygningskursus om fri vilje og moralsk ansvar. 

Foråret 1998 Grundfag i praktisk filosofi. 

Efteråret 1997 Grundfag i praktisk filosofi (grunduddannelse og åbent universitet). 

Foråret 1997 Grundfag i praktisk filosofi 

Efteråret 1996 Grundfag i praktisk filosofi (grunduddannelse og åbent universitet). 

Foråret 1996 i) Overbygningsseminar om kommunitarisme IFSK, ÅU. 

ii) Undervisning på Kulturbys Universitetet (bioetik). 


ii) Overbygningsseminar om lighed (afholdt sammen med Nils Holtug). 

iii) Overbygningsseminar om frihed, IFSK, ÅU. 


ii) Overbygningsseminar om deontologi. 

iii) Overbygningsseminar om nyere politisk filosofi, IFSK, ÅU. 

Foråret 1990 Studenterinstruktor i politisk teori og idehistorie, IFSK, ÅU. 

11. Undervisningsrelevant erfaring mm. 

• I perioden august 1997 til august 2001 fungerede jeg som fagansvarlig i praktisk filosofi og 

stod således for undervisningsplanlægningen og pensum i dette fag. 

• Jeg har fungeret som vejleder på en lang række hovedfagsspecialer (22 pr. marts 2008) samt 

et endnu større antal overbygnings- og bacheloropgaver. 

• Siden foråret 2001 har jeg været censor ved FLØK, CBS, og siden foråret 2002 medlem af 

censorkorpset i filosofi. 

• Som institutleder (2002-2004) var jeg ansvarlig for indførelse af et konferencesystem til 

undervisningsbrug. 

• I foråret 1997 deltog jeg i et universitetspædagogisk kursus afholdt af Per Fibæk Laursen. 

Kurset involverede bl.a. kollegial supervision. 

• Fra januar 2001 til december 2007 har jeg været studieleder i filosofi ved Folkeuniversitetet i 

København, hvor jeg i øvrigt også har afholdt flere kurser (Nyere Moralfilosofi (foråret 1995), 

Kommunitarisme (efteråret 1999), Filosofihistorie (efteråret 2001) og en forelæsning i 

108

foredragsrækken “Værdibegrebet – fra et samfundsvidenskabeligt og humanistisk 

perspektiv” (foråret 2007)). 

12. Forskningsformidling 

• Fra januar 2001 til december 2007 har jeg været studieleder i filosofi ved Folkeuniversitetet i 

København, hvor jeg i øvrigt også selv har afholdt flere kurser (Nyere Moralfilosofi [foråret 

1995], Kommunitarisme [efteråret 1999], Filosofihistorie [efteråret 2001]) og en 

forelæsning i foredragsrækken “Værdibegrebet – fra et samfundsvidenskabeligt og 

humanistisk perspektiv” [foråret 2007]. 

• Der må da være en grænse! Om holdninger til ny teknologi (2003) blev af Politikens 

anmeldere rangeret som en af årets bedste faglitterære bøger og Født og Forbliver Lige og 

Frie? Om Diskrimination og Etik (2007) gav anledning til flere artikler i bl.a. Information 

og Weekendavisen samt henvendelser om oplæg og foredrag. 

• Jeg har skrevet adskillige forskningsformidlende artikler i KRITIK. 

• Jeg har afholdt flere forskningsformidlende kurser bl.a. for gymnasiefilosofilærerforeningen 

og Etisk Råd. 

• I forbindelse med en udstilling på Eksperimentariet i år 2000 – Future Body – skrev jeg et 

bidrag om manipulation af menneskets gener. 

• Jeg har skrevet flere aviskronikker (Jyllandsposten (2000), Information (2001) og 

Berlingske Tidende (2001)). I forbindelse med Forskerkollegiet deltog jeg i et kursus om 

forskningsformidling ved journalist Keld Broksø. 

• Jeg har deltaget i Før Deadline og i flere radioprogrammer, bl.a. om demokrati, ny 

teknologi og genetisk modifikation af mennesker. 

• I forbindelse med CESEM er jeg pt. involveret – som redaktør og bidragyder – i to 

forskningsformidlende antologier. Mine bidrag angår dels mulighedslighed, dels forholdet 

mellem religion og diskrimination. 

13. Virksomhed som referee ved internationale tidsskrifter 

2008 

2007 

2006 

Legal Theory 

Journal of Philosophical Research 

Journal of Applied Philosophy 

SATS: Nordic Journal of Philosophy (x2) 

Ethical Theory and Moral Practice 

Ethics (x 2) 

Cambridge University Press 


Political Studies 

Journal of Political Philosophy 

Australasian Journal of Philosophy 

Journal of Ethics 

Politics, Philosophy, and Economics (x 2) 

Economics and Philosophy (x 2) 

SATS: Nordic Journal of Philosophy (x 2) 

109

2005 

2004 

2003 

2002 

2001 

2000 

1998 

Journal of Moral Philosophy 



Politics, Philosophy, and Economics 

Journal of Medical Ethics 

Gyldendal (Norge) 

Synthese (x 2) 

Economics and Philosophy 

British Society for Ethical Theory 

Journal of Ethics 

Ethics (x 2) 


Political Studies 

Oxford University Press 


Utilitas (x 2) 

SATS: Nordic Journal of Philosophy 

Canadian Journal of Philosophy 

Erkenntnis 


Ethics 

Utilitas 

Canadian Journal of Philosophy 

Erkenntnis 

Politics, Philosophy, and Economics 

SATS: Nordic Journal of Philosophy (x 2) 

Utilitas 


Journal of Medical Ethics 



SATS 

Utilitas (x2) 

SATS 


Utilitas 

Ethics 


110

Theoria 

Utilitas 

14. Præsentationer af bidrag ved videnskabelige konferencer, workshops mm. med 

udenlandske forskere (præsentationer ved rent nationale konferencer med mere er ikke 

anført). 

2009 

67. 24.6. Manchester, Post-graduate Political Philosophy Conference (keynote speaker) 

66. 19.5 Jerusalem, Political Philosophy Reading Group (keynote speaker). 

65. 5.3 Etikkprogrammet. 

2008 

64. 12.12. CESEM, “Essentialism vs. Social Constructivism about Gender”. 

64. 19.11. Filosofi, ÅU, “Whom can I blame?”. 

63. 7.11 Oslo, CSMN, “Responsible Nations”. 

62. 24.10 SCAS “Whom can I blame?”. 

61. 30.9 RUC-Göteborg, “Whom can I blame?” 

60. 11.9 Manchester, “Luck-egalitarianism and collective responsibility”. 

59. 30.7 “Norms and Persons – Freedom, Commitment and the Self”, filosofi, Universität Konstanz. 

58. 9.5 Workshop om demokratiteori med Mats Lundström og Mogens Herman Hansen, IFSK. 

57. 18.4 Workshop med John Baker, CESEM 

56. 23.1 “Inequality, Incentives, and the Interpersonal Test”, Centre for the Study of Mind in 

Nature, Oslo Universitet. 

55. 12.1 “Luck-egalitarianism and collective responsibility”, Adam Smith Institute, University of 

Glasgow. 

2007 

54. 30.10 “Luck-egalitarianism and collective responsibility”, Det Norske Institut i Rom, Nordic 

Network for Political Theory. 

53. 6.10 “Moral requirements, practical reasons, and (self-)interest”, Centre for the Study of Mind 

in Nature, Oslo Universitet. 

52. 27.8 “Inviolability and non-consequentialism”, seminar om Frances Kamms moralfilosofi, 

Filosofisk Institut, Oslo Universitet. 

51. 16.3 “The Badness of Discrimination”, Filosofi, Oslo Universitet. 

50. 25.1 “Self-Ownership”, workshop med Wlodek Rabinowicz (Lund), KU. 

2006 

49. 30.11 “Nothing Personal: On Statistical Discrimination”, konference om discrimination, KU. 

48. 9.11 “On Meritocracy”, workshop with Michael Otsuka (UCL), KU. 

47. 6.11 “Nothing Personal: On Statistical Discrimination”, workshop med Leif Wenar (University 

of Sheffield), KU. 

46. 29.10 “Nothing Personal: On Statistical Discrimination”, Nordic Network for Political Theory, 

Schæffergarden, København. 

45. 1.9 “My Choice, Our Choice”, CollIntV, Helsinki Universitet. 

44. 17.8 “Kant on standing armies”, Conference on Kant’s “Zum ewigen Frieden”, Carlsberg Akademiet. 

43. 29.6 “My Choice, Our Choice”, Association for Legal and Political Philosophy, University of Dublin. 

42. 8.5 “The Luck-Egalitarian Argument for Group Rights”, international conference, Nationalism and 

Multiculturalism in a World of Immigration, Københavns Universitet. 

111

41. 5.5 “The Luck-Egalitarian Argument for Group Rights”, International konference, Ålborg 

Universitetscenter. 

40. 28.4 “Private Discrimination: A Prioritarian, Desert-Accommodating Account”, San Diego 

University. 

39. 23.1 “My Choice, Our Choice”, workshop med Nir Eyal (Princeton University), Københavns 

Universitet. 

38. 20.1 “The Luck-Egalitarian Argument for Group Rights”, workshop med Mathias Risse (Harvard 

University), Københavns Universitet. 

2005 

37. 14.6 “A Problem for the Equal Wrongness of Killings Thesis”, St. Anne’s College, University of 

Oxford. 

36. 19.5 “Discrimination and the Aim of Proportional Representation”, workshop med Elizabeth 

Anderson (University of Michigan), Københavns Universitet. 

35. 8.4 “Discrimination and the Aim of Proportional Representation”, workshop med Andrew Mason 

(University of Southampton), Københavns Universitet. 

34. 14.4 “The Badness of Discrimination”, workshop med Janet Radcliffe Richards (UCL), 


39. 8.4 “Discrimination and the Aim of Proportional Representation”, Priority in Practice, UCL. 

32. 18.3 “Discrimination and the Aim of Proportional Representation”, workshop med George Sher 

(Rice University), Københavns Universitet. 

31. 9.3 “A Problem for the Equal Wrongness of Killings Thesis”, DeCamp Seminar, Princeton 

University. 

2004 

31. 19.11 “Publicity and Justice”, workshop med Percy Lehning og Robert van der Veen 

(Amsterdam), Statskundskab, Århus Universitet. 

30. 30.10 “Racial Profiling versus Community”, Nordic Network for Political Theory, Stockholm. 

29. 23.9 “Positiv Særbehandling”, workshop om diskrimination, Københavns Universitet. 

28. 20.9 “Publicity and Justice”, workshop med Brian Barry (Columbia), Statsvetenskap, 

Stockholms Universitet. 

27. 23.8 “Publicity and Justice”, workshop med Andrew Williams (Reading University) og Paula 

Casal (Keele University), Københavns Universitet. 

26. 21.8 “Telic versus deontic egalitarianism”, international konference, Københavns Universitet. 

25. 2.6 “Telic versus deontic egalitarianism”, workshop med Roger Crisp (Oxford University), 


24. 29.4 “Racial Profiling versus Community”, Filosofisk Institut, Göteborgs Universitet. 

23. 18.3 “Racial Profiling versus Community”, workshop med Jeff McMahan (Rutgers University), 


2003 

22. 9.12 “Hurley on Egalitarianism and the Luck-neutralizing Aim”, workshop med Wlodek 

Rabinowicz og Torbjörn Tännsjö, RUC. 

21. 4.12 “Smilansky’s Baseline Objection to Choice Egalitarianism”, workshop med Saul 

Smilansky (University of Haifa), Københavns Universitet. 

20. 25.10 “The Badness of Discrimination”, Nordic Network for Political Theory, Sandbjerg. 

19. 17.9 “The Badness of Discrimination”, Priority in Practice, UCL. 

18. 23.5 “The Badness of Discrimination", ved konference om multikulturalisme, ÅU. 

2002 

112

17. 26.10 “Are some inequalities more unequal than others?” Oslo, Nordic Network for Political Theory. 

16. 17.6 “Frankfurt, Responsibility, and Reflexivity“, ECAP IV, Lund. 

15. 2.5 “Are some inequalities more unequal than others?” Filosofiske Institut, Göteborgs Universitet. 

14. 21.2 “Passionless Rulings and Expressivism”, RUC. I anledning af Simon Blackburns besøg 

ved årsmøde i Dansk Filosofisk Selskab. 

2000 

13. 25.8 “Autonomy, Risks, and Genetically Modified Food Products”, Eursafe 2000, KVL, København. 

12. 17.8 “Irrationality, Inference, and Question-Begging Arguments”. Præsenteret ved 23 th 

Wittgenstein Symposion, Kirchberg am Wechsel, Østrig. 

11. 25.3 “Understanding Particularism”. Præsenteret ved International Society for Utilitarian 

Studies’ Congress ved Wake Forest University, North Carolina, USA. Artiklen er skrevet sammen 

med Karsten Klint Jensen. 

10. 24.3 “Life-prolonging killings: A puzzle for deontologists”. Præsenteret ved International 

Society for Utilitarian Studies’ Congress ved Wake Forest University, North Carolina, USA. 

9. 19.3 “Understanding Particularism”. Præsenteret på RUC sammen med Karsten Klint Jensen. 

1999 

8. 30.10 “Option Luck, Equality, and Responsibility”. Præsenteret ved Oxford-Copenhagen Ethics 

Summit ved St. Anne’s College., Oxford. 

7. 2.7 “Are Question-Begging Arguments Necessarily Unreasonable?”. Præsenteret ved The Third 

European Congress for Analytical Philosophy i Maribor, Slovenien 28. juni - 3. juli 1999. 

1998 

6. 6.6 “Does moral responsibility presuppose alternate possibilities?” Præsenteret ved konferencen 

Ontology and Moral Responsibility i Utrecht. 

5. 20.5 “Arneson on Equality of Opportunity”. Præsenteret ved workshop i Lund i forbindelse med 

Larry Temkins besøg sammesteds. 

1997 

4. 27.11 “On Denying a Significant Version of the Constancy Assumption” Præsenteret i Lund i 

forbindelse med et Jonathan Dancy symposium arrangeret i anledning af dennes besøg i Lund. 

3. 4.10 “Does moral responsibility presuppose alternate possibilities?” Præsenteret ved en workshop 

i Oxford, St. Anne’s College. 

2. 24.1 “Lifeprolonging killings and their relevance for ethics”. Præsenteret ved Dutch-Danish 

Workshop in Ethics, Århus. 

1994 

1. 18.11 “Moral Status and the Impermissibility of Minimizing Violations”, Filosofisk Institut, Lund. 

15. Ph.d.-uddannelsesaktiviteter 

Ph.d. vejledning 

Jeg er eller har været ph.d. vejleder for følgende personer: 

Aug. 2008 – Troels Stru Schmidt, projekt om velfærd i udviklingslande, Institut for 

filosofi og idehistorie, ÅU (bivejleder). 

Feb. 2008 – Gro Hellesdatter Jacobsen, projekt om positiv særbehandling og 

diskrimination af tosprogede børn i folkeskolen, CESEM (bivejleder). 

Feb. 2008 – Rasmus Sommer Hansen, projekt om multikulturalisme, IFSK (bivejleder). 

Aug. 2007 – Claus Hansen, projekt om fortjeneste, CESEM (hovedvejleder – bivejleder 

fra 1.2.2008 og fremefter). 

Aug. 2005 – Jan. 2008 Anders Gorm Nissen, projekt om evolutionsteori og moral (hovedvejleder). 

113

Feb. 2005 – Jun. 2005 Thomas Ploug, Ethics in Cyberspace (bivejleder). 

Feb. 2003 – Jul. 2006 Sune Lægaard, Liberal Nationalism, Pluralism, and Stability, 

(hovedvejleder). 

Jul. 2001 – Okt. 2001 Nir Eyal, Respect for Persons, gæste ph.d. studerende fra University of 

Oxford. 

Jan. 2002 – Jun. 2005 Jesper Konradsen, projekt om metaetik med særligt henblik på 

moralrealisme (hovedvejleder). 

Jan. 2002 – Jun. 2006 Robert Pulvertaft, projekt om praktisk fornuft (hovedvejleder). 

Sep. 1999 – Mar. 2004 Morten E. J. Nielsen, Perfectionism and neutrality (hovedvejleder). 

Sep. 1997 – Aug. 2000 Thomas Petersen, Ethics and assisted reproduction (hovedvejleder). 

Ph.d. kurser 

Med Nils Holtug forestod jeg et ph.d. kursus om multikulturalisme i netværket for lighed og 

pluralismes regi (8.5-11.5. 2006). 

Ph.d. bedømmelse 

Jan. 2008 Menigt medlem af bedømmelsesudvalg for ph.d. afhandling i 

statskundskab, Sufficiency (Robert Huseby, Universitetet i Oslo, Norge). 

Maj 2007 Menigt medlem af betygdsnämnd for ph.d. afhandling i filosofi, Power and 

Social Ontology (Åsa Andersson, Lunds Universitet, Sverige). 

Jan. 2007 External examiner for ph.d. i filosofi, Desert-Sensitive Egalitarianism 

(Akira Inoue, Australian National University, Australien). 

Maj 2005 Formand for bedømmelsesudvalg for ph.d. afhandling i filosofi, 

Blameworthy Belief (Nikolaj Nottelman, KU). 

Okt. 2004 Menigt medlem af betygdsnämnd for ph.d. afhandling i filosofi, Moral 

Reality: A Defence of Moral Realism (Caj Strandberg, Lunds Universitet, 

Sverige). 

Apr. 2004 Formand for bedømmelsesudvalg for ph.d. indleveret på (det nuværende) 

Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Thi Livet er stærkere end 

loven… Danmarks moderne aborthistorie (Lau Sander Esbensen, KU). 

Okt. 2003 Menigt medlem af bedømmelsesudvalg for ph.d. afhandling i 

statskundskab, Just Pension (Hilde Wisløf Nagel, Universitetet i Oslo, 

Norge). 

Sep. 2003 Menigt medlem af bedømmelsesudvalg for ph.d. afhandling i 

statskundskab, International Justice and Justificatory Models (Kristian 

Højer Toft, ÅU). 

Maj 2002 Menigt medlem af bedømmelsesudvalg for ph.d. afhandling i 

statskundskab, Equality and Stability (Søren Flinch Midtgaard, ÅU). 

Nov. 1999 Formand for bedømmelsesudvalg for ph.d. afhandling i filosofi, 

Socialpolitik, Etik og Legitimation (Henrik Sonne Petersen, KU). 

Bedømmelse af ph.d. ansøgninger 

Jul. 2007 Menigt medlem af bedømmelseskommitteen for ph.d. ansøgninger ved 

Etikkprogrammet, Oslo Universitet. 

Nov. 2004 Menigt medlem af indstillingsudvalg i forbindelse med Biocampus’ ph.d. 

stipendier. 

Nov. 2002 Medlem af filosofis interne ph.d. ansøgningsbedømmelsesudvalg. 

Nov. 2001 Medlem af filosofis interne ph.d. ansøgningsbedømmelsesudvalg. 

114

(10) Kasper Lysemose 

CURRICULUM VITAE 

Kasper Lysemosepost doc 

Date of Birth: March 1975 

Place of Birth: Odense, Denmark 

Education 

1999 B.A. in Philosophy, University of Southern Denmark 

2003 Mag.art. in Philosophy, University of Southern Denmark 

2007 PhD. in Philosophy, University of Aarhus 

Teaching experience 

2004 Introduction to the philosophy of Hans Blumenberg, as part time lecturer at The University of 

Southern Denmark 

2005 Philosophical anthropology, as PhD-student at The University of Aarhus 

2008 Modern philosophy, as teaching assistant at The University of Southern Denmark 

2008 Gnosis, as teacher at The Public University (folkeuniversitetet) in Copenhagen 

Publications 

1) Lysemose, Kasper: "Den teleologiske dømmekrafts dialektik (§§ 69-78) - Eller hvorledes Kant 

vogtede sig for Voltaires spot", in: Kants Kritik af dømmekraften – otte læsninger, Ed. by Esther 

Oluffa Pedersen, Per Jepsen og Carsten Friberg, Philosophia, Aarhus 2008 

2) Lysemose, Kasper: "Immortality and memory. Comments on philosophical eschatology", in: 

Shipping News, PHIS, Roskilde University Centre 2007 

3) Lysemose, Kasper: "Metafor som dialektisk proceslogik. Overvejelser under anknytning til 

Cassirer og Blumenberg", in: Res Cogitans – Journal of Philosophy, University of Southern 

Denmark 2006 

4) Lysemose, Kasper: "Balancen mellem Husserl og Heidegger. Den tidlige Blumenbergs 

iagttagelser af fænomenologien", in: Slagmark - tidsskrift for idéhistorie vol. 47 Hans Blumenberg, 

University of Aarhus 2006 

5) Lysemose, Kasper: "Afsked og erstatning: en topos i Hans Blumenbergs tænkning", in: Refleks 

vol. 35, University of Southern Denmark 2004 

6) Lysemose, Kasper: “Til sagen?”, in: Slagmark - tidsskrift for idehistorie vol. 40 Gadamer, 


7) Lysemose, Kasper: “Hans Blumenbergs metaforologi. En idehistorisk orienteret introduktion”, 

in: Filosofiske Studier vol. 23, Ed. by Jan Riis Flor, University of Copenhagen 2004 

8) Lysemose, Kasper: “Verden som en tekst der må læses”, in: Semikolon. Tidsskrift for 

Idéhistorie, Semiotik og Filosofi 4, vol. 8. University of Aarhus 2004 

9) Lysemose, Kasper: “Sekunda Philosophia. Overvejelser angående Kants filosofi ifølge 

verdensbegrebet”, in: Filosofiske Studier vol. 22, Ed. by Jan Riis Flor University of Copenhagen 

2002 

10) Lysemose, Kasper: "Autonomiens metafysik. En fremstilling af den tidlige Fichtes 

videnskabslære" online publication at filosofi.net 

115

11) Lysemose, Kasper: "En fremstilling af Husserls transcendentalfænomenologi - med særligt 

henblik på dennes etablering som væsensvidenskab", online publication at filosofi.net 

Papers 

1) "Livet, filosofien og pengene. Antropologiske overvejelser animeret af Georg Simmels 

Philsosophie des Geldes". Filosofisk Foredragsforening, University of Aarhus 2007 

2) "Beskrivelse af mennesket". In defence of my PhD.-dissertation, University of Aarhus 2007 

3) "Immortality and Memory. Comments on Hans Blumenberg’s Philosophical Eschatology." 

Myths, Metaphors and Meta-narratives, Arranged by the research school Religion and Society, 

University of Copenhagen 2006 

4) "Fortiden er ikke blot, hvad den har været. Mulighedshorisonter og spillerum hos Hans 

Blumenberg." Idéhistorisk Forening, University of Aarhus 2006 

5) "Den teleologiske dømmekrafts dialektik." PhD.-workshop at Institute for Philosophy and 

History of Ideas, University of Aarhus 2006 

6) "Epoke og selvopretholdelse." PhD.-workshop at Institute for Philosophy and History of Ideas, 


7) "Afsked og erstatning. En topos i Hans Blumenbergs filosofi.", Filosofisk Studenterkollokvium, 

University of Aarhus 2005 8) "I Platons hule. Den gnostiske udfordring ved kristendommens 

begyndelse og i dag." Nørgaards Højskole i Bjerringbro 2004 

10) "Afsked og erstatning. En topos i Hans Blumenbergs filsofi". In defence of my Mag.art.-thesis, 

University of Southern Denmark 2003 

(11) Sune Lægaard 

Curriculum Vitae for Sune Lægaard 

Født i 1974. 

Cand.mag. i filosofi fra Københavns Universitet 2000. 

Ph.d. i filosofi fra Københavns Universitet 2006. 

Ansat som Postdoc februar 2007 – januar 2008, finansieret af Carlsbergfondet. 

Ansat som adjunkt i filosofi fra februar 2008, samfinansieret af Carlsbergfondet og Institut for 

medier, erkendelse og formidling. 

Tilknyttet Center for studier af lighed og Multikulturalisme. 

Netværksdeltagelse: 

• Association for Legal and Social Philosophy 

• Nordic Network in Political Theory 

• Nyt retsfilosofisk netværk 

• Migrationsinitiativet ved Københavns Universitet 

• Dansk filosofisk selskab 

Har fungeret som referee for følgende tidsskrifter: 

• Political Studies 

• Ethnicities 

116

• Social Theory and Practice 

• European Political Science Review 

• Politica 

• Filosofiske Studier 

• Tidsskriftet Politik 

• Nordisk tidsskrift for menneskerettigheter 

Deltagelse i internationale konferencer med godkendt paper i perioden 2005-2008: 

1. Multiculturalism and Nationalism in a World of Immigration, konference arrangeret af 

forskningsnetværket lighed og pluralisme, University of Copenhagen, 8-11. maj 2005. 

2. Oxford-Scandinavia Ethics Summit, St Anne’s College, Oxford, 12-15. juni 2005 

3. Nordic Network in Political Theory, 21-23. oktober 2005, konferencecenter Voksenåsen, 

Oslo. 

4. Globalisation and the Political Theory of the Welfare State and Citizenship, Aalborg 

Universitet, 4. - 5. maj 2006 

5. Nordic Network in Political Theory, 27-29. oktober 2006, Schæffergården. 

6. Multiculturalism and Moral Conflict, 21-23. marts 2007, University of Durham. 

7. Association for Legal and Social Philosophy conference, 19-21. april 2007, Keele University 

8. Secularism and Beyond – Comparative Perspectives, 29. maj – 1. juni 2007, Københavns 

Universitet. 

9. Religion in the 21 st Century, 19-23. september 2007, Københavns Universitet. 

10. Nordic Network in Politcal Theory, Det Norske Instituttet i Rom, 29-31. oktober 2007. 

11. Association for Legal and Social Philosophy 2008 annual conference, 27-29. marts 2008, 

University of Nottingham. 

12. NORFACE seminar: The Challenge of Immigration for smaller countries in Europe, 24-25. 

april 2008, Århus Universitet. 

13. Euroethos conference: Values and Diversity: Culture, Religion, and the Law in 

Contemporary Europe, 26-29. august 2008, University of West Bohemia, Pilsen. 

14. UACES conference: Exchanging Ideas on Europe: Rethinking the European Union, 1-3. 

september 2008, University of Edinburgh. 

15. Nordic Network in Political Theory, 22-24. oktober 2008, Uppsala Universitet. 

Deltagelse i internationale forskningsprojekter: 

• Lokal koordinator for Center for Studier af Lighed og Multikulturalismes deltagelse i FP7 

ansøgningen “Equal Respect and Tolerance in a Culturally Diverse Europe”, koordineret fra 

University of Pavia. 

Publikationer: 

Peer reviewed: 

1. ‘Moderate Secularism, Difference Sensitivity, and Contextualism: A Rejoinder to Modood’, 

forthcoming in Politics 29(1), February 2009. 

2. ‘Recognition and Toleration: Conflicting Approaches to Diversity in Education?’ 

forthcoming in Educational Philosophy and Theory, Vol. 41, No. 1, February 2009. 

3. 'Liberal Nationalism on Immigration', forthcoming in Nils Holtug, Kasper Lippert- 

Rasmussen and Sune Lægaard (eds.): Nationalism and Multiculturalism in a World of 

Immigration. Basingstoke: Palgrave, 2009. 

117

4. ‘Introduction’, forthcoming in Nils Holtug, Kasper Lippert-Rasmussen and Sune Lægaard (eds.): 

Nationalism and Multiculturalism in a World of Immigration. Basingstoke: Palgrave, 2009. 

5. ‘Moderate Secularism and Multicultural Equality’, Politics, Vol. 28, No. 3, September 2008, 

pp. 160-168. 

6. ‘Galeotti on Recognition as Inclusion’, Critical Review of International Social and Political 

Philosophy, Vol. 11, No. 3, September 2008, pp. 291–314. 

7. ‘Begrundelser for ytringsfriheden og dens grænser’, Politica, årg. 39, nr. 4, december 2007, 

pp. 385-404. 

8. 'The Cartoon Controversy: Offence, Identity, Oppression?' Political Studies, Vol. 55, No. 3, 

October 2007, pp. 481–498. 

9. ’David Miller on Immigration Policy and Nationality’, Journal of Applied Philosophy, Vol. 

24, No. 3, August 2007, pp. 283-298. 

10. ‘The Cartoon Controversy as a Case of Multicultural Recognition’, Contemporary Politics, 

Vol. 13, No. 2, June 2007, pp. 147-164. 

11. ’Liberal Nationalism and the Nationalisation of Liberal Values’, Nations and Nationalism, 

Vol. 13, No. 1, January 2007, pp. 37–55. 

12. ’Feasibility and Stability in Normative Political Philosophy: The Case of Liberal 

Nationalism’, Ethical Theory and Moral Practice, Vol. 9, No. 4, November 2006, pp. 399- 

416. 

13. ’On the Prospects for a Liberal Theory of Recognition’, Res Publica: A Journal of Legal 

and Social Philosophy, Vol. 11, No. 4, December 2005, pp. 325-348. 

14. ’Tørklæder: Diskrimination og nationalisme’, Tidsskriftet Politik, årg. 8, nr. 1, marts 2005, 

pp. 60-69. 

15. ’Liberal nationalisme og begrebet om nationen’, Politica, årg. 35, nr. 3, oktober 2003, pp. 

303-318. 

16. ’Multikulturalisme og nationalisme: Modsætninger og ligheder’, Filosofiske Studier, bind 

22, 2002, pp. 78-101. 

17. ’Naturaliseret epistemisk normativitet’, Filosofiske Studier, bind 21, 2001, pp. 32-54. 

Andre akademiske publikationer: 

18. ’At prædike tolerance: Om udsigelsesproblematikker og selvmodsigelser i litteratur og 

politik’, Kritik, nr. 188, juni 2008, pp. 83-94. 

19. ’Lighed i det multikulturelle samfund’ (s.m. Nils Holtug), Universitetsavisen, nr. 5, 11. april 

2008, pp. 22-23. Svar på kritiske indlæg om denne kronik: ’Historieløs kritik’, 

Universitetsavisen, nr. 7, 23. maj 2008, p. 21, og ’Irrelevant og misforstået kritik’, i 

Universitetsavisen, nr. 8, 13. juni 2008, pp. 24f. 

20. ’Tolerance: Begreb, problemer, grænser’, Filosofi, nr. 1, februar 2008, pp. 18-27. 

21. ’Diskrimination og forbud mod muslimske tørklæder’, i Kasper Lippert-Rasmussen & 

Jesper Ryberg (red.): Født og forbliver lige og frie? Om diskrimination og etik. København: 

Museum Tusculanums Forlag, 2007. 

22. ’Danske værdier’, Magasinet Humaniora, 21. årgang, nr. 4, december 2006, pp. 12-15. 

23. Liberal Nationalism, Pluralism and Stability: Normative issues of nationalism and 

multiculturalism under conditions of immigration to established liberal nation-states. PhD 

Thesis in Philosophy, University of Copenhagen, July 2006. 

24. ’Dansk udlændingepolitik og nationalisme’ pp. 119-139 i Anna Paldam Folker, Kirsten 

Hansen og Sigurd Lauridsen (red.): Bag den politiske retorik - essays i værdikampen. 

København: Tiderne Skifter, 2005. 

25. ’Politiske spørgsmål som et emne for filosofi’, Sandhedens Sider, bind 18, november 2003, 

pp. 36-44. 

118

26. ’Videnskabsteoretisk indføring’ pp. 11-71 i Benedicta Pécseli (red.): Idéhistorie for de 

pædagogiske fag. København: Gyldendal, 2003. 

(12) Poul Lübcke 

Poul Lübcke 

Curriculum vitæ 1951-2008 

Poul Lübcke er født i 1951 og blev magister i filosofi ved Københavns Universitet i 1978, hvorefter 

han har haft en række større stillinger med forpligtelser inden for forskning, undervisning og 

administration. Således har han været tilknyttet Filosofisk Institut ved Københavns Universitet som 

kandidatstipendiat (1978-1981), seniorstipendiat (1982-1985) og forskningsrådsstipendiat (1986- 

1987). Endvidere har han haft ansættelse som adjunkt- og senere lektor-vikar ved Roskilde 

Universitetscenter (1981-1982; 1987-1988). 1993-1996 har han været tilknyttet Handelshøjskolen i 

København, først som seniorforsker betalt af eksterne forskningsmidler og dernæst som lektorvikar. 

1995-96 var han ansat som forskningsbibliotekar (seniorforsker) ved Det Kongelige Bibliotek, 

hvorpå han 1996-98 var lektor i filosofi ved Roskilde Universitetscenter. Fra 1.8.1998 har han været 

lektor i filosofi ved Københavns Universitet. 

Derudover har han været ekstern lektor ved Danish International Studies i København (1989), det 

teologiske fakultet i Århus (1989-1992) og ved Roskilde Universitetscenter (1995-96). Han har 

været censor i filosofi ved Odense Universitet siden 1984 og ved Københavns Universitet siden 

1988. Endelig har han siden 1986 fungeret som forskningskonsulent ved Statens 

Lægevidenskabelige Forskningsråd og fra 1993 ved Danske Fysioterapeuters Forskningsfond. 

Dertil kommer ansættelse som redaktør ved Gads Forlag (1978-1981), Politikens Forlag (1978- 

1983 og senere), Rowohlt Verlag (1986-1992 og senere) og Gyldendal (1995-1999). Han har 

endvidere været bestyrelsesmedlem i Selskabet for filosofi og psykologi (1974-1990) og Søren 

Kierkegaard Selskabet (1982-1990) samt medredaktør af Kierkegaardiana (1981-1990) og Danish 

Yearbook of Philosophy (1986-1990). Siden 1999 har han været medlem af det internationale 

advisory board for International Kierkegaard Commentary, Mercer U.P., Florida, og siden 2006 er 

han medlem af det internationale advisory board for Nota Bene. Quaderni di studi kierkegaardiani, 

Genova (siden 2006) 

Poul Lübcke har haft en række udlandsophold bl.a. i Freiburg (1973-74), Heidelberg (1979-80) og 

Leuven (1980), Lucca (2002) Arezzo (2003 og 2006), Bologna (2004) og Firenze (2005), ligesom 

han har været inviteret til at holde oplæg ved flere internationale kongresser i bl.a. Heidelberg 

(1982), Dublin (1983), Wuppertal (1984), Washington (1985), Walberberg (1985), Schwerte 

(1986), Sunderland (1986), Helsinki (1989), Durham (1990), Sofia (1992), Flensborg (1992), Lund 

(1993), Stockholm (1994), Trento (1996), Northfield (2001), Stockholm (2002), Köln (2002), 

Verona (2003), Chieti (2006), Basel (2007), Freiburg (2008) og Frankfurt (2008). 1987-2005 var 

han medlem af det skandinaviske Platonselskab, fra 1988 af det tværvidenskabeligt orienterede 

Académie du Midi og 1994-2000 af en international forskningsgruppe om intentionalitet med 

hovedsæde ved Lunds universitet. I perioden 1994-1995 indgik han som medlem af 

teknologinævnets arbejdsgruppe angående Anvendelse af EDB-modeller ved store 

samfundsmæssige beslutninger, og 1994-97 var han leder af det tværfaglige Forum for bæredygtig 

udvikling. Siden 2000 har han været leder af Kierkegaard International Research Seminar. 

Poul Lübckes publikationsliste omfatter ca. 60 artikler, afhandlinger og lærebøger på dansk, 

119

engelsk, italiensk, japansk, norsk, rumænsk, svensk og tysk. Det samlede omfang er på ca. 2400 

sider, hvoraf ca. 2/3 har karakter af videnskabelige arbejder rettet imod fagkolleger i ind- og 

udland, medens den sidste 1/3 har karakter af forskningsformidling (herunder en række 

udredningsopgaver i tværfaglige sammenhænge). 

Bøger og større afhandlinger: 

1. Forholdet mellem fænomenologi og hermeneutik, specialeafhandling belønnet med 

Københavns Universitets guldmedalje, København 1977 (598 sider). 

2. Tidsbegrebet, København 1981 (144 sider). 

3. "Fænomenologien og hermeneutikken i Tyskland", Vor tids filosofi bind 1, pp. 9-177, 

København 1982; 1996 6 (183 sider). 

4. "Fenomenologien och hermeneutiken i Tyskland", Vår tids filosofi, pp. 15-193, Stockholm 

1987; 1991 2 . 

5. "Die Phänomenologie und die Hermeneuthik in Deutschland", Die Philosophie unserer Zeit, 

pp. 53-214, Hamborg 1994, 2002 4 . 

6. Ca. 25 % af artiklerne i Politikens filosofi leksikon, København 1983; 2005 17 (ca. 118 sider). 

7. Filosofi-lexikonet, Stockholm 1988. Flere genoptryk. 

8. Das Philosophie-Lexikon, Hamborg 1991, 1995 2 , 1997 3 . 

9. Filosofileksikon, Oslo 1996. 

10. Metafysik, København 1986, 1996 3 (119 sider). 

11. Den miljøpolitiske udfordring, København 1996 (52 sider). 

12. Politiske ideer: En grundbog om liberalisme og socialisme, København 1995, 1998 2 (315 sider). 

13. [Sammen med Jørgen Husted] Politikens filosofihåndbog, København 2001, 2004 2 (408 sider). 

14. Filosofia în secolul XX: Fenomenologia, hermeneutica, filosofia existentel, teoria critica, 

Bukarest 2003. 

Artikler: 

1. "F.C. Sibbern: Epistemology as Ontology", Danish Yearbook of Philosophy, pp. 84-104, 

København 1976 (20 sider). 

2. "Heidegger som hermeneutiker", Symposion nr. 1, pp. 3-34, Odense Universitet 1979 (32 sider). 

3. ”En fortolkning af Sein und Zeit paragrafferne 46-53", Filosofiske studier bind 3, pp. 63-88, 

Københavns Universitet 1980 (25 sider). 

4. "Tidsbegrebet hos Aristoteles og Hegel", Museum tusculanum bind 40-43, pp. 183-233, 


5. "Kierkegaards Zeitverständnis in seinem Verhältnis zu Hegel", Text & Kontext, Sonderreihe 

Band 7, pp. 84-111, København 1980 (28 sider). 

6. "Angstbegrebet hos Kierkegaard og Heidegger", Agrippa - psykiatriske tekster nr. 1, pp. 5-33, 

og nr. 2, pp. 58-82, København 1980-81 (54 sider). 

7. "Die Zweideutigkeit der "Daseins-Formel" beim jungen Heidegger", Danish Yearbook of 

Philosophy vol. 18, pp. 97-124, København 1981 (27 sider). 

8. "Reduktion og konstitution i Husserls transcendentale fænomenologi", Filosofiske studier bind 

120

4, pp. 101-130, Københavns Universitet 1981 (29 sider). 

9. "Modalität und Zeit bei Kierkegaard und Heidegger", Text & Kontext, Sonderreihe Band 15, pp. 

114-134, København 1983 (20 sider). 

10. "Det ontologiske program hos Poul Møller og Søren Kierkegaard", Filosofiske studier bind 6, 

pp. 127-147, Københavns Universitet 1983 (21 sider). 

11. "Selvets ontologi hos Kierkegaard", Kierkegaardiana bind XIII, København 1984 (29 sider). 

12. "Die Naturzeit als Problem bei Husserl und Heidegger", Diskussionsbeiträge des Fachbereichs 

2, Philosophie/Theologie nr. 8, Bergische Universität, Wuppertal 1985 (32 sider foredrag + 20 

sider diskussion). 

13. "Forsvar for den statiske tidsopfattelse", Philosophia, 16. årgang bind 3-4, pp. 105-138, Århus 

1987 (34 sider). 

14. "Kierkegaard: Aesthetics and the Crisis of Metaphysics". Kierkegaard Conferences, vol. 1, pp. 

75-83, København 1989 (8 sider). 

15. "Das Ästhetische und die Krise der Metaphysik", tysksproget udgave af (14). Søren 

Kierkegaard: Philosoph, Schriftsteller, Theologe, pp. 83-97, Sofia 1992 (14 sider). 

16. "Døden metafysisk og retligt", Se døden i øjnene, pp. 105-116, udgivet af Det Etiske Råd, 


17. [Sammen med reservelæge Michael Norup] "Døden som proces?". Ugeskrift for læger 151/43, 

23.10.1989, pp. 2816-18 (3 sider). 

18. Fortsat diskussion af (17) i Ugeskrift for læger. 

19. "Kierkegaard and Indirect Communication". Journal of European Ideas, vol. 12, No. 1, pp. 31- 

40, Great Britain 1990 (10 sider). 

20. [Sammen med prof. dr. phil. Finn Collin] "A Critical Note on Klawonn". Danish Yearbook of 

Philosophy, vol. 25, pp. 73-88, København 1990 (15 sider). 

21. "Peter Zinkernagels virkelighed", Filosofiske studier, bind 12, pp. 97-126, København 1991 (20 

sider). 

22. "An Analytical Interpretation of Kierkegaard as Moral Philosopher". Kierkegaardiana, bind 

XV, pp. 93-103, København 1992 (11 sider). 

23. Kierkegaard, pp. 68-91, Tokyo 1993. 

24. "What Matters? On Parfit's Ideas of Personal Identity and Morality", Danish Yearbook of 

Philosophy vol. 28, pp. 99-114, København 1993 (15 sider). 

25. "Dialogische Hermeneutik statt hermeneutischer Intentionalismus", kritik af Axel Bühler: Der 

hermeneutische Intentionalismus als Konzeption von den Zielen der Interpretation, Ethik und 

Sozialwissenschaften: Streitforum für Erwägungskultur 4 (1993), hæfte 4, pp. 542-544 (3 sider). 

26. „Guds og verdens visdom: Troen og forargelsens mulighed hos Kierkegaard, Mynster og 

Martensen“, Filosofiske studier, pp. 131-195, København 1994 (63 sider). 

27. [Sammen med Nicole og Raben Rosenberg] "Angst", specialartikel til Den store danske 

encyklopædi, København 1994 (3 leksikonsider). 

28. "Naturværdier", i Thomas Møller Christensen og Svend Erik Larsen (red.), Mennesket og 

naturen. Essays om natursyn og naturbrug, pp. 170-184, Odense U.P. 1995 (15 sider). 

29. Bidrag som medlem af en arbejdsgruppe under teknologinævnet, Magt og modeller: Om den 

121

stigende anvendelse af EDB-modeller i de politiske beslutninger, Teknologirådets rapporter 

1995/4, København 1995. 

30. "Redaktionel indledning" samt "Velfærdsstaten og bæredygtig udvikling" i Poul Lübcke (red.), 

Miljøet, markedet og velfærdsstaten: En debatbog, København 1995 (37 sider). 

31. "Fænomenologi og hermeneutik" i Birgitte Rahbek (red.), Når mennesket undrer sig: Vestlige 

tanker gennem 2500 år, pp. 390-401, Århus 1995, 2002 3 (11 sider). 

32. ”Vigilius Haufniensis, Anti-Climacus og ”Den egentlige Kierkegaard”, Filosofiske studier bind 

15, pp. 147-168, København 1995 (21 sider). 

33. "Program for en teori om det gode liv og sociale præferencer", Det goda livet, pp. 210-223, 

Stockholm 1995 (12 sider). 

34. "A Semantic Interpretation of Husserl´s Epoché", Synthese 118, pp. 1-12, 1999, Kluwer 

Academic Publishers, Holland (13 sider). 

35. "Paradosso e scandalo in Kierkegaard", Kierkegaard: Filosofia e teologica del paradosso 

udgivet af M. Nicoletti og G. Penzo, pp. 91-103, Brescia 1999 (14 sider). 

36. "Freedom and Modality", James Giles (ed.), Kierkegaard and Freedom, pp. 93-104, Palgrave 

2000 (11 sider). 

37. ”In memoriam Gadamer”, Sandhedens sider XV, Copenhagen 2002. 

38. ”Wer ist Anti-Climacus?”, C. Diernsmeier (red.), Die Ausnahme denken: Festschrift zum 60. 

Geburtstag von Klaus-Michael Kodalle, pp. 33-40, Würzburg 2003. 

39. “Indirect Communication and Kierkegaard’s Existential Perspectivism”, Søren Kierkegaard 

and the Words: Essays on Hermeneutics and Communication, pp. 28-38, P. Hove og G. Marino 

(ed.), København 2003. 

40. "F.C. Sibbern: Epistemology as Ontology", Jon Stewart (ed.), Kierkegaard and His 

Contemporaries: The Culture of Golden Age Denmark, pp. 25-44, Berlin/New York 2003 (20 

sider). 

41. “A Comparative and Critical Appraisal of Climacus’ Theory of Modalities in the Interlude”, 

N.J. Cappelørn og H. Deuser (ed.), Kierkegaard Studies Yearbook 2004, pp. 161-183, Berlin 

2004 (22 sider). 

42. “Kierkegaard’s Concept of Revelation”, Theologie zwischen Pragmatismus und 

Existenzdenken: Festschrift für Hermann Deuser zum 60. Geburtstag, pp. 405-414. Gesche 

Linde, Richard Purkarthofer, Heiko Schultz und Peter Steinacker (red.). N.G. Elwerts 

Verlag, Marburg 2006. ISBN 3-7708-1284 (10 sider). 

43. Politiske ideer. AOF's Forlag, København 2006. ISBN 87-7403-641-6. (47 sider). 

44. “Il demoniaco”, Nota Bene, quaderni di studi kierkegaardiani, pp. 49-64. Genova 2006. ISBN: 

1088-7018-626-1 (15 sider). 

45. "Pentimento, perdono e assenza di generosità nelle opere di Kierkegaard", Umberto Regina, 

Ettore Rocca (udg.), Kierkegaard contemporaneo: Ripresa, pentimento, perdono, Brescia: 

Morcelliana, 2007, pp. 21-43. ISBN: 88-372-2203-1. 

46. “At have sat sig selv, eller at være sat ved et Andet”, offentliggjort i et religionsfilosofisk 

særnummer af Filosofiske studier, pp. 1-12, København 2007. Per review. Reference: 

http://www.filosofiskestudier.dk/log/multimedia/LUEBCKE2007.pdf (13 sider). 

47. Genudgivelse af tidligere publikation som E-bog: Metafysik, Museum tusculanums forlag: 

122

http://books.google.dk/books?id=vNzRFXk3AtQC&pg=PA23&lpg=PA23&dq=+%22Poul+ 

L%C3%BCbcke%22&source=web&ots=KLsUUiR4L5&sig=7wK-PrUzp5eDaO7KEwdprxRvQM&hl=da#PPP1,M1 

48. ”Aver posto se stesso o essere stato posto da un Altro”, i E. Rocca (ed.), Søren 

Kierkegaard: L’essere umano come rapporto”, pp. 73-88, Brescia 2008. .ISBN 978-88-372- 

2203-1 (16 sider). 

Anmeldelser: 

1. Anmeldelse af B. Wåhlin (red.), Tidsopfattelse og historiebevidsthed, offentliggjort i Historisk 

tidsskrift, bind 87, hæfte 1, København 1987 (4 sider). 

2. Anmeldelse af D. Zahavi, Husserl und die transzendentale Intersubjektivität: Eine Antwort 

auf die sprachpragmatische Kritik, offentliggjort i Kritik 130, pp. 75-78, København 1997. 

Poul Lübcke 

Curriculum vitæ 2005-2007 (publikationer, se ovenfor) 

Medlemsskab af International Editorial Advisory Boards 2005-2007 

2005 International Kierkegaard Commentary, Mercer U.P. Florida. 


Nota Bene. Quaderni di studi kierkegaardiani, Genova 


Nota Bene. Quaderni di studi kierkegaardiani, Genova 

Arrangør af internationale konferencer 

2005 International Kierkegaard symposium, København maj 2005. 



Deltagelse i international konferencer med godkendt paper/gæsteforelæser 

2005 Deltagelse med paper i den internationale Kierkegaardkonference ”L’essere umano come 

rapporto”, arrangeret af Søren Kierkegaard forskningscenteret i samarbejde med 

universitetet i Verona, København oktober 2005. 

2006 Gæsteforelæsning ved universitetet i Chieti 

2007 Gæsteforelæsning ved universitetet i Basel 

Gæsteforskerophold af én uges varighed 

2006 Universitetet i Chieti 

(13) Morten Ebbe J. Nielsen 

CV for Morten Ebbe Juul Nielsen (2005-2007) 

Nuværende og tidligere akademiske ansættelser: 

123

2005-2007 Post doc. tilknyttet forskningsgruppen for Straffeetik på filosofi og 

videnskabsteori, RUC 

Ekstern lektor, filosofi/virksomhedshumaniora, KU 

2007-2008 Post doc., Fødevareøkonomisk Institut (FOI), LIFE, KU 

(projektbevilling til projektledelse af udarbejdelse af 

bevillingsansøgning) 

Post doc, filosofi, Københavns Universitet 

2008- Adjunkt/Assistant Professor, CESEM/filosofi, KUA 

Andre fagrelaterede jobs og initiativer: 

2005-2007 - aktiv referee for internationale tidsskrifter: Synthese. 

- deltagelse i internationale konferencer med godkendt paper: 2xNordic 

Network for Political Philosophy 

- deltagelse i internationale forskningsprojekter, herunder samarbejde 

om publikationer: Samarbejde med La Sapienza universitet, Rom, om 

EU-projekt vedrørende korruption. Udarbejdelse af pilotprojekt om 

korruption i Danmark. 

Uddannelseshistorie: 

Initiativtager til seminarrække om retsfilosofi, Forskningsgruppen for 

straffeetik, RUC. 

Tilknyttet KVINFO’s webmagasin mhp. artikler om kønsforskning og 

feministisk politisk filosofi mv. 

Samarbejde med blandt andet Anstalten ved Herstedvester samt en 

række forskellige læger og psykologer om behandling af 

sædelighedskriminelle. 

Samarbejde med La Sapienza universitet, Rom, om EU-projekt 

vedrørende korruption. 

Inviteret Reviewer, Vox (York Univ. England), 

Reviewer Politica (Statskundskab, Århus Univ.) 

Tilknyttet det norske tidsskrift Prosa 

Fast tilknyttet Nordic Network for Political Theory 

- Derudover: fast kontakt med forskningsmiljøet i Oxford; deltagelse i 

Konference om Mill på Queens College, London, 2007 påbegyndt 

internationalt survey for Novo Nordisk vedrørende korruption og 

Business Ethics mere generelt, i samarbejde med FOI/LIFE. 

Medlem af censorkorpset 

Omfattende foredragsvirksomhed og samarbejde med erhvervslivet om 

filosofi, fx med konsulentfirmaet Mandrups. 

1993 Begynder på HUM-Basis, RUC 

1995 BA i filosofi og videnskabsteori, BA i Psykologi, RUC 

1999 Cand. mag. filosofi, KU, modtager Københavns Universitets 

Guldmedalje for afhandlingen ”Kommunitarisme og Liberalisme” 

2000-04 Ph.d. stipendiat, filosofi, KU 

124

2002 Visiting scholar, Oxford University, Philosophy (Politics, 

Philosophy and Economics og Oxford Center for 

Jurisprudence) 

2004 Ph.d.,filosofi, Københavns Universitet, for ph.d.-afhandlingen 

”The Evil of Ignorance – Liberalism, Neutrality, and 

Perfectionism” 

Publikationsliste: 

(1) "Bestikkelse – et Forslag til Definition", Filosofiske Studier # 23 (2004) 

(2) ”Out of Harm’s Way?”, Danish Yearbook of Philosophy Vol. 39 (2004) 

(3) “Limited Neutrality”, SATS – Nordic Journal of Philosophy, vol. 6, 1 (2005) 

(4) ”Adskillelsen af Kirke og Stat”, i Anna Paldam Folker et al (red.) Bag den Politiske Retorik, 

Forlaget Tiderne Skifter, København (2005) 

(5) ”Elite, Viden, og Autoritet”, i Rasmus Ø. Jensen og Henrik Lübker (red.) Elite og Samfund, 

GPOforlag, Odense (2006) 

(6) “Armslængdeprincippets Umulighed”, pp. 5-21, Politica 38 (1) (2006) 

(7) ”Alf Ross og Ytringsfriheden”, pp. 127-150 i Jesper Ryberg og Jakob v H. Holtermann (red.) Alf 

Ross – Kritiske Gensyn, DJØF, København (2006) 

(8) ”Er Tvangsbehandling af sædelighedskriminelle etisk uforsvarligt?”, Ugeskrift for Læger 

(168(23)):2269 (2006) 

(9) ”Diskrimination på boligmarkedet”, i Lippert-Rasmussen og Jesper Ryberg (red.), Født og 

forbliver frie og lige, Museum Tusculanum (2006) 

(10) ”Diskriminerende reklamer”, i Lippert-Rasmussen og Jesper Ryberg (red.), Født og forbliver 

frie og lige, Museum Tusculanum (2006) 

(11) ”Cultural Rights and Liberal Multiculturalism” Danish Yearbook of Philosophy Vol. 41 (2007) 

(12) "Filosofiske betragtninger om behandling af seksualkriminelle”, Bibliotek for Læger (Marts 2007) 

(13) Political Questions – (red.) antologi med essays/interviews med 18 af verdens førende politiske 

filosoffer, VIP/Automatic Press, New York (2006) (jf. www.politicalquestions.org) 

(14) ”Introduction”, pp.1-2 i Political Questions (Morten Ebbe Juul Nielsen, 2006) 

(15) ”Blasphemy and Rules”, Filosofiske Studier (særnummer om religionsfilosofi), (2007) 

(16) “Desert and Arbitrariness – Moral, not Metaphysical”, Vox – The Periodical for Politics, 

Economy and Philosophy, York University, 1.2 (2006) 

125

(17) ”'Derfor kræver jeg ret til at være blasfemisk' - Gensyn med en dansk oplysningstænker" 

(sammen med Jakob v. H. Holtermann), pp. 53-64 Classicisme et Lumières Nr. 3 (2006) 

(18) En række opslag vedrørende etik og politisk filosofi, Filosofisk Leksikon, Gyldendal (2008) 

(19) Bidrag til pilotundersøgelse (sammen med Mikael Philip Schmidt) ”Corruption in the public 

sector in the EU Member States”, Andrea De Petris et al, La Sapienza University, Rom og Centre 

for European Constitutional Law. (2007) 

(20) Legal Philosophy – Five Questions, (red., m. Ian Farell) antologi med essays/interviews med 

20 af verdens førende retsfilosoffer, VIP/Automatic press, New York (2007/forthcoming) (jf. 

www.legalphilosophy.org) 

(21) “Political Questions – Some Answers”, Philosophers Magazine – kritisk præsentation og 

diskussion af bogen Political Questions 

(22) ”Tørklædeforbuddet: politisk moralske overvejelser”, Politica nr. 4 December 2007 

(23) ”Hannah Arendt”, kritisk introduktion og oversigtsartikel til Kvinfo’s webpublikation K-forum 

(24) ”Susan Moller Okin”, kritisk introduktion og oversigtsartikel til Kvinfo’s webpublikation K-forum 

(25) ”Iris Marion Young”, kritisk introduktion og oversigtsartikel til Kvinfo’s webpublikation K-forum 

(26) Den Borgerlige Orden – Tanker om Borgerlighed og Kultur, redaktør (sammen med Kasper 

Støvring) Gyldendal 2008 

(27) ”Orden uden Kultur?”, bidrag til Morten Ebbe Juul Nielsen og Kasper Støvring, Den 

Borgerlige Orden (2008) 

(28) ”Multikulturelle rettigheder, dobbeltmoral og dobbeltstandarder”, Kritik 187, April 2008 

(Gyldendal) 

(29) ”Politisk filosofi”, i Hendricks and Pedersen, Et spadestik dybere, Automatic Press VIP, 

november 2008 

(30) ”Branding og Frihed, netmagasinet Turbulens juni 2008 

(14) Søren Gosvig Olesen 

2007 Gæsteforsker ved Università degli studi di Torino (månederne marts-april). 

2003-04 Gæsteforsker ved Universität Freiburg, Tyskland. 

2000 Medredaktør af "Fund og forskning", årbog fra Det kongelige Bibliotek. 

1999--- Lektor ved Filosofisk Institut, Københavns Universitet. 

1998 Habilitationsgraden i filosofi fra Université de Nice. Vejleder professor Dominique Janicaud. 

126

1997-99 Ekstern lektor ved Institut for filosofi, pædagogik og retorik, Københavns Universitet. 

1996-99 Forskningsbibliotekar i filosofi ved Det kongelige Bibliotek, Slotsholmen. 

1995-96 Amanuensis ved Institut for filosofi, pædagogik og retorik, Københavns Universitet. 

1993-96 Medlem af (1995 formand for) styregruppen for netværk Alternative terapier under Statens 

humanistiske Forskningsråd. 

1993--- Censor under censorkorps for idéhistorie. 

1993-2006 Censor under censorkorps for filosofi. 

1993-96 Ekstern lektor i propædeutisk filosofi på Teologisk Fakultet, Aarhus Universitet. 

1991-93 Forskningsstipendiat (projekt: Alternative terapier) under Statens humanistiske 

Forskningsråd. 

1990 Gæstelærer ved Collège international de philosophie, Paris. 

1990 Ekstern lektor ved Afdeling for religionsstudier, Odense Universitet. 

1990 Deleksaminer ved Institut for idræt, Odense Universitet. 

1988 Gæstelærer ved Haslev Seminariums Kursus for indvandrerlærere. Deltager i The First World 

Congress of Phenomenology, Santiago de Compostela, Spanien. 

1987-90 Medredaktør af tidsskriftet "Undr. Nyt nordisk forum". 

1987-89 Kandidatstipendiat (projekt: Videnskabsteoriens forhold til filosofiens tradition, belyst ved 

Husserls, Koyrés & Bachelards forfatterskaber) på Filosofisk Institut, Odense Universitet. 

1986, 1987 Gæsteforsker på Husserl-Archief te Leuven (månederne maj-juni begge år). 

1985-87 Forskningsstipendiat (projekt: Videnskabsteoriens forhold til filosofiens tradition) under 

Statens humanistiske Forskningsråd. 

1983-87 Undervisningsassistent i propædeutisk filosofi på Teologisk Fakultet, Aarhus Universitet. 

l983-85 Undervisningsassistent på Filosofisk Institut, Odense Universitet. 

1982-83 Lærervikar under Odense kommunale Skolevæsen. 

1982 Docteur i filosofihistorie fra Université de Paris I-Sorbonne. Vejleder professor Gérard 

Granel. Magister i teoretisk filosofi fra Odense Universitet. Vejleder lektor Jørgen Hass. 

1980 Deleksaminer i lettres classiques og lettres modernes fra Université de Toulouse II-Mirail. 

1976 Studentereksamen fra Sct.Knuds Gymnasium, Odense. 

127

(15) Claudia Welz 

Post doc, cfs, Claudia Welz 

Date of birth: September 27, 1974 

Place of birth: Albstadt-Ebingen, Germany 

Education 

1994-1996 Education and employment as assistant nurse in Stuttgart, Germany . 

Voluntary social work in Versailles/Paris, France , and in Lancashire, 

England 

1996-2003 Studies in Theology and Philosophy- Sprachenkolleg der Evangelischen 

Landeskirche Württemberg in Stuttgart, Germany - Eberhard-Karls- 

Universität Tübingen, Germany - Dormition Abbey and Rothberg 

International School of the Hebrew University of Jerusalem, Israel - 

Ludwig-Maximilians-Universität Munich, Germany - Ruprecht-Karls- 

Universität Heidelberg, Germany 

2003 M.A. in Theology ( I. evangelisch-theologische Dienstprüfung), University 

of Tübingen, Germany 

2003-2006 Ph.D.-student at the Institute for Hermeneutics and Philosophy of Religion 

(IHR), University of Zurich, Switzerland 

6/2006 Ph.D.-dissertation God’s (Non)Phenomenality and the Problem of 

Theodicy 

2/2007 Ph.D. in Theology (summa cum laude), University of Zurich, Switzerland 

Academic Employment 

2000-2001 Research assistant/Tutoress (Church History), University of Heidelberg, 

Germany 

2001-2002 Research assistant (New Testament), University of Tübingen, Germany 

8/06 -2/07 Assistant research professor, CFS, University of Copenhagen, Denmark 

4/07-3/10 Postdoctoral Research Fellow, CFS, University of Copenhagen, Denmark 

Research Abroad 

2004-2005 11 months of Ph.D. research at the CFS, University of Copenhagen, 


128

2005 1 month of Ph.D. research at the Franz Rosenzweig Minerva Research 

Centre for German-Jewish Literature and Cultural History at the Hebrew 

University of Jerusalem, Israel 

2006 2 months of Ph.D. research at the Søren Kierkegaard Forskningscenter 

(SKC), University of Copenhagen, Denmark 

Grants, Awards, and Fellowships 

1994 Scheffelpreis (Literarische Gesellschaft Karslruhe) 

1997-2003 9-semester scholarship at "Evangelisches Stift" in Tübingen, Germany 

1999-2000 9-months grant from the German Academic Exchange Service (DAAD) 

2004-2006 2½ years research grant from Ev. Studienwerk e.V. Villigst, Germany 

(only 2 years were used) 

2005 2 months short-term research grant from the Minerva Foundation (used 

only partly) 

2009 

The John Templeton Award for Theological Promise 

2009-2010 12 months research grant from Velux Fonden, Denmark 

Teaching 

Fall 2007 Master course "Conscience – A Theological and Philosophical Key 

Concept" (Ethics and Philosophy of Religion, Theological Faculty, 

University of Copenhagen) 

Spring '08 Master course "Selvforståelse og dens grænser – Luther og Kierkegaard" 

(Ethics and Philosophy of Religion, Theological Faculty, University of 

Copenhagen) 

Fall 2008 Master Course "Heidegger: Sein und Zeit" (Ethics and Philosophy of 

Religion, Theological Faculty, University of Copenhagen, together with 

Arne Grøn and René Rosfort) 

Spring '09 Master Course "Tillid, tro og tvivl" (Ethics and Philosophy of Religion, 

Theological Faculty, University of Copenhagen) 

Organization of International Conferences/Ph.D. courses 

08.- 

10.02.2007 

13.- 

15.03.2008 

04.- 

05.12.2008 

"Despite Oneself. Subjectivity and its Secret in Kierkegaard and Levinas" 

(CFS, University of Copenhagen, organized together with Karl 

Verstrynge) 

"Religion and Subjectivity. Reconsidering the Relational Self" (CFS, 

University of Copenhagen, organized together with Arne Grøn and 

Carsten Pallesen) 

"Trust, Sociality, Selfhood" (CFS, University of Copenhagen, organized 

together with Arne Grøn) 

129

14.05.2009 

27.- 

28.08.2009 

Publications 

"Trust, Emotion and Uncertainty" (CFS, University of Copenhagen) 

"Atrocities, Emotion, Self" (CFS, University of Copenhagen, organized 

together with Thomas Brudholm and Arne Grøn) 

a. Authored Books and Edited Books 

C. Welz, Love's Transcendence and the Problem of Theodicy (Religion in Philosophy and 

Theology 30), Tübingen: Mohr Siebeck, 2008. 

C. Welz/K. Verstrynge (eds.), Despite Oneself. Subjectivity and its Secret in Kierkegaard and 

Levinas, London: Turnshare 2008. 

b. Major Articles and Chapters in Books 

"Rupture, Renewal and Relations: Rosenzweig and Levinas on Co-Presence, Language and 

Love" in: Jahrbuch für Religionsphilosophie 5 (2006), 69-96. 

"Reasons for Having No Reason to Defend God – Kant, Kierkegaard, Levinas and their 

Alternatives to Theodicy" in: H.M. Vroom (ed.), Wrestling with God and with Evil. 

Philosophical Reflections (Currents of Encounter 31), Amsterdam/New York: Rodopi Press 

2007, 167-186. 

"The Presence of the Transcendent – Transcending the Present. Kierkegaard and Levinas on 

Subjectivity and the Ambiguity of God’s Transcendence" in: A. Grøn/I. Damgaard/S. 

Overgaard (eds.), Subjectivity and Transcendence (Religion in Philosophy and Theology 

25), Tübingen: Mohr Siebeck 2007, 149-176. 

"How to Comprehend Incomprehensible Love? Kierkegaard Research and Philosophy of 

Emotion" in: Kierkegaardiana 24 (2007), 261-286. 

"Present within or without Appearances? Kierkegaard’s Phenomenology of the Invisible – 

Between Hegel and Levinas" in: Kierkegaard Studies. Yearbook 2007, 470-513. 

"Welche Macht ist mächtiger als Ohnmacht? Mit Levinas auf den Spuren dessen, was sich den 

Zeichen entzieht" in: Ph. Stoellger (ed.), Sprachen der Macht. Gesten der Er- und 

Entmächtigung in Text und Interpretation (Interpretationen Interdisziplinär 5), Würzburg: 

Königshausen & Neumann 2008, 165-185. 

"God - A Phenomenon? Theology as Semiotic Phenomenology of the Invisible" in: Studia 

Theologica - Nordic Journal of Theology 62/1 (2008), 4-24. 

"Klage und Vertrauen: Sich verlassen auf Gott in Gottverlassenheit?" in: E. Harasta (ed.), Mit Gott 

klagen. Eine theologische Diskussion, Neukirchen-Vluyn: Neukirchener Verlag 2008, 121-140. 

"Preface" and "Keeping the Secret of Subjectivity: Kierkegaard and Levinas on Conscience, 

Love, and the Limits of Self-Understanding" in: C. Welz/K. Verstrynge (eds.), Despite 

Oneself. Subjectivity and its Secret in Kierkegaard and Levinas, London: Turnshare 2008, 

V-X and 153-225. 

"Love as Gift and Self-Sacrifice" in: Neue Zeitschrift für Systematische Theologie und 

Religionsphilosophie 50 (2008), 238-266. 

"God’s Givenness and Hiddenness: Franz Rosenzweig on Human (Dis)Trust and Divine 

Deception" in: I.U. Dalferth (ed.), God’s Presence and Absence (Claremont Studies 1), 

Tübingen: Mohr Siebeck, forthcoming. 

c. Minor Articles 

"Hilde Domin im Gespräch über ihr Gedicht‚ 'Abel steh auf'" in: Zeitschrift für Pädagogik und 

130

Theologie 54 (2002), 347-352. 

"Editorial": Cardo 2 (2003), 3. 

/Arne Grøn, "Jødisk religionsfilosofi. Lévinas og Rosenzweig" in: Jødisk orientering 76,2 (2005), 

12f. 

"Die Würde der Frage" in: konturen.rothenfelser burgbrief [Sonderheft Elazar Benyoëtz] I-2005, 20f. 

"Von Gottes Verstecken: Kierkegaards Phänomenologie des Unsichtbaren" in: facultativ 

[Magazinbeilage zur Reformierten Presse] 2-2005, 6f. 

"Zeit geben – geben, was man nicht hat" in: Hermeneutische Blätter 1/2 (2006), 64-74. 

"Paradiesseits," in: I. Hoheisel/Chr. Grubitz/W. Woelpert (eds.), IRGENDWOANDERS. Keine 

Worte zu verlieren. FestBuch für Elazar Benyoëtz zu seinem 70. Geburtstag, Herrlinger 

Drucke 2007, 97-101. 

"Editorial" to: Cardo 5 (2007), 3-5. 

"Un-sichtbar" in: Hermeneutische Blätter 1/2 (2007), 13-23. 

"'Ein Zeichen sind wir, deutungslos' - Vom verlorenen Ich zum Gedenken ans Sichverdanken" in: 

Hermeneutische Blätter 1/2 (2008): Zwischen den Zeichen. Ingolf Dalferth zum 60. 

Geburtstag, 283-298. 

d. Reviews 

Review of: Rick Anthony Furtak, Wisdom in Love: Kierkegaard and the Ancient Quest for 

Emotional Integrity, Notre Dame: University of Notre Dame Press 2005, in: Ars Disputandi. 

The Online Journal for Philosophy of Religion [https://www.ArsDisputandi.org] 6 (2006). 

