samfundsfagsnyt - FALS
samfundsfagsnyt - FALS
samfundsfagsnyt - FALS
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>samfundsfagsnyt</strong><br />
skriftlig prøve 2010 – tre eksemplariske besvarelser<br />
mellemøstportalen – nyt undervisningssite<br />
179 » september 2010<br />
foreningen af lærere i samfundsfag
deadline:<br />
Blad nr. 180: 15. nov. 2010<br />
redaktion:<br />
Marie-Louise Bach, Susan<br />
Pauli Petersen og<br />
Janne Bisgaard Wikman<br />
redaktionens adresse:<br />
Marie-Louise Bach<br />
Christianslundsvej 14<br />
5800 Nyborg<br />
Tlf. 8620 1570 / 2070 7812<br />
Email: samfnyt@gmail.com<br />
ekspedition:<br />
Enkelteksemplarer, annoncer<br />
mv.: Henvendelse til<br />
Marie-Louise Bach<br />
Priser:<br />
Abonnement 300,00 kr./år<br />
Enkelteksemplar kr. 80,00<br />
annoncer:<br />
1/4 side kr. 500,00<br />
1/2 side kr. 1.000,00<br />
1/1 side kr. 2.000,00<br />
Bagsiden kr. 4.000,00<br />
Farvetillæg + 100%<br />
udgivere:<br />
<strong>FALS</strong> og Forlaget<br />
Columbus Fond<br />
Produktion:<br />
Forlaget Columbus og<br />
Clemenstrykkeriet<br />
Manuskripter til Samfundsfagsnyt<br />
sendes pr. email (vedhæftet<br />
som rtf-fil) til<br />
samfnyt@gmail.com<br />
forsidefoto:<br />
Marie-Louise Bach.<br />
Miniprøve med digital eksamen<br />
på Nyborg Gymnasium<br />
2<br />
indhold<br />
fra bestyrelsen<br />
Generalforsamling i <strong>FALS</strong> 2010 3<br />
Facebook-gruppe ramt af usynlighed 4<br />
Nyt fra fagkonsulenten 5<br />
artikler<br />
Skriftlig prøve i samfundsfag 2010 8<br />
Eksemplarisk besvarelse<br />
– Andreas Lind 15<br />
Eksemplarisk besvarelse<br />
– Jakob Michaelsen Pethick 24<br />
Eksemplarisk besvarelse – digital eksamen<br />
– Signe Gellert Hansen 33<br />
Mellemøstportalen 40<br />
11 øvelser til studieretningsprojekter<br />
på Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE) 44<br />
Anmeldelser 54<br />
Bestyrelsen 65<br />
Øvrige adresser 66
generalforsamling i fals 2010<br />
fals indbyder alle medlemmer til<br />
generalforsamling.<br />
Torsdag den 4. november 2010<br />
Kl. 17.30-19.00 på Best Western Nyborg Strand,<br />
Østersøvej 2, DK-5800 Nyborg, tel: +45 65 31<br />
31 31<br />
dagsorden:<br />
Valg af ordstyrer og referent<br />
Bestyrelsen beretning<br />
Kassererens beretning<br />
Forlagets beretning<br />
Kandidatopstilling<br />
På valg er:<br />
Jon Urskov Pedersen (Genopstiller ikke)<br />
Diana Lykke Trankjær (Genopstiller ikke)<br />
Anders Hassing (genopstiller)<br />
Janne Bisgaard Wikman (genopstiller)<br />
Valg af revisor og revisorsuppleant<br />
Evt.<br />
Tilmelding til generalforsamling for de personer,<br />
som ikke deltager i generalforsamlingskurset<br />
til et medlem af bestyrelsen/formand d.<br />
31.10.2010<br />
Ønsker til punkter til dagsordenen skal være<br />
formanden i hænde seneste d. 31.10.2010<br />
Kandidater til bestyrelsesvalget skal kontakte<br />
bestyrelsen eller møde frem på generalforsamlingen.<br />
Se kursusprogram og tilmeldingsmærke under<br />
kursus-sektionen.<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
3
facebook-gruppe ramt af usynlighed<br />
af anders Hassing<br />
Flere medlemmer har forgæves søgt efter <strong>FALS</strong>’<br />
Facebook-gruppe – og spekuleret i årsagerne til<br />
dens forsvinden.<br />
Men der er hverken tale om hemmelige udrensninger<br />
eller en bevidst nedlæggelse af gruppen.<br />
I stedet er den blevet offer for det, Facebook<br />
kalder et ”teknisk forhold, der vedrører<br />
4 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
gruppens synlighed”. Intet indhold er angiveligt<br />
forsvundet, og firmaet oplyser også, at der<br />
arbejdes på at løse problemet.<br />
Indtil da må man benytte sig af de ganske<br />
mange andre informationskilder om faget og<br />
foreningen, heriblandt www.fals.info og dette<br />
blad.
nyt fra fagkonsulenten<br />
af Bent fischer-nielsen<br />
nye læreplaner og vejledninger<br />
Alle de nye læreplaner og vejledninger ligger på<br />
www.uvm.dk > Gymnasiale uddannelser > Fagene<br />
> Samfundsfag<br />
eller direkte på<br />
http://us.uvm.dk/Uddannelse/Gymnasiale%20<br />
uddannelser/Fagenes%20sider/Fag%20S-AA.<br />
aspx<br />
eller via link fra min side på emu’en.<br />
De nye læreplaner og vejledninger træder i kraft<br />
1. august 2010 og har virkning for de elever, der<br />
påbegynder gymnasiet eller hf 1. august 2010 eller<br />
senere.<br />
overgangsregler<br />
For elever, der er startet gymnasiet eller hf inden<br />
1. august 2010, gælder de gamle læreplaner og<br />
vejledninger. Skolens leder kan dog for disse elever<br />
beslutte, at der undervises og eksamineres<br />
efter de nye læreplaner i samfundsfag B, men<br />
ikke i samfundsfag A (stx-bekendtgørelsen §<br />
154). Man kan altså på skolen selv vælge, om de<br />
nuværende 2.g’ere og 2.hf’ere med samfundsfag<br />
B skal undervises efter den gamle eller den nye<br />
læreplan.<br />
For samfundsfag A skal de nuværende 2.g’ere<br />
og 3.g’ere undervises og eksamineres efter den<br />
gamle læreplan. Den skriftlige prøve i 2011 og<br />
2012 formuleres ud fra den gamle læreplan. Når<br />
de nuværende 1.g’ere går til skriftlig prøve i<br />
samfundsfag A i 2013, formuleres opgaverne ud<br />
fra den nye læreplan.<br />
De gamle læreplaner og vejledninger findes<br />
stadig på www.uvm.dk. De gamle læreplaner har<br />
ganske vist et vandmærke med ”historisk”, men<br />
de gælder altså stadig for ovennævnte elever.<br />
Kortere vejledninger<br />
Alle nye vejledninger er forkortet markant, så de<br />
er mere overkommelige at læse. Afsnit om faglige<br />
mål, kernestof og eksamen er dog ikke forkortet.<br />
nye afsnit<br />
De nye afsnit i læreplanerne er udfoldet i vejledningerne.<br />
Det gælder nye afsnit om<br />
y Eksamen<br />
y Fagets identitet og metode<br />
y Skriftlighed<br />
y Beregninger og diagrammer (A og B)<br />
y Magt og meningsdannelse (A)<br />
y Lineær regression, chi 2 -test og ligning for<br />
multiplikatoren (A)<br />
Desuden er der nye afsnit i vejledningerne bl.a.<br />
om<br />
y Karakterbeskrivelse<br />
y Synopsis, problemformulering og problemstillinger<br />
(A og B)<br />
y Kvalitativ og komparativ metode<br />
y It<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
5
nyT fra fagKonsulenTen<br />
y Opdatering mht. hvilke begreber, der er centrale<br />
y ”Opgavetyper og kvalitetskriterier til skriftlig<br />
prøve” er sat ind i vejledningen med en udvidet<br />
beskrivelse af ”notat” (A)<br />
y Teorier, som eleverne forventes at kunne anvende<br />
til den skriftlige prøve mm, er nævnt under<br />
kernestof og faglige mål (A)<br />
y At undervisningen på B og KS kan gøres mere<br />
international ved at begreber/teorier anvendes<br />
både på danske og udenlandske samfundsforhold<br />
Ks<br />
På www.uvm.dk > Gymnasiale uddannelser ><br />
Fagene > Kultur- og samfundsfaggruppen<br />
findes den nye læreplan og den nye vejledning<br />
for KS, som gælder for kursister, der starter efter<br />
1. august 2010. Nuværende 2. hf’ere skal til prøve<br />
efter den gamle læreplan i KS (hf-bekendtgørelsen<br />
§ 82).<br />
Der er ændringer i faglige mål, kernestof og<br />
især i eksamensformen som følge af Folketingets<br />
vedtagelse om at sammenlægge KS og EP:<br />
Senest 2 uger før sidste undervisningsdag<br />
trækker kursisterne et prøvemateriale til et af de<br />
mindst 4 fællesfaglige forløb og skal herudfra<br />
udarbejde et projekt i form af en synopsis på<br />
2-3 sider, som præsenteres til den mundtlige<br />
prøve. Projektet/synopsen udarbejdes i ca. 25<br />
timer fordelt over mindst 2 uger. Lærerne vejleder<br />
kursisterne. Kursisten skal selv finde væsentligt<br />
materiale og kunne anvende det kritisk<br />
til besvarelse af synopsens problemformulering.<br />
Eksaminationstiden er fortsat 45 minutter, hvor<br />
kursisten har 10-15 minutter til at fremlægge<br />
synopsen.<br />
Konkurrence om flådens rolle<br />
I anledning af sit 500 års jubilæum, har flåden<br />
udskrevet en konkurrence, hvor elever kan skrive<br />
sig til en sejltur til Grønland eller Færøerne<br />
6 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
med et højteknologisk krigsskib. Det overordnede<br />
tema er ”Den danske flådes rolle i en globaliseret<br />
verden, i fortiden, i nutiden eller i<br />
fremtiden”. Afleveringsfristen er 27. oktober.<br />
Se www.flaaden500.dk/Opgavekonkurrence om<br />
produktkrav og ideer til udfoldelse af opgaven<br />
inden for samfundsfag mm. Opgaven kan samtidig<br />
være en opgave i international politik.<br />
Tilmeld dig fagkonsulentens nyhedsbrev<br />
Du kan du tilmelde dig Fagkonsulentens nyhedsbrev<br />
på min side på emu’en:<br />
www.emu.dk > Gymnasiale fag > Samfundsfag<br />
> Fagkonsulenten<br />
spørg på fagkonsulentens blog<br />
På fagkonsulentens blog kan du nu stille spørgsmål<br />
om de nye læreplaner og vejledninger.<br />
Kurser og konferencer efterår 2010<br />
2/9. Regionalmøde. Frederikssund Gymnasium.<br />
9-10/9. Regionssekretærkursus. Horsens.<br />
Undervisningsministeriets regionale konferencer<br />
om AT:<br />
16/9. Mariagerfjord Gymnasium<br />
23/9. Høje-Taastrup Gymnasium<br />
29/9. Københavns Åbne Gymnasium<br />
7/10. Rødkilde Gymnasium<br />
Temadag om Danmarks relationer til Mellemøsten<br />
(Udenrigsministeriet, Fals mm):<br />
5/10. Odense Katedralskole.<br />
6/10. Egå Gymnasium<br />
12/10 Eigtveds Pakhus/UM<br />
7/10. Diskursanalyse. Det Frie Gymnasium.<br />
6-8/10. Udviklingskursus om KS. Nyborg.
4-5/11. Generalforsamlingskursus i Nyborg bl.a.<br />
med fagkonsulenten om de nye læreplaner og<br />
vejledninger.<br />
Kursus om samfundsfag og matematik, som annonceres<br />
i Fagkonsulentens nyhedsbrev.<br />
Hold øje med kurser på www.fals.info.<br />
nyT fra fagKonsulenTen<br />
skriftlige prøvesæt 2010<br />
Alle skoler vil medio september modtage et eksemplar<br />
af alle skriftlige prøver 2010 og dvs. fem<br />
prøver i samfundsfag: Sæt 1 og sæt 2, it-prøven,<br />
en ordinær sygeprøve og en it-sygeprøve. Så her<br />
er mange gode opgaver til undervisningen.<br />
15.08.2010<br />
Bent Fischer-Nielsen<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
7
skriftlig prøve i samfundsfag 2010<br />
af Bent fischer-nielsen<br />
1. Karakterfordeling<br />
Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i<br />
2010 blev som vist i tabel 1. Gennemsnittet blev<br />
på 6,05, og 2,7 % bestod ikke prøven. Gennemsnit<br />
og dumpeprocent for 2010 er helt de samme<br />
som i 2009.<br />
Spredningen er lidt større i 2010 end i 2009:<br />
Der er lidt færre 7-taller, og lidt flere der har<br />
fået 12 og 02.<br />
Gennemsnit for de to ordinære sæt i 2010 er<br />
stort set ens, hvilket er meget tilfredsstillende,<br />
da det indikerer, at eleverne har været stillet lige<br />
til de to prøver. 9 ud af 10 skoler havde valgt at<br />
placere skriftlig samfundsfag således, at 9 ud af<br />
10 elever fik sæt 2.<br />
Tabel 1. Karakterer til skriftlig prøve i samfundsfag i 2008-2010<br />
8 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
Gennemsnit for opgaverne i it-forsøget ligger<br />
over de ordinære opgaver. Det kan dels skyldes,<br />
at eleverne i it-forsøget hvert halve år har været<br />
til prøve under terminslignende forhold, og at<br />
alle hold er studieretningshold (se nedenfor).<br />
Gennemsnit for samfundsfag A som studieretningsfag<br />
er i 2010 på 6,31 og ligger noget højere<br />
end gennemsnit for samfundsfag A som<br />
valgfag på 5,55 (tabel 2). Der er markant flere<br />
elever på valgfaget, der får 02 eller 00, end på<br />
studieretningsfaget. Der var samme tendens i<br />
2009, og det bekræfter desværre, at det på valgholdene<br />
er sværere end på studieretningsholdene<br />
at træne eleverne til den skriftlig prøve.<br />
Det kan fortsat stærkt anbefales at placere<br />
elevtimer i de underliggende B-niveau-klasser<br />
2010 2010 2010 2010 2009 2008<br />
Sæt 1 Sæt 2 It Total<br />
gn.snit 6,1 6,04 6,5 6,05 6,05 6,2<br />
12 3,7 4,2 7,5 4,1 3,2 4<br />
10 17,4 18 18,4 17,9 17,6 18,6<br />
7 35,5 32,7 33,8 33 35,3 36,2<br />
4 31,4 30,5 31,1 30,6 30,3 27,2<br />
2 9,2 11,9 7,5 11,7 10,9 11,8<br />
0 2,7 2,7 1,8 2,7 2,6 2,2<br />
-3 0,2 0 0 0 0,1 0,06<br />
antal 598 5703 228 6301 6084 5380
Tabel 2. Karakterer til skriftlig prøve i samfundsfag i 2009-2010 fordelt efter<br />
studieretningsfag og valgfag<br />
sTudenTereKsamen 2010<br />
2010 2010 2010 2009 2009 2009<br />
SR-fag Valgfag Total SR-fag Valgfag Total<br />
gn.snit 6,31 5,55 6,05 6,23 5,65 6,05<br />
12 4,5 3,4 4,1 3,5 2,9 3,2<br />
10 19,6 14,7 17,9 18,8 15,1 17,6<br />
7 34,6 29,6 33 36,4 32,1 35,3<br />
4 29,7 32,2 30,6 30,1 31,5 30,3<br />
2 9,7 15,5 11,7 9,5 13,9 10,9<br />
0 1,8 4,5 2,7 1,7 4,2 2,6<br />
-3 0 0 0 0,1 0,1 0,1<br />
antal 4197 2001 6301 3840 2040 6084<br />
Note: Tabel 1 og 2 viser de karakterfordelinger, der blev indtastet på censormødet i Odense. Verificerede karakterer<br />
for samfundsfag og andre fag offentliggøres senere af UNI-C.<br />
Tabel 3. første-censorernes karakter for sæt 2 fordelt på valg af delopgave<br />
1. censor sæt 2 2010 a B C sæt 2 2010<br />
gennemsnit 6,1 6 6,4 6,1<br />
fordeling % Integration inkl. notat EU Global økonomi<br />
12 4,6 5,5 7 5,2<br />
10 18,1 17 21,4 18,6<br />
7 32,4 31,5 29,9 31,3<br />
4 30,3 28,3 25,5 28,6<br />
2 11,8 13,7 12,9 12,9<br />
0 2,7 4 3,1 3,4<br />
-3 0,1 0 0,1 0<br />
opgaver 6468<br />
delopgaver % 32 47 21<br />
og blandt lærerne her aftale, hvilke skriftlige<br />
færdigheder, der trænes på B-niveau, således at<br />
eleverne på valgholdene i 3.g har nogle fælles<br />
færdigheder at bygge videre på.<br />
I tabel 3 ses den typiske tendens til, at økonomiopgaver<br />
vælges af færrest elever, der til<br />
gengæld opnår et højere gennemsnit og flere<br />
topkarakterer.<br />
Den sociologisk-politiske opgave med notat i<br />
spørgsmål 3 blev valgt af 1/3 af eleverne, som<br />
opnåede samme gennemsnit som elever, der<br />
valgte delopgave B om EU.<br />
Der er stor forskel i karaktergennemsnit for<br />
de mange hold. For hold med mindst 10 elever<br />
er højeste gennemsnit 9,00 og laveste gennemsnit<br />
er 2,40, og 6 hold har fået et gennemsnit på<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
9
sTudenTereKsamen 2010<br />
8,5 eller derover, og 6 hold har fået 3,5 eller derunder.<br />
Der er således fortsat et stort behov for,<br />
at man blandt kollegerne på den enkelte skole<br />
og på tværs af skolerne hjælper hinanden med,<br />
hvad der kræves til den skriftlige prøve, og<br />
hvordan man bedst muligt træner eleverne i<br />
disse færdigheder.<br />
Jeg har skrevet til de 6 skoler med hold med<br />
mindst 10 elever, der har fået over 8,5 i snit, og<br />
bedt lærerne i nogle stikord beskrive, hvilke<br />
forhold i undervisningens tilrettelæggelse, der<br />
vurderes som hovedårsagen til det gode resultat.<br />
Jeg har også skrevet til de 6 skoler med hold<br />
med mindst 10 elever, der har gennemsnit på<br />
3,5 og derunder og anmodet rektor om at indsende<br />
en redegørelse for eventuelle særlige forhold,<br />
der kan have været medvirkende til de<br />
lave resultater.<br />
Man kan fagkonsulentens side på emu’en<br />
hente det vejledende notat ”Opgavetyper og<br />
kvalitetskriterier til skriftlig samfundsfag”, som<br />
samler vejledningen om alle opgavetyperne.<br />
Notatet er indskrevet som en del af den nye vejledning<br />
for samfundsfag A.<br />
2. opgavesættene<br />
Opgavesættenes spørgsmål dækkede samlet en<br />
meget stor andel af de faglige mål og dækkede<br />
kernestof indenfor alle fagets discipliner.<br />
Der blev i år bevilget penge til udarbejdelse<br />
af en bedømmelsesvejledning for de to ordinære<br />
opgavesæt, og man kan her se, hvilke krav<br />
der stilles til den suveræne besvarelse af de forskellige<br />
opgaver. Bedømmelsesvejledningerne<br />
ligger på fagkonsulentens side på emu’en.<br />
I it-sættet var der i sammenligningsopgaven<br />
tilføjet et fagligt krav om, at der skulle inddrages<br />
teorier om international politik:<br />
”Sammenlign de opfattelser af internationalt<br />
samarbejde, som kommer til udtryk i bilagene<br />
B1, B2 og B3. I besvarelsen skal du inddrage teori<br />
om international politik.”<br />
10 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
Censorernes tilbagemelding var, at denne<br />
præcisering klart løftede det faglige niveau i besvarelserne<br />
mht. anvendelse af teorier. Det kan<br />
derfor forventes at denne type præciseringer<br />
også vil forekomme i fremtidige opgaver.<br />
Censorerne til it-opgaverne var enige om, at<br />
opgaverne havde fundet sit rette leje mht. grad<br />
af inddragelse af nettet. I undersøgelsesopgaver<br />
er der typisk et lidt mindre udleveret bilagsmateriale<br />
end i ordinære opgaver, og der skal til<br />
gengæld inddrages supplerende materiale som<br />
kan være fra nettet, men også kan være fra<br />
medbragt materiale. I diskussions- og notatopgaver<br />
er brug af nettet en mulighed, men ikke et<br />
krav. Hvis man bruger nettet skal der angives<br />
kilde. Udlevering af opgaven i digital form har<br />
betydet, at der typisk udleveres et TV-klip fra<br />
en tale, et interview, en nyhedsudsendelse eller<br />
et debatprogram samt en tabel i regneark med<br />
absolutte tal, som skal bearbejdes for at kunne<br />
nå frem til rigtige svar på det stillede spørgsmål.<br />
Censorerne kunne konstatere en markant udvikling<br />
i eleverne evne til at skabe overblik med<br />
brug af regneark. I løbet af efteråret vil Undervisningsministeriets<br />
følgegruppe komme med<br />
en samlet evaluering af it-forsøget, og rapporten<br />
vil blive tilgængelig på www.uvm.dk.<br />
3. Censorernes svar om sæt 2 integration<br />
Som sagt skrev 9 ud 10 eleverne sæt 2, og derfor<br />
bruges censorernes vurdering af denne opgave.<br />
Censorernes vurdering af opgaveformuleringerne<br />
i 2010 ligger på et højt niveau svarende til<br />
niveauet i 2009, hvilket er tilfredsstillende.<br />
Det tager noget tid, før nye opgavetyper er<br />
helt på plads for eleverne. Hypoteseopgaven (1c)<br />
har været prøvet nogle gange og forstås i stigende<br />
grad af eleverne.<br />
Notat-opgaven (A3) blev for første gang skrevet<br />
af 1/3 af eleverne i et sæt, og mange elever<br />
havde svært ved at håndtere den nye opgavetype.<br />
Nogle censorer kritiserede kravene til notat<br />
for at være svære og uklare, mens andre censo-
sTudenTereKsamen 2010<br />
Tabel 4. Var opgaveformuleringerne er klare og forståelige for eleverne. sæt 2, 2010. %<br />
1a 1b 1c a2 a3 B2 B3 C2 C3<br />
Ja 98 76 73 93 76 82 86 90 68<br />
nogenlunde 2 22 25 7 16 18 13 8 24<br />
nej 0 1 2 0 7 0 1 1 8<br />
i alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100<br />
Tabel 5. gav opgaverne gode muligheder for at differentiere i bedømmelsen, dvs.<br />
anvende hele karakterskalaen? sæt 2, 2010. %<br />
Tabel 6. gav opgaverne gode muligheder for at bedømme elevernes evne til at opfylde<br />
faglige mål? sæt 2, 2010. %<br />
1a 1b 1c a2 a3 B2 B3 C2 C3<br />
Ja 45 42 61 76 76 71 83 74 75<br />
nogenlunde 46 47 36 23 16 28 16 23 23<br />
nej 9 11 2 1 7 1 1 4 2<br />
i alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100<br />
1a 1b 1c a2 a3 B2 B3 C2 C3<br />
Ja 83 78 84 86 81 80 88 83 78<br />
nogenlunde 17 20 14 14 13 16 12 13 18<br />