Review of: Randi Rashkover, Revelation and Theopolitics. Barth, Rosenzweig and the Politics of 

Praise, London/New York: T & T Clark International 2005, in: Theologische 

Literaturzeitung 132/9 (2007), 983-985. 

Review of: Norbert Fischer/Jakub Sirovátka (eds.), „Für das Unsichtbare sterben“. Zum 100. 

Geburtstag von Emmanuel Levinas, Paderborn/München/Wien/Zürich: Ferdinand 

Schöningh 2006, in: Theologische Literaturzeitung 133/4 (2008), 421-423. 

Review of: Edward Mooney, On Søren Kierkegaard: Dialogue, Polemics, Lost Intimacy, and 

Time, Aldershot: Ashgate 2007, in: Ars. Disputandi. The Online Journal for Philosophy of 

Religion [https://www.ArsDisputandi.org] 8 (2008), 156-161. 

Papers Presented 

13.11.2003 "The Presence of the Transcendent – Transcending the Present" 

Subjectivity and Transcendence, University of Copenhagen, Denmark . 

24.07.2004 "'Umgang mit dem Unumgänglichen' – Kierkegaards Ethik als Antwort auf 

die Theodizeefrage?" University of Frankfurt, Germany . 

08.02.2005 "How Can the Present Ever be (a) Present? The Co-Presence of the Other 

and the Limits of Husserlian Phenomenology" University of Copenhagen, 

Denmark . 

11.03.2005 "Beyond Synchrony and Temporal Totality? Rupture, Renewal, and 

Relations: Rosenzweig and Levinas on the Constitution of Co-Presence" 

Jewish Philosophy of Religion: Levinas and Rosenzweig, University of 

Copenhagen, Denmark . 

131

18.03.2005 "Reasons for Having No Reason to Defend God - Kant, Kierkegaard, 

Levinas and their Alternatives to Theodicy" Evil in Religion: Origins, 

Forms and Coping. Case Studies and Reflections, The Free University of 

Amsterdam, Netherlands . 

25.05.2005 "'Angst' bei Søren Kierkegaard – eine 'Emotion'?" Collegium 

Helveticum/Institute for Hermeneutics and Philosophy of Religion, 

University of Zurich, Switzerland . 

20.09.2005 "Jean-Luc Marion’s Phenomenology of the Invisible" University of 

Copenhagen, Denmark . 

24.09.2005 "Anmerkungen zu Robert C. Roberts’ Emotionstheorie" Collegium 

Helveticum/Institute for Hermeneutics and Philosophy of Religion, 

University of Zurich, Switzerland . 

29.10.2005 "(Re-)Presentation of Salvation – an Impossible Gift?" Vergegenwärtigung 

des Heils. Repräsentationstheorien in systematisch-theologischem, 

praktisch-theologischem und religionsphilosophischem Kontext, Humboldt 

University of Berlin, Germany. 

21.01.2006 "Welche Macht ist mächtiger als Ohnmacht? Auf den Spuren dessen, was 

sich den Zeichen entzieht" Sprachen der Macht. Gesten der Er- und 

Entmächtigung in Text und Interpretation, Zürcher Kompetenzzentrum 

Hermeneutik, University of Zurich, Switzerland 

03.10.2006 "God’s (Non)Phenomenality and the Problem of Theodicy" CFS, 

University of Copenhagen, Denmark. 

05.10.2006 "Über die Grenzen der Selbst-Verständlichkeit und mögliche 

Grenzüberschreitungen" Verstehen über Grenzen hinweg, TAP conference, 

Evangelische Akademie Baden, Bad Herrenalb, Germany. 

23.10.2006 "Seeing Oneself in the Mirror of Conscience" CFS, University of 


25.10.2006 "Works of Love – Kierkegaard’s 'Phenomenology of Spirit'?" Søren 

Kierkegaard Research Centre, University of Copenhagen, Denmark. 

05.01.2007 "Extra nos esse in Emotion and Spirit: Luther and Kierkegaard on Sin and 

Self-Transcendence" Spirit and Spirituality, 15th Nordic Conference in 

Systematic Theology, organized by the University of Copenhagen, in 

Hillerød, Denmark. 

09.02.2007 "Conscious of Conscience? The Invisible Mirror of the Self-Other- 

Relation" Despite Oneself. Subjectivity and its Secret in Kierkegaard and 

Levinas, CFS, University of Copenhagen, Denmark. 

19.02.2007 "Philosophical Discourse on Evil: Problems and Prospects" Department of 

Philosophy of Education, University of Copenhagen, Denmark. 

21.04.2007 "Being Moved Beyond Oneself? Heidegger, Levinas and Ricoeur on 

Relational Ontology" Self and Other, 5th annual conference of the Nordic 

Society for Phenomenology, University of Copenhagen, Denmark. 

11.05.2007 "Conscience as a Means of Self-Disclosure in Luther, Heidegger and 

Ricoeur" Systematic Theology Section, University of Copenhagen, 

132


24.05.2007 "The Self as Conflict: Guilt, Recognition and Reconciliation" Conflict, 

Communication and Emotion, PPS workshop, Philosophy Department, 

University of Aarhus, Denmark. 

10.06.2007 "God – A Phenomenon? Theology as Semiotic Phenomenology of the 

Invisible" Hermeneutics and Phenomenology. Perspectives on the 

Philosophy of Religion, 1st Nordic Conference on Philosophy of Religion, 

University of Oslo, Norway. 

01.11.2007 "Levinas, 'the Others' and Intercultural Dialogue" Europe and 'the others' 

(Forskerskolen i Kultur, Litteratur og Kunstfag), University of 


03.11.2007 "Klage und Vertrauen - Sich verlassen auf Gott in Gottverlassenheit?" 

Klage, Workshop organized by the University of Bamberg, in Heilsbronn, 

Germany. 

11.12.2007 "Kierkegaard and Levinas on Conscience, Love, and the Limits of Self- 

Understanding“ CFS, University of Copenhagen, Denmark. 

17.12.2007 "Terminological Clarifications and Questions: Trust, Familiarity, 

Confidence, Reliance" Meeting of the CFS research group on trust, 

University of Copenhagen, Denmark 

24.01.2008 "Emotion, Memory, Identity" Provstikonvent, Glostrup, Denmark. 

08.02.2008 "God’s Givenness and Hiddenness. Franz Rosenzweig on Human 

Experience and Divine Deception" The Presence and Absence of God, 

27.- 

30.04.2008 

Claremont Graduate University, USA. 

"Witnessing Self-Transformation: Conscience, Communication, and Co- 

Presence" Witnessing: Cultural Roots, Media-Related Forms and Cultral 

Memory,International Research Symposion, organized by the University of 

Bochum, at the Villa Vigoni, Menaggio (Como), Italy. 

13.05.2008 "Conscience and Self-Conscious Emotions" CFS, University of 


23.05.2008 "(De)Formed by Feelings: The Self in Love,Guilt, and Shame" Feeling 

and Form, Philosophy Department, University of Aarhus, Denmark. 

21.08.2008 "Identity as Self-Transformation: Emotional Conflicts and their 

Metamorphosis in Memory" Understanding Conflicts: Cross-Cultural 

Perspectives, University of Aarhus, Denmark. 

29.08.2008 "Love as Gift and Self-Sacrifice" Sacrifice, 17th Conference of the 

European Society for Philosophy of Religion, University of Oslo, Norway. 

07.10.2008 "Identity as Self-Transformation" CFS, University of Copenhagen, 


29.10.2008 "Trust, Faith, and Doubt" Meeting of the CFS research group on trust, 

University of Copenhagen, Denmark. 

18.11.2008 "Luther: Om mennesket" Provstikonvent, Holbæk/Tølløse, Denmark. 

05.12.2008 "Trust as Basic Openness and Self-Transcendence" Trust, Sociality, 

Selfhood, CFS, University of Copenhagen, Denmark. 

133

(16) Dan Zahavi 

Date of Birth: November 6, 1967 

Place of Birth: Copenhagen, Denmark 

Education 

1988 Exam.art. [Danish B.A.] in Philosophy, University of Copenhagen 

1991 Cand.phil. [Danish M.A.] in Philosophy, University of Copenhagen 

1994 Ph.D. in Philosophy ('Summa cum Laude'), Katholieke Universiteit Leuven 

1999 Dr.phil. [Danish 'Habilitation'], University of Copenhagen 

Academic employment 

1992-1995 Research fellow, Department of Philosophy, University of Copenhagen 

1995-1997 Assistant research professor, Department of Philosophy, University of Copenhagen 

1997-2000 Assistant professor, Department of Philosophy, University of Copenhagen 

2000-2001 Senior researcher, The Danish Institute for Advanced Studies in the Humanities 

2001-2002 Associate research professor, Department of Educational Philosophy, Danish University 

of Education 

2002-2005 Professor of Philosophy, Danish National Research Foundation: Center for Subjectivity 

Research, University of Copenhagen 

2002- Director of the Danish National Research Foundation: Center for Subjectivity Research, 


2006- Professor of Philosophy, Philosophy Section, Department of Media, Cognition and 

Communication, University of Copenhagen 

Studies and research abroad 

1989-1990 16 months of studies in philosophy at the Bergische Universität Wuppertal, Germany 

1992-1993 13 months of Ph.D. research at the Husserl-Achives in Leuven, Belgium 

1993 4 months of Ph.D. research at Boston College, USA 

1994-1998 Multiple shorter research visits at the Husserl-Archives in Leuven, Belgium 

1995 10 months of post.doc. research at Centre de recherches phénoménologiques et 

herméneutiques, École Normale Supérieure, Paris, France 

1999 (Autumn) Visiting professor at the Department of Philosophy, State University of New York 

at Stony Brook, USA 

2005 (January) Visiting professor at the Department of Philosophy, University of Central Florida, 

USA 

Larger grants and fellowships 

1989-1990 16-months grant from the German Academic Exchange Service (DAAD) 

1992 4-months grant from the Ministry of the Flemish Community (Ministerie van de Vlaamse 

Gemeenschap). 

1992-1995 3-year research fellowship from the University of Copenhagen 

1995-1997 3-year research fellowship from the Danish Research Council for the Humanities. Only 

the first 2 years of the grant were used. 

2000-2001 1-year research fellowship from the Danish Institute for Advanced Studies in the 

Humanities. 

2001-2002 2-year research fellowship from the Danish Research Council for the Humanities. Only 

the first 6 months of the grant were used. 

134

2002-2007 5-year funding of a “Center of Excellence” from the Danish National Research 

Foundation. 

2004-2006 3-year grant from NOS-H to a research network entitled “Rearticulations of Reason: 

Recent Currents”. The project is led by Leila Haaparanta, University of Tampere, Finland. 

2007-2009 3-year funding of BASIC - a research program under the ESF EUROCORES 

Consciousness in a natural and cultural context (CNCC). The project leader is Andreas Roepstorff, 

University of Aarhus, Denmark. 

2007-2010 4-year funding of a Marie Curie Research Training Network under the 6th Framework 

Programme entitled “Disorders and Coherence of the Embodied Self (DISCOS)”. The network 

coordinator is Thomas Fuchs, University of Heidelberg, Germany. 

2007-2010 4-year funding from the Danish Research Council for the Humanities to the collective 

research project "Agency, self and other: An interdisciplinary investigation". 

2007-2012 5-year funding of a "Center of Excellence" from the Danish National Research Foundation. 

Awards 

The book Self-awareness and Alterity won the Edward Goodwin Ballard Book Prize in 

Phenomenology (2000). 

Awarded a silver medal from the Royal Danish Society of Sciences and Letters (2000). 

Awarded the Elite Research Prize of the Danish Ministry of Science, Technology and Innovation 

(2006). 

Honors 

The book Husserl und die transzendentale Intersubjektivität was nominated for the Edward 

Goodwin Ballard Book Prize in Phenomenology (1998). 

Elected member of Institut International de Philosophie (2001) 

Honorary Advisor, Archive for Phenomenology & Contemporary Philosophy, The Chinese 

University of Hong Kong (since 2005). 

Ehrenmitglied des Zentrums für phänomenologische Forschung, Bergische Universität Wuppertal 

(since 2005). 

Elected member of the Danish Royal Society of Sciences and Letters (2007). 

Administrative posts 

Co-founder and co-director of the Association for Phenomenology and the Cognitive Sciences 

(since 2000). 

Founder and past president of the Nordic Society for Phenomenology (2001-2007). 

Member of the executive committee of the Nordic Society for Phenomenology (since 2001). 

Director of the Danish National Research Foundation: Center for Subjectivity Research (since 2002). 

Member of the advisory board of the Danish Research School in Philosophy, History of Ideas and 

History of Science (since 2002). 

135

Member of the steering committee for the research priority area “Body and Mind” at the University 

of Copenhagen (2003-2007). 

Member of the board of representatives for the Copenhagen Doctoral School in Cultural Studies, 

Literature, and the Arts (since 2003). 

Mitglied des wissenschaftlichen Beirats der Deutschen Gesellschaft für phänomenologische 

Forschung (since 2005). 

Chairman of the organizing committee of Toward a Science of Consciousness 2005. 

Main responsible for the ESF EUROCORES suggestion Consciousness in a natural and cultural 

context (CNCC) 

Ad hoc consultant for Deutsche Forschungsgemeinschaft, European Science Foundation, Social 

Sciences and Humanities Research Council of Canada, Schweizerischer Nationalfonds zur 

Förderung der wissenschaftlichen Forschung, Austrian Science Fund (FWF), Netherlands 

Organisation for Scientific Research (NWO), Research Foundation Flanders (FWO), Czech Science 

Foundation, European Research Council. 

Connected to / on the Editorial Board of 

Co-editor in chief of Phenomenology and the cognitive sciences (since 2007) 

Filosofiske Studier (1997-2000). 

Alter – revue de phénoménologie (since 1997). 

Sats – Nordisk Tidskrift for Filosofi (since 1999). 

Classics in Phenomenology (since 2000). 

Contemporary Phenomenological Thought (since 2000). 

The New Yearbook for Phenomenology and Phenomenological Philosophy (since 2000). 

Phenomenology and the Cognitive Sciences (2001-2006). 

Phainomena (since 2001). 

Journal of Phenomenology and the Human Sciences (in Chinese) (since 2004). 

Continental Philosophy Review (since 2005). 

Phänomenologische Forschungen (since 2005). 

Stanford Encyclopedia of Philosophy (since 2007). 

New directions in philosophy and cognitive science (Palgrave-Macmillan) (since 2007). 

Contributions to Phenomenology (Springer) (since 2008). 

136

Consulting editor of Theoria (Since 2008) 

Referee for Kluwer Academic Publishers, Gyldendal, Akademisk Forlag, Oxford University Press, 

Northwestern University Press, The MIT Press, Routledge, Yale University Press. 

Referee for Philosophical Explorations, Journal of Consciousness Studies, Psychopathology, 

Synthese, Time & Society, The Journal of Philosophical Research, Inquiry, Canadian Journal of 

Philosophy, Social Neuroscience, Journal of the History of Philosophy, Erkenntnis, Consciousness 

and Cognition, Philosophy Compass, Philosophers' Imprint. 

PhD supervision or co-supervision 

Thor Grünbaum: Awareness of action: In defence of a perceptual account. 2006. 

Lisa Käll: Expressive selfhood. 2007. 

Tarjei Mandt Larsen 

Rasmus Thybo Jensen 

Asle H. Kiran 

Morten Sørensen Thaning 

Christian Beenfeldt 

Line Ryberg Ingerslev 

Johan Eckart Hansen 

Johan Gersel 

Andrea Raballo 

Mads Gram Henriksen 

Cai Wenjing 

International conferences and workshops organized or co-organized (selection) 

05-07.12.1996: Self-awareness, temporality and alterity, University of Copenhagen 

28-30.05.1999: Problems of the Self: Philosophical and psychopathological perspectives on selfexperience, 


26-28.05.2000: Husserl’s Logische Untersuchungen – Centenary, University of Copenhagen 

25-26.05.2001: Intentionality and Experience, Danish Institute for Advanced Studies in the 

Humanities 

30.05-02.06.2001: Phenomenology in the Nordic Countries, Danish Institute for Advanced Studies 

in the Humanities 

06-08.11.2002: The young Heidegger (1919-1923), University of Copenhagen 

06.12.2002: Interdisciplinary approaches to subjectivity: Prospects and perils, University of 

Copenhagen 

14-16.06.2004: The Embodied Mind, University of Copenhagen 

02-03.12.2004: Time and Existence, University of Copenhagen 

137

18-19.12.2004: EUROCORES Preparatory Workshop "Consciousness in a natural and cultural 

context - CNCC", University of Copenhagen 

27-29.05.2005: World and Mind: New Perspectives on the Internalism-Externalism Debate, 


17-20.08.2005: Toward a Science of Consciousness 2005: Methodological and Conceptual Issues, 

University of Copenhagen. 

21-23.09.2006: Subjectivity, Intersubjectivity, Objectivity. University of Copenhagen. 

12-14.11.2006: CNCC Launch Conference. 

20-22.04.2007: Self and other: 5. Annual meeting of the Nordic Society for Phenomenology. 

University of Copenhagen. 

09-12.05.2007: Subjectivity, intersubjectivity and self-representation. CNCC meeting. 

29-30.11.2007: Unity and Self. University of Copenhagen. 

07-13.07.2008: Social Cognition and Social Narrative. CNCC Summer School. San Marino. 

Member of 

Society for phenomenology and existential philosophy (SPEP) (since 1994) 

Deutsche Gesellschaft für phänomenologische Forschung (since 1995) 

Dansk Filosofisk Selskab (since 1999) 

Association for Phenomenology and the Cognitive Sciences (since 2000) 

Center for Advanced Research in Phenomenology (since 2000) 

Nordic Network for Consciousness Studies (since 2001) 

Husserl Circle (since 2001) 

Nordic Society for Phenomenology (since 2001) 

Institut International de Philosophie (since 2001) 

Danish Royal Society of Sciences and Letters (since 2007) 

Publications (for a selection of online publications: http://cfs.ku.dk/staff/zahavi-publications/) 

a. Authored Books 

1. Intentionalität und Konstitution. Eine Einführung in Husserls Logische Untersuchungen. 

Museum Tusculanum Press. Copenhagen 1992. (160 p.) 

138

2. Husserl und die transzendentale Intersubjektivität. Eine Antwort auf die sprachpragmatische 

Kritik. Phaenomenologica 135. Kluwer Academic Publishers. Dordrecht-Boston 1996. (212 p.) 

2b. Husserl and transcendental Intersubjectivity. Series in Continental Thought 29. Ohio University 

Press. Athens 2001. (xxi + 272 p.) 

3. Husserls Fænomenologi. Gyldendal. København 1997. (200 p.) 

4. Self-awareness and Alterity. A Phenomenological Investigation. Studies in Phenomenology & 

Existential Philosophy. Northwestern University Press. Evanston 1999. (304 p.) 

5. Husserl's Phenomenology. Cultural Memory in the Present. Stanford University Press. Stanford 

2003, 20062. (x + 178 p.) 

5b. Husserls Fænomenologi. Ny revideret udgave. Gyldendal. København 2001, 20042. (252 p.) 

5c.Husserl No Genshogaku. Koyo Shobo. Kyoto 2003. (261 p.) 

5d. Hu'sai'er de Xianxiangxue. Shanghai: Shanghai Translation Publishing House, 2007. (179 p.) 

6. Fænomenologi. Problemer, Positioner og Paradigmer. Samfundslitteratur - Roskilde 

Universitetsforlag. Frederiksberg 2003, 20042, 20073 (111 p.). 

6b.Phänomenologie für Einsteiger. München: Wilhelm Fink Verlag, 2007. (121 p.) 

7. Subjectivity and Selfhood: Investigating the first-person perspective. Bradford Books, The MIT 

Press. Cambridge, MA, 2005. (viii + 265 p.) 

7b.Subjectivity and Selfhood: Investigating the first-person perspective. Bradford Books, The MIT 

Press. First paperback edition. Cambridge, MA, 2008. (viii + 265 p.) 

7c.Zhutixing yu Zishenxing:dui Diyi Renchen Shijiao de Tanjiu. Shanghai: Shanghai Translation 

Publishing House, 2008. (304 p.) 

8. The Phenomenological Mind (with Shaun Gallagher). Routledge, London, 2008. (256 p.) 

b. Edited Books and Journals 

9. Subjektivitet og Livsverden i Husserls Fænomenologi. Modtryk. Århus 1994. (176 p.). 

10. Self-awareness, temporality, and alterity. Central topics in phenomenology. Contributions to 

Phenomenology 34. Kluwer Academic Publishers. Dordrecht-Boston 1998. (248 p.) 

11. Alterity and Facticity. New Perspectives on Husserl. Co-editor together with N. Depraz. 

Phaenomenologica 148. Kluwer Academic Publishers. Dordrecht-Boston 1998. (239 p.) 

12. Exploring the Self: Philosophical and Psychopathological Perspectives on Self-experience. 

Advances in Consciousness Research 23. John Benjamins Publishing Company. Amsterdam- 

Philadelphia 2000. (301 p.) 

13. One Hundred Years of Phenomenology. Husserl's Logical Investigations revisited. Co-editor 

together with F.Stjernfelt. Phaenomenologica 164. Kluwer Academic Publishers. Dordrecht-Boston 

2002. (235 p.) 

14. Subjektivitet og Videnskab. Bevidsthedsforskning i det 21. Århundrede. Co-editor together 

with G. Christensen. Samfundslitteratur - Roskilde Universitetsforlag. Frederiksberg 2003. (267 p.) 

15. Metaphysics, Facticity, Interpretation. Phenomenology in the Nordic Countries. Co-editor 

together with S. Heinämaa & H. Ruin. Contributions to Phenomenology 49. Kluwer Academic 

Publishers. Dordrecht-Boston. 2003. (248 p.) 

16. Den unge Heidegger. Co-editor together with S. Overgaard & T. Schwarz Wentzer. Akademisk 

Forlag. København 2003. (229 p.) 

17. The structure and development of self-consciousness: Interdisciplinary perspectives. Co-editor 

together with T. Grünbaum & J. Parnas. Advances in Consciousness Research 59. John Benjamins 

Publishing Company. Amsterdam-Philadelphia, 2004. (xiv + 162 p.) 

18. Hidden Resources. Classical perspectives on subjectivity. Special double issue of Journal of 

Consciousness Studies vol. 11/10-11, 2004. 

139

18b. Hidden Resources. Classical perspectives on subjectivity. Imprint Academic. Exeter 2004. (viii 

+ 192 p.). 

19. The Return of Subjectivity. Special issue of Phenomenology and the Cognitive Sciences vol. 

3/3, 2004. 

20. Internalism and Externalism in Phenomenological Perspective. Special issue of Synthese, vol. 

160/3, 2008. 

c. Articles 

21. "Edmund Husserl - Mellem Radikalitet og Tradition". Tid Skrift 11, 1989, 31-47. 

22. "Begreb og Realitet hos Thomas Aquinas". Filosofiske Studier 11, 1990, 143-172. 

23. "Induktion og Essentialisme hos Aristoteles". Filosofiske Studier 12, 1991, 157-183. 

24. "Descartes og Subjektfilosofiens Grundlæggelse". Philosophia 21/1-2, 1992, 9-29. 

25. "Wahrheit und Freiheit bei Spinoza". Filosofiske Studier 24, 2008, 313-329. 

26. "Constitution and ontology. Some remarks on Husserl's ontological position in the Logical 

Investigations". Husserl Studies 9, 1992, 111-124. 

27. "Réduction et constitution dans la phénoménologie du dernier Husserl". Philosophiques 20/2, 

1993, 363-381. 

27b. "Beyond Realism and Idealism. Husserl's Late Concept of Constitution". Danish Yearbook of 

Philosophy 29, 1994, 44-62. 

28. "Kroppen i Transcendentalfænomenologisk Perspektiv". Philosophia 22/3-4, 1993, 25-41. 

28b. "Husserl's Phenomenology of the Body". Études Phénoménologiques 19, 1994, 63-84. 

29. "Intentionality and the representative theory of perception". Man and World 27/1, 1994, 37-47. 

30. "Husserl og Intersubjektiviteten". In D.Zahavi (ed.): Subjektivitet og Livsverden i Husserls 

Fænomenologi, 1994, 103-122. 

30b. "Husserl's intersubjective transformation of transcendental philosophy". Journal of the British 

Society for Phenomenology 27/3, 1996, 228-245. 

30c. "Husserl's intersubjective transformation of transcendental philosophy". In D. Welton (ed.): 

The New Husserl. A Critical Reader. Indiana University Press, 2003, 233-254. 

30d. "Husserl's intersubjective transformation of transcendental philosophy". In R. Bernet, D. 

Welton, G. Zavota (eds.): Edmund Husserl - Critical Assessments of Leading Philosophers IV. 

Routledge, 2005, 359-380. 

30e."Husserl et la transformation intersubjective de la philosophie transcendentale." In J. Benoist 

(ed.): Husserl. Les éditions du Cerf, 2008, 249-279. 

31. "The Self-Pluralisation of the Primal Life. A Problem in Fink's Husserl-interpretation". 

Recherches husserliennes 2, 1994, 3-18. 

32. "Intentionalitet og Fænomen hos Aristoteles, Thomas Aquinas og Brentano". Filosofiske Studier 

15, 1995, 211-230. 

33. "Habermas' intersubjektivitetsteori. En fænomenologisk kritik". In J. Rendtorff (ed.): Individets 

genkomst i litteratur, filosofi og samfundsteori, NSU Press, Århus, 1996, 47-67. 

34. "Edmund Husserl. Fænomenologi og Kunst". Den Blå Port nr. 37, 1996, 45-61. 

34b. "Edmund Husserl - fænomenologi og kunst". In S. Brøgger & O. Pedersen (eds.): Kunst og 

Filosofi i det 20. Århundrede. Det Kongelige Danske Kunstakademi. København. 2002, 9-27. 

35. "Horizontal Intentionality and Transcendental Intersubjectivity". Tijdschrift voor Filosofie 59/2, 

1997, 304-321. 

36. "Sleep, self-awareness and dissociation". Alter 5, 1997, 137-151. 

37. "The fracture in self-awareness". In D. Zahavi (ed.): Self-awareness, temporality and alterity. 

Kluwer Academic Publishers, Dordrecht, 1998, 21-40. 

140

38. "Self-awareness and affection". In N. Depraz and D. Zahavi (eds.): Alterity and Facticity. 

Kluwer Academic Publishers, Dordrecht, 1998, 205-228. 

39. "Phenomenal consciousness and self-awareness. A phenomenological critique of 

representational theory". (With Josef Parnas). Journal of Consciousness Studies 5/5-6, 1998, 687- 

705. 

39b. "Phenomenal Consciousness and Self-Awareness. A Phenomenological Critique of 

Representational Theory". (With Josef Parnas). In S. Gallagher and J. Shear (eds.): Models of the 

Self. Imprint Academic, Thorverton, 1999, 253-270. 

40. "Brentano and Husserl on Self-awareness". Études Phénoménologiques 27-28, 1998, 127-168. 

41. "Michel Henry og det usynliges fænomenologi," Kritik 137, 1998, 9-20. 

41b. "Michel Henry and the Phenomenology of the Invisible," Continental Philosophy Review 

32/3, 1999, 223-240. 

42. "Indledning" til Martin Heidegger: Spørgsmålet om Teknikken og andre skrifter. Gyldendal, 

1999, 7-31. 

43. "From first person to third". Times Literary Supplement 31/12-1999. 

44. "Heidegger og Rummet". In A. Michelsen and F. Stjernfelt (eds.): Rum og Fænomenologi, 

Spring, København. 2000, 62-90. 

45. "Self and Consciousness". In D. Zahavi (ed.): Exploring the Self. Advances in Consciousness 

Research 23. John Benjamins Publishing Company. Amsterdam-Philadelphia, 2000, 55-74. 

46. "The Link: Philosophy-psychopathology-phenomenology". (With Josef Parnas). In D. Zahavi 

(ed.): Exploring the Self. Advances in Consciousness Research. John Benjamins Publishing 

Company. Amsterdam/Philadelphia. 2000, 1-16. 

47. "Natorp og Subjektiviteten". Koglekirtlen 3, 2000, 13-22. 

48. "Alterity in Self". Arob@se 4/1-2, 2000, 125-142. 

48b. "Alterity in Self". In S. Gallagher, S. Watson, Ph. Brun & Ph. Romanski (eds.): Ipseity and 

Alterity. Interdisciplinary Approaches to Intersubjectivity. Rouen, Presses Universitaires de Rouen, 

2004, 137-152. 

49. "Esperienza e intersoggettività nella prospettiva fenomenologica". (With Vincenzo Costa). 

Bollettino Filosofico 16, 2000, 263-286. 

50. "Beyond Empathy. Phenomenological approaches to intersubjectivity". Journal of 

Consciousness Studies 8/5-7, 2001, 151-167. 

50b. "Beyond Empathy. Phenomenological approaches to intersubjectivity". In E. Thompson (ed.): 

Between Ourselves. Second-Person Issues in the Study of Consciousness. Imprint Academic, 

Thorverton, 2001, 151-167. 

50c. "Beyond Empathy. Phenomenological Approaches to Intersubjectivity". In Moran, D. & 

Embree, L. (eds.): Phenomenology. Critical Concepts in Philosophy Vol. II. Routledge, London & 

New York, 2004, 179-200. 

51. "Hvad er filosofisk fænomenologi". In C.R. Hansen and B. Karpatschof (eds.): 

Københavnerfænomenologien - Bisat eller genfødt. Danmarks Pædagogiske Universitet, 2001, 21- 

32. 

52. "Husaier yu jiaohu zhutixing wenti" [Husserl and the problem of intersubjectivity]. Zhexue 

Yicong [International Philosophy Today] 4, 2001, 2-9. 

53. "Phenomenology and the problem(s) of intersubjectivity". In Steven Crowell, Samuel J. Julian, 

and Lester Embree (eds.): The Reach of Reflection. Issues for Phenomenology's second Century. 

www.electronpress.com. 2001, 265-278. 

54. "Face à la philosophie analytique". Magazine Littéraire 403, 2001, 47-51. 

55. "A propos de la neutralité métaphysique des Logische Untersuchungen," Revue Philosophique 

des Louvain 99/4, 2001, 715-736. 

141

55b. "Metafizicna nevtralnost v Logicnih raziskavah". Phainomena X/37-38, 2001, 97-114. 

55c "Metaphysical Neutrality in Logical Investigations". In D. Zahavi og F. Stjernfelt (eds.): One 

Hundred Years of Phenomenology. Husserl's Logical Investigations revisited. Phaenomenologica 

164. Kluwer Academic Publishers, Dordrecht, 2002, 93-108. 

55d. "Metafyzická neutralita v Logických zkoumáních". In Blecha, I. (ed.): Fenomenologie v 

Pohybu. Vydala Univerzita Palackého v Olomouci, Olomouc 2003, 149-163. 

55e. "Loji Yanjiu zhong de xingershangxue zhonglixoing". Zhongguo Xiangxiangxue yu 

Zhexuepinglun - Teji: Xianxiangxue zai Zhongguo, Shanghai 2003, 140 -163. 

56. "The Three Concepts of Consciousness in Logische Untersuchungen". Husserl Studies 18, 2002, 

51-64. 

57. "Merleau-Ponty on Husserl. A reappraisal". In T. Toadvine and L. Embree (eds.): Merleau- 

Ponty's Reading of Husserl. Kluwer Academic Publishers, Dordrecht, 2002, 3-29. 

57b. "Merleau-Ponty on Husserl. A reappraisal". In T. Toadvine (ed.): Merleau-Ponty - Critical 

Assessments of Leading Philosophers Vol. I. London: Routledge, 2006, 421-445. 

58. "The role of phenomenology in psychiatric diagnosis and classification" (With J. Parnas). In 

Mario Maj et al. (eds.): Psychiatric Diagnosis and Classification. John Wiley & Sons, 2002, 137- 

162. 

59. "Transcendental subjectivity and metaphysics. A discussion of David Carr's 'Paradox of 

Subjectivity'". Human Studies 25, 2002, 103-116. 

60. "First-person thoughts and embodied self-awareness. Some reflections on the relation between 

recent analytical philosophy and phenomenology". Phenomenology and the Cognitive Sciences 1, 

2002, 7-26. 

61. ”Subjektivitet i centrum.“ (Together with A. Grøn). TEOL-information 26, 2002, 10-13. 

62. "Review of H.B. Schmid: 'Subjekt, System, Diskurs'". Husserl Studies 18, 2002, 157-164. 

63. "Kan fænomenologien naturaliseres?" Psyke og Logos 23/1, 2002, 236-252. 

63b. "Fenomenologia i projekt naturalizacji". In T. Komendzinski & S. Gallagher (eds): Studia z 

fenomenologii i nauk kognitywnych [Essays in Phenomenology and Cognitive Science]. 

Wydawnictwo Rafal Marszalek, in press. 

64. “Subjektivitetens Genkomst.” Universitetsavisen 5/9-2002, 12-13 

65. "Anonymity and first-personal givenness. An attempt at reconciliation". In David Carr & Chr. 

Lotz (Eds.): Subjektivität - Verantwortung - Wahrheit. Peter Lang, Frankfurt am Main, 2002, 75-89. 

66. "Schizophrenic Autism. Clinical Phenomenology and Pathogenetic Implications". (Together 

with Josef Parnas and Pierre Bovet). World Psychiatry 1/3, 2002, 131-136. 

67. "Fænomenologi og Metafysik". KRITIK 159, 2002, 18-28. 

67b. "Phenomenology and metaphysics". In D. Zahavi, S. Heinämaa & H. Ruin (eds.): 

Metaphysics, Facticity, Interpretation. Contributions to Phenomenology. Kluwer Academic 

Publishers. Dordrecht-Boston. 2003, 3-22. 

67c. "Phénoménologie et metaphysique". Les etudes philosophique. In press. 

68. "Husserl und das Problem des vor-reflexiven Selbstbewusstseins". In H. Hüni and P. Trawny 

(eds.): Die erscheinende Welt. Festschrift für Klaus Held. Duncker & Humblot, Berlin. 2002, 697- 

724. 

68b. "Inner time-consciousness and pre-reflective self-awareness". In D. Welton (ed.): The New 

Husserl. A Critical Reader. Indiana University Press. 2003, 157-180. 

68c. "Inner time-consciousness and pre-reflective Self-awareness". In R. Bernet, D. Welton, G. 

Zavota (eds.): Edmund Husserl - Critical Assessments of Leading Philosophers III. Routledge, 

2005, 299-324. 

69. "Schizophrenia and self-awareness". Philosophy, Psychiatry, Psychology 8/4, 2001, 339-341. 

142

70. "Selvet i filosofisk belysning". In P. Bertelsen, M. Hermansen & J. Tønnesvang (eds.): Vinkler 

på selvet - en antologi om selvbegrebets anvendelse i psykologien. Klim, Århus, 2002, 17-36. 

71. "Intersubjectivity in Sartre's Being and Nothingness". Alter 10, 2002, 265-281. 

72. "Fænomenologi". In F. Collin and S. Køppe (eds.): Humanistisk Videnskabsteori. DR 

Multimedie, 2003, 121-138. 

73. "Phenomenology of self". In T. Kircher & A.David (eds.): The Self in Neuroscience and 

Psychiatry. Cambridge University Press, 2003, 56-75. 

74. "Conceptual problems in infantile autism research: Why cognitive science needs 

phenomenology". (With J. Parnas). Journal of Consciousness Studies 10/9, 2003, 53-71. 

74b. "Conceptual problems in infantile autism research: Why cognitive science needs 

phenomenology". (With J. Parnas). In A. Jack & A. Roepstorff (eds.): Trusting the Subject? Imprint 

Academic, Exeter, 2003, 53-71. 

75. "How to investigate subjectivity: Natorp and Heidegger on reflection". Continental Philosophy 

Review 36/2, 2003, 155-176. 

76. "Subjektivitet og Naturalisering.” (With G. Christensen). In D. Zahavi & G. Christensen (eds.): 

Subjektivitet og Videnskab. Bevidsthedsforskning i det 21. Århundrede. Samfundslitteratur - 

Roskilde Universitetsforlag. Frederiksberg. 2003, 5-12. 

77. "Førsproglig Selvbevidsthed.” In D. Zahavi & G. Christensen (eds.): Subjektivitet og 

Videnskab. Bevidsthedsforskning i det 21. Århundrede. Samfundslitteratur - Roskilde 

Universitetsforlag. Frederiksberg. 2003, 113-142. 

78. ”Mind, meaning, and metaphysics.“ Continental Philosophy Review 36/3, 2003, 325-334. 

79. "Phenomenology in the Nordic Countries: An Introduction.” (With S. Heinämaa and H. Ruin). 

In D. Zahavi, S. Heinämaa, and H. Ruin (eds.): Metaphysics, Facticity, Interpretation. Kluwer 

Academic Publishers. Dordrecht-Boston 2003, ix-xiv. 

80. "Veje – ikke værker: Den unge Heideggers Skrifter.” (With S. Overgaard and T. Schwarz 

Wentzer). In D. Zahavi, S. Overgaard & T. Schwarz Wentzer (eds.): Den unge Heidegger. 

Akademisk Forlag, København, 2003, 9-29. 

81. "Refleksiv fænomenologi vs. hermeneutisk fænomenologi.” In D. Zahavi, S. Overgaard & T. 

Schwarz Wentzer (eds.): Den unge Heidegger. Akademisk Forlag, København, 2003, 63-88. 

82. "Body and Nature.” Husserl Studies 20, 2004, 89-97. 

83. "Husserl’s noema and the internalism-externalism debate". Inquiry 47/1, 2004, 42-66. 

84. "Time and Consciousness in the Bernau Manuscripts". Husserl Studies 20/2, 20/2,2004, 99- 

118. 

84b. "Aika je tietoisuus Bernau-käsikirjoituksissa". Ajatus 61, 2004, 115-143. 

85. "Natural Realism, Anti-Reductionism, and Intentionality. The 'Phenomenology' of Hilary 

Putnam". In D. Carr and C.-F. Cheung (eds.): Time, Space, and Culture. Springer, 2004, 235-251. 

86. “The Ambiguity of Self-consciousness: A preface” (with T. Grünbaum). In D. Zahavi, T. 

Grünbaum, J. Parnas (eds.): The structure and development of self-consciousness: Interdisciplinary 

perspectives. John Benjamins, Amsterdam, 2004, ix-xiv. 

87. “The embodied self-awareness of the infant: A challenge to the theory-theory of mind?" In D. 

Zahavi, T. Grünbaum, J. Parnas (eds.): The structure and development of self-consciousness: 

Interdisciplinary perspectives. John Benjamins, Amsterdam, 2004, 35-63. 

88. "Editorial Introduction: The Study of Consciousness and the Reinvention of the Wheel". 

Journal of Consciousness Studies 11/10-11, 2004, iv-viii. 

88b. "Editorial Introduction: The Study of Consciousness and the Reinvention of the Wheel". In D. 

Zahavi (ed.): Hidden Resources. Classical Perspectives on Subjectivity. Imprint Academic, Exeter, 

2004, iv-viii. 

89. "Back to Brentano?” Journal of Consciousness Studies 11/10-11, 2004, 66-87. 

143

89b. "Back to Brentano?” In D. Zahavi (ed.): Hidden Resources. Classical Perspectives on 

Subjectivity. Imprint Academic, Exeter, 2004, 66-87. 

90. "Hands with a mind of their own". The Times Literary Supplement, October 15, 2004, 10. 

91. "Subjectivity in the center or back to basics". Phenomenology and the cognitive sciences 3/3, 

2004, 229-234. 

92. "Phenomenology and the project of naturalization". Phenomenology and the cognitive sciences 

3/4, 2004, 331-347. 

93. “Phenomenological approaches to self-consciousness.” (With S. Gallagher). The Stanford 

Encyclopedia of Philosophy (Spring 2005 Edition), Edward N. Zalta (ed.),. 

94. "Review of Lilian Alweiss, The World Unclaimed: A Challenge to Heidegger's Critique of 

Husserl". International Journal of Philosophical Studies 13/1, 2005, 131-134. 

95. "Danmarks Grundforskningsfonds Center for Subjektivitetsforskning". Filosofi 1, 2005, 12-20. 

96. "Intentionality and phenomenality: A phenomenological take on the hard problem". In E. 

Thompson (ed.), The Problem of Consciousness: New Essays in Phenomenological Philosophy of 

Mind. Canadian Journal of Philosophy, Supplementary Volume 29, 2003, 63-92. 

96b. "Intentionality and Experience". Synthesis Philosophica 20/2, 2005, 299-318. 

96c. ""Intencionalnost i iskustvo". Filozofska Istraživanja 102, 2006, 319-337. 

97. "Being Someone". Psyche 11/5, 2005, 1-20. 

98. “Fænomenologisk sociologi: Hverdagslivets subjekt.” (With S. Overgaard). In M. H. Jacobsen 

& S. Kristiansen (eds.): Hverdagslivet – Sociologier om det upåagtede. Hans Reitzel, København, 

2005, 165-193. 

99. "EASE: Examination of Anomalous Self-Experience". (With J. Parnas, P. Møller, T. Kircher, J. 

Thalbitzer, L. Jansson, P. Handest, ). Psychopathology 38, 2005, 236-258. 

100. "Sjæl og Legeme". In M. Hansen (ed.): Almen studieforberedelse - videnskabernes temaer og 

historie. Gyldendal, København, 2005, 231-246. 

101. "Talking faiths".The Times Literary Supplement, December 9, 2005, 26. 

102. ”Der Theorie-Theorie Versuch zum kindlichen Autismus: Eine phänomenologische Kritik". In 

J. Jonas & K.-H. Lembeck (ed.): Mensch - Leben - Technik: Aktuelle Beiträge zur 

phänomenologischen Anthropologie. Königshausen & Neumann, Würzburg, 2006, 271-283. 

103. "Thinking about (self-)consciousness. Phenomenological perspectives.” In U. Kriegel & K. 

Williford (eds.): Consciousness and Self Reference. MIT Press, 2006, 273-295. 

104. ”Sjálfið og tíminn". Hugur 17, 2005, 97-107. 

105. "Edmund Husserl: Hvordan verden træder frem". In C. Thau (ed.), Filosofi og Arkitektur. 

Kunstakademiets Arkitektskole, 2006, 7-18 

106. "Two takes on a one-level account of consciousness". Psyche 12/2, 2006, 1-9. 

107. “Phänomenologie und Kognitionswissenschaft: Möglichkeiten und Risiken.“ In D. Lohmar & 

D. Fonfara (eds.): Interdisziplinäre Perspektiven der Phänomenologie. Neue Felder der 

Kooperation: Cognitive Science, Neurowissenschaften, Psychologie, Soziologie, 

Politikwissenschaft und Religionswissenschaft. Dordrecht, Springer Verlag, 2006, 296-315. 

107b."Fenomenologia ja kognitiotiede: mahdollisuuksia ja vaaroja." Ajatus 64, 2008, 241-259. 

108. "Zhutixing he xushuxing" [Subjectivity and narrativity]. Zhongguo Xianxiangxue yu Zhexue 

Pinglun [The phenomenological and philosophical research in China] 8, 2006, 155-177. 

109. "Does (Husserlian) Phenomenology have a Future?" On the Future of Husserlian 

Phenomenology - Internet project organized by the Husserl Archives at the New School for Social 

Research, 2006. 

110. "Subjektivitet og Narrativitet". Kultur og Klasse 101 (34/1), 2006, 74-94. 

111. ”Killing the Strawman: Dennett and Phenomenology.” Phenomenology and the Cognitive 

Sciences 6/1-2, 2007, 21-43. 

144

112."Subjectivity and Immanence in Michel Henry” In A. Grøn, I. Damgaard, S. Overgaard (eds.): 

Subjectivity and Transcendence. Siebeck Mohr, Tübingen, 2007, 133-147. 

113.Thompson, E. & Zahavi, D.: "Philosophical Issues: Phenomenology." In Zelazo, P.D., 

Moscovitch, M., Thompson, E. (eds.): The Cambridge Handbook of Consciousness. Cambridge: 

Cambridge University Press, 2007, 67-87. 

114."Self and other: The limits of narrative understanding.” In D.D. Hutto (eds): Narrative and 

Understanding Persons. Royal Institute of Philosophy Supplement 60. Cambridge: Cambridge 

University Press, 2007, 179-201. 

115.“Fænomenologisk psykologi - den filosofiske tradition.” (With T. Grünbaum). In B. 

Karpatschof & B. Katzenelson (eds.): Klassisk og Moderne Psykologisk Teori. København: Hans 

Reitzel, 2007, 61-76. 

116."Perception of duration presupposes duration of perception – or does it? Husserl and Dainton 

on time". International Journal of Philosophical Studies 15/3, 2007, 453-471. 

116b."La perception de la durée présuppose-t-elle ou non la durée de la perception? Husserl et 

Dainton sur le temps." In J. Benoist (ed.): La conscience du temps. Autour des Leçons sur le temps 

de Husserl. Paris: J. Vrin, 2008, 187-212. 

117."The Heidelberg School and the Limits of Reflection." In S. Heinämaa, V. Lähteenmäki & P. 

Remes (eds.): Consciousness: From perception to reflection in the history of philosophy. Dordrecht: 

Springer, 2007, 267-285. 

118."Theory of mind, autisme og affektiv intersubjektivitet". In T.W. Jensen & M. Skov (eds.): 

Følelser og Kognition. København: Museum Tusculanum Press, 2007, 221-238. 

119. ”Expression and empathy.” In D.D. Hutto & M. Ratcliffe (eds.): Folk Psychology Re- 

Assessed. Springer, 2007, 25-40. 

120."First-personal self-reference and the self-as-subject." Consciousness and Cognition 16, 2007, 

600-603. 

121."Subjectivity and the first-person perspective." Southern Journal of Philosophy 45 (Spindel 

Supplement), 2007, 66-84. 

122."Il fenomeno dell'autocoscienza." Nuova secondaria 25/3, 2007, 41-44. 

123."The Mind Without, the World Within." Synthese 160/3, 2008, 309-311. 

124."Internalism, Externalism, and Transcendental Idealism.” Synthese 160/3, 2008, 355-374. 

125."A question of method: reflective vs. hermeneutical phenomenology." In F. Keskin (ed.): The 

proceedings of the twenty-first world congress of philosophy vol. 12: Philosophical trends in the 

XXth century. Ankara: Philosophical Society of Turkey, 2007, 111-118. 

126. “Phenomenology”. In D. Moran (ed.), Routledge Companion to Twentieth-Century 

Philosophy. London: Routledge. 2008, 661-692. 

127."Simulation, projection and empathy." Consciousness and Cognition 17, 2008, 514-522. 

128."Précis - The Phenomenological Mind." (With S. Gallagher). Abstracta Special Issue 2, 2008, 

4-9. 

129."Reply - A phenomenology with legs and brains." (With S. Gallagher). Abstracta Special Issue 

2, 2008, 86-107. 

130."The (in)visibility of others: a reply to Herschbach." (With S. Gallagher). Philosophical 

Explorations 11/3, 2008, 237-244. 

131."Recent developments in philosophy of psychopathology." (With J. Parnas & L.A. Sass). 

Current Opinion in Psychiatry 21, 2008, 578–584. 

132."Intentionalität und Bewusstsein." In V. Mayer (ed.): Edmund Husserl - Logische 

Untersuchungen. Akademie Verlag, 2008, 139-157. 

133."Bevidsthedsfilosofi." In V. F. Hendricks & S.W. Pedersen (eds.): Et spadestik dybere: 

Præsentation af 10 filosofiske discipliner. Automatic Press, 2008, 169-193. 

145

134."Phenomenological Sociology: The Subjectivity of Everyday Life." (With S. Overgaard). In M. 

Hviid Jacobsen (ed.): Encountering the Everyday: An Introduction to the Sociologies of the 

Unnoticed. Basingstoke: Palgrave Macmillan, 2009, pp. 93-115. 

135.“Understanding (Other) Minds: Wittgenstein’s Phenomenological Contribution.” (With S. 

Overgaard). In E. Zamuner & D. Levy (eds.): Wittgenstein’s Enduring Arguments. London: 

Routledge, 2009, 60-86. 

136.In press: “Philosophy, Psychology, Phenomenology.” In S. Heinämaa & M. Reuter (eds.): 

Psychology in Philosophy. Intellectual and institutional developments from late Scholasticism to 

Contemporary Thought. Springer, 2008. 

Papers presented abroad 

01.08.1993. 

"Husserl's transformation af transcendentalfilosofien". Nordisk Sommeruniversitet. Jyväskylä. 

Finland. 

07.12.1993. 

"Husserl and transcendental solipsism". Université du Québec à Montreal. Canada. 

05.02.1994. 

"Habermas og intersubjektiviteten. En fænomenologisk kritik" Nordisk Sommeruniversitet. Oslo. 

Norway. 

17.02.1995. 

"Fraværets Fænomenologi". Nordisk Sommeruniversitet. Lund. Sweden. 

30.07.1995. 

"Spædbarnets intersubjektivitet. En præsentation af D.Sterns udviklingspsykologi". Nordisk 

Sommeruniversitet. Nesjavellir. Iceland. 

25.09.1995. 

"Husserl's intersubjective transformation of transcendental philosophy". Tokyo University. Tokyo. 

Japan. 

26.09.1995. 

"Husserl's intersubjective transformation of transcendental philosophy". Toyo University. Tokyo. 

Japan. 

13.10.1995. 

"Husserl and transcendental Intersubjectivity". SPEPs 34. Annual Meeting. DePaul University. 

Chicago. USA. 

08.12.1995. 

"Sleep and Self-awareness". Forskningsgruppen Alter, ENS, Fontenay/St. Cloud. France. 

12.10.1996. 

"Manfred Frank on Self-awareness. Some phenomenological reservations". SPEPs 35. Annual 

Meeting. Georgetown University. Washington. USA. 

146

19.09.1997. 

"Dieter Henrich and Manfred Frank on Self-awareness". Indiana University. Bloomington. USA. 

21.01.1998. 

"Self-awareness and Egology". Collège International de Philosophie. Paris. France. 

24.09.1998. 

"Die Reduktion des Sichtbaren". Die Sichtbarkeit des Unsichtbaren: Tagung der Deutschen 

Gesellschaft für Phänomenologische Forschung. Katholieke Universiteit Leuven. Belgium. 

08.10.1998. 

"Michel Henry and the Phenomenology of the Invisible". SPEPs 37. Annual Meeting. University of 

Colorado. Denver. USA. 

18.03.1999. 

"Reflection and attention. Some philosophical, gestaltpsychological and psychopathological 

remarks on their difference and similarity". Collège International de Philosophie. Paris. France. 

25.09.1999. 

"The Intersubjectivity of Consciousness". Fetzer Institute. Kalamazoo. Michigan. USA. 

05.10.1999. 

"The self in self-awareness". Southern Illinois University at Carbondale. USA. 

08.10.1999. 

"Experiential self-givenness and non-egological anonymity. An attempt of reconciliation". SPEPs 

38. Annual Meeting. University of Oregon. Eugene. USA. 

12.11.1999. 

"Phenomenology of self-awareness". Canisius College. Buffalo. USA. 

15.11.1999. 

"Phenomenology of self-awareness". Rutgers University. New Brunswick. USA. 

19.11.1999. 

"Merleau-Ponty on Husserl. A reevaluation". Merleau-Ponty's Reading of Husserl. Center for 

Advanced Research in Phenomenology. Florida Atlantic University. USA. 

02.12.1999. 

"The self in self-awareness". SUNY at Stony Brook. USA. 

03.03.2000. 

"Suffering and selfhood. Passivity and affectivity in Henry and Husserl". Das Mass des Leidens. 

Gesellschaft für Philosophie und Wissenschaften der Psyche. Berlin. Germany. 

15.06.2000. 

"Self and Consciousness". Jesus College, Oxford University. UK. 

147

16.06.2000. 

"Merleau-Ponty on Husserl. A reappraisal". Warwick University. UK. 

26.06.2000. 

"Self-awareness in recent phenomenology and philosophy of mind". Phenomenological and 

Experimental Approaches to Cognition. CREA. Paris. France. 

14.09.2000. 

"Self-awareness in recent phenomenology and philosophy of mind". Stockholm University. 

Sweden. 

15.09.2000. 

"Merleau-Ponty on Husserl.A reappraisal". Södertörn University College, Stockholm. Sweden. 

05.10.2000. 

"Transcendental subjectivity and metaphysics. A comment on David Carr's 'Paradox of 

Subjectivity'". SPEPs 39. Annual Meeting. Penn State University. USA. 

10.10.2000. 

"The question of self-awareness. Recent approaches in phenomenology and analytical philosophy 

of mind". Fordham University, New York, USA. 

02.11.2000. 

"The Husserlian roots of La transcendance de l'ego". Sartre phénoménologue. Collège International 

de Philosophie. Paris. France. 

16.11.2000. 

"Metaphysical Neutrality in Logische Untersuchungen". The Future of Phenomenology. Univerzita 

Palackého v Olomouci. Czech Republic. 

23.11.2000. 

"The 'Phenomenology' of Hilary Putnam". Time, Space and Culture. International Conference on 

Phenomenology. Chinese University of Hong Kong. China. 

11.01.2001. 

"Self-awareness and Alterity". Zwei Wege zum Subjekt? Methode, Wissenschaft und 

Selbstbewusstsein bei Fichte und Husserl. Philipps-Universität Marburg. Germany. 

13.01.2001. 

"The Concept of Consciousness in Logische Untersuchungen". Zwei Wege zum Subjekt? Methode, 

Wissenschaft und Selbstbewusstsein bei Fichte und Husserl. Philipps-Universität Marburg. 

Germany. 

24.02.2001. 

"Indexicality and temporality. A reply to Richard Cobb-Stevens and John Brough". Book session on 

Alterity and Self-awareness. 31. Meeting of the Husserl Circle. Indiana University. USA. 

27.02.2001. 

148

"Recent theories of self-awareness in phenomenology and analytical philosophy of mind". Boston 

College. USA. 

24.04.2001. 

"Recent theories of self-awareness in phenomenology and analytical philosophy of mind". 

University of Louvain. Belgium. 

18.05.2001. 

"Metaphysical Neutrality in Logische Untersuchungen". Les Recherches Logiques, une oeuvre de 

percée. École Normale Supérieur. Paris. France 

28.09.2001. 

"The problem of self-awareness in 20. Century German thought". CUNY Graduate Center. New 

York. USA, 

01.10.2001. 

"Phenomenology and the problem(s) of intersubjectivity". McGill University. Montreal. Canada. 

04.10.2001. 

"Temporality, the unconscious, and the first-person perspective. A reply to James G. Hart and 

Shaun Gallagher". Book session on Alterity and Self-awareness. SPEP's 40. Annual Meeting. 

Goucher College. Baltimore. USA. 

14.10.2001. 

"The Problem of Metaphysics in Husserl's Logical Investigations". International Conference on 

Phenomenology. Peking University. Beijing. China. 

26.10.2001. 

"Inner time-consciousness and prereflective self-awareness". [Plenary talk]. Phänomenologische 

Erkenntnis- und Subjektivitätstheorie. Universität zu Köln. Germany. 

01.12.2001. 

"Phenomenology and the project of naturalization". Contemporary Issues in Metaphilosophy. 

University of Tromsø. Norway. 

04.03.2002. 

"Phenomenology of self". University College Dublin. Ireland. 

06.03.2002. 

"Phenomenology of self". National University of Ireland, Galway, Ireland. 

28.03.2002. 

"Phenomenology and Cognitive Science. A necessary dialogue?" American Philosophical 

Association, Pacific Division, 76. Annual Meeting, Seattle. USA. 

02.04.2002. 

"Phenomenology and the project of naturalization". University of San Francisco. USA. 

149

05.04.2002. 

"The Noema and the Internalism-Externalism debate". Catholic University of America. 

Washington, D.C., USA. 

16.05.2002. 

"Naturalizing Phenomenology. A feasible project?" The Naturalistic Tension: An international 

Symposium on Phenomenology and Cognitive Science. University of Tampere, Finland. 

07.10.2002. 

”Phenomenology and metaphysics.” State University of New York at Stony Brook. USA. 

11.10.2002. 

”Husserl’s noema and the internalism-externalism debate.” SPEP’s 41. meeting. Loyola University, 

Chicago, USA. 

14.10.2002. 

”Internal time-consciousness and prereflective self-awareness.” University of Chicago. USA. 

17.10.2002. 

“Intentionality and Phenomenality.” Boston College. USA. 

18.10.2002. 

“Time, Consciousness, and the Threat of an Infinite Regress.” Phenomenology and Time. Boston 

Colloquium for Philosophy of Science. Boston University. USA. 

06.03.2003. 

”Can the mind be investigated reflectively? Early critics of phenomenology". Center for Theoretical 

Study, Charles University and the Academy of Sciences of the Czech Republic. Prague. Czech 

Republic. 

30.03.2003. 

”The embodied self-awareness of the infant: a challenge to the theory-theory of mind?” Body Image 

– Body Schema. Ghent University. Belgium. 

08.04.2003. 

”Phenomenology of Self.” Département de philosophie. Université de Geneve. Switzerland. 

10.04.2003. 

”Phenomenology and Metaphysics.” Institut für Philosophie. Universität Bern. Switzerland. 

25.04.2003. 

”Time and Consciousness in the Bernau Manuscripts.” [Plenary Talk]. 1. Annual Meeting of the 

Nordic Society for Phenomenology. University of Helsinki. Finland. 

05.06.2003. 

"Time and Consciousness in the Bernau Manuscripts". Collège International de Philosophie. Paris. 

France. 

150

09.07.2003. 

"Why Cognitive Science needs Phenomenology: Conceptual Problems in Infantile Autism 

Research". [Plenary Talk]. Toward a Science of Consciousness 2003: Phenomenology and 

Neuroscience. Center for Theoretical Study, Charles University and the Academy of Sciences of the 

Czech Republic. Prague. Czech Republic. 

14.08.2003. 

"A Question of Method: Reflective vs. Hermeneutical Phenomenology". XXIst World Congress of 

Philosophy. Istanbul. Turkey. 

15.08.2003. 

"Phenomenology and the Problem(s) of Intersubjectivity". Open Problems. Institut International de 

Philosophie. Istanbul. Turkey. 

16.09.2003. 

“The theory-theory approach to infantile autism. A phenomenological critique.” Intersubjectivity 

and Embodiment: Perspectives from Phenomenology and the Cognitive Sciences. Institute for 

Philosophy, Katholieke Universiteit Leuven, Belgium. 

26.09.2003. 

“Conceptual Issues in the Study of Infantile Autism.” Mensch, Leben, Technik. Deutsche 

Gesellschaft für phänomenologische Forschungen. Julius-Maximilians-Universität Würzburg, 

Germany. 

18.10.2003. 

“Transcendental and empirical analyses of consciousness.” Psychology in philosophy: Intellectual 

and Social Aspects from Late Scholasticism to Contemporary Thought. University of Helsinki, 

Finland. 

21.11.2003. 

“Phenomenology and Metaphysics.” Ritsumeikan University, Kyoto, Japan. 

24.11.2003. 

“Time and Consciousness in the Bernau Manuscripts.” The third international meeting for Husserl 

studies in Japan. Kyoto University, Japan. 

26.11.2003. 

“Natorp and Heidegger on Reflection.” Tokyo University, Japan. 

29.01.2004. 

“Philosophy, psychology, phenomenology". Université Paris Sorbonne-Paris IV. France. 

29.01.2004. 

“Conceptual problems in infantile autism research". Collège International de Philosophie. Paris. 

France. 

01.03.2004. 

151

“The embodied self-awareness of the infant. A challenge to the theory-theory of mind?" University 

of Warwick, UK. 

02.03.2004. 

“Philosophy, psychology, phenomenology". University of Reading, UK. 

03.03.2004. 

“Back to Brentano?" University of Kent, UK. 

12.03.2004. 

“Philosophy, psychology, phenomenology". Rethinking Reason. University of Tampere, Finland. 

13.08.2004. 

“Selfhood vs. Personhood.” [Plenary talk]. Dimensions of Personhood. University of Jyväskylä, 

Finland. 

24.09.2004. 

“Time and Self.” [Plenary talk]. Time, memory and history. 7th International Conference on 

Philosophy, Psychiatry and Psychology. University of Heidelberg, Germany. 

17.10.2004. 

“Subjectivity and Narrativity.” Phenomenology and Ethos. Sun Yat-sen University. Guangzhou. 

China. 

21.10.2004. 

"Consciousness and self-consciousness. Phenomenological perspectives.” Seoul National 

University. Seoul. Korea. 

26.10.2004. 

“Back to Brentano? Neo-Brentanian Theories of Consciousness and Self-consciousness.“ Rice 

University. Houston. USA. 

28.10.2004. 

“Foundationalism, Essentialism and Egology.” Book session on Husserl's Phenomenology. 43. 

Annual SPEP Conference. University of Memphis. Memphis. USA. 

01.11.2004. 

“The Self.” New School University. New York. USA. 

05.11.2004. 

“Phenomenology and Cognitive Science: Prospects and Perils.” [Plenary talk]. Interdisziplinäre 

Perspektiven der Phänomenologie. Universität Köln. Germany. 

24.11.2004. 

“Philosophy and Science.” University College Cork, Ireland. 

26.11.2004. 

152

“Subjectivity and Intentionality.” (Plenary talk). Subjectivity, Intentionality, Evil. Institute of 

Philosophy and Sociology of the Polish Academy of Sciences, Warsaw. Poland. 

14.01.2005. 

“Expression and Empathy.” (Plenary talk). Phenomenology, Intersubjectivity and Theory of Mind. 

University of Central Florida, Orlando, USA. 

21.01.2005. 

“Being Someone.” University of Central Florida, Orlando, USA. 

26.02.2005. 

“The Center for Subjectivity Research in Copenhagen.“ Der Mensch als Subjekt in Forschung und 

Praxis der Medizin. Medizinische Universität Graz, Austria. 

24.04.2005. 

“Time and Self.” 3. Annual meeting of the Nordic Society for Phenomenology. Universitetet i 

Bergen. Norway. 

16.06.2005. 

“Philosophy, Psychology, Phenomenology.” University of Iceland, Reykjavik, Iceland. 

25.06.2005. 

“Perception of duration presupposes duration of perception – or does it? Husserl and Dainton on 

time.” Actualité et postérité des Leçons sur la Phénoménologie de la Conscience du Temps de 

Husserl. École Normale Supérieure. Paris. France. 

14.07.2005. 

“Self and others as limits of narrativity.” [Plenary talk]. Narrative and Understanding Persons. 

Royal Institute of Philosophy Annual Conference. University of Hertfordshire, UK. 

06.10.2005. 

“Der Sinn der Phänomenologie. Eine methodologische Reflexion.” [Plenary talk]. Phänomenologie 

der Sinnereignisse. Deutsche Gesellschaft für phänomenologische Forschung. Bergische Universität 

Wuppertal, Germany. 

12.12.2005. 

“Consciousness and Self-consciousness". Expérience subjective pre-reflexive et action. CREA. 

Paris. France. 

11.03.2006. 

“Auto- and Heterophenomenology". [Keynote talk]. The Philosophy of Mind. Meeting of the Irish 

Philosophical Society. National University of Ireland, Galway, Ireland. 

24.03.2006. 

“Self and others: The limits of narrative understanding.” Symposium on Personhood, Selfhood, and 

Self-relatedness. Erasmus University Rotterdam. The Netherlands. 

22.04.2006. 

153

“Philosophy and Naturalism.” [Plenary talk]. 4. Annual meeting of the Nordic Society for 

Phenomenology. University of Iceland, Reykjavik, Iceland. 

16.06.2006. 

“How thin can it get or what is transcendental about (Husserlian) phenomenology?" Transcendental 

Philosophy and Naturalism: Phenomenology Workshop. University of Essex, London, UK. 

29.06.2006. 

“Auto- and Heterophenomenology". Philosophy, Psychiatry and the Neurosciences. 9th 

International Conference on Philosophy, Psychiatry and Psychology. University of Leiden, Leiden, 

The Netherlands. 

13.09.2006. 

“Expressivity, Narrativity and Alterity". Das Fremde in Selbst. Institut für Philosophie, Universität 

Wien, Austria. 

16.09.2006. 

“The Time of the Self". [Plenary Talk]. Exploring the Boundaries of Experience and Self. 

Consciousness and Experiential Psychology Section: British Society for Psychology. University of 

Oxford, Oxford, UK. 

29.09.2006. 

“Subjectivity and the first-person perspective". 2006 Spindel Conference: The First-Person 

Perspective in Philosophical Inquiry. University of Memphis, Memphis, USA. 

12.10.2006. 

“Consciousness and pre-reflective self-consciousness." Department of Philosophy, Syracuse 

University, Syracuse, USA. 

14.10.2006. 

“The self and the limits of narratives." 45. Annual SPEP Conference. Villanova University, 

Philadelphia, USA. 

03.12.2006. 

“The social dimension of self-experience". Consciousness and brain in context. University of 

California at Berkeley, Berkeley, USA. 

02.01.2007. 

“Philosophy and naturalism: the challenge to phenomenology." 12th Jerusalem Philosophical 

Encounter: Phenomenology between first philosophy and the sciences. Hebrew University, 

Jerusalem, Israel. 

17.02.2007.“Consciousness and Self-consciousness." Écoles Normale Supérieure. Paris. France. 

10.03.2007."The social dimension of self-experience." Social Cognition, Emotion, and Self- 

Consciousness. Hanse-Wissenschaftskolleg Delmenhorst. Germany. 

154

29.03.2007."The social dimension of self-experience." Department of Philosophy, University of 

Toronto, Toronto, Canada. 

04.04.2007."Consciousness and self-consciousness." American Philosophical Association, Pacific 

Division, San Francisco, USA. 

12.07.2007."Simulation, projection and empathy." [Plenary talk]. Narrative Alternatives to Theory 

of Mind. University of Hertfordshire, UK. 

05.10.2007."Perception, Space and Intersubjectivity. Husserl, Merleau-Ponty and the enactive 

approach to perception”. Raüme und Orte. Technische Universität Darmstadt, Germany 

13.10.2007."Phänomenologie und Transzendentalphilosophie.“ Heidegger und Husserl. Albert- 

Ludwigs-Universität Freiburg, Germany. 

08.11.2007."The Subjective Self." DISCOS. Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg, Germany. 

22.11.2007.“Is the self a social construct?” Phenomenal Consciousness and Self-awareness. 7th 

Annual Conference on the Philosophy of Consciousness. Centre for Philosophical Psychology. 

Universiteit Antwerpen, Belgium. 

24.11.2007.“Self and Other: Lessons from Phenomenology." Self and Other in Social Neuroscience 

and Philosophy of Mind. Institute of Philosophy. School of Advanced Study, University of London, 

UK. 

23.02.2008."Subjectivity of experience and the minimal self. A reply to Ismael and Wrathall." 

[Keynote talk]. Self, agency and self-awareness. Department of Philosophy. University of 

California at Riverside. USA. 

25.02.2008."Phenomenology of self and the problem of naturalization." Graduate School of 

Applied and Professional Psychology. Rutgers University. New Brunswick. USA. 

29.02.2008."Phenomenology of subjectivity." [Keynote talk]. Re-thinking subjectivity. New School 

of Social Research. New York. USA. 

01.03.2008."Unity of consciousness and the problem of self." The Reflective Self: Egological 

versus non-Egological Approaches to Consciousness. Columbia Society for Comparative 

Philosophy. Columbia University. New York. USA. 

19.03.2008."Egological vs. non-egological theories of mind: A reply to Albahari and Shear. " 

American Philosophical Association, Pacific Division, Pasadena, USA. 

25.04.2008. ”Empathy and interpersonal Understanding” [Plenary Talk]. 6. Annual meeting of the 

Nordic Society for Phenomenology. Vytautas Magnus University of Kaunas. Kaunas. Lithuania. 

19.06.2008."Theory or simulation: Is there a third option?" Foundations of Human Social Behavior. 

University of Zürich. Zürich. Switzerland. 

155

10.07.2008."Phenomenological approaches to intersubjectivity." Social cognition and social 

narrative. CNCC Summer School. University of San Marino. San Marino. 

19.09.2008."Unity of consciousness and the problem of self". Södertörn University College, 

Stockholm. Sweden. 

10.10.2008."Varieties of empathy in Scheler, Stein and Husserl." Varieties of empathy in Science 

and Culture. University of British Columbia. Vancouver. Canada. 

18.10.2008."Is the self a social construct." Der Mensch zwischen Möglichkeit und Wirklichkeit. IV 

Naturwissenschaftliche Perspektiven. Universität Zürich. Switzerland. 

13.11.2008."Minimal self and narrative self: A distinction in need of refinement." DISCOS: 

Interdisciplinary Perspectives on Disorders and Coherence of the Embodied Self. Ruprecht-Karls- 

Universität Heidelberg, Germany. 

156

Bilag 9: Ph.d.er ved Filosofi 

Ph.d.-studerende aktuelt indskrevet ved Afdeling for Filosofi samt afdelingens to centre, 

Center for Subjektivitetsforskning (CFS) og 

Center for studier af lighed og multikulturalisme (CESEM) 

(1) Anker, Thomas Boysen 

(2) Beenfeldt, Christian 

(3) Gersel, Johan Peter 

(4) Hansen, Claus (CESEM) 

(5) Hansen, Johan Eckart (CFS) 

(6) Ingerslev, Line Ryberg (CFS) 

(7) Larsen, Jens Kristian 

(8) Lauritzen, Pia 

(9) Neerup, Stine (CESEM) 

(10) Pedersen, David Budtz 

(11) Pedersen, Martin Lemberg 

(13) Soelmark, Martin Evers 

(14) Wenjing, Cai (CFS) 

(1) Thomas Boysen Anker (praktisk filosofi) 

Cand.mag. i filosofi fra Københavns Universitet. 

Publikationer 

Boysen Anker, Thomas (2004) 'Death of a compatibilistic intuition', Sats - Nordic journal of 

philosophy, 5:2, pp. 92-104. 

Boysen Anker, Thomas (forthcoming) 'Frihed, anerkendelse og balance - filosofiske perspektiver på 

work-life balance', Slagmark. 

Ph.d.-projekt 

Titel: Sundhedsbranding - Etiske dimensioner. 

Beskrivelse 

157

Mit PhD-projekt undersøger en stribe etiske udfordringer, der opstår, når man brander fødevare som 

sunde. Aktuelt arbejder jeg med følgende spørgsmål: Er sundhedsbranding i konflikt med 

forbrugerautonomi? Hvad mener vi med 'sundhed' i sundhedsbranding? Yder de nye EU-regler om 

sundhedsanprisninger tilstrækkelig beskyttelse af forbrugeren? 

Vejleder: Klemens Kappel. 

(2) Christian Beenfeldt 

Date of Birth: September 30th, 1976Place of Birth: Haslev, Denmark. 

Education1996-2001: BA in Philosophy, University of Copenhagen.2001-2004: MA in 

Philosophy, University of Copenhagen2006-: Doctoral student in philosophy, attached to the 

University of Oxford and the Danish National Research Foundation: Center for Subjectivity 

Research. 

Research abroad2006-: Doctoral studies at the University of Oxford, UK. 

Member of The American Philosophical AssociationThe Danish Philosophical SocietyThe British 

Postgraduate Philosophy AssociationThe Association for the Scientific Study of Consciousness 

(ASSC)The Oxford Scientific SocietyThe Society for the Metaphysics of ScienceThe History of 

Early Analytic Philosophy Society (HEAPS)PHIS: The Danish Research School in Philosophy, 

History of Ideas and History of Science. 

Grants and fellowships 2006 Young Researchers Travel Stipend, Research Priority Area Body and 

Mind, University of Copenhagen2006 Doctoral stipend, University of Copenhagen.2006-7 6 travel 

stipends and conference grants, University of Copenhagen2007 Scholarship, Sasakawa International 

Fellowship Fund, Nippon Foundation2007 Travel grant, Old Members’ Travel Fund, University 

College2007 Laces Trust Graduate Scholarship in Philosophy at the University of Oxford2007 

Post-Graduate Award, Anglo-Danish Society2007 Book grant, University College2007 Arts and 

Humanities Research Council Doctoral Competition Postgraduate Award. 

Publications1. The Turing Test: Its Nature and Mentalistic Ontology. The Danish Yearbook of 

Philosophy, vol. 40. 2005. pp. 109-144. Museum Tusculanum Press.2. Ungrounded Semantics: 

Searle’s Chinese Room Thought Experiment, the Failure of Meta- and Subsystemic Understanding, 

and Some Thoughts about Thought-Experiments. Forthcoming.3. The Troubles with 

158

Heterophenomenology. Forthcoming.4. A Wake Up Call—Or More Sweet Slumber? A Review of 

Daniel Dennett’s Sweet Dreams: Philosophical Obstacles to a Science of Consciousness. 

Forthcoming. 

Papers Presented25.09.2004. Alan Turing and the Philosophy of Artificial Intelligence. iCon 2004 

Conference, London.23.02.2005. What is Philosophy? 2005. The Senior Academy. Denmark 

10.05.2007. Troubles with Heterophenomenology. Workshop Dennett’s Thinking: Aspects and 

Implications. Biocampus. The University of Copenhagen.06.06.2007. Troubles with 

Heterophenomenology. The Ockham Society, Oxford.11.09.2007. Should the Mental Be Studied by 

Exclusively Third-Person Means? Tuesday meeting colloquium. Danish National Research 

Foundation: Center for Subjectivity Research. 13-15.09.2007. Should the Mental Be Studied by 

Exclusively Third-Person Means? Brain and Mind Forum. Conference organized by the Graduate 

School of Neuroscience, University of Copenhagen.21.09.2007. Alan Turing’s Philosophy of Mind. 

Graduate Student Work-in-Progress (WIP) Talk. The History and Philosophy of Science 

Department. University of Pittsburgh.17.10.2007. Alan Turing’s Philosophy of Mind. The Ockham 

Society, Oxford. 

Other activities2006- Member of the board of directors, the Society for Philosophy and 

Psychology.2007 Referee and chair, the 11th Annual Oxford Philosophy Graduate Conference, 

University of Oxford. 2007 Reviewer assessing philosophy of mind essays entered in the British 

Undergraduate Philosophy Society Essay Contest.2007 Co-organizer of symposium: Concepts— 

Content and Constitution, University of Copenhagen. Speakers: Ashby, Bermúdez, Dennett, 

Gärdenfors, Millikan and Prinz. May 11th and 12th.2007- Member of the Graduate Joint 

Consultative Committee on Faculty Matters, Philosophy Department, University of Oxford.2007- 

Member of the steering committee and committee secretary, the Jowett Philosophical Society at 

Oxford University.2007- Member of the steering committee and director of public lectures, Insight: 

The Oxford Society for the Science of Consciousness and the Philosophy of Mind. 

(3) Johan Peter Gersel 

Vejleder: Dan Zahavi. 

Date of birth: March 23, 1979Place of birth: Copenhagen, Denmark. 

Education 

2000-2003 Ba in Philosophy, Copenhagen University 

159

2004-2006 MPhil in Philosophy, University College London 

2008 -2011 Ph.D. student at Copenhagen University 


2003-2004 Teaching assistant in history of philosophy at Copenhagen University 

2005 Spring-term: Tutor for first year students in philosophy at University 

College London 

2008 Fall-term: "Singular Thought and Conceptions of Experience" at MA- 

Level 

Papers Presented 

"McDowell, Davidson and Conceptual content" Yearly meeting of the Danish philosophy society, 

2007, Odense, Denmark. 

(4) Claus Hansen (CESEM) 

Normativ etik og politisk filosofi 

Uddannelse 

MA i filosofi, University of Reading, UK Cand.mag. i filosofi, Københavns Universitet. 

Ansættelser 

Ekstern lektor i praktisk filosofi. Afdeling for Filosofi, Københavns Universitet. Ekstern lektor i 

filosofi, Afdeling for religion og filosofi, Syddansk Universitet Akademisk medarbejder ved 

Københavns Universitets Forskerkollegium Undervisingsassistent i medicinsk etik og 

videnskabsteori, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Panum, Københanvs Universitet. 

Forskning 

Jeg er ekspert inden for Fordelingsretfærdighed. 

Aktuel forskning 

Jeg er pt. ansat som ph.d-stipendiat finansieret af FKK. Projektet omhandler centrale 

problemstillinger inden for den moderne diskussion af fordelingsretfærdighed. Mere præcist 

undersøger projektet om det er muligt at formulere en fortjeneste-baseret teori om 

fordelingsretfærdighed. 

Jeg ved også noget om 

Normative begrundelser af velfærdsstaten, workfare, rettigheder og multikulturalisme. 

160

(5) Johan Eckart Hansen, (CFS) 

Date of Birth: May 2, 1973.Place of Birth: Odense. 

Education 

1996 – BA in comparative literature, University of Southern Denmark (SDU). 

2000 – Ancient Greek 2, SDU. 

2000 – 1.5-year subsidiary course in philosophy, SDU. 

2005 – 4-year advanced degree (mag.art) in comparative literature, SDU. 

2006 – Ancient Greek 3, University of Copenhagen . 

Teaching 

Autumn 

1999 

Autumn 

1999 

Taught a course on Greek tragedies and comedies at Danish University 

Extension, Odense, in collaboration with Søren Frank. 

Instructor at the Center for Comparative Literature and Semiotics, SDU. 

Spring 2006 Teaching assistant at Danish, SDU. 

February 

2007 

Seminars and lectures 

Teaching assistant at Danish and Creative Writing, SDU. 

Sept. 1999 Lecture on Plato in a series of seminars called Aesthetics from antiquity to 

1900 at the Center for Comparative Literature and Semiotics, SDU. 

May 2005 Co-arranger and speaker at the FÆL-seminar Jacques Derrida and 

phenomenology. 

Oct. 2007 Lecture on "Phenomenology Today" at Danish University Extension, 

Odense 

Papers presented 

June 2007 "The Self and the Narrative" Narrators, Authors and the Question of 

Intention. Center for Narratological Studies, Kolding, Denmark. 

July 2007 "What is This Very Familiar Thing Called Narrative?" Narrative 

Alternatives to Theory of Mind, Hertfordshire, UK. 

Member of 

The network FÆL (a network working on phenomenology, aesthetics and literature). 

161

Nordic Society for Phenomenology. 

Dansk Filosofisk Selskab. 

Publications 

Om forholdet mellem filosofi, digtning og retorik hos Platon (Skrifter nr. 1), 1999, Center for 

Litteraturvidenskab og semiotik, SDU. 

(6) Line Ryberg Ingerslev, CFS 

Date of birth: November 19, 1977Place of Birth: Copenhagen, Denmark. 

Education 

2001 BA in philosophy, University of Copenhagen 

2006 Cand. mag (MA) in philosophy, University of Copenhagen 

2007 Ph.D-student at Center for Subjectivity Research, University of 

Copenhagen 


2003-2005 Teacher-Assistant in the history of philosophy, University of Copenhagen 

Studies abroad 

2002-2003 10 months of studies in philosophy at Humboldt Universität zu Berlin, 

Germany. 

2008 

Member of 

Papers presented 

6 moths of studies at Universität Potsdam and Humboldt Universität zu 

Berlin 

Netværk for kvinder i filosofi 

CNCC – Consciousness in a Natural and Cultural Context 

Helmuth Plessner Gesellschaft 

Nordic Society for Phenomenology 

Nordic Society for Philosophy of Religion 

March 2008 "Playing Oneself – A Discussion on the Social Ontology of Self- 

Relatedness", Religion and Subjectivity: Reconsidering the Relational 

Self, Copenhagen, Denmark 

162

April 2008 "Anthropological Aspects of Subjectivity", Nordic Society for 

Phenomenology, 6th annual meeting, Kaunas, Lithuania 

October 2008 "The Way We Move - Expression and Interaction", Kinaesthesia and 

November 

2008 

Motion, Tampere, Finland 

"Person und politische Existenz - lebensphilosophischen Motiven bei 

Helmuth Plessner", Lebensphilosophie und Philosophische 

Anthropologie, Dresden, Germany 

(7) Jens Kristian Larsen, Antikkens filosofi, særligt Plato 

Publikationer 

"The Soul of Sophistry" i Filosofiske Studier. 

Forskning 

Jeg er ekspert inden for 

Som vi ved fra antikken er filosoffer ikke eksperter men privatpersoner, dvs. idioter: filosofi er 

tankens beskæftigelse med sig selv og denne lader sig ikke indfange i "ekspertisefelter". 


Platons logos-opfattelse og dennes sammenhæng med sjælsbegrebet i senværket. 


Antikkens filosofi generelt, fornuftskritik og systemtænkning i den tyske idealisme, 

fænomenologisk hermeneutik (Heidegger, Gadamer). 

(9) Stine Neerup (CESEM) 

Ph.d.-projekt 

Vejleder: Nils Holtug. 

(10) David Budtz Pedersen 


Politisk filosofi og videnskabsteori med særligt henblik på forsknings- og teknologipolitik, 

videnspolitik, videnskabsstudier samt humanvidenskabernes legitimitet i vidensamfundet. 

Publikationer 

Artikler: 

163

”Anerkendelsespolitik, Review”, in. Politik/Journal of Politics, fortcoming, Februar 2009, Nr. 2/Årgang 

12. 

”Humanistisk viden mellem stat, marked og samfund”, Arbejdspapir, Vol. 4, 

Vidensformidlingsgruppen, MEF: Københavns Universitet, Januar 2009 pp. 1-35. 

”Politik i det moderne samfund, Review”, in. Politik/Journal of Politics, November 2008, Nr. 

3/Årgang 11, pp. 103ff. 

"Udfordringer for en humanistisk videnspolitik”, in. Humaniora, September 2008, Vol. 3/2008, pp. 30- 

34. 

"Videnskabsfilosofiske forandringer i kontekst af forskning og samfund”, in. Filosofiske Studier 

2007, pp. 1-20. 

Konferensafhandling 

”Fra videnskab til velfærd – forskningspolitiske legitimeringsstrategier og nye videnskabskulturer”, 

KU 2007. Til udlån ved Det Kgl. Bibliotek. 

Rapporter, analyser, mv. (flerforfatterskab): 

”12 udfordringer for videnpolitikken – Rapport fra Fremtidspanelet”, Ministeriet for Videnskab, 

Teknologi og Udvikling, 2008. 

”Nanoteknologi og sundhed”, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2007. 

”Det aldrende samfund 2030 – Rapport fra Det Strategiske Forskningsråd”, Ministeriet for 

Videnskab, Teknologi og Udvikling, 2006. 

Foredrag, gæsteforelæsninger, m.m. 

”Fra videnskabsteori til videnspolitik”, oplæg præsenteret ved Institut for Medier, Erkendelse og 

Formidling (Institutdag), Københavns Universitet, 28. november 2008”Humanioras rolle og 

behovet for et nyt policy-paradigme”, oplæg præsenteret ved Nordisk Sommeruniversitets 

vintersymposion: ”Humaniora i vidensamfundet”, Schæffergården, 29. februar 

2008.”Ekspertbegrebet i videnskabssociologi og forskningspolitik”, paper præsenteret for 

forskernetværket Vidensformidlingsgruppen, Københavns Universitet, 30. maj 2007”Mellem 

videnskabspolitik og videnskabssociologi”, paper præsenteret ved Dansk Filosofisk Selskabs 

Årsmøde, Roskilde Universitetscenter, 30. marts 2007”Videnproduktionens politiske filosofi”, 

oplæg præsenteret på Københavns Universitet, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Afd. 

for Filosofi, 24. april 2006. 

164

Ph.d.-projekt 

Ph.d.-projektet undersøger den videnskabelige videns status – herunder særligt den humanistiske – 

som genstand for forskningspolitik og politisk filosofi. Baggrunden for projektet er de øgede krav 

til videnskaben om at legitimere sig i den politiske sfære og påvise sin relevans eksternt i samfundet 

samt mere alment et forsøg på at kortlægge bestemte filosofiske og sociologiske forudsætninger for 

den moderne videnskabspolitik. Projektet tager afsæt i såvel videnskabsfilosofi som empirisk 

videnskabssociologi, men distancerer sig tillige herfra, idet projektet insisterer på politikbegrebets 

centralitet og baggrund. I kontrast til hovedparten af de øvrige filosofiske og sociologiske studier på 

området, der overvejende analyserer den naturvidenskabelige og teknologiske forskning, tager 

nærværende projekt udgangspunkt i humanvidenskabernes relevans og legitimitet som en særlig 

udfordring for videnspolitikken. 

Vejleder 

Finn Collin 

(11) Pedersen, Martin Lemberg 

Indskrevet pr. 1. februar 2009. 

Phd.d-projekt: On EU’s immigration policies: On liberal responsibility, double-standards and 

states of Exception 

Vejleder: Nils Holtug. 

(13) Martin Evers Soelmark 

Forskning 

Jeg er ekspert inden for litterære metoder og teorier, litteraturanalyse. 


Jeg arbejder på mit ph.d.-projekt, der emnemæssigt ligger i krydsfeltet mellem litteratur- og 

erkendelsesteori. Med projektet ønsker jeg at undersøge subjekt-objekt-relationer i forskellige 

videnskabelige sammenhænge, herunder især litteraturanalytiske. Centralt for projektet er 

spørgsmålet: Hvad er variabelt og hvad er konstant i mødet mellem læser og tekst? Spørgsmålet 

skal ses i lyset af en historisk udvikling i opfattelsen af tekst og læser, hvor man er gået fra teksten 

som meningsbærende til læseren som meningsproducerende. Projektet forpligter sig på at diskutere, 

hvilke muligheder, komplikationer og udfordringer denne udvikling medfører. 


Humanistisk videnskabsteori, Gilles Deleuze, Ludwig Wittgenstein, fænomenologi. 

Publikationer 

165

Den dogmatiske relativisme - En kritik af Litteraturens tilgange og det metodepluralistiske mantrai 

tidsskrift for nordisk litteratur, forår 2007Sandheden som metafor - SLAGMARK #47, anmeldelse, 

litteraturnu.dk, efterår 2006Askepot og Kants intime samvær - Ole Fogh Kirkebys FILOSOFISKE 

FIKSÉRBILLEDER, anmeldelse, litteraturnu.dk, efterår 2006Hvordan er bevistheden? - 

SLAGMARK #46, anmeldelse, litteraturnu.dk, efterår 2006. 

(14) Wenjing Cai (CFS) 

Date of birth: July 29, 1983Place of Birth: Shanghai, China. 

Education 

2005 2005 BA in psychology, Peking University, Beijing, China 

2008 2008 MA in philosophy, Peking University, Beijing, China 

2008 2008 PhD student at Center for Subjectivity Research, University of 

Copenhagen 

Academic Experience 

2007 Teaching Assistant of "Ancient Greek Language", Department of 

Philosophy, Peking University 

2006 Teaching Assistant of "Introduction to Philosophy", Department of 

Philosophy, Peking University 

Papers presented & Translation 

200 

8 

200 

8 

200 

7 

Translation of Dan Zahavi’s Book Subjectivity and Selfhood—Investigating a First 

Person Perspective. Shanghai Translation Publishing House, 2008. 

"The Notion of Sense in Husserl’s Noesis-noema Structure", Symposia 

Phaenomenologica Asiatica, Hongkong, China 

"Investigating a Possible Knowledge", the 2th BEIJING-SEOUL-TOKYO 

Conference of Philosophy, Beijing, China 

166

Bilag 10: Filosofi DVIP CV 

Curriculum vitae for DVIP – eksterne lektorer – ved Afdelingen for Filosofi 

(1) González, Darío 

(2) Gullmann, Finn 

(3) Holm, Sune 

(4) Jepsen, Per 

(5) Kaufmann, Oliver 

(6) Lev, Amnon 

(7) Silber, Anders 

(8) Stefansen, Niels Christian 

(9) Sørensen, Peter Laurs 

(1) Darío González 


- Navn: Darío David González 

- Fødselssted og -dato: Rosario (Argentina), d. 17.04.1962. 

- Titler: ph.d. i Teologi (Københavns Universitet, 1997); Licenciado en Filosofia (Universidad 

Nacional de Rosario, 1988). 

- Undervisning: Ansat som ekstern lektor, amanuensis og lektorvirkar på Rosario Universitet 

(Argentina) og Køvenhavns Universitet, 1988-2009. 

- Forskning: Forskningsstipendiat ved CONICET (Argentinsk Forskningsråd) 1989-94; 

Gæsteforsker ved Center for Semiotisk Forskning (Århus Universitet) 1993; Forskningsassistent 

ved Søren Kierkegaard Forskningscenter (Køvenhavns Universitet) 1994-96; Post-doc stipendiat 

ved CONICET (Argentinsk Forskningsråd) 1998-99; Gæsteforsker ved Søren Kierkegaard 

Forskningscenter (Køvenhavns Universitet) 2001-2003; 2008. 

- Publikationer: 47 artikler i forskellige internationale tidskrifter; Bøger: Idéalité et détermination; 

Paris, L'harmattan, 1998. 

- Deltagelse i konferencer: Speaker i ca. 35 konferencer i Argentina, Danmark, Frankrig, 

Rumænien, Sverige, Ungarn, USA. 

- Anden virksomhed: Medredaktør af Escritos de Søren Kierkegaard (Søren Kierkegaards Skrifter i 

spansk oversættelse), København/Madrid; Medlem af Dansk forening for fransksproget filosofi; 

Medlem af Nordic Society of Aesthetics. 

167

Publikationsliste 

Bøger 

1) 1998 Essai sur l’ontologie kierkegaardienne. Idéalité et détermination; Paris, L’Harmattan, 

1998. 

Artikler 

2) 1987 “Clitofonte. En la distancia del platonismo”, i Paradoxa 2 & 3, Rosario (Argentina); s. 

18-31 & 49-59. 

3) 1988 “El pensamiento de la secundariedad”, i Paradoxa 3, Rosario; s. 85-87. 

4) 1988 “La lectura como diálogo”, i Cuadernos de la Comuna 21, Pto. Gral. San Martín 

(Argentina); s. 22-26. 

5) 1989 “El poema en la proximidad del pensar”, i Cuadernos de la Comuna 22, Pto. Gral. San 

Martín; s. 3-5. 

6) 1989 “Lugar y localización”, i Jornadas de Homenaje a Martín Heidegger, Rosario; s. 50-58. 

7) 1990 “Kierkegaard y la noción de interioridad”, i Discurso y Realidad V, San Miguel de 

Tucumán (Argentina); s. 89-97. 

8) 1990 “La escritura del instante”, i Paradoxa 4/5, Rosario; s. 21-29. 

9) 1990 “La repetición y su experiencia”, i Paradoxa 4/5, Rosario; s. 79-84. 

10) 1991 “Kierkegaard: lo femenino y la forma sensible”, i Paradoxa 6, Rosario; s. 16-24. 

11) 1992 “Le déplacement philosophique de l'Amérique Latine”, i Les lettres françaises 27, Paris; 

s. 3-5. 

12) 1993 “El combate entre la voz y la palabra”, i Kaos 1, Rosario; s. 123-130. 

13) 1993 “Alguien, algo, nadie. La imagen de Berkeley en la obra de Borges”, i Paradoxa 7, 

Rosario; s. 31-37. 

14) 1993 “Una ontología de la ruina”, i Paradoxa 7, Rosario; s. 105-107. 

15) 1994 “Todo es naturaleza, pero no todo es natural”, i El psicoanálisis frente a lo normal y lo 

natural, Buenos Aires (Argentina), Kliné. 

16) 1994 “Los dos infinitos de Borges”, i Borges y la filosofía, Buenos Aires; s. 31-38. 

17) 1995 “Heterotopos. Abstracción y realidad en Borges”, i Borges. Ocho ensayos; Rosario, 

Viterbo; s. 17-33. 

18) 1996 “On Kierkegaard's Concept of Madness”, i Kierkegaard Studies, Yearbook 1996; Berlin, 

de Gruyter; s. 277-292. 

19) 1996 “Última aproximación a la imagen”, i Paradoxa 8, Rosario; s. 13-22. 

20) 1997 “La extenuación de la imagen”, i Variaciones Borges 3, Aarhus; s. 120-140. 

21) 1997 “Act and Occasion. On the Ontological Structure of Coming-into-existence”, i 

Kierkegaard Studies, Yearbook 1997; Berlin, de Gruyter; s. 187-209. 

22) 1998 “La voix transfigurée”, i Kierkegaard Aujourd-hui, Odense University Press, s. 125- 

141. 

23) 1999 “Poetics and the «Being» of Love”, i Kierkegaard Studies, Berlin, de Gruyter; s. 129- 

146. 

24) 1999 “Borges et l’économie des idées”, i Variaciones Borges 7, Aarhus; s.28-49. 

25) 1999 “El reflejo de lo trágico”, en Persona y Derecho, 39/1998; Pamplona (Spanien); s. 107- 

135. 

26) 1999 “Kierkegaard et le problème de la conceptualité”, i Kierkegaardiana 20, København; s. 

83-95. 

27) 1999 “Kierkegaard, filósofo”, i Enrahonar, 29, Barcelona 1999; 103-108. 

168

28) 1999 “Concordancia mínima de la obra de Kierkegaard en traducción al castellano”, i 

Enrahonar, 29, Barcelona; s.175-185. 

29) 2000 Indledning til S. Kierkegaards Sobre el concepto de ironía; i Escritos de Søren 

Kierkegaard, I; Madrid, Trotta; s.67-73. 

30) 2000 “La lógica de la lectura escéptica”, i Co-textes, Montpellier (Frankrig). 

31) 2000 “La ironía y la desautorización del sujeto”, i Río de la Plata, Paris. 

32) 2000 “Suspended Reflections”, i International Kierkegaard Commentary; Macon, Mercer 

University Press (USA); s. 173-187. 

33) 2001 “The Triptych of Sciences in the Introduction to The Concept of Anxiety”, i Kierkegaard 

Studies, Berlin, de Gruyter; s. 15-42. 

34) 2002 “Heideggers spørgsmål om ‘værens mening’ og grænserne for fundamentalontologien”, 

i Filosofiske Studier 22, København; s. 32-46. 

35) 2002 “Sur quelques moments de la réception de Frygt og Bæven et Gjentagelsen en 

espagnol”, i Kierkegaard Studies, Berlin, de Gruyter; s. 353-363. 

36) 2003 “Sinn, Absolute Difference”, i Kierkegaard Studies, Berlin, de Gruyter. 

37) 2003 “Kierkegaard y la pregunta por el lenguaje”, i La ética, aliento de lo eterno, Salamanca, 

San Esteban (Spanien); s. 249-258. 

38) 2003 “Az esztétikai mint a gondolkodás konstruktív diomennziója”, i Magyar Filozófiai 

Szemle, 2003/1-2, Budapest; s. 69-79. 

39) 2006 Indledning til S. Kierkegaard: O lo uno o lo otro, i Escritos de Søren Kierkegaard, vol. 

2.1, Madrid, Trotta; s. 17-24. 

40) 2006 “Kierkegaard y la interrogación de la modernidad”, i Cuadernos de Teología, vol. XXV, 

ISEDETT, Buenos Aires, 2006; s. 189-203. 

41) 2007 “Skønhed, genkendelse og perception. Note om Kants æstetik”, i Afart, 19, København; 

s. 36-41. 

42) 2007 ”Aspectos de la humorística de Macedonio Fernández”, i Impensador Mucho. Ensayos 

sobre Macedonio Fernández, Buenos Aires, Corregidor. 

43) 2007 “Trendelenburg: An Ally against speculation”, i Kierkegaard and his German 

Contemporaries, t. 1: Philosophy; Aldershot, Ashgate; s. 309-334. 

44) 2008 “Estética y singularización del sufrimiento en las obras tempranas de Søren 

Kierkegaard”, i Convivium, 2. Serie, núm. 21, Barcelona; s. 5-29. 

45) 2008 “Umorismo e singolarità”, i E. Rocca (red.): L’essere umano come rapporto; Brescia, 

Morcelliana, 2008; s. 149-158. 

46) 2008 “Adorno, Kierkegaard et la mise-en-scène du singulier”, i P. Kemp & K. Verstrynge 

(red.) : Le singulier; Bruxelles, VUBpress, 2008 ; s. 49-62. 

(2) Finn Guldmand 


Finn Guldmann født Holbæk 1952. Jeg tog realeksamen i 1969. Jeg havde et fornøjeligt år på 

Maskinteknisk Værkstedsskole i København 1969-70. Siden tog jeg studentereksamen i 1972 fra 

Akademisk Studenterkursus. Herefter studier ved Københavns Universitet i litteraturvidenskab og 

religionshistorie. Fra 1974 studier i filosofi sammesteds. Jeg blev mag. art i filosofi i 1990 med et 

speciale om Wittgensteins regelfølgeovervejelser og deres konsekvenser for justifikation af logik. 

169

I perioden 1989 til 1996 har jeg været tilknyttet Folkeuniversitetet i København hvor jeg underviste 

på grundkursus i filosofi samt afholdt emnekurser i videnskabsfilosofi, filosofihistorie (Leibniz og 

Russell) samt sprogfilosofiske emner. 

Fra 1991 har jeg været undervisningsassistent ved Panum instituttet ved Københavns Universitet i 

faget medicinsk videnskabsfilosofi og etik. Fra og med foråret 2004 har jeg sammesteds været ansat 

som ekstern lektor. 

Fra 1990 har jeg været tilknyttet Filosofisk Institut (nu Institut for Medier, Erkendelse og 

Formidling) ved Københavns Universitet. Først som undervisningsassistent, med undervisning i 

examen philosophicum og fra 1991 med undervisning i faget logik og sprogfilosofi. Fra 1994-95 

var jeg amanuensis sammesteds med undervisning i fagene praktisk filosofi, logik og sprogfilosofi. 

Fra 1995-96 var jeg ansat som undervisningsassistent i praktisk filosofi og videnskabsfilosofi. Og 

endelig fra 1996 som ekstern lektor med undervisning i fagene videnskabsfilosofi, logik og 

sprogfilosofi. 

Derudover har jeg fra 1996 været ansat ved Institut for Filosofi og Videnskabsteori ved Roskilde 

Universitetscenter, først som undervisningsassistent og siden 1997 som ekstern lektor. Jeg har her 

stået for undervisningen i logik og teoretisk filosofi, diverse kurser inden for moderne teoretisk 

filosofi, samt vejledt i specialer og projekter af overvejende analytisk og videnskabsfilosofisk 

karakter, navnlig på filosofi uddannelsen, men også på Hum. Bas. 

Fra 1997 har jeg været ansat som ekstern lektor ved Handelshøjskolen i København (nu 

Copenhagen Business School) hvor jeg på filosofi og økonomistudiet har undervist i logik og 

argumentation, rationalitet, faget Viden, samt vejledt i adskillige projektet. 

Endelig har jeg – ofte i samarbejde med Dansk Institut for Sundhed og Sygeplejeforskning (DISS) 

og Folkeuniversitetet i Roskilde - undervist og afholdt adskillige specialkurser i videnskabsfilosofi 

og etik inden for sundhedssektoren. Eksempelvis Sygeplejehøjskolerne i København (1991-97) og 

Århus (1995-96). Lærergrupperne på henholdsvis Slagelse, Holbæk og Bispebjergs sygeplejeskoler. 

Samt adskillige specialkurser på Hvidovre Hospital, samt på hospitalerne i Glostrup, Hillerød, 

Roskilde og Københavns gamle kommunehospital. 


”Den filosofiske hermeneutiks sproglighed eller ’Sein, das verstanden werden kann, ist 

Sprache’.” Symposion 1/79, Odense 1979. 

”Noget er altid noget et eller andet, med bestandig hensyntagen til Platons og Aristotetes’ ontosemantik.” 

Filosofiske studier bd. 6, København 1983. 

Magisterspeciale: ”Sandhed og regler. Wittgensteins regelfølgeovervejelser og deres betydning 

for Dummetts tese vedrørende muligheden for en justifikation af logik.” København 1990. 

”Hvem er bange for den skeptiske ulv.” Filosoffen no. 2 1990. København 1990. 

Sammen med Finn Collin: Sprogfilosofi. En introduktion. Gyldendal 1998. Samt Samlerens 

Bogklub i to yderligere oplag begge i 1999. Svensk udgave: Språkfilosofi, en introduktion. Nya 

170

Doxa 2000. Engelsk udgave udvidet med yderligere to kapitler: Meaning, Use and Truth. 

Ashgate 2005. 

“Om ting der ikke eksisterer”, Filosofiske studier, bd. 24, København 2008. 

(3) Sune Holm 

Sune Hannibal Holm 


Sankt Thomas Alle 6, 3. tv. Phone: +45 23966885 

1824, Frb. C. E-mail: suneh@hum.ku.dk 

Denmark Born: 15.12.1974 

Nationality: Danish 

EDUCATION 

Ph.D. (University of St. Andrews) 2001-2006 

Cand. Mag. (University of Copenhagen) 1998-2000 

M.Litt. (University of St. Andrews) 1997-1998 

B.A. (University of Copenhagen) 1994-1997 

PUBLICATIONS 

The Persistence of Persons, Ph.D thesis, University of St. Andrews 2006. 

‘Personlig identitet som filosofisk problem og psykologisk kontinuitet’ in Filosofi, February 2005 

(English Title: ‘Personal Identity as a Philosophical Problem and Psychological Continuity’). 

CONFERENCE PRESENTATIONS 

“Counting on the Constitution View” 

Danish Philosophical Society (Odense, Denmark) March 2008 

“The Material Constitution of Persons” 

Danish Philosophical Society (Copenhagen, Denmark) Feb. 2005 

“Persons as Material Beings” 

Oxford Postgraduate Philosophy Conference (Oxford, UK) Nov. 2004 

“A Criticism of Lynne Baker’s Constitution View” 

Dimensions of Personhood (Jyvaskula, Finland) Aug. 2004 

171

“Materialism and Personal Identity” 

National Postgraduate Analytic Philosophy Conference 

(Cambridge, UK) July 2004 

“Reductionism about Persons” 

Danish Philosophical Society (Aarhus, Denmark) Feb. 2004 

“Self-Concern and Personal Identity” 

National Postgraduate Analytic Philosophy Conference 

(Bristol, UK) July 2002 

ACADEMIC EMPLOYMENT 

External Lecturer, Dept. of Media, Cognition, and Communication, 

University of Copenhagen 2005- 

Assistant Lecturer, Dept. of Phil. And Economics, 

Copenhagen Business School 2001 

Assistant Lecturer, People’s University, 

Copenhagen 2001 

AREAS OF SPECIALISATION 

Metaphysics, Ethics. 

ADDITIONAL AREAS OF TEACHING ABILITY AND COMPETENCE 

Epistemology, Philosophy of Mind, Political Philosophy. 

SCHOLARSHIPS AND GRANTS 

Ph.D. Scholarship from the Danish Research Council 

including Tuition Fees 2001-2004 

REFEREES 

Professor Sarah Broadie, University of St. Andrews 

(email: sjb15@st-andrews.ac.uk) 

Professor Daniel Nolan, University of Nottingham, 

(email: daniel.nolan@nottingham.ac.uk) 

Lecturer Katherine Hawley, University of St. Andrews 

(email: kjh5@st-andrews.ac.uk) 

172

Professor Robin LePoidevin, University of Leeds 

(email: R.D.LePoidevin@leeds.ac.uk) 

TEACHING 

2005-present External Lecturer (University of Copenhagen) 

- Graduate courses in contemporary issues in metaphysics and in moral philosophy. 

- Practical Philosophy: Moral Philosophy, Metaethics, and Political Philosophy. 

- Theoretical Philosophy: Epistemology, Philosophy of Mind, Philosophy of Science. 

2001-2002 Tutoring (University of St. Andrews) 

- Moral Philosophy and the History of Ethics 

- Political Philosophy 

- Knowledge and Reality 

2001 Lecturing Graduate Level (Copenhagen Business School) 

- Political Philosophy, 

2001 Lecturing Undergraduate Level (People’s University Copenhagen) 

- Merleau-Ponty’s Phenomenology of the Body. 

- Existentialism. 

(4) Per Jepsen 


Født 26-7-1976 

1993 Folkeskolens udvidede afgangsprøve 

1996 Sproglig student fra Tørring Amts Gymnasium 

1997 Optaget på filosofistudiet ved Københavns Universitet 

2001-2002 Studieophold ved Eberhard-Karls-Universität, Tübingen 

2004 Cand. mag. i filosofi fra Københavns Universitet 

2004-2005 Barselsvikar i fagene tysk og religion på Sankt Annæ Skole 

2005-2008 Ph.d.-stipendiat ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns 

Universitet 

2007 Forskningsophold ved Johann Wolfgang Goethe Universität, Frankfurt 

2008-? Ekstern lektor på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns 

Universitet 

173

Videnskabelige publikationer 

Frihedens skyggespil? – Spinoza og Oplysningens dialektik, i: Slagmark, nr. 39, Århus 2004 

”Eine Verfassung des Daseins in dem ohne Angst sich leben ließe“. Einige Bemerkungen zum 

Begriff Utopie bei Theodor W. Adorno, i: Text und Kontext, nr. 26.2, København/-München 2005 

Asylansøgeren, i: Morten Dyssel Mortensen/Niklas Olsen (red.), Tyske intellektuelle i det 20. 

århundrede, Gyldendal 2005 

Lovenes ånd – Om pædagogikken og den civile ulydighed, i: Kurt Nielsen/Anne Marie Eggert 

Olsen (red.), Pædagogiske værdier og politik, Danmarks Pædagogiske Universi-tets-forlag, 2007 

Kants Kritik af dømmekraften: Otte læsninger (s. m. Esther Oluffa Pedersen og Carsten Friberg), 

Philosophia, Århus 2008 

”At arbejde i det små med det store for øje”. En introduktion til Kants kritik af dømmekraften, i: 

Esther Oluffa Pedersen/Per Jepsen/Carsten Friberg (red.), Kants Kritik af dømmekraften: Otte 

læsninger, Philosophia, Århus 2008 

Kants opgør med Fysikoteologien – og nogle bemærkninger om intelligent design, i: 

Pedersen/Jepsen/Friberg (red.), Kants Kritik af dømmekraften: Otte læsninger, Philosophia, Århus 

2008. 

(5) Oliver Kaufmann 

Navn Oliver Kauffmann 

Adresse Åvej 58 

Hareskovby 

3500 Værløse 

Tlf. + 45 50 84 99 99 

E-mail kauff@hum.ku.dk 


Uddannelse 

1999-2003 Ph.D.-stipendiat ved Institut for Filosofi, Københavns Universitet. 

Afhandling indleveret 2009. 

1996 Cand. Phil. i filosofi fra Odense Universitet. Diverse eksaminer i film- og 

medievidenskab. 

174

Ansættelser 

Efterår 2008 Videnskabelig assistent, KU. Ekstern lektor RUC. 

Efterår 2008 Ekstern lektor, Institut for Filosofi & Videnskabsteori, RUC. 

(projektvejleder på HumBas). 

Efterår 2007 Videnskabelig assistent ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, 

Afdeling for Filosofi, Københavns Universitet. 

Efterår 2002-Efterår 2007 Ekstern lektor ved Institut for Medier, Erkendelse og 

Formidling, Afdeling for Filosofi, Københavns Universitet. 

1999-2003 Ph.D.-stipendiat ved Institut for Filosofi, Københavns Universitet. 

Efterår 2002 Ekstern lektor ved Institut for Filosofi, Aarhus Universitet. 

Forår 2000 Visiting Scholar at Department of Philosophy, New York University. 

Forår 1999 Forskningsassistent for Peter Sandøe, ved Den kongelige Veterinær og 

Landbohøjskole, Institut for husdyrbrug. 

1996-1999 Underviser på linjekurset i filosofi ved Folkeuniversitetet i København. 

1996-1999 Ekstern lektor ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik. 

1996-1998 Vejleder på talrige studerendes bachelorprojekter indenfor det 

bevidsthedsfilosofiske område. 

1995-1996 Undervisningsassistent ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, 


Undervisning 

Efterår 2008 Undervisning i Praktisk Filosofi og Argumentationsteori ved Filosofi, KU. 

Koordinator for kurset Filosofiens forskningstilgange. 

Forår 2008 Undervisning i 20.Århundredes Filosofi ved Filosofi, KU 

Efterår 2007 Undervisning i Teoretisk Filosofi samt Argumentationsteori ved Filosofi, KU 

Forår 2007 Undervisning i Teoretisk Filosofi, ÅU samt overbygningskursus (på engelsk) KU 

Central Issues in Philosophy of Mind. 

Efterår 2006 Undervisning i Argumentationsteori og Teoretisk Filosofi ved Filosofi, KU 

Efterår 2005 Undervisning i Argumentationsteori og Teoretisk Filosofi ved Filosofi, KU 

175

Forår 2005 Undervisning på bachelorniveau af naturvidenskabsstuderende i Humanistisk 

Videnskabsteori, Institut for Filosofi, KU. 

Bachelor-seminar sammen med Ph.D. stipendiat Keld Nielsen (Filosofi, KU): 

Dennetts bevidsthedsfilosofi, Institut for Filosofi, KU. 

Efterår 2004 Undervisning i Teoretisk Filosofi ved Filosofi, KU. (’Teoretisk Filosofi’ 

omfatter p.t. områderne metafysik (herunder bevidsthedsfilosofi), 

erkendelsesteori, sprogfilosofi og videnskabsteori). 

Forår 2004 Undervisning på bachelorniveau af naturvidenskabsstuderende i Humanistisk 

Videnskabsteori, Institut for Filosofi, KU. 

Efterår 2003 Overbygningskursus (Filosofi, KU): Det psyko-fysiske problem. Sammen 

med Post.doc. Jesper Kallestrup (KU). 

Forår 2003 Undervisning af psykologi-studerende ved AU i Argumentations- og 

videnskabsteori. 

Efterår 2002 Overbygningskursus (Filosofi. KU): Bevidsthedsfilosofi. 

Efterår 2002 Overbygningskursus (Filosofi, AU): Repræsentationsteorier for bevidsthed. 

Efterår 2000 Overbygningskursus (Filosofi, KU): Højere-ordens teorier for bevidsthed. 

Efterår 1999 Overbygningskursus (Filosofi, KU): Modularitet, repræsentation og 

bevidsthed. 

Efterår1999 ’Mind/Brain’ kursus, Institut for Psykologi, Københavns Universitet. (Sammen 

med en række andre undervisere, koordineret ved Jesper Mogensen, Institut 

for Psykologi, KU). 

Forår 1997 Overbygningskursus (Filosofi, KU): Nyere analytiske bidrag til forståelse af 

det filosofiske perceptionsproblem. 

Efterår 1996 Overbygningskursus (Filosofi, KU): Neurofilosofi. Om såkaldt neurofilosofi 

med fokus på neurofysiologiske og -psykologiske forholds betydning for en 

række nyere filosofiske bidrag til forståelsen af det psykofysiske problem. 

1995-1999 Underviser på Filosofi (KU) i Teoretisk Filosofi samt Introduktionskursus i 

filosofi. 

Begunstigelser og tillidshverv 

2007 Redaktionssekretær ved den kommende nye udgave af Politikens Filosofi Leksikon. 

2006 Medforfatter til den kommende nye udgave af Politikens Filosofi Leksikon. 

176

Siden 2003 Referee-opgaver for Synthese og Journal of Consciousness studies. 

Oktober 2003 Fellow at NAMICONA (Naturalised Mind - Cognisant Nature), a research 

project sponsored by The Danish Research Council for the Humanities. 

Oktober 2001 Bestyrelsesmedlem af Selskabet for Filosofi og Psykologi. 

1989 Calsberg Scholarstipenduim (75.000,-) 

Udvalgte konferencebidrag, ’invited talks’ og foredrag. 

Juni 2007 ”A Dogma of Consciousness?” Poster præsenteret ved 11. meeting of ASSC i Las 

Vegas, USA. 

April 2007 ”Om sjæl, bevidsthed og materialisme”. Foredrag ved SDU i opposition til Prof. 

Klawonn, 27. april. 

Mar 2007 ”A Dogma About Consciousness?”. Foredrag ved Dansk Filosofisk Selskabs 

Årsmøde, RUC, 2.-3. marts, 3007. 

Feb. 2006 ”Visual Consciousness”. Foredrag ved Center for Visual Cognition, Psykologisk 

Institut, Københavns Universitet. 

Okt. 2005 ”Tensions in the notion of ’consciousness’. Foredrag ved Ph.D. kursus for 

veterinærstuderende, KVL. (medarrangør sammen med Peter Sandøe og Dan 

Zahavi). 

Aug. 2005 ”HOT Worries”. Foredrag (concurrent session) ved ECAP 5 (5. European 

Conference for Analytical Philosophy), Lisabon. 

Nov. 2004 “Hvad er bevidsthed?” Foredrag ved Center for Almen og Eksperimentel 

Bevidsthedsforskning, Psykologisk Institut, Københavns Universitet. 

Sept. 2004 “Hvad er bevidsthed?” Foredrag ved seminar arrangeret af Københavns 

Universitets satsningsområde ‘Krop og Bevidsthed’, KU. 

Maj 2004 “HOT Worries”. Critical Reflections on the Higher-Order Theory of 

Consciousness. Invited talk + panel session for the 3. Meeting of the Nordic 

Network for Consciousness Studies, May 18 at Aarhus University. 

April 2004 “HOT Worries”. Critical Reflections on the Higher-Order Theory of 

Consciousness. Invited talk for The Cognitive Science Circle/Department of 

Philosophy at City University New York, New York USA. 

November 2003 ”First- versus higher-order theories of consciousness”. Talk at the 

NAMICONA workshop meeting, Kryb-i-ly Kro, Fredericia. 

Maj 2003 ”Blindsight and consciousness”. Invited talk at Center for Functionally 

177

Integrative Neuroscience (CFIN), Aarhus University Hospital. 

Maj 2003 ”Sjæl og legeme.” Foredrag i Selskabet for Psykisk Forskning. 

Juni 2002 ”Blindsight and higher-order theories of consciousness”. Poster presentation at 

the 6th conference held by the Association for the Scientific Study of 

Consciouness (ASSC 6): ‘Consciousness and language’, Barcelona, Spain. 

Maj 2002 ”Some philosophers’ blindsight”. Talk at 1. Meeting of the Nordic Network for 

Consciousness Studies, Skövde, Sverige. 

Marts 2002 ”Sjæl og legeme.” Foredrag ved Folkeuniversitetet i Odsherred. 

Februar 2002 ”Blindsight, higher-order thought, and introspection”. Invited talk at the 

‘Brain and Cognition’conference, Aarhus University Hospital, Skejby 

Sygehus February 21-22, 2002. 

Marts 2001 ”Om forholdet mellem filosofi og neurovidenskab”, Invited talk, Filosofisk 

Forårsakademi, Roskilde Universitets Center. 

Okt. 1998 ”Hjernefunktion og menneskers oplevelser og adfærd”, 

Inviteret respons til foredrag af Ralf Hemmingsen. 

Dansk Selskab for Medicinsk Filosofi, Etik og Metode. 

Jun. 1998 ”Hjernen og bevidstheden”, Brandbjerg Højskole. 

Apr. 1998 Poster om blindsight, indeksikalitet og perception på konferencen 

"Toward a Science of Consciousness III" Tucson, Arizona, USA. 

(Understøttet af Studienævn for Filosofi, Københavns Universitet). 

Mar. 1998 Lunchtalk ved Institut for Filosofi,Pædagogik og 

Retorik: ”Antonio Damasio om hjernen, fornuften og følelserne”. 

Jan. 1998 ”Hjernen og Bevidstheden”. Amtsgården i Sorø ved afslutningen af 

HjerneÅret i Vestsjællands Amt. 

Nov. 1997 ”Hjernen og bevidstheden”, Måløv Folkebibliotek. 

Okt. 1997 ”Personlig identitet”, Krabbesholm Højskole. 

Sep. 1997 ”Perception og fænomenalisme”, Rus-foredrag, Vig. 

Juni 1997 ”Blindsight and Conscious Perception”. Talk (concurrent session) at 

the 1. Conference held by the Association for the Scientific Study of 

Consciousness (ASSC): ’Consciousness and Implicit Cognition’, Claremont, 

Los Angeles, USA. (Understøttet af Statens Humanistiske Forskningsråd). 

Apr. 1997 Paneldeltager ved temadag om ’En fremtid med filosofi’, Københavns Universitet. 

178

Apr. 1997 Lunchtalk ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik: ”Blindsyn”. 

Mar. 1997 ”Om neurofilosofi og det psyko-fysiske problem”, 

Studenterforeningen ’Philosopha’, Københavns Universitet. 

Anden faglig aktivitet 

Maj 2007 Interviewet om Dan Dennett, i DR, P1. 

Maj 2007 Arrangør af Ph.D. kursus med Daniel C. Dennett, (Tufts University, USA) for 

Satsningsområde BioCampus, KU. 

Maj 2007 Hovedorganisator af Symposium om Concepts (’CCC-Symposium’)på KU 

(med R.G. Millikan, Jesse Prinz, Dan Dennett m.fl.) 

Okt. 2005 Medarrangør (sammen med Peter Sandøe, Dan Zahavi, m.fl.) af Ph.D. 

kursus om dyr og bevidsthed - betitlet ‘Animal consciousness’ på KU/KVL. 

August 2005 Medarrangør (sammen med Dan Zahavi, Andreas Roepstorff, Nini Prætorius 

og Morten Overgaard) af den internationale konference TSC 2005 ved 

Københavns Universitet (Toward a Science of Consciousness – 

Methodological and Conceptual Issues). 

Maj 2004 Organiserer Symposiet Consciosuness - Empirical Findings and Philosophical 

Interpretations, 14.-15. maj på Københavns Universitet. Regnskabsansvarlig. 

(Støttet af Københavns Universitets satsningsområde ‘Krop og Bevidsthed’). 

April 2004 Interviewet om bevidsthed og bevidsthedsforsking til Danmarks Radio P1. 

Feb. 2003 Arrangør af PhD kursus med Ned Block (New York University) ved SDU i 

Odense (støttet af PHIS: The Danish Research School in Philosophy, History 

of Ideas and History of Science). 

Maj 2001 Praktisk koordinator af Selskabet for Filosofi og Psykologis 75 års jubilæums- 

konference ’Cognition, Emotion, and Representation’. (Chairman på et par af 

sessionerne og regnskabsansvarlig). 

Maj 1998 Konsulentopgave for Gyldendal/Redaktion Filosofi. 

Apr. 1998 Deltagelse i workshoppen “The Binding Problem” på konferencen Towards a 

Science of Consciousness III i Tucson, USA. Workshoppen lededes af Antti 

Revonsuo fra Center for Cognitive Neuroscience, University of Turku, Finland. 

(Understøttet af Studienævn for Filosofi, Københavns Universitet) 

Aug. 1997 Deltager i The Brain and Self Workshop - Toward a Science of Consciousness. 

LO-skolen, Helsingør. (Understøttet af Studienævn for Filosofi, Københavns 

Universitet). 

179

Aug. 1997 Medarrangør (sammen med Søren Holm, Gunilla Öberg, m.fl.) af det 

internationale symposium ”The Brain and Self” på Københavns Universitet 

under den landsdækkende oplysningskampagne HjerneÅret og den ovennævnte 

workshop i Helsingør. Chairman ved den del af symposiet der omhandlede det 

psyko-fysiske problem. 

Dec. 1995 Post-graduate course in philosophy of mind University of Helsinki, 

Finland, ved Prof. John Haugeland, University of Pittsburgh, 

USA. (Understøttet af Nordisk Forskerakademi). 

PUBLIKATIONSLISTE 

Kauffmann, O. [2006]: State consciousness – Two Defective Arguments. In: Andersen, H.B., F.V. 

Christiansen et al. (Eds.): The Way Through Science and Philosophy: Essays in Honour of Stig 

Andur Pedersen. College Publications, London. 

Kauffmann, O. [2004]: Superblindsight, Inverse Anton, and Tweaking Access Consciousness Further. 

Behavioral and Brain Sciences vol.27:2, pp. 290-294. 

Kauffmann O. [2003b]: Nekrolog over Peter Zinkernagel. In Doxa, juni 2003, Aarhus Universet 

pp.24-28. 

* Kauffmann, O. & Overgaard, M. [2003a]: Bevidsthedens subjektivitet: Definitoriske og metodologiske 

problemer. In: Zahavi, D. &Christensen, G. (Red.): Subjektivitet og videnskab.Bevidsthedsforskning i det 

21. Århundrede. Roskilde Universitetsforlag, pp. 143-172. 

* Kauffmann, O. [2002]: Subjektivitet og bevidsthed. Psyke & Logos vol.23:1, pp. 253-267. 

Kauffmann, O. [2001b]: Rejoinder to Klawonn. Danish Yearbook of Philosophy vol.36, pp.105- 

115. 

Kauffmann, O. [2001a] : Hvad er psykologiens grundlag? En anmeldelse af Nini Prætorius: 

Principles of Cognition, Language and Action. Essays on the Foundations of a Science of 

Psychology. I: Psyke & Logos vol.22:2, pp. 831-838. 

* Kauffmann, O., & Sandøe, P [2000c].: Forholdet mellem smerte og lidelse hos dyr. Særtryk af 

Dansk Veterinærtidsskrift december (2000), pp. 21-27. 

Kauffmann, O. [2000b]: On the Klawonntology of Consciousness and Selfhood. Danish Yearbook 

of Philosophy vol.35, pp.55-72. 

Kauffmann O. [2000a]: Højere-ordens teori for bevidsthed. Filosofiske Studier vol.20, pp. 37-63. 

* Kauffmann, O. [1999]: Klart og oplysende - men med mangler. En anmeldelse af Ralf 

Hemmingsen (Red.): Menneskets Bevidsthed. I Nyhedsbrev forVidenscenter for Hjerneskade vol.6 

no.1, pp.21-23. 

180

Kauffmann O. [1997]: Blindsyn og bevidsthed. Filosofiske Studier vol.17, pp. 87-109. 

Kauffmann O. [1993]: Dennett i teatret. Philosophia, vol.22 no.1/2, pp.193-202. 

(6) Amnon Lev 


Født 1974. 


Artikler 

1. ”Demokrati og menneskerettigheder”, Tidsskrift for Rettsvitenskap, nr. 2-3, 2006. 

2. ”Ret og retfærdighed hos Henrik Zahle”, Tidsskrift for Rettsvitenskap, nr. 3, 2007. 

3. ”Staten – mellem folkeret og national ret”, Juristen, 87. årgang, nr. 6, 2006. 

Bøger 

Filosofi og Politisk Tænkning hos Aristoteles, Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning, nr. 345, 

Museum Tusculanum Forlag, 2008. 

(7) Anders Silber 

Anders Tversted Silber Holte 10.02.2009. 

Rudegårds Alle 22B 

2840 Holte 

asilber@hum.ku.dk 

Født 25. februar 1962 i Århus. 


Familie Gift med Lene, Vi har tre børn, Martha på 6, Johan og Carl-Christian på 8 år. 

Uddannelse 

1996-2004 Københavns Universitet Amager (KUA). Cand. Mag i filosofi med tilvalg i 

religionshistorie og litteraturvidenskab. 

181

Undervisnings- 

erfaring 

2009-nu Ekstern lektor, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Afdeling for 

Filosofi, KUA. 

2008-nu Ekstern lektor, Institut for Geologi og Geografi, Københavns Universitet 

2008 Ekstern lektor, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Afdeling for 

Filosofi, KUA. 

2008 Undervisningsassistent, Professionshøjskolen Suhrs Seminarium. 

2006-nu Undervisningsassistent, Institut for Sundhedstjenesteforskning i Odense, Syddansk 

Universitet. 

2005-nu Undervisningsassistent, Afdeling for Folkesundhedsvidenskab, Panum-instituttet, 


2004-nu Underviser i filosofi, Folkeuniversitet i København. 

2004-2007 Ekstern lektor, Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, KUA. 

1997-2004 Undervisningsassistent, Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, KUA. 

Undervisnings- 

kompetencer 

Publikationer 

Øvrig erhvervserfaring 

• Særdeles erfaren underviser – forelæsning, seminar, foredrag, oplæg. 

• Eksamenstilrettelæggelse og –afholdelse. 

• Vejledning BA-projekter, individuelt og grupper. 

• Udarbejdelse af undervisningsmateriale. 

• BA-kurser på Åbent Universitet, KUA. 

• Videnskabsteori, analytisk og fænomenologisk tradition. 

• Formel logik. 

• Formel semantik. 

• Uformel logik og argumentationsteori. 

• Normatik og anvendt etik. 

• Antikken filosofi, speciale i Platons sendialoger. 

• Moderne epistemologi, speciale i socialkonstruktivisme. 

• Forskellige artikler vedr. antikkens filosofi i Politikens Filosofileksion, red. Poul 

Lübcke. (Under udgivelse.) 

• Omfattende undervisningsmateriale til undervisning i formel logik. 

• Formelsamling til fomel logik. 

• Øvelseshæfte til formel logik. 

1989-1995 Daglig leder, Courage, Aalborg. 

• Personalechef. 

• Driftsansvarlig, hovedansvarlig for logistik. 

• Budgettering. 

• Konceptudvikler. 

182

1982-1989 Arrangementschef, Kongres Center Århus. 

• Personalechef. 

• Projektstyring og opfølgning. 

• Hovedansvarlig for logistik 

Personlig profil 

(8) Niels Christian Stefansen 


• Engageret, både i undervisning, studenter, kolleger, projekt og proces. 

• Udpræget analytisk, velforberedt og velstruktureret. 

• Ansvarlig, ansvar er motiverende og anerkender, at ansvar er et glimrende 

styringsredskab. 

• Diskussionslysten. 

• Kommunikationsmenneske. 

• Samarbejdsorienteret – trives godt i store og mindre grupper. Får tingere 

sagt – og mere end een gang. 

Jeg er klassisk sproglig student fra 1966 og har således kendskab til græsk og latin. Cand.art. i 

filosofi, KU, 1968, og mag.art. i filosofi, KU, 1972, med speciale i filosofihistorie. Min 

mag.afhandling, Sammenhængen mellem Thomas Hobbes' metafysik og politisk filosofi, var 

oprindelig en prisopgave for Århus Uni., for hvilken jeg modtog sølvmedalje. I tidsrummet 1976-78 

var jeg kandidatstipendiat ved Fil. Ins., KU. 

Fra 1978 arbejdede jeg som free-lance underviser i filosofi, bl.a. på Folkeuniversitetet, Danmarks 

Sygeplejerskehøjskole og på LO-skolen i Helsingør. 

Fra 1992 til i dag (2007) har jeg arbejdet ved Filosofisk Inst., KU, som undervisningsassistent, 

amanuensis og ekstern lektor, primært i filosofihistorie, fra Platon til Nietzsche, både på Åbent Uni. 

og på sidefag. 

I perioden 1998-2003 har jeg sideløbende hermed også arbejdet som ekstern lektor ved RUC, på 

overbygningsuddannelsen i filosofi, både som forelæser og som projekt-vejleder, bl.a. i 

filosofihistorie, politisk filosofi og teoretisk filosofi. 

Jeg har filosofiske interesser i Kant (minus æstetikken), Quine og Davidson samt i den liberale 

tradition. 


1) Prisopgave for Århus Universitet, Sammenhængen mellem Thomas Hobbes`metafysik og 

politiske filosofi. MS. 

183

2) Rationality and Argument, Danish Yearbook of Philosophy, vol.9, 1972, s.34-55. 

3) oversættelse (sammen med K.H.) af K.Popper: Kritisk Rationalisme, udvalgte essays om 

videnskab og samfund. K. 1973. Med efterord og ordliste (udvalg og oversættelse). 

4) Vor tids filosofi. Videnskab og sprog. K 1982, s. 9-39, 283-293. 

5) Politikens filosofi leksikon. K 1983 (hvor jeg har skrevet 10-12 % af artiklerne, bl.a.om 

skepticisme, erkendelse, retsfilosofi, Spinoza etc.). 

6) Vår tids filosofi. Stockholm.1987 (oversættelse af 4), plus et nyt afsnit om Modern amerikansk 

liberalism (Rawls og Nozick), s.651-668). 

7) Oversættelse af Nerheim & Rossvær: Filosofiens historie, 1986, K, hvor jeg har skrevet en række 

filosof-biografier, s. 213-264. 

8) Derfor – bogen om argumentation, af Collin, Sandøe og Stefansen, K.1987 (hvor jeg har skrevet 

afs. 2, 3, 4 og 6 (dvs. s. 23-70, 87-109). 

9) artikler om argumentation og argumentationsanalyse i Den Danske Encyklopædi, Gyldendal, 

bd.1, 1995. 

(9) Peter Laurs Sørensen 


Født 1957. 

Siden 1990 har jeg undervist i filosofi , afholdt eksaminer og vejledt opgaver, i forbindelse med 

medicin og sundhedsfag: 

Sygeplejersker: 1990-1992: filosofikum for sygeplejersker (Odense & Vordingborg) 

1992-2009: ekstern lektor tilknyttet Danmarks Sygeplejehøjskole(kbh): efterårs forelæsninger over 

etik og videnskabsteori (senest i Herlev) 

Læger og tandlæger: 1994-2009: ansættelse ved Panum (afd for medicinsk etik og videnskabsteori): 

holdundervisning & skriftlige eksaminer i etik og videnskabsteori samt MPH og cand.scient san. 

undervisning. 

Folkesundhedsvidenskab: 2001-2009 : undervisning, eksaminer og opgave vejledning, bla BAprojekter. 

Fagleder for faget ”videnskabsteori” (1.sem cand) : undervisning i ”humanistisk 

videnskabsteori” (hermeneutik mm) 

Valgfag BA og 9.semester: engelsk/dansk sprogede kurser i bla. ”Patient ansvar”, ”Etiske 

problemer i FSV” mm 

184

Siden 1992 har jeg undervist på KUA, dels som undervisningsassistent dels som ekstern lektor, og 

et par semestre som ammanuensis ved ”Institut for medier erkendelse og formidling”. 

I perioden 1992-2008 har jeg på KUA forvaltet undervisning og eksaminer i følgende 

fag:Videnskabsfilosofi, teoretisk filosofi og filosofihistorie for grundfagsstuderende, 

tilvalgsstuderende , samt Åbent Universitet-studerende. 

Senest forår 2008, som ekstern lektor i ”Nyere tids filosofi”, og efterår08 rette/vurdere 

skriveøvelser samt vejlede ved afsluttende hj.opgaver. 

I årene 1992-1996 var jeg ansat som gymnasium/HF lærer dels ved VUC-Falster, dels ved Stenløse 

Gymnasium og HF. 

I årene 1993-2004 var jeg tilknyttet Folkeuniversitetet i Kbh(idehistorie): diverse grundkurser og 

forelæsningsrækker (bla Wittgenstein, Merleau-Ponty, Heidegger mm) 

Desuden har jeg medvirket som konsulent ved oversættelser/udgivelser (bla Kant) , samt været 

anmelder af filosofisk litteratur ved Kristeligt Dagblad (1989-1998) 

Endelig er jeg pt medforfatter til en artikel om en medicinsk/folkesundheds relevant problemstilling 

(udg forår 09 i ”Etikk i praksis”) 

Publikationer 

Jessen, Kjeld B. og Peter Laurs Sørensen (red.): Erkendelse og virkelighed, Århus: Systime, 1993. 

Peter Laurs Sørensen: Filosofi og videnskab, Århus: Systime, 2007. 

185

Bilag 11: Ressourceplan Filosofi efterår 2008 

Hold Underviser 

G1 (2005) - 2 hold 

Praktisk filosofi (2 x 2) Forelæsning (11 uger) 

Praktisk filosofi (1 x 3 ) Seminar (11 uger) 


Eksamen 2005 ordning A-model 

Eksamen 2005 ordning B-model 

Skriveøvelser til Praktisk Filosofi 

Skriveøvelser til Praktisk Filosofi 

186 

Morten E J Nielsen/Sune 

Lægaard 


Lægaard 


Lægaard 


Lægaard 


Lægaard 


Lægaard 


Lægaard 

Oldtiden, middelalderens og renn. Filosofi (1x2) (forelæsning) 11 

uger Poul Lübcke 

Oldtiden, middelalderens og renn. filosofi (2 x 2 ) Seminar (11 

uger) Poul Lübcke 

Oldtiden, middelalderens og renn. filosofi (2 x 2 ) Seminar (11 


BA-2005 ordning A-model Poul Lübcke 

BA- 2005 ordning B-model Poul Lübcke 

Skriveøvelser til Oldtiden, middl….. Poul Lübcke 

G2 (2005) - 2 hold 

Kontinental filosofi (2x2 t/uge, 11 uger) Forelæsning Søren Gosvig 

Kontinental filosofi (3t/uge, 11 uger) Seminar Dario Gonzales 

Kontinental filosofi (3t/uge, 11 uger) Seminar Per Jepsen 

Skriveøverlser til Kontinental filosofi 1 hold Dario Gonzales 

Skriveøverlser til Kontinental filosofi 1 hold Per Jepsen 

Eksamen A-model Søren Gosvig 

Eksamen B-model Søren Gosvig 

Kollektivt Projekt. Koordinator (1 x 2 timer) Dan Zahavi 

Kollektivt Projekt. 

G3 (2205) - 2 hold 

Eksamen BA-Projekt/Selvalgt projekt 

Filosofi-tilvalg - 1 hold

Praktisk filosofi Forelæsning køres sammen med G1 


Skriveøvelser Praktisk Filosofi (2 stk. hver) 

Tilvalg 2007 BA og OB niveau 

187 


Lægaard 


Lægaard 


Lægaard 

Oldtiden, middelalderens og renn. Filosofi (2 x 2 ) Seminar (11 


Tilvalg 2007 GSF. Poul Lübcke 

Skriveøvelser til Oldtiden ….(2 stk.) Poul Lübcke 

Virksomhedsfilosofi (2 x 2) 11 uger (del af Virksomhedshumaniora) Morten E J Nielsen 

Enkeltstående Tilvalg 2007. Mundtlig Morten E J Nielsen 

Enkeltstående Tilvalg 2007. Bunden Hjemmopgave. Morten E J Nielsen 

Skriveøvelser til Ledelsesfilosofi Morten E J Nielsen 

Kritisk tænkning: Argumentationsteori (2 x 2) 11 uger Oliver Kaufmann 

Enkeltstående Tilvalg 2007. Mundtlig Oliver Kaufmann 

Enkeltstående Tilvalg 2007. Bunden Hjemmopgave. Oliver Kaufmann 

Topics in phenomenology 3 gange Dan Zahavi? 

Topics in Cognitive Sciences (7 gange Joel Krueger? 

Topics in Cognitive Sciences 7 gange Thor Grünbaum? 

Topics in Cognitive Sciences 6 gange Dorotee Legrand? 

KA. Mundtlig eksamen. Dan Zahavi m.fl. 

ÅU - 1 hold 

Oldtidens, middelalderens og renæssancens filosofi (Fil.hist. 1) Niels Chr. Stefansen 

Skriveøvelser til Oldtidens, middelalderens og renæssancens filosofi Niels Chr. Stefansen 

Mundtlig Eksamen Niels Chr. Stefansen 

Praktisk filosofi Oliver Kaufmann 

Skriveøvelser til Praktisk filosofi Oliver Kaufmann 

Mundtlig Eksamen Oliver Kaufmann 

Kontinental filosofi Per Jepsen 

Skriveøvelser til Kontinental filosofi Per Jepsen 

Mundtlig Eksamen. Eksamensform BA-2.år. Per Jepsen 

Vejledning /BA-projekt) ? 

Vejledning (Valgfrit Emne) ? 