nej 0 1 1 0 6 4 0 4 5<br />
i alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100<br />
rer fastholdt, at det var interessant for eleverne<br />
at skulle skrive et notat, og at det tager tid at<br />
indføre nye opgavetyper. I it-opgaven var der<br />
også en Notat-opgave. Her var censorerne enige<br />
om, at det fungerede godt, formentlig fordi eleverne<br />
ikke kunne misforstå, at de skulle anvende<br />
sikkerhedspolitisk viden i notatet.<br />
For at tydeliggøre de faglige krav til et notat,<br />
er der i ”Opgavetyper og kvalitetskriterier til<br />
skriftlig prøve i samfundsfag. August 2010” og i<br />
den nye vejledning for samfundsfag A tilføjet<br />
følgende om notat:<br />
”Argumentationen er faglig, idet der anvendes<br />
konkret viden om problemstillingen, relevante<br />
faglige begreber og/eller relevant teori. Afsenderen<br />
har typisk en samfundsfaglig uddannelse<br />
(f.eks. politisk, økonomisk-politisk eller sikkerhedspolitisk<br />
rådgiver), som bruges i notatet til at<br />
kvalificere argumentationen for en strategi/løsningsforslag,<br />
som præsenteres for modtageren. I<br />
notatet til Villy Søvndal (se nedenfor) skal der<br />
f.eks. anvendes økonomisk viden om Danmarks<br />
konkurrenceevne, og notatet til Pia Kjærsgaard<br />
kan med fordel disponeres ud fra Molins model. I<br />
notatet til Johanne Schmidt-Nielsen anvendes<br />
sociologiske begreber f.eks. om integration og kulturelle<br />
mønstre, og i notatet til Lene Espersen anvendes<br />
udenrigs- eller sikkerhedspolitiske begreber<br />
eller teorier om international politik.”<br />
Censorernes vurdering af opgaverne i 2010<br />
mht. mulighed for at differentiere ligger på<br />
samme høje niveau som i 2009. Både i 2009 og<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
11
sTudenTereKsamen 2010<br />
2010 vurderes differentieringsmulighederne at<br />
være bedst i delopgaverne og at være gode eller<br />
nogenlunde gode i fællesdelen. Forskellen kan<br />
skyldes, at besvarelserne af fællesdelen har visse<br />
fælles træk som følge af gruppearbejdet.<br />
Censorernes vurdering af opgaverne i 2010<br />
mht. faglige mål ligger fortsat på et højt niveau,<br />
men med mindre spredning end i 2009, hvilket<br />
er tilfredsstillende.<br />
4. Censorernes arbejdsvilkår forbedres<br />
Som sagt blev 9 ud af 10 opgaver skrevet i sæt 2,<br />
hvilket gjorde at 9 ud af 10 censorer kun havde<br />
godt 2 uger til at bedømme opgaverne. I 2011 vil<br />
12 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
forholdene blive forbedret, således at alle censorer<br />
får ca. 3 uger til arbejdet. Ifølge eksamenskalenderen<br />
på www.uvm.dk ligger sæt 1 mandag<br />
den 23. maj, sæt 2 onsdag den 25. maj og censormødet<br />
er onsdag den 15. juni.<br />
I 2011 vil samfundsfag sæt 1 ikke som i 2010<br />
være på samme dag som dansk og engelsk, hvilket<br />
vil give en mere lige fordeling af elever på<br />
sæt 1 og 2.<br />
08.08.2010<br />
Bent Fischer-Nielsen<br />
fagkonsulent
Netop udkommet:<br />
Global Politik 2. udgave<br />
Hans Branner<br />
Opdateret og gennemrevideret udgave af grundbogen til international<br />
politik. Hovedstrukturen er bibeholdt bortset fra kapitel 1, der gennemgår<br />
fem alternative forestillinger om det 21. århundredes verdensorden.<br />
I kapitel 2 er der en omtale af USA’s nye sikkerhedspolitik under Obama,<br />
og i kapitel 5 er diskussionen om den aktivistiske danske udenrigspolitik<br />
præsenteret på en ny måde. Hovedteorierne omtales som hidtil i kapitel<br />
3, men relevant teoristof er desuden medtaget i alle kapitler. Den nye<br />
udgave kan kun vanskeligt bruges sammen med den gamle.<br />
På vej:<br />
Fold dig ud i samfundsfaglige<br />
metoder, 2.udgave<br />
Per Henriksen og Torben Stener Nielsen<br />
Den nye udgave af Fold dig ud er stærkt revideret<br />
på en række områder: • Nye spørgeord<br />
i de skriftlige opgaver uddybes og eksemplificeres<br />
• Gennemgang af samfundsfaglige<br />
teksttyper<br />
(den videnskabelige, den<br />
journalistiske og den politiske)<br />
• Vejledning i at bruge<br />
de mest gængse webbaserede<br />
databaser<br />
• Kvalitativ metode uddybes<br />
og andre metoder<br />
(casemetode, komparativ<br />
metode) gennemgås.<br />
Latinamerika – historie,<br />
samfund og kultur<br />
Niels Boel og Finn Rasmussen<br />
Bogen med tilhørende hjemmeside giver en<br />
spændende introduktion til et kontinent, der<br />
med overgang til demokrati er ved at træde i karakter<br />
som en ny, relevant international aktør i<br />
forlaget © columbus<br />
– samfundsfagslærernes forlag<br />
200 sider<br />
skolepris kr. 119,-<br />
kraft af den øgede uafhængighed af USA og voksende<br />
vækstrater. Men samtidig spøger gamle<br />
dæmoner i form af arv fra militærdiktaturerne,<br />
enorme ulig heder, mediekoncentration, narkoproduktion<br />
og populisme.<br />
En stærkt savnet gennemgang af latinamerikanske<br />
forhold til brug i undervisningen i Samfundsfag,<br />
Historie, Religion og Spansk – særfagligt<br />
og tværfagligt<br />
Excel i samfundsfag<br />
Christina Blach Hansen og Per Henriksen<br />
Samfundsfag A- og B-niveau<br />
Regnearket er kommet for at blive – også i samfundsfag.<br />
En udførlig introduktion til de faciliteter<br />
i regneark som er relevante i samfundsfag.<br />
I kapitel 1 – Den samfundsfaglige regne- og tegnemaskine<br />
introduceres.<br />
I kapitel 2 vises med eksempler hvordan lærer og<br />
elev kan udarbejde mindre modeller i Excel,<br />
mens kapitel 3 er dedikeret til håndtering af<br />
spørgeskemaer i Excel<br />
I kapitel 4 – Samspil med andre baser – gives vejledninger<br />
til Surveybank, Statistikbanken<br />
Endelig er kapitel 5 dedikeret til samspil med andre<br />
programmer.
Er dinE ElEvEr klar til<br />
at dEltagE i dEmokratiEt?<br />
kun 44,5 % af unge mellem 19 og 21 år valgte at stemme ved kommunalvalget i<br />
november 2009 * . mange unge opfatter demokratiet som kedeligt og langt fra deres<br />
verden. det er et stort problem for de unge, der ikke bliver repræsenteret i samfundets<br />
beslutninger. og for samfundet der risikerer at opbakningen til den demokratiske<br />
styreform mindskes.<br />
valgEt Er dit er et realistisk politisk rollespil. Her oplever de unge gennem egne erfaringer hvad demo-<br />
kratisk deltagelse indebærer, og hvordan man opnår indflydelse.<br />
Rollespillet skaber rammerne for en aktiv valgkamp med eleverne i rollerne som politiske kandidater,<br />
journalister, kritiske vælgere m.fl. Spillet giver en virkelighedsnær demokratisk valgkamp med fokus på<br />
dagsordener, debat, politisk strategi og kommunikation m.m. Samtidig er rollespillet en indførelse i de<br />
forskellige partiers grundholdninger og synspunkter på aktuelle problemstillinger.<br />
valget er dit<br />
Assembly Voting<br />
et interaktivt demokratirollespil til folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelser.<br />
”Efter ’valget er dit’, er jeg blevet fokuseret på<br />
hvad der sker i forhold til politik, fordi jeg i<br />
spillet fik den grundlæggende viden for at kunne<br />
følge med i partiernes kamp mod hinanden. Jeg<br />
har helt sikkert fået en større lyst til at melde<br />
mig ind i et ungdomsparti eller lignende og følge<br />
med i det.”<br />
Christina 1.g roskilde katedralskole<br />
Spilerfaringerne med fx politiske blogs, avisdebatter, vælgermøder og den<br />
afsluttende valghandling gør det muligt for de unge at fortsætte deres<br />
politiske engagement i samfundsdebatten uden for skolen.<br />
Rollerne i spillet beskrives og præsenteres af virkelighedens aktører, fx Helle<br />
Thorning Schmidt, Kristian Jensen, Thøger Seidenfaden og Lisbeth Knudsen.<br />
Se hvordan du klæder dine elever på til demokratisk deltagelse på:<br />
www.valgEtErdit.nEt<br />
Eller ring for mere information til Camilla Wikke på 2840 9960.<br />
* Bhatti, Yosef & Møller Hansen, Kasper, ”Valgdeltagelsen ved Kommunalvalget 17. november 2009”
eksemplarisk besvarelse<br />
af andreas lind, middelfart gymnasium<br />
samfundsfag a – studentereksamen<br />
demokrati og legitimitet<br />
fællesdel<br />
1a) Hvad kan der af tabel 1 udledes om den økonomiske<br />
udvikling i den viste periode? Besvarelsen<br />
skal understøttes af beregninger, der tydeliggør<br />
udviklingen.<br />
indekstal med basisår 1. kvartal 2008<br />
dK 100 99,5 96,4 93,9<br />
nafTa 100 99,7 96,3 96,0<br />
eu 100 99,4 95,2 94,9<br />
I ovenstående tabel, der viser indekstallene for<br />
tabel 1 i opgavesættet med basisår 1. kvartal<br />
2008, kan man se, at tendensen for BNP for de<br />
medtagne lande / landegrupper er tydelig. Gennem<br />
hele perioden er der et fald i BNP, som<br />
ikke ophæves af inflationen, da der her er tale<br />
om faste priser, og det er især i efteråret 2008<br />
(3. kvartal), at der virkelig sker noget. Det er<br />
netop også på det tidspunkt, at den internationale<br />
finanskrise siges at gå i gang. Vi kan altså<br />
ud fra tabel 1 og ovenstående indekstalstabel<br />
udlede, at den økonomiske udvikling i perioden<br />
2008 til 2. kvartal 2009 er negativ, og at der<br />
er tale om en ret kraftig minusvækst i BNP. Tabellen<br />
viser også indirekte hvordan den globale<br />
økonomi efterhånden hænger så godt sammen,<br />
at en krise, som boligkrisen i USA, der igangsatte<br />
den nuværende globale finanskrise, forplanter<br />
sig til hele det internationale samfund.<br />
sTudenTereKsamen 2010<br />
Handelsmæssigt og valutamæssigt bliver euroen<br />
nemlig påvirket af dollaren, og den danske<br />
krone, som er bundet op på euroen i forhold til<br />
den danske fastkurspolitik, bliver så igen påvirket,<br />
og dermed tager landene så at sige hinanden<br />
med i faldet. Man har opstillet den økonomiske<br />
interdependensteori, der, som navnet antyder,<br />