Overbyning 

Filosofiens forskningstilgange (12 x 2 ) Oliver Kaufmann 

Filosofihistorie - Kierkegaards Enten Eller Poul Lübcke 

Eksamen - hjemmeopgaver 

Praktisk - Global retfærdighed og nationalt ansvar Sune Lægaard


Teoretisk - The Epistemology of liberal democracy Mikkel Gerken 


Teoretisk . Alfred Schultz's phenomelological sociology Dan Zahavi 


Object of experience for singular thought Johan Gersel 


Filosofihistorie - Nietzsche: stilen og kritikken af metafysikken Lars Östmann 


Specialer 

188

Bilag 12: Ressourceplan Filosofi forår 2009 

Hold Underviser 

G1 

Nyere tids filosofi, forelæsning Poul Lübcke 

Nyere tids filosofi, Seminar hold A Poul Lübcke 

Nyere tids filosofi, Seminar hold B Poul Lübcke 

Nyere tids filosofi, Skriveøvelser ? 

Nyere Tids Filosofi. Bd. Mundt. Sagsfrem. A Poul Lübcke 

Nyere Tids Filosofi. Bd. Mundt. Sagsfrem. B Poul Lübcke 

Teoretisk filosofi, forelæsning Jan Faye 

Teoretisk filosofi, Seminar hold A. Skriveøvelser (2 stk.) Jan Faye 

Teoretisk filosofi, Seminar hold B. + Skriveøvelser 2 stk. Jan Faye 

Teoretisk Filosofi. Bd. Mundt. Sagsfrem. A Jan Faye 

Teoretisk Filosofi. Bd. Mundt. Sagsfrem. B Jan Faye 

G2 

Det 20. årh. Filosofi, forelæsning Finn Collin 

Seminar 1 Oliver Kauffmann 

Seminar 2 Oliver Kauffmann 

Skriveøvelser (2 stk.) Oliver Kauffmann 

Det 20. årh. Filosofi. Bund. Hjemopg. m. mundt. Dialog A. Finn Collin 

Det 20. årh. Filosofi. Bund. Hjemopg. m. mundt. Dialog B. Finn Collin 

Argumentation. Logik og sprogfilosofi, forelæsning Finn Guldmann 

Seminar 1 Finn Guldmann 

Skriveøvelser (3 stk.) Finn Guldmann 

Seminar 2 Anders Silber 

Skriveøvelser (3 stk.) 

Eksamensspørgsmål, Trækn. Af spørgsmål, Koordinering samt 

Anders Silber 

øvelsessæt 

Eksamensspørgsmål, Trækn. Af spørgsmål, Koordinering samt 

Finn Guldmann 

øvelsessæt Anders Silber 

Arg. Logik&Sprogfilosofi. Filosofi. Bund. Hjemopg. m. mundt. Dialog A. Finn Guldmann 

Arg. Logik&Sprogfilosofi. Filosofi. Bund. Hjemopg. m. mundt. Dialog A. Anders Silber 

Valgfrit Projekt Flere 

BA-projekt 

Tilvalg 

Flere 

Nyere tids filosofi Tilvalg/sidefagshold Poul Lübcke 

Skriveøvelser (2 stk.) Poul Lübcke 

Nyere tids filosofi Tilvalg/sidefag. Bund.skrift. m/mundt. forsvar. Poul Lübcke 

Argumentationsteori, logik & sprogfilosofi Anders Silber 

Arg. Logik&Sprogfilosofi. Filosofi. Bund. Hjemopg. m. mundt. Dialog A. Anders Silber 

Argumentationsteori, logik og sprogfilosofi, skriveøvelser (3 stk.) Anders Silber 

Filosofisk kulturkritik Dario Gonzales 

189

Filosofisk kulturkritik, Tilvalg 2007-ord. Muntlig M. Forbered. Dario Gonzales 

Filosofisk kulturkritik,Tilvalg 2007-ord. Bunden Hjemmeopgave Dario Gonzales 

Filosofisk kulturkritik, OB. Fri Hjemmeopgave Dario Gonzales 

Det 20. århundredes filosofi (ikke særligt hold) Oliver Kauffmann 

Det 20. årh., tilvalg, skriveøvelser (2 stk.) Oliver Kauffmann 

Det 20. årh. Filosofi. Tilvalg. Bund.hjemopg. m/mundt. Finn Collin 

Topics in phenomenology and the cognitive sciences (sammen med OB) Dan Zahavi m.fl. 

Topics in phenomenology and the cognitive sciences , OB. Fri 

Hjemmeopgave ? 

Topics in phenomenology and the cognitive sciences , Skriftlig Hj.opg. 

Tilvalg ? 

International Justice Morten E. J. Nielsen 

International Justice, eksamen Morten E. J. Nielsen 

ÅU 

Teoretisk filosofi Sune Holm 

Teoretisk filosofi, lørdage Sune Holm 

Teor. Fil. Mundt. Sagsfrem. M. forberedelse. Sune Holm 

Skriveøvelser 2 stk. Sune Holm 

Nyere Tids Filosofi Niels Chr. Stefansen 

Nyere tids filosofi, lørdage Niels Chr. Stefansen 

Nyere Tids Filosofi. Bd. Mundt. Sagsfrem. A Niels Chr. Stefansen 

Skriveøvelser (2 stk.) Niels Chr. Stefansen 

Argumentationsteori, logik & sprogfilosofi Anders Silber 

Argumentationsteori, logik & sprogfilosofi, 3 lørdage Finn Guldmann 

Argumentationsteori, logik & sprogfilosofi , Bund.hj.opg. m/mdtl. dialog Finn Guldmann 

Argumentationsteori, logik og sprogfilosofi, skriveøvelser (3 stk.) Finn Guldmann 

Det 20. århundredes filosofi Per Jepsen 

Det 20. århundredes filosofi, 4 lørdage Per Jepsen 

Det 20. århundredes filosofi, eksamen 

OB 

Topics in phenomenology and the cognitive sciences (sammen med 

Per Jepsen 

tilvalg) Dan Zahavi m.fl. 

Filosofihistorie, Filosofi og religion Poul Lübcke 

Klemens/Collin, Faye, 

Teoretisk filosofi, Social epistemology 

Gerken 

Praktisk filosofi, Filosofi og samfund Sune Lægaard 

Epistemic Contextualism and Epistemic Relativism Mikkel Gerken 

Antikkens politiske tænkning Amnon Lev 

Factivity and the mental Johan Gersel 

Specialeseminar 

Specialer 

Oliver Kauffmann 

Speciale. 

190

Bilag 13: 

Studieordning for grundfagsstudiet på BA-niveau 

i Filosofi 

2005-ordningen 

Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 

Faculty of Humanities 

Curriculum for the BA-programme 

in Philosophy 

The 2005 Curriculum 

Revideret 2007 

Studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling 



The Study Board for Media, Cognition and Communication 



191

1.1 Uddannelsesdel, fag og år 

Kapitel 1. Indledning 

Grundfagsstudiet på BA-niveau i Filosofi, 2005-ordningen. 

1.2 Tilhørsforhold 

Denne studieordning gælder for studiet under Studienævnet for Filosofi, Institut for Medier, 

Erkendelse og Formidling ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. 

1.3 Ikrafttræden og hjemmel 

Studieordningen træder i kraft d. 1. september 2005 i henhold til "Bekendtgørelse om bachelor- og 

kandidatuddannelser ved universiteterne" (nr. 338 af 6. maj 2004). 

Studerende, der optages til bacheloruddannelsen med Filosofi som grundfagsstudium d. 1. 

september 2005 eller senere, skal studere efter denne ordning. 

1.4 Varighed og struktur 

Grundfagsstudiet på BA-niveau i Filosofi er normeret til 135 ECTS-point. Grundfaget skal 

indeholde en obligatorisk del med et omfang svarende til 120 ECTS-point og et bachelorprojekt 

med et omfang på 15 ECTS-point. 

60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudium. 

Grundfagsstudiet er en del af en samlet 3-årig bacheloruddannelse, der er normeret til 180 ECTSpoint, 

og som også omfatter tilvalg på 45 ECTS-point. Minimum 30 ECTS-point af tilvalget skal 

være uden for den studerendes eget grundfag. 

Den studerende skal senest have afsluttet sin BA-uddannelse efter 5 år. 

En bestået bacheloruddannelse med Filosofi som grundfagsstudium giver ret til betegnelsen BA i 

Filosofi. Såfremt tilvalgsstudiet under BA-uddannelsen har udgjort et afgrænset studium på 45 

ECTS-point, giver uddannelsen ret til betegnelsen BA i Filosofi med f.eks. Minoritetsstudier. 

1.5 Indskrivning 

En studerendes indskrivning på en uddannelse bevirker, at vedkommende er omfattet af de 

rettigheder og pligter, der gælder på den pågældende uddannelse. Det er den studerendes 

192

indskrivning, der giver ret til at gå til eksamen på uddannelsen. Den studerende er selv ansvarlig for 

at være indskrevet korrekt, herunder på den rigtige studieordning. 

Ønsker den studerende at fortsætte på kandidatuddannelsen, skal vedkommende ansøge Det 

Humanistiske Fakultet om at blive optaget på kandidatuddannelsen. 

1.6 Merit 

Den studerende kan søge studienævnet om meritgodkendelse af et eller flere fagelementer, som den 

studerende har bestået ved en anden videregående uddannelse på samme niveau i Danmark eller 

udlandet. 

Hvis den studerende ønsker at søge om meritgodkendelser af et eller flere fagelementer som udgør 

de 45 ECTS-point tilvalg, skal ansøgningen sendes til Det Humanistiske Fakultet. 

1.7 Faglig profil 

1.7.1 Formål og kompetenceprofil 

Formålet med BA-uddannelsen i Filosofi er at bibringe de studerende de kompetencer, der knytter 

sig til fortrolighed med filosofiens metoder og til indsigt i en række centrale filosofiske 

teoridannelser. Efter endt uddannelse kan bachelorer fungere som akademiske medarbejdere i 

offentlige og private organisationer, undervise i gymnasieskole og lignende. Endvidere vil en 

bachelor i Filosofi være godt kvalificeret til videregående studier på kandidat-uddannelsen i Filosofi 

(og andre fag), bl.a. med henblik på forskning. Det er en målsætning for tilrettelæggelsen af 

uddannelsen, at de studerende undervises på et fagligt niveau svarende til høje internationale 

standarder, og at undervisningen afspejler de nyeste udviklinger inden for fagets 

forskningsområder. 

1.7.1.1 Hvad er filosofi? 

I filosofi som akademisk disciplin tematiserer man en række centrale antagelser i vores 

videnskabelige og dagligdags forståelse af mennesket og dets forhold til samfund, sprog, værdier, 

natur, videnskab og religion. Filosofi er en refleksion over afgørende træk ved fagvidenskabelige og 

dagligdags tilgange til verden, men er selv hverken en fagvidenskab eller en form for dagligdags 

tænkning. Beskæftigelse med filosofi består bl.a. i at foretage systematiske og detaljerede 

undersøgelser af teorier, der fremsættes som svar på filosofiske spørgsmål og problemer. Dette 

gøres ved at specificere mulige fortolkninger af teorierne, samt deres implikationer og begrundelser. 

Endvidere tager man stilling til synspunkter og teorier ved at undersøge deres forenelighed med 

vores generelle antagelser om mennesket, samfundet, værdier og den omgivende natur. En 

bestræbelse i filosofi har altid været at kaste kritisk lys over konkrete samfundsmæssige problemer 

og at bidrage til andre fags videnskabsteoretiske selvrefleksion. Refleksionen over filosofi og 

filosofiens metoder til at behandle filosofiske spørgsmål og problemer har været og er selv en 

central del af filosofien, og studiet af filosofiens historie spiller en afgørende rolle i fagets 

udvikling. Det er vigtigt at pointere, at filosofisk metode ikke er låst fast i nogen bestemt teoretisk 

ramme, eller tilknyttet særlige problemfelter, selvom der er en række områder, man i særlig grad 

193

har interesseret sig for i filosofien. Det betyder, at en indgående beskæftigelse med filosofi giver en 

akademisk kompetence, der til stadighed kan overføres fra område til område. 

1.7.1.2 Fagspecifikke kompetencer 

En bacheloruddannelse i Filosofi giver en række fagspecifikke kompetencer, der erhverves gennem 

studiet af filosofiske tekster, både primær-litteratur fra hele filosofihistorien, aktuel faglitteratur og 

introducerende oversigtsværker. Endvidere erhverves kompetencerne ved at den studerende 

gennemgår et omfattende øvelsesforløb med mundtlige oplæg, skriveøvelser, tekstudlægning, 

diskussioner, og udfærdigelse af større selvstændige projekter, både individuelt og i samarbejde 

med andre. De fagspecifikke kompetencer centrerer sig omkring fem temaer, der udgør historiske 

og systematiske fokuspunkter i studiet: sprog, viden, værdi, natur, menneske og samfund. 

(1) Sprog 

Sprog spiller en central rolle i vores kommunikation, som medium for diskussion og argumentation, 

og som det medium, hvori det meste af vores erkendelse udtrykkes og formes. Studiet bibringer 

kompetence til: 

At forstå og analysere begrundelser og argumentstrukturer i skrift og tale med henblik på at 

sondre gode fra dårlige begrundelser og argumenter. 

At identificere underliggende antagelser i begrundelser og argumenter, blandt andet for at 

kunne kritisere disse. 

At blotlægge forskellige aspekter af sprogbrug, f.eks. i form ord og begrebers historiske 

oprindelse eller sondringer mellem forskellige typer sproghandlinger og deres roller i sociale 

kontekster. 

At forstå og blotlægge antagelser vedrørende sproget og dets virkemåde. 

(2) Viden 

Viden indgår i al menneskelig handlen og i alle menneskelige organisationsformer. Spørgsmålet 

hvad viden er, hvordan viden opnås, og hvad forholdet mellem viden og virkelighed er, er centrale 

filosofiske temaer. Studiet bibringer kompetence til: 

At artikulere og forholde sig kritisk til forskellige vidensystemers centrale antagelser, 

forudsætninger og begreber, og sætte disse begreber ind i en bredere historisk og 

systematisk sammenhæng. 

At artikulere og forholde sig kritisk til forskellige videnproducenters eksplicitte, implicittet 

og eventuelt uerkendte videnskabsteoretiske, metodologiske og politiske antagelser. 

At artikulere de typisk uerkendte men afgørende forskellige opfattelser af viden og 

videnskabelighed, der ofte karakteriserer tværfaglige kontekster. 

At artikulere og forholde sig kritisk til forskellige opfattelser af forholdet mellem sprog, 

viden, videnskabelighed og virkelighed, herunder skiftende historiske opfattelser af disse 

begreber. 

194

(3) Værdi 

Menneskers handlinger er altid medbestemt af mere eller mindre klargjorte forestillinger om normer 

og værdier. Spørgsmål om, hvad værdier er, hvilken status de har, hvordan de kan formuleres mere 

præcist m.v. er gamle temaer i filosofien. Studiet bibringer kompetence til: 

At artikulere og forholde sig kritisk til de grundlæggende værdimæssige antagelser, der 

ligger bag forskellige syn på moralske, politiske, æstetiske, kulturelle og religiøse 

spørgsmål. Herunder kompetence til at artikulere værdier og normers historiske ophav, 

systematiske sammenhæng og afhængighed af sociale og ideologiske interesser. 

At artikulere og forholde sig kritisk til en række vigtige opfattelser af værdiers status, f.eks. 

opfattelser ifølge hvilke værdier er universelle, er objektive, er subjektive, er relative, eller 

at man bør være tolerant overfor andres værdier. 

(4) Natur 

Naturen og dens beskaffenhed studeres i specialvidenskaberne. I filosofien har man traditionelt 

analyseret grundtrækkene i de måder, hvorpå mennesker har beskrevet og forklaret naturen, og 

menneskets forhold til naturen. Studiet bibringer kompetence til: 

At artikulere og reflektere over grundtrækkene i de måder, hvorpå mennesker gennem 

historien har beskrevet og forklaret naturen ved hjælp af de forskellige typer årsager, og 

kategorier som kausalitet, lovmæssighed, materie, tid, rum, væren og eksistens. 

At forstå og artikulere spørgsmål som rejser sig i forbindelse med den menneskelige og den 

sociale sfæres forhold til naturen, herunder spørgsmål om, hvorvidt menneskers 

bevidsthedsliv, handlingsliv og organisationsformer kan forklares naturvidenskabeligt. 

(5) Menneske og samfund 

En central bestræbelse i filosofi er at artikulere grundlæggende antagelser om, hvad mennesker er, 

og hvad der betinger menneskelig sameksistens. Studiet bibringer kompetence til 

At artikulere, analysere og kritisere de begrebssystemer, hvormed vi gennem historien i 

dagligdags og videnskabelige sammenhænge forsøger og har forsøgt at beskrive og forklare 

menneskelige handlinger, herunder teorier om hvad der motiverer menneskers handlinger, 

forholdet mellem individ og samfund, og hvad der karakteriserer et vellykket menneskeliv. 

1.7.1.3 Generelle kompetencer 

En har i kraft sin træning i filosofiens arbejdsmetoder og sit kendskab til en række filosofiske 

teoridannelser og diskussioner et sæt af generelle akademiske kompetencer: 

(1) Evne til at opretholde præcision og klarhed i begrebs- og sprogbrug i forbindelse med 

beskrivelse, udredning og analyse af et problemfelt. 

(2) Evne til på en stringent, systematisk og rationel måde at konstruere og analysere 

begrundelser og argumenter for og imod synspunkter, holdninger eller teorier. 

(3) Evne til på systematisk vis at analysere, forstå og reflektere over bærende 

forudsætninger for et problem, for dermed at kunne reflektere kritisk over dem, samt 

195

for dermed at kunne anvise mulige løsninger eller konstruktive måder at betragte 

problemet på. 

(4) Evne til at på systematisk vis at analysere, forstå og reflektere over uenigheder af 

faktuel, metodologisk, værdimæssig, holdningsmæssig eller videnskabsteoretisk art, 

herunder disses historiske udvikling og sammenhæng. 

(5) Evne til at gøre ovenstående med udgangspunkt i akademiske tekster såvel som 

mundtlige diskussioner. 

(6) Evne til at viderebringe resultater og analyser til forskellige modtagergrupper i skrift 

og tale, herunder evne til at producere skriftlige udredninger og mundtlige oplæg, 

enkeltvis eller med udgangspunkt i projekt-arbejdsformer. 

Filosofiens arbejdsmetode erhverves i forbindelse med studiet af fagfilosofiske tekster, både 

historiske og nutidige, og ved at studerende i forbindelse med seminarer laver øvelser, herunder 

skriveøvelser, diskussioner, mundtlige oplæg, og ved at studerende laver større, selvstændige 

skriftlige projekter, både individuelt og i grupper. 

1.7.2 Kompetencemål 

Angivelse af kompetencemål er inddelt i en angivelse af et overordnet fagspecifikt kompetencemål 

for uddannelsen, og en angivelse af kompetencemål for uddannelsens enkelte moduler (se 2.3). 

Endvidere er der angivet sæt af generelle kompetencemål for uddannelsen som helhed. 

1.7.2.1 Fagspecifikke kompetencemål 

Efter endt uddannelse skal studerende (a) kunne forstå og redegøre for et udvalg af filosofiske 

teoridannelser, argumenter og synspunkter, der knytter sig til uddannelsens kernetemaer sprog, 

viden, værdi, natur, menneske og samfund, (b) kunne belyse historiske og systematiske aspekter af 

disse teoridannelser, (c) kunne sætte dem i relation til konkrete aktuelle spørgsmål hvor det er 

relevant, (d) kunne formidle og diskutere filosofi i skriftlig og mundtlig form, dels henvendt til en 

fagfilosofisk målgruppe, og dels henvendt til en almen målgruppe. 

1.7.2.2 Generelle kompetencemål 

De generelle kompetencemål går på tværs af uddannelsens moduler. De indfris i uddannelsen som 

helhed, snarere end i et enkelt modul: 

Fortolkning og kritisk analyse af tekster 

(a) Kunne forstå og udlægge fagfilosofiske tekster fra traditionen og fra den aktuelle 

forskningslitteratur, herunder kunne identificere og redegøre for relevante fortolkningsmuligheder, 

(b) kunne fremdrage centrale argumentstrukturer og centrale antagelser (af faktuel, normativ, 

metodologisk, videnskabsfilosofisk, metafysisk art) og belyse disse, (c) kunne vurdere om 

antagelser, påstande er kritisable/kontroversielle i lyset af forskellige faglige traditioner og generelle 

filosofiske antagelser, herunder om de givet konteksten har et passende belæg, (d) kunne benytte de 

fagligt relevante hjælpemidler i forbindelse med fortolkning og kritisk analyse af en tekst. 

Skriftlig formidling 

(a) Kunne fremstille mindre tekster på dansk, henvendt til et fagligt publikum om filosofiske emner, 

og udfærdiget i overensstemmelse med fagets videnskabelige standarder og traditioner (terminologi, 

196

struktur, grundighed, brug af noter, henvisninger, citatpraksis mv.), (b) kunne fremstille mindre 

vidensformidlende tekster på dansk om filosofiske emner henvendt til et ikke-fagligt publikum. 

Informations- og litteratursøgning 

(a) Kunne identificere den relevante faglitteratur i forbindelse med fagfilosofisk bearbejdning af et 

emne (dvs. have erfaring med at bruge de vigtigste søgestrategier, databaser, opslagsværker og 

andre kilder), (b) kunne identificere relevant filosofi-faglig litteratur og anden relevant 

baggrundslitteratur i forbindelse med vidensformidlende aktiviteter. 

Mundtlig formidling 

(a) Kunne holde velstruktureret og forståeligt fagfilosofisk oplæg om et filosofisk emne til 

fagfæller, med brug af relevante pædagogiske hjælpemidler og indgå i en tilhørende faglig 

diskussion, (b) kunne holde velstruktureret og alment forståeligt vidensformidlende oplæg til 

alment publikum med brug af relevante pædagogiske hjælpemidler, og kunne indgå i en tilhørende 

diskussion. 

Samarbejdskompetence 

Kunne indgå i en projektgruppe, der på egen hånd leder og organiserer sit arbejde, og som helhed 

står for planlægning og udførelse af en større skriftlig udredning, og som kan gennemføre en 

mundtlig fremlæggelse og kritisk diskussion af produktet. 

1.8 Læsning af tekster på fremmedsprog 

Det fordres, at den studerende kan læse fagfilosofiske tekster på engelsk. Danske og engelske 

oversættelser af tekster på tysk, fransk, latin og andre sprog kan indgå i pensum. 

1.9 1. årsprøven 

Den studerende skal senest inden udgangen af 1. studieår efter studiestart have deltaget i prøver i et 

omfang af mindst 45 ECTS-point for at kunne fortsætte uddannelsen. Inden udgangen af andet 

studieår efter studiestart skal den studerende mindst have bestået prøver med et omfang på 45 

ECTS-point for at kunne fortsætte uddannelsen. Den studerende har mulighed for at indstille sig til 

omprøve i august til 1.årsprøven efter første eksamensforsøg. 

1.10 Bachelorprojektet 

Bachelorprojektet har et omfang på 15 ECTS-point og aflægges på 5. semester. Bachelorprojektet 

skal forsynes med et resume, som skal indgå i den samlede bedømmelse. 

1.11 Normalsidebegrebet 

En normalside i forbindelse med tekstopgivelser (af moderne, vestlige tekststykker) og aflevering af 

hjemmeopgaver, skriveøvelser og BA-projekt svarer til 2400 typeenheder inkl. mellemrum. 

1.12 Stave-, formulerings-, og fremstillingsevne 

197

Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver og projekter skrevet såvel på dansk som på et 

fremmedsprog skal den studerendes evne til god skriftlig formidling (som dokumenteret i den 

forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige 

indhold dog skal vægtes tungest. God skriftlig formidling omfatter ikke bare korrekt stavning, 

grammatik og sprogbrug i øvrigt, men også faglig og pædagogisk hensigtsmæssig organisering af 

stoffet, hensigtsmæssigt valg af eksempler og illustrationer, samt tilgængelighed af fagudtryk og af 

stoffet i almindelighed for den for opgaven relevante målgruppe. 

1.13 Dispensation fra studieordningen 

Studienævnet kan dispensere fra bestemmelser i studieordningen, der alene er fastsat af 

studienævnet, og bestemmelser vedr. 1. årsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 

1.14 Øvrige bemærkninger 

Om eksamensformer. For samtlige moduler, bortset fra Modul V Valgfrit emne og modul IX 

Bachelorprojektet, er undervisningen baseret på, at studerende følger forelæsninger og aktivt 

deltager i seminarer. Eksamensformen er tilpasset dette, således at aktiv deltagelse i seminarerne er 

en betingelse for at indstille sig til den ordinære eksamensform. Dog er der i disse moduler også en 

mulighed for at tilmelde sig en eksamensform, der ikke er betinget af aktiv deltagelse i seminarerne. 

Om hjemmeopgaver, skriveøvelser og BA-projekt. Ved beregning af omfang af skriveøvelser, 

hjemmeopgaver og BA-projekter indgår noter, men ikke forside, resume, litteraturliste og bilag. 

Håndskrevne skriftlige arbejder accepteres ikke. Den ansvarlige underviser eller vejleder kan efter 

studienævnets bemyndigelse fastsætte nærmere bestemmelser vedrørende elektronisk aflevering. 

Opgaver skrevet i fællesskab kan erstattes af en individuelt skrevet opgave. Den studerende skal i 

dette tilfælde rette henvendelse til instituttets eksamensadministration. Den enkeltes bidrag skal 

fremgå klart af opgavebesvarelsen. 

Definitioner: 

Synopsis: En disposition, som den studerende udarbejder til brug ved den mundtlige prøve. 

Bunden prøve: Prøve, hvor eksamensspørgsmålet er fastsat af eksaminator. 

Fri prøve: Prøve, hvor eksamensspørgsmålet aftales mellem eksaminand og eksaminator. 

Mundtlig sagsfremstilling med efterfølgende dialog: Prøve, hvor eksaminanden indleder med en 

sagsfremstilling på f.eks. 5 minutter. Herefter dialog. 

Mundtlig dialog: Prøve, hvor eksaminanden ikke er sikret ret til en længere indledning. Her kan 

eksaminator umiddelbart starte med at stille spørgsmål. Eller eksaminator kan bede om en 

indledning fra den studerende. 

Mundtlig forelæsning: Prøve, hvor eksaminanden i et givent tidsrum og uden afbrydelser forelæser 

over et emne, hvorefter eksaminator og evt. censor stiller spørgsmål. 

1.15 Overgangsregler 

Efter den 31. august 2007 kan der ikke længere aflægges eksamen efter 2000-ordningen for 

grundfagsstudiet i Filosofi. Studerende, der har studeret og aflagt prøver efter 2000-ordningen, kan 

overføre disse prøver til studiet under 2005-studieordningen efter følgende nærmere bestemmelser: 

198

(1) Aflagte prøver i praktisk filosofi (FIL 4), teoretisk filosofi (FIL 5) og 20. århundredes filosofi 

(FIL 3) på 2000-ordningen ækvivalerer hhv. praktisk filosofi, teoretisk filosofi og 20. århundedes 

filosofi på 2005-ordningen. En aflagt prøve i Oldtidens, middelalderens og nyere tids filosofi på 

2000-ordningen (FIL 2) ækvivalerer Oldtiden, middelalderen og renæssancens filosofi samt nyere 

tids filosofi på 2005-ordningen. 

(2) En aflagt prøve i logik (FIL 1) på 2000-ordningen ækvivalerer logikdelen af 

argumentationsteori, sprogfilosofi og logik på 2005-ordningen efter studienævnets nærmere 

bestemmelser. 

(3) Et bestået BA-projekt på 2000-ordningen (FIL 6-7) ækvivalerer valgfrit emne eller BA-projektet 

på 2005-ordningen. 

Desuden gælder: 

(4) En aflagt prøve i tilvalgskurserne Tyske tænkere i det 20. århundrede eller Filosofien i Frankrig 

efter Studieordningen for tilvalgsstudiet, frit emne 1-7, 2000-ordningen ækvivalerer Kontinental 

filosofi under 2005-ordningen. En aflagt prøve i Tyske tænkere i det 20. århundrede, Filosofien i 

Frankrig eller Analytisk sprogfilosofi efter Studieordningen for tilvalgsstudiet, frit emne 1-7, 2000ordningen 

ækvivalerer 20. århundredes filosofi under 2005-ordningen. Dog kan kun et af de nævnte 

moduler under 2005-ordningen erstattes af de nævnte tilvalgskurser. 

199

Kapitel 2. Oversigt over og beskrivelse af uddannelsens fagelementer 

2.1 Oversigt over uddannelsens fagelementer 

Grundfagsstudiet af bacheloruddannelsen i Filosofi består af følgende fagelementer: 

Modul I: Praktisk filosofi 

Praktisk filosofi (Practical Philosophy) (fagelementkode 47520031) 

Antal ECTS-point: 15 

Prøveform: (a) Bunden mundtlig sagsfremstilling med synopsis, dialog samt forberedelse under 

forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse, (b) Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist, 

samt forelæsning og dialog. 

Censurform: Ekstern censur. 

Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. 

Modul II: Oldtidens, middelalderens og renæssancens filosofi 

Oldtidens, middelalderens og renæssancens filosofi (Ancient, Medieval and Renaissance 

Philosophy) (fagelementkode 47520032) 







Modul III: Teoretisk filosofi 

Teoretisk filosofi (Theoretical Philosophy) (fagelementkode 47520033) 







Modul IV: Nyere tids filosofi 

Nyere tids filosofi (Modern Philosophy) (fagelementkode 47520034) 







Modul V: Valgfrit emne 

Valgfrit emne (Elective Topic) (fagelementkode 47520035) 


200

Prøveform: (a) Fri gruppeprøve med fælles skriftlig opgave og individuel mundtlig dialog, (b) 

Individuel opgave med mundtlig dialog. 



Modul VI: Kontinental filosofi 

Kontinental filosofi (Continental Philosophy) (fagelementkode 47520036) 


Prøveform: (a) Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist og mundtligt dialog under 

forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. (b) Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist og 

mundtlig dialog, samt mundtlig sagsfremstilling. 



Modul VII: Argumentationsteori, logik og sprogfilosofi 

Argumentationsteori, logik og sprogfilosofi (Critical Reasoning, Formal Logic and Philosophy 

of Language) (fagelementkode 47520037) 







Modul VIII: 20. århundredes filosofi 

20. århundredes filosofi (Twentieth Century Philosophy) (fagelementkode 47520038) 





.Censurform: Ekstern censur. 


Modul IX: Bachelorprojekt 

Bachelorprojekt (BA Project) (fagelementkode 47520039) 


Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave med mundtligt dialog. 


Prøveform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. 

201

2.2 Rækkefølge for afvikling af fagelementer 

Det anbefalede studieforløb er følgende 

1. semester Modul I: Praktisk filosofi 


2. semester Modul III: Teoretisk filosofi 


3. semester Modul V: Valgfrit emne 


4. semester Modul VII: Argumentationsteori, logik og sprogfilosofi 


5. semester Modul IX: Bachelorprojekt 

Det er en anbefaling, men ikke en betingelse, at modulerne afvikles i den anførte rækkefølge. Dog 

skal den studerende have bestået 120 ECTS-point af BA-uddannelsen i Filosofi for at indstille sig til 

eksamen i BA-projektet. 

2.3 Indhold og uddybende karakteristik af uddannelsens fagelementer 

Modul I: Praktisk filosofi 

Praktisk filosofi (fagelementkode 47520031) (15 ECTS) 

Faglige mål: 

Eksaminanden kan 

• artikulere filosofiske teorier og antagelser, som de er kommet til udtryk i udvalgte dele af 

den nutidige fagfilosofiske diskussion, med særligt henblik på hovedtemaerne værdi, 

menneske og samfund, samt spørgsmål om filosofiens metode og relation til andre 

discipliner, særligt spørgsmål, der er diskuteret i etisk teori, politisk filosofi, meta-etik og 

æstetik 


modulets emneområde, og under hensyntagen til fagets metoder og standarder 

• bringe udvalgte teoridannelser i spil i forbindelse med konkrete aktuelle problemstillinger. 

• give en kritisk fremstilling og analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter 

inden for emneområdet under hensyntagen til fagets metoder og standarder. 

Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger i kombination med seminarer. I forelæsningerne 

gennemgås de centrale overordende linjer i stoffet. I seminarerne arbejder den studerende aktivt og 

selvstændigt med stoffet ved, at den studerende under passende instruktion laver skriveøvelser, 

mundtlige oplæg, og ved at holdet diskuterer centrale temaer, tekstpassager, spørgsmål mv. 

Seminaret skal omfatte 2 skriveøvelser, hver med et omfang af ca. 6 normalsider, samt studerendes 

mundtlige oplæg. En af skriveøvelserne skal behandle en anvendt filosofisk problemstilling, og 

skrives med den almene læser som målgruppe. Litteratursøgning og fremskaffelse af relevant 

litteratur skal indgå i en af skriveøvelserne. 

202

Pensum: Studienævnet fastlægger et pensum på 650 normalsider, der bidrager til en systematisk 

diskussion af centrale synspunkter, uenigheder og argumenter i etisk teori, metaetik og politisk 

filosofi, samt eventuelt også æstetik. Heraf skal ca. 110 normalsider omhandle de for modulet 

relevante aspekter af filosofiens metode og relation til andre discipliner. 

Prøveformer: 


forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. 

Censur: Prøven er med ekstern censur. 


Gruppebestemmelser: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. 

Omfang: Den mundtlige prøve varer normalt 30 minutter inklusive censur. Der gives 30 minutters 

forberedelsestid. 

Hjælpemidler: Eksaminanden kan til forberedelsen medbringe alle hjælpemidler inklusive egne 

noter. Ved prøven kan den mundtlige fremstilling tage udgangspunkt i en synopsis, som 

eksaminanden kan have udarbejdet hjemmefra. En synopsis må højst have et omfang af én A4 side 

pr. spørgsmål. Derudover har eksaminanden ret til at medbringe håndskrevne noter udarbejdet i 

forberedelsestiden. 

Særlige bestemmelser: Aktiv undervisningsdeltagelse er en forudsætning for indstilling til denne 

prøveform. Ved aktiv undervisningsdeltagelse forstås, at den studerende har fået godkendt to 

skriveøvelser på 6 normalsider stillet i forbindelse med modulets seminarer samt fået godkendt et 

mundtligt oplæg 10-15 minutters varighed afholdt i modulets seminarer. 

Eksaminator udfærdiger en række spørgsmål (10-15) til pensum. Eksaminanden gøres bekendt med 

spørgsmålene ca. 3 uger inden den mundtlige eksamen. Ved den mundtlige eksamen trækker 

eksaminanden et af disse spørgsmål, og har derefter 30 minutters forberedelse inden 

eksaminationen begynder. 





Omfang: Eksaminationen varer samlet 60 minutter inklusiv censur, og der gives 60 minutters 

forberedelse. 

203


noter. Eksaminanden kan til forberedelsen medbringe alle hjælpemidler inklusive egne noter. Ved 

prøven kan den mundtlige fremstilling tage udgangspunkt i en synopsis, som eksaminanden kan 

have udarbejdet hjemmefra. En synopsis må højst have et omfang af én A4 side pr. spørgsmål. 

Derudover har eksaminanden ret til at medbringe håndskrevne noter udarbejdet i forberedelsestiden. 

Særlige bestemmelser: Eksaminator udfærdiger en række spørgsmål (10-15) til pensum. 

Eksaminanden gøres bekendt med spørgsmålene ca. 3 uger inden eksaminanden trækker to af disse 

spørgsmål. Efter at have trukket sine spørgsmål, har eksaminanden 10 dage til at lave opgaven. 

Besvarelsen af hvert spørgsmål skal have et omfang af ca. 6 normalsider af 2400 anslag. Alle 

hjælpemidler er tilladte. Ved den mundtlige dialog trækker eksaminanden yderligere to spørgsmål. 

Det ene besvares ved en mundtlig forelæsning på ca. 15 minutter. Det andet besvares ved en 

mundtlig dialog. Eksaminationen skal også omfatte en dialog om den skriftlige hjemmeopgave. 

Eksamen bedømmes som et samlet hele og skal bestås samlet. Der foretages ingen særskilt 

bedømmelse af de enkelte dele af prøveformen. Ved bedømmelsen af den skriftlige hjemmeopgave 

indgår den studerendes evne til god skriftlig formidling (jvf. 1.12) i helhedsbedømmelsen, idet det 

faglige indhold dog skal vægtes tungest. 


Oldtidens, middelalderens og renæssancens filosofi (fagelementkode 47520032) (15 ECTS) 

Faglige mål: 


• artikulere filosofiske teorier, antagelser og diskussioner, som de er kommet til udtryk i 

udvalgte dele af den filosofiske tradition fra oldtiden, middelalder og renæssancen, med 

særligt fokus på hovedtemaerne sprog, viden, værdi, natur, menneske og samfund, samt 

spørgsmål om filosofiens metode 

• foretage en udlægning, fortolkning, analyse af udvalgte tekststykker og tekster med 

anvendelse af fagets metoder og standarder 

• sætte udvalgte filosofiske teorier, antagelser og diskussioner i relation til deres 

filosofihistoriske kontekst, deres virkningshistorie, og deres betydning for aktuelle 

fagfilosofiske problemstillinger 

• give en kritisk fremstilling og analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter i 

oldtidens, middelalderens og rennæssancens filosofi, samt kunne sætte disse ind i deres 

filosofihistoriske kontekst, og kunne redegøre for hovedtræk i virkningshistorien. 






mundtlige oplæg. En skriveøvelse skal have karakter af udlægning af en central tekstpassage i 

tilknytning til modulets områder. Litteratursøgning og fremskaffelse af relevant litteratur skal indgå 

i en af skriveøvelserne. 

204

Pensum: Studienævnet fastlægger et pensum på 550 normalsider. Af disse skal ca. 90 normalsider 

omhandle de for modulet relevante aspekter af filosofiens metode og relation til andre discipliner. 

Prøveformer: 















skriveøvelser stillet i forbindelse med modulets seminarer samt fået godkendt et mundtligt oplæg 

afholdt i modulets seminarer. 










forberedelse. 




205






Besvarelsen af hvert spørgsmål skal have et omfang af ca. 6 normalsider. Alle hjælpemidler er 

tilladte. Ved den mundtlige dialog trækker eksaminanden yderligere to spørgsmål. Det ene besvares 

ved en mundtlig forelæsning på ca. 15 minutter. Det andet besvares ved en mundtlig dialog. 

Eksaminationen skal også omfatte en dialog om den skriftlige hjemmeopgave. Eksamen bedømmes 

som et samlet hele og skal bestås samlet. Der foretages ingen særskilt bedømmelse af de enkelte 

dele af prøve. Ved bedømmelsen af den skriftlige hjemmeopgave indgår den studerendes evne til 

god skriftlig formidling (jvf. 1.12) i helhedsbedømmelsen, idet det faglige indhold dog skal vægtes 

tungest. 

Modul III: Teoretisk filosofi 

Teoretisk filosofi (fagelementkode 47520033) (15 ECTS) 

Faglige mål: 



den nutidige fagfilosofiske diskussion, med særligt henblik på hovedtemaerne sprog, viden 

og natur, samt spørgsmål om filosofiens metode og relation til andre discipliner – herunder 

særligt spørgsmål, der er behandlet i erkendelsesteori, videnskabsteori, bevidsthedsfilosofi 

og metafysik 


modulets emneområde, og under anvendelse af fagets metoder og standarder 

• give en kritisk fremstilling og analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter 

inden for emneområdet. 

Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen foregår som en kombination af forelæsninger 

og seminarer. I forelæsningerne gennemgås de centrale overordende linjer i stoffet. I seminarerne 

arbejder den studerende aktivt og selvstændigt med stoffet ved at den studerende under passende 

instruktion laver skriveøvelser, mundtlige oplæg, gruppeopgaver, og ved at holdet diskuterer 

centrale temaer i stoffet, centrale tekstpassager mv. 


mundtlige oplæg. En skriveøvelse skal laves som individuel opgave, og en skal laves som 

gruppeprojekt. En skriveøvelse skal have karakter af en selvstændig analyse og diskussion af et 

udvalgt argument i tilknytning til modulets områder. Litteratursøgning og fremskaffelse af relevant 

supplerende litteratur skal indgå i mindst en af skriveøvelserne. 

Pensum: Studienævnet fastlægger et pensum på 650 normalsider, der bidrager til en systematisk 

diskussion af centrale synspunkter, uenigheder og argumenter i erkendelsesteori, 

bevidsthedsfilosofi, videnskabsteori og metafysik. Heraf skal ca. 110 normalsider omhandle de for 

modulet relevante aspekter af filosofiens metode og relation til andre discipliner. 

206

Prøveformer: 















skriveøvelser af 6 normalsider stillet i forbindelse med modulets seminarer samt fået godkendt et 

mundtligt oplæg af 10-15 minutters varighed afholdt i modulets seminarer. 










forberedelse. 






207









dele af prøven. Ved bedømmelsen af den skriftlige hjemmeopgave indgår den studerendes evne til 


tungest. 


Nyere tids filosofi (fagelementkode 47520034) (15 ECTS) 

Faglige mål: 


• artikulere filosofiske teorier, antagelser og diskussioner, som de er kommet til udtryk i 

udvalgte dele af den nyere tids filosofi (Descartes til og med Nietzsche), med særligt fokus 

på temaer, der knytter sig til hovedtemaerne sprog, viden, værdi, natur, menneske og 

samfund 

• foretage en udlægning, fortolkning, analyse af udvalgte tekststykker og tekster og kunne 

gøre dette med anvendelse af fagets metoder og standarder 

• sætte udvalgte filosofiske teorier, antagelser og diskussioner i relation til deres 

filosofihistoriske kontekst, deres virkningshistorie, og deres betydning for aktuelle 

fagfilosofiske problemstillinger. 

• give en kritisk fremstilling og analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter i 

den nyere tids filosofi, samt kunne sætte disse ind i deres filosofihistoriske kontekst og 

kunne redegøre for hovedtræk i virkningshistorien. 

Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen foregår som en kombination af forelæsninger 

og seminarer. I forelæsningerne gennemgås de centrale overordende linjer i stoffet. I seminarerne 

arbejder den studerende aktivt og selvstændigt med stoffet ved at den studerende under passende 

instruktion laver skriveøvelser, mundtlige oplæg, gruppeopgaver, og ved at holdet diskuterer 

centrale temaer i stoffet, centrale tekstpassager mv. 


mundtlige oplæg. En skriveøvelse skal laves som individuel opgave, og en skal laves som 

gruppeprojekt. En skriveøvelse skal have karakter af udlægning af en central tekstpassage i 

tilknytning til modulets områder. Litteratursøgning og fremskaffelse af supplerende relevant 

litteratur skal indgå i en af skriveøvelserne. Hver studerende skal holde mindst et mundtligt oplæg 

af max. 10 minutters varighed om et emne med tilknytning til modulets temaer. 

Pensum: Studienævnet fastlægger et pensum på 450 normalsider. 

Prøveformer: 

208















skriveøvelser af ca. 6 normalsider stillet i forbindelse med modulets seminarer samt fået godkendt 

et mundtligt oplæg af 10-15 minutters varighed afholdt i modulets seminarer. 










forberedelse. 






209









dele af prøven. Ved bedømmelsen af den skriftlige hjemmeopgave indgår den studerendes evne til 


tungest. 

Modul V: Valgfrit emne 

Valgfrit emne (fagelementkode 47520035) (15 ECTS) 

Faglige mål: 


• formulere en passende afgrænset filosofisk problemstilling i samarbejde med andre 

• identificere og indsamle relevant faglitteratur og eventuelt anden baggrundslitteratur 

• organisere og gennemføre en faglig bearbejdning af litteraturen i en projektgruppe 

• udarbejde en skriftlig fremstilling af emnet 

• formidle de vigtigste indsigter og gennemføre en faglig diskussion af dem 

• behandle et afgrænset filosofisk problem eller problemkompleks på et niveau, der afspejler 

en grundlæggende indsigt i de relevante emner samt beherskelse af fagets metoder. 

Undervisnings og arbejdsformer: Undervisningen foregår ved, at de studerende i projektgrupper 

under vejledning udfærdiger et projekt. En projektgruppe består normalt af 3-5 studerende. 

Studerende er selv ansvarlige for at finde sammen i projektgrupper. En projektgruppe skal i 

samarbejde med en vejleder selv definere det emne, som gruppen ønsker at behandle, selv 

identificere relevant litteratur og lægge en realistisk plan for sit arbejde. Projektgruppen kan frit 

vælge sit emne inden for rammerne af faget Filosofi. Projektgruppen skal sammen med vejlederen 

planlægge den optimale brug af vejlederens ressourcer. Projektgruppen holder løbende kontakt med 

vejlederen i løbet af arbejdet, og projektgruppen skal løbende have feed-back og kommentarer til sit 

arbejde. Modulet kan aflægges ved en individuel opgave. 

Pensum: En projektgruppe opgiver et pensum på 450 normalsider. Individuelle opgaver har et 

pensum på 250 sider. Pensa skal godkendes af studienævnet. 

Prøveform: Prøven aflægges som gruppeprøve med fælles skriftlig opgave og individuel dialog. 

Ved prøven afleverer gruppen en skriftlig opgave, som bedømmes af eksaminator og censor. Den 

mundtlige ekamination består i, at hver studerende eksamineres individuelt i opgaven og det 

tilhørende pensum. Denne eksamination har karakter af en individuel, mundtlig prøve (dialog) med 

udgangspunkt i et spørgsmål stillet til opgaven. Den enkelte studerende får en karakter, som 

udtrykker en samlet vurdering af opgavens kvalitet og den studerendes individuelle præstation ved 

den mundtlige prøve. De enkelte elementer i prøven skal bestås samlet. Der foretages ingen særskilt 

bedømmelse af de enkelte dele af prøven, men opgaven og den mundtlige præstation vægter 

210

ligeligt. Ved bedømmelsen af den skriftlige hjemmeopgave indgår den studerendes evne til god 

skriftlig formidling (jvf. 1.12) i helhedsbedømmelsen, idet det faglige indhold dog skal vægtes 

tungest. Ved bedømmelsen af projektet og det mundtlige forsvar vil der blive lagt særligt vægt på 

de fremstillings- og formidlingsmæssige aspekter. 

Censur: Ekstern censur 

Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. 

Omfang: Opgavens omfang varierer med antallet af personer i en projektgruppe: grupper på 3 

personer skal skrive en opgave på ca. 25 normalsider af 2400 enheder, 4 personer: 30 normalsider, 

og 5 personer: 35 normalsider. Opgaven skal forsynes med et resume efter følgende principper: Er 

opgaven skrevet på dansk, da skal resumeet være på engelsk, tysk eller fransk. Hvis opgaven er 

skrevet på et af disse sprog, da skal resumeet være på dansk. Resumeet indgår i prøvens samlede 

bedømmelsesgrundlag. Den mundtlige eksamen varer 30 minutter inklusiv votering. Der er ingen 

forberedelse. 

Hjælpemidler: Ved udarbejdelse af projektet og ved den mundtlige eksamen er alle hjælpemidler 

tilladte. 

Særlige bestemmelser: En projektgruppe består normalt af 3-5 personer. Med mindre særlige 

forhold gør sig gældende skal et projekt afleveres og eksamineres i det semester, hvor det 

påbegyndes. Inden projektet afleveres skal vejlederen godkende, at det er klar til aflevering. Ved 

bedømmelsen af et projekt og det mundtlige forsvar vil der blive lagt særligt vægt på de 

fremstillings- og formidlingsmæssige aspekter. Studerende må ikke deltage som tilhørere i 

eksaminationen af deres egen opgave. 

(b) Individuel opgave med mundtlig dialog. Den mundtlige ekamination består i, at den studerende 

eksamineres i opgaven og det tilhørende pensum. Denne eksamination har karakter af en individuel, 

mundtlig prøve (dialog) med udgangspunkt i et spørgsmål stillet til opgaven. Den studerende får en 

karakter, som udtrykker en samlet vurdering opgavens kvalitet og den studerendes individuelle 

præstation ved den mundtlige prøve. De enkelte elementer i prøven skal bestås samlet. Der 

foretages ingen særskilt bedømmelse af de enkelte dele af prøven, men opgaven og den mundtlige 

præstation vægter ligeligt. Ved bedømmelsen af den skriftlige hjemmeopgave indgår den 

studerendes evne til god skriftlig formidling (jvf. 1.12) i helhedsbedømmelsen, idet det faglige 

indhold dog skal vægtes tungest. Ved bedømmelsen af projektet og det mundtlige forsvar vil der 

blive lagt særligt vægt på de fremstillings- og formidlingsmæssige aspekter. 

Censur: Ekstern censur 


Omfang: ca. 20 normalsider af 2400 enheder. Opgaven skal forsynes med et resume efter følgende 

principper: Er opgaven skrevet på dansk, da skal resumeet være på engelsk, tysk eller fransk. Hvis 

opgaven er skrevet på et af disse sprog, da skal resumeet være på dansk. Resumeet indgår i prøvens 

samlede bedømmelsesgrundlag. Den mundtlige eksamen varer 30 minutter inklusiv votering. Der er 

ingen forberedelse. 

211

Hjælpemidler: Ved udarbejdelse af projektet og ved den mundtlige eksamen er alle hjælpemidler 

tilladte. 


Kontinental (fagelementkode 47520036) filosofi (15 ECTS) 

Faglige mål: 



den kontinentale tradition, med særligt henblik på hovedtemaerne sprog, viden, værdi, natur, 

menneske og samfund 

• udlægge, fortolke og analysere udvalgte tekststykker og tekster og kunne gøre dette med 


• sætte de udvalgte filosofiske teorier, antagelser og diskussioner i relation til deres historiske 

kontekst, deres virkningshistorie, og deres betydning for aktuelle fagfilosofiske 

problemstillinger. 

• give en kritisk fremstilling og analyse de udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter i 

kontinental filosofi 


• redegøre for hovedtræk i virkningshistorien. 










Prøveformer 

(a) Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist og mundtligt dialog under forudsætning af 

aktiv undervisningsdeltagelse. 




Omfang: Den mundtlige prøve varer normalt 30 minutter inklusive censur. Der gives ingen 

forberedelse. 

212

Hjælpemidler: Alle. 



skriveøvelser af ca. 6 normalsider stillet i forbindelse med modulets seminarer samt fået godkendt 

et mundtligt oplæg af 10-15 minutters varighed afholdt i modulets seminarer. 


spørgsmålene ca. 3 uger inden eksaminanden trækker et af disse spørgsmål. Eksaminanden har 

derefter 7 dage til at udfærdige en besvarelse af spørgsmålet. Besvarelsen skal have et omfang af ca. 

8 normalsider. Alle hjælpemidler er tilladte. Der skal ikke laves resume. Den mundtlige prøve er en 

dialog med udgangspunkt i opgaven, men dialogen kan omfatte emner inden for hele pensum. 

Eksamen bedømmes som et samlet hele og skal bestås samlet.Der foretages ingen særskilt 

bedømmelse af de enkelte dele af prøven. Ved bedømmelsen af den skriftlige hjemmeopgave indgår 

den studerendes evne til god skriftlig formidling (jvf. 1.12) i helhedsbedømmelsen, idet det faglige 

indhold dog skal vægtes tungest. 




Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaenen. 


Omfang: Eksaminationen varer samlet 60 minutter inklusiv censur. Der gives ingen forberedelse. 

Hjælpemidler: Alle. Se også særlige bestemmelser. 

Særlige bestemmelser: Eksaminator udfærdiger en række spørgsmål (10-15), der dækker de 

eksamensrelevante dele af pensum. Eksaminanden gøres bekendt med spørgsmålene ca. 3 uger 

inden eksaminanden trækker to af disse spørgsmål. Eksaminanden har derefter 7 dage til at 

udfærdige en besvarelse af spørgsmålene. Besvarelsen af hvert spørgsmål skal have et omfang af ca. 

8 normalsider af 2400 anslag inkl. mellemrum. Alle hjælpemidler er tilladte. Der skal ikke laves 

resume. Den mundtlige eksamination er dels en dialog med udgangspunkt i hjemmeopgaven (ca. 30 

minutter), og dels en mundtlig sagsfremstilling om et yderligere spørgsmål, som eksaminanden har 

trukket ved den mundtlige prøves begyndelse. Denne fremstilling kan tage udgangspunkt i en 

synopsis af et omfang på højst én A4 side, som eksaminanden har udarbejdet hjemmefra. Eksamen 

bedømmes som et samlet hele og skal bestås samlet.Der foretages ingen særskilt bedømmelse af de 

enkelte dele af prøven. Ved bedømmelsen af den skriftlige hjemmeopgave indgår den studerendes 

evne til god skriftlig formidling (jvf. 1.12) i helhedsbedømmelsen, idet det faglige indhold dog skal 

vægtes tungest. 

Modul VII: Argumentationsteori, logik og sprogfilosofi 

213

Argumentationsteori, logik og sprogfilosofi (fagelementkode 47520037) (15 ECTS) 

Faglige mål: 


• artikulere grundbegreber og centrale teoridannelser i argumentationsteori, logik og 

sprogfilosofi 

• foretage simple formaliseringer i standardsætningslogik og 1. ordens prædikatlogik 

• anvende en afgørelsesprocedure og en bevismetode for simple eksempler i disse 

• sætte udvalgte dele af sprogfilosofi og argumentationsteori i relation til konkrete eksempler 

på kommunikation og argumentation. 

• demonstrere sin fortrolighed med og evne til at anvende centrale begreber og teoridannelser 

i argumentationsteori, logik og sprogfilosofi. 

Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger i kombination med seminarer. I 

forelæsningerne gennemgås de centrale overordende linjer i stoffet. I seminarerne arbejder den 

studerende aktivt og selvstændigt med stoffet ved at den studerende under passende instruktion 

laver øvelser, mundtlige oplæg, gruppeopgaver mv., og ved at holdet diskuterer centrale temaer i 

stoffet. Seminaret skal omfatte tre sæt hjemmeopgaver/skriveøvelser som udformes af eksaminator 

efter studienævnets nærmere anvisning. Litteratursøgning og fremskaffelse af supplerende relevant 

litteratur skal indgå i en af disse. 


Prøveformer 







forberedelse. 



prøveform. Ved aktiv undervisningsdeltagelse forstås, at den studerende har fået godkendt de tre 

sæt hjemmeopgaver/skriveøvelser stillet i forbindelse med modulets seminarer. 






214


























20 århundredes filosofi (fagelementkode 47520038) (15 ECTS) 

Faglige mål: 



det 20.århundredes filosofi, med særligt henblik på hovedtemaerne sprog, viden, værdi, 

natur, menneske og samfund 

• udlægge, fortolke og analysere udvalgte tekststykker og tekster og kunne gøre dette med 


• sætte de udvalgte filosofiske teorier, antagelser og diskussioner i relation til deres historiske 

kontekst, deres virkningshistorie, og deres betydning for aktuelle fagfilosofiske 

problemstillinger 

215

• give en kritisk fremstilling og analyse udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter i det 

20. århundredes filosofi 


• redegøre for hovedtræk i virkningshistorien. 










Prøveformer 







forberedelse. 




skriveøvelser med et omfang af ca. 6 normalsider stillet i forbindelse med modulets seminarer samt 

fået godkendt et mundtligt oplæg af 10-15 minutters varighed afholdt i modulets seminarer. 










216





















Modul IX: Bachelorprojekt 

Bachelorprojekt (fagelementkode 47520039) (15 ECTS) 

Kompetencemål: Der opbygges kompetence i at planlægge og strukturere et større akademisk 

arbejde, hvor eksaminanden viser analytisk kompetence, navigationskompetence til at udvælge 

relevant materiale, kritisk sans, overblik og beherskelse af fagets metoder. Den studerende skal 

endvidere kunne inddrage materiale på en meningsfyldt måde og formidle sit projekt skriftligt såvel 

som mundtligt i form af en hjemmeopgave og et mundtligt forsvar. 

Faglige mål: 


• individuelt (under passende vejledning) afgrænse og formulere en passende filosofisk 

problemstilling 

• organisere og gennemføre en faglig bearbejdning af den valgte faglitteratur 

• udarbejde en skriftlig fremstilling ud fra en analyse af problemstilling og den identificerede 

litteratur give en kritisk fremstilling og analyse udvalgte synspunkter, uenigheder og 

argumenter i det 20. århundredes filosofi 

217

• levere en mundtlig fremlæggelse af de vigtigste resultater af opgaven 

• gennemføre en faglig diskussion af emnet med udgangspunkt i opgaven. 

Pensum: Eksaminanden opgiver et pensum på ca. 250 normalsider. 

Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave med mundtlig dialog af maksimum 30 minutters varighed 

inklusive votering. Prøven består i udarbejdelse af en skriftlig hjemmeopgave under vejledning over 

et emne og på grundlag af et pensum, der er godkendt af eksaminator. Den mundtlige prøve varer 

30 minutter inklusiv votering. Der gives ingen forberedelsestid. Eksamen bedømmes som et samlet 

hele og skal bestås samlet. Der foretages ingen særskilt bedømmelse af de enkelte dele af prøven. 

Ved bedømmelsen af den skriftlige hjemmeopgave indgår den studerendes evne til god skriftlig 

formidling (jvf. 1.12) i helhedsbedømmelsen, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. 

Censurform: Prøven er med ekstern censur. 


Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan ikke aflægges som gruppeprøve. 

Omfang: Projektet skal være af et omfang på ca. 20 normalsider. Projektet skal være forsynet med 

et resumé af et omfang svarende til ca. ½ normalside på et fremmedsprog. Opgaven kan skrives på 

dansk, eller efter aftale med vejlederen på engelsk, tysk eller fransk. Opgaven skal forsynes med et 

resume efter følgende principper: er opgaven skrevet på dansk, da skal resumeet være på engelsk, 

tysk eller fransk. Hvis opgaven er skrevet på et af disse sprog, da skal resumeet være på dansk. 

Resumeet indgår i prøvens samlede bedømmelsesgrundlag. 


218

Godkendelse 

Godkendt af Studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling, København d. 6. november 2007. 

Godkendt af Dekanen for Det Humanistiske Fakultet d. 30. november 2007. 

Kirsten Refsing 

Dekan 

219 

/Annette Moe 

Studiechef

BilSkabelon Bilag 14: for 

Studieordning for kandidatuddannelsen i 

Filosofi, 

2008-ordningen 

Curriculum for Master’s Programme in Philosophy 

The 2008 Curriculum 


Institut for Medier, Erkendelse og Formidling 



Institute for Media, Cognition and Communication 


220

Kapitel 1 

Hjemmel 

Studieordningen for kandidatuddannelsen i Filosofi, 2008-ordningen er fastsat med hjemmel i 

• § 67 i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved 

universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), 

• § 33 i bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser 

(eksamensbekendtgørelsen) og 

• § 37 i bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelor- og 

kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). 

Kapitel 2 

Formål og struktur 

§ 1. Normering 

Kandidatuddannelsen i Filosofi er et 2-årigt fuldtidsstudium normeret til 120 ECTS-point. Den 


kandidattilvalget, 30 ECTS-point. 

Stk. 2. Den kandidatuddannelse i Filosofi, der giver den studerende faglig kompetence til at opnå 

undervisningskompetence i gymnasieskolen (den gymnasierettede profil), består af det centrale fag, 

75 ECTS-point konstituerende fagelementer inkl. specialet, og det gymnasierettede kandidattilvalg, 

45 ECTS-point inden for bacheloruddannelsens gymnasierettede tilvalg. 

Stk. 3. For studerende med et gymnasierettet BA-tilvalg svarende til 60 ECTS-point gælder, at den 

kandidatuddannelse i Filosofi, der giver den studerende faglig kompetence til at opnå 

undervisningskompetence i gymnasieskolen (den gymnasierettede profil), består af det centrale fag, 

90 ECTS-point konstituerende fagelementer inkl. specialet, og det gymnasierettede kandidattilvalg, 

30 ECTS-point inden for bacheloruddannelsens gymnasierettede tilvalg. 

Stk. 4. Ligger tilvalget uden for Det Humanistiske Fakultet, forlænges uddannelsen med 30 ECTSpoint 

efter Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings godkendelse, dog med visse 

undtagelser. 

Stk. 5. ECTS-point (European Credit Transfer System-point) angiver den arbejdstid, som 

gennemførelsen af et uddannelsesforløb er normeret til. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier 

svarende til 1650 arbejdsstimer. 

§ 2. Formål 

Formålet med kandidatuddannelserne er at udbygge den studerendes faglige viden og færdigheder 

samt øge de teoretiske og metodiske kompetencer i forhold til bacheloruddannelsen. Den 

studerende skal opnå en større selvstændighed og faglig fordybelse gennem de videregående 

elementer i fagområdets discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og 

metode. Den studerende skal have mulighed for at udvikle og målrette sine kompetencer med 

henblik på specialiserede erhvervsfunktioner, herunder at blive optaget på en forskeruddannelse. 

221

Kapitel 3 

Adgangskrav og indskrivning 

§ 3. Adgangskrav 

For at blive optaget på kandidatuddannelsen i Filosofi skal den studerende have bestået en 

bacheloruddannelse, der indeholder mindst 45 ECTS-point i filosofi. 

Stk. 2. Ansøgere, der ikke har en direkte adgangsgivende bacheloruddannelse, men som efter 

Studienævnets konkrete vurdering skønnes at have tilsvarende uddannelsesmæssige kvalifikationer, 

kan søge om optagelse. Studienævnet kan fastsætte krav om, at ansøgeren skal bestå supplerende 

prøver for at blive optaget. 

Stk. 3. Studerende med udenlandsk adgangsgrundlag og udenlandske studerende, som ønsker at 

følge uddannelsen på dansk, skal inden studiestart have bestået “Studieprøven” . Nordiske 

statsborgere er dog undtaget fra dette krav, hvis dansk, svensk eller norsk indgår i den 

adgangsgivende eksamen. 

§ 4. Indskrivning 

Studerende, der indskrives på en kandidatuddannelse i Filosofi pr. 1. september 2008 eller senere, 

skal studere efter denne ordning. 

Stk. 2. En studerendes indskrivning på en uddannelse bevirker, at vedkommende er omfattet af de 

rettigheder og pligter, der er fastsat for uddannelsen. Det er den studerendes indskrivning, der giver 

ret til at gå til prøver på uddannelsen. Den studerende er selv ansvarlig for at være indskrevet 

korrekt. 

Kapitel 4 

Studietekniske forhold 

§ 5. Læsning af tekster på fremmedsprog 

Tekster opgives på originalsproget. Dog kan eksaminator dispensere fra kravet efter følgende 

retningslinier. Tekster skrevet på dansk, norsk, svensk og engelsk opgives altid på originalsproget. 

Tekster skrevet på andre sprog kan opgives i oversættelse til dansk, engelsk, fransk eller tysk. 

§ 6. Normalsidebegrebet 

En normalside i forbindelse med tekstopgivelser og aflevering af hjemmeopgaver/speciale svarer til 

2400 typeenheder inkl. mellemrum, med mindre andet er fastsat. Ved beregning af omfang af 

hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, litteraturliste og bilag. 

Stk. 2. Ved opgivelse af audiovisuelt materiale svarer 1 minuts spilletid til 1 normalside. 

Stk. 3. Eksaminator kan godkende et mindre pensum end det angivne, såfremt der er tale om 

sprogligt særlig vanskelige tekster eller særligt komprimerede eller tekniske tekster. 

§ 7. Stave- og formuleringsevne 

Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver og speciale skrevet såvel på dansk som på et 

fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte 

præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den på gældende præstation. Hvis der er et særligt fokus 

på stave- og formuleringsevne, vil det også fremgå af det enkelte fagelement i § 11. 

222

Kapitel 5 

Betegnelse og kompetenceprofil 

§ 8. Titel 

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.mag. i filosofi. På engelsk bruges Master of Arts 

in Philosophy. 

Stk. 2. Udgøres kandidattilvalget (Elective Studies) af et studiemønster på 30 ECTS-point, der på 

forhånd er beskrevet i en studieordning, giver det ret til titlen cand.mag. i filosofi med tilvalg i fx 

kulturformidling. 

Stk. 3. Udgøres uddannelsen af fagelementer, der tilsammen udgør en profil (Profile), giver det ret 

til titlen cand.mag. i filosofi med den valgte profil. En profil udgøres af tre fagelementer på 45 

ECTS-point tilsammen, der falder inden for ét af fagets tre hovedområder: Filosofihistorie, praktisk 

filosofi eller teoretisk filosofi. 

Stk. 4. Udgøres uddannelsen af fagelementer, der indgår i en grenspecialisering (Specialisation), 

giver det ret til titlen cand.mag. i filosofi med den valgte grenspecialisering. Grenspecialiseringen 

falder inden for ét af fagets tre hovedområder (filosofihistorie, praktisk filosofi og teoretisk filosofi) 

og udgøres af tre fagelementer på 45 ECTS-point tilsammen. 

§ 9. Kompetenceprofil for den færdige kandidat 

Kandidatuddannelsen i Filosofi videreudvikler de kompetencer, der er erhvervet på 

bacheloruddannelsen, og kandidater i Filosofi vil erhverve følgende kompetenceprofil: 

Viden. Den færdige kandidat har viden om filosofiske teorier, synspunkter, argumenter, 

skoledannelser og deres virkningshistorie og systematiske sammenhænge inden for udvalgte 

områder inden for fagets hovedområder: I filosofihistorie (antikkens, middelalderens, renæssancens, 

og nyere tids filosofi), i praktisk filosofi (etisk teori, metaetik, anvendt etik, politisk filosofi, æstetik, 

handlingsteori), og i teoretisk filosofi (erkendelsesteori, metafysik, videnskabsfilosofi, logik og 

sprogfilosofi). 

Færdigheder. Den færdige kandidats færdigheder omfatter følgende: 

(1) Litteratursøgning. Kandidaten kan systematisk identificere relevant faglitteratur og anden 

litteratur med brug af almindeligt accepterede metoder, f.eks. databaser, opslagsværker, håndbøger 

mv. 

(2) Emneafgrænsning. Kandidaten kan afgrænse et problem eller emneområde med henblik på 

analyse og udredning. Afgrænsningen sker i forhold til de faglige diskussioner af emnet, og under 

hensyntagen til, hvad der kan behandles fyldestgørende inden for de rammer, en der er til rådighed 

til analyse og udredning. 

(3) Analyse. Kandidaten kan med udgangspunkt i relevant faglitteratur foretage en analyse og 

udredning af en filosofisk tekst, eller af et afgrænset filosofisk problem eller emneområde. 

Udredningen identificerer centrale teoretiske påstande, argumenter, faglige uenigheder inden for 

emneområdet, og leder til et nuanceret og sammenhængende syn på problemet eller emneområdet. 

Heri ligger, at vigtige filosofiske eller metodologiske baggrundsantagelser for analysen er 

ekspliciterede, og i det omfang det er relevant, er sådanne valg motiverede. Analysen kan være 

sammenhængende i flere betydninger, alt efter emneområde; analysen kan være sammenhængende i 

223

den forstand at påstande, teser, argumenter, konklusioner, som fremsættes, er internt kohærente i 

forhold til hinanden og i forhold til analysens baggrundsantagelser; analysen kan også være 

sammenhængende i den forstand at den nuanceret og kritisk redegør for de interne sammenhænge i 

en teksts teorier, begreber eller argumenter, uagtet om disse bygger på baggrundsantagelser eller ej. 

(4) Skriftlig fremstilling. Kandidaten kan udarbejde en analyse af et problem eller emneområde i 

skriftlig form. Den skriftlige fremstilling er begrebsligt og sprogligt præcis, og den demonstrerer 

beherskelse af den relevante fagterminologi. Fremstillingen i opgaven er velstruktureret, 

overskuelig, fokuseret og pædagogisk i forhold til den relevante målgruppe, som er den sagkyndige 

læser uden forudgående kendskab til det behandlede område. Redegørelser, påstande, teser, 

konklusioner mv. som fremsættes i fremstillingen, er veldokumenterede, f.eks. ved henvisning til 

kilder, eller ved klare argumenter og teoretiske overvejelser. Fremstillingens noteapparat, citatpraksis, 

referencepraksis, tegnsætning, ortografiske konventioner, indholdsfortegnelse, 

litteraturangivelser, mv. følger fagets standarder. 

(5) Mundtlig præsentation. Kandidaten kan udarbejde en analyse af et problem eller emneområde, 

som præsenteres i mundtlig form. Den mundtlige præsentation er begrebsligt og sprogligt præcis, 

og den demonstrerer beherskelse af den relevante fagterminologi. Præsentationen er velstruktureret, 

overskuelig, fokuseret og pædagogisk i forhold til den relevante målgruppe, som er den sagkyndige 

tilhører uden forudgående kendskab til det behandlede område. Redegørelser, påstande, teser, 

konklusioner mv. som fremsættes i præsentationen, er veldokumenterede, f.eks. ved henvisning til 

kilder, eller ved klare argumenter og teoretiske overvejelser. 

(6) Kritisk dialog. Kandidaten kan i forbindelse med litteratursøgning, emneafgrænsning, analyse 

og i forbindelse med udførelsen af skriftlige analyser og mundtlige præsentationer indgå i en 

konstruktiv kritisk dialog. Heri ligger, at kandidaten på en fri, sammenhængende og sprogligt 

velformidlet måde indgår i en faglig dialog om aspekter af de forskellige faser af et analysearbejde. 

Kompetencer. Fagets tre hovedområder og de dertil hørende profiler opøver endvidere følgende 

mere specifikke kompetencer. Kandidaten vil således kunne: 

Filosofihistorie 

• artikulere filosofiske teorier, antagelser og diskussioner, som de er kommet til udtryk i udvalgte 

dele af den filosofiske tradition fra antikken og fremefter, med særligt fokus på hovedtemaerne 

sprog, viden, værdi, natur, menneske og samfund, samt spørgsmål om filosofiens metode. 

• foretage en selvstændig, kritisk analyse af udvalgte kilders begreber, teorier og argumenter med 

anvendelse af kildekritiske redskaber samt relevante leksika, håndbøger og elektroniske 

redskaber. 

• placere udvalgte filosofiske kilder, samt deres teorier, antagelser og diskussioner, i deres 

filosofihistoriske kontekst. 

• beskrive udvalgte kilders virkningshistorie, herunder deres betydning for aktuelle filosofiske 

problemstillinger. 


sekundærlitterære tolkninger artikuleres og underkastes en kritisk sammenholdende diskussion, 

dels indbyrdes, dels i forhold til de udvalgte kilder. 

Praktisk filosofi 

• artikulere filosofiske teorier og antagelser, som de er kommet til udtryk i udvalgte dele af den 

224

nutidige fagfilosofiske diskussion, med særligt henblik på hovedtemaerne værdi, menneske og 

samfund, samt spørgsmål om filosofiens metode og relation til andre discipliner, særligt 

spørgsmål, der er diskuteret i etisk teori, politisk filosofi, meta-etik og æstetik 

• give en selvstændig kritisk analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter inden for 

modulets emneområde under hensyntagen til fagets metoder og standarder og med selvstændigt 

valg af problemstilling og supplerende litteratursøgning 


herunder forholde sig reflekteret til politiske beslutninger og processer på alle niveauer i 

samfundet, og identificere underforståede faktuelle og normative præmisser, der genererer 

misforståelser, uenigheder og konflikter. 

Teoretisk filosofi 

• artikulere filosofiske teorier og antagelser, som de er kommet til udtryk i udvalgte dele af den 

nutidige fagfilosofiske diskussion, med særligt henblik på hovedtemaerne sprog, viden og natur, 

samt spørgsmål om filosofiens metode og relation til andre discipliner – herunder særligt 

spørgsmål, der er behandlet i erkendelsesteori, videnskabsteori, bevidsthedsfilosofi og metafysik 

• give en kritisk analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter inden for modulets 

emneområde under anvendelse af fagets metoder og standarder og med selvstændigt valg af 

problemstilling og litteratursøgning. 

Grenspecialisering. En grenspecialisering adskiller sig fra en profil på to punkter. For det første er 

en grenspecialisering emnemæssigt mere afgrænset, idet den fokuserer på en del af ét af fagets tre 

hovedområder, hvor en profil kan inddrage hele hovedområdets emnekreds. Eksempelvis kan en 

grenspecialisering være i politisk filosofi, et af emnerne inden for praktisk filosofi; en profil i 

praktisk filosofi kan derimod omhandle alle de emner, der findes under hovedområdet praktisk 

filosofi, dvs. etisk teori, metaetik, anvendt etik, politisk filosofi, æstetik og handlingsteori. For det 

andet er en grenspecialiserings emne fastlagt af Studienævnet i form af udbudt undervisning og 

eksamination, hvis samlede forløb opfylder kravet til en grenspecialisering (se § 8, stk. 4); en profil 

er derimod bestemt af den studerendes selvstændige valg med hensyn til emner inden for et givent 

hovedområde, uagtet om disse emner er studeret i forbindelse med udbudt undervisning eller under 

individuel vejledning. 

Ansættelse. Kandidater i filosofi kan udfylde en vifte af forskellige funktioner alt efter 

uddannelsens særlige profil og grenspecialisering. Her skal nævnes følgende områder: 

• organisationer, hvor kandidaten som akademisk medarbejder vil have en særlig styrke, hvis 

analyser af begrebslig eller tværfaglig art er påkrævet 

• forlagsarbejde, hvor kandidaten vil have en styrke via sin evne til at identificere og artikulere 

implicitte begrebslige sammenhænge og antagelser i tekster med filosofisk indhold 

• journalistik, hvor emnet falder inden for fagets hovedområder 

• kulturformidling, hvor kandidaten i kraft af sin viden om forskellige filosofiske teoriers kontekst 

og virkningshistorie kan formidle viden mellem forskelligartede filosofiske opfattelser. Denne 

kulturformidling kan være inden for en organisation, den kan være inden for en offentlig eller 

privat institution 

• undervisning i gymnasieskolerne og på andre uddannelsesinstitutioner 

• it/edb-udvikling, som er en filosofisk præget disciplin, hvor kandidaten vil have stærke 

analytiske kompetencer 

• naturvidenskabelige discipliner, hvor der udfoldes videnskabsteoretiske, metodiske og etiske 

diskussioner, og hvor kandidaten vil have viden om forskellige væsentlige positioner i disse 

225

diskussioner og have kompetencerne til at fremsætte og analysere argumenter. 

• procesfacilitator, specielt i forhold til kreative processer, hvor kandidaten i kraft af sine 

innovative og analytiske kompetencer vil være i stand til at igangsætte og styre processer 

• forskningsansættelse, f.eks. som ph.d.-studerende. 

Kapitel 6 

Uddannelsens struktur 

§ 10. Kandidatuddannelsen i Filosofi og dens profiler 

Kandidatuddannelsen i Filosofi indeholder følgende profiler, der er beskrevet nærmere nedenfor: 

– Kandidatuddannelsen i Filosofi (§ 10 a) 

– Kandidatuddannelsen i Filosofi med gymnasierettet profil (§ 10 b) 

– Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i filosofihistorie (§ 10 c) 

– Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i praktisk filosofi (§ 10 d) 

– Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i teoretisk filosofi (§ 10 e) 

– Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i filosofihistorie (§ 10 f) 

– Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i praktisk filosofi (§ 10 g) 

– Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i teoretisk filosofi (§ 10 h). 

Stk. 2. Kandidatuddannelsens overordnede struktur fremgår af følgende oversigt. Tallene i parentes 

henviser til moduler, der er beskrevet nedenfor og i § 11. 


Filosofiens 

Frit emne B (4) Frit emne D (6) 

forskningstilgange (1) 

Kandidattilvalg eller Frit Kandidattilvalg eller Frit emne E (7) 

Speciale (8) 

emne A (2) eller 

Projektorienteret forløb (3) 

Frit emne C (5) 

§ 10 a. Kandidatuddannelsen i Filosofi 

Kandidatuddannelsen i Filosofi (Master of Arts in Philosophy) består af moduler inden for det 

centrale fag med mulighed for kandidattilvalg. 

Stk. 2. Uddannelsen indeholder 15 ECTS-point valgfag inden for det centrale fag. 

Stk. 3. Kandidattilvalget udgør 30 ECTS-point og kan ligge uden for det centrale fag. 

Stk. 4. Specialet, der skal udgøre 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen. Specialet skal udarbejdes 

inden for Filosofi. 

Stk. 5. Specialet kan efter Studienævnets afgørelse udvides til 60 ECTS-point, hvis det er af 

eksperimentel karakter. 

Stk. 6. Den studerende skal aflægge modulerne 1, 2, 4, 5, 6, 7 og 8 hos mindst to forskellige 

eksaminatorer. 

Stk. 7. Kandidatuddannelsens anbefalede studieforløb fremgår af følgende oversigt: 

Modul Titel ECT Semes Prøveform Bedømmel Censu Fagtype 

Spoint 

-ter 

se r 

Modul 1 Filosofiens 

forskningstilgang 

e 

15 Første - - - - 

226

Fagelement 

47520351-01 

Methodology 

Filosofiens 

forskningstilgange 

Methodology 

Modul 2 Frit emne A 

Freely chosen 

Fagelement 

47520352-01 

topic A 

Frit emne A 

Freely chosen topic A 

Modul 3 Projektorienteret 

forløb 

Academic 

Fagelement 

47520353-01 

Internship 

Projektorienteret forløb 

Academic Internship 

Modul 4 Frit emne B 

Freely chosen 

Fagelement 

47520354-01 

Modul 5 

Fagelement 

47520355-01 

topic B 

Frit emne B 

Freely chosen topic B 

Frit emne C 

Freely chosen 

topic C 

Frit emne C 

Freely chosen topic C 

Modul 6 Frit emne D 

Freely chosen 

Fagelement 

47520356-01 

topic D 

Frit emne D 

Freely chosen topic D 

Modul 7 Frit emne E 

Freely chosen 

Fagelement 

47520357-01 

topic E 

Frit emne E 

Freely chosen topic E 

Modul 8 Speciale 

Thesis 

15 Første Bunden skriftlig 

hjemmeopgave med eller 

uden aktiv 

undervisningsdeltagelse 

Set written take-home 

assignment with or without 

active class participation 

227 

7-trins-skalaen Intern Konstituerende 

og obligatorisk 

15 Første - - - - 

15 Første Bunden mundtlig 

sagsfremstilling med aktiv 

undervisningsdeltagelse eller 

fri skriftlig hjemmeopgave 

Set oral exam with active 

class participation or free 

written take-home assignment 

7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende, 

valgfag 

15 Første - - - - 

15 Første Fri skriftlig hjemmeopgave 

Free written take-home 

assignment 

Bestået/ikke 

bestået 

15 Andet - - - - 

15 Andet Som Frit emne A 

As Freely chosen topic A 

Intern Konstituerende 

7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende 

15 Andet - - - - 

15 Andet Som Frit emne A 



15 Tredje - - - - 

15 Tredje Bunden mundtlig 




med mundtlig prøve 



written take-home 

assignment with oral exam 


15 Tredje - - - - 

15 Tredje Som Frit emne D 

As Freely chosen topic D 


30 Fjerde - - - -

Fagelement 

47520358-01 

Speciale 

Thesis 

30 Fjerde Fri skriftlig hjemmeopgave 


assignment 

228 



§ 10 b. Kandidatuddannelsen i Filosofi med gymnasierettet profil 

Kandidatuddannelsen i Filosofi med gymnasierettet profil (Master of Arts in Philosophy with 

Profile Aimed at the Danish Upper-Secondary School) består af moduler inden for det centrale fag 

(modulerne 1, 4, 6 og 8) samt kandidattilvalget, der bygger videre på bacheloruddannelsens 

gymnasierettede tilvalg. 

Stk. 2. Det frie emne i modul 4 og modul 6 vælges inden for to af fagets tre hovedområder, nemlig 

filosofihistorie, praktisk filosofi og teoretisk filosofi. 



inden for Filosofi og skal så vidt muligt forbinde det centrale fag og tilvalget med hovedvægten på 

det centrale fag. 



Stk. 6. Den studerende skal aflægge modulerne 1, 4, 6 og 8 hos mindst to forskellige eksaminatorer. 

Stk. 7. Den gymnasierettede profils anbefalede studieforløb fremgår af følgende oversigter: 


Filosofiens 


Frit emne B (4) Frit emne D (6) 

Speciale (8) 

Kandidattilvalg Kandidattilvalg Kandidattilvalg 

Modul Titel ECT 

S- 



e 

Fagelement 

47520351-01 

Modul 4 

Fagelement 

47520354-01 

Methodology 

Filosofiens 


Methodology 

Frit emne B 

Freely chosen 

topic B 

Frit emne B 



Freely chosen 

topic D 

Semes Prøveform Bedømmel Censu Fagtype 

-ter 

se r 

point 

15 Første - - - - 

15 Bunden skriftlig 


uden aktiv 







15 Andet - - - - 

Bunden mundtlig 






written take-home assignment 


15 Tredje - - - -

Fagelement 

47520356-01 

Frit emne D 



Thesis 

Fagelement 

47520358-01 

Speciale 

Thesis 

Bunden mundtlig 







written take-home 


229 


valgfag 

30 Fjerde - - - - 

Fri skriftlig hjemmeopgave 


assignment 



Stk. 8. For studerende med et gymnasierettet BA-tilvalg svarende til 60 ECTS-point omfatter det 

centrale fag yderligere følgende fagelement svarende til 15 ECTS-point: Frit emne E (modul 7). 

§ 10 c. Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i Filosofihistorie 

Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i Filosofihistorie (Master of Arts in Philosophy with 

Profile in History of Philosophy) består af moduler inden for det centrale fag med mulighed for 

kandidattilvalg. 


Stk. 3. Kandidattilvalget udgør 30 ECTS-point og kan ligge uden for det centrale fag. 

Stk. 4. Frit emne B, D og E skal aflægges inden for Filosofihistorie. 


inden for Filosofihistorie. 



Stk. 7. Den studerende skal aflægge modulerne 1, 2, 4, 5, 6, 7 og 8 hos mindst to forskellige 

eksaminatorer. 

Stk. 8. Kandidatuddannelsens anbefalede studieforløb fremgår af følgende oversigter: 


Filosofiens 


Kandidattilvalg eller Frit 

emne A (2), eller 

Projektorienteret forløb (3) 

Frit emne B inden 

for Filosofihistorie 

(4) 

Kandidattilvalg 

eller Frit emne C 

(5) 

Frit emne D inden 


(6) 

Frit emne E inden 


(7) 

Speciale (8)

Modul Titel ECT 

S- 



e 

Fagelement 

47520351-01 

Methodology 

Filosofiens 


Methodology 

Modul 2 Frit emne A 

Freely chosen 

Fagelement 

47520352-01 

topic A 

Frit emne A 


Modul 3 Projektorienteret 

forløb 

Academic 

Fagelement 

47520353-01 

Internship 

Projektorienteret forløb 


Modul 4 Frit emne B 

inden for 


Freely chosen 

topic B within 

History of 

Fagelement 

47520354-01 

Modul 5 

Fagelement 

47520355-01 

Philosophy 

Frit emne B inden for 



within History of 

Philosophy 

Frit emne C 

Freely chosen 

topic C 

Frit emne C 



inden for 


Freely chosen 

topic D within 

Semes Prøveform Bedømmel Censu Fagtype 

-ter 

se r 

point 

15 Første - - - - 

15 Bunden skriftlig 


uden aktiv 





230 



15 Første - - - - 

15 Bunden mundtlig 




Set oral presentation with 

active class participation or 

free written take-home 

assignment 


valgfag 

15 Første - - - - 

15 Fri skriftlig hjemmeopgave 


assignment 

Bestået/Ikke 

bestået 

15 Andet - - - - 

15 Som Frit emne A 


Intern Konstituerende 


15 Andet - - - - 

15 Som Frit emne A 



15 Tredje - - - -

Fagelement 

47520356-01 

History of 

Philosophy 

Frit emne D inden for 




Philosophy 

Modul 7 Frit emne E 

inden for 


Freely chosen 

topic E within 

History of 

Fagelement 

47520357-01 

Philosophy 

Frit emne E inden for 




Philosophy 


Thesis 

Fagelement 

47520358-01 

Speciale 

Thesis 

15 Bunden mundtlig 





Set oral presentation with 

active class participation or 

free written take-home 


231 


15 Tredje - - - - 

15 Som Frit emne D 

As Freely chosen topic D 


30 Fjerde - - - - 

30 Fri skriftlig hjemmeopgave 


assignment 



§ 10 d. Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i Praktisk filosofi 

Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i Praktisk filosofi (Master of Arts in Philosophy with 

Profile in Practical Philosophy) følger bestemmelserne i § 10 c, idet følgende dog gælder. 

Stk. 2. Frit emne B, D og E (modul 4, 6 og 7) skal aflægges inden for praktisk filosofi, jf. 

nedenstående oversigt over disse fagelementer. 

Stk. 3. Specialet udarbejdes inden for praktisk filosofi. 

Modul Titel Øvrige bestemmelser 

Modul 4 Frit emne B inden for Praktisk filosofi 

Freely chosen topic B within Practical Philosophy 

Som modul 4 i § 10 c 

Fagelement 

47520354-01 

Frit emne B inden for Praktisk filosofi 

Freely chosen topic B within Practical Philosophy 

Modul 6 Frit emne D inden for Praktisk filosofi 

Freely chosen topic D within Practical Philosophy 

Fagelement 

47520356-01 

Frit emne D inden for Praktisk filosofi 

Freely chosen topic D within Practical Philosophy 

Modul 7 Frit emne E inden for Praktisk filosofi 

Freely chosen topic E within Practical Philosophy 

Fagelement 

47520357-01 

Frit emne E inden for Praktisk filosofi 

Freely chosen topic E within Practical Philosophy 

Som Frit emne B i § 10 c 


Som Frit emne D i § 10 c 


Som Frit emne E i § 10 c

§ 10 e. Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i Teoretisk filosofi 

Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil i Teoretisk filosofi (Master of Arts in Philosophy with 

Profile in Theoretical Philosophy) følger bestemmelserne i § 10 c, idet følgende dog gælder. 

Stk. 2. Frit emne B, D og E (modul 4, 6 og 7) skal aflægges inden for teoretisk filosofi, jf. 

nedenstående oversigt over disse fagelementer. 

Stk. 3. Specialet udarbejdes inden for teoretisk filosofi. 


Modul 4 Frit emne B inden for Teoretisk filosofi 

Freely chosen topic B within Theoretical Philosophy 


Fagelement 

47520354-01 

Frit emne B inden for Teoretisk filosofi 

Freely chosen topic B within Theoretical Philosophy 

Modul 6 Frit emne D inden for Teoretisk filosofi 

Freely chosen topic D within Theoretical Philosophy 

Fagelement 

47520356-01 

Frit emne D inden for Teoretisk filosofi 

Freely chosen topic D within Theoretical Philosophy 

Modul 7 Frit emne E inden for Teoretisk filosofi 

Freely chosen topic E within Theoretical Philosophy 

Fagelement 

47520357-01 

Frit emne E inden for Teoretisk filosofi 

Freely chosen topic E within Theoretical Philosophy 

232 





Som Frit emne E i § 10 c 

§ 10 f. Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i Filosofihistorie 

Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i Filosofihistorie (Master of Arts in 

Philosophy with Profile and Specialisation in History of Philosophy) følger bestemmelserne i § 10 

c, idet følgende dog gælder. 

Stk. 2. Frit emne B, D og E (modul 4, 6 og 7) skal aflægges inden for filosofihistorie og som del af 

en grenspecialisering, jf. nedenstående oversigt over disse fagelementer. 30 ECTS-point afvikles via 

de af grenspecialiseringen udbudte kurser, 15 ECTS-point via individuel opgave udformet under 

vejledning af de undervisere, der udbyder den pågældende grenspecialisering. 

Stk. 3. Specialet udarbejdes inden for filosofihistorie. 


Modul 4 Frit emne B inden for Filosofihistorie som del af 

grenspecialisering 

Freely chosen topic B within History of Philosophy as part of 

specialisation 


Fagelement 

47520354-01 

Frit emne B inden for Filosofihistorie som del af grenspecialisering 

Freely chosen topic B within History of Philosophy as part of specialisation 

Modul 6 Frit emne D inden for Filosofihistorie som del af 


Freely chosen topic D within History of Philosophy as part of 

Fagelement 

47520356-01 


Frit emne D inden for Filosofihistorie som del af grenspecialisering 

Freely chosen topic D within History of Philosophy as part of specialisation 

Modul 7 Frit emne E inden for Filosofihistorie som del af 


Freely chosen topic E within History of Philosophy as part of 

Fagelement 

47520357-01 


Frit emne E inden for Filosofihistorie som del af grenspecialisering 

Freely chosen topic E within History of Philosophy as part of specialisation 





Som Frit emne E i § 10 c

§ 10 g. Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i Praktisk filosofi 

Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i Praktisk filosofi (Master of Arts 

in Philosophy with Profile and Specialisation in Practical Philosophy) følger bestemmelserne i § 10 

c, idet følgende dog gælder. 

Stk. 2. Frit emne B, D og E (modul 4, 6 og 7) skal aflægges inden for praktisk filosofi og som del af 




Stk. 3. Specialet udarbejdes inden for praktisk filosofi. 


Modul 4 Frit emne B inden for Praktisk filosofi som del af 


Freely chosen topic B within Practical Philosophy as part of 



Fagelement 

47520354-01 

Frit emne B inden for Praktisk filosofi som del af grenspecialisering 

Freely chosen topic B within Practical Philosophy as part of specialisation 

Modul 6 Frit emne D inden for Praktisk filosofi som del af 


Freely chosen topic D within Practical Philosophy as part of 

Fagelement 

47520356-01 


Frit emne D inden for Praktisk filosofi som del af grenspecialisering 

Freely chosen topic D within Practical Philosophy as part of specialisation 

Modul 7 Frit emne E inden for Praktisk filosofi som del af 


Freely chosen topic E within Practical Philosophy as part of 

Fagelement 

47520357-01 


Frit emne E inden for Praktisk filosofi som del af grenspecialisering 

Freely chosen topic E within Practical Philosophy as part of specialisation 

233 






§ 10 h. Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i Teoretisk filosofi 

Kandidatuddannelsen i Filosofi med profil og grenspecialisering i Praktisk filosofi (Master of Arts 

in Philosophy with Profile and Specialisation in Theoretical Philosophy) følger bestemmelserne i § 

10 c, idet følgende dog gælder. 

Stk. 2. Frit emne B, D og E (modul 4, 6 og 7) skal aflægges inden for praktisk filosofi og som del af 




Stk. 3. Specialet udarbejdes inden for teoretisk filosofi. 


Modul 4 Frit emne B inden for Teoretisk filosofi som del af 


Freely chosen topic B within Theoretical Philosophy as part of 



Fagelement 

47520354-01 

Frit emne B inden for Teoretisk filosofi som del af grenspecialisering 

Freely chosen topic B within Theoretical Philosophy as part of specialisation 

Som Frit emne B i § 10 c

Modul 6 Frit emne D inden for Teoretisk filosofi som del af 


Freely chosen topic D within Theoretical Philosophy as part of 

Fagelement 

47520356-01 


Frit emne D inden for Teoretisk filosofi som del af grenspecialisering 

Freely chosen topic D within Theoretical Philosophy as part of specialisation 

Modul 7 Frit emne E inden for Teoretisk filosofi som del af 


Freely chosen topic E within Theoretical Philosophy as part of 

Fagelement 

47520357-01 


Frit emne E inden for Teoretisk filosofi som del af grenspecialisering 

Freely chosen topic E within Theoretical Philosophy as part of specialisation 

§ 11. Uddannelsens moduler: 

Modul 1: Filosofiens forskningstilgange 

Methodology 

15 ECTS-point 

Kompetencemål for 

modulet 

234 





Når modulet et gennemført, kan de studerende 

• identificere, artikulere og diskutere forskellige metodologiske positioner 

inden for filosofihistorie, praktisk filosofi og teoretisk filosofi. 

• søge relevant faglitteratur (monografier, artikler etc.) ved hjælp af fagets 

håndbøger, leksika og elektroniske databaser. Sidstnævnte omfatter bl.a. 

bibliografiske søgeredskaber og elektroniske tidsskrifters søgeredskaber. 

Filosofiens forskningstilgange (konstituerende og obligatorisk) (fagelement 47520351-01) 

Methodology (constituent and compulsory) 

15 ECTS-point 

Faglige mål 

Undervisnings- og 

arbejdsformer 

Ved eksamen kan eksaminanden kritisk og selvstændigt 

• artikulere og diskutere metodologiske teorier og antagelser i relation til et af 

fagets tre hovedområder 

• gennemføre en opdateret og grundig bibliografisk søgning af monografier 

og artikler ved hjælp af fagets håndbøger, leksika og elektroniske databaser. 

Forelæsninger og praktiske øvelser. Den metodologiske del af modulet 

afvikles via forelæsninger af undervisere fra de tre hovedområder, der 

forelæser over en for området central tekst. Den bibliografiske del afvikles 

via introduktion til, og praktiske øvelser i, litteratursøgning. 

Pensum Eksaminanden opgiver 1000 normalsider. Pensum skal godkendes af 

eksaminator.

Prøvebestemmelser 

Prøveform: Eksaminanden kan vælge mellem to prøveformer: 

A: Bunden skriftlig hjemmeopgave med aktiv deltagelse. 

B: Bunden skriftlig hjemmeopgave. 


Eksamenssprog: Dansk eller engelsk efter aftale mellem eksaminator og 

eksaminand. 

Censur: Prøven er med intern censur. 

Omfang: Prøveform A: Hjemmeopgaven skal have et omfang af 15 

normalsider. 

Prøveform B: Hver hjemmeopgave skal have et omfang af 15 normalsider, 

inklusiv besvarelse af opgave i litteratursøgning, for hver besvarelse, i alt 30 

normalsider. 

Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladte. 

Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges som individuel prøve. 

Særlige bestemmelser Prøveform A: Aktiv undervisningsdeltagelse er en forudsætning for 

indstilling til denne prøveform. Ved aktiv undervisningsdeltagelse forstås, at 

den studerende er fysisk tilstede mindst 75 % af undervisningsgangene og får 

godkendt en mindre opgave i litteratursøgning. 

Eksaminator udfærdiger en række spørgsmål (10-15), der falder inden for 

pensum. Eksaminanden gøres bekendt med spørgsmålene senest 3 uger inden 

eksaminanden vælger ét af disse spørgsmål. Eksaminanden har 7 dage til at 

udfærdige en besvarelse af spørgsmålet i form af den skriftlige 

hjemmeopgave. Der skal ikke laves resumé. 

Prøveform B: Eksaminator udfærdiger en række spørgsmål (10-15), der 

falder inden for pensum. Eksaminanden gøres bekendt med spørgsmålene 

senest 3 uger inden eksaminanden vælger to af disse spørgsmål. 

Eksaminanden har 7 dage til at udfærdige en besvarelse af spørgsmålene i 

form af to skriftlige hjemmeopgaver, hver også omfattende en opgave i 

litteratursøgning. Der skal ikke laves resumé. 

235

Modul 2: Frit emne A 


15 ECTS-point 


modulet 

Modulet afvikles enten inden for filosofihistorie, praktisk filosofi eller 

teoretisk filosofi. Alt efter hvilket hovedområde modulet falder inden for, kan 

den studerende, når modulet er gennemført: 


• artikulere filosofiske teorier, antagelser og diskussioner, som de er 

kommet til udtryk i udvalgte dele af den filosofiske tradition fra 

antikken og fremefter, med særligt fokus på hovedtemaerne sprog, 

viden, værdi, natur, menneske og samfund, samt spørgsmål om 

filosofiens metode 

• foretage en selvstændig, kritisk analyse af udvalgte kilders begreber, 

teorier og argumenter med anvendelse af kildekritiske redskaber samt 

relevante leksika, håndbøger og elektroniske redskaber 

• placere udvalgte filosofiske kilder, samt deres teorier, antagelser og 

diskussioner, i deres filosofihistoriske kontekst 

• beskrive udvalgte kilders virkningshistorie, herunder deres betydning for 

aktuelle filosofiske problemstillinger 

• foretage litteratursøgning med henblik på analyse af udvalgte kilder, 

således at væsentlige sekundærlitterære tolkninger artikuleres og 

underkastes en kritisk sammenholdende diskussion, dels indbyrdes, dels i 

forhold til de udvalgte kilder. 


• artikulere filosofiske teorier og antagelser, som de er kommet til udtryk i 

udvalgte dele af den nutidige fagfilosofiske diskussion, med særligt 

henblik på hovedtemaerne værdi, menneske og samfund, samt spørgsmål 

om filosofiens metode og relation til andre discipliner, særligt spørgsmål, 

der er diskuteret i etisk teori, politisk filosofi, meta-etik og æstetik 

• give en selvstændig kritisk analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder 

og argumenter inden for modulets emneområde under hensyntagen til 

fagets metoder og standarder og med selvstændigt valg af problemstilling 

og supplerende litteratursøgning 

• bringe udvalgte teoridannelser i spil i forbindelse med konkrete aktuelle 

problemstillinger, herunder forholde sig reflekteret til politiske 

beslutninger og processer på alle niveauer i samfundet, og identificere 

underforståede faktuelle og normative præmisser, der genererer 




udvalgte dele af den nutidige fagfilosofiske diskussion, med særligt henblik 

på hovedtemaerne sprog, viden og natur, samt spørgsmål om filosofiens 

metode og relation til andre discipliner – herunder særligt spørgsmål, der er 

behandlet i erkendelsesteori, videnskabsteori, bevidsthedsfilosofi og 

236

metafysik 

• give en kritisk analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter 

inden for modulets emneområde under anvendelse af fagets metoder og 

standarder og med selvstændigt valg af problemstilling og litteratursøgning. 

Frit emne A (Konstituerende, valgfag) (fagelement 47520352-01) 

Freely chosen topic A (constituent, elective subject) 

15 ECTS-point 

Faglige mål 

Ved eksamen kan eksaminanden følgende, afhængigt af hovedområde: 


• artikulere filosofiske teorier, antagelser og diskussioner, som de er 

kommet til udtryk i udvalgte dele af den filosofiske tradition fra antikken 

og fremefter, med særligt fokus på hovedtemaerne sprog, viden, værdi, 

natur, menneske og samfund, samt spørgsmål om filosofiens metode 

• foretage en selvstændig, kritisk analyse af udvalgte kilder med 

anvendelse af kildekritiske redskaber, leksika, håndbøger, elektroniske 

redskaber i en redegørelse for udvalgte kilders begreber, teorier og 

argumenter 

• placere udvalgte filosofiske kilder, samt deres teorier, antagelser og 

diskussioner, i deres filosofihistoriske kontekst 

• beskrive udvalgte kilders virkningshistorie, herunder deres betydning for 

aktuelle filosofiske problemstillinger 

• foretage litteratursøgning med henblik på analyse af udvalgte kilder, 

således at væsentlige sekundærlitterære tolkninger artikuleres og 

underkastes en kritisk sammenholdende diskussion, dels indbyrdes, dels i 

forhold til de udvalgte kilder 




henblik på hovedtemaerne værdi, menneske og samfund, samt spørgsmål 

om filosofiens metode og relation til andre discipliner, særligt spørgsmål, 

der er diskuteret i etisk teori, politisk filosofi, meta-etik og æstetik 

• give en selvstændig kritisk analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder 

og argumenter inden for modulets emneområde under hensyntagen til 

fagets metoder og standarder og med selvstændigt valg af problemstilling 

og supplerende litteratursøgning 

• bringe udvalgte teoridannelser i spil i forbindelse med konkrete aktuelle 

problemstillinger, herunder forholde sig reflekteret til politiske 

beslutninger og processer på alle niveauer i samfundet, og identificere 

underforståede faktuelle og normative præmisser, der genererer 





237


arbejdsformer 

Pensum 


henblik på hovedtemaerne sprog, viden og natur, samt spørgsmål om 

filosofiens metode og relation til andre discipliner – herunder særligt 

spørgsmål, der er behandlet i erkendelsesteori, videnskabsteori, 


• give en kritisk analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter 

inden for modulets emneområde under anvendelse af fagets metoder og 

standarder og med selvstændigt valg af problemstilling og litteratursøgning. 

Generelt: 

• udtrykke sig mundtligt eller skriftligt i en sproglig form, der er korrekt, 

klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. 

Frit emne kan afvikles under flere forskellige undervisnings- og 

arbejdsformer: Individuelt arbejde med vejledning; forelæsningsrække med 

efterfølgende eksamen; seminarrække med efterfølgende eksamen; 

skrivegruppe med efterfølgende eksamen. 

Eksaminanden opgiver 1000 normalsider. 


A. Bunden mundtlig sagsfremstilling med aktiv undervisningsdeltagelse. 

B. Fri skriftlig hjemmeopgave. 



eksaminand. 


Omfang: Prøveform A: Varigheden af den mundtlige prøve er i alt 40 

minutter, hvoraf max. 20 minutter til eksaminandens sagsfremstilling, min. 

15 minutter til dialog mellem eksaminator og eksaminand og 5 minutter til 

eksaminators og censors votering. 

Prøveform B: Den skriftlige hjemmeopgave skal have et omfang af ca. 25 

normalsider. 

Hjælpemidler: Prøveform A: Synopsis kan medbringes til eksaminationen. 

Prøveform B: Alle hjælpemidler er tilladte. 




den studerende i løbet af undervisningen holder et oplæg, og at dette oplæg 

godkendes af underviseren. Eksaminator udfærdiger en række spørgsmål (10- 

15), der falder inden for pensum. Eksaminanden gøres bekendt med 

spørgsmålene senest 3 uger inden den mundtlige prøve. Eksaminanden 

vælger to af disse spørgsmål. 

Prøveform B: Eksaminanden udfærdiger en skriftlig hjemmeopgave. Der skal 

ikke laves resumé. 

238

Modul 3: Projektorienteret forløb 


15 ECTS-point 


modulet 

Når modulet er gennemført, kan den studerende: 

• anvende sin faglige viden i funktioner, som kandidater i filosofi kan 

udfylde 


• redegøre for organisations- og kommunikationsteoretiske forhold på 

arbejdspladsen, herunder egen rolle og egne arbejdsopgaver. 

Projektorienteret forløb (konstituerende) (fagelement 47520353-01) 

Academic Internship (constituent) 

15 ECTS-point 

Faglige mål 


arbejdsformer 

Pensum 



• anvende sin faglige viden i funktioner, som kandidater i filosofi kan 

udfylde 


• fremlægge og diskutere en udvalgt arbejdsopgave eller opgavetype 

• reflektere over egen rolle på arbejdspladsen under inddragelse af relevant 

teori. 

Den studerende gennemfører et projektorienteret forløb på mindst 3 

måneders arbejde i en offentlig eller privat virksomhed med funktioner, som 

kandidater i filosofi kan udfylde. 

Den studerende opgiver 300 normalsider teoretisk-analytisk litteratur af 

relevans for det projektorienterede forløb, som den studerende har været 

igennem. 

Hjemmeopgavens litteraturliste skal opfylde pensumkravet. 

Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave (rapport). 

Bedømmelsesform: Prøven bedømmes som Bestået/ikke-bestået. 


eksaminand. 

Censur: Prøven er med intern censur. 

Omfang: 10-15 normalsider. 

Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. 

Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. 

Særlige bestemmelser Forud for det projektorienterede forløb indgås en skriftlig aftale mellem den 

studerende og arbejdsstedet. Den indgåede aftale skal, inden det 

projektorienterede forløb startes, godkendes af studienævnet, eller en person, 

som studienævnet bemyndiger hertil. Af aftalen skal fremgå, at arbejdsstedet 

og den studerende skal leve op til de relevante bestemmelser vedr. det 

projektorienterede forløb, herunder bestemmelser vedr. opholdets varighed, 

239

Modul 4: Frit emne B 


15 ECTS-point 


modulet 

arbejdsopgavers karakter, supervision, evaluering mv. I forbindelse med 

studienævnets godkendelse af en aftale tildeles den studerende en faglig 

vejleder. I forbindelse med bedømmelsen af den afsluttende rapport skal 

vejleder/eksaminator på grundlag af aftalen og efterfølgende evalueringer 

mv. vurdere, om det projektorienterede forløb er tilfredsstillende gennemført. 

Et tilfredsstillende gennemført projektorienteret forløb er en betingelse for, at 

den studerende kan aflevere den skriftlige hjemmeopgave. 

Som modul 2. 

Frit emne B (konstituerende) (fagelement 47520354-01) 

Freely chosen topic B within History of Philosophy (constituent) 

15 ECTS-point 

Faglige mål Som Frit emne A. 

Øvrige bestemmelser Som Frit emne A. 

Frit emne B inden for Filosofihistorie (konstituerende) (fagelement 47520354-01) 

Freely chosen topic B within History of Philosophy (constituent) 

15 ECTS-point 

Faglige mål Som Frit emne A, Filosofihistorie og Generelt. 


Frit emne B inden for Praktisk filosofi (konstituerende) (fagelement 47520354-01) 

Freely chosen topic B within Practical Philosophy (constituent) 

15 ECTS-point 

Faglige mål Som Frit emne A, Praktisk filosofi og Generelt. 


Frit emne B inden for Teoretisk filosofi (konstituerende) (fagelement 47520354-01) 

Freely chosen topic B within Theoretical Philosophy (constituent) 

15 ECTS-point 

Faglige mål Som Frit emne A, Teoretisk filosofi og Generelt. 


240

Frit emne B inden for Filosofihistorie som del af grenspecialisering (konstituerende) 

(fagelement 47520354-01) 

Freely chosen topic B within History of Philosophy as part of specialisation (constituent) 

15 ECTS-point 

Faglige mål Som Frit emne A, Filosofihistorie og Generelt. 


Frit emne B inden for Praktisk filosofi som del af grenspecialisering (konstituerende) 


Freely chosen topic B within Practical Philosophy as part of specialisation (constituent) 

15 ECTS-point 

Faglige mål Som Frit emne A, Praktisk filosofi og Generelt. 


Frit emne B inden for Teoretisk filosofi som del af grenspecialisering (konstituerende) 


Freely chosen topic B within Theoretical Philosophy as part of specialisation (constituent) 

15 ECTS-point 

Faglige mål Som Frit emne A, Teoretisk filosofi og Generelt. 


Modul 5: Frit emne C 


15 ECTS-point 


modulet 

Som modul 2. 

Frit emne C (konstituerende) (fagelement 47520355-01) 

Freely chosen topic C (constituent) 

15 ECTS-point 

Faglige mål Som Frit emne A. 


241



15 ECTS-point 


modulet 

Som modul 2. 

242

Frit emne D (konstituerende) (og valgfag i den gymnasierettede profil) (fagelement 47520356- 

01) 

Freely chosen topic D (constituent) (and elective subject in the Profile Aimed at the Danish Upper 

Secondary-School) 

15 ECTS-point 

Faglige mål 


arbejdsformer 

Pensum 


Som Frit emne A, generelt dog: 

• udtrykke sig skriftligt i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt 

præcis, velstruktureret og velargumenteret. 

Som Frit emne A. 

Der stilles ikke krav til den studerende om at læse et bestemt sidetal litteratur, 

men det forudsættes, at den studerende har gennemarbejdet relevant litteratur 

for det omhandlede emne. 


A. Bunden mundtlig sagsfremstilling med aktiv undervisningsdeltagelse. 

B. Fri skriftlig hjemmeopgave med mundtlig prøve (dialog). 

Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Særlig for 

prøveform B: Der gives én samlet karakter, der afgives efter den mundtlige 

prøve. Hjemmeopgave og mundtlig prøve vægter hver 50 % i bedømmelsen. 


eksaminand. 


Omfang: Prøveform A: Varigheden af den mundtlige prøve er i alt 40 

minutter, hvoraf max. 20 minutter til eksaminandens sagsfremstilling, min. 

15 minutter til dialog mellem eksaminator og eksaminand og 5 minutter til 


Prøveform B: Hjemmeopgaven skal have et omfang af 15 normalsider. 

Varigheden af den mundtlige prøve er i alt 30 minutter, hvoraf 5 minutter til 


Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladte i ved udarbejdelse af 

hjemmeopgaven. 




den studerende i løbet af undervisningen holder et oplæg, og at dette oplæg 

godkendes af underviseren. Eksaminator udfærdiger en række spørgsmål (10- 

15), der falder inden for pensum. Eksaminanden gøres bekendt med 

spørgsmålene senest 3 uger inden den mundtlige prøve. Eksaminanden 

vælger to af disse spørgsmål. 

Prøveform B: Den skriftlige hjemmeopgave skal afleveres senest 14 dage før 

den mundtlige prøve. Den mundtlige prøve har form af en mundtlig dialog 

med udgangspunkt i den skriftlige hjemmeopgave. 

243

244

Frit emne D inden for Filosofihistorie (konstituerende) (fagelement 47520356-01) 

Freely chosen topic D within History of Philosophy (constituent) 

15 ECTS-point 

Faglige mål Som Frit emne A, Filosofihistorie, og som Frit emne D, Generelt. 

Øvrige bestemmelser Som Frit emne D. 

Frit emne D inden for Praktisk filosofi (konstituerende) (fagelement 47520356-01) 

Freely chosen topic D within Practical Philosophy (constituent) 

15 ECTS-point 

Faglige mål Som Frit emne A, Praktisk filosofi, og som Frit emne D, Generelt. 


Frit emne D inden for Teoretisk filosofi (konstituerende) (fagelement 47520356-01) 

Freely chosen topic D within Theoretical Philosophy (constituent) 

15 ECTS-point 

Faglige mål Som Frit emne A, Teoretisk filosofi, og som Frit emne D, Generelt. 


Frit emne D inden for Filosofihistorie som del af grenspecialisering (konstituerende) 


Freely chosen topic D within History of Philosophy as part of specialisation (constituent) 

15 ECTS-point 



Frit emne D inden for Praktisk filosofi som del af grenspecialisering (konstituerende) 


Freely chosen topic D within Practical Philosophy as part of specialisation (constituent) 

15 ECTS-point 



Frit emne D inden for Teoretisk filosofi som del af grenspecialisering (konstituerende) 


Freely chosen topic D within Theoretical Philosophy as part of specialisation (constituent) 

15 ECTS-point 


245


Modul 7: Frit emne E 


15 ECTS-point 


modulet 

Som modul 2. 

Frit emne E (konstituerende) (fagelement 47520357-01) 

Freely chosen topic E (constituent) 

15 ECTS-point 

Faglige mål Som Frit emne A, Generelt dog som Frit emne D. 


Frit emne E inden for Filosofihistorie (konstituerende) (fagelement 47520357-01) 

Freely chosen topic E within History of Philosophy (constituent) 

15 ECTS-point 



Frit emne E inden for Praktisk filosofi (konstituerende) (fagelement 47520357-01) 

Freely chosen topic E within Practical Philosophy (constituent) 

15 ECTS-point 



Frit emne E inden for Teoretisk filosofi (konstituerende) (fagelement 47520357-01) 

Freely chosen topic E within Theoretical Philosophy (constituent) 

15 ECTS-point 



Frit emne E inden for Filosofihistorie som del af grenspecialisering (konstituerende) 


Freely chosen topic E within History of Philosophy as part of specialisation (constituent) 

15 ECTS-point 

246



Frit emne E inden for Praktisk filosofi som del af grenspecialisering (konstituerende) 


Freely chosen topic E within Practical Philosophy as part of specialisation (constituent) 

15 ECTS-point 



Frit emne E inden for Teoretisk filosofi som del af grenspecialisering (konstituerende) 


Freely chosen topic E within Theoretical Philosophy as part of specialisation (constituent) 

15 ECTS-point 




Thesis 

30 ECTS-point 


modulet 

Når modulet er gennemført modulet, vil den studerende kunne igangsætte, 

planlægge og styre analysen af en omfattende og kompleks faglig 

problemstilling, således at analysen munder ud i en længere skriftlig 

fremstilling, der på udvalgte områder er i kontakt med den aktuelle 

forskningslitteratur. Afhængig af den valgte specialeform kan modulet også 

have yderligere kompetencemål: 

Formidlingsspeciale: at kunne igangsætte, planlægge og styre fremstillingen 

af et formidlingsprodukt. 

Artikelspeciale: at kunne igangsætte, planlægge og styre fremstillingen af et 

fagvidenskabelig artikel. 

Virksomhedsspeciale: at kunne indgå i et samarbejde med en virksomhed om 

analysen af en for virksomheden relevant problemstilling, hvor analysen 

danner grundlag for et for virksomheden anvendeligt formidlingsprodukt. 

Speciale (konstituerende og obligatorisk) (fagelement 47520358-01 ) 

Thesis 

30 ECTS-point 

Faglige mål Eksaminanden kan 

247


arbejdsformer 

Pensum 

• søge litteratur på en relevant og dækkende måde med brug af de for faget 

accepterede metoder, f.eks. databaser, opslagsværker, håndbøger mv. 

anvende sin faglige viden i funktioner, som kandidater i filosofi kan 

udfylde 

• forholde sig til relevant aktuel forskningslitteratur inden for specialets 

nærmere afgrænsede område 

• følge fagets standarder, hvad angår noter, citat-praksis, referencepraksis, 

tegnsætning, ortografiske konventioner, indholdsfortegnelse, 

litteraturangivelser mv. 

• afgrænse et eller flere problemfelter på en måde, at de er relevante i 

forhold til forskningen og de aktuelle faglige diskussioner, at de kan 

behandles fyldestgørende inden for de rammer, som et speciale giver, og 

med de faglige kompetencer, der må forudsættes hos en 

specialestuderende på filosofi 

• give en fremstilling, der er velstruktureret, overskuelig, fokuseret og 

pædagogisk i forhold til den relevante målgruppe, som er 

filosofistuderende på specialeniveau 

• give en fremstilling, der er begrebsligt og sprogligt præcis, og som 

demonstrerer beherskelse af den for specialets emne relevante 

fagterminologi 

• fremsætte påstande, teser, konklusioner mv., der er veldokumenterede, 

f.eks. ved henvisning til kilder eller ved klare argumenter og teoretiske 

overvejelser, og hvor vigtige filosofiske eller metodologiske 

baggrundsantagelser er ekspliciterede og motiverede 

• udforme specialet, så det er indholdsmæssigt sammenhængende i den 

forstand, at påstande, teser, argumenter, konklusioner, som fremsættes i 

specialet, er internt kohærente i forhold til hinanden og i forhold til 

specialets baggrundsantagelser 

• forholde sig kritisk og selvstændigt til relevante teoridannelser, 

tolkninger, skoledannelser, filosofiske synspunkter mv. inden for 

specialets område 

• sammenfatte specialets indhold og resultater i et dækkende og præcist 

resumé. 

Undervisning gives i form af individuel vejledning eller vejledning i grupper. 

Der stilles ikke krav til den studerende om at læse et bestemt sidetal 

litteratur, men det forudsættes, at den studerende har gennemarbejdet 

relevant litteratur for det omhandlede specialeemne. 

Prøvebestemmelser Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave. 



eksaminand. 

Censur: Ekstern. 

Omfang: 60-80 normalsider (jf. dog Særlige bestemmelser nedenfor). 

Specialets resumé skal være på ½ til 1 normalside. 

248

Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. 

Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med 

individuel bedømmelse. En gruppe kan have op til 5 deltagere. Omfanget 

vokser med ca. 40 normalsider pr. deltager. Hver enkelt deltagers bidrag skal 

være en afrundet helhed, der er identificeret og kan bedømmes for sig. 

Deltagernes fællesbidrag må ikke overstige 50 % af specialets samlede 

længde. 

Særlige bestemmelser Studielederen i Filosofi godkender emnet for specialet og en plan for 

vejledningen samt fastsætter en tidsfrist for aflevering. 

Hvis specialet er skrevet på dansk, skal resumeet være på engelsk. Hvis 

specialet er skrevet på engelsk eller et andet fremmedsprog (dog undtaget 

norsk og svensk), skrives resumeet på engelsk eller dansk. 

Der kan benyttes fire specialeformer: 

Monografispeciale. Et monografispeciale består af en sammenhængende 

filosofifaglig tekst. 

Formidlingsspeciale. Et formidlingsspeciale består af en filosofifaglig del 

og en formidlende del. Den filosofifaglige del har et omfang på 30-40 sider. 

Den formidlende del kan være en tekst, en videoproduktion, en 

lydproduktion, en web-produktion eller andet, hvis sigte er at formidle 

indholdet af den faglige del til et ikke-fagligt publikum. Den formidlende del 

skal have et omfang, så arbejdsbyrden med at fremstille den svarer til max. 

ca. 10 ECTS-point. Den formidlende del bedømmes på baggrund af sine 

faglige og formidlingsmæssige kvaliteter og vægter i bedømmelsen med 20 

%. 

Artikelspeciale. Et artikelspeciale består af to filosofifaglige dele: en 

fagvidenskabelig artikel med en samlet længde på 20-30 sider, som ved 

specialets aflevering er klar til at blive indleveret til passende fagfilosofisk 

tidsskrift, og en bredere introduktion til artiklens emne på 20-40 sider. 

Virksomhedsspeciale. Et virksomhedsspeciale skrives i samarbejde med en 

virksomhed om en for virksomheden relevant problemstilling. Der indgås i 

den forbindelse en kontrakt mellem den studerende og virksomheden, som 

efterfølgende skal godkendes af studienævnet. Virksomheden stiller et antal 

timer (min. 4) til rådighed til vejledning, hvor de for virksomheden relevante 

aspekter af problemstillingen belyses. Den studerende har herudover en 

vejleder på instituttet på de af instituttet fastsatte almindelige vilkår. 

Specialet består af to produkter: 1) et skriftligt formidlingsprodukt af max. 

10 normalsider, til brug for virksomheden (fx en informationsfolder, eller et 

arbejdsnotat), og 2) en afhandling på max. 50 normalsider. 1) bedømmes på 

baggrund af sine faglige og formidlingsmæssige kvaliteter og vægter i 

bedømmelsen med 20 %. 

249

Kapitel 7 

Merit og ækvivalensbestemmelser 

§ 12. Studienævnet kan efter ansøgning godkende, at beståede fagelementer fra en anden 

uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i kandidatuddannelsen i 

Filosofi. 

Stk. 2. Fagelementer, der ønskes aflagt ved andre uddannelser på samme niveau, skal 

forhåndsgodkendes af Studienævnet forinden. 

Stk. 3. Specialet kan ikke meritoverføres fra anden afsluttet uddannelse eller fra uddannelser, som 

ikke har det samme sigte som kandidatuddannelsen i Filosofi. 

§ 13. Prøver aflagt efter tidligere studieordningerne for Filosofi ækvivalerer med nærværende 

studieordning som anført nedenfor. Beståede prøver kan overføres til den nye 

kandidatstudieordning, og den studerende afslutter uddannelsen i henhold til reglerne i denne. 

Stk. 2. Eksaminer aflagt inden for Studieordningen for den 2-årige kandidatuddannelse i filosofi 

ækvivalerer eksaminer beskrevet i nærværende studieordning efter følgende regler: 

1998-ordningen 2008-ordningen 

Filosofihistorie samt frit emne, hvis dette er Frit emne inden for Filosofihistorie 

afviklet inden for Filosofihistorie 

Praktisk filosofi samt frit emne, hvis dette er Frit emne inden for Praktisk filosofi 

afviklet inden for Praktisk filosofi 

Teoretisk filosofi samt frit emne, hvis dette er Frit emne inden for Teoretisk filosofi 

afviklet inden for Teoretisk filosofi 

Kapitel 8 

Prøver og bedømmelseskriterier 

§ 14. Reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser finder anvendelse ved 

prøverne på kandidatuddannelsen. 

§ 15. Regler om prøver, herunder om tilmelding og afmelding, fremgår af fakultetets hjemmeside 

www.hum.ku.dk. 

§ 16. Prøverne skal aflægges på samme sprog, som undervisningen er foregået på, medmindre andet 

er fastsat af Studienævnet. 

§ 17. Der afholdes syge- og omprøve i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens regler. 

Stk. 2. Studienævnet fastsætter nærmere regler for syge- og omprøver og kan beslutte, at syge- eller 

omprøven afholdes med en anden prøveform end den ordinære prøve. 

§ 18. Ved bedømmelsen gives karakterer efter 7-trins-skalaen eller Bestået/Ikke bestået. De faglige 

mål for de enkelte fagelementer beskriver karakteren 12 (tolv). 

Stk. 2. En prøve er bestået, når bedømmelsen 02 (to) er opnået, eller når bedømmelsen ”Bestået” er 

opnået. 

Stk. 3. Alle prøver inden for rammen af 120 ECTS-point skal bestås, for at kandidatgraden opnås. 

250

§ 19. Studienævnet kan fastsætte nærmere regler om særlige prøvevilkår til studerende, der kan 

dokumentere behov herfor, fx på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. 

Kapitel 9 

Studieaktivitet og afslutning af uddannelsen 

§ 20. Studerende, som er mere end ½ år forsinkede i uddannelsen, tilbydes vejledning. 

Stk. 2. Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået prøver i et omfang 

af 30 ECTS-point i en sammenhængende periode på 2 år, jf. adgangsbekendtgørelsens § 37. 

Stk. 3. Krav til studieaktivitet følger af universitetets regler herom. 

§ 21. Den studerende skal senest have afsluttet sin kandidatuddannelse, herunder kandidattilvalget, 

3 år efter studiestart. 

Stk. 2. Hvis en studerende ikke opfylder betingelsen i stk. 1, bringes den studerendes indskrivning 

til ophør. 

Stk. 3. Studienævnet fastsætter nærmere regler for afslutning af uddannelsen. 

Kapitel 10 

Dispensation og andre regler 

§ 22. Studieordningen og regler samt mål og rammer udstedt med hjemmel i denne offentliggøres 

på fakultetets hjemmeside www.hum.ku.dk. 

§ 23. Studienævnet kan dispensere fra de regler i studieordningen, som er fastsat af Studienævnet, 

når der foreligger usædvanlige forhold. 

§ 24. Studerende, der frit sammensætter kandidatuddannelsen, er selv ansvarlige for, at 2/3 af 

uddannelsen (80 ECTS-point) er bedømt med karakter og mindst 1/3 (40 ECTS-point) er bedømt 

med ekstern censur. 

Stk. 2. Studerende, der frit sammensætter kandidatuddannelsen, er endvidere selv ansvarlige for, at 

de opfylder kravene til uddannelsens sammensætning af fagtyper, jf. § 1. 

Kapitel 11 

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser 

§ 25. Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2008 og gælder for studerende, der er 

optaget på kandidatuddannelsen den 1. september 2008 eller senere, jf. § 4, stk. 1. 

§ 26. Prøver på studieordningerne udstedt i henhold til bekendtgørelse om humanistiske 

uddannelser (1995) afholdes sidste gang ved sommerterminen 2011, for konferensuddannelser dog 

2012. 

Stk. 2. Studerende på de nævnte kandidatstudieordninger i stk. 1, som ikke har bestået 

kandidatuddannelsen ved sommerterminen 2011, overflyttes til 2008-studieordningen. 

251

Stk. 3. Studerende, der har bestået prøver i henhold til tidligere studieordninger, kan meritoverføre 

disse prøver, jf. § 13, stk. 2. 

Godkendt af Studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling, København d. 24. juni 2008. 

Godkendt af Dekanen for Det Humanistiske Fakultet d. 29. august 2008. 

Kirsten Refsing 

Dekan 

252 

/Annette Moe 

Studiechef

Bilag 15: Filosofi VIP uddannelsestilrettelæggere CV 

CV med publikationsliste for 2005-7 for VIP'er, som tilrettelægger bachelor- og 

kandidatuddannelsen i filosofi 

(1) Catana, Leo 

(2) Collin, Finn 

(3) Kappel, Klemens 

(1) Leo Catana 


Ph.d., dr.phil., lektor ved Filosofi, Leo Catana 

Medlemskab af editorial boards 

Filosofiske studier 

Aktiv referee for internationale tidsskrifter 

2007- Referee for Sats på filosofihistoriske artikler 

2007- Referee for Intellectual history reivew (England) 

2006- Referee for Brill Academic publishers (Holland og USA) på publikationer om 

senmiddelalderen og renæssancens diskussion mellem videnskab og filosofi 

2005- Referee for Synthese på filosofi- og videnskabshistoriske artikler. 



Deltagelse i internationale konferencer med godkendt paper 

Efterår 2007 ‘A dialogue in the celestial curia: Giordano Bruno's use of classical stellar 

constellations in his moral dialogue Lo spaccio della bestia trionfante (The expulsion 

of the triumphant beast, 1584)’: Dialogue & conversation. Les lieux d’une 

sociabilité ideale de la Renaissance aux Lumières. Københavns Universitet, 4.-5. 

oktober 2007. Bidragsydere fra Frankrig, Italien, England og Danmark. 

Forår 2006 ‘Jacob Brucker’s historiographical concept ‘system of philosophy’: Its influence and 

legitimacy’: Philosophy and Historiography, Robinson College, Cambridge, 3.-5. 

april 2006. Organiseret af Thomas Baldwin (York), Knud Haakonssen (Sussex) og 

253

Quentin Skinner (Cambridge). Se 

http://www.york.ac.uk/depts/phil/bshp/confs/historio/historio.htm. 

Forår 2005 ‘The exposition of Giordano Bruno in Jacob Brucker’s Historia critica philosophiae 

(1742-1767): Some historiographical considerations’: Early Modern Philosophy and 

the Scientific Imagination Seminar, organiseret af Stephen Clucas. Senate House, 

University of London, foråret 2005. Se program: 

http://www.sas.ac.uk/ies/Seminars/emphasis%202003.htm. 

Forskningsophold i udlandet (mindst en måned) 


Gæsteforskerophold (mindst 1 uge) 


Deltagelse i internatinale forskningsprojekter, herunder samarbejde om publikationer 

2007 Paper, præsenteret efteråret 2004 og nævnt ovenfor, førte til samarbejde om 

følgende publikation, hvori mit bidrag var: Leo Catana (2007) ‘Giordano Bruno’s 

hermeneutics: Observations on the Bible in De monade (1591)’, i The Word and 

the World: Biblical exegesis and early modern science, eds. Peter Forshaw og 

Kevin Killeen. Palgrave Macmillan: Hampshire og New York, pp. 91-107. 

2006 Konsulent i forbindelse med udvælgelse og præsentation af scannede 

sekundærlitterære tekster om Giordano Bruno. Dette skete i samarbejde med 

Francois Quiviger, Warburg Institute, University of London. Se resultatet: 

http://warburg.sas.ac.uk/mnemosyne/Bruno/bruniana.html 

2005-2007 Mit disputatsarbejde med Jacob Brucker bragte mig i kontakt med flere personer 

fra internationale forskningsmiljøer: 

• Augsburg, Tyskland: 

• New Haven, USA: Anthonoy Grafton, Princeton University, editor-in-chief af 

Journal of the history of ideas og editor på Times Literary Supplement. 

• London, England: Constance Blackwell, International Society for Intellectual 

History. Se http://www.hist.upenn.edu/isih/ 

2005-2007 I løbende kontakt med Stephen Clucas og Peter Forshaw i forbindelse med 

foredrag præsenteret ved Emphasis, University of London. Se 

http://ies.sas.ac.uk/events/seminars/Emphasis/index.htm 

Evaluator for udenlandske forskningsråd el. lign. 

254


Udenlandske universitetsgrader 

(2007 Deltagelse i to kurser ved University of London, School of advanced studies: (i) 

Latin Palaeography ved Marigold Norbye (20. juli 2007); (ii) The Medieval Book 

ved Michelle Brown og Rowan Watson (23.-26. juli 2007).) 

Publikationsliste på grundlag af søgning i CURIS, Københavns Universitets system til 

registrering af forskning og formidling, for perioden 2005-7, if. 

http://forskning.ku.dk/search/?T1=catana%2C+leo&B1=S%C3%B8g&avanceret_on=1&sf=400000 

&si=400000&f=1 

Giordano Bruno's hermeneutics : Observations on the bible in de monade (1591). 

Catana, Leo. I: The world and the world : Biblical exegesis and early modern science. London : 

Macmillan, 2007. s. 1-20 Forskning: Bidrag til videnskabelig bog/antologi/samleværk 

The Concept of Contraction in Giordano Bruno's Philosophy. 

Catana, Leo. Aldershot : Ashgate, 2005. 219 s. Forskning: Videnskabelig bog, ikke peer reviewed 

The Concept “System of Philosophy” : The Case of Jacob Brucker's Historiography of Philosophy. 

Catana, Leo. I: History and Theory. 2005 ; nr. Vol. 44, s. 72-90 Forskning: Artikel, ikke peer 

reviewed 

(2) Finn Collin 

CURRICULUM VITAE FOR FINN COLLIN 

Født 1949 

Student 1968 

Cand. art., Filosofisk Institut, KU, 1970 

Mag. art., Filosofisk Institut, KU, 1974 

Forskningsstipendiat under Statens humanistiske Forskningsråd, 1974-75 

Kandidatstipendiat ved Filosofisk Institut, KU, 1975-78 

255

Studieophold ved University of California, Berkeley, 1975-78, afsluttet med Ph.D.-grad i filosofi, 1978 

Seniorstipendiat ved Filosofisk Institut, KU, 1978-81 

Visiting Fellow, Harvard University, spring semester 1979 

Fra 1981 lærer ved Folkeuniversitetet 

Forskningsstipendiat under Carlsbergfondet, 1983. Projektet drejede sig om filosofiske problemer 

vedrørende fortolkning af fremmede kulturer, især med henblik på sproglig oversættelse 

Underviser ved kursus betitlet “Sprog og Kulturer” under det humanistiske fakultets 

fælleselementkurser, 1985 

Dr. phil. fra Københavns Universitet på afhandling om emne inden for samfundsvidenskabernes 

filosofi, 1985. Afhandlingen, betitlet Theory and Understanding. A Critique of Interpretive Social 

Science, er udgivet af Basil Blackwell, Oxford, 1985 

Projektmedarbejder ved Filosofisk Institut, KU, 1986 

Forskningsmedarbejder ved Institut for Organisation og Arbejdssociologi, Handelshøjskolen i 

København, 1986 og 1987-88 

Medlem af redaktionen for Danish Yearbook of Philosophy siden 1987, fra 1992 som 

hovedredaktør. 

Adjunkt ved Filosofisk Institut, Københavns Universitet, 1988-92 

Visiting Fellow ved Clare Hall, University of Cambridge, efterårssemester 1990. Efterfølgende 

udnævnt til Life Member of Clare Hall 

Studieleder for filosofi ved Folkeuniversitetet i København fra 1991 til 2001. 

Vising Scholar ved Department of Philosophy, University of California Los Angeles, 

forårssemester 1992 

Ansat som lektor ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, Københavns Universitet, februar 1993. 

Medlem af bestyrelsen for Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier ved Københavns 

Universitet siden 1994. 

Ansat som professor ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, Københavns Universitet, 

marts 1998. 

Medlem af bestyrelsen for Stiftelsen Makarna Lars Henrik Fornanders Fond siden 1998. 

Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1998 –2002. 

256

Medlem/suppleant af bestyrelsen for Danmarks Humanistiske Forskningscenter 1999-2003. 

Formand for Dansk Filosofisk Selskab siden 2003 

Medlem af bestyrelsen for Danmarks Forskerskole for Filosofi, Idé- og Videnskabshistorie siden 2003 

Medlem af Det kgl. Danske Videnskabernes Selskab siden 2003 

Medlem af bedømmerpanel i Riksbankens Jubileumsfond, Stockholm, siden 2007 

Leder af forskningsprojekt betitlet “Humanistisk videnskab og dens rolle i videnssamfundet”, 

finansieret af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation, 2008-2010 

Vising Scholar ved Department of Philosophy, University of California at Berkeley, oktobernovember 

2008 

Hverv som redaktør og referee: 

Referee for Norges Forskningsråd 

Referee for Riksbankens Jubileumsfond, Stockholm 

Hovedredaktør af Danish Yearbook of Philosophy 

Consulting Editor af det internationale tidsskrift Episteme 

Medlem af Editorial Board af det nordiske tidsskrift VEST 

Referee for det internationale tidsskrift Synthese 

Referee for Cybernetics and Human Knowing 



http://forskning.ku.dk/search/?T1=collin%2C+finn&avanceret_on=1&sf=400000&si=400000&f=1 

Alternativ behandling af sindslidelser - nogle filosofiske refleksioner. 

Collin, Finn. I: Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund. 2007 ; vol. 6, Århus: s. 25-43 

Forskning: Artikel, peer reviewed 

Konstruktivisme. 

Collin, Finn. I: Leksikon for det 21. århundrede : Solidariets Forlag, 2007. 3 s. Formidling: 

Encyklopædiartikel 

257

Konstruktivistisk erkendelsesteori. 

Collin, Finn. I: Teorier om læring : En læringspsykologisk antologi. red. Tom Ritchie. Værløse : 

Billesø, 2007. s. 115-135 Formidling: Bidrag til forskningsformidlende bog/antologi 

Kuhn og revolutionen i videnskabsfilosofien. 

Collin, Finn. I: Arven efter Kuhn. København : Samfundslitteratur, 2006. s. 51-67 Forskning: 

Bidrag til videnskabelig rapport 

Meaning, Use and Truth. 

Collin, Finn ; Collin, Finn ; Guldmann, Finn ; Guldmann, Finn. Aldershot : Ashgate, 2005. 301 s. 

Undervisning: Lærebog 

Socialkonstruktivismens fremkomst og virkning. 

Collin, Finn. I: Tankestreger : Tværvidenskabelige nybrud. red. Robin Engelhardt. Århus : 

Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag, 2007. s. 97-107 Formidling: Bidrag til 

forskningsformidlende bog/antologi 

Sprogfilosofi som førstefilosofi : Naturaliseret erkendelse og videnskabsteori; 

Bevidsthedsfilosofiens genkomst; Filosofiens naturalisering. 

Collin, Finn. I: Tankens magt. København : Lindhardt og Ringhof, 2006. s. 2302-2321 Forskning: 

Bidrag til videnskabelig bog/antologi/samleværk 

Universiteternes forskning og den humanistiske fødekæde. 

Collin, Finn. I: Humanioras fødekæde - humanistisk viden i videnssamfundet. red. Jesper Eckhardt 

Larsen. Selskabet for Skole- og Uddannelsesforskning, 2007. s. 28-48 (Årbog fra Selskabet for 

Skole- og Uddannelsesforskning). Forskning: Bidrag til videnskabelig bog/antologi/samleværk 

Videnskabelig uredelighed efter Kuhn. 

Collin, Finn. I: Bibliotek for læger. 2005 ; nr. 197. årgang, København. s. 108-125 Forskning: 

Artikel, peer reviewed 

258

(3) Klemens Kappel 

Curriculum vitae for Klemens Kappel 

04.11.64 Født i Baden i Schweiz. 

Supplerende oplysninger vedr. 2005-7: 

Medlemskab af editorial boards: Filosofiske Studier, Bibliotek for Læger, Utilitas Sats. 

Aktiv referee på internationale tidskrifter: Philosophical Quarterly, Utilitas, Synthese, Ethical 

Theory and Moral Practice, 

Arrangering af internationale konference: ingen 

Deltagelse i internationale konferencer med godkendt paper: 

A defence of Non-factualism about the value of knowledge, Amsterdam, 28. august 2007. 

What is the Problem with Experts? (02. mar 2007), 

A Defence of Non-factualism about the Value of Knowledge (28. aug 2007), The Value of 

Knowledge, Amsterdam. 