forklarer hvordan globaliseringen af verdens<br />
økonomier, internationaliseringen af<br />
produktionsprocessen og pengenes frie bevægelighed<br />
medfører øget gensidig afhængighed.<br />
Især i forhold til verdens forbrug af olie er det<br />
tydeligt, at der er tale om en form for interdependens.<br />
1b) Opstil tre hypoteser, der kan forklare forskellene<br />
i valgdeltagelsen ved de tre typer valg. Hver<br />
hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.<br />
Hypotese 1: Mediedækningen af et valg har<br />
stor indflydelse på valgdeltagelsen.<br />
Den danske valgdeltagelse er nemlig derfor altid<br />
højest ved Folketingsvalgene, som får størst opmærksomhed<br />
i de landsdækkende medier, og<br />
lavest i Europaparlamentsvalg, hvor medierne<br />
tit og ofte kritiseres for at ”glemme” disse valg.<br />
Manglende viden om et valg fratager vælgerne<br />
lysten til at stemme, og i det moderne samfund<br />
har man tillagt medierne rollen som informant.<br />
Mht. kommunalvalg skal man bemærke, at især<br />
de lokale medier har stort fokus på disse valg,<br />
selvom de nationale medier måske holder sig<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
15
sTudenTereKsamen 2010<br />
lidt tilbage og kun dækker de generelle tendenser<br />
i den kommunale valgkamp.<br />
Hypotese 2: Vælgerne prioriterer de valg,<br />
hvor deres stemme kan få mest indflydelse.<br />
Den generelle opfattelse i Danmark af EU-systemets<br />
beslutningsproces er, at Danmark har meget<br />
lidt at sige, jf. bilag B1, figur 3, hvor kun 53<br />
% af danskerne føler, at deres lands stemme tæller<br />
i EU. Bemærk, at de 53 % ligger meget tæt på<br />
de 52,6 %, som er den gennemsnitlige valgdeltagelse<br />
ved Europaparlamentsvalg. Derfor er det<br />
ikke så vigtigt for de danske vælgere at bestemme,<br />
hvem der kommer til at sidde i Europaparlamentet.<br />
Dette kan hæftes op på den første hypotese,<br />
da den manglende viden i den danske<br />
befolkning mht. beslutningsprocessen og om de<br />
danske repræsentanters rolle i EU får Europaparlamentsvalgene<br />
til at virke som spild af tid,<br />
da det alligevel bare er de store europæiske stater,<br />
der får det sidste ord. Mht. valgdeltagelsesforskellen<br />
på kommunal- og folketingsvalg, så er<br />
vælgerne bevidste om, at den politik, der føres i<br />
kommunerne, ligger under for folketingets rammelovgivning,<br />
og at de derfor, selvom man<br />
umiddelbart skulle mene, at den enkelte stemme<br />
tæller mere i et kommunalvalg, får mere for<br />
deres stemme ved at møde talstærkt op til folketingsvalgene.<br />
16 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
Hypotese 3: Den danske EU-skepsis påvirker<br />
valgdeltagelsen til Europaparlamentsvalgene.<br />
Selvom man ofte hører, at danskerne er en af<br />
de mere EU-positive befolkninger, så skal man<br />
huske på, at Danmark stadig holder fast i sine<br />
tre forbehold og står derfor uden for forholdsvist<br />
vigtige områder i EU. Dermed er valgdeltagelsen<br />
højere i det nationale parlament, selvom<br />
en stadig større andel af de beslutninger, der<br />
træffes i folketinget, er direkte opfølgninger på<br />
direktiver og regulativer truffet i EU. Man anerkender<br />
altså på den måde ikke rigtig EU’s rolle,<br />
men holder fast i, at Danmark er / skal være en<br />
suveræn stat, jf. bilag B1, tabel 1.<br />
1c) Opstil den model, der indeholder de faktorer,<br />
der er afgørende for, hvordan den enkelte vælger<br />
stemmer ved et folketingsvalg. I modellen må der<br />
maksimalt indgå frem faktorer. Modellen skal<br />
understøttes af faglige begrundelser.<br />
I ovenstående model er der medtaget fem faktorer,<br />
der direkte og indirekte påvirker vælgeren<br />
til at sætte sin stemme. Især de tre nederste, social<br />
baggrund, medierne og de personlige mærkesager<br />
skal tillægges stor vægt, mens de perifere<br />
faktorer, erhvervsgruppe og indkomst, ikke skal<br />
tillægges så stor indflydelse. Godt nok har den<br />
sociale baggrund som forklaringsbegreb mistet<br />
vægt i løbet af de sidste år qua især Anthony<br />
Giddens teorier om det senmoderne samfund<br />
og det senmoderne menneskes refleksivitet og<br />
derigennem øgede individualitet, men valgfor-
skerne fornægter stadig ikke, at den enkelte sociale<br />
baggrund i de fleste tilfælde skinner igennem,<br />
når der skal sættes kryds på stemmesedlen.<br />
For at blive ved Giddens taler han om vigtigheden<br />
af sociale arenaer, hvori meninger og holdninger<br />
opstår som en form for konsensus, og<br />
derfor har jeg medtaget erhverv som en overbetegnelse<br />
for vælgerens arbejde og de sociale sammenhænge,<br />
som vedkommende dermed kommer<br />
til at indgå i. Man kunne argumentere for,<br />
at indkomst også hører ind herunder, men værdipolitik<br />
de senere år har fået mere betydning<br />
samfundsfag a – studentereksamen<br />
demokrati og legitimitet<br />
delopgave B: eu og danskerne<br />
2. Undersøg, hvad der af materialet i bilag B1<br />
kan udledes om danskernes syn på EU.<br />
Selvom vi gemmer bilag B2 til næste opgave, så<br />
er det vigtige begreb, i denne tekst af Ralf Pittelkow,<br />
tillid.<br />
Figurerne 2 og 4 beskæftiger sig netop med<br />
tilliden til EU, og heraf kan vi aflæse, at selvom<br />
danskerne har mere tillid til det nationale retssystem<br />
(80 % er tilbøjelige til at have tillid) og<br />
til det nationale parlament (75 %) end til lignende<br />
internationale institutioner, så har danskerne<br />
langt mere tillid til de internationale organisationer<br />
end gennemsnittet af de resterende<br />
befolkninger i EU27. Således har 13 procentpoint<br />
flere af danskerne tillid til EU end EU27borgerne,<br />
og denne tendens er gennemgående<br />
hele vejen igennem figuren. Danskerne har ligeså<br />
stor tillid til FN og NATO (- 1 %-point),<br />
som de har til folketinget, og gennemgående tyder<br />
disse procentsatser på, at danskerne er internationalt<br />
orienterede med stor tillid til de<br />
processer, som foregår udenfor landets grænser.<br />
sTudenTereKsamen 2010<br />
end den traditionelle fordelingspolitik, så står<br />
den som selvstændig perifer faktor. Mediefaktoren<br />
er taget med pga. de betragtninger, der er<br />
blevet gjort i opgave 1b), og de personlige mærkesager<br />
som modvægt til den sociale baggrund<br />
for at imødekomme den tidligere nævnte teori<br />
om refleksivitet og individualitet. Mange vælgere<br />
træffer deres valg på baggrund af enkelte sager,<br />
der evt. har været oppe i medierne, og ikke<br />
partiernes brede partiprogram, der kræver større<br />
engagement og mere tid at sætte sig ind i.<br />
Flere professorer og forskere, blandt andet Gert<br />
Tinggaard Svendsen fra Århus Universitet, beskæftiger<br />
sig med tillid i det danske samfund<br />
som en katalysator for et velfungerende erhvervsliv<br />
og som en vigtig del af det danske politiske<br />
liv. Han argumenterer blandt andet for,<br />
at danske erhvervsfolk stoler mere på hinanden<br />
end tilfældet er i andre lande, og derfor kan de<br />
nemmere træffe aftaler, der gavner begge parter.<br />
Pointen er, at tillid er en vigtig faktor på<br />
mange områder i det danske samfund og i den<br />
danske selvopfattelse. Figur 4 viser således også,<br />
at der er stor tillid til EU især blandt de unge /<br />
yngre befolkningsgrupper, og blandt de bedst<br />
uddannede. En forklaring kunne være, at man<br />
er mere tilbøjelig til at have tillid til de institutioner,<br />
som man kender, og man må vurdere, at<br />
folk med en længerevarende uddannelse har et<br />
bedre udgangspunkt for at kende til eksempelvis<br />
EU’s beslutningsproces, der i medierne ofte<br />
fremstilles som værende både udemokratisk og<br />
besværlig. Med hensyn til sammenhængen mellem<br />
alder og tillid til EU, så ser man i alle sammenhænge,<br />
at de yngre generationer, som er<br />
vokset op med et forholdsvist velfungerende internationalt<br />
samfund, også af den grund er<br />
mindre EU-skeptiske end deres forældre. Der er<br />
stor forskel på, om man er vokset op med EU<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
17
sTudenTereKsamen 2010<br />
som et projekt, der blev stillet spørgsmål til og<br />
som primært beskæftigede sig med integration i<br />
bredden, eller om man vokser op med et EU,<br />
hvor man er begyndt at diskutere dybden i integration.<br />
Også i figur 1 er det tydeligt, at danskerne er<br />
blandt de mest EU-positive, og danskerne lægger<br />
et pænt stykke (ca. 10 %-point) over EU25gennemsnittet.<br />
Men ikke alt er fryd og gammen mellem EU<br />
og danskerne. Vender vi tilbage til figur 2, så ser<br />
vi, at selvom tilliden til EU er større end gennemsnittet<br />
af EU27, så er den stadig markant lavere<br />
end til de andre internationale organisationer<br />
som NATO og FN. Vi kan også se i figur 3,<br />
at kun 49 % af danskerne faktisk mener, at deres<br />
stemme tæller i EU-sammenhænge, mens<br />
90 % mener, at deres stemme tæller i dansk<br />
sammenhæng. Mht. til de 49 %, så ligger danskerne<br />
her tættere på EU27 end de gør i de andre<br />
figurer, så her har de altså visse forbehold.<br />
Ser man også på tabel 1, så ønsker størstedelen<br />
af partiernes vælgere (og det gælder samtlige<br />
partier i det danske folketing), at de enkelte lande<br />
skal bevare deres fulde suverænitet i forhold<br />
til EU-samarbejdet.<br />
Man kan dog også se, at dette ikke nødvendigvis<br />
er udtryk for utilfredshed med EU, jf. figur<br />
2 og 4, hvor et flertal af danskerne har tillid<br />
til EU, for vi kan se, at kun vælgerne fra de historisk<br />
EU-skeptiske partier, SF, der dog på det<br />
sidste har accepteret EU, Enhedslisten og DF.<br />
Til sidst skal der peges på en tendens i figur<br />
4, som tages op i næste opgave (3). Fokuserer<br />
man på den del af figuren, der viser tillidens<br />
sammenhæng med uddannelse, så kunne man<br />
følge visse kritiske røster fra EU-skeptikerne og<br />
argumentere for, at EU er et eliteprojekt. Således<br />
er tilliden til EU større alt efter hvor lang en<br />
uddannelse, man har taget. Og man skal bemærke,<br />
at hos danskere med en kortere uddannelse,<br />
så er det altså ikke længere flertallet af<br />
18 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
danskerne, der har tillid til EU, men flertallet,<br />
det er tilbøjelige til ikke at have tillid til EU.<br />
Gennemgående kan man altså se ud fra bilag<br />
B1, at selvom danskerne har stor tillid til EU og<br />
større tillid end de andre EU-borgere, så er der<br />
tale om tillid med forbehold. Danskerne har for<br />
det første ikke så stor tillid til EU som til de øvrige<br />
prominente internationale organisationer,<br />
og for det andet så mener størstedelen, at Danmark<br />
skal bevare sin fulde suverænitet.<br />
3. Diskutér, i hvor høj grad det er i Danmarks<br />
interesse at skabe øget politisk integration i EU.<br />
Besvarelsen skal tage udgangspunkt i bilag B2.<br />
Ralf Pittelkow, fra nu af RP, som er forfatteren<br />
til bilag B2, er overordnet tilfreds med EU, og<br />
han skriver direkte, at EU-samarbejdet tjener<br />
store formål for Danmark og Europa.<br />
Men han er samtidig kritisk og skeptisk over<br />
for den udvikling som EU er på vej ind i, da han<br />
mener, at EU har glemt, hvor samarbejdets<br />
grænser er, og her tænker han mere på grænser<br />
i dybden, end han tænker på grænser i bredden.<br />
Som nævnt i delopgave 2, så er begrebet tillid<br />
meget vigtigt for RP, og han mener, at tillid skaber<br />
sammenholdskraft og et velfungerende<br />
samfund. Tilliden bygger på et værdifællesskab,<br />
hvor de kulturelle forskelle er ubetydelige og<br />
hvor den sociale afstand er til at overse. Og lige<br />
netop her, mener RP, spiller EU fallit. Selvom<br />
opbakningen til EU overordnet er voksende i de<br />
europæiske befolkninger, så har den globale finanskrise<br />
vist os, at det stadigvæk er de nationale<br />
interesser som sættes højest på den politiske<br />
dagsorden. Selvom det endnu ikke har udmøntet<br />
sig i direkte protektionisme, så blev<br />
blandt andet den nyligt overståede valgkamp i<br />
Storbritannien afviklet med løfter om en genopretning<br />
af den britiske økonomi. Bemærk:<br />
den britiske økonomi, og altså ikke nødvendigvis<br />
den europæiske økonomi. Lignende røster<br />
har der været fra de andre EU-lande, men i
modsætningen til Storbritannien, der som<br />
Danmark har fastholdt egen valuta, så er de<br />
som euro-lande mere afhængige af hinanden.<br />
Således kan Tyskland ikke lade Grækenland gå<br />
bankerot, da det ville være en katastrofe for<br />
euroen. På samme måde med Spanien, Italien<br />
og Portugal, der også har problematiske økonomier,<br />
og som ventes at være de næste, der modtager<br />
akut økonomisk hjælp fra EU i et efterhånden<br />
desperat forsøg på at fastholde euroen<br />
som en global stærk valuta.<br />
Tilliden er efterhånden forsvindende lille,<br />
EU-landene imellem, og derfor må man forvente,<br />
at især EU’s økonomiske politik bliver taget<br />
op til revision, når krisen er overstået. Og her er<br />
det, at Danmark kommer til at stå overfor et dilemma.<br />
De danske udenrigsøkonomiske mål i forhold<br />
til EU er at skabe økonomisk vækst og lette markedsadgangen.<br />
Samtidig er den europæiske<br />
landbrugsstøtte også livsnerven for et af de største<br />
erhverv i Danmark, og når EU efter krisen<br />
skal til at tage drastiske forholdsregler for at forhindre<br />
et nyt økonomisk sammenbrud i Europa,<br />
så kan man forvente, at der opstilles krav om<br />
strammere og mere overstatslig styring af økonomierne<br />
i Europa. Man vil ikke længere stille<br />
sig tilfreds med løse økonomiske rammer, da en<br />
enkelt svag økonomi eller slap økonomisk styring<br />
i eksempelvis Grækenland forplanter sig<br />
først til alle euro-landene, så til euro-landenes<br />
handelspartnere og dermed til hele den globale<br />
økonomi. Det er i allerhøjeste grad berettiget at<br />
tale om interdependensteori i denne sammenhæng,<br />
som nævnt i delopgave 1. Den anden løsning<br />
for euro-landene er, at ophæve ØMU-samarbejdet<br />
og lade hvert land stå for sig selv, så landene<br />
i en fremtidig situation også vil falde alene.<br />
Denne løsning virker på nuværende tidspunkt<br />
dog ikke særlig sandsynlig qua den nyligt accepterede<br />
Lissabontraktat og den politiske spillover,<br />
som har medført et stærkere overstatslig<br />
EU med mange flere funktioner end tidligere.<br />
sTudenTereKsamen 2010<br />
Og da EU først og fremmest historisk er et økonomisk<br />
samarbejde, kan man ved at vælge løsning<br />
nr. 2 risikere at hele EU-samarbejdet falder<br />
fra hinanden, og det vil man ikke lade ske.<br />
Altså kan Danmark i denne sammenhæng<br />
enten vælge at fastholde deres fastkurspolitik,<br />
da de som småstat ikke kan vælte hele EU med<br />
en fejlagtig økonomisk politik, eller komme<br />
med i euroen på de nye præmisser, der højst<br />
sandsynligt vil blive opstillet.<br />
Umiddelbart ser det mest fordelagtig ud for<br />
Danmark at beholde det nuværende forbehold,<br />
da man således kan beholde næsten al sin suverænitet<br />
på dette område. Efter finanskrisen vil<br />
der sandsynligvis heller ikke være politisk eller<br />
folkelig opbakning for en at gå ind i et møntsamarbejde,<br />
der på mange måder har fejlet.<br />
Men Danmark vil drage fordel af en strammere<br />
økonomisk styring euro-landene imellem, da<br />
det vil give en sikrere og mere stabil økonomi i<br />
Europa, hvor euroen bliver stærkere og kronen<br />
dermed også bliver det. På dette område kan<br />
man altså sige, at det er i Danmarks interesse<br />
med øget politisk integration, også selvom<br />
Danmark ikke er med i det øgede samarbejde.<br />
Ud af de andre områder, som RP nævner<br />
som positive i bilag B2, så vi vigtigheden af et<br />
samlet EU i forhold til COP15 i København.<br />
Selvom det ikke blev til en bindende aftale, så<br />
sendte EU-landene et stærkt budskab ved at<br />
kunne stille med et mandat fra alle de 27 medlemslande,<br />
og der ingen tvivl om, at dette mandat<br />
var stærkere i den globale internationale debat,<br />
end hvis Danmark havde stillet sig op alene<br />
med sin holdning.<br />
Eller det er det, som er spørgsmålet.<br />
For i forhold til debatten om øget integration<br />
i EU, så er der to sider af sagen, og man må vurdere,<br />
om Danmark har mere indflydelse som<br />
integreret medlem af EU eller som ene-aktør i<br />
den internationale arena.<br />
Danmark er, uanset hvor nationalistisk man<br />
forholder sig til det, en småstat, når landet ope-<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
19
sTudenTereKsamen 2010<br />
rerer på den internationale scene, men traditionelt<br />
har man søgt at gøre Danmark til en større<br />
aktør, end det måske reelt er tilfældet. Som fortaler<br />
for, at Danmark fører og har ført en aktivistisk<br />
udenrigspolitik, kan man nævne, at selvom<br />
Danmark holdt lav profil i NATO under den<br />
Kolde Krig af sikkerhedspolitiske årsager, så var<br />
landet i stedet yderst aktive i FN, blandt andet<br />
som initiativtager til SHIRBRIG-projektet og<br />
som støtte til de baltiske landes frigørelse fra<br />
Sovjetunionen. I nyere tid er engagement i både<br />
Irak og Afghanistan også medvirkende til, at<br />
Danmark internationalt har fået stor opmærksom,<br />
både positivt og negativt med eksempelvis<br />
Muhammedkrisen in mente. Men uanset hvad,<br />
så har Danmark ikke de udenrigspolitiske kapabiliteter,<br />
instrumenter og muligheder for at agere<br />
solo i den internationale arena.<br />
Kun gennem EU kan Danmark eksempelvis<br />
få indflydelse på globale klimaaftaler, større<br />
økonomiske spørgsmål og alle de andre områder,<br />
hvor en negligering af EU-samarbejdet ikke<br />
fører til øget suverænitet, men paradoksalt nok<br />
i stedet en mindsket suverænitet, da Danmarks<br />
udenrigspolitiske spillerum er kraftigt indsnævret<br />
i kraft af rollen som småstat og de omgivende<br />
landes fælles interesser. Ved at melde<br />
sig ud af et eventuelt dybere samarbejde er faren,<br />
at man i stedet for at opnå større selvbestemmelse<br />
alligevel bliver nødsaget til at følge<br />
trop på grund af øget internationalt pres, mens<br />
man samtidig bliver sat udenfor politisk indflydelse.<br />
Dermed må det i dette perspektiv siges, at<br />
være i Danmarks interesse, at landet fører en<br />
aktivistisk udenrigspolitik, men at det foregår<br />
indenfor den internationale politiske arena, vi<br />
kalder for EU. Øget integration vil derfor også<br />
være i Danmarks interesse, men indirekte, da<br />
det vil mindske de store staters spillerum til<br />
fordel for en mere givtig dialog, hvor også småstater<br />
som Danmark har taletid og dermed indflydelse.<br />
Indirekte, fordi den øgede integration<br />
ikke nødvendigvis giver mere magt til Dan-<br />
20 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
mark, men fordi integrationen mindsker de andre<br />
staters magtpositioner.<br />
Er man tilhænger af den realistiske opfattelse<br />
af den internationale politik er integration i EU<br />
netop det samme som et ønske om at tilrane sig<br />
mere magt, og et ønske om et integrationen føres<br />
til ende, så EU kan fungere som konkurrencedygtig<br />
international aktør på højde med USA og<br />
de kommende supermagter, Kina, Indien, Rusland<br />
og Brasilien. EU kan med dette udgangspunkt<br />
også ses som en vigtig brik i den cykliske<br />
opfattelse af historiens gang, man tager udgangspunkt<br />