Remarks on Kvanvig's 'Disagreement and Rationality' (02. sep 2007), 

The Problem of the Value of Knowledge (29. sep 2007) 

The Place of Expertise in Liberal Democracies (04. nov 2007) 

National Advisory Boards: Do they have a legitimate role in liberal democracy? (06. nov 

2007), 

Deltagelse i internationale forskningsprojekter: ingen 

Evaluator for udenlandske forskningsråd: ingen 

Udenlandske universitetsgrader: ingen 

259



http://forskning.ku.dk/search/?T1=kappel%2C+klemens&B1=S%C3%B8g&avanceret_on=1&sf=4 

00000&si=400000&f=1 

A Diagnosis and Resolution to the Generality Problem. 

Kappel, Klemens. I: Philosophical Studies. 2006 ; vol. 127, nr. 3, s. 525-560 Forskning: Artikel, 

peer reviewed 

Det genetisk forbedrede menneske og liberal bioetik. 

Kappel, Klemens. I: Det menneskelige eksperiment. København : Museum Tusculanums Forlag, 

2006. s. 139-172 Forskning: Bidrag til videnskabelig rapport 

Etik i tiden : 20 år med Det Etiske Råd. 

Kappel, Klemens (Redaktør) ; Lykkeskov, Anne (Redaktør). København : Det Etiske Råd, 2007. 

Forskning: Antologi, ikke peer reviewed 

Guder, afguder og menneskerettigheder. 

Kappel, Klemens. I: Bag den politiske retorik - Essays i værdikampen. København : Tiderne 

Skrifter, 2005. s. 161-182 Forskning: Bidrag til videnskabelig rapport 

Ingen genoplivning ved hjertestop. 

Kappel, Klemens. I: Information,. 2007 ; 08.10.2007. København: s. 2 Formidling: 

Indlæg/læserbrev i tidsskrift/magasin 

Introduktion. 

Kappel, Klemens. I: Etik i tiden : 20 år med Det Etiske Råd. red. Klemens Kappel ; Anne 

Lykkeskov. København : Det Etiske Råd, 2007. s. 13-21 Formidling: Bidrag til 


Mellem folkelig fornuft og etisk ekspertise. 




Selvbestemmelse i sundhedsvæsenet. 

Kappel, Klemens. I: Helse. 2007 ; vol. 53, 7. juli. s. 14 Formidling: Indlæg/læserbrev i 

tidsskrift/magasin 

260

Skal grænsen for fri abort ændres? 

Kappel, Klemens. I: Universitetsavisen. 2007 ; 29.03.2007. s. 10-10 Formidling: Kronik i avis 

Skepticism and the Role of Modest Transcendental Claims. 

Kappel, Klemens. I: Sats: Nordic Journal of Philosophy. 2006 ; s. 83-106 Forskning: Artikel, peer 

reviewed 

Spørgsmål om Etisk Råd. 

Kappel, Klemens. I: Morgenavisen Jyllands-Posten. 2007 ; 19.01.2007. s. 10 Formidling: 

Indlæg/læserbrev i avis 

The Meta-Justification of Reflective Equilibrium. 

Kappel, Klemens. I: Ethical Theory and Moreal Practice. 2006 ; vol. 9, s. 131-147 Forskning: 


261

Bilag 16: Grenspecialisering i Filosofi KA 2008 

Studieordningen for Kandidatuddannelsen i Filosofi, 2008-ordningen, rummer mulighed for 

grenspecialisering inden for profilerne i Filosofihistorie, Praktisk filosofi og Teoretisk filosofi. 

De aktuelle udbud omfatter fire grenspecialiseringer (jf. http://filosofi.ku.dk/om_uddannelsen/ ): 

Filosofi og religion 

Filosofi og samfund 

Phenomenology and philosophy of mind 

Social epistemologi 

Grenspecialisering i filosofihistorie: Filosofi og religion 

Ideen til en grenspecialisering i emnet filosofi og religion inden for filosofihistorie opstod ud fra 

den iagttagelse, at filosofi og religion gennem en meget stor del af historien, og nu igen, har 

eksisteret i et indbyrdes spændingsforhold, såvel i den vestlige som i den arabiske tradition. 

Grenspecialiseringen omhandler dermed en meget lang og rig tradition. 

Filosofi på Københavns Universitet er en fortrinlig ramme for grenspecialiseringen, og det af tre 

grunde: (i) Her er mulighed for at kombinere fag fra grenspecialiseringen med en bred vifte af 

forskellige andre fag udbudt på Københavns Universitet. (ii) Den geografiske lokalitet er den mest 

ideelle i Skandinavien hvad angår adgang til nødvendige ressourcer som forskningsbiblioteker, 

forskningscentre, konferencer og faglige netværk. (iii) Forskning og undervisning på 

grenspecialiseringen er fri af konfessionelle bindinger. 

Målsætning 

• At introducere tre afgrænsede diskussioner inden for området filosofi og religion, nemlig (i) 

diskussionen religion-videnskab i det 16. og 17. århundrede; (ii) det 19. århundredes 

religionsfilosofi fra Kant til Nietzsche; (iii) overvejelser i det 20. århundrede om forholdet 

mellem religion og filosofi. 

• At udbyde denne undervisning som genuint forskningsbaseret undervisning. 

Grenspecialiseringens tre undervisere er alle fastansatte med internationale publikationer 

inden for dette felt og kan således undervise og vejlede på et højt niveau. 

• At give den studerende et fagligt perspektiv for studier afviklet som kandidattilvalg på andre 

fag end filosofi eller som frit emne på filosofi. 

• At skabe og vedligeholde et fagligt funderet studiemiljø gennem inddragelse i konferencer, 

foredrag, etc. 

Struktur 

Grenspecialiseringen udbyder tre moduler, der kan tages i vilkårlig rækkefølge. I perioden 2008- 

2010 udbydes følgende moduler i denne rækkefølge: 

262

1. semester Filosofiens forskningstilgange Kandidattilvalg 

2. semester Religionsfilosofi 17.-19. århundrede Kandidattilvalg 

3. semester Diskussionen religion-videnskab 13.-17.århundrede Filosoffernes gud 

4. semester Speciale 

Religionsfilosofi i det 19. århundrede (Poul Lübcke) 

Kurset består af to dele: 

• En gennemgang i forelæsningsform af religionsfilosofiens historiske udvikling fra Kant til 

Nietzsche. 

• En gennemgang i seminarieform af udvalgte tekster (samlet i et kompendium) fra perioden. 

Forelæsningerne og tekstgennemgangen er tænkt som inspiration til, at studenterne skriver opgaver 

med udgangspunkt i et eller flere af de værker, der tages op i seminaret. Blandt de vigtigste emner 

og personer, som vil blive inddraget, kan nævnes: 

• Kant: Rationalismens og kriticismens opfattelse af religionen 

• Fichte: Den pan-etiske idealismes gudsopfattelse 

• Schelling og Steffens: Romantikkens gud 

• Hegel: Gud og den absolutte ånd 

• Daub og Martensen: Det højrehegelianske kristendomssyn 

• Kierkegaard: Det paradokse kristendomssyn 

• Feuerbach: Humanismens gud 

• Marx: Den materialistiske religionskritik 

• Harnack: Den liberale teologi 

• Nietzsche: Guds død 

Diskussionen religion-videnskab 13.-17. århundrede (Leo Catana) 

Med skrift-baserede religioners opkomst fik een bestemt tekst en privilegeret status blandt religiøse 

tænkere, såvel inden for jødedom, kristendom som islam. I kraft af tekstens angivelige oprindelse, 

måtte denne tekst indtage en særstilling, hvad angår sandhed. Denne særlige situation førte til, at 

tænkere i middelalderen og renæssancen spurgte, hvordan den hellige tekst skulle tolkes, og hvilke 

genstandsområder den havde gyldighed indenfor. Man spurgte således inden for denne tradition, 

‘skal den hellige teksts udsagn og billeder tolkes bogstaveligt, allegorisk eller på anden måde?’ Og 

‘har den hellige tekst alene gyldighed i forhold til menneskets moral eller også i forhold til 

opfattelsen af naturen?’ 

Over de sidste tiår har den internationale interesse for hellige teksters udlægning ændret sig fra at 

angå middelalderens eksegese til at angå de gensidige udvekslinger mellem traditionel eksegese og 

naturvidenskab, der opstod som følge af den moderne naturvidenskabelige revolution i det 16. og 

17. århundrede. Dette kursus vil udforske dette nye felt. 

Forelæsningerne vil dels introducere centrale tekster fra den islamiske tradition, der, via latinske 

oversættelser, fik indflydelse på Vestens diskussioner, nemlig tekster af de arabiske filosoffer 

Algazali (1058-1111) og Averroes (1126-1198). Og forelæsningerne vil introducere tekster, der var 

centrale i den vestlige tradition, dog med hovedvægt på tekster fra tiden omkring den 

naturvidenskabelige revolution i det 16. og 17. århundrede: Bruno (1548-1600), Galilei (1564-1642) 

og Spinoza (1632-1677). 

263

Filosoffernes Gud (Søren Gosvig Olesen) 

På samme måde som tænkningen er blevet institutionaliseret som filosofi, har troen og fromheden 

været forvaltet i form af forskellige religioner og som teologi. Det kommer filosofien ved, fordi det 

er historien om, hvordan det guddommelige bliver et begreb. Det er patristikkens og skolastikkens 

historie, som har lagt grunden til den forståelse af religiøsitet, vi stadig har. – Men 

tilpasningsprocessen har også mødt modstand – fra begyndelsen og lige til vore dage. 

Formålet med denne forelæsningsrække er at give et indblik i nogle af modstandernes tænkning. 

Udgangspunktet vil være Pascals og Kierkegaards oprør mod ”filosofferne og de lærde” hhv. 

”kristenheden”. Efter præsentationen af dem vil fokus være det 20. århundredes mere systematiske 

bestræbelser på at befri filosofien for Gud og Gud for filosofien. Her kommer Heideggers 

karakteristik af filosofiens tradition som onto-teologi og Pareysons bestemmelse af al filosofi som 

efter sin tendens theodicé til at stå i centrum. På den baggrund vil gudsproblemets status blive 

diskuteret videre i lyset af filosofiens seneste udvikling frem til dekonstruktionen og den svage 

tænkning. 

Læste forfattere: Bataille, Caputo, Derrida, Girard, Heidegger, Kierkegaard, Pareyson 

Jobmuligheder 

• Filosofihistorisk forskning: Grenspecialiseringen kan lede til ph.d.-ansøgninger etc. 

• Statslige og mellemstatslige organisationer: Filosofihistorisk viden er per definition en viden 

om verdens- og selvforståelser, der adskiller sig fra den nutidige; denne viden, og evnen til 

at opnå sådan en viden, kan konstruktivt bruges i en kulturel selvforståelse og i en forståelse 

for andre kulturer i en virksomhed. 

• Kulturhistoriske institutioner: En række kulturhistoriske institutioner har som formål at 

formidle historiske forløb for en bredere offentlighed. Tekster af filosofisk karakter kan 

udmærket spille en rolle i sådanne sammenhænge. 

• Journalistik (aviser og tidsskrifter, anmeldere): En mængde offentlige diskussioner gør brug 

af en eller anden form for historisk selvbevidsthed, der kan være mere eller mindre 

velunderbygget. 

• Forlag: Der er et stort marked for tekster af filosofihistorisk karakter, hvorfor der er også er 

et behov hos forlagene for medarbejder med professionelle evner inden for dette felt. 

Yderligere spørgsmål om grenspecialiseringen kan stilles til koordinator er Leo Catana 

(catana@hum.ku.dk). 

Grenspecialisering i filosofihistorie: Filosofi og samfund 

Filosofi og Samfund er en tværfaglig specialisering på kandidatuddannelsen, der kombinerer 

politisk filosofi og samfundsvidenskab, herunder politologi, sociologi og økonomi. Her kan du bl.a. 

arbejde med temaer som sekularisme, magt, demokrati, nationalisme, tolerance, krig og terrorisme, 

og global ulighed. Baggrunden for at udbyde en tværfaglig uddannelse er, at den politiske filosofi 

og samfundsvidenskaberne i høj grad trækker på hinanden, og grenspecialiseringen giver en 

forståelse af de indbyrdes sammenhænge, herunder hvordan hvert af fagene hviler på 

forudsætninger, der bedst ekspliciteres indenfor andre fagligheder. Samtidig giver kombinationen af 

politisk filosofi og samfundsvidenskab mulighed for større indsigt i samfundsmæssige processer og 

værdier, herunder politiske, sociale, kulturelle og organisatoriske, end en enkelt faglighed kan give. 

264

De obligatoriske moduler i uddannelsen udbydes på filosofistudiet, og inddrager både politisk 

filosofi og samfundsvidenskab, men det er vigtigt at bemærke, at du kun fuldt ud realiserer den 

tværfaglige målsætning for uddannelsen, hvis du benytter dig af muligheden for at supplere med 

tilvalg på andre fag, der understøtter grenspecialiseringen Filosofi og Samfund. 

Målsætning 

Filosofi og Samfund sætter dig i stand til at forstå og forholde dig til samfundsmæssige aktører, 

herunder det politiske system, interesseorganisationer, majoritets- og minoritetsgrupper mv., og 

hvorledes disse forholder sig til centrale tanker i den politiske filosofi om eksempelvis frihed, 

lighed og anerkendelse. Du vil lære at forholde dig reflekteret til samfundsmæssige beslutninger og 

processer, identificere underforståede empiriske og normative antagelser, der genererer 

misforståelser, uenigheder og konflikter i et samfund, der i stigende grad er underlagt 

globaliseringsprocesser, med hvad deraf følger i form af politiske, økonomiske og menneskers 

bevægelser på tværs af landegrænser, hvilket bl.a. resulterer i en stigende kulturel mangfoldighed. 

Uddannelsen foregår på et højt fagligt niveau, er internationalt orienteret, og er inspireret af den 

prestigiøse Philosophy, Politics and Economics uddannelse ved University of Oxford. 

Struktur 

Filosofi og Samfund består af tre konstituerende moduler i politisk filosofi, der integrerer 

samfundsvidenskabelige perspektiver, og fokuserer på aktuelle samfundsmæssige problemstillinger: 

1. semester Filosofiens forskningstilgange Kandidattilvalg 

2. semester Lighedens dimensioner Kandidattilvalg 

3. semester Frihedens dimensioner Filosoffernes gud 

4. semester Speciale 

Lighedens dimensioner 

Den moderne diskussion af lighed indenfor politisk filosofi kortlægges og analyseres, herunder: 

Hvad er lighed? Hvorfor er det værdifuldt? Hvad er det, vi skal have lige andele af (ressourcer, 

velfærd, muligheder, politisk indflydelse, magt, adgang til (egen) kultur og religion)? National 

lighed vs. global lighed. Diskussionen belyses ved inddragelse af bl.a. sociologisk teori (fx hvordan 

produceres og reproduceres ulighed i sociale systemer?) og økonomisk teori (fx hvordan måler man 

ulighed, og kan lighed forenes med økonomisk effektivitet?). Desuden belyses diskussionen ved 

inddragelse af empiriske studier af, hvilke uligheder der foreligger, nationalt og globalt, og 

lighedsteorier anvendes på en række aktuelle politiske problemstillinger. Modulet udbydes i 

forårssemesteret. 

Frihedens dimensioner 

Den moderne diskussion af frihed indenfor politisk filosofi kortlægges og analyseres, herunder fx 

politiske friheder (ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, stemmeret mv.), religionsfrihed, sekularisme, 

selvejerskab, libertarianisme, tolerance, rettigheder, autonomi, magt og demokrati. Diskussionen 

belyses ved inddragelse af bl.a. politologi (fx politiske ideologier, demokratiteori) og økonomisk 

teori (fx økonomiske argumenter for markedet). Desuden anvendes frihedsteorier på en række 

aktuelle politiske problemstillinger. Modulet udbydes i efterårssemesteret. 

Anvendt politisk filosofi 

En konkret politisk problemstilling belyses ved anvendelse af teorier indenfor politisk filosofi og 

ved for problemstillingen relevante teorier, analyser og/eller empiri fra mindst ét andet fag. Emnet 

265

er valgfrit, og kan fx bestå i case studier af ytringsfrihed (eksempelvis i forbindelse med 

Muhammedtegningerne), sexualmoral, sekularisme og religionspolitik, multikulturalisme, etik i 

forbindelse med krig og terrorisme, diskrimination, miljøetik, bioetik, virksomhedsetik (herunder 

corporate social responsibility), og ulighed mellem køn, etniske grupper, homo- og heterosexuelle, 

og nationalstater (global ulighed). Modulet udbydes i efterårssemesteret. 

Generelt 

Indenfor hvert af fagene vil der være mulighed for, at du forfølger dine egne specifikke interesser, 

ligesom der åbnes op for en pluralitet af filosofiske og andre tilgangsvinkler. 

Det anbefales, at du skriver specialet indenfor politisk filosofi og at det indeholder elementer af 

tværfaglighed, dvs. inddrager teorier, analyser, empiri eller andre elementer fra mindst ét andet fag 

end filosofi, der tjener til at belyse den valgte problemstilling på en frugtbar måde. Dette er dog 

ikke et krav for, at gennemføre grenspecialiseringen. 

Det anbefales også, at du lægger tilvalgsfagene som moduler på andre fag, eller som et 

praktikophold, der supplerer grenspecialiseringen. Det kan fx være moduler på statskundskab, 

sociologi og økonomi, men også fx moduler på antropologi, historie, minoritetsstudier, kønsstudier, 

pædagogik og jura. Disse moduler på andre fag kan fx omhandle politiske ideologier, 

sikkerhedspolitik, demokratiteori, forvaltning, international politik, organisationsteori, moderne 

samfundsteori, globaliseringsteori, magtteori, kønsteori, kulturteori, minoritetsstudier, 

migrationsteori, Afrikastudier, uddannelsessociologi, CSR, den globale økonomi, og stat og 

marked. Et eventuelt praktikophold kan fx lægges i en politisk organisation (et parti, en 

interesseorganisation, FN mv.), men også mange andre steder. Som sagt realiserer du kun fuldt ud 

den tværfaglige målsætning for uddannelsen, hvis du benytter dig af muligheden for at supplere 

med moduler på andre fag, der understøtter grenspecialiseringen Filosofi og Samfund. 

Ud over undervisning og vejledning på Filosofi og Samfund vil du også have mulighed for at 

benytte dig af et stort udbud af foredrag, workshops, konferencer mv. med førende internationale 

kapaciteter indenfor politisk filosofi og samfundsvidenskab, der gæster Center for Studier af Lighed 

og Multikulturalisme. 

Undervisere 

Nils Holtug, Poul Lübcke, Sune Lægaard og Morten Ebbe Juul Nielsen. Underviserne forsker selv i 

politisk filosofi, har en international forskningsprofil, og er vant til at arbejde tværfagligt. 

Jobmuligheder 

Filosofi og Samfund udruster dig med en samfundsrelevant profil, der har bredere appel end en 

traditionel filosofiuddannelse. Foruden at kvalificere til traditionelle filosofi jobs indenfor forskning 

og undervisning, er en af målsætningerne for uddannelsen, at kandidater i højere grad også vil 

kvalificere sig til stillingstyper indenfor offentlige og private virksomheder og organisationer, der 

traditionelt har været forbeholdt kandidater fra samfundsvidenskaberne. Blandt andet vil 

uddannelsen give oplagte kvalifikationer i forhold til stillinger, der orienterer sig mod policymaking, 

værdiforståelse og diversitetsledelse, fx i interesseorganisationer (ngo’ere, fagforeninger 

osv). Grenspecialiseringens tværfaglige profil giver desuden filosofikandidater fordele på 

arbejdsmarkedet, både indenfor forskning, hvor forskningsmidler i stigende grad gives til store 

tværfaglige projekter, og på det øvrige arbejdsmarked, hvor rapporter har dokumenteret, at der i 

stigende grad efterspørges tværfaglige kompetencer hos humanistiske kandidater. Det anbefales 

266

desuden, at du på et tidligt tidspunkt på kandidatuddannelsen henvender dig til en af underviserne 

på Filosofi og Samfund med henblik på at klargøre, hvordan din uddannelse kan tilrettelægges, så 

den giver dig en klar profil. En profil, der peger videre mod den del af arbejdsmarkedet, du gerne 

vil ud på efter endt uddannelse, hvad enten det drejer sig om forskning, undervisning, 

forlagsbranchen, interesseorganisationer, CSR i en privat virksomhed, eller noget helt sjette. 

Masters specialization in Phenomenology and philosophy of mind 

Phenomenology and analytical philosophy count as two of the most influential philosophical 

traditions in the 20th Century. Unfortunately, their relationship has in the past not exactly been 

characterized by fruitful cooperation and exchange; rather, most of the time it has ranged from 

complete disregard to outright hostility. 

Recently, however, things have started to change. A growing number of analytical philosophers of 

mind have started paying attention to the arguments and analyses found in the phenomenological 

treatment of issues like intentionality, self-consciousness, subjectivity, embodiment and social 

cognition. Likewise, many phenomenologists are currently engaged in lively exchanges with their 

analytical colleagues. This ongoing dialogue now stands as one of the most dynamic and productive 

areas in contemporary philosophical research. Additionally, the character of this exchange is further 

enriched by its convergence with empirical research in the cognitive sciences such as psychology, 

neuroscience, linguistics, artificial intelligence, robotics, sociology, and anthropology. 

The present specialization will explore a number of topics that are of concern to both 

phenomenologists and analytical philosophers of mind. It will show that analytical philosophy can 

profit from insights to be found in phenomenology, just as phenomenology can learn from 

analytical philosophy. It will also examine some of the ways that philosophical approaches to mind 

can productively engage with empirical work on consciousness and cognition. 

Aim 

Broadly speaking, there are three main aims of the specialization in phenomenology and philosophy 

of mind: 

• First, the specialization will introduce the student to the phenomenological tradition. Rather 

than focusing exclusively on historical analysis or textual exegesis, however, 

phenomenology will be presented as a living enterprise of relevance for other theoretical and 

empirical disciplines. 

• Second, the specialization will introduce the student to current discussions in analytical 

philosophy of mind. He or she will gain the ability to critically read and discuss texts from 

both phenomenology and analytical traditions, and will also be able to appraise their 

similarity, complementarity and difference. 

• Third, the specialization will introduce the student to current discussions in philosophical 

psychology. This focus will serve as a point of entry for analyzing how philosophical (i.e., 

both phenomenological and analytical) and cognitive scientific approaches to consciousness 

might come together in the spirit of mutually-illuminating dialogue and critical exchange. 

267

What will we talk about? 

The specialization is concerned with topics that remain of central interest to phenomenology and 

analytical philosophy of mind. These topics include, but are by no means limited to, the following: 

the relation between consciousness and intentionality; the relation between consciousness and selfconsciousness; 

internalist and externalist accounts of the mind-world relation; the role of sociality 

and embodiment for human cognition (i.e., embodied and embedded cognition); the role of emotion 

and affect in our conscious life; the temporal structure of experience; subjectivity, narrative, and the 

sense of self. 

Structure 

The specialization consists of three modules: 

1st semester Methodology Elective study 

2nd semester 

Introduction to central topics in 

phenomenology and recent philosophy of 

mind 

3rd semester Central text 

4th semester Thesis 

268 

Elective study 

Central topic in phenomenology, 

philosophy of mind and philosophical 

psychology 

The courses will be taught in English, but it is possible to conduct examinations in Danish. 

Introduction to central topics in phenomenology and recent philosophy of mind 

Taught by Zahavi and Krueger. 

Discussion of central texts and positions dealing with the following four issues: 1) Methodology, 2) 

Intentionality and consciousness,3) social cognition, and 4) embodiment. 

Central text 

Taught by Zahavi and Ingerslev. 

A careful reading of a classical text in the phenomenological tradition. The author might be Husserl, 

Heidegger, Scheler, Sartre, Merleau-Ponty etc. 

Topic in the fall semester 2009: E. Husserl’s Ideen II (Ideas II) 

Central topic in phenomenology, philosophy of mind and philosophical psychology 

Taught by Krueger and NN. 

This course will focus in on one central topic, which will then be studied from a variety of different 

theoretical perspectives. Possible topics include: Intentionality, the self, enactive theories of 

perception, self-consciousness, the emotions, common sense psychology, etc. 

Topic in the fall semester 2009: The Self 

General 

The student might supplement the compulsory modules with modules from other educations, for 

instance, relevant modules from Cognition and Communication, modules dealing with cognitive 

psychology from psychology, etc. Students are also encouraged to write their master thesis on a 

central topic in phenomenology and philosophy of mind, though this is not compulsory. 

Teaching and research environment

• Teaching: The researchers who teach the courses are all connected to the Danish National 

Research Foundation: Center for Subjectivity Research. The Center is a center of excellence 

funded by the Danish National Research Foundation since 2002. The academic staff is 

composed of professors, post.docs and PhD students. 

• Workshops, seminars, etc.: As part of its research, the center organizes a number of 

workshops, seminars and conferences on topics in the field of phenomenology and 

philosophy of mind. Students opting to participate in the specialization in question will have 

privileged access to the activities in question. 

• International Advisory Board: The Center has a strong scientific advisory board. It include 

philosophers like Naomi Eilan University of Warwick , Günter Figal, Freiburg Universität, 

Shaun Gallagher, University of Central Florida, Axel Honneth, University of Frankfurt, 

Alva Nöe, University of California at Berkeley, Galen Strawson, University of Reading, 

Evan Thompson, University of Toronto. 

• International relations and studies abroad: Students will be able to profit from these 

international contacts. Both by attending lectures by the philosophers in question, but also 

because the center’s international collaborative partners can help facilitate studies abroad. 

If you wish to know more about the program, contact Professor Dan Zahavi. For more information 

about the Center, its staff, activities, and publications, see www.cfs.ku.dk. 

Grenspecialisering i social epistemologi 

Klassisk epistemologi har med afsæt i Descartes og Locke fokuseret på betingelserne for at det 

enkeltstående subjekt kan opnå viden eller begrundelse om sin omverden eller om andre andre 

individer. I en oplagt forstand er dette en situation, der er fjern fra virkeligheden. Viden og 

begrundelse erhverves i sociale fællesskaber det sker på måder, der er intimt afhængige af 

samarbejde mellem mange subjekter. Social epistemologi er samlebetegnelsen for de 

erkendelsesteoretiske analyser af sociale betingelser for viden og begrundelse i bred forstand. Social 

epistemologi er et relativt nyt og meget dynamisk forskningsområde, der både omfatter meget 

abstrakte filosofiske spørgsmål, men også meget mere anvendte og tværfaglige analyser. Social 

epistemologi inkorporerer en række forskellige filosofiske discipliner, især naturligvis klassisk 

epistemologi og videnskabsfilosofi, logik og argumentationsteori, men også politisk filosofi, 

værditeori og metafysik (f.eks. spørgsmål om, hvad sandhed er). I social epistemologi inddrages 

med stort udbytte også andre teoridannelser, f.eks. demokratiteori, beslutningsteori, kognitiv 

psykologi og videnssociologiske undersøgelser. 

Social epistemologi kan også karakteriseres ved at opregne nogle af de spørgsmål, man er optaget 

af: 

Er ytringsfrihed fremmende for sandhed? 

Vinder de rigtige eller bedste tanker på markedspladsen for ideer? 

Er tænketanke et gode for demokratiet? 

Hvordan identificerer man de rigtige eksperter? Inden for hvilke domæner kan der være eksperter? 

Hvad stiller vi op når eksperter er uenige? 

Er vores afhængighed af ekspertviden et epistemologisk problem? Er det et demokratisk problem? 

Hvad karakteriserer konspirationsteorier? Hvordan afviser man en konspirationsteori? 

269

Er forskellige måder at skaffe viden lige gode? Er der universelle normer for god 

videnskabelighed? 

Er viden andet end udtryk for magt? 

Er peer-review i videnskab en god ting? 

Hvornår er noget videnskabelig uredelighed, og hvornår er det bare uenighed om metode? 

Er der emner, man ikke bør forske i? 

Er virkelighedens beskaffenhed et produkt af vores begreber? 

Hvorfor har anklagede lov til at tale usandt, når vidner har pligt til at tale sandt? 

Hvornår bør to synspunkter præsenteres som lige værdige i offentligheden, og hvornår ikke? Bør 

man invitere Holocaust-benægtere til et offentlig møde om Holocaust? Bør man invitere klimaskeptikere 

til et møde om klima-forandringer? 

Hvorfor skal der ikke undervises i intelligent design i skolen? 

Hvordan kan Wikipedia være troværdig? 

Kan et kollektiv (en gruppe, en virksomhed) have viden? 

På hvilken måde er viden værdifuld? Hvordan måler man værdien af viden? 

Jobperspektiv 

Grenspecialiseringen i social epistemologi har et det klare mål at give kandidaterne en solid 

teoretisk baggrund for fungere i organisationer, offentlige såvel som private, skal der tages stilling 

til problemer i hvilke viden stammende fra mange discipliner og fremført af talrige forskellige typer 

af eksperter skal sammentænkes, konfronteres og kontrasteres i forskellige forskningsmæssige, 

undervisningsmæssige og administrative sammenhænge. Dette kalder på en funktion som 

”videnskoordinatorer”, som ikke mindst vil bestå i at etablere samarbejde imellem fagfolk fra 

forskellige discipliner. 

Jobbeskrivelsen findes for så vidt allerede under betegnelsen ”knowledge manager”, men denne 

funktion er temmelig snævert defineret ud fra erhvervsmæssige hensyn, som især retter sig imod det 

private arbejdsmarked, og involverer især økonomisk og organisationsteoretisk kompetence. 

Funktionen bør defineres bredere, så den også er relevant for det offentlige arbejdsmarked 

(ministerier og styrelser) med deres bredere administrative opgaver. Denne bredere funktion 

forudsætter mere omfattende indsigt i, hvad viden er, hvad dens forskellige samfundsmæssige 

funktioner er, hvordan den frembringes, om forholdet imellem teori og virkelighed, forholdet 

imellem alternative begrebssystemer til beskrivelse af virkeligheden, og mange andre. Sådanne 

kompetencer kan en filosofisk uddannelse give, og der er næppe andre uddannelser der kan gøre 

det. Hvad der søges udviklet er en ”anvendt erkendelsesteori” parallel til den meget succesrige 

”anvendte etik” som blev udviklet inden for moralfilosofien for en generation siden. 

Medvirkende undervisere 

Finn Collin, Klemens Kappel, Jan Faye, Mikkel Gerken, David Budtz 

Planlagte kurser 

1. Modul. Introduktion til temaer i social epistemologi (foråret 09) 

Undervisere: Klemens Kappel, Jan Faye, Finn Collin, Mikkel Gerken, samt eventuelt andre. 

Formålet med kurset er undervisere og studerende skal udvikle en forståeles af feltet som helhed, 

samt at vi skal introducere til udvalgte emner inden for området. 

270

Hvad er social epistemologi? 

Klemens Kappel, Finn Collin (2 sessioner) 

Forholdet mellem vidensregimenter 

Finn Collin & Jan Faye (2 sessioner) 

Viden og videnstilskrivelser 

Mikkel Gerken & Klemens Kappel (2 sessioner) 

Epistemisk diversitet og uenighed 

Klemens Kappel & Mikkel Gerken (2 sessioner) 

Fremlæggelse og diskussion af papers 

Relevante undervisere (2 sessioner eller måske mere) 

Undervisningen vil lægge op til, at studerende skriver opgaver om emner inden for kursets område. 

Kurset organiseres således, at der i starten af semesteret er en blok med meget undervisning 

efterfulgt af en fase, hvor de studerende skriver. Senere i semesteret vil der så være en fase, hvor vi 

ser på de opgaveudkast, der er på vej. 

2. Modul: Social konstruktivisme og naturaliseret videnskabsteori (efterået 2009) 

(Finn Collin m. fl) 

3. Modul: Social Epistemologi og Politisk filosofi (efteråret 2009) 

(Klemens Kappel m.fl) 

271

Bilag 17: Danske Universiteters Nøgletal, 2005-2008, Institut for Medier, Erkendelse og 

Formidling 

2005 2006 2007 2008 

Antal Antal Antal Antal 

1.1 Forskningspublikationer 67 102 146 65 

1.1.A Artikler i peer-reviewed 

videnskabelige tidsskrifter 

1.1.B Artikler i videnskabelige 

tidsskrifter, ikke peer-reviewed 

1.1.C Videnskabelig bog, 

monografi 

1.1.D Bidrag til videnskabelig bog, 

monografi 

1.2 Review, videnskabelig 

anmeldelse, editorial, 

kommentar/debat 

10 26 46 29 

16 21 26 19 

8 10 11 9 

33 45 63 8 

9 15 18 19 

1.3 Konferencebidrag 1 0 3 2 

1.3.A Konferencebidrag: artikel, 

paper - ikke peer-reviewed 

1.3.B Konferencebidrag: poster, 

abstract 

1.4 Videnskabelig rapport, bidrag 

til videnskabelig rapport 

1.5 Working 

paper/arbejdspapir/preprint 

0 0 2 2 

1 0 1 0 

4 8 4 2 

10 2 3 0 

1.6 Øvrige forskningsbidrag 0 0 1 0 

1.6.A Patenter 0 0 0 0 

1.6.B Opfindelser 0 0 0 0 

1.6.C Andet, lyd og billed, 

software, musik, mv. 

0 0 1 0 

272

Bilag 18: Filosofi CURIS 2005-7 

Publikationslister på grundlag af søgning i CURIS, Københavns Universitets system til 

registrering af forskning og formidling, for perioden 2005-7. 

Søgning i CURIS (http://forskning.ku.dk/) 1.2. 2009 giver 154 resultater; heraf 40 peer reviewed. 

Catana, Leo: publikationsliste if. 


&si=400000&f=1 

Giordano Bruno's hermeneutics : Observations on the bible in de monade (1591). 

Catana, Leo. I: The world and the world : Biblical exegesis and early modern science. London : 

Macmillan, 2007. s. 1-20 Forskning: Bidrag til videnskabelig bog/antologi/samleværk 

The Concept of Contraction in Giordano Bruno's Philosophy. 

Catana, Leo. Aldershot : Ashgate, 2005. 219 s. Forskning: Videnskabelig bog, ikke peer reviewed 

The Concept “System of Philosophy” : The Case of Jacob Brucker's Historiography of Philosophy. 

Catana, Leo. I: History and Theory. 2005 ; nr. Vol. 44, s. 72-90 Forskning: Artikel, ikke peer 

reviewed 

Collin, Finn: publikationsliste if. 


Alternativ behandling af sindslidelser - nogle filosofiske refleksioner. 

Collin, Finn. I: Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund. 2007 ; vol. 6, Århus: s. 25-43 


Konstruktivisme. 

Collin, Finn. I: Leksikon for det 21. århundrede : Solidariets Forlag, 2007. 3 s. Formidling: 


Konstruktivistisk erkendelsesteori. 

273

Collin, Finn. I: Teorier om læring : En læringspsykologisk antologi. red. Tom Ritchie. Værløse : 

Billesø, 2007. s. 115-135 Formidling: Bidrag til forskningsformidlende bog/antologi 

Kuhn og revolutionen i videnskabsfilosofien. 

Collin, Finn. I: Arven efter Kuhn. København : Samfundslitteratur, 2006. s. 51-67 Forskning: 

Bidrag til videnskabelig rapport 

Meaning, Use and Truth. 

Collin, Finn ; Collin, Finn ; Guldmann, Finn ; Guldmann, Finn. Aldershot : Ashgate, 2005. 301 s. 

Undervisning: Lærebog 

Socialkonstruktivismens fremkomst og virkning. 

Collin, Finn. I: Tankestreger : Tværvidenskabelige nybrud. red. Robin Engelhardt. Århus : 

Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag, 2007. s. 97-107 Formidling: Bidrag til 


Sprogfilosofi som førstefilosofi : Naturaliseret erkendelse og videnskabsteori; 

Bevidsthedsfilosofiens genkomst; Filosofiens naturalisering. 

Collin, Finn. I: Tankens magt. København : Lindhardt og Ringhof, 2006. s. 2302-2321 Forskning: 


Universiteternes forskning og den humanistiske fødekæde. 

Collin, Finn. I: Humanioras fødekæde - humanistisk viden i videnssamfundet. red. Jesper Eckhardt 

Larsen. Selskabet for Skole- og Uddannelsesforskning, 2007. s. 28-48 (Årbog fra Selskabet for 

Skole- og Uddannelsesforskning). Forskning: Bidrag til videnskabelig bog/antologi/samleværk 

Videnskabelig uredelighed efter Kuhn. 

Collin, Finn. I: Bibliotek for læger. 2005 ; nr. 197. årgang, København. s. 108-125 Forskning: 


Faye, Jan: publikationsliste if. 

http://forskning.ku.dk/search/?T1=faye%2C+jan&B1=S%C3%B8g&avanceret_on=1&sf=400000& 

si=400000&f=1 

Arven efter Kuhn. 

Andersen, Hanne (Redaktør) ; Faye, Jan (Redaktør). Frederiksberg : Samfundslitteratur, 2006. 237 

s. Forskning: Videnskabelig bog, ikke peer reviewed 

274

Backward Causation. 

Faye, Jan. I: The Stanford Encyclopedia of Philosophy. Stanford : Stanford University Press, 2005. 

s. 14 Forskning: Encyklopædiartikel 

Den genopstandne forfatter. 

Faye, Jan. I: Vandfanget : institutblad for nordisk sprog og litteratur. 2006 ; nr. 4, s. 44-61 

Forskning: Artikel, ikke peer reviewed 

Enhedsvidenskab i praksis. 

Faye, Jan. I: Filosofi. 2006 ; nr. 2, s. 33-51 Forskning: Artikel, ikke peer reviewed 

Gerald Holton: Victory and Vexation in Science: Einstein, Bohr, Heisenberg and Others : Einstein, 

Bohr, Heisenberg, and Others. 

Faye, Jan. I: Isis. 2007 ; vol. 98, nr. 3, s. 660-661 Forskning: Videnskabelig anmeldelse 

How Nature Makes Sense. 

Faye, Jan. I: Natures's Principles. 4. udg. Dordrecht : Springer Verlag, 2005. s. 77-102 Forskning: 


Intelligent design - fornuften på standby. 

Faye, Jan. I: Darwin eller intelligent design. red. Torben Hammersholt Christensen ; Søren Harnow 

Klausen. Frederiksberg : Anis, 2007. s. 249-281 Forskning: Bidrag til videnskabelig 

bog/antologi/samleværk 

Intelligent design - fornuften på standby. 

Faye, Jan. I: www.filosofiskestudier.dk. 2007 ; vol. 27, nr. 6, København: s. 1-16 Forskning: 


Introduction. 

Faye, Jan ; Needham, Paul ; Scheffler, Uwe ; Ursch, Max. I: Nature's principles. 4. udg. Dordrecht : 

Springer Verlag, 2005. s. 1-53 Forskning: Bidrag til videnskabelig bog/antologi/samleværk 

Is Time an Abstract Entity? 

Faye, Jan. I: Time and History. Frankfurt : Ontos Verlag, 2006. s. 85-100 Forskning: Bidrag til 

videnskabelig bog/antologi/samleværk 

Kuhn og revolutionerne i fysikken. 

275

Faye, Jan. I: Arven efter Kuhn. Frederiksberg : Samfundslitteratur, 2006. s. 89-105 Forskning: 


Kuhn og sprogvidenskaberne. 

Gregersen, Frans. I: Arven efter Kuhn. red. Hanne Andersen ; Jan Faye. København : 

Samfundslitteratur, 2006. s. 179-195 Forskning: Bidrag til videnskabelig bog/antologi/samleværk 

Models, Theories, and Language. 

Faye, Jan. I: Filosofia, scienza e bioetica nel dibattito contemporaneo. red. Fabrio Minazzi. Rom : 

Presidenza del Consiglio dei Ministri, Rome: Poligrafico e Zecca dello Stato, 2007. s. 823-838 

Forskning: Bidrag til videnskabelig bog/antologi/samleværk 

Principles and Quantum Revolutions. 

Faye, Jan. I: Meta Science. 2006 ; nr. 3, s. 573-577 Forskning: Review 

Quantum Realism: The Interpretation of an interpretation? 

Faye, Jan. I: Danish Yearbook of Philosophy. 2007 ; vol. 41, s. 83-91 Forskning: Videnskabelig 

anmeldelse 

Science and Reality. 

Faye, Jan. I: The Way through Science and Philosophy: Essays in honour of Stig Andur Pedersen. 

London : College Publications, 2006. s. 137-170 Forskning: Bidrag til videnskabelig 


The Pragmatic-Rhetorical Theory of Explanation. 

Faye, Jan. I: Rethinking Explanation. red. Johannes Persson ; Petri Ylikosky. Dordrecht. 2007. s. 

43-68 (Boston Studies in the Philosophy of Science). Forskning: Bidrag til videnskabelig 


Thomas S. Kuhn. 

Andersen, Hanne ; Faye, Jan. I: Arven efter Kuhn. Samfundslitteratur, 2006. s. 9-34 Forskning: 

Forord/efterskrift 

Videnskab uden commonsense er vrøvl. 

Faye, Jan. I: Tankestreger. red. Robin Engelhardt ; Camilla Mehlsen ; Frederik Stjernfelt. 

København : Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag, 2007. s. 113-125 Forskning: Bidrag til 


276

Grünbaum, Thor: publikationsliste if. 

http://forskning.ku.dk/search/?T1=gr%C3%BCnbaum%2C+thor&B1=S%C3%B8g&avanceret_on= 

1&sf=400000&si=400000&f=1 

Action Between Plot and Discourse. 

Grünbaum, Thor. I: Semiotica. 2007 ; vol. 165, nr. 1, s. 295-314 Forskning: Artikel, peer reviewed 

Fænomenologisk psykologi - den filosofiske tradition. 

Zahavi, Dan ; Grünbaum, Thor. I: Klassisk og Moderne Psykologisk Teori. red. Benny 

Karpatschof; Boje Katzenelson. København : Hans Reitzels Forlag, 2007. s. 61-76 Forskning: 


What do Weather Watchers See? : Perceptual Intentionality and Agency. 

Grünbaum, Thor ; Overgaard, Søren. I: Cognitive Semiotics. 2007 ; s. 8-31 Forskning: Artikel, ikke 

peer reviewed 

Holtug, Nils: publikationsliste if. 

http://forskning.ku.dk/search/?T1=holtug%2C+nils&B1=S%C3%B8g&avanceret_on=1&sf=40000 

0&si=400000&f=1 

A Note on Conditional Egalitarianism. 

Holtug, Nils. I: Economics and Philosophy. 2007 ; vol. 23, s. 45-63 Forskning: Artikel, peer 

reviewed 

An Introduction to Contemporary Egalitarianism. 

Holtug, Nils ; Lippert-Rasmussen, Kasper. I: Egalitarianism : New Essays on the Nature and Value 

of Equality. Oxford : Oxford University Press, 2006. s. 1-37 Forskning: Bidrag til videnskabelig 

rapport 

Egalitarianism. New Essays on the Nature and Value of Equality. 

Holtug, Nils (Redaktør) ; Lippert-Rasmussen, Kasper (Redaktør). Oxford : Oxford University Press, 

2006. 339 s. Forskning: Videnskabelig bog, ikke peer reviewed 

“Egalitarisme” og “R.M. Hare”. 

Holtug, Nils. I: Leksikon for det 21. århundrede : 2007. 2 s. Formidling: Encyklopædiartikel 

277

Equality and the Rights of Religious Minorities. 

Holtug, Nils. I: Res Cogitans. 2007 ; vol. 4, nr. 2, Odense: s. 49-79 Forskning: Artikel, peer 

reviewed 

Equality for Animals. 

Holtug, Nils. I: New Waves in Applied Ethics. red. Jesper Ryberg ; Thomas Petersen ; Clark Wolf. 

Basingstoke : St. Martin's Press, 2007. s. 1-24 Forskning: Bidrag til videnskabelig 


Equality, Priority and Levelling Down. 

Holtug, Nils. I: Contemporary Ethical Issues. New York : Nova Publisher, 2006. s. 97-112 

Forskning: Bidrag til videnskabelig rapport 

Etiske spørgsmål vedrørende anvendelsen af bioteknologi på dyr. 

Holtug, Nils ; Sandøe, Peter. I: Etiske grænser for anvendelsen af bioteknologi på dyr. København. 


Gates' gave og Bobs Bugatti. 

Holtug, Nils. I: www.kforum.dk. 2006 ; 1 s. Forskning: Artikel, ikke peer reviewed 

Genetic Harm. 

Holtug, Nils. I: Encyclopedia of the Life Sciences. Chichester UK : IEEE Computer Society, 2006. 

s. 1- Forskning: Bidrag til videnskabelig rapport 

Multikulturalisme. 

Holtug, Nils. I: Bag den politiske retorik - Essays i værdikampen. København : Tiderne Skifter, 


Om lighed og multikulturalisme. 

Holtug, Nils ; Lippert-Rasmussen, Kasper. I: Kritik. 2007 ; nr. 184, s. 38-47 Forskning: Artikel, 

ikke peer reviewed 

On Giving Priority to Possible Future People. 

Holtug, Nils. I: Hommage a Wlodek : Philosophical Papers Dedicated to Wlodek Rabinowicz. red. 

Toni Rønnow-Rasmussen ; Björn Petersson ; Jonas Josefsson ; Dan Egonsson. 

www.fil.lu.seHommageaWlodek. 2007. s. 1-21 Forskning: Bidrag til videnskabelig 


Personal Identity, Self-interest and Preferences. 

278

Holtug, Nils. I: Philosophy and Ethics : New Research. red. Laura V. Siegel. New York : Nova 

Science Publishers, 2007. s. 59-114 Forskning: Bidrag til videnskabelig bog/antologi/samleværk 

Prioritarianism. 

Holtug, Nils. I: Egalitarianism. New Essays on the Nature and Value of Equality. Oxford : Oxford 

University Press, 2006. s. 125-156 Forskning: Bidrag til videnskabelig rapport 

Religion i det offentlige rum. 

Holtug, Nils. I: Universitetsavisen. 2007 ; nr. 9, s. 18-19 Forskning: Letter 

Review of John Broome's Weighing Lives. 

Holtug, Nils. I: Journal of Moral Philosophy. 2006 ; nr. Vol. 3, no. 1, London. s. 115-118 

Forskning: Review 

Social retfærdighed, lighed og incitamenter. Eller hvordan socialminister Eva Kjer Hansen kom så 

frygtelig galt afsted. 

Holtug, Nils. I: Kritik. 2006 ; nr. 179, København. s. 106-113 Forskning: Artikel, ikke peer 

reviewed 

Kappel, Klemens: publikationsliste if. 


00000&si=400000&f=1 

A Diagnosis and Resolution to the Generality Problem. 

Kappel, Klemens. I: Philosophical Studies. 2006 ; vol. 127, nr. 3, s. 525-560 Forskning: Artikel, 

peer reviewed 

Det genetisk forbedrede menneske og liberal bioetik. 

Kappel, Klemens. I: Det menneskelige eksperiment. København : Museum Tusculanums Forlag, 


Etik i tiden : 20 år med Det Etiske Råd. 

Kappel, Klemens (Redaktør) ; Lykkeskov, Anne (Redaktør). København : Det Etiske Råd, 2007. 

Forskning: Antologi, ikke peer reviewed 

Guder, afguder og menneskerettigheder. 

279

Kappel, Klemens. I: Bag den politiske retorik - Essays i værdikampen. København : Tiderne 

Skrifter, 2005. s. 161-182 Forskning: Bidrag til videnskabelig rapport 

Ingen genoplivning ved hjertestop. 

Kappel, Klemens. I: Information,. 2007 ; 08.10.2007. København: s. 2 Formidling: 

Indlæg/læserbrev i tidsskrift/magasin 

Introduktion. 




Mellem folkelig fornuft og etisk ekspertise. 




Selvbestemmelse i sundhedsvæsenet. 

Kappel, Klemens. I: Helse. 2007 ; vol. 53, 7. juli. s. 14 Formidling: Indlæg/læserbrev i 


Skal grænsen for fri abort ændres? 

Kappel, Klemens. I: Universitetsavisen. 2007 ; 29.03.2007. s. 10-10 Formidling: Kronik i avis 

Skepticism and the Role of Modest Transcendental Claims. 

Kappel, Klemens. I: Sats: Nordic Journal of Philosophy. 2006 ; s. 83-106 Forskning: Artikel, peer 

reviewed 

Spørgsmål om Etisk Råd. 

Kappel, Klemens. I: Morgenavisen Jyllands-Posten. 2007 ; 19.01.2007. s. 10 Formidling: 

Indlæg/læserbrev i avis 

The Meta-Justification of Reflective Equilibrium. 

Kappel, Klemens. I: Ethical Theory and Moreal Practice. 2006 ; vol. 9, s. 131-147 Forskning: 


Lippert-Rasmussen, Kasper : publikationsliste if. 

280

http://forskning.ku.dk/search/?T1=lippertrasmussen&avanceret_on=&alle_aar=1&aar_fra=&aar_til=&sf=&si=&f=1&offset=0 

An Introduction to Contemporary Egalitarianism. 

Holtug, Nils ; Lippert-Rasmussen, Kasper. I: Egalitarianism : New Essays on the Nature and Value 

of Equality. Oxford : Oxford University Press, 2006. s. 1-37 Forskning: Bidrag til videnskabelig 

rapport 

Anm. af. Kasper Lippert-Rasmussen & Jesper Ryberg (red.): Født og forbliver lige og frie? Om 

diskrimination og etik. Museum Tusculanums forlag, 2007. 

Rostbøll, Christian Fogh. I: Tidsskriftet Politik. 2007 ; vol. 10, nr. 4, Kbh.: s. 107-108 Forskning: 

Videnskabelig anmeldelse 

Begrundelser for positiv særbehandling. 

Lippert-Rasmussen, Kasper. I: Født og forbliver lige og frie : Om diskrimination og etik. 

København : Museum Tusculanum Press, 2007. s. 223-246 Forskning: Bidrag til videnskabelig 


Book Review: World Poverty and Human Rights. 

Lippert-Rasmussen, Kasper. I: Journal of Moral Philosophy. 2006 ; vol. 3, s. 97-99 Forskning: 


Deontology, Responsibility, and Equality. 

Lippert-Rasmussen, Kasper. København : Museum Tusculanums Forlag, 2005. 503 s. Forskning: 

Doktordisputats 

“Det posthumane natteliv - om stamceller, alkymi og fornuftens stemme”. 

Balling, Gert ; Emmeche, Claus. København : Museum Tusculanums Forlag, 2006. 26 s. Forskning: 

Antologi, ikke peer reviewed 

Discrimination : What is it and What Makes it Morally Wrong. 

Lippert-Rasmussen, Kasper. I: New Waves in Philosophy : Applied Ethics. Houndmills : St. 

Martin's Press, 2007. s. 51-72 Forskning: Bidrag til videnskabelig bog/antologi/samleværk 

Diskrimination : Definition og moral. 

Lippert-Rasmussen, Kasper. I: Politica - Tidsskrift for Politisk Videnskab. 2007 ; vol. 39, nr. 4, s. 

368-384 Forskning: Artikel, ikke peer reviewed 

Diskrimination og forbud mod muslimske tørklæder. 

281

Lægaard, Sune. I: Født og forbliver lige og frie? : Om diskrimination og etik. red. Kasper Lippert- 

Rasmussen ; Jesper Ryberg. København : Museum Tusculanums Forlag, 2007. s. 155-177 

Formidling: Bidrag til forskningsformidlende bog/antologi 

Diskriminationens mange varianter. 

Lippert-Rasmussen, Kasper. I: Humaniora. 2006 ; nr. 3, s. 30-33 Formidling: Indlæg/læserbrev i 


Disseminating cardiopulmonary resuscitation training by distributing 35,000 personal manikins 

among school children.. 

Isbye, Dan L ; Rasmussen, Lars S ; Ringsted, Charlotte ; Lippert, Freddy K. I: Circulation 

(Baltimore). 2007 ; vol. 116, nr. 12, 2007-Sep-18. United States. s. 1380-5 Forskning: Artikel, peer 

reviewed 

Egalitarianism. New Essays on the Nature and Value of Equality. 

Holtug, Nils (Redaktør) ; Lippert-Rasmussen, Kasper (Redaktør). Oxford : Oxford University Press, 

2006. 339 s. Forskning: Videnskabelig bog, ikke peer reviewed 

Erik Rasmussens Værdirelativisme : Indhold og Gyldighed. 

Lippert-Rasmussen, Kasper. I: Politica - Tidsskrift for Politisk Videnskab. 2005 ; nr. Vol. 37, s. 

274-286 Forskning: Artikel, ikke peer reviewed 

Forunderlige og foruroligende sammensværgelser: Et kritisk blik på konspirationsteorier. 

Lippert-Rasmussen, Kasper. I: Kritik. 2007 ; nr. 186, dec. s. 18-27 Formidling: Indlæg/læserbrev i 


Frankfurt, Responsibility, and Reflexivity. 

Lippert-Rasmussen, Kasper. I: Philosophia. 2005 ; nr. 32, s. 369-382 Forskning: Artikel, peer 

reviewed 

Født og forbliver lige og frie? : Om diskrimination og etik. 

Lippert-Rasmussen, Kasper (Redaktør) ; Ryberg, Jesper (Redaktør). København : Museum 

Tusculanums Forlag, 2007. 248 s. Forskning: Antologi, ikke peer reviewed 

Hume om mirakler. 

Lippert-Rasmussen, Kasper. I: www.filosofiskestudier.dk. 2007 ; Københavns Universitet: s. 1 


Hurley on Egalitarianism and the Luck-Neutralizing Aim. 

282

Lippert-Rasmussen, Kasper. I: Politics, Philosophy & Economics. 2005 ; nr. Vol. 4, s. 249-265 


Hurley on reasons-responsiveness, regression, and responsibility. 

Lippert-Rasmussen, Kasper. I: Philosophical Books. 2005 ; nr. Vol. 46, s. 199-209 Forskning: 


Hvad er diskrimination? 

Lippert-Rasmussen, Kasper. I: Født og forbliver lige og frie : Om diskrimination og etik. 

København : Museum Tusculanums Forlag, 2007. s. 11-34 Forskning: Bidrag til videnskabelig 


Hvorfor er diskrimination forkert? 

Lippert-Rasmussen, Kasper. I: Født og forbliver lige og frie? : Om diskrimination og etik. 



Konventionsfetischisme? : Debatten om Menneskerettighederne. 

Lippert-Rasmussen, Kasper. I: Kritik. 2005 ; nr. 176-177, København. s. 122-129 Forskning: 

Artikel, ikke peer reviewed 

Laypersons may learn basic life support in 24min using a personal resuscitation manikin.. 

Isbye, Dan Lou ; Rasmussen, Lars Simon ; Lippert, Freddy Knudsen ; Rudolph, Søren Finnemann ; 

Ringsted, Charlotte Vibeke. I: Resuscitation. 2006 ; vol. 69, nr. 3, 2006-Jun. Ireland. s. 435-42 


Mennesket som maskine : G. Balling og K. Lippert-Rasmussen (red.): Det menneskelige 

eksperiment. Museum Tusculanums Forlag. 

Rasmussen, Rene. I: Information,. 2007 ; vol. 1. sektion, 22.02.2007. København. s. 20-21 

Formidling: Anmeldelse i avis 

Monologen fortsætter. 

Gjerris, Mickey. I: Det levende universitet : faglighed - ansvarlighed - virkelighed. 2006 ; nr. 2, s. 

4-5 Formidling: Anmeldelse i tidsskrift/magasin 

My Choice, Our Choice. 

Lippert-Rasmussen, Kasper. I: Homage à Wlodek : Philosophical Papers Dedicated to Wlodek 

Rabinowicz. Lund : Toni Rønnow-Rasmussen, B. Petersson, J. Josetsson, D. Egonssen, 2007. s. 1- 

23 Forskning: Bidrag til videnskabelig bog/antologi/samleværk 

283

Om lighed og multikulturalisme. 

Holtug, Nils ; Lippert-Rasmussen, Kasper. I: Kritik. 2007 ; nr. 184, s. 38-47 Forskning: Artikel, 

ikke peer reviewed 

Politik og ret 1700-1789. 

Lippert-Rasmussen, Kasper. I: Tankens Magt. red. Hans Siggaard Jensen ; Frederik Stjernfelt ; Ole 

Knudsen. Bd. 2 København : Lindhardt og Ringhof, 2006. s. 973-995 Formidling: Bidrag til 

forskningsformidlende rapport 

Politik og ret 1789-1853 : Revolutionernes Tidsalder. 

Lippert-Rasmussen, Kasper. I: Tankens Magt. red. hans siggaard jensen ; frederik stjernfelt ; ole 

knudsen. Bd. 2 København : Lindhardt og Ringhof, 2006. s. 1221-1262 Formidling: Bidrag til 


Private discrimination: a prioritarian, desert-accommodating account. 

Lippert-Rasmussen, Kasper. I: San Diego Law Review. 2007 ; vol. 43, nr. 4, San Diego: s. 817 


Prohibiting drugs in sports : An enhanced proposal. 

Lippert-Rasmussen, Kasper ; Søbirk Petersen, Thomas. I: New Waves in Applied Ethics. 

Houndmills : St. Martin's Press, 2007. s. 237-260 Forskning: Bidrag til videnskabelig 


Racial Profiling versus Community. 

Lippert-Rasmussen, Kasper. I: Journal of Applied Philosophy. 2006 ; nr. 23.1, Oxford. s. 141-155 


Religionsfilosofi. 

Lippert-Rasmussen, Kasper. I: Filosofi. 2007 ; nr. 3, s. 63-69 Forskning: Review 

Reproduktionsteknologier nu og i den nære fremtid. 

Norup, M. ; Lippert-Rasmussen, K. ; Balling, G. I: Det menneskelige eksperiment. Bd. 2 



Ross og determinismen. 

Lippert-Rasmussen, Kasper. I: Alf Ross : Kritiske gensyn. red. Jesper Ryberg ; Jakob v. H. 

Holtermann. København : Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2006. s. 211-231 Forskning: Bidrag 

til videnskabelig bog/antologi/samleværk 

284

Skal rygere, overvægtige og ældre sættes bagerst i sygehuskøen? 

Jensen, Karsten Klint. I: Født og forbliver lige og frie? Om diskrimination og etik. red. Kasper 

Lippert-Rasmussen ; Jesper Ryberg. København : Museum Tusculanums Forlag, 2007. s. 137-153 


Skræk og retfærdighed. 

Meyer, Gitte ; Sandøe, Peter. I: Det menneskelige eksperiment : om menneskesyn og moderne 

bioteknologi. red. Gert Balling ; Kasper Lippert-Rasmussen. København : Museum Tusculanums 

Forlag, 2006. s. 201-227 Formidling: Bidrag til forskningsformidlende bog/antologi 

The Badness of Discrimination. 

Lippert-Rasmussen, Kasper. I: Ethical Theory and Moral Practice. 2006 ; vol. 9, nr. 2, s. 167-185 


The Insignificance of the Distinction between Telic and Deontic Egalitarianism. 

Lippert-Rasmussen, Kasper. I: Egalitarianism: New Essays on the Nature and Value of Equality. 

Oxford : Oxford University Press, 2006. s. 101-124 Forskning: Bidrag til videnskabelig rapport 

Tilstræbt smagløshed. 

Lippert-Rasmussen, Kasper ; Jensen, Karsten Klint. I: Bag den politiske retorik: Essays i 

værdikampen. København : Tiderne Skifter, 2005. s. 31-53 Forskning: Bidrag til videnskabelig 


Tilstræbt smagløshed? 

Lippert-Rasmussen, Kasper ; Jensen, Karsten Klint. I: Bag den politiske retorik : essays i 

værdikampen. red. Anna Paldam Folker ; Kirsten Hansen ; Sigurd Lauridsen. København : Tiderne 

Skifter, 2005. s. 31-53 Formidling: Bidrag til forskningsformidlende bog/antologi 

Understanding Particularism. 

Lippert-Rasmussen, Kasper ; Jensen, Karsten Klint. I: Utilitas. 2005 ; nr. xxi, Stockholm. s. 118- 

137 Forskning: Artikel, peer reviewed 

Understanding particularism. 

Jensen, Karsten Klint ; Lippert-Rasmussen, Kasper. I: Theoria. 2005 ; vol. 71, nr. 2, s. 118-137 


Lübcke, Poul: publikationsliste if. 

285

http://forskning.ku.dk/search/?T1=l%C3%BCbcke%2C+poul&B1=S%C3%B8g&avanceret_on=1& 

sf=400000&si=400000&f=1 

At have sat sig selv, eller at være sat ved et Andet. 

Lübcke, Poul. I: Filosofiske Studier. 2007 ; nr. 8. København: Forskning: Artikel, peer reviewed 

Il demoniaco. 

Lübcke, Poul. I: Nota Bene, quaderni di studi kierkegaardiani. 2007 ; Genova. Forskning: Artikel, 

peer reviewed 

Kierkegaard's Concept of Revelation. 

Lübcke, Poul. I: Theologie zwischen Pragmatismus und Existenzdenken: Festschrift für Hermann 

Deuser zum 60. Geburtstag. Marburg : N.G. Elwerts Verlag, 2006. s. 405-414 Forskning: Bidrag til 


Pentimento, perdono e assenza di generosità nelle opere di Kierkegaard. 

Lübcke, Poul. I: Kierkegaard contemporaneo : Ripresa, pentimento, perdono. , 

2007. s. 21-43 Forskning: Konferenceartikel, peer reviewed 

Politiske ideer. 

Lübcke, Poul. København : AOF's Forlag, 2006. 47 s. Undervisning: Lærebog 

Lægaard, Sune: publikationsliste if. 

http://forskning.ku.dk/search/?T1=l%C3%A6gaard%2C+sune&B1=S%C3%B8g&avanceret_on=1 

&sf=400000&si=400000&f=1 

Begrundelser for ytringsfriheden og dens grænser. 

Lægaard, Sune. I: Politica - Tidsskrift for Politisk Videnskab. 2007 ; vol. 39, nr. 4, december. 

Århus: s. 385-404 Forskning: Artikel, peer reviewed 

Dansk udlændingepolitik og nationalisme. 

Lægaard, Sune. I: Bag den politiske retorik: Essays i værdikampen. København : Tiderne Skifter, 


Danske værdier. 

286

Lægaard, Sune. I: Humaniora. 2006 ; vol. 21, nr. 4, København: s. 12-15 Forskning: Artikel, ikke 

peer reviewed 

David Miller on Immigration Policy and Nationality. 

Lægaard, Sune. I: Journal of Applied Philosophy. 2007 ; vol. 24, nr. 3, August. s. 283-298 


Diskrimination og forbud mod muslimske tørklæder. 

Lægaard, Sune. I: Født og forbliver lige og frie? : Om diskrimination og etik. red. Kasper Lippert- 

Rasmussen ; Jesper Ryberg. København : Museum Tusculanums Forlag, 2007. s. 155-177 


Feasibility and Stability in Normative Political Philosophy : The Case of Liberal Nationalism. 

Lægaard, Sune. I: Ethical Theory and Moral Practice. 2006 ; vol. 9, nr. 4, s. 399-416 Forskning: 


Liberal Nationalism and the Nationalisation of Liberal Values. 

Lægaard, Sune. I: Nations and Nationalism. 2007 ; vol. 13, nr. 1, January. s. 37-55 Forskning: 


Liberal Nationalism, Pluralism and Stability : Normative issues of nationalism and multiculturalism 

under conditions of immigration to established liberal nation-states. 

Lægaard, Sune. København : Københavns Universitet. Det Humanistiske Fakultet, 2006. 283 s. 

Forskning: Ph.d.-afhandling 

On the Prospects for a Liberal Theory of Recognition. 

Lægaard, Sune. I: Res Publica. 2005 ; nr. Vol. 11, no. 4, s. 325-348 Forskning: Artikel, peer 

reviewed 

The cartoon controversy as a case of multiculturalrecognition. 

Lægaard, Sune. I: Contemporary Politics. 2007 ; vol. 13, nr. 2, June. s. 147-164 Forskning: Artikel, 

peer reviewed 

The Cartoon Controversy: Offence, Identity, Oppression? 

Lægaard, Sune. I: Political Studies. 2007 ; vol. 55, nr. 3, Oktober. s. 481?498 Forskning: Artikel, 

peer reviewed 

Tørklæder : Diskrimination og nationalisme. 

287

Lægaard, Sune. I: Tidsskriftet Politik. 2005 ; nr. Årg. 8, nr. 1, København. s. 60-69 Forskning: 


Olesen, Søren Gosvig: publikationsliste if. 

http://forskning.ku.dk/search/?T1=olesen%2C+s%C3%B8ren+gosvig&B1=S%C3%B8g&avanceret 

_on=1&sf=400000&si=400000&f=1 

Bachelard phénoménologue. 

Gosvig Olesen, Søren. I: Cahiers Gaston Bachelard. 2006 ; nr. 8, s. 33-44 Forskning: Artikel, peer 

reviewed 

Bidrag om perioderne 1914-1973 og 1973-2001. 

Gosvig Olesen, Søren. I: Tankens magt : Vestens åndshistorie. red. Ole Knudsen ; Frederik 

Stjernfelt ; Hans Siggaard Jensen. Bd. 3 København : Lindhardt og Ringhof, 2006. s. 1992-2012, 

2014-2018, 2290-2302 Formidling: Bidrag til forskningsformidlende bog/antologi 

Dialog med dekonstruktionen. 

Olesen, Søren Gosvig. København : Museum Tusculanums Forlag, 2006. 142 s. Forskning: 

Videnskabelig bog, peer reviewed 

Kierkegaard nel sistema o il sistema in Kierkegaard : Note per una lettura. 

Gosvig Olesen, Søren. I: Rivista di Estetica - Nuova Serie. 2007 ; nr. 36, s. 199-208 Forskning: 


Tankens magt : Bidrag om perioderne 1914-1973 og 1973-2001. 

Olesen, Søren Gosvig. I: Tankens magt. København : Lindhardt og Ringhof, 2006. s. 1992- 

20122014-20182290-2302 Undervisning: Bidrag til lærebog 

Über das Gegenteil. 

Olesen, Søren Gosvig. I: Internationales Jahrbuch für Hermeneutik. 2006 ; nr. 5, s. 359-373 


Über das Selbe. 

Olesen, Søren Gosvig. I: Jahrbuch für Internationales Hermeneutik. 2005 ; nr. 4, Tübingen. s. 339- 

351 Forskning: Artikel, peer reviewed 

288

Zahavi, Dan : publikationsliste if. 

http://forskning.ku.dk/search/?T1=zahavi%2C+dan&B1=S%C3%B8g&avanceret_on=1&sf=40000 

0&si=400000&f=1 

A Question of Method : Reflective vs. Hermeneutical Phenomenology. 

Zahavi, Dan. I: Proceedings of the Twenty-First World Congress of philosophy : Vol. 12: 

Philosophical Trends in the XXth Century. Ankara : Philosophical Society of Turkey, 2007. s. 111- 

118 Forskning: Konferenceartikel, ikke peer reviewed 

Der Theorie-Theorie Versuch zum kindlichen Autismus : Eine phänomenologische Kritik. 

Zahavi, Dan. I: Mensch - Leben - Technik : Aktuelle Beiträge zur phänomenologischen 

Anthropologie. Würzburg : Königshausen, 2006. s. 271-283 Forskning: Bidrag til videnskabelig 


Edmund Husserl : Hvordan verden træder frem. 

Zahavi, Dan. I: Filosofi og Arkitektur. København : Kunstakademiets Arkitektskole, 2006. s. 7-18 


Expression and Empathy. 

Zahavi, Dan. I: Folk Psychology Re-Assessed. red. Daniel Hutto ; Matthew Ratcliffe. Dordrecht : 

Springer Verlag, 2007. s. 25-40 Forskning: Bidrag til videnskabelig bog/antologi/samleværk 

First-personal self-reference and self-as-subject. 