i indenfor realismen, hvor nye supermagter<br />
rykker ved det internationale magtforhold og<br />
bryder med den nuværende hegemon, USA.<br />
Er man idealist, så går man også ind for, at<br />
Danmark skal ønske øget integration i EU, men<br />
det skal ske med andre forudsætninger, og målene<br />
er ikke de samme. Ved at tage udgangspunkt<br />
i denne hovedretning, så ønsker man et<br />
samarbejde, fordi interdependensen mellem<br />
landene til sidst vil være så stor, at man er nødt<br />
til samarbejde. Derudover ønsker man et samarbejde,<br />
da den global verden også vil fordre<br />
globale problemer, så som klima og terrorisme,<br />
og disse problemer kan man kun løse i samråd.<br />
Så uanset, hvad ens standpunkt er, så er de<br />
teoretiske argumenter også for, at Danmark<br />
skal søge øget integration i EU.<br />
For at vende tilbage til RP og den uafsluttede<br />
elitedebat i delopgave 2, så kan man sagtens argumentere<br />
for, at øget integration i EU også vil<br />
betyde en større homogenitet mellem de forskellige<br />
befolkningsgrupper i EU, og derfor på<br />
sigt vil der opstå et værdifællesskab, der minder<br />
om det danske, bare i andre målestoksforhold.<br />
Indenfor dette værdifællesskab vil der være den<br />
nødvendige tillid til systemet, der gør, at EU<br />
som aktør både kan fungere internt og eksternt.<br />
Danske EU-skeptikere, som RP identificerer<br />
sig med ved at udtrykke sin bekymring for en<br />
udvanding af blandt andet det danske velfærdssystem,<br />
kan med rette argumentere for, at en
samlet EU, et føderalistisk projekt, vil fjerne<br />
selve fundamentet i det danske samfund, velfærdsstaten,<br />
da denne universelle velfærdsmodel<br />
ikke findes mange andre steder i verden.<br />
Men ser man på et føderalistisk EU, som man<br />
kan observere et føderalt USA, så finder man<br />
også derovre store forskelle i både værdier og<br />
politikker mellem de enkelte stater, selvom de<br />
er styret centralt. Derfor behøver man som EUskeptiker<br />
ikke nødvendigvis være bange for, at<br />
en europæisk føderation vil fjerne de danske<br />
værdier og undergrave velfærdsstaten, for det<br />
mest nærliggende eksempel på en føderation viser<br />
os, at frygten er delvist ubegrundet. Tidligere<br />
EU-skeptiske partier som SF har nu også accepteret,<br />
at EU er kommet for at blive, og at deres<br />
politik nu i højere grad skal føres i denne<br />
nye arena. Lignende tendenser ses blandt andet<br />
i det mest EU-skeptiske land, England, hvor Liberal<br />
Democrats aldrig har haft så stor vælgertilslutning,<br />
selvom en af deres mærkesager er<br />
øget integration i EU. Dermed sker der altså<br />
også langsomt et holdningsskifte i staterne.<br />
Med hensyn til, at det er eliterne, der skal<br />
føre EU videre, og at det er dem, som har den<br />
største tillid til EU, som vi så i bilag B1, figur 4,<br />
så skal det ikke ses som et problem. Som vi<br />
konkluderede allerede i delopgave 1, og igen i<br />
delopgave 2, så er viden om EU vigtigt for at<br />
tage stilling til projektet, og at denne manglende<br />
viden hos store dele af den danske befolkning<br />
medfører både mindre valgdeltagelse og<br />
større skepsis. Derfor er det positivt, at den intellektuelle<br />
elite går ind for EU, da man må regne<br />
med, at de i kraft af deres viden kan se fordelene<br />
ved et stærkt EU-samarbejde. At EU derfor<br />
er et eliteprojekt er ikke negativt, men yderst<br />
positivt.<br />
Til allersidst mangler vi kun at beskæftige os<br />
med et enkelt punkt, inden vi kan konkludere,<br />
og det drejer sig igen om værdifællesskabet i<br />
EU. Et sådant værdifællesskab kan nemlig lide<br />
et stort nederlag, hvis Tyrkiet på sigt kommer<br />
sTudenTereKsamen 2010<br />
med i EU. Ikke direkte fordi de er muslimer,<br />
men indirekte fordi deres kultur, der også afhænger<br />
af deres religion, grundlæggende er anderledes<br />
end kulturerne i de europæiske lande.<br />
Man kunne selvfølgelig argumentere for, at der<br />
var et lignende kulturelt skel mellem de østeuropæiske<br />
lande og de vesteuropæiske, men<br />
set i bakspejlet førte denne integration i bredden<br />
også til en større EU-skepsis blandt de oprindelige<br />
EU-lande, selvom det kulturelle skel<br />
mellem øst og vest er forholdsvist overskueligt.<br />
Et lignende kulturskel mellem Tyrkiet, som nyt<br />
medlem af EU, og de ”gamle” EU-lande, kan<br />
sætte den usynlige værdifællesskabs-integration<br />
og identifikation i EU langt tilbage. Her bliver<br />
vi nok nød til at tilslutte os Huntingtons teorier<br />
om Clash of Civilizations, og argumentere for,<br />
at kulturkløften mellem den muslimske verden<br />
og den vestlige verden er for stor til, at der kan<br />
lægges bro over den på nuværende tidspunkt.<br />
Også selvom Tyrkiet regnes for at være det mest<br />
moderne og mest vestlige muslimske land. I<br />
denne optik vil det gavne både Tyrkiet og især<br />
EU, hvis samarbejdet mellem de to ikke bliver<br />
bindende i kraft af medlemskab, men kun privilegeret<br />
i kraft af handelsaftaler og tættere diplomatisk<br />
samarbejde.<br />
Og så kan vi så konkludere, at det er i Danmarks<br />
interesse at skabe øget politisk integration<br />
i EU. Det er det, fordi øget integration på det<br />
økonomiske område vil medføre økonomisk<br />
stabilitet til Europa, også selvom Danmark ikke<br />
nødvendigvis er 100 % med i ØMU’en. Det er<br />
også i Danmarks interesse, fordi en øget integration<br />
vil betyde, at Danmark som småstat får<br />
mere at sige, mens de omkringliggende stormagter<br />
og større stater vil være tvunget til at<br />
lytte mere til de små staters krav. Samtidig peger<br />
både idealismen og realismen på, at en øget<br />
integration i EU er til gavn for Danmark, selvom<br />
målene i de to hovedopfattelser af international<br />
politik ikke er ens. Vi kan også konkludere,<br />
at det ikke er negativt, at EU er et elitepro-<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
21
sTudenTereKsamen 2010<br />
jekt. Dernæst kan vi konkludere, at EU på sigt<br />
kan udvikle sig til et værdifællesskab sideløbende<br />
med en øget integrationsproces, og at den<br />
Kommentarer til besvarelsen<br />
Andreas Lind fra Middelfart Gymnasium fik 12<br />
for forudgående besvarelse. Hermed en kort begrundelse<br />
for karakteren.<br />
fællesdel<br />
I opgave 1a bliver den økonomiske recession<br />
sikkert understreget vha. indekstal. I besvarelsen<br />
anvendes viden om økonomisk teori og anden<br />
faglig viden sikkert til at understrege de pointer,<br />
der kan udledes af tabellen. Karakteristisk for<br />
denne besvarelse er dermed, at de fagligt baserede<br />
betragtninger anvendes til at påpege recessionens<br />
dybde og omfang.<br />
Delopgave 1.b er en ”hypoteseopgave”, hvor<br />
der på grundlag af valgdeltagelsen fra hhv. Folketings-,<br />
kommunal- og EU-parlamentsvalg<br />
skal opstilles nogle hypoteser, der kan forklare<br />
forskellene ved disse 3 typer af valg. Besvarelsen<br />
indeholder tre tydeligt formulerede og forskellige<br />
hypoteser. Der er en tydelig forskel på selve<br />
hypoteserne og den efterfølgende faglige begrundelse.<br />
Hypoteserne indeholder derudover 3<br />
forskellige synsvinkler, der alle kan være med<br />
til at belyse de forskelle, man kan se i tabellen.<br />
Hypoteserne er klart formulerede og begrundelserne<br />
hviler på et solidt fagligt grundlag.<br />
I delopgave 1c skal eleven opstille en model,<br />
der indeholder faktorer for, hvordan den enkelte<br />
stemmer ved folketingsvalget. I besvarelsen<br />
opstilles der en model, der i sig selv ikke er specielt<br />
kompliceret. Der er ingen forfinede grafiske<br />
virkemidler, men modellen er alligevel ganske<br />
illustrerende. Den faglige begrundelse udmærker<br />
sig ved at prioritere ”pilenes” betydning,<br />
men først og fremmest er begrundelsen<br />
karakteristisk ved på glimrende vis at anvende<br />
22 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
største fare mod dette projekt vil være en accept<br />
af Tyrkiet som nyt medlem af EU på grund af<br />
de kulturelle forskelle.<br />
faglig teori og viden på selve spørgsmålet. Der<br />
er således tale om, at den faglige viden bringes i<br />
anvendelse med fokus på den stillede opgave.<br />
Alt i alt en god, velformuleret og velstruktureret<br />
fællesdel<br />
spørgsmål 2<br />
Besvarelsen af dette spørgsmål er i forhold til resten<br />
af opgaven lidt kort, men styrken i opgaven<br />
er tydeligvis den selvstændige struktur. Eleven viser<br />
en godt fagligt overblik og udviser en glimrende<br />
forståelse for de sammenhænge, det er muligt<br />
at finde mellem figurerne. Der er således fokus på<br />
de pointer som figurerne giver samlet set og ikke<br />
på den enkelte figur. Der lægges løbende vægt på<br />
de ligheder og de forskelle, som man kan udlede<br />
af bilagsmaterialet, hvilket resulterer i en god og<br />
nuanceret besvarelse. Styrken er med andre ord,<br />
at vi her kommer udover en (for) tæt redegørelse<br />
for de 5 figurer hver for sig.<br />
spørgsmål 3<br />
Diskussion er lang og når vidt omkring. Samlet<br />
set bærer diskussion præg af en solid teoretisk<br />
viden suppleret med en stor faglig viden om<br />
konkrete forhold i relationen mellem EU og<br />
Danmark. Dette suppleres på glimrende vis med<br />
en stor viden om den aktuelle situation i EU.<br />
Selve spørgsmålet belyses grundigt og nuanceret<br />
via mange økonomisk og politiske overvejelser.<br />
Opgaven er velstruktureret og velformuleret og<br />
alle pointerne samles op i en afslutning, der på<br />
elegant vis fokuserer på det stillede spørgsmål.<br />
Et meget flot og fagligt funderet diskussion.<br />
Morten Hansen Thorndal, medlem af opgavekommissionen.
Samfundsfag<br />
”En god og kortfattet<br />
beskrivelse […] der samtidig<br />
fungerer som en introduktion<br />
til de forskellige økonomiske<br />
teorier.” Lektørudtalelse<br />
Krisens<br />
øKonomi<br />
Af mogens Hansen, Jesper Jespersen,<br />
Peter nielsen og otto brøns-Petersen<br />
Få overblik over den økonomiske krise<br />
Krisens økonomi handler om verdensøkonomiens<br />
aktuelle krise og henvender sig til samfundsfag<br />
på A- og B-niveau på stx. Hvad er årsagen til, at<br />
vi – til overraskelse for de fleste – bliver ramt af den<br />
voldsomste økonomiske krise siden 1930’erne?<br />
Hvordan udvikler krisen sig, og hvilke konsekvenser<br />
har den for hele det internationale økonomiske<br />
system?<br />
Bogen giver tre forskellige teoretiske perspektiver<br />
på den aktuelle økonomiske krise: Et keynesiansk,<br />
et (ny)liberalt og et marxistisk perspektiv.<br />
Til A- og<br />
B-niveau<br />
kr. 99,-<br />
ex moms<br />
- veje til viden<br />
www.gyldendal-uddannelse.dk<br />
Tlf. 33 75 55 60
sTudenTereKsamen 2010<br />
eksemplarisk besvarelse<br />
af Jakob michaelsen Pethick, sankt annæ gymnasium<br />
samfundsfag a:<br />
1. integration:<br />
1a. En positiv, men ufuldstændig integration:<br />
Her er en tabel over den procentvise fordeling af<br />
indvandrere og efterkommere af indvandrere fra<br />
ikke-vestlige lande, der er beskæftigede, arbejdsløse<br />
eller uden for arbejdsstyrken.<br />
Generelt ses den tendens, at indvandrere og<br />
efterkommere er blevet mere integreret på det<br />
danske arbejdsmarked i løbet af de sidste 10 år.<br />
For det første er andelen af beskæftigede steget<br />
med lidt over 18 procentpoint. Dette svarer<br />
til en stigning på næsten halvtreds procent fra<br />
1998 til 2008 og må betegnes som en meget positiv<br />
integrationsproces.<br />
For det andet er andelen af arbejdsløse og<br />
andelen af indvandrere uden for arbejdsstyrken<br />
faldet med henholdsvis ca. 7% og 11%. Da beskæftigelse<br />
og det at være uden for arbejde er<br />
omvendt proportionalt, giver det god mening.<br />
Der ses altså en positiv integration af indvandrere<br />
på det danske arbejdsmarked, men det<br />
er værd kort at sammenligne med f.eks. arbejdsløsheden<br />
i Danmark generelt. I 2008 var<br />
arbejdsløsheden ca. 2% af arbejdsstyrken på<br />
landsplan (se tabel. 11,7 i Samfundsstatistik<br />
2009). Til sammenligning er arbejdsløsheden<br />
24 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
7,4% af arbejdsstyrken blandt indvandrere. Arbejdsløshedsprocenten<br />
er omtrentligt fire gange<br />
større blandt indvandrere sammenlignet med<br />
danskere. Men det forstyrrer ikke billedet af en<br />
generelt meget positiv integrationsproces, hvad<br />
angår tilknytningen til arbejdsmarkedet – en<br />
positiv integrationsproces, der endnu ikke er<br />
fuldstændig.<br />
1b. For international fred og føderation<br />
Indlemmelsen af Tyrkiet i EU vil sikre en højere<br />
grad af fred i verden. Det er der tre argumenter<br />
for.<br />
For det første: Varig fred sikres bedst gennem<br />
oprettelsen af internationale demokratiske<br />
organisationer på baggrund af fælles interesser,<br />
og EU er, på trods af at være en regional organisation,<br />
udtryk for et overstatsligt samarbejde,<br />
der kan sikre freden i verden. EU bør som demokratisk<br />
fortaler arbejde for udbredelsen af<br />
reelt demokrati i praksis, også til Tyrkiet.<br />
For det andet: Den gensidige økonomiske afhængighed,<br />
der følger af Tyrkiets tagen del i det<br />
indre marked, vil mindske incitamentet til at<br />
føre krig mod hinanden – omkostningerne ved<br />
krig bliver større for både EU og Tyrkiet. Denne<br />
økonomiske interdependens af afgørende for en<br />
% af i alt Beskæftigede arbejdsløse uden for arbejdsstyrke i alt<br />
1998 38,8 11,4 49,8 100<br />
2003 46,6 6,1 47,3 100<br />
2008 57,1 4,6 38,3 100
fredelig fremtid, og er første skridt på vejen<br />
mod en international føderation.<br />
For det tredje:Den gensidige kulturelle forståelse,<br />
der vil følge i kølvandet på europæisk integration<br />
af Tyrkiet, vil gøre krig mindre sandsynligt.<br />
Ved bedre at forstå fremmede kulturer<br />
kan vi undgå, at politiske problemer bliver søgt<br />
løst med militære midler, og i stedet opnå, at<br />
politiske problemer løses gennem dialog indenfor<br />
rammerne af en overstatslig retslig orden.<br />
1c. International handel<br />
I figur 1 ser man tre mønstre:<br />
Europa handler meget med lande inden for<br />
regionen<br />
Verdensdele præget af udviklingsøkonomier<br />
handler meget med lande udenfor regionen<br />
USA handler lige meget med lande indenfor<br />
og udenfor regionen.<br />
Hypotesen, der forklarer, at Europa handler<br />
meget indenfor regionen, er: det er fordelagtigt<br />
for europæiske lande at handle med hinanden.<br />
Den faglige begrundelse er, at oprettelsen af<br />
fælleseuropæiske standarder, det indre marked<br />
og opløsningen af toldbarriere over for andre<br />
lande i EU letter handel landene imellem – det<br />
er billigere at sælge fransk ost i Italien end i Indien,<br />
fordi der ingen toldmure er mellem europæiske<br />
lande. Hertil skal lægges effektiv infrastruktur,<br />
der alt andet lige gør handel lettere.<br />
Hypotesen, der forklarer, at verdensdele med<br />
mange udviklingsøkonomier handler meget<br />
med lande udenfor regionen, er: det er fordelagtigt<br />
at afsætte de varer, udviklingsøkonomier<br />
producerer, internationalt. Den faglige begrundelse<br />
er, at prisen på de varer, udviklingsøkonomier<br />
producerer, er højere på det internationale<br />
marked. Man kan nævne fødevarer, som er<br />
mere værd i industrialiserede lande end i udviklingslande.<br />
Derudover er den relative arbejdspris<br />
i udviklingslande meget lav internationalt<br />
set (men ikke nationalt set), hvorfor den<br />
relative profit bliver større, når varer afsættes på<br />
sTudenTereKsamen 2010<br />
det internationale marked. Det internationale<br />
marked er bedre end udviklingsøkonomiernes<br />
hjemmemarked.<br />
Hypotesen, der forklarer, at USA handler lige<br />
meget med lande indenfor og udenfor regionen,<br />
er: USA har et effektivt og købekraftigt hjemmemarked,<br />
men importerer/eksportereralligevel<br />
meget.Den faglige begrundelse er, at det effektive<br />
hjemmemarked kommer sig af den føderation,<br />
de amerikanske stater indgår i – handel<br />
mellem staterne er ikke omkostningsfuldt. Men<br />
Nordamerikanske lønninger er højere end lønninger<br />
i udviklingslande, og derfor er det fordelagtigt<br />
at importere visse produkter, og<br />
Nordamerikanske produkter bliver til gengæld<br />
solgt i hele verden.<br />
delopgave a. Vellykket integration?<br />
2. Vellykket, men ufærdig integration<br />
Det er svært at vurdere, om den danske integrationsproces<br />
har været vellykket, da der ikke i de<br />
opstillede kriterier er nogen tidshorisont. Som<br />
udgangspunkt er ingen af de af regeringen opstillede<br />
kriterier mødt – endnu. Men tabelmaterialet<br />
viser en generelt positiv integrationsproces,<br />
der endnu ikke er færdig. Regeringens kriterier<br />
vil blive gennemgået punktvis og angive den<br />
overordnede struktur i denne undersøgelse.<br />
Grundlæggende værdier og normer:<br />
Udlændinge har generelt adopteret det danske<br />
værdisæt vedrørende forholdet til arbejde (tabel<br />
5) – omtrentligt lige mange danskere og udlændinge<br />
føler pligt over for samfundet til at arbejde,<br />
hvis man kan (henholdsvis 95% og 94%), og<br />
de fleste danskere og udlændinge ville foretrække<br />
at have et arbejde (henholdsvis 87% og 80%).<br />
Derudover bør kvinder i både danskere og udlændiges<br />
optik ikke gå hjemme og passe børn<br />
(henholdsvis 86% og 81%). Således ser man, at<br />
tilslutningen til et centralt normsæt (”vi har<br />
pligt over for velfærdsstaten til at arbejde, arbejde<br />
er godt, kvinder bør også arbejde”) er næsten<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
25
sTudenTereKsamen 2010<br />
ensartet danskere og udlændinge imellem. Dette<br />
er ift. regeringens kriterier udtryk for en positiv<br />
integration på et enkelt værdimæssigt område.<br />
På et andet værdimæssigt område – nemlig<br />
overholdelsen af landets love – ser vi en noget<br />
anderledes tendens. Mænds kriminalitetsfrekvens<br />
er højere hos indvandrere og efterkommere<br />
end hos danskere, mens kvindelige indvandreres<br />
kriminalitetsfrekvens ligner den danske<br />
meget. Her er regeringens mål for integration<br />
ikke nået, hvad angår mænd, og fordi<br />
tabellen ikke indeholder udviklingen i kriminalitetsindekset,<br />
er det svært at svare på, om integrationen<br />
går den rigtige eller forkerte vej. Vi<br />
kan dog for nu konstatere, at integrationen ikke<br />
er fuldendt.<br />
Et mere omfattende tabelmateriale ville være<br />
nødvendigt for bedre at kunne undersøge,<br />
hvorvidt der på det værdimæssige område er<br />
foregået vellykket integration. Men det kan<br />
pointeres, at hvor den værdimæssige integration<br />
ift. arbejde har været vellykket, er efterlevelsen<br />
af den danske lovgivning ikke lige stor mellem<br />
mandlige danskere og indvandrere.<br />
Selvforsørgelse:<br />
Indvandreres grad af selvforsørgelse er blevet<br />
højere, dette fremgår i fællesdelen (1a): over de<br />
sidste ti år er arbejdsløsheden faldet og beskæftigelsen<br />
omvendt steget. Den positive integrationsproces<br />
afspejles også i tabel 2, hvor den mest<br />
markante tendens er, at efterkommere og yngre<br />
indvandrere har en højere erhvervsfrekvens end<br />
ældre indvandrere (mandlige indvandrere ift. efterkommere<br />
(30-64 år): 59% ift. 74%). Dette<br />
må ses som et udtryk for, at efterkommere, der<br />
vokser op og socialiseres i Danmark (f.eks. i offentlige<br />
daginstitutioner), adopterer den habitus<br />
og det værdisæt, der er dominerende i Danmark,<br />
og derfor kommer ud på arbejdsmarkedet<br />
i højere grad, altså en positiv integrationsproces.<br />
Yngre mandlige efterkommere ligner næsten<br />
personer med dansk oprindelse, hvad angår er-<br />
26 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
hvervsfrekvens, forskellen er kun 3 procentpoint.<br />
Dette er udtryk for, at den igangværende<br />
integrationsproces har været vellykket specielt<br />
over for de efterkommere og yngre indvandrere.<br />
Men anderledes er det ud, når vi kigger på<br />
den ældre generation: hvor der ingen ændring<br />
er i personer med dansk oprindelses erhvervsfrekvens,<br />
når de bliver ældre, falder specielt indvandreres<br />
erhvervsfrekvens med alder: 15 procentpoint<br />
for mændenes vedkommende, 10 for<br />
kvindernes. Dette gør det svært for dem at leve<br />
op til kriterierne for selvforsørgelse.<br />
Opsummerende kan man sige, at den yngre<br />
generation er mere velintegreret, hvad angår tilknytning<br />