Zahavi, Dan. I: Consciousness and Cognition. 2007 ; vol. 16, nr. 3, s. 600-603 Forskning: Letter 

Fænomenologisk psykologi - den filosofiske tradition. 

Zahavi, Dan ; Grünbaum, Thor. I: Klassisk og Moderne Psykologisk Teori. red. Benny 

Karpatschof; Boje Katzenelson. København : Hans Reitzels Forlag, 2007. s. 61-76 Forskning: 


Hu'sai'er de Xianxiangxue. 

Zahavi, Dan. Shanghai : Shanghai Translation Publishing House, 2007. 179 s. Forskning: 

Videnskabelig bog, ikke peer reviewed 

Il fenomeno dell'autocoscienza. 

Zahavi, Dan. I: Nuova Secondaria. 2007 ; vol. 25, nr. 3, s. 41-44 Forskning: Artikel, ikke peer 

reviewed 

289

Intencionalnost i iskustvo. 

Zahavi, Dan. I: Filozofska Istrazivanja. 2006 ; nr. 102, s. 319-337 Forskning: Artikel, peer reviewed 

Killing the straw man : Dennett and phenomenology. 

Zahavi, Dan. I: Phenomenology and the Cognitive Sciences. 2007 ; vol. 6, nr. 1-2, s. 21-43 


Merleau-Ponty on Husserl : A reappraisal. 

Zahavi, Dan. I: Merleau-Ponty : Critical Assessments of Leading Philosophers. Bd. 1 London : 

Routledge Mental Health, 2006. s. 421-445 Forskning: Bidrag til videnskabelig 


Perception of Duration Presupposes Duration of Perception - or Does it? Husserl and Dainton on 

time.. 

Zahavi, Dan. I: International Journal of Philosophical Studies. 2007 ; vol. 15, nr. 3, s. 453-471 


Philosophical Issues: Phenomenology. 

Thompson, Evan ; Zahavi, Dan. I: The Cambridge Handbook of Consciousness. red. Philip David 

Zelazo ; Morris Moscovitch ; Evan Thompson. Cambridge : Cambridge University Press, 2007. s. 

67-87 Forskning: Bidrag til videnskabelig bog/antologi/samleværk 

Phänomenologie für Einsteiger. 

Zahavi, Dan. Paderborn : Wilhelm Fink Verlag, 2007. 121 s. Forskning: Videnskabelig bog, ikke 

peer reviewed 

Phänomenologie und Kognitionswissenschaft : Möglichkeiten und Risiken. 

Zahavi, Dan. I: Interdisziplinäre Perspektiven der Phänomenologie : Neue Felder der Kooperation: 

Cognitive Science, Neurowissenschaften, Psychologie, Soziologie, Politikwissenschaft und 

Religionswissenschaft. Dordrecht : Springer Verlag, 2006. s. 296-315 Forskning: Bidrag til 


Self and other : The limits of narrative understanding. 

Zahavi, Dan. I: Narrative and Understanding Persons. red. Daniel Hutto. Cambridge : Cambridge 

University Press, 2007. s. 179-201 (Royal Institute of Philosophy Supplement). Forskning: Bidrag 


Sjálfið og tíminn. 

Zahavi, Dan. I: Hugur. 2005 ; nr. 17, s. 97-107 Forskning: Artikel, ikke peer reviewed 

290

Subjectivity and Immanence in Michel Henry. 

Zahavi, Dan. I: Subjectivity and Transcendence. red. Arne Grøn ; Iben Damgaard ; Søren 

Overgaard. Tübingen : Mohr Siebeck, 2007. s. 133-147 Forskning: Bidrag til videnskabelig 


Subjectivity and the first-person perspective. 

Zahavi, Dan. I: Southern Journal of Philosophy. 2007 ; vol. 45, Tennessee. USA: s. 66-84 


Subjektivitet og narrativitet. 

Zahavi, Dan. I: K & K : kultur og klasse : kritik og kulturanalyse. 2006 ; nr. 101, s. 74-94 


Theory of mind, autisme og affektiv intersubjektivitet. 

Zahavi, Dan. I: Følelser og Kognition. red. Thomas Wiben Jensen ; Martin Skov. København : 

Museum Tusculanum Press, 2007. s. 219-236 Forskning: Bidrag til videnskabelig 


Thinking about (self-)consciousness : Phenomenological perspectives. 

Zahavi, Dan. I: Self-Representational Approaches to Consciousness. red. Uriah Kriegel ; Kenneth 

Williford. Cambridge : MIT Press, 2006. s. 273-295 Forskning: Bidrag til videnskabelig rapport 

Two takes on a one-level account of consciousness. 

Zahavi, Dan. I: Psyche. 2006 ; vol. 12, nr. 2, s. 1-9 Forskning: Artikel, peer reviewed 

Zhutixing he xushuxing - Subjectivity and narrativity. 

Zahavi, Dan. I: Zhongguo Xianxiangxue yu Zhexue Pinglun - The Phenomenological and 

Philosophical Research in China. 2006 ; vol. 8, s. 155-177 Forskning: Artikel, ikke peer reviewed 

291

Bilag 19: Filosofi CURIS 2008 

Publikationslister på grundlag af søgning i CURIS, Københavns Universitets system til 

registrering af forskning og formidling, for 2008. 

Søgning i CURIS (http://forskning.ku.dk/) 1.2. 2009 giver 77 resultater; heraf 22 peer reviewed. 

Catana, Leo: publikationsliste if. 


&si=400000&f=1 

Hvad kan menes med “filosofihistoriens historiografi”?. 

Catana, Leo. I: Filosofiske Studier. 2008 ; vol. 24, s. 22-27 Forskning: Artikel, ikke peer reviewed 

The historiographical concept ‘system of philosophy’ : Its origin, nature, influence and legitimacy. 

Catana, Leo. Leiden og Boston. 2008. 384 s. (Brill?s studies in intellectual history; 165). Forskning: 


Collin, Finn: publikationsliste if. 


Det humanistiske underskud : Forskningspolitikkens ideologiske rødder. 

Collin, Finn. I: Ideer vi lever på : Humanistisk viden i videnssamfundet. red. Finn Collin ; Jan Faye. 

København : Akademisk Forlag, 2008. s. 35-57 Formidling: Bidrag til forskningsformidlende 

bog/antologi 

Diverse leksikonartikler om videnskabsteori mm.. 

Collin, Finn. I: Filosofisk leksikon : Den vestlige verdens erkendelsesteori, metafysik, etik, logik, 

videnskabsteori og samfundstænkning. København : Gyldendal, 2008. Formidling: 


“Er Begrebet hest et begreb - eller: er Freges paradoks et paradoks?”. 

292

Collin, Finn. I: Filosofiske Studier. red. Finn Collin ; Jan Riis Flor. Bd. 24 København 2008 : 

Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, 2008. s. 28-40 Formidling: Bidrag til 


Fra åndsvidenskab til humanvidenskab. 

Faye, Jan. I: Ideer vi lever på : Humanistisk viden i videnssamfundet. red. Finn Collin ; Jan Faye. 

Akademisk Forlag, 2008. s. 58-75 Formidling: Bidrag til forskningsformidlende bog/antologi 

Humaniora og den moderne forskningspolitik. 

Collin, Finn ; Faye, Jan. I: Ideer vi lever på : Humanistisk viden i videnssamfundet. red. Finn 

Collin; Jan Faye. Akademisk Forlag, 2008. s. 17-35 Formidling: Bidrag til forskningsformidlende 

bog/antologi 

Ideer vi lever på : Humanistisk viden i videnssamfundet. 

Collin, Finn (Redaktør) ; Faye, Jan (Redaktør). København : Akademisk Forlag, 2008. Forskning: 




Collin; Jan Faye. København : Akademisk Forlag, 2008. s. 9-17 Formidling: Forord/efterskrift 

Konstruktivismus für Einsteiger. 

Collin, Finn. Paderborn : Wilhelm Fink Verlag, 2008. 147 s. Forskning: Videnskabelig bog, peer 

reviewed 

Profet, professionel - eller hvad? : humanisters muligheder og forpligtelser. 

Gregersen, Frans ; Harder, Peter. I: Ideer vi lever på : humanistisk viden i videnssamfundet. red. 

Finn Collin ; Jan Faye. 1. udg. København : Akademisk Forlag, 2008. s. 250-269 Formidling: 

Bidrag til forskningsformidlende bog/antologi 

Retorik : Mediet for medborgerskab. 

Villadsen, Lisa Storm ; Kock, Christian Erik J. I: Ideer vi lever på : Humanistisk viden i 

videnssamfundet. red. Finn Collin ; Jan Faye. København : Akademisk Forlag, 2008. s. 132-152 


Sproglige ideer vi lever på : 'sproget' - og sprogene. 




293

Faye, Jan: publikationsliste if. 

http://forskning.ku.dk/search/?T1=faye%2C+jan&B1=S%C3%B8g&avanceret_on=1&sf=400000& 

si=400000&f=1 

A Born-again Realist : A Review Essay of Søren Harnow Kausen's Reality Lost and Found. 

Faye, Jan. I: Sats: Nordic Journal of Philosophy. 2008 ; vol. 9, nr. 1, s. 107-114 Forskning: 


Bas Van Fraassen. 

Faye, Jan. I: Filosofisk leksikon. København : Gyldendal, 2008. s. 151 Formidling: 


Begivenhed. 



Carl P. Hempel. 

Faye, Jan. I: Filosofisk leksion. København : Gyldendal, 2008. s. 191-192 Formidling: 


Copenhagen Interpretation of Quantum Mechanics. 

Faye, Jan. I: Stanford Encyclopedia of Philosophy : 2. udg. Stanford. 2008. 18 s. Forskning: 


Det humanistiske underskud : Forskningspolitikkens ideologiske rødder. 

Collin, Finn. I: Ideer vi lever på : Humanistisk viden i videnssamfundet. red. Finn Collin ; Jan Faye. 

København : Akademisk Forlag, 2008. s. 35-57 Formidling: Bidrag til forskningsformidlende 

bog/antologi 

Entitet. 



Fra åndsvidenskab til humanvidenskab. 

Faye, Jan. I: Ideer vi lever på : Humanistisk viden i videnssamfundet. red. Finn Collin ; Jan Faye. 

Akademisk Forlag, 2008. s. 58-75 Formidling: Bidrag til forskningsformidlende bog/antologi 

294

Humaniora og den moderne forskningspolitik. 


Collin; Jan Faye. Akademisk Forlag, 2008. s. 17-35 Formidling: Bidrag til forskningsformidlende 

bog/antologi 


Collin, Finn (Redaktør) ; Faye, Jan (Redaktør). København : Akademisk Forlag, 2008. Forskning: 




Collin; Jan Faye. København : Akademisk Forlag, 2008. s. 9-17 Formidling: Forord/efterskrift 

Identity, Spacetime, and Cosmology. 

Faye, Jan. I: The Ontology of Space-Time II. red. Dennis Dieks. Amsterdam : Elsevier Science, 

2008. s. 39-57 Forskning: Bidrag til videnskabelig bog/antologi/samleværk 

Kendsgerning. 



Kosmologi. 

Faye, Jan. I: Filosofisk leksikon. København : Gyldendal, 2008. s. 257-258 Formidling: 


Lakatos, Imre. 



Naturlig klasse. 



Nothing but the Truth : A Reply to Søren Harnow Klausen. 

Faye, Jan. I: Sats: Nordic Journal of Philosophy. 2008 ; vol. 9, nr. 2, s. 159-162 Forskning: 

Kommentar/debat 

Omkring kunstbegrebet. 

295

Faye, Jan. I: Filosofiske Studier. 2008 ; vol. 24, s. 76-88 Forskning: Artikel, ikke peer reviewed 

Profet, professionel - eller hvad? : humanisters muligheder og forpligtelser. 




Retorik : Mediet for medborgerskab. 

Villadsen, Lisa Storm ; Kock, Christian Erik J. I: Ideer vi lever på : Humanistisk viden i 

videnssamfundet. red. Finn Collin ; Jan Faye. København : Akademisk Forlag, 2008. s. 132-152 


Sandsynlighed. 

Faye, Jan. I: Filosofisk leksikon. København : Gyldendal Akademisk, 2008. s. 415 Formidling: 


Sproglige ideer vi lever på : ‘sproget’ - og sprogene. 




Statistik. 



Tenses, Changes, and Space-Time. 

Faye, Jan. I: Epistemologia. 2008 ; nr. 14, s. 89-104 Forskning: Artikel, ikke peer reviewed 

The Copenhagen Interpretation of Quantum Mechanics. 

Faye, Jan. I: The Stanford Encyclopedia of Philosojhy : Stanford. 2008. 18 s. Forskning: 


Ting. 



Uendelighed. 



296

Verdensbilleder : Fra rum og tid til rumtid. 

Faye, Jan. Århus : Aarhus Universitetsforlag, 2008. 192 s. Forskning: Videnskabelig bog, peer 

reviewed 

Gerken, Mikkel: publikationsliste if. 

http://forskning.ku.dk/search/?T1=gerken%2C+mikkel&B1=S%C3%B8g&avanceret_on=1&sf=40 

0000&si=400000&f=1 

Is Internalism about Knowledge Consistent with Content Externalism? 

Gerken, Mikkel. I: Philosophia. 2008 ; vol. 36, nr. 1, 01.03.2008. s. 87-96 Forskning: Artikel, peer 

reviewed 

Is There a Simple Argument for Higher-Order Theories of Awareness Consciousness? 

Gerken, Mikkel. I: Erkenntnis. 2008 ; vol. 69, nr. 2, 01.09.2008. s. 243-259 Forskning: Artikel, peer 

reviewed 

Grünbaum, Thor: publikationsliste if. 

http://forskning.ku.dk/search/?T1=gr%C3%BCnbaum%2C+thor&B1=S%C3%B8g&avanceret_on= 

1&sf=400000&si=400000&f=1 

The Body in Action. 

Grünbaum, Thor. I: Phenomenology and the Cognitive Sciences. 2008 ; vol. 7, nr. 2, Holland: s. 

243-261 Forskning: Artikel, peer reviewed 

Trying and the Arguments from Total Failure. 

Grünbaum, Thor. I: Philosophia. 2008 ; vol. 36, nr. 1, Holland: s. 67-86 Forskning: Artikel, peer 

reviewed 

Holtug, Nils: publikationsliste if. 

http://forskning.ku.dk/search/?T1=holtug%2C+nils&B1=S%C3%B8g&avanceret_on=1&sf=40000 

0&si=400000&f=1 

297

Lighed i det multikulturelle samfund. 

Holtug, Nils ; Lægaard, Sune. I: Universitetsavisen. 2008 ; nr. 5, København: s. 22-23 Formidling: 

Kronik i avis 

Tørklæde, kors og kalot i retten. 

Holtug, Nils. I: Weekendavisen. 2008 ; nr. 51, 17.12. 1 s. Formidling: Kronik i avis 

Kappel, Klemens: publikationsliste if. 


00000&si=400000&f=1 

Artikler om etik, metaetik, epistemologi mv. 

Kappel, Klemens. I: Filosofisk Leksikon : Den vestlige verdens erkendelsesteori, metafysik, etik, 

logik, videnskabsteori og samfundstænkning. København : Gyldendal, 2008. Formidling: 


Expressivism about Knowledge. 

Kappel, Klemens. 2008. Konferencen: European Conference of Analytical Philosophy 08, Krakow, 

Polen, 21. august 2008 - 26. august 2008. Forskning: Foredragsmanuskript/ppt 

National Ethics Advisory Boards: Do they have a Legitimate Role in Liberal Democracy? 

Kappel, Klemens. I: Bioethics, Politics and Business. Bd. 570 København. 2008. s. 27-47 


Lübcke, Poul: publikationsliste if. 

http://forskning.ku.dk/search/?T1=l%C3%BCbcke%2C+poul&B1=S%C3%B8g&avanceret_on=1& 

sf=400000&si=400000&f=1 

“Avere posto se stesso o essere stato posto da un Altro”. 

Lübcke, Poul. 2008. Forskning: Konferenceartikel, peer reviewed 

“Der Wassergeist”. 

Lübcke, Poul. I: Kierkegaardiana. 2008 ; Forskning: Artikel, peer reviewed 

298

Lægaard, Sune: publikationsliste if. 

http://forskning.ku.dk/search/?T1=l%C3%A6gaard%2C+sune&B1=S%C3%B8g&avanceret_on=1 

&sf=400000&si=400000&f=1 

At prædike tolerance : Om udsigelsesproblematikker og selvmodsigelser i litteratur og politik. 

Lægaard, Sune. I: Kritik. 2008 ; nr. 188, København: s. 83-94 Forskning: Artikel, ikke peer 

reviewed 

Galeotti on recognition as inclusion. 

Lægaard, Sune. I: Critical Review of International Social and Political Philosophy. 2008 ; vol. 11, 

nr. 3, s. 291-314 Forskning: Artikel, peer reviewed 

Lighed i det multikulturelle samfund. 

Holtug, Nils ; Lægaard, Sune. I: Universitetsavisen. 2008 ; nr. 5, København: s. 22-23 Formidling: 

Kronik i avis 

Moderate Secularism and Multicultural Equality. 

Lægaard, Sune. I: Politics. 2008 ; vol. 28, nr. 3, s. 160-168 Forskning: Artikel, peer reviewed 

Tolerance: Begreb, problemer, eksempler. 

Lægaard, Sune. I: Filosofi. 2008 ; nr. 1, s. 18-27 Forskning: Artikel, ikke peer reviewed 

Nielsen, Morten Ebbe Juul : publikationsliste if. 

http://forskning.ku.dk/search/?T1=nielsen%2C+morten+ebbe+juul&B1=S%C3%B8g&avanceret_o 

n=1&sf=400000&si=400000&f=1 

Grøn konservatisme. 

Dam, Anders Ehlers. I: Den borgerlige orden : Tanker om borgerlighed og kultur. red. Kasper 

Støvring ; Morten Ebbe Juul Nielsen. København : Gyldendal, 2008. s. 263-294 Forskning: Bidrag 


Multikulturelle rettigheder. 

Nielsen, Morten Ebbe Juul. I: Kritik. 2008 ; nr. 187, April 2008. s. 56-63 Forskning: Artikel, ikke 

peer reviewed 

299

Nielsen, Morten Ebbe Juul. I: Filosofisk leksikon : Den vestlige verdens erkendesesteori, metafysik, 

etik, logik, videnskabsteori og samfundstænkning. red. Knud Michelsen ; Søren Harnow Klausen ; 

Gert Posselt. Bd. 1 1. udg. København. 2008. Formidling: Encyklopædiartikel 

Politisk filosofi. 

Nielsen, Morten Ebbe Juul. I: Et spadestik dybere : Præsentation af 10 filosofiske discipliner. red. 

Vincent Hendricks ; Steen W. Pedersen. Bd. 1 1. udg. Automatic Press, 2008. s. 56-73 Forskning: 


Olesen, Søren Gosvig: publikationsliste if. 

http://forskning.ku.dk/search/?T1=olesen%2C+s%C3%B8ren+gosvig&B1=S%C3%B8g&avanceret 

_on=1&sf=400000&si=400000&f=1 

Hvad er venstreheideggerianisme? : Nogle eksempler. 

Gosvig Olesen, Søren. Århus : Forlaget Klim, 2008. 13 s. Forskning: Antologi, peer reviewed 

Hvordan den videnskabelige forskning blev teknologiudvikling : En optimist taler ud. 

Gosvig Olesen, Søren. I: Slagmark. 2008 ; nr. 52, s. 29-36 Forskning: Artikel, peer reviewed 

Italesættelse : Historien om et ord. 

Gosvig Olesen, Søren. I: Nyt fra Sprognaevnet. 2008 ; nr. 4, s. 7-9 Forskning: Artikel, peer 

reviewed 

Omkring omkring : Argumenter om sprog. 

Gosvig Olesen, Søren. I: Budstikken. 2008 ; København. s. 2-7 Formidling: Indlæg/læserbrev i 


Zahavi, Dan : publikationsliste if. 

http://forskning.ku.dk/search/?T1=zahavi%2C+dan&B1=S%C3%B8g&avanceret_on=1&sf=40000 

0&si=400000&f=1 

Bevidsthedsfilosofi. 

Zahavi, Dan. I: Et spadestik dybere: Præsentation af 10 filosofiske discipliner. red. Vincent 

Hendricks ; Steen Pedersen. Automatic Press, 2008. s. 169-193 Formidling: Bidrag til 


300

Fenomenologia ja kognitiotiede : Mahdollisuuksia ja vaaroja. 

Zahavi, Dan. I: Ajatus. Suomen Filosofisen yhdistyksen vuosikirja. 2008 ; vol. 64, s. 241-259 


Fyrirbærafræði. 

Zahavi, Dan. Reykjavik : Heimspekistofnun, 2008. 131 s. Forskning: Videnskabelig bog, ikke peer 

reviewed 

Husserl et la transformation intersubjective de la philosophie transcendentale. 

Zahavi, Dan. I: Husserl. red. Jocelyn Benoist. Paris : Cerf, 2008. s. 249-279 Forskning: Bidrag til 


Intentionalität und Bewusstsein. 

Zahavi, Dan. I: Edmund Husserl : Logische Untersuchungen. red. Verena Mayer. Berlin : Akademie 

Verlag , 2008. s. 139-157 Forskning: Bidrag til videnskabelig bog/antologi/samleværk 

Internalism and Externalism in Phenomenological Perspective. 

Zahavi, Dan. Dordrecht : Springer Verlag, 2008. 106 s. Forskning: Antologi, peer reviewed 

Internalism, Externalism, and Transcendental Idealism. 

Zahavi, Dan. I: Synthese. 2008 ; vol. 160, nr. 3, Dordrecht: s. 355-374 Forskning: Artikel, peer 

reviewed 

La perception de la durée présuppose-t-elle ou non la durée de la perception? : Husserl et Dainton 

sur le temps. 

Zahavi, Dan. I: La conscience du temps : Autour des Leçons sur le temps de Husserl. red. Jocelyn 

Benoist. Paris : Librarie Philosophique J. Vrin, 2008. s. 187-212 Forskning: Bidrag til 


Phenomenology. 

Zahavi, Dan. I: Routledge Companion to Twentieth-Century Philosophy. red. Dermot Moran. 

London : Routledge Mental Health, 2008. s. 661-692 Forskning: Bidrag til videnskabelig 


Phénoménologie et métaphysique. 

Zahavi, Dan. I: Etudes Philosophiques. 2008 ; vol. 87, nr. 4, s. 499-517 Forskning: Artikel, peer 

reviewed 

301

Précis - The Phenomenological Mind. 

Gallagher, Shaun ; Zahavi, Dan. I: Abstracta : Linguagem, Mente & Acao. 2008 ; s. 4-9 Forskning: 


Recent developments in philosophy of psychopathology. 

Parnas, Josef ; Sass, Louis ; Zahavi, Dan. I: Current Opinion in Psychiatry. 2008 ; nr. 21, s. 578-584 


Reply : A phenomenology with legs and brains. 

Zahavi, Dan ; Gallagher, Shaun. I: Abstracta : Linguagem, Mente & Acao. 2008 ; s. 86-107 


Simulation, projection and empathy. 

Zahavi, Dan. I: Consciousness and Cognition. 2008 ; vol. 17, s. 514-522 Forskning: Artikel, peer 

reviewed 

The (in)visibility of others : A reply to Herschbach. 

Zahavi, Dan ; Gallagher, Shaun. I: Philosophical Explorations. 2008 ; vol. 11, nr. 3, s. 237-244 


The Mind Without, the World Within. 

Zahavi, Dan. I: Synthese. 2008 ; vol. 160, nr. 3, Dordrecht: s. 309-311 Forskning: Artikel, peer 

reviewed 

The Phenomenological Mind : An introduction to philosophy of mind and cognitive science. 

Gallagher, Shaun ; Zahavi, Dan. London - New York : Routledge Mental Health, 2008. 244 s. 

Forskning: Videnskabelig bog, peer reviewed 

Wahrheit und Freiheit bei Spinoza. 

Zahavi, Dan. I: Filosofiske Studier. 2008 ; vol. 24, s. 313-329 Forskning: Artikel, ikke peer 

reviewed 

Zhutixing yu Zishenxing : Dui Diyi Renchen Shijiao de Tanjiu. 

Zahavi, Dan. Shanghai : Shanghai Translation Publishing House, 2008. 304 s. Forskning: 

Videnskabelig bog, ikke peer reviewed 

302

Bilag 20: CURIS-vejledning. 

Københavns Universitet: CURIS-vejledning: Registrering af forskningspublikationer, 2009, 

http://hum.ku.dk/forskerservice/curis/, s. 6-7: 

Monografi Hermed menes forfatterskab af videnskabelige værker i størrelse 

svarende til en bog og også eksempelvis antologier med en enkelt 

forfatter. 

Forskning > Bog/antologi/samleværk/afhandling/rapport > Videnskabelig 

bog, peer reviewed 

Eller 

Forskning > Bog/antologi/samleværk/afhandling/rapport > Videnskabelig 

bog, ikke peer reviewed 

Artikel i tidsskrift Videnskabelige artikler i tidsskrifter (periodika eller serier). 

Forskning > Bidrag til tidsskrift/magasin > Artikel, peer reviewed 

Eller 

Forskning > Bidrag til tidsskrift/magasin > Artikel, ikke peer reviewed 

Letters 

Kort beskrivelse af nye forskningsresultater inden for et videnskabeligt 

område. 

Forskning > Bidrag til tidsskrift/magasin > Letter 

Review artikler 

Oversigtsartikel, der indeholder en syntese af forskningen inden for et 

bestemt område på et givet tidspunkt (dvs. ikke en anmeldelse). 

Forskning > Bidrag til tidsskrift/magasin > Review 

Konferenceartikel I tidsskrifter eller antologier. 

Forskning > Konferencebidrag > Konferenceartikel, peer reviewed 

Eller 

Forskning > Konferencebidrag > Konferenceartikel, ikke peer reviewed 

[...] 

Artikel/kapitel i antologi Videnskabelige artikler i antologier (samleværk), inkl. indlednings- og 

afslutningskapitler. 

Forskning > Bidrag til bog/antologi/samleværk/afhandling/rapport > 


Ph.d.-afhandling En ph.d.-afhandling skal være forsvaret og accepteret i Akademisk Råd 

det år, den registreres for. [...] 

303

Forskning > Bog/antologi/samleværk/afhandling/rapport > Ph.d.afhandling 

Doktordisputats En doktordisputats skal være forsvaret og konfereret i Akademisk Råd 

det år, den registreres for. 

Patent Opnåede patenter. 

Forskning > Bog/antologi/samleværk/afhandling/rapport > 


Forskning >Patent > Patent 

304

Bilag 21: Danske Universiteters Nøgletal G, for Filosofi og for Humaniora, KU 

Filosofi 

Bachelor Årgang 2003 Årgang 2002 Årgang 2001 

Kandidat Årgang 2004 Årgang 2003 Årgang 2002 

Beregn 2007 Beregn 2006 Beregn 2005 

antal % antal % antal % 

Bacheloruddannelserne i alt 91 106 104 

% gennemførte på normeret tid 10 11% 12 11% 13 13% 

% gennemførte på normeret tid + 1 

år 24 26% 22 21% 21 20% 

% fortsat aktive 21 23% 18 17% 24 23% 

% ophørte 46 51% 66 62% 59 57% 

Kandidatuddannelserne i alt 34 31 45 

% gennemførte på normeret tid 2 6% 1 3% 1 2% 


år 6 18% 6 19% 3 7% 

% fortsat aktive 21 62% 22 71% 35 78% 

% ophørte 7 21% 3 10% 7 16% 

305

Fakultet Bachelor 

Kandidat 

Årgang Årgang Årgang 

2003 2002 2001 

Årgang Årgang Årgang 

2004 2003 2002 

Beregn Beregn Beregn 

2007 2006 2005 

% % % 

KU Bacheloruddannelserne i alt 

% gennemførte på normeret tid 26% 23% 22% 


år 51% 47% 46% 

% fortsat aktive 24% 26% 22% 

% ophørte 25% 27% 33% 

Kandidatuddannelserne i alt 

% gennemførte på normeret tid 13% 13% 7% 


år 51% 38% 34% 


% ophørte 5% 5% 8% 

HUM 

Bacheloruddannelserne i alt 

% gennemførte på normeret tid 


26% 19% 20% 

år 45% 40% 39% 


% ophørte 

Kandidatuddannelserne i alt 

32% 38% 39% 

% gennemførte på normeret tid 


11% 9% 4% 

år 39% 27% 23% 


% ophørte 8% 9% 11% 

306

Bilag 22: Danske Universiteters Nøgletal F 3.1 Ophørte på første studieår for 

bachelorstuderende 2007 

Aktiv Ophørt Hovedtotal Ophørte i % 

Det Humanistiske Fakultet Arabisk 27 13 40 32,50% 

Assyriologi 1 1 2 50,00% 

Audiologopædi 33 2 35 5,71% 

Dansk 144 37 181 20,44% 

Engelsk 126 53 179 29,61% 

Eskimologi 5 3 8 37,50% 

Europæisk etnologi 28 3 31 9,68% 

Film- og medievid. 87 9 96 9,38% 

Filosofi 52 36 88 40,91% 

Finsk 5 5 0,00% 

Forhistorisk arkæol. 25 6 31 19,35% 

Fransk 24 23 47 48,94% 

Hebraisk 4 3 7 42,86% 

Historie 144 34 178 19,10% 

Indianske spr./kult. 2 4 6 66,67% 

Indoeuropæisk 1 2 3 66,67% 

Indonesisk/SØasien 8 8 0,00% 

Italiensk 20 15 35 42,86% 

Japansk 9 11 20 55,00% 

Kinesisk 16 5 21 23,81% 

Klassisk arkæologi 9 6 15 40,00% 

Klassisk græsk 18 18 0,00% 

Kunsthistorie 51 8 59 13,56% 

Latin 10 6 16 37,50% 

Lingvistik 15 12 27 44,44% 

Litteraturvidenskab 63 14 77 18,18% 

Moderne græsk 5 5 10 50,00% 

Musikvidenskab 84 15 99 15,15% 

Nederlandsk 2 4 6 66,67% 

Nærorient. arkæologi 14 7 21 33,33% 

Persisk 5 2 7 28,57% 

Polsk 6 3 9 33,33% 

Portugisisk 10 5 15 33,33% 

Pædagogik 38 5 43 11,63% 

Religion 41 21 62 33,87% 

Retorik 29 1 30 3,33% 

Russisk 16 8 24 33,33% 

Spansk 39 21 60 35,00% 

Teatervidenskab 24 7 31 22,58% 

Thai 5 4 9 44,44% 

Tyrkisk 10 10 0,00% 

Tysk 22 18 40 45,00% 

Ægyptologi 6 2 8 25,00% 


Total 1283 434 1717 25,28% 

307

Bilag 23: Korrigeret opgørelse af førsteårsfrafald vedr. BA-årgang 2007 

Email dateret 12. februar 2009 

Kære Henrik Søndergaard 

Til brug for akkrediteringsrapporten har jeg undersøgt frafaldet for de studerende, der startede på 

bacheloruddannelsen i filosofi i 2007. 

Jeg har slået alle studerende individuelt op for at se, om de rent faktisk startede på studiet, om de 

efterfølgende er blevet udmeldt og hvad deres eksamensaktivitet har været. Her er hvad jeg fandt 

frem til: 

Jeg har arbejdet ud fra den liste over optagne studerende vi modtog fra fakultetet i august 2007 og 

som er dateret 27. juli 2007. Her fremgår det at 97 studerende er blevet optaget. 

Af disse 97 studerende er 10 aldrig startet på uddannelsen, så reelt har vi med en årgang på 87 

studerende at gøre. Hertil kommer at 2 studerende er udmeldt før 1. oktober 2007, og derfor ikke 

bør tælle med i frafaldsstatistikker. 

Af de 85 studerende er 15 stoppet (tallene udsøgt 12. februar 2009). Dette giver et initialfrafald på 

knap 18 %. 

Hvis man ser på eksamensaktiviteten kan man se at 9 studerende endnu ikke har bestået noget, og 

disse må betegnes som stærkt frafaldstruede. Det skal dog understreges at disse studerende stadig er 

indskrevet på uddannelsen. 


Roar Kent 

308

Bilag 24: Sagsnotat vedr. gennemførselspolitik for det Humanistiske Fakultet 

Uddrag af sagsnotat fra Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, 5. februar 2009 

I. Baggrund 

Det Humanistiske Fakultet har haft tradition for fordybelse, hvilket generelt har givet lange 

studietider. Fakultetet ønsker at vise, at humanistiske uddannelser, det humanistiske livssyn og den 

humanistiske metode er et væsentligt bidrag til samfundet. Derfor er det afgørende fortsat at have 

uddannelser af højeste kvalitet med plads til fordybelse, men inden for en afgrænset 

studietidsramme. Vi arbejder derfor målrettet på, at de studerende bliver i stand til at afslutte 

uddannelsen på normeret tid eller normeret + et år. 

Fakultetet har igangsat tiltag med henblik på at mindske frafaldet og nedsætte 

gennemførselstiderne. Det drejer sig bl.a. om 

• studietidsrammer og studieaktivitetskrav 

• tidligt at opsøge og vejlede studerende der ikke er studieaktive 

• en målrettet indsats for faglig og social integration de første 3 semestre 

• at lette overgangen fra studiestart til bachelortilvalg og fra bachelor- til 

kandidatuddannelse 

• øget forberedelse bachelorprojektet på tredje studieår 

• at intensivere karrierevejledningen og sikre mulighed for en specialisering på 

kandidatuddannelsen 

• at styrke de kompetencerettede undervisningsformer og sikre bedre sammenhæng 

mellem undervisning og eksamen 

Læs mere om tiltagene under afsnit IV: Indsatser. 

II. Strategiske mål 

I forbindelse med strategiprojektet ”Humaniora i det 21. århundrede” har dekanatet defineret 

følgende strategiske mål for uddannelsesområdet: 

• at styrke den studerendes forskningsbaserede viden og kompetencer, bl.a. ved at skifte fokus 

fra undervisning til læring og opprioritere pædagogiske kvalifikationer blandt underviserne 

• at styrke de studerendes dialog med aftagerne, bl.a. ved at udvikle innovative kompetencer 

gennem praktik- og opgaveskrivning i samarbejde med aftagere 

• at skabe et attraktivt studiemiljø for fremragende studieoplevelser, bl.a. ved at uddanne de 

studerende til aktører i deres eget studium 

• at forøge antallet af projekter, der skaber kreative løsninger på samfundsrelevante 

problemstillinger, bl.a. ved at styrke undervisning og læring i innovation og kreative 

løsninger 

309

Målene skal øge gennemførslen blandt fakultetets studerende ved at højne uddannelsernes kvalitet 

og styrke de studerendes trivsel. 

III. Konkrete mål for gennemførsel 2008-10 

2008 

Andelen af studerende på bachelor- og kandidatuddannelserne, der gennemfører på normeret tid 

øges med 3 % og andelen af studerende på bachelor- og kandidatuddannelserne, der gennemfører på 

normeret tid +1, øges med 3 % i forhold til 2007-niveauet. 

2009 

Reduktion af frafaldet på bacheloruddannelserne med 5 % i forhold til 2007-niveau 


øges med 6 % og andelen af studerende på bachelor- og kandidatuddannelserne, der gennemfører på 

normeret tid +1, øges med 6 % i forhold til 2007-niveauet. 

2010 

Reduktion af frafaldet på bacheloruddannelserne med 10 % i forhold til 2007-niveau 


øges med 10 % og andelen af studerende på bachelor- og kandidatuddannelserne, der gennemfører 

på normeret tid +1, øges med 10 % i forhold til 2007-niveauet. 

IV. Indsatser der skal understøtte målene 

Implementerede indsatser 

Maksimale studietider: 

I 2005 blev der indsat en øvre grænse på fem år til at gennemføre en bacheloruddannelse, og for nye 

kandidatuddannelser (2008) er den maksimale studietidsramme sat til tre år. 

Studieaktivitetskrav 

Fakultetet vedtog i januar 2008, at alle studerende skal bestå 30 ECTS over en periode på to år for 

at være studieaktive. Det blev indført 1. januar 2008 er for alle studerende. Studerende, der ikke har 

bestået eksamen i to sammenhængende år, får en frist til at bestå eksaminer samt tilbud om 

vejledning til at komme i gang igen. 

Øget førsteårsprøvekrav 

Fakultetet øgede førsteårsprøvekravet i 2007, idet erfaringer viser, at de studerende er mere 

motiverede og studieegnede, hvis de ikke bliver forsinkede fra starten. Alle studerende skal nu have 

deltaget i prøver svarende til 45 ECTS efter det første studieår og senest have bestået de 45 ECTS 

efter andet studieår. 

Studiestartsstrategi 

I 2008 udvidede fakultetet sit studiestartprogram og vedtog en samlet strategi for 

studiestartsindsatser for de første 3 semestre i uddannelsen. Formålet med strategien er at lette 

overgangen fra de gymnasiale uddannelser til universitetet ved at de nye studerende får den 

310

nødvendige støtte til faglig og social integration på uddannelsen samt får de nødvendige 

studiekompetencer til at gennemføre en humanistisk uddannelse. Indsatser i strategien er bl.a.: 

undervisning i studieteknik, studieplanlægning & karrierevejledning. 

Monitorering af fem udvalgte uddannelser 

Fakultetet kontaktede i foråret 2008 alle forsinkede bachelorstuderende på udvalgte uddannelser, 

dels for at tilbyde vejledning til at komme i gang igen, og dels for at undersøge årsager til 

forsinkelse. 

Forebyggelse af forsinkelse 

Erfaringerne fra studiestartstrategien og samtaler med studietidsforsinkede studerende er udmøntet i 

en række gode råd til studienævn og studieledere om, hvordan de kan være med til at forebygge, at 

de studerende bliver forsinkede: 

http://uddannelsesstrategi.hum.ku.dk/gennemfoersel/forebyggelse/ 

Lovpligtige samtaler med studietidsforsinkede studerende 

Fakultetet tilbyder fra foråret 2009 alle studerende, der har et års inaktivitet, en vejledningssamtale 

til at komme i gang igen. Den lovpligtige indsats er implementeret ved en omfattende satsning, der 

indebærer udvikling af elektroniske samtalerapporter til systematisk vidensopsamling om 

forsinkelsesårsager, udvidelse af studieunderstøttende aktiviteter i regi af fakultetets Akademiske 

Skrivecenter og særlig webvejledning for forsinkede studerende: 

http://studieportal.hum.ku.dk/studievejledning/varslet/. 

Fakultetets vejledere har i forbindelse med indsatsen fået særlig uddannelse i studieplanlægning. 

Fast paradigme for studieordninger 

Samtlige studieordninger er udarbejdet ud fra en fast skabelon, der sikrer, at der i studieordningerne 

fremgår progression i studieforløbet, klar sammenhæng mellem kompetencemål og 

eksamensformer, tydelige beskrivelser af eksamensfordringer med henblik på at sikre den 

studerendes retssikkerhed samt en ensartet modulstruktur, der letter mobiliteten på tværs af fag. 

Specialekontrakter 

Specialekontrakter blev indført i 2007, og indeholder en procesplan, der dels betyder, at den 

studerende forpligter sig til at aflevere 6 måneder efter underskrift, men også det nærmere indhold 

af skriveforløbet. 

Overholder den studerende ikke fristen, skal der underskrives en ny kontrakt, som løber over 3 

måneder og så fremdeles, indtil det sidste forsøg er opbrugt. 

Derudover etablerede fakultetet en særlig specialevejlederuddannelse for underviserne i 2007. 

Undervisere, der gennemfører uddannelsen, bliver akkrediteret eller certificeret som vejledere, så de 

studerende får en garanti for, at vejlederen kender sin rolle og funktion som vejleder. 

Udvikling af prøveformer 

Fakultetet nedsatte i efteråret 2008 en projektgruppe, som skulle se på eksamensformer. Målet var 

at udarbejde dels en oversigt over eksisterende prøveformer, men også komme med forslag til nye 

eksamensformer. Udvalgets arbejde et mundet ud i en rapport/katalog, der skal bruges som 

311

eference og refleksions redskab for studienævnene når fremtidige studieordninger skal laves. 

Tanken er, at studienævnet vælger den prøveform, der bedst afspejler og dokumenterer fagets 

faglige mål. 

Samarbejde med aftagere/arbejdsmarkedsfokus i uddannelsesforløbet 

Alle studerende har mulighed for at inkludere et praktikforløb i uddannelsen og formidling af 

praktikmuligheder sker systematisk over for de studerende i forbindelse med valgtærskel- og 

karrierevejledning. For at styrke den direkte dialog mellem studerende og aftagere arrangerer 

fakultetet hvert år en job- og praktikmesse med deltagelse af 20-25 virksomheder samt tilbyder 

årligt 40 studerende at få tildelt en mentor fra erhvervslivet. Endvidere formidles KUs centrale 

mentorordning til de humaniorastuderende. Endelig afholder fakultetet hvert semester en række 

workshops med fokus på innovation og konkret opgaveløsning for virksomheder. Fakultetets 

tilbyder karrierevejledning for alle studerende, første gang i forbindelse med studiestarten og igen i 

forbindelse med valgtærskel vejledning. Desuden tilbydes hvert semester jobsøgningskurser og 

kompetenceafklaringsworkshops. 

Professionalisering af studie- og karrierevejledningen 

I 2005 etablerede fakultetet vejledningscentre på hvert institut med daglig åbningstid og fastansatte 

AC-vejledere samt studenterstudievejledere. I 2007 blev fakultetets centrale vejledningscenter 

opgraderet til at omfatte både studie- og karrierevejledning. Fakultetets AC-vejledere har 

uddannelse svarende til diplomvejlederuddannelsen og flere af dem er desuden eksaminerede 

karrierecoaches. Samtlige studenterstudievejledere gennemfører UVMs grundkursus for vejledere 

samt fakultetets egne vejlederuddannelse af yderligere 4 dages varighed. Alle studerende har 

således mulighed for at modtage professionel vejledning inden for almindelig kontortid. 

Studieprocessamtaler 

På flere institutter tilbyder studievejlederne forebyggende samtaler i grupper af studerende på 

udvalgte tidspunkter af uddannelsen. 

Formålet er at udvikle de studerendes bevidsthed om og evne til at udtrykke sig om egen 

studieproces, dvs. faglige valg, kompetencer og karriereovervejelser. Desuden skal samtalerne 

styrke den studerendes oplevelse af læringsmæssig og faglig progression gennem indsigt i egen 

studieproces og faglig tilegnelse. 

Studieprocessamtalerne vil være et tilbud på alle institutter inden for de næste 3 år. 

Valgtærskelvejledning 

Vejledningsindsatsen der er særlig tilrettelagt for studerende, der skal vælge BA-tilvalg, 

kandidatuddannelse og KA-tilvalg har fokus på hvordan man træffer et kvalificeret og reflekteret 

valg, om valgmuligheder i uddannelsesforløbet og kompetenceprofiler samt om, 

beskæftigelsesmuligheder og forventninger på arbejdsmarkedet. Vejledningen foregår ved en årlig 

Valgdag, ved skriftlig valgtærskel vejledning i form af web og tilvalgspjece samt ved 

semesterintroduktion til kandidatuddannelserne. 

Planlagte indsatser 2009-10 

Center for kompetence- og undervisningsudvikling 

I foråret 2009 etableres et Center for kompetence- og undervisningsudvikling, der skal fungere som 

en permanent pædagogisk support-funktion for fakultetets undervisere. Centeret inkluderer 

312

eksisterende studie- og underviserunderstøttende funktioner. Der ansættes desuden en projektleder 

pr. 1. april, der får ansvar for ledelse af et 3-årigt udviklingsprojekt, der skal sætte fokus på 

undervisningspraksis på fakultetet. Formålet med projektet er dels at dokumentere og sprede 

eksisterende god praksis blandt fakultetets undervisere, dels at systematisere opkvalificeringen af 

underviserne og dermed den løbende udvikling af undervisnings- og eksamensformerne. 

Uddannelsesstrategier 

Dekanat og institutledelser har i februar 2009 vedtaget institutstrategier for 2009-2012. Strategierne 

indeholder bl.a. lokale handleplaner for øget gennem40førsel. et eksempel på lokale indsatser kan 

være: 

”For det første skal studiemiljøet baseres på aktivitet og præsens. Den studerende skal være mere 

til stede, fordi det er relevant at være til stede. For det andet skal en egentlig fastholdelsespolitik 

koncentrere sig om at følge den studerendes studieproces og identificere eventuelle behov for 

vejledning. For det tredje skal studievejledningen spille mere aktivt med i det løbende 

informationsarbejde, og vejledningen skal altid være parat med oplysning om tilbud i forbindelse 

med international udveksling og de forskellige erhvervsorienterede tiltag. For det fjerde er det 

vigtigt at indarbejde de øgede valgmuligheder i studierne på en måde, så den studerende oplever 

det som muligheder for tilvalg og ikke som fravalg. For det femte skal den studerende gøres mere 

bevidst om balancen mellem studier på universitetet og studier derhjemme. Det skal fremhæves og 

indarbejdes i alle studiesammenhænge, at uddannelserne stadig er studier, der fører til individuelt, 

selvstændigt arbejde på højeste niveau, men det skal være ligeså klart, at denne individualitet og 

selvstændighed tager sit afsæt i fælles aktiviteter i undervisningstimer og i studiegrupper. Man 

erhverver sig både individuelle kompetencer og samarbejdskompetencer. Som sjette og sidste punkt 

skal det slås fast, at den studerende kan forvente undervisning, der er tidssvarende, ikke blot ved at 

være baseret på den nyeste forskning, men også ved løbende at udvikle ny undervisningsformer, 

integrere IT i undervisningen og kompetenceudvikle underviserne.” 

Læringsporteføljer og karrierekompetencer 

Fakultetet planlægger at udvikle et it baseret læringsporteføljeværktøj, inspireret af de britiske 

universitetets erfaringer med at anvende porteføljeværktøjet Personal Development Planning (PDP). 

PDP er et dynamisk redskab til at understøtte de studerendes personlige refleksioner over egen 

læring, uddannelsesforløb, kompetencer og karriereplanlægning. 

Pilotprojekt om læsegruppers proces- og mødeledelse 

I foråret 2009 uddannes en årgang af førsteårsstuderende på en af fakultetets uddannelse i proces- 

og mødeledelse. Projektet skal understøtte og professionalisere læsegruppers studiearbejde gennem 

procesledelses og faciliteringsværktøjer. Projektet er et samarbejde mellem studievejledere og 

undervisere. 

Tilbuddet implementeres på alle uddannelser i Studiestarten 2009. 

313

Bilag 25: Sagnotat om frafald 

Uddrag af notat fra Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, 13. december 2007 

Baggrund 

Det Humanistiske Fakultet har et stort frafald de første par år på bacheloruddannelserne. Der skal 

gøres en indsats for at mindske frafaldet, men for at kunne vurdere, hvor indsatsen skal gøres, 

kunne det være nyttigt at se på årsagerne til frafaldet. 

Derudover skal gennemførselstiden på 5 udvalgte uddannelser forbedres med 5 % 1 . 

For at se, hvilke årsager der kan være og dermed sætte fokus på indsatsområder, er der i det 

følgende set på antal optagne ved humanistiske uddannelser for perioden 1. september 2004 til og 

med 1. september 2006 og frafald. Generelt må det siges, at frafaldet for studerende, der er optaget 

pr. 1. september 2006 alt andet lige vil stige inden for det næste år. Men da der blev sat fokus på 

frafaldsproblemet med de nye bachelorstudieordninger fra 2005, giver det ikke mening at gå 

længere tilbage end 2004. 

Generelt skal siges, at tallene skal tages med et vist forbehold, idet ophørsgrunden ikke altid dækker 

over den reelle årsag til ophøret. Ophør på grund af anden årsag kan dække over skift til anden 

uddannelse, sygdom rejse osv. Ligesom ophør på grund af, at 1.årsprøven ikke er bestået, også kan 

dække over sygdom eller skift til anden uddannelse. Derudover viser erfaringen, at de tal, der 

trækkes ud af FØNIX ikke altid er ens, dvs. at man får forskellig datafangst for hver kørsel. 

Nedenstående analyse er derfor blot et generelt fingerpeg om, hvilke uddannelser der har problemer 

med frafald samt mulig årsag hertil. 

En årsag, der ikke er inddraget i undersøgelsen, er, om tidspunktet for hvornår den studerende 

beslutter sig for at søge ind på den pågældende uddannelse spiller en rolle. Undersøgelsen af unges 

medievaner i forbindelse med ansøgning gennem KOT viser, at humanistiske studerende sig for en 

uddannelse inden for 1-6 måneder før fristen. I modsætning hertil står medicin- og jurastuderende 

samt studerende ved LIFE, der beslutter sig for uddannelsen et eller flere år inden. Det kan spille en 

rolle, at man ved disse fag generelt ved, hvad man ender som, og derfor har arbejdet meget målrettet 

hen mod den pågældende uddannelse. 

Tiltag hidtil 

Vi har øget indsatsen for at mindske frafaldet ved studiestarten ved at arbejde meget målrettet med 

studiestart, bl.a. har vi ansat en AC-vejleder til at forbedre vores studiestart, vi har tilbud om 

studieteknik-kurser i første semester, og mange fag holder processamtaler med de nystartede for at 

følge op på, hvordan det går. Herudover har vi fået del i globaliseringsmidlerne til øget vejledning. 

En del af midlerne skal bl.a. skal anvendes til ansættelse af AC-vejledere på institutterne. 

Den ovennævnte model er kopieret af Århus Universitet (ÅU), og betydet, at ÅU for nylig kunne 

offentliggøre, at den øgede vejledningsindsats har knækket frafaldskurven på de humanistiske 

uddannelser. Hvis vi sammenligner vores tilmeldingstal for den kommende eksamenstermin med 

Århus’, er der ingen grund til bekymring, og man kunne forledes til at tro, at der ikke er problemer 

ved KU med de humanistiske uddannelser. Formålet med notatet er at gå et spadestik dybere og se 

på, om dette holder vand set over en længere årrække. 

Undersøgelsens fingerpeg 

1 Musikvidenskab, Litteraturvidenskab, Kunsthistorie, Filosofi og Fransk 

314

Tallene i tabel 1 viser, at frafaldstidspunktet er sammenhængende med årsagen til frafaldet. 

Hvis frafaldet skyldes 1. årsprøvekravet eller erhvervsarbejde, ligger det store frafald i de to første 

semestre, hvilket er naturligt nok. Frafald på grund af 1. årsprøvekravet skyldes dog formentlig, at 

den pågældende på et noget tidligere tidspunkt reelt er faldet fra og ikke ønsker at fortsætte 

uddannelsen. Disse studerende har generelt set ikke deltaget i prøverne efter første år, og hvis der 

var en reel interesse i studiet, ville de formentlig have deltaget i prøven og omprøven, før man 

egentlig kan tale om, at 1.årsprøven ikke er bestået. Det kan derfor være en ide at spørge de 

studerende, som ikke tilmelder sig disse prøver, om årsagen hertil, altså gribe fat i dem allerede ved 

vintereksamen, hvor den første prøve afholdes end ved sommereksamen, hvor den studerende vil 

være et år bagud allerede. Her kan det måske være svært at komme på banen igen. En anden løsning 

kan være at indføre midtvejsprøve i oktober for at fastholde dem i studiet. 

Hvis årsagen er skift til en anden uddannelse ved KU eller uden for KU ligger det største frafald 

imidlertid i de fire første semestre. Det tyder på, at de studerende i denne gruppe måske først på et 

relativt sent tidspunkt opdager, at en humanistisk uddannelse ikke er sagen. 

Hvis man ser på gruppen, der skifter til en anden uddannelse ved KU, er der tre fakulteter, som især 

aftager studerende fra HUM; det er først og fremmest SAMF (især Statskundskab og Psykologi), 

som 53 studerende skiftede til i periode, herefter NAT – (især Idræt) og JURA med henholdsvis 22 

og 21 studerende. Kendetegnende for de nævnte uddannelser, Statskundskab, Psykologi, Jura og 

Idræt er, at der kræves et vist karaktergennemsnit for at komme ind. Ser man imidlertid på den 

adgangsgivende karakter, præges gruppen ikke at bestå af studerende, der oprindeligt ikke har haft 

det nødvendige adgangsgrundlag. Så her er det reelt et fravalg af en humanistisk uddannelse. 

Skift til en anden humanistisk uddannelse ved KU sker hovedsageligt i de to første semestre. 

Her kunne det være en mulighed at indføre bredere indgange til de humanistiske uddannelser, så de 

studerende har mulighed for omvalg inden for de to første semestre. Indgangene skal i givet fald 

tænkes meget bredt, idet tabel 3 viser, at de studerende typisk ikke skifter inden for eget institut, 

men på tværs af institutter. Hvis man ser på, hvilke institutter der afleverer flest studerende til de 

øvrige institutter, er det især ENGEROM og NSS der har den store afgang, mens MEF og IKK har 

den største tilgang. 

I tabel 4 er der set på, hvilke uddannelser inden for de forskellige institutter, der har størst frafald og 

afgang til andre institutter ved HUM. Der er fokuseret på fag, der har et frafald på mere end 20 % 

årligt over en 3-årig periode, og et årligt studenteroptag på flere end 25 studerende. 

Tabellen viser også, at små uddannelser er sårbare over for afgang, dvs. at et frafald på 4 studerende 

kan betyde et frafald på 50 %. Det er selvfølgelig ikke uden videre rimeligt at laste de små fag for 

dette, men hvis det store frafald er en tendens over en 3-årig periode, kan det alligevel være tegn på, 

at der er noget galt på faget, og derfor er de taget med i tabellen. 

En anden iøjnefaldende ting er, at to af de fag, som skal monitoreres ifølge udviklingskontrakten, 

går igen med store frafald over en 3-årig periode; Filosofi og Fransk. Ikke alene har disse fag lange 

gennemførselstider, men også et stort frafald. Disse to ting tilsammen siger, at der skal gøres noget 

radikalt på disse fag. En mulighed kunne være at screene de studerende, inden optagelse, fx holde 

en gruppesamtale med ansøgerne (eller en del af dem) og afstemme forventningerne om faget. 

Tabel 3 og 4 viser også, at ENGEROM, som vel er gymnasielæreruddannelsespræget, har 

problemer med flere uddannelser, hvor optaget ikke er helt minimalt. Tager man to små uddannelser 

med som Portugisisk og Nederlandsk, bliver det endnu mere synligt. Engelsk og Spansk ser også ud 

til at have haft problemer, men disse kunne måske være løst med de nye BA-studieordninger. 

Anbefalinger 

En del af globaliseringsmidlerne, som tildeles institutterne i form af vejledning, skal øremærkes til 

et lille projekt omkring frafaldsårsager. Det foreslås, at den centrale Studie- og Karrierevejledning 

315

sammen med institutvejlederne udsender spørgeskemaer, der skal afdække årsagen til ophøret, 

herunder om fx sprogfagene får stor konkurrence fra CBS, eller om studerende fra teatervidenskab i 

virkeligheden tror, at det er en skuespilleruddannelse. 

På baggrund af resultaterne vil der blive peget på indsatsområder. 

Tabel 1: Årsag til frafald 

2004 2005 2006 

Optag 1728 1694 1698 

Skift til anden 

uddannelse – uden for 

KU 

112 94 89 


uddannelse ved KU 

46 53 24 


uddannelse ved HUM 

106 75 60 

1. år ikke bestået 92 60 51 

Anden årsag/ikke 

oplyst 

110 79 60 

Erhvervsarbejde 39 58 44 

Sygdom 7 9 13 

Rejse 4 3 6 

Andet 14 8 21 

I alt 530 439 368 

Frafald i % af alle 30,1 25,9 21,7 

Reelt frafald i % 24,5 21,5 18,1 

Tabel 2: Hvornår falder de fra? 

2004 2005 2006 

Skift til anden uddannelse – 

uden for KU 

Efter 1. semester 21 19 41 






Skift til anden uddannelse 

ved KU 







316

Skift til anden uddannelse 

ved HUM 







Erhvervsarbejde 







Andet 5 0 2 

1. år ikke bestået 498 360 364 






Efter 6. semester 

Anden årsag/ikke oplyst 

30 0 0 







Tabel 3: Hvor går den hen internt på HUM? 

Fra → 

Til ↓ 

IKK MEF SAXO TORs ENGEROM NSS I alt 

IKK 4 7 3 1 15 12 + 13/ + 9 

MEF 7 1 4 7 7 8 + 19/ + 18 

SAXO 4 0 7 9 13 3 + 1/ - 6 

TORs 1 4 7 22 14 9 + 10/ - 12 

ENGEROM 4 2 5 7 10 9 - 37/ - 27 

NSS 9 1 9 1 15 8 - 6/ - 14 

Tabel 4: Uddannelser med stort frafald 

2004 2005 2006 

Fag Optag Frafald Skift 

i alt i til 

% anden 

HUM 2 

Optag Frafald Skift Optag Frafald 

i alt i til 

i alt i 

% anden 

% 

HUM 

Arabisk 33 18 1 33 30,3 0 50 26 1/0 

Dansk 177 28,8 17/1 199 23,2 8/1 198 18,7 3/0 

317 

Skift 

til 

anden 

HUM 

2 

Kolonnen viser, hvor mange frafaldne der skiftede til en uddannelse ved fakultetet, og hvor mange heraf inden for eget 

institut.

Engelsk 170 48,8 16/1 211 25,1 2/0 197 18,3 6/0 

Eskimologi 7 14,3 0 6 83,3 2/0 9 33,3 0 

Filosofi 99 36,4 370 99 23,2 4/2 99 28,3 6/0 

Fransk 42 54,2 6/1 44 43,1 5/2 35 48,6 2/0 

Hebraisk 7 66,7 5/2 7 28,6 0 8 50 1/0 

Ind. sprog 6 16,7 0 7 71,4 0 9 44,4 0 

Indoeur. 4 50 2/0 4 50 2/0 4 50 2/0 

Italiensk 30 33,3 3/1 25 52 4/3 28 42,9 4/0 

Japansk 23 43,5 4/1 28 17,9 0 23 30,4 2/0 

Kl. arkæologi 16 25 1/1 17 53 3/1 17 29,4 1/0 

Kl. græsk 12 25 0 13 46,1 1/0 13 50 0 

Latin 13 46 1/0 9 72,8 0 11 54,5 2/1 

Lingvistik 26 38,5 4/2 33 54,5 7/4 33 34,6 0 

Litteraturvidenskab 99 26,3 8/2 82 20,7 5/0 82 12,2 3/0 

Moderne græsk 5 40 0 8 12,5 0 5 60 2/1 

Nederlandsk 8 25 0 0 0 0 4 100 2/0 

Nærorientalsk 17 29,4 2/1 33 24,2 5/5 35 20 3/3 

Portugisisk 14 36,4 0 14 57,1 2/0 13 11,4 1/0 

Religion 65 15,4 0 65 18,5 2/0 65 29,2 3/1 

Russisk 26 38,5 2/1 26 38,1 4/0 28 28,6 1/0 

Spansk 66 45,5 4/1 66 27,2 2/2 66 18,1 2/0 

Teatervidensk. 33 30,3 0 33 24,2 1/0 26 30,8 0 

Tysk 48 38,6 3/0 48 22,9 3/1 33 42,4 1/0 

Farverne markerer instituttilhør 

318

Bilag 26: 

Handleplan for studieintroduktion ved MEF, 2008 

Kontaktperson til tutorer: studieadministrator Camilla Randerson 

Fagligt ansvarshavende: Leo Catana, Charlotte Jørgensen, Bolette Moldenhawer, Arild Fetveit 

2. semester: 

Mål Aktivitet Tidspunkt Aktører Ansvarlig 


undervisning 

Faglig og social 

integration 

Orientering om 

bibliotek, 

økonomi og 


Social 

integration 

Kendskab til 

studieteknik 

Social og faglig 

integration 

2. semester: 


undervisning 

Social 

integration 

Møde mellem 


semester 

Introduktionsforløb 

(en uge) 

Orienteringsmøde 

om SU, KUB og 

Fakultetets 

Studievejledning 

Juni/august Faganvarlige Henrik 

Søndergaard 

Sidste uge i 

august 

Den 1. 

september 

RUS-tur September/ 

oktober 

Kursus i 

Medio 

studieteknik september 

Møder med Oktober 

studerende, 

dannelse af 

læsegrupper 

November 

Møde mellem 

underviserne på 

2. semester 

Møder med 

studerende 

319 

Tutorer, 

fagansvarlige 

og 


KUB, SU og 

Fakultetets 


Henrik 

Søndergaard 

Camilla 

Randerson 

Tutorer Henrik 

Søndergaard 

studievejledning Roar Kent 

Tutorer Henrik 

Søndergaard/ 

Roar Kent 


Søndergaard 

Februar og maj Tutorer Henrik 

Søndergaard/ 

Roar Kent

3. semester: 


undervisning 

Social 

integration 

Faglig 

integration 

Møde mellem 


semester 

Møder med 

studerende 

Henrik Søndergaard, 

Vedtaget af SN d. 4.6.08 

Studieprocessamtaler/ 

karrierevejledning 


Søndergaard 

September Tutorer Henrik 

Søndergaard/ 

Roar Kent 

Oktober Studievejledere Roar Kent 

320

Bilag 27: 

Undervisningsmiljøvurderingsrapport for MEF 

28.4.2008 

Baggrunden for vurdering af undervisningsmiljøet ved MEF er dels universitetets surveyundersøgelse 

og rapporten om studiemiljøet på humaniora på KU (Det skal summe af liv, 2006), og 

dels informationer indhentet blandt studerende i studienævnet. 

I analysen af tabelmaterialet vedr. studiemiljø er der lagt vægt på at identificere områder, hvor MEF 

skiller sig ud fra de øvrige humanistiske institutter. Som hovedregel fremhæves kun forhold, hvor 

MEF adskiller sig med mindst 10 procentpoint i forhold til gennemsnittet. Ligeledes inddrages kun 

forhold, der efter vores vurdering er relevante. Survey-undersøgelsen omfatter mange forhold, som 

instituttet ingen direkte indflydelse har på, og disse er følgelig ikke inddraget. 

Tabeller, der vedrører udenlandske studerende, indgår ikke, da antallet af besvarelser er minimalt (7 

i alt) og derfor næppe kan tillægges betydning. 

Hvor MEF skiller sig ud (positivt eller negativt), har vi undersøgt, om der er bestemte fag, der kan 

forklare det. Det viser sig, at der er grund til ikke at behandle fagene ved MEF ens, eftersom der er 

ganske betydelige forskelle. 

----- 

En indledende konstateringer er, at MEF har mindre skæv kønsfordeling end gennemsnittet, men at 

fordelingen er forskellig for fagene med filosofi som ”mandefag” og pædagogik som ”kvindefag”. 

Interessant nok er det netop disse to fag, som frembyder flest problemer i relation til fællesskab og 

socialt miljø. Det er nærliggende at se en vis sammenhæng mellem disse observationer, fordi det er 

velkendt, at kønsmæssigt blandede arbejdspladser generelt er mere velfungerende. 

Forudsætningerne for et godt studiemiljø er ikke helt ens på MEF’s fire fag. I den kvalitative 

studiemiljøundersøgelse Det skal summe af liv (2006) påpeges, at meget små og meget store fag har 

særlige vanskeligheder mht. studiemiljø. På MEF er retorik og pædagogik ét-holdsfag og tilhører i 

følge rapporten den gruppe af fag, der her de bedste forudsætninger for et godt studiemiljø, mens 

filosofi og film- og medievidenskab begge er tre-holdsfag, hvor de objektive muligheder for et godt 

studiemiljø er knap så store. 

Det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen, at undervisningsmiljøet på MEF generelt er godt, dvs. at 

der ikke er store problemer, som kræver omfattende foranstaltninger. På nogle områder har MEF et 

bedre studiemiljø end andre humanistiske institutter. Det gælder bl.a. tilfredsheden med 

studievejledningen og de studerendes vurdering af deres egen indflydelse på fagligt indhold og på 

valg af samarbejdspartnere i uddannelsen. På andre områder står MEF svagere, og det gælder især 

fællesskab og socialt miljø, hvor kun 53% har det godt med hinanden på holdene – kun retorikerne 

har det bedre. Også negativ ”score” for især filosofi mht. at arbejde sammen og være del af et 

fællesskab. 

321

Der er også negative resultater mht. underviserne, når det gælder tilbagemelding (dog ikke retorik), 

faglig hjælp (retorik undtaget), interesse (undtagen retorik) og positiv social kontakt – dog ikke 

retorik, men i høj grad filosofi. 

Vi har nærmere undersøgt, om de studerendes studietrin betyder noget for deres vurdering af 

studiemiljøet. Da svarprocenten generelt er meget lav, opstår der betydelig usikkerhed, når 

datamaterialet brydes ned på underkategorier. Ikke desto mindre viser det sig, at der er en række 

interessante forskelle mellem, hvordan studiemiljøet vurderes på BA-niveau og på KA-niveau: På 

BA er der flere, der oplever et godt sammenhold på holdene, end tilfældet er på KA, mens det 

omvendt gælder for relationerne til underviserne, at de gennemgående er bedre på KA end på BA. 

Det første må forklares med, at der er flere obligatoriske forløb med faste hold på BA end på KA, 

og det andet kan forklares med, at gode relationer til underviserne er noget, der opbygges over et 

længerevarende tidsrum. 

Mht. lokaler er der negativ ”score”, hvad angår plads, indretning og av-udstyr, og der er overvægt 

af studerende, som er utilfredse med adgang til trådløst netværk. 

Udgangspunktet for det følgende er, at det er urealistisk at gøre alle tilfredse, men at vi skal sørge 

for at hæve tilfredsheden på de områder, hvor vi har mulighed for det inden for rimelige 

økonomiske rammer. 

Oplysningerne vedr. brug og tilfredshed af studievejledningen giver ikke anledning til bekymring – 

blot understreges vigtigheden af studievejledningen. Vi vil dog her henvise til, at en kommende 

leder af studievejledningen vil behandle disse data nærmere med henblik på at levere information til 

uddannelsesstrategien. 

Identificering af problemer falder inden for tre områder, nemlig studiestart, studiesociale forhold 

og overordnede problemer. 

STUDIESTART: 

Problem Handling Mål Ansvarlig 

1 Mild utilfredshed med - Ekstra tutor på filosofi Bedre social Studie- 

studiestart på filosofi 

som forsøg 2008 

- Detaljeret registrering 

kontakt 

leder (SL) 

af 1. års-studerende i de Identificere 

første semestre problemer på et 

tidligt tidspunkt 

322

STUDIESOCIALE FORHOLD: 

2 Fagligt samarbejde på holdene 

dårligt på filosofi og 

pædagogik 

3 Mange føler sig ikke som en 

del af fagligt fællesskab på 

især filosofi, men også på 

pædagogik og film- og 


4 Ujævn placering af 

undervisningen i ugens løb 

5 Studentercafé benyttes for lidt 

på grund af dårlig rengøring 

6 For lidt feedback fra 

underviserne især på filosofi 

7 Underviserne udviser for lille 

interesse i de studerende især 

på filosofi, men ikke på retorik 

8 For dårlig trivsel på filosofi og 

pædagogik 

9 For kort åbningstid på film- og 

mediebiblioteket 

- Indgår som grundlag 

for instituttets 

uddannelsesstrategi 

- Udredning med 

henblik på at etablere 

lettere adgang for 

interesserede til 

læsegrupper, hvor ACvejleder 

evt. fungerer 

som bindeled. Ingen 

tvungne læsegrupper. 

Fond til støtte af 

studenterfaglige 

arrangementer, 

herunder tværfaglige 

arrangementer 

Påpege problemet over 

for fakultetet, da det 

skyldes lokaleknaphed 

Tilskud til ansættelse af 

rengøringshjælp efter 

fastlagt plan for 

ansvarlig drift af stedet 

- Initiativer afventer 

uddannelsesstrategien 

- Initiativer afventer 

uddannelsesstrategien 

- Evt. flere HVIP i 

undervisningen 

Samlet konsekvens af 

de øvrige forhold. 

Årlig gallafest for alle 

ved MEF 

Længere åbningstid og 

elektronisk 

adgangskontrol, når 

institutflytningen er 

gennemført 

323 

Bedre fagligt 

samarbejde 

Indsamle viden 

med henblik på 

uddannelsesstrategi 

Skabe større 

fællesskabs- 

følelse på fagene 

og på tværs af dem 

Mere 

hensigtsmæssig 

undervisningsplan 

Mere attraktivt 

café-miljø 

Større engagement 

i de studerende 

ACvejleder/SL 

SL 

Studenterne 

i SN/ 

Institutleder 

(IL) 

Fakultetet 

Studenter i 

SN/IL 

IL/SL 

IL/SL 

Større sammenhold IL/SL 

Større mulighed 

for de studerende 

for at arbejde på 

instituttet 

IL

OVERORDNEDE PROBLEMER: 

10 Utilfredshed med 

fremtidsudsigter på filosofi 

11 For stor samlet utilfredshed 

med uddannelsen på film- og 

medievidenskab, filosofi og 

pædagogik 

- Orientering om 

vigtigheden af 

erhvervsgivende 

tilvalg på BA og KA 

- Opfordring til at 

tage praktikforløb 

- Afhjælpes gennem 

summen af 

foreslåede aktiviteter 

324 

Give mulighed for 

afklaret fravalg af 

faget, når 

erhvervsmuligheder er 

kendte. 

Erkende nye 


SL/ACvejleder 

SN/SL

Bilag 28: Ph.d.-stipendiaters arbejdsforpligtelse og mentorordning 

Uddrag af notat fra Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, 18. december 2008, 

vedr. ph.d.-stipendiaters arbejdsforpligtelse og mentorordning 

I notat af 18.10.2007 fremgik de nye betingelser hvorunder ph.d.-stipendiater skulle aflægge deres 

arbejdsforpligtelse på 840 timer ved ansættelse i tre år i henhold til “Cirkulære om overenskomst 

for akademikere i staten – Protokolat om ph.d.-stipendiater”. I notatet blev det fastslået at: 

Arbejdsforpligtelsen på 840 timer gældende kun for ph.d.-stipendiater i henhold til overenskomsten og 

kravet i bekendtgørelsen om opnåelse af erfaring med undervisning og formidling opfyldes ved at den 

ph.d.-studerende fortrinsvis underviser i samarbejde med erfarne undervisere. Ph.d.-studerende skal af 

institutterne tilbydes en struktureret mentorordning og herigennem opnå erfaring med 

undervisningsplanlægning, undervisning, vejledning og afholdelse af eksamen. Opnåelse af erfaring med 

anden form for vidensformidling skal også ske i samarbejde med erfarne vidensformidlere således at den 

ph.d.-studerende sikres den bedst mulige og mest effektive erfaringsoverførsel. 

Den ph.d.-studerende aftaler med vejleder, studienævnsformand og institutleder hvorledes de 840 timers 

arbejdsforpligtelse og krav til undervisnings- og formidlingserfaring indhentes. Timenormeringen for 

den ph.d.-studerendes arbejdsforpligtelse fastholdes på 6,5 times forberedelse til 1 konfrontationstime. 

Deltagelse i vejledning og eksamen finder sted efter instituttets normering. 

(http://intranet.hum.ku.dk/upload/application/pdf/e8d5b3c7/Notat_ph%20d%20arbejde_rejsepenge_til_ph%20d%20-studerende.pdf) 

De nye bestemmelser har på institutterne givet anledning til forskellige fortolkninger af 

samarbejdsformen mellem ph.d.-stipendiat og mentorer og ikke mindst hvorledes dette samarbejde 

timesættes for mentorerne. Samtidigt giver resultaterne af APV’en, som afspejler de ph.d.studerendes 

opfattelse af et ringe undervisningssamarbejde med kolleger samt offentliggørelsen af 

ny overenskomst anledning til at præcisere de nye bestemmelser for ph.d.-stipendiater. 

I “Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten” (1.10.2008) “Protokolat om ph.d.stipendiater” 

(Bilag 5) er arbejdsopgaverne for ph.d.-stipendiater nærmere defineret: 

“Arbejdsopgaverne kan bestå i formidling, forskning, undervisning, biblioteksarbejde eller 

andre faglige opgaver (bortset fra opgaver af administrativ karakter), der kan aflaste det 

øvrige videnskabelige personale.” (§7) 

For at ph.d.-stipendiaterne kan udføre deres arbejdsforpligtelse i relation til undervisning og 

formidling uden at dette forlænger forskeruddannelsesforløbet og således at der kan opnås et reelt 

læringsudbytte skal stipendiaterne på Det Humanistiske Fakultet enten indgå i erfarne underviseres 

undervisningsforløb eller erfarne undervisere skal indgå i undervisningsforløb arrangeret af en 

ph.d.-stipendiat. Erfarne undervisere skal fungere som stipendiaternes mentorer. Mentor kan være 

stipendiatens vejleder og/eller en anden erfaren underviser hvis undervisningsområde ph.d.stipendiaten 

kan samarbejde om på fornuftig vis. Er undervisningen fordelt over flere semestre eller 

samtidige forløb, kan mentorrollen deles mellem flere erfarne undervisere. 

325

I samarbejde med ph.d.-stipendiaten, vejlederen og studielederen godkender institutleder 

arbejdsforpligtelsens art og mentor(erne) med sin underskrift af mentorforløbet som del af ph.d.planen 

ved forskeruddannelsens start eller ved justering af ph.d.-planen. Ph.d.-planen godkendes af 

ph.d.-skolelederen. Dispensation med udtalelse fra vejleder fra et undervisningsforløb med en 

mentorordning godkendes kun i særlige tilfælde af ph.d.-skolelederen. 

Timenormen for mentorundervisningsforløbet er fastsat for stipendiatens vedkommende til 7,5 

timer pr. konfrontationstime (6,5 +1 timer). Uanset om stipendiaten selv underviser eller overværer 

lektioner afholdt af mentor forventes denne at have forberedt sig og der beregnes derfor 7,5 timer 

også for overværelse af en undervisningstime. For mentors vedkommende uanset om denne 

underviser, overværer stipendiatens undervisning eller ikke er til stede under stipendiatens 

undervisning, så beregnes der fuld timenormering (2,5 + 1 timer) for det samlede fælles 

kursusforløb, idet det forventes at den mindre forberedelse eller tilstedeværelse i forbindelse med 

stipendiatens undervisning udlignes af den forudgående planlægning med og efterfølgende feedback 

til og evaluering sammen med stipendiaten. Mentor forventes således ikke at være til stede til al 

undervisning, men at give feedback, aktivt at hjælpe stipendiaten og at deltage i dele af 

stipendiatens pædagogiske kursusforløb (max. fire timer). Der gives ikke timekompensation til 

mentor for at deltage i stipendiatens pædagogiske kursusforløb, da det forventes at blive udlignet i 

forhold til den tid stipendiaten underviser i stedet for mentor. 

Mentorforløbet i ovenstående form har til hensigt at fastholde stipendiatens arbejdsforpligtelse 

inden for de overenskomstbestemte 840 timer, og at mentor(er) aflastes, som overenskomsten 

stipulerer, ved at skulle forberede færre timer, udføre færre forberedende undervisningsopgaver 

og/eller opgaveretning og ved at kunne henvise studerende til stipendiaten for ekstra hjælp og 

vejledning. Den pædagogiske udvikling og dobbelte undervisermodel indeholdt i disse 

undervisningsforløb forventes desuden at resultere i en bedre gennemførsel for de deltagende 

studerendes side og dermed forøget STÅ-indkomst til institutterne. 

Vejledningstimer beregnet til vejledning af stipendiatens projekt (i alt 180 timer fordelt 

hensigtsmæssigt over seks semestre) berøres ikke at ovennævnte 

326

Bilag 29: Sagsnotat vedr. Akkreditering af specialevejledere 

Uddrag af notat fra Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, 19. februar 2008 

Baggrund for projektet: 

Københavns Universitet vil i de kommende år gennemgå en kvalitetssik- 

ringsproces, der skal akkreditere universitetet som helhed. 

Sideløbende med KU’s undervisningskvalitetssikringsprojekt vil fakultetet i de kommende år 

iværksætte en proces med fokus på kvalitetssikring af undervisning og vejledning af studerende. 

Hensigten er dels at tydeliggøre og afstemme de forventninger som studerende kan have til deres 

vejledere (og omvendt), dels at sikre at vejlederne får de bedste hjælpemidler og arbejdsredskaber. 

For specialevejledningen er det formålet at tilbyde redskaber, der gør det muligt at vejlede en 

studerende til at skrive et speciale inden for 6 måneder. Til dette formål introduceres forskellige 

redskaber, bl.a. vejlederbrev, pentagon, projektplanlægning og tidsstyring, samt evaluering. 

Kurset sætter god vejledning i fokus. 

Udover undervisning i metoder til, hvordan et speciale kan færdigvejledes inden for 6 måneder, 

fokus på specialeteksten og skriveprocessen, vejlederfeedback samt evaluering og dokumentation, 

baserer kurset sig på deltagernes egne erfaringer og erfaringsudveksling, således at man dels får 

kendskab til kollegaers vejledningsmetoder dels selv får ideer til at udvikle egne 

vejledningsmetoder. Kurset indeholder således også en præsentation af vejlederroller og 

studenterprofiler, der tydeliggør særlige problemstillinger ved specialevejledningen. 

Kursets navn er: Akkrediteringskursus for specialevejledere. 

Kursets omfang er 30 timer fordelt på 12 timers undervisning (4 x 3 timer) og 18 timers 

forberedelse. Alle timer indgår i den enkeltes timeregnskab på pågældendes institut. 

Vejlederakkrediteringsprocessen 

Dekanatet har besluttet at alle specialevejledere ved Det Humanistiske Fakultet skal have erhvervet sig 

en akkreditering inden den 1.september 2012. Fra den 1. januar 2008 er det obligatorisk at lade sig 

akkreditere som specialevejleder, hvis man vejleder specialer 

For vejledere, der kun har 5 år til forventet pensionsalder er det frivilligt at tilmelde sig 

akkrediteringskursus for specialevejledere. 

Kursusdeltageren skal til første kursusgang medbringe et vejlederbrev (elektronisk version gøres 

tilgængeligt). Der bliver stillet opgaver til kursusdeltagerne, som skal løses individuelt mellem de 

enkelte undervisningsgange. Efter kursusgangene skrives en opgave på. max. 5 sider med fokus på 

vejlederens refleksioner over vejledning set i forhold til gennemførsel. På baggrund af aktiv 

327

deltagelse i alle kursusgange, samt tilfredsstillende udarbejdelse af de stillede opgaver, tildeles 

kursusdeltageren bevis for gennemført akkrediteringskursus for specialevejledere. 

Studenævn og studieledere bliver umiddelbart efter hvert kursusforløb orienteret om navnene på de 

vejledere som er blevet akkrediteret som specialevejledere. 

328

Bilag 30: Sagsnotat vedr. Center for Kompetence- og Undervisningsudvikling 

Uddrag af notat fra Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, 16. januar 2009 

Projektbeskrivelse 

Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet etablerer primo 2009 et udviklingsprojekt, 

der skal sætte fokus på fakultetets undervisningspraksis. Formålet med projektet er dels at 

dokumentere og udbrede eksisterende god praksis blandt fakultetets undervisere, dels at 

systematisere opkvalificeringen af underviserne og dermed den løbende udvikling af 

undervisningsformerne. Projektet forankres i et Center for Kompetence- og 

Undervisningsudvikling, der skal fungere som en permanent pædagogisk support-funktion på 

fakultetet. Der ansættes en projektleder, der har ansvar for facilitering af projektet, videnopsamling 

og faglig, pædagogisk sparring til fagmiljøerne. 

Baggrund 

Projektet indgår som én af flere indsatser. For det første skal centeret støtte og samarbejde med 

institutterne om institutternes strategiske mål for uddannelse og undervisning. Derudover skal 

projektet indgå som en understøttelse af dekanatets strategiske mål om 

• at styrke den studerendes forskningsbaserede viden og kompetencer, bl.a. ved at lave et 

fokusskift fra undervisning til læring og opprioritere pædagogiske kvalifikationer 

• at styrke de studerendes dialog med aftagerne, bl.a. ved at udvikle innovative kompetencer 

gennem opgaveskrivning i samarbejde med aftagere 

• at skabe et attraktivt studiemiljø for fremragende studieoplevelser, bl.a. ved at lægge vægt 

på at de studerende bliver aktører i deres eget studium 

• at forøge antallet af projekter, der skaber kreative løsninger på samfundsrelevante 

problemstillinger, bl.a. ved at styrke undervisning og læring i innovation og kreative 

løsninger. 

Samtidig imødekommer projektet de aktuelle politiske krav til universitetet om en strategi for 

udvikling af undervisningsformer og videreuddannelse af undervisere. ACE Denmarks har påpeget, 

at uddannelserne ved Det Humanistiske Fakultet ikke opfylder kriterierne for positiv akkreditering, 

fordi der ikke sker en systematisk didaktik og pædagogik kompetenceudvikling af underviserne 3 . 

Det har været en af de væsentligste grunde til, at ingen af de 8 uddannelser, som deltog i 

pilotakkrediteringen opnåede en 6- årig akkreditering. Alle har fået betingede akkrediteringer på 3 

år, med religion som dårligst med en 1-årig betinget akkreditering. 

Formål 

Der er allerede flere initiativer i gang for at nedbringe frafald, øge gennemførslen og gøre de 

studerende ”ansættelige”. Bl.a. i regi af instituternes vejledningcentre og Studie- og 

Karrierevejledningen vedrørende førsteårsstuderendes særlige behov, studieteknikkurser, 

3 

’Det er problematisk, at det ikke er tydeligt, hvordan der foregår en systematisk pædagogisk og didaktisk 

kompetenceudvikling af undervisere 

på uddannelsen’ – samme kritik går igennem ved alle akkrediteringerne 

329

studieprocessamtaler, sparring mellem erhvervslivet og fagene; hvad er det arbejdsmarkedet 

efterlyser hos de studerende, og hvordan kan faget bidrage til at opfylde efterspørgslen. Et andet 

eksempel er Akademisk Skrivecenters aktiviteter rettet mod både studerende og undervisere. 

Endelig arbejder mange undervisere allerede indgående med udvikling af kompetenceorienterede 

undervisningsformer. 

Underviserne gennemgår adjunktpædagogikum ved ansættelsen og får efterfølgende faglig 

efteruddannelse. Der er imidlertid behov for at denne efteruddannelse i højere grad tager højde for 

undervisernes rolle i opfyldelsen af de nye krav til uddannelserne: 

• de studerende skal opøve faglige kompetencer, færdigheder og viden, dvs. der er sket en 

drejning fra udelukkende at betragte uddannelse som faglig viden til også at skulle give de 

studerende redskaber til at anvende og omsætte den opnåede viden. 

• den studerende skal opnå indsigt i egen læring og reflektere herover. 

Etableringen af et Center for Kompetence- og Undervisningsudvikling er båret af at skulle 

understøtte og facilitere undervisernes kompetenceudvikling i forhold til didaktik og pædagogik, 

dvs. med fokus på udvikling af nye undervisningsformer, der aktiverer studerende og som har fokus 

på de studerendes læringsprocesser. 

Centeret skal således fremme udviklingen af nye kompetencefokuserede undervisningsformer, samt 

stå for at arrangere kompetencekurser henvendt til undervisere (VIP og DVIP). 

Hvordan 

I dag er de studie- og undervisningsunderstøttende aktiviteter spredt på flere forskellige enheder på 

fakultetet. Med henblik på at sikre synergi og synlighed, er det planen at det nye center skal samle 

og sammentænke de eksisterende kompetencer samtidig med at midler fra globaliseringsmidlerne 

muliggør en yderligere indsats på området. 

Center for Kompetence- og undervisningsudvikling vil således omfatte: 

• Akademisk Skrivecenter (4 AC-årsværk) 

• ITMedia-Didaktisk (2 AC-årsværk) 

• Nyt årsværk (1 AC-årsværk) 

Den opslåede projektleder-stilling sigter på ansættelsen af en ny medarbejder som har erfaring med 

systematisk udvikling af nye undervisnings- og eksamensformer set i et helhedsperspektiv, 

udvikling af redskaber til undervisere og studerende i at kunne tilrettelægge og målrette studiet fx 

gennem læringsporteføljeværktøjer og læringsstile og sparring med underviserne herom. 

Hvad indgår 

I forhold til underviserne skal der fortsat tilbydes det obligatoriske specialeakkrediteringskursus 

samt det obligatoriske pædagogiske kursus til ph.d.-studerende. Adjunktpædagogikum skal 

ligeledes associeres initiativet. Desuden tilbydes service i forbindelse med e-læring og anvendelsen 

af ABSALON. 

Projektlederens opgaver bliver i samarbejde med allerede ansatte medarbejdere at: 

• afdække eksisterende god undervisningspraksis 

• udvikling af nye, kompetencefokuserede undervisningsformer med 

øget studenterinddragelse 

330

særlig tilrettelæggelse for førsteårsstuderende (studieteknik, fokus på 

studiekompetencer) 

mere viden om målgruppen 

viden om de nye studerende, vi får ind i dag. 

• bringe et arbejdsmarkedsfokus ind i undervisningen, praksisnære arbejdsformer og 

kompetencerettede undervisningsformer, casebaseret undervisning, praktikkurser, 

projektforløb og samarbejde med arbejdsgivere mv. 

• udvikle bedre feedback former til studerende. 

• bruge de ældre studerende som ressource i undervisningen, herunder 

mentor/tutorordninger på forskellige studietrin. 

• introducere studieprocessamtaler 

• implementere forskellige tilgange til PDP (Personal Development Planning), career 

skills kurser mv. 

Organisering 

Første skridt er at etablere centeret, organisatorisk og fysisk. Når projektlederen er ansat, bliver den 

endelige projektbeskrivelse for udviklingsprojektet defineret. Tilrettelæggelsen og gennemførelsen 

af udviklingsprojektet sker i tæt samarbejde med Studie- og Karrierevejledningen Humaniora 

(associeret med de lokale studie-og karrierevejledninger), Didaktik (INSS) og Pædagogik (MEF) 

Der nedsættes en styregruppe bestående af institutternes studieledere, studiechefen, prodekanen for 

uddannelse og områdelederen af studie- og karrierevejledningen. Derudover etableres et Advisory 

Board med repræsentanter fra bl.a. Pædagogik og Didaktik, samt etableres en forbindelse til KU’s 

FFU gennem et medlem herfra. 

Der tilknyttes desuden 2 postdoc (globaliseringsmidler) som skal foretage følgeforskning. Målet er 

at styrke den praktisk pædagogiske forskning på fakultetet, bl.a. inden for 

fremmedsprogspædagogik, e-læring, undervisnings- og eksamensformer, akademiske 

studiekompetencer og humanistisk fagdidaktik. 

331

Bilag 31: 

Kære deltidsunderviser ved MEF, 

Praktisk og didaktisk 

Fyraftensmøde for DVIP ved MEF 

16. februar kl. 16-18.30 

Instituttet har besluttet sig for at gøre noget mere for, at I som deltidsundervisere får en bedre 

introduktion til instituttet, ligesom vi gerne vil sikre, at I kan levere den bedst mulige undervisning 

til vores studerende. 

I inviteres derfor til et fyraftensmøde om praktiske forhold og didaktik. Mødet afholdes mandag d. 

16. februar kl. 16-18.30. En række praktiske forhold vedr. jeres ansættelse på instituttet vil blive 

gennemgået og drøftet, og I vil få mulighed for at møde jeres kolleger og repræsentanter for ledelse 

og studienævn. Derefter vil lektor i pædagogik Tone Saugstad give et oplæg om, hvordan man kan 

udvikle den gode universitetsundervisning. Hvordan lærer man at blive en god underviser? Hvad 

kendetegner god undervisning? 

Der vil blive serveret et let traktement. 

Deltagere vil få udbetalt løn for deltagelse i arrangementet 

Tilmelding senest d. 6. februar til institutadministrator Camilla Randerson (cra@hum.ku.dk) 


Henrik Søndergaard 

studieleder 

332

Bilag 32: 

Notat, HS, 29.5.2008 

Evalueringspraksis for uddannelserne ved MEF: 

Der skal i størst muligt omfang arbejdes med kvalitative evalueringsmetoder, og der skal lægges 

vægt på evalueringernes interne brugbarhed i uddannelsesplanlægningen, idet hensynet til ekstern 

kontrol og rapportering kommer i anden række. Det er ligeledes et mål, at evalueringer ikke er mere 

tidskrævende end højest nødvendigt. 

Der foretages hvert semester fire slags evalueringer: 

1) Kursusevaluering (midtvejsevaluering), som primært sigter mod at forbedre kvaliteten af 

igangværende kurser, men som samtidig fungerer som en kontrol af, at der ikke er store 

problemer på holdene. 

2) Evaluering af BA-projektforløb (slutevaluering), som sigter mod at evaluere undervisning 

og vejledning i relation til dette forløb. Mål: sikre bedst mulig kvalitet ved fremtidig 

organisering af BA-projektforløb. 

3) Evaluering af specialeforløb (slutevaluering), som sigter mod at evaluere vejledning og 

vilkår for gennemførelse af dette forløb. Mål: sikre bedst mulig kvalitet ved fremtidig 

organisering af specialeskrivning. 

4) Uddannelsesevaluering (slutevaluering) som led i 2 og 3, hvor dels det samlede BA og dels 

KA evalueres med henblik på organisering, valgmuligheder, undervisningsformer etc. Mål: 

Sikre kvaliteten af vores BA- og KA-uddannelser. 

Kursusevaluering er obligatorisk og skal foretages på holdene som del af den skemalagte aktivitet. 

De øvrige evalueringer må nødvendigvis være frivillige, men vi vil sørge for, at det bliver en fast 

rutine, at studerende, som afleverer BA-projekt eller speciale, udfylder et evalueringsskema ved 

afleveringen eller i det mindste får et skema udleveret. 

Derudover vil vi, når det skønnes nødvendigt, foretage ad hoc-evalueringer af eksamen, 

eksamensadministration, studievejledning mv. 

Endelig vil der blive skabt mulighed for en direkte og eventuel anonym klageadgang for studerende. 

Måske skulle vi også overveje en brevkasse med ”ris og ros”. 

Evalueringer vil blive offentliggjort hvert semester i form af en sammenfatning af de fire 

evalueringer. Studielederen/studienævnet lægger denne evaluering ud på instituttets netsted. 

Vedtaget af studienævnet d. 4.6.2008 

333

Bilag 33: 

Procedure for behandling af midtvejsevalueringerne ved MEF 

1) Studenter- og lærerrepræsentanterne i studienævnet gennemgår i fællesskab 

evalueringsrapporterne fra de enkelte undervisere og gennemser i den forbindelse de 

bagvedliggende evalueringsskemaer, hvor det skønnes nødvendigt. 

2) På baggrund af denne gennemgang udfærdiger lærerrepræsentanten en skriftlig 

rapport på ca. 1 side, hvori resultatet af evalueringerne sammenfattes. Hvor der er 

særlige problemer, underrettes studielederen forinden. (I personsager tager 

studielederen direkte kontakt med underviser og indhenter om fornødent yderligere 

information med henblik på at løse de problemer, der måtte være. I særlig vanskelige 

sager, underretter studieleder institutlederen med henblik på videre foranstaltninger) 

3) Rapporten fremlægges herefter for studienævnet til drøftelse. 

4) På baggrund af de enkelte rapporter og studienævnets drøftelse sammenfatter 

studienævnsformanden og studielederen en samlet slutrapport på ca. 1 side, hvor der 

lægges vægt på, hvordan kursernes kvalitet kan udvikles. 

5) Slutrapporten forelægges institutlederen. 

6) Den offentliggøres herefter på instituttets hjemmeside og tilføjes som bilag til 

studienævnets referat. 

Vedtaget af studienævnet d. 11.11.2008 

334

Bilag 34: 

Evalueringsskema ved Institut for Medier, Erkendelse og 

Formidling 

Fag: Film- og medievidenskab: ___ Filosofi: ___, Pædagogik:____, Retorik: ___ 

Studietype: BA-grundfag:____, Tilvalg:____, Kandidatstudiet:_____, 

Masteruddannelse:____, Åbent Universitet:____ 

Kursus Hold nr. 

Lærer ___________________________________ 

___________________________________________________________________________ 

Sæt kryds: 

Beskriv hvad du synes er godt ved kurset 

Beskriv hvad du mener kunne forbedres ved kurset 

1. Er kursets formål klart for dig? 

meget klart klart hverken/eller uklart meget uklart 

Uddybende kommentarer (herunder om kursets relevans for studiet som helhed): 

2. Svarer det faglige niveau i undervisningen til dine behov? 

alt for højt for højt passende for lavt alt for lavt 

Uddybende kommentarer (herunder om niveauet er for højt eller lavt): 

3. Hvordan vurderer du det valgte tekstmateriale? 

meget relevant relevant hverken/eller irrelevant meget irrelevant 

Uddybende kommentarer: 

335

4. Finder du undervisningsformen passende i forhold til kursets faglige indhold? 

meget passende passende mindre passende 

Uddybende kommentarer (f.eks. holdundervisning vs. forelæsning vs. 

studenteroplæg) 

5. Hvordan vurderer du underviserens indsats? 

meget god god middel mindre god dårlig 


336 

Vend 

6. Hvordan vurderer du din egen indsats (herunder fremmøde og forberedelse)? 



7. Hvordan vurderer du holdets indsats (herunder fremmøde og konstruktiv 

deltagelse i undervisningen)? 



8. Hvordan vurderer du alt i alt kurset? 

meget højt højt Middel lavt meget lavt 


Evt. yderlige kommentarer:

Bilag 35: 

Sammenfatningsskema 

Underviser: 

Kursus/Modul: 

Fag: Film- og medievidenskab:____ Filosofi:_____ Pædagogik:_____ Retorik:_______ 

Studietype: BA-grundfag :________ Tilvalg: _______ Kandidatstudiet: _________ 

Masteruddannelse: _________ Åbent Universitet: ____________ 

Antal studerende på holdet ved kursets start: 

Antal studerende på evalueringstidspunktet: 

Antal studerende der har besvaret evalueringsskema: 

Beskriv hvad du synes er godt ved kurset 

Beskriv hvad du mener kunne forbedres ved kurset 

1. Er kursets formål klart for dig? 

meget klart klart hverken/eller uklart meget uklart 

Uddybende kommentarer (herunder om kursets relevans for studiet som helhed): 

2. Svarer det faglige niveau i undervisningen til dine behov? 

alt for højt for højt passende for lavt alt for lavt 

Uddybende kommentarer (herunder om niveauet er for højt eller lavt): 

3. Hvordan vurderer du det valgte tekstmateriale? 

meget relevant relevant hverken/eller irrelevant meget irrelevant 


4. Finder du undervisningsformen passende i forhold til kursets faglige indhold? 

meget passende passende mindre passende 

337

Uddybende kommentarer (f.eks. holdundervisning vs. forelæsning vs. 

studenteroplæg) 

5. Hvordan vurderer du underviserens indsats? 



338 

Vend 

6. Hvordan vurderer du din egen indsats (herunder fremmøde og forberedelse)? 



7. Hvordan vurderer du holdets indsats (herunder fremmøde og konstruktiv 

deltagelse i undervisningen)? 



8. Hvordan vurderer du alt i alt kurset? 

meget højt højt Middel lavt meget lavt 


Evt. uddybende kommentarer fra den mundtlige evaluering 

Underskrift: 

Studerende Underviser

Bilag 36: 

Sammenfatning af undervisningsevaluering i efteråret 2008 

Studienævnet ved MEF har gennemført undervisningsevaluering for efterårssemesteret 2008. 

Evalueringen er gennemført på samtlige hold på fagene, herunder også masteruddannelsen, og er 

baseret på et fælles evalueringsskema, som de studerende har skullet udfylde i forbindelse med 

undervisningen, og som har dannet baggrund for en efterfølgende mundtlig drøftelse på de enkelte 

hold. På baggrund af den mundtlige drøftelse og den skriftlige evaluering har underviser og hold i 

fællesskab udfærdiget en skriftlig sammenfatning, som efterfølgende er sent til studienævnet. 

Fagkoordinatorerne i studienævnet har i samarbejde med de enkelte fags studenterrepræsentant i 

nævnet gennemgået de sammenfatningerne for de enkelte undervisningsevalueringer med henblik 

på i studienævnet af fremlægge en samlet bedømmelse af den stedfundne evaluering til drøftelse. I 

de enkelte sager, hvor en bestemt underviser har udvist forsømmelighed, er studielederen direkte 

blevet underrettet og har efterfølgende drøftet eventuelle problemer med den pågældende 

underviser eller taget ad notam, at der ved gentagelse af et tilsvarende kursus bør overvejes en 

anden underviser. 

Studienævnets drøftelse baseret på sammenfatningerne er i kort form gengivet i referat fra 

studienævnsmødet d. 2.12.2008. Her gives en mere fyldig fremstilling med henblik på 

offentliggørelse. Sammenfatningen vil behandle fagene hver for sig. 

På film- og medievidenskab er der langt overvejende tilfredshed med den undervisning, der har 

været tilbudt. I et enkelt tilfælde er der gjort indsigelser over en for omfattende brug power-points, 

og det synes i nogen grad stadig at være et problem, at kurser, der bygger på en vekselvirkning 

mellem forelæsninger og seminarer ikke er godt nok koordinerede. Der vil blive taget initiativ til, at 

der i fremtiden sker en bedre samordning i disse forløb. På web-kurset efterlyses en manual, og 

fagkoordinatoren har allerede taget initiativ til at undersøge, om der kan afsættes midler til 

fremstilling af en sådan. Det er et forslag, at der gøres noget for, at specialeseminaret i fremtiden 

kunne koordineres med BA-projekt-seminaret, og at der i specialeseminaret inddrages 

gæsteforelæsere og tidligere specialestuderende. Der er udarbejdet en mere omfattende evaluering 

af det nye KA-kursus i Organisations- og Institutionsanalyse. Heraf fremgår bl.a., at 

studenterevalueringen har været god, men at der nok bør ændres på studieordningens krav mht. 

øvelsesopgaver, da det nuværende omfang giver for lidt ”eksamensrabat” til aktive studerende. Der 

peges ligeledes på, at den nuværende form med kombination af forelæsninger og seminarer med 

fordel kunne erstattes af seminarundervisning. Disse overvejelser vil blive inddraget, når kurset skal 

udbydes igen i efteråret 2009. 

På filosofi er der ligeledes gennemgående positive evalueringer af kurserne. Det er ikke desto 

mindre tydeligt, at der på et enkelt hold har været mange aflysninger, og at der på et par af holdene 

synes at være plads til en mere omfattende brug af didaktiske hjælpemidler – i to kurser er der end 

ikke fremlagt en undervisningsplan. Det ser desværre ud til, at enkelt kursus på KA ikke har 

gennemført den obligatoriske evaluering. Nødvendigheden af at gennemføre kursusevalueringer på 

alle hold og som en del af undervisningen skal endnu engang indskærpes. På KA-delen er der fokus 

på det nye kursus i filosofiens forskningstilgange og på den måde, hvorpå de nye 

grenspecialiseringer er blevet introduceret. Kurset er generelt velfungerende, men det har dog været 

vanskeligt at få de deltagende gæsteundervisere til i tilstrækkelig grad at fokusere på 

339

metodespørgsmål, ligesom undervisningen har været for lidt tekstnær. Når kurset udbydes næste 

gang, vil disse problemer blive adresseret direkte med henblik på at forbedre forløbet. Det ser ud til, 

at grenspecialiseringerne er blevet introduceret for sent, og der vil i fremtiden blive sørget for, at 

denne introduktion rykkes frem. Endvidere har det vist sig, at prøvebestemmelserne i den nye 

kandidatstudieordning i for ringe grad tilskynder til aktiv undervisningsdeltagelse, som det ellers 

var hensigten. Studienævnet vil i løbet af foråret drøfte, om der skal ændres i studieordningen for 

bedre at stimulere aktiv undervisningsdeltagelse. 

På pædagogik er der generelt tale om positive vurderinger af undervisningen, men på to af holdene 

har der dog været problemer, som studielederen og fagkoordinatoren for pædagogik mere direkte vil 

forsøge at løse gennem nærmere drøftelse med de pågældende undervisere. Det er af evalueringerne 

et gennemgående træk, at der især på KA ønske mere undervisning. Ønsket er forståeligt, men 

studienævnet har ingen mulighed for at øge timetallet. I stedet må der opfordres til, at underviserne 

udnytter muligheden for at anvende instruktorer, og at man i øvrigt tilrettelægger undervisningen på 

en sådan måde, at læring i højere grad finder sted mellem undervisningstimerne, bl.a. kunne en del 

gruppearbejde med fordel henlægges til læsegrupper. Også på pædagogik har den nye KA-ordning 

skabt udfordringer for undervisningen, bl.a. fordi der nu indgår et obligatorisk kursus på KA. 

Obligatoriske kurser vil næsten altid blive udsat for kritik, da de studerende jo ikke bare kan vælge 

det fra, men der er dog grund til at studienævnet grundigt overvejer mulighederne for at forbedre 

det obligatoriske kursus, når det skal udbydes igen. På pædagogik har der i efteråret som forsøg 

været afsat midler til, at der flere af hold har kunnet anvende instruktorer, og der foreligger en mere 

detaljeret evaluering af erfaringerne med dette. Det konkluderes her, at det er en betydelig fordel 

med instruktorer, men at det er tidskrævende, bl.a. fordi det forudsætter koordinering, og fordi det 

kan være svært at finde den rette balance mellem den faglige og den sociale rolle, som 

instruktorerne skal spille. 

På retorik peger undervisningsevalueringerne på, at undervisningen er velfungerende målt ud fra de 

kriterier, der opereres med i skemaerne. Der peges ikke på gennemgående problemer, bortset fra at 

ønskes flere undervisningstimer – ikke mindst på kandidatuddannelsen og i de praksisorienterede 

kurser på BA. Studienævnet har som nævnt ingen mulighed for at tilføre flere timer, men kan alene 

opfordre til, at undervisningen i videns mulige omfang tilrettelægges, så de studerende arbejder 

aktivt med stoffet mellem de enkelte lektioner. På BA har der været enkelte indvendinger mod, at 

læsestoffet har været for omfattende, og det bør overvejes, om det i fremtiden kan justeres. Det skal 

fremhæves, at evalueringerne ikke synes at antyde problemer i forbindelse med indførelse af en ny 

KA-studieordning. 

Henrik Søndergaard 

Bolette Moldenhawer 

Studieleder 

Studienævnsformand 

340

Bilag 37: BA-evaluering 

Institut for Medier, Erkendelse og Formidling: 

Evaluering af BA-uddannelsen og BA-projekt 

Spørgeskemaet rummer spørgsmål, der vedrører hele din BA-uddannelse, og en række spørgsmål, 

som mere specifikt angår dit arbejde med BA-projektet. Det udfyldte skema bedes afleveret i 

evalueringspostkassen ved studieadministration. På forhånd mange tak for hjælpen! 

Spørgsmål vedr. BA-uddannelsen som helhed: 

1) I hvilket fag er du indskrevet som BA-studerende? (sæt kryds) 

___Film- og medievidenskab, ___Filosofi, ___Pædagogik, ___Retorik, ___Kommunikation & it 

2) Hvilket år påbegyndte du BA-studiet? _________ 

3) Anfør, hvilke(t) BA-tilvalg du regner med at tage eller har taget: 

________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________________ 

4) Regner du med at fortsætte som kandidatstuderende, når dit nuværende BA-studium er afsluttet? 

Ja/ Nej/ Ved ikke. (Understreg det mest dækkende svar) 

Hvis ja, hvilket fag vil du studere? _____________. 

Hvis nej, hvad er årsagen til det? 

________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________________ 

5) I hvilken grad har du fundet BA-studiet tilfredsstillende i forhold til følgende forhold? 

- Studiemiljø? 

I høj grad/ I nogen grad/ I ringe grad/Slet ikke (Understreg den mest dækkende vurdering) 

- Fagligt indhold og profil? 


- Kombination af teori og praksis i uddannelsen? 


- Forberedt dig til erhvervslivet? 


Evt. kommentarer: 

341

________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________ 

6) Har du eller planlægger du at tage et ophold i udlandet? 

Ja_______, Nej________ 

7) Hvordan vurderer du sammensætningen af de studieelementer, der indgår i dit BA-studium? 

Glimrende/ God/ Hverken eller/Dårlig/ Meget dårlig (Understreg den mest dækkende vurdering) 

Kunne uddannelsen efter din mening tilrettelægges bedre? 

________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________________________________ 

________________________________________________ 

8) Hvordan vurderer du samlet set den faglige vejledning (dvs. vejledning givet af underviserne), du 

er blevet tilbudt i dit studieforløb? 

Glimrende/ God/ Hverken eller/ Dårlig/ Meget dårlig (Understreg den mest dækkende vurdering) 

Hvad kunne evt. gøres bedre? 

________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________________________________ 

________________________________________________ 

9) I hvilken grad mener du, at de eksaminer, du har deltaget i, samlet set har været en dækkende for 

de kompetencer, du har erhvervet på studiet? 

I høj grad/ I nogen grad/ Hverken eller/I ringe grad/ Slet ikke (Understreg den mest dækkende 

vurdering) 

10) Har du været tilfreds med den betjening, du har fået af instituttets administration? 

I høj grad/ I nogen grad/ Hverken eller/I ringe grad/ Slet ikke (Understreg den mest dækkende 

vurdering) 

11) Har du benyttet instituttets studievejledning? 

Ja____. Nej_____ (Sæt kryds) 

Hvis ja, hvordan vurderer du kvaliteten af den vejledning, du har modtaget? 

Meget god/ God/ Hverken eller/ Dårlig/ Meget dårlig(Understreg den mest dækkende vurdering) 

Eventuelle kommentarer: 

________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________________________________ 

342

________________________________________________________________________________ 

________________________________________________ 

12) Hvordan vurderer du samlet set din egen indsats i BA-studiet? 

Meget god/ God / Middel/ Dårlig/ Meget dårlig (Understreg den mest dækkende vurdering) 

Spørgsmål vedrørende dit BA-projektforløb: 

13) Hvor lang tid har du været om at skrive dit BA-projekt? _______________________ 

14 ) Hvor lang tid brugte du på at vælge emnet for dit BA-projekt?__________________ 

15) Efter hvilke kriterier valgte du en vejleder til projektet? 

________________________________________________________________________ 

16) Har du haft samme vejleder også i andre projekter/opgaver? 

Ja____. Nej____ 

17) Har du deltaget i BA-projekt-seminar? 

Ja_____, nej_____. (Sæt kryds) 

18) Hvis ja, hvordan vurderer du udbyttet af dette seminar? 

Meget god/ God/ Hverken eller/ Dårlig/ Meget dårlig (Understreg den mest dækkende vurdering) 


________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________ 

19) Hvor mange møder har du haft med din vejleder? ______ 

20) Hvordan har kommunikationen med din vejleder fungeret? 

Glimrende/ Godt/ Middel/ Dårligt/ Meget dårligt (Understreg den mest dækkende vurdering) 

21) Har du gennemgående følt dig godt hjulpet af vejlederen? 

Meget/ En del/ Ikke nok/ Slet ikke (Understreg den mest dækkende vurdering) 


________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________ 

343

22) Er der noget, som din vejleder kan blive bedre til? 

________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________ 

344

Bilag 38: KA-evaluering 

Institut for Medier, Erkendelse og Formidling: 

Evaluering af kandidatuddannelsen og af specialeskrivningsprocessen 

Spørgeskemaet rummer spørgsmål, der vedrører hele din kandidatuddannelse, og en række 

spørgsmål, som mere specifikt angår dit arbejde med specialet. Det udfyldte skema bedes afleveret i 

evalueringspostkassen ved studieadministrationen. På forhånd mange tak for hjælpen! 

Spørgsmål vedr. kandidatuddannelsen som helhed: 

1) I hvilket fag er du indskrevet som kandidatstudernde? (sæt kryds) 

___ Medievidenskab, ___Filmvidenskab, ____Filosofi, ____Pædagogik, ____Retorik, 

___Cognition & Communication. 

2) Hvilket år påbegyndte du dit kandidatstudium? _________ 

3) Anfør, hvilken BA-uddannelse du har taget, før kandidatstudiet:___________ 

4) På hvilket universitet har du taget din BA-uddannelse?_______________ 

5) Anfør, hvilke(t) BA-tilvalg du har taget: _______________________ 

6) Anfør hvilke(t) kandidattilvalg du har haft_______ 

7) Har du været i praktik? 

Ja___, Nej___ (Sæt kryds) 

8) Har du været på studieophold i udlandet? 


9) I hvilken grad har kandidatstudiet fungeret tilfredsstillende i forhold til følgende forhold? 

- Studiemiljø? 


- Faglig indhold og profil? 


- Kombination af teori og praksis i uddannelsen? 


- Forberedt dig til erhvervslivet? 



345

________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________ 

10) I hvilken grad vurderer du, at din BA-uddannelse har forberedt dig til kandidatstudiet? 


11) Hvordan vurderer du samlet set fagudbudet i forbindelse med dit kandidatstudium? 

Glimrende/ Godt/ Hverken eller/Dårligt/ Meget dårligt (Understreg den mest dækkende vurdering) 

Er der noget, der kunne gøres bedre? 

________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________ 

12) I hvor høj grad har du fulgt det anbefalede studieprogram? 


13) Har du inkluderet kandidattilvalg i dit kandidat-studium? 

30 ECTS: Ja,______, Nej,______ 

15 ECTS: Ja,______, Nej,______ 

Kunne uddannelsen mht. fagmoduler, undervisnings- og arbejdsformer mv. tilrettelægges bedre? 

________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________ 

14) Hvordan vurderer du samlet set den faglige vejledning (dvs. vejledning givet af en underviser), 

du er blevet tilbudt i dit studieforløb? 


Hvad kunne evt. gøres bedre? 

________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________ 

15) I hvilken grad mener du, at de eksaminer, du har deltaget i, samlet set har været dækkende for 

de kompetencer, du har erhvervet på studiet? 

I høj grad/ I nogen grad/ Hverken eller/ I ringe grad/ Slet ikke (Understreg den mest dækkende 

vurdering) 

16) Har du været tilfreds med den betjening, du har fået af instituttets administration? 

I høj grad/ I nogen grad/ Hverken eller/ I ringe grad/ Slet ikke (Understreg den mest dækkende 

vurdering) 

346

17) Har du benyttet instituttets studie- og karrierevejledning? 

Ja____. Nej_____ (Sæt kryds) 

Hvis ja, hvordan vurderer du kvaliteten af den vejledning, du har modtaget? 



________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________ 

18) Hvordan vurderer du samlet set din egen studieindsats? 

Glimrende/ God/ Middel/ Dårlig/ Meget dårlig (Understreg den mest dækkende vurdering) 

Spørgsmål vedrørende dit specialeforløb: 

19) Hvor lang tid har du været om at skrive speciale? ____________________________ 

20) Hvor lang tid brugte du på at vælge emnet for dit speciale? _____________________ 

21) Efter hvilke kriterier valgte du en vejleder til dit speciale? 

________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________________ 

22) Har du tidligere i studiet fået vejledning af samme vejleder? 

Ja___. Nej___ (sæt kryds) 

23) Har du deltaget i specialeseminarer? 

Ja_____, nej_____. (sæt kryds) 

24) Hvis ja, hvordan vurderer du udbyttet af dette seminar? 

Meget godt/ Godt/ Middel/ Dårligt/ Meget dårligt (Understreg den mest dækkende vurdering) 


________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________________________________ 

________________________________________________ 

25) Har du fået hjælp hos Akademisk Skrivecenter? 


26) Hvor mange møder har du haft med din specialevejleder? ______ 

27) Hvordan har kommunikationen med din vejleder fungeret? 

Glimrende/godt nok/mindre godt/dårligt (Understreg den mest dækkende vurdering) 

347


________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________ 

28) Har du fået kommentarer vedrørende specialets genstandsfelt fra din vejleder? 

Meget/En del/Ikke nok/Slet ikke (Understreg den mest dækkende vurdering) 


________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________ 

29) Har du fået kommentarer vedrørende specialets teoretisk/analytiske tilgange fra din vejleder? 



________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________ 

30) Har du fået kommentarer vedrørende specialets metodologiske tilgange fra din vejleder? 



________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________ 

31) Har du fået råd om specialets disposition og opbygning? 



________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________ 

32) Har din vejleder givet dig råd og vejledning vedrørende din skriftlige fremstilling? 



348

________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________ 

33) Har du gennemgående haft et godt samarbejde med din vejleder? 



________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________ 

34) Er der noget, som din vejleder kan blive bedre til? 

________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________ 

35) Andre kommentarer ang. dit speciale: 

________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________________________________ 

________________________________________________ 

349

Bilag 39: Sagsnotat vedr. Københavns Universitets politik for kvalitetssikring af uddannelser 

Uddrag af notat fra Københavns Universitets Uddannelsesservice, 21. januar 2009 

Københavns Universitet (KU) ønsker at udbyde forskningsbaserede uddannelser på højeste 

internationale niveau. Det forudsætter blandt andet et kvalitetssikringssystem, der opfylder to 

centrale forhold: 

1. Kvalitetssikringssystemet skal til stadighed kunne dokumentere kvaliteten og relevansen af 

KU’s uddannelser 

2. Kvalitetssikringssystemet skal kunne understøtte den løbende kvalitetsudvikling af 

uddannelser 

Her er beskrevet KU’s politik og retningslinjer for kvalitetssikring af uddannelser. 

Der er udformet politikker for: 

1. Ledelsesmæssig og organisatorisk struktur af kvalitetsarbejdet 

2. Det centrale kvalitetsarbejde for eksisterende uddannelser 

3. Det centrale kvalitetsarbejde for nye uddannelser - årshjul 

Herudover er angivet minimumskrav for fakulteternes arbejde med kvalitetssikring og -udvikling. 

Ledelsesmæssig og organisatorisk struktur af kvalitetsarbejdet 4 

Det skal være tydeligt, hvilke personer og organer, der har ansvar for forskellige elementer, der 

indgår i kvalitetssikring og -udvikling af uddannelser. 

Kvalitetssikring af uddannelser forudsætter en klar og entydig ledelsesmæssig og organisatorisk 

struktur. Dette er blandt andet præciseret i KU’s vedtægter af 1. januar 2008, hvor det overordnede 

ansvar for kvalitetssikring af uddannelser er placeret på fakulteterne hos dekan, studienævn og 

studieleder. 

Dekanen 

Dekanen er overordnet ansvarlig for at sikre sammenhængen mellem forskning og uddannelse og 

kvalitet af uddannelsen og undervisning samt tværgående kvalitetsudvikling af uddannelse og 

forskning. 

Konkret skal dekanen: 

• nedsætte studienævn og godkende formænd og næstformænd for studienævn 

• udpege og afsætte studieledere efter indstilling fra studienævnet 

• godkende studieordninger efter forslag fra studienævnet 

4 KU har igangsat et arbejde med deltagelse af studerende, VIP og TAP, der skal urede regelgrundlaget for samspil og 

kompetencefordeling mellem studienævn og studieledelse. Resultatet af dette arbejde vil naturligt indgå i en revision 

KU’s kvalitetssikringspolitik på uddannelsesområdet. 

350

Studienævn og studieleder 

Alle KU’s uddannelser skal være tilknyttet et studienævn med ligelig repræsentation fra det 

videnskabelige personale (VIP) og de studerende. Studienævnet har altid en VIP som formand og 

en studerende som næstformand. Studienævnet har til opgave at sikre tilrettelæggelse, 

gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning. En væsentlig opgave for studienævnet 

er at indstille studieleder til dekanen. 

Studielederen har til opgave i samarbejde med studienævnet at forestå den praktiske tilrettelæggelse 

af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen. 

Konkret skal studienævnet: 

• kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelse og undervisning og påse opfølgning af 

uddannelses- og undervisningsevalueringer 

• udarbejde forslag til studieordninger og ændringer heri 

• godkende plan for tilrettelæggelse af undervisning og prøver og anden bedømmelse, der 

indgå i eksamen 

• behandle ansøgninger om merit og dispensationer 

• udtale sig inden for sit område i alle sager af betydning for uddannelse og undervisning og 

drøfte forhold om uddannelse og undervisning, som rektor, eller den rektor bemyndiger 

hertil, forelægger 

KUUR 

For at løfte ambitionen om uddannelser af højeste internationale kvalitet, skal der ydes en fælles 

indsats og udveksles best practises på tværs af universitets fakulteter. Til dette formål har KU 

etableret KUUR (Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd), som et rådgivende organ i 

forhold til KU’s ledelse. 

KUUR’s virkefelt omfatter det strategiske udviklingsarbejde i forhold til alle KU’s uddannelser og 

derfor helt central i KU’s arbejde med kvalitetssikring og -udvikling af uddannelser. KUUR er 

sammensat af pro-rektor og 8 uddannelsesdekaner/studieleder (én fra hvert fakultet) samt 

repræsentanter fra studerende. KUUR mødes ca. 8 gange årligt og sekretariatsbetjenes af den 

centrale Uddannelsesservice. KUUR skal: 

• være forum for udveksling af best practises på tværs af fakulteter 

• bidrage til KU’s udvikling af strategi for uddannelse 

• efter delegation fra Rektorat behandle og rådgive om konkrete temaer og emner 

KUUR kan indhente oplysninger fra fakulteter, nedsætte permanente underudvalg og ad hoc 

arbejdsgrupper. KUUR kan indstille beslutningsforslag til universitetets ledelse. 

Det centrale kvalitetsarbejde for eksisterende uddannelser 

Der skal være en systematisering af fakulteternes arbejde med kvalitetssikring og –udvikling og 

dette arbejde skal understøttes fra centralt hold på KU. 

Der er derfor taget en række initiativer på centralt niveau for at styrke fakulteternes arbejde med 

kvalitetssikring af uddannelser og uddannelseskvalitet. 

351

Vejledning og organisation og tidsplan 

Der er udarbejdet en vejledning for organisering af arbejdet med dokumentation af uddannelsers 

relevans og kvalitet til brug for udarbejdelse af dokumentationsrapporter til ACE Denmark. 

Vejledningen har en indbygget fleksibilitet og kan derfor tilpasses fakulteternes særlige behov og 

struktur. 

Vejledning til dokumentation af uddannelsers relevans og kvalitet 

Der er udarbejdet en vejledning til brug for arbejdet med dokumentation af uddannelsernes relevans 

og kvalitet. Vejledningen tager udgangspunkt i ACE Denmarks vejledning for udarbejdelse af 

akkrediteringsrapporter. 

I vejledningen er der angivet forslag til, hvordan målepunkterne kan dokumenteres samt hvor og 

hvordan dokumentationen kan fremskaffes. 

Skabelon for akkrediteringsrapport 

For at systematisere fakulteternes arbejde med udarbejdelse af akkrediteringsrapporter er der 

udarbejdet en skabelon for udarbejdelse af akkrediteringsrapporter. 

Vejledningen og skabelonen bruges derudover som en tjekliste, der skal sikre at alle væsentlige 

forhold i forbindelse med kvalitetssikring af uddannelser bliver belyst. 

Internet support 

Alle centrale dokumenter i forbindelse med kvalitetssikringsarbejdet er tilgængeligt for alle ansatte 

på KU’s intranet. Her findes alle KU’s interne vejledninger og skabeloner, ACE Denmarks 

vejledninger, link til gældende uddannelsesregler, eksempler på akkrediteringsrapporter mv. 

Central bistand 

KU’s centrale Uddannelsesservice har to hovedområder, hvor der ydes service til fakulteterne i 

deres arbejde med kvalitetssikring og udvikling af uddannelser. 

Statistikfunktionen leverer oplysninger til fakulteterne om gennemførelse, frafald, 

overgangsmønstre og anden statistisk information. Informationer bruges af fakulteterne til den 

løbende kvalitetskontrol af uddannelser. Der arbejdes løbende på at forbedre og tilpasse 

statistikfunktionen. 

Uddannelsesservice koordinerer kvalitetsarbejdet i forhold til ACE Denmark, sikrer videnspredning 

og best practise samt yder konsulent bistand til fakulteterne i deres arbejde med kvalitetssikring og - 

udvikling af uddannelser. 

Derudover yder Uddannelsesservice generelt bistand til fakulteterne i alle typer spørgsmål på 

uddannelsesområdet. 

Det centrale kvalitetsarbejde for nye uddannelser - årshjul 

Ansøgninger om akkreditering og godkendelse af nye uddannelser skal være af høj kvalitet og leve 

op til ACE Denmarks og Videnskabsministeriets krav og forventninger. 

Politikken er konkretiseret i et årshjul for ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye 

uddannelser. 

I forbindelse med ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye uddannelser skal fakulteterne 

redegøre for en række internt fastsatte forhold. 

352

Fakulteterne skal redegøre for følgende forhold: 

• Kort beskrivelse af udannelsesforslaget 

• Overlap til eksisterende uddannelser 

• Mulige tværfakultære samarbejdsrelationer 

• Hvordan forholder uddannelsesforslaget sig til KU’s strategier 

• Evt. udfordringer til akkrediteringsmålepunkterne 

• Overvejelser om profil for studerende 

• Internationalisering 

Ifølge årshjulet skal redegørelserne (2-3 sider) indsendes første gang til KUUR ca. 6 mdr. før ACE 

Denmarks frist. KUUR har drøftelse forslagene. På baggrund heraf arbejder fakulteterne videre med 

ansøgningerne. Ca. 2 mdr. før ACE Denmarks ansøgningsfrist drøfter KUUR forslagene (5-8 sider) 

2. gang. 

Der er centralt på KU udarbejdet vejledninger, som fakulteterne skal anvende til hver af de to 

drøftelser i KUUR. Uddannelsesservice yder løbende bistand til fakulteterne i hele processen. 

Det er KU’s ledelse, der i sidste ende beslutter hvilke uddannelsesansøgninger, der indsendes til 

ACE Denmark. 

Centrale krav til det lokale kvalitetsarbejde på fakulteter 

Ovenstående centrale politikker og vejledninger er ikke udtømmende for det samlede arbejde med 

kvalitetssikring og -udvikling af uddannelser på KU. Det primære arbejde med kvalitetsspørgsmål 

finder sted ude på de enkelte fakulteter. 

De enkelte fakulteter skal som minimum udarbejde: 

• generelle retningslinjer for fakultetets arbejde med kvalitetssikring og -udvikling af 

uddannelser 

• retningslinjer for udarbejdelse af studieordninger 

• procedurer for undervisningsevaluering af fag og kurser 

• procedurer for evaluering af adjunktpædagogikum 

• procedurer for inddragelse af aftagerpaneler 

• procedurer for anvendelse af censorkorps 

353

Bilag 40: Sagsnotat vedr. Det Humanistiske Fakultets politik for fælles evalueringsprocedure 

af undervisning på uddannelserne under fakultetets studienævn 

Uddrag af notat fra Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, 8. februar 2009 

Formålet med evalueringen af undervisningen er at sikre undervisningens og uddannelsernes 

kvalitet med fokus på den studerendes faglige læringsudbytte og sikring af de forskningsbaserede 

uddannelsers kvalitet. Det er desuden formålet med evalueringen af undervisningen, at denne kan 

bidrage til udvikling af den enkelte undervisning og uddannelse. 

Evalueringerne sker systematisk og regelmæssigt. Evalueringen sker som hovedprincip minimum 

hver anden gang studieelementet udbydes, med mindre der er foretaget væsentlig ændringer. Denne 

frekvens sikrer, at studienævn og studieleder kan følge op på resultatet af de studerendes evaluering. 

Hvert studienævn skal på dets hjemmeside beskrive evalueringspraksis på de uddannelser, som 

studienævnet har det uddannelsesmæssige ansvar for. Det er studienævnets og studielederens 

ansvar, at alle undervisere informeres om evalueringspraksis på uddannelserne. De 

studieadministrative medarbejdere informeres om deres rolle i forbindelse med evalueringspraksis. 

Målet for evalueringerne er, at alle studerende hvert semester inddrages i evaluering af 

undervisningen enten ved selv at besvare et evalueringsskema eller ved at deltage i midtvejs- 

og/eller slutevaluering. 

Valg af evalueringsformer og udarbejdelse af evalueringsplan 

Det enkelte studienævn vælger selv evalueringsmetode. Den valgte evalueringsmetode skal 

anvendes systematisk og regelmæssigt og som hovedprincip minimum hver anden gang 

studieelementet udbydes, med mindre der er foretaget væsentlige ændringer. Det er studienævnet, 

der diskuterer opfattelser af undervisningskvalitet. Studienævnet vælger evalueringsform på 

baggrund af opfattelser af undervisningskvalitet. Studienævnet kan overveje, hvorledes det kan 

inddrage de studerende i udviklingen af udformningen af evalueringsprocedure gennem afholdelse 

af f.eks. møder, fokusgrupper eller andet. Det er studienævnet der har ansvaret for udarbejdelse af 

evalueringsplanen. Prodekanen for uddannelse orienteres om denne plan en gang om året 

(1.december). 

Opfølgning på evalueringer 

Det er studienævnets og studielederens ansvar, at underviseren er bekendt med evalueringsplanen 

og evalueringsmetode. Den enkelte underviser har ansvaret for, at der foretages evaluering af 

dennes undervisning i henhold til den evalueringsplan og evalueringsmetode, som studienævnet har 

besluttet. Underviseren giver studienævnet resultatet af evalueringen, umiddelbart efter at 

undervisningen er afsluttet. Studienævnet drøfter evalueringerne med det formål at identificere 

styrker og svagheder i de udbudte kurser. Desuden identificeres eventuelle problemer med enkelte 

undervisere. 

Studielederen sørger for, at der følges op på evalueringerne i forhold til planlægningen af 

undervisningen, det faglige indhold, eksamination og personale. I forhold til eventuelle ændringer 

354

af studieordning følger studienævnet op på dette. Institutlederen informeres om studienævnets 

eventuelle henstillinger vedr. efteruddannelse, som denne kan drøfte med HVIP i forbindelse med 

den årlige MUS. Studielederen drøfter studienævnets eventuelle henstillinger om efteruddannelse 

med DVIP. 

Offentliggørelse af evalueringer 

Ved begyndelsen af det efterfølgende semester drøfter studienævnet de modtagne rapporter og giver 

på baggrund heraf en samlet skriftlig tilbagemelding til underviserne. Denne tilbagemelding 

udformes, så at den kan offentliggøres på hjemmesiden, jf. lov om gennemsigtighed og åbenhed i 

uddannelserne § 2, stk. 5. Der offentliggøres en anonymiseret sammenfatning af semestrets 

evaluering på studienævnets hjemmeside. 

Underviserkvalifikationer og kompetenceudvikling 

De ansatte undervisere skal have gennemført og bestået et adjunktpædagogikum ved ansættelse på 

lektorniveau og derover. Post.doc. tilbydes adjunktpædagogikum på linje med ansatte adjunkter. 

Ph.d. tilbydes fra efterår 2009 et pædagogisk kursus. DVIP tilbydes efteruddannelse, hvor dette er 

muligt. 

Alle specialevejledere ved Det Humanistiske Fakultet skal have gennemført og bestået et 

specialeakkrediteringkursus senest september 2012. 

Primo 2009 etablerer Det Humanistiske Fakultet et center for Kompetence- og 

Undervisningsudvikling, for at sikre at der sker en systematisk kompetenceudvikling af 

undervisernes didaktiske og pædagogiske kompetencer. 

Vedligeholdelse og kommunikation af evalueringspraksis 

Det Humanistiske Fakultets politik for fælles evalueringsprocedure af undervisning på 

uddannelserne under fakultetets studienævn offentliggøres på Det Humanistiske Fakultets 

hovedside med henvisning til hvert studienævns hjemmeside. Hvert studienævn offentliggør på 

deres hjemmeside en beskrivelse af studienævnets evalueringsprocedure. 

Det er studienævnets og studielederens ansvar, at samtlige undervisere ved uddannelserne under 

studienævnet kender til studienævntes evalueringsprocedure. Hver andet år foretages peer-reviews 

af fakultetets evalueringsprocedure (næste gang 2010). 

355

Appendiks til bilag: 

Beskæftigelsesundersøgelse 2001-2006 Filosofi 

og 

Faglig sammenhæng mellem uddannelsen og det første/nuværende job 

356

Filosofi 

Beskæftigelsesundersøgelse 2001 - 2006 

Jobsituation 

I arbejde 50 

Selvstændig 5 

Ledig/arbejdsløs 8 

Fuldtidsuddannelse 8 

Hovedtotal (n) 71 

Sektor 

Privat 19 

Stat 19 

Region 3 

Kommune 6 

Interesseorganisation 3 

Hovedtotal (n) 50 

7% 

11% 

6% 

12% 

11% 

38% 

6% 

Jobsituation 

71% 

Sektor 

38% 

I arbejde 

Selvstændig 

Ledig/arbejdsløs 

Fuldtidsuddannelse 

Privat 

Stat 

Region 

Kommune 

Interesseorganisation

16% 

26% 

Beskæftigelse inden for den private sektor 

5% 

5% 

16% 

5% 

Figuren viser hvilken type virksomhed kandidater fra Filosofi er beskæftiget i (de som i deres nuværende job er 

privat ansat) (n=19) 

27% 

Servicevirksomhed 

Medicinalvirksomhed 

Konsulent- og 

rådgivningsvirksomhed 

IT-virksomhed 

Handels og detailvirksomhed (inkl. 

butik) 

Finansiel virksomhed 

Anden type

17% 

13% 

9% 

13% 

Primære arbejdsområder i staten 

9% 

17% 

9% 

Figuren viser fordelingen af 23 registreringer af primære arbejdsområder som kandidater fra Filosofi beskæftiger sig med (de 

som i deres nuværende job er statsansat) (n=19) 

25% 

20% 

15% 

10% 

5% 

0% 

Kommunikation 

Undervisning på 

universitet/handelshøjskole 

Undervisning på anden 

videregående 

uddannelsesinstitution 

Undervisning i gymnasieskolen 

Figuren viser andel af statsansatte kandidater fra Filosofi der beskæftiger sig med arbejdsområdet (n=19) 

13% 

Anden undervisning 

Forskning på 

universitet/handelshøjskole 

Kommunikation 

Undervisning på universitet handelshøjskole 

Undervisning på anden videregående 

uddannelsesinstitution 

Undervisning i gymnasieskolen 

Anden undervisning 

Forskning på universitet/handelshøjskole 

Administration og forvaltning 

Andet 

Arbejdsområder for statsansatte 

Anden forskning/udvikling 

Administration/forvaltning 

Kultur/medieinstitution 

Andet

Figuren viser fordelingen af 4 registreringer af primære arbejdsområder som kandidater fra Filosofi beskæftiger sig med (de som 

i deres nuværende job er regionsansat) (n=3) 

120% 

100% 

80% 

60% 

40% 

20% 

0% 

Kommunikation 

Primære arbejdsområder for regionsansatte 

75% 

25% 

Social og sundhed - institution 

Undervisning 

Arbejdsområder for regionsansatte 

Social- og sundhed på 

institutionsniveau 

Social- og sundhed på 

forvaltningsniveau 

Figuren viser andel af regionsansatte kandidater fra Filosofi der beskæftiger sig med arbejdsområdet (n=3) 

Erhverv og udvikling 

Undervisning 

Administration/forvaltning 

Andet

Figuren viser fordelingen af 6 registreringer af primære arbejdsområder som kandidater fra Filosofi beskæftiger sig med (de som 

i deres nuværende job er kommunalt ansat) (n=6) 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

17% 

Kommunikation 

Primære arbejdsområder for kommunalt ansatte 

17% 

16% 

Børn og unge på 


Børn og unge på 


Kultur og fritid på 


Kultur og fritid på 


Figuren viser andel af kommunalt ansatte kandidater fra Filosofi der beskæftiger sig med arbejdsområdet (n=6) 

50% 

Beskæftigelse/integration på 


Beskæftigelse/integration på 


Børn og unge på instinstitutionsniveau 

Beskæftigelse/integration på forvaltningsniveau 

Social og sundhed på institutionsniveau 

Andet 

Arbejdsområder for kommunalt ansatte 

Social og sundhed på 


Social og sundhed på 


Teknik, by og miljø 

Erhverv/udvikling 

Anden administration 

Andet

Faglig sammenhæng mellem uddannelsen og det første/nuværende job 

Jobbet ligger i direkte forlængelse af 

mit specialeprojekt 

Jobbet ligger inden for 

uddannelsens traditionelle 

fagområde 

Jobbet ligger uden for uddannelsens 

fagområde, men kræver 

generelle/faglige kompetencer fra 

min uddannelse 

Der var ingen faglig sammenhæng 

mellem uddannelsen og mit 

efterfølgende job 

Filosofi 

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 

n (første job)=34 

n (nuværende job)=50 

Det første job 

Det nuværende job 

Søjlerne for kategorien ”Det nuværende job” viser kandidater fra Filosofis vurdering af sammenhængen mellem 

deres uddannelse og deres nuværende job (kun de som er i arbejde og ikke selvstændige). 

Søjlerne for kategorien ”Det første job” viser kandidater fra Filosofis vurdering af sammenhængen mellem deres 

uddannelse og deres første job (kun de som er i arbejde og ikke selvstændige og har afsluttet deres første job).

Hovedtotal 

Indologi 

Indiansk 

Retorik 

Klassisk Filologi 

Finsk 

Audiologopædi 

Nærorientalsk Oldtidsk. 

Semitisk Filologi 

Pædagogik 

Folkloristik 

Sprogvidenskab 

Dansk/Nordisk 

Religion 

Forhistorisk Arkæologi 

Tysk 

Engelsk 

Historie 

Musik 

Slavisk 

Europæisk Etnologi 

Filmvidenskab 

Portugisisk 

Filosofi 

Fransk 

Litteraturvidenskab 

Østasiatisk 

Eskimologi 

Spansk 

Teatervidenskab 

Kunsthistorie 

Italiensk/Rumænsk 

Klassisk Arkæologi 

Tjekkisk 0% 

Nederlandsk 0% 

Moderne Græsk 0% 

Iransk 0% 

Humanistisk Informatik 0% 

11% 

21% 

19% 

18% 

17% 

27% 

26% 

26% 

26% 

25% 

25% 

24% 

24% 

23% 

22% 

29% 

32% 

30% 

30% 

29% 

29% 

28% 

39% 

38% 

35% 

43% 

41% 

50% 

50% 

50% 

47% 

50% 

Figur 9: ”Mener du at din uddannelse har rustet dig godt til dit arbejdsliv?” (Alle, opdelt pr. fag) 

60% 

60% 

25% 

41% 

44% 

45% 

56% 

57% 

67% 

100% 

55% 

41% 

49% 

52% 

53% 

56% 

52% 

50% 

53% 

50% 

54% 

100% 

100% 

100% 

60% 

67% 

29% 

48% 

55% 

41% 

60% 

50% 

54% 

43% 

40% 

49% 

20% 

50% 

50% 

50% 

40% 

14% 

25% 

28% 

26% 

26% 

11% 

23% 

22% 

23% 

11% 

12% 

18% 

19% 

16% 

18% 

18% 

20% 

13% 

17% 

10% 

22% 

13% 

12% 

20% 

8% 

12% 

0% 

0% 

5% 2% 

10% 0% 

14% 

0% 

4% 0% 

7% 0% 

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 

11% 

10% 

6% 

11% 

3% 

6% 

4% 

2% 

2% 

4% 

2% 

2% 

4% 

4% 

3% 

3% 

3% 

4% 

3% 

5% 

0% 

0% 

0% 

0% 

3% 

0% 

0% 

0%

Dokumentationsrapport filosofi - ACE Denmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?