til arbejdsmarkedet, end den ældre<br />
generation. Således synes regeringens kriterier<br />
ikke at være nået, men potentialet for at nå dem<br />
fremover er tilstede.<br />
Kontakt mellem udlændinge og danskere i<br />
hverdagen:<br />
Kontakten er her operationaliseret som ægteskabelig<br />
kontakt, selvom andre former for kontakt<br />
kan være ligeså interessant – hvor går indvandrere<br />
i skole, hvor bor de, hvem trives de<br />
med. For nu må det noget utilstrækkelige talmateriale<br />
være nok (tabel 5).<br />
På 6 år er tilbøjeligheden til ægteskaber med<br />
udlændinge bosat udenfor Danmark faldet<br />
markant – mere end halveret i kvindernes tilfælde,<br />
næsten halveret i mændenes. Således er<br />
flere indvandrere og efterkommere i dag gift<br />
med ægtefæller bosat i Danmark. Om dette lever<br />
op til regeringens krav om, at udlændinge<br />
skal komme i kontakt med danskere er svært at<br />
svare på, da det kræver en definition af, hvad en<br />
”dansker” er – er en efterkommer, der er opvokset<br />
i Danmark, dansker? Tabelmaterialet synes<br />
at indikerer, at der findes en objektiv gruppe<br />
af danskere, og tager vi dette for sandt, må<br />
man sige, at regeringens kriterier på ingen måde<br />
er blevet nået. En integrationsproces, der på 6<br />
år har ændret mærkbart ved fordelingen af æg-
tefæller og deres bosted er en positiv ting, men<br />
målet er endnu langt fra nået.<br />
Danskkundskaber og uddannelse:<br />
Af tabel 1 fremgår det, at ikke-vestlige mænd og<br />
kvinder i langt højere grad i 2007 tager en lang<br />
videregående uddannelse, end de gjorde i 1996.<br />
Hvor der i 1996 var ca. dobbelt så mange danske<br />
mænd som ikke-vestlige mænd og ca. fire gange<br />
så mange danske kvinder som ikke-vestlige<br />
kvinder på en lang videregående uddannelse, er<br />
der i 2007 næsten lige mange mænd og ca. 50%<br />
flere danske kvinder på lange videregående uddannelser.<br />
Dette er en meget positiv indikator<br />
for den uddannelsesmæssige integration, og den<br />
ligeså positive tilknytning til arbejdsmarkedet<br />
kan ses i lyset af, at flere indvandrere får en uddannelse.<br />
Alligevel bemærker man endnu en<br />
gang, at selvom en positiv integrationsproces<br />
angiveligt er i gang, er regeringens kriterier endnu<br />
ikke nået. Endeligt er det umuligt at vurdere<br />
indvandreres danskkundskaber på baggrund af<br />
det foreliggende materiale, og det må for nu stå<br />
hen i det uvisse, om den kvantitative udvikling<br />
(flere indvandrere i uddannelse) også har haft<br />
en kvalitativ effekt (bedre uddannede indvandrere<br />
og bedre danskkundskaber).<br />
Med forbehold for, at en vurdering af den<br />
danske integrationsproces ift. regeringens kriterier<br />
ville kræve langt mere omfattende og<br />
dybdegående empiri, kan det sammenfattende<br />
siges, at der over de sidste år er foregået en positiv<br />
integration af indvandrere i det danske samfund,<br />
der dog har mange mangler – høj kriminalitetsfrekvens<br />
blandt mandlige indvandrere,<br />
endnu ikke tilstrækkeligt selvforsørgelse og<br />
fortsat mange ægteskaber med ikke-danskere.<br />
Således er der både elementer at pointere – primært<br />
værdisammenfaldet ift. arbejde og yngre<br />
efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet<br />
– og mindre vellykkede elementer. Om integrationen<br />
har været vellykket, kan man kun for alvor<br />
kunne vurdere, hvis regeringens kriterier<br />
sTudenTereKsamen 2010<br />
indeholdt et tidsperspektiv, men for nu står<br />
samtlige af regeringens kriterier tibage som uopfyldte.<br />
Vellykket integration er måske så meget<br />
sagt?<br />
3. Tolerance og gensidig forståelse<br />
Analyse af integrationsproblematikken<br />
Når to kulturer mødes, kan der ske tre ting:<br />
y Segregering: der er ingen kulturel dialog og de<br />
to kulturer vil eksistere sideløbende, men uden<br />
at øve gensidig indflydelse på hinanden.<br />
y Integration: begge kulturer påvirker hinanden,<br />
og en kulturelle syntese vokser frem.<br />
y Assimilation: den ene kultur afgiver sin særegenhed<br />
og bliver en homogen del af den dominerende<br />
kultur.<br />
I dag vil ingen segregering og kun meget få assimilation.<br />
Problemet er, at integration er en meget<br />
lang proces, og der er mange faldgruber i<br />
den – og den er fundamentalt et angreb på vores<br />
forestilling om det nationalstatslige projekt med<br />
homogenitet inden for et territorielt afgrænset<br />
område, i og med kulturel, etnisk og religiøs diversitet<br />
truer entydigheden og den naturlige legitimitet<br />
i selve forestillingen om nationen. Den<br />
farligste faldgrube i integrationsprocessen er det<br />
system af selvforstærkende mekanismer, der kan<br />
træde i kraft og kan ende med at virke disintegrerende<br />
og konfliktskabende.<br />
Man opererer i socialpsykologien med begrebet<br />
”The Generalized Other”, et udtryk for<br />
summen af de indtryk, individet oplever fra andre.<br />
”The Generalized Other” har stor indflydelse<br />
på identitetsdannelsesprocesser, fordi der i<br />
vores bevidsthed altid er den samlede oplevelse<br />
af omverdenens syn på os, og det følger os gennem<br />
hele livet. Når noget gentagne gange optræder<br />
som del af vores sociale identitet, kan det<br />
hurtigt blive en del af vores selvidentitet.Unge<br />
indvandrere oplever gennemsnitligt hyppigere<br />
end andre, at ”The Generalized Other” ikke kan<br />
lide dem, at de bliver afvist og devalueret. Fordi<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
27
sTudenTereKsamen 2010<br />
de vokser op i hjem, hvor dansk ikke er modersmålet,<br />
er de dårligere udrustet sprogligt, og fordi<br />
de vokser op med en anden kulturel baggrund<br />
end dansk, er deres habitus anderledes –<br />
disse to fænomener bevirker, at når indvandrere<br />
møder danskere, er vi lidt mere afvisende, lidt<br />
mindre tålmodige. Og det på trods af, at der kun<br />
er små forskelle i habitus og sprog. Men ”The<br />
Generalized Other” er mere end blot hverdagsadfærd<br />
og mødet med andre mennesker – medier<br />
og mediebårne stereotyper er afgørende for<br />
dannelsen af ”The Generalized Other”, specielt i<br />
de senere år. Den dominerende diskurs i medierne<br />
synes at afgrænse en den danske kultur fra<br />
de fremmede, hvad end de er pakistanere, irakere<br />
eller kinesere. Hertil skal lægges et Folketing,<br />
der stort set er enigt om at begrænse indvandringen,<br />
og en udenrigspolitisk agenda, der i<br />
den grad er blevet italesat som kulturelle sammenstød.<br />
Når man møder en stigmatiserende og<br />
afgrænsende mediekultur og adfærd hos danskere,<br />
er det oplagt at danne fællesskaber med<br />
sig selv. Derfor bliver burkaen og det lange fuldskæg<br />
identitetsskabende markører, der dels markerer<br />
tilknytningen til en global, muslimsk<br />
identitet, dels markerer afgrænsningen fra en lokal,<br />
dansk kultur – passende her er Castells teoretiske<br />
begreb om modstandsidentitet, en identitetsform,<br />
der er kendetegnet ved at ville negere<br />
noget andet (det eksisterende vestlige samfund).<br />
Det løser naturligvis de nærværende identitetsproblemer,<br />
men det skærper de kulturelle modsætninger<br />
og igangsætter en tilsyneladende endeløs<br />
kæde af selvforstærkende mekanismer.<br />
Konsekvensen bliver, at de integrerende institutioner<br />
(offentlige daginstitutioner mv.) fylder<br />
mindre, end de disintegrerende (tyrkisk TV, den<br />
udstødte kammeratskabsgruppe mv.). Og hvis<br />
vi for alvor får sat den proces i gang, vil grøfterne<br />
mellem vores majoritetskultur og den arabiskdominerede<br />
islamiske minoritetskultur blive<br />
dybere og dybere.Interessen for at integrere<br />
sig i at afvisende samfund er selvsagt meget lille,<br />
28 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
dette kan bl.a. forklare den høje kriminalitetsfrekvens<br />
hos mandlige indvandrere (se. tabel 3,<br />
delopgave A).<br />
Opgaven ift. integration er altså at skabe betingelserne<br />
for en frugtbar dialog og gensidig<br />
forståelse de involverede kulturer imellem.<br />
Endvidere er det nødvendigt at overveje mediebilledets<br />
marginaliserende og stigmatiserende<br />
stereotype fortællinger.<br />
Målgruppe<br />
Enhedslisten kan anlægge to strategier i spørgsmålet<br />
om integration:<br />
Den hidtidige strategi, der involverer tolerance,<br />
forståelse og konstruktiv dialog.Få partier<br />
i Folketinget anlægger denne strategi.<br />
Forsøge at ”catche-all” ved at kræve begrænsning<br />
af indvandringen og fuldstændig assimilation.<br />
Jeg vil tage udgangspunkt i den første option,<br />
da den ligger i forlængelse af den af Enhedslisten<br />
allerede førte politik, hvorfor et pludselig<br />
skift vil blive set som fuldstændigt utroværdigt<br />
og kun kan lede til et tab af kernevælgere, hvis<br />
historiske lige aldrig er set. Det er dog nødvendigt<br />
at overveje, hvilke parlamentariske konsekvenser,<br />
en integrationsvenlig linje kan få – ved<br />
næste valg står Enhedslisten til at få mere indflydelse,<br />
hvis S og SF danner regering (hvilket<br />
er en mulighed, se Politikens meningsmåling i<br />
sidste uge), og partierne i den nye regering skal<br />
ændre synspunkt markant over de næste måneder,<br />
hvis en seriøst integrationsvenlig linje skal<br />
blive kendetegnende for den næste regering.<br />
Kristian Thulesen Dahls synspunkter<br />
Kristian Thulesen Dahl fremsætter en række<br />
synspunkter, som Enhedslistens linje vil stå i<br />
skarp kontrast til. Her følger en opsummering<br />
af hans pointer:<br />
Vil vi bevare velfærdssamfundet, kan vi ikke<br />
integrere indvandrere fra ikke-vestlige kultur-
kredse. Dvs. i praksis folk fra Mellemøsten,<br />
Afrika, Asien og Sydamerika.<br />
Ikke integration, assimilation. Det er således<br />
’de andre’ der skal tilpasse sig vores kultur, vi<br />
skal intet gøre selv for at tilpasse os.<br />
Derudover har han en række konkrete ideer<br />
til love:<br />
y 28-års-regel i stedet for 24-års-regel<br />
y Tvangsflytning af indvandrere i ghettoer<br />
y Forbud mod muslimsk spisekultur – dog<br />
skrevet i et svagt humoristisk tonefald, så seriøsiteten<br />
bag dette forslag er nok ikke enorm.<br />
En række meget argumenter står til din rådighed:<br />
1) Vil vi bevare det danske velfærdssamfund, er<br />
det nødvendigt, at vi integrerer flere mennesker,<br />
også fra ikke-vestlige kulturkredse. Det danske<br />
arbejdsmarked mangler hænder og veluddannede<br />
hjerner, og en øget indvandring og positiv integration<br />
kan afhjælpe dette problem. En række<br />
statistiske argumenter taler også for dette: af tabel<br />
5, delopgave A, fremgår det, at indvandrere<br />
og efterkommere har samme holdning til arbejde<br />
som danskere – navnlig at man har pligt til at<br />
arbejde, hvis man kan. Desuden ser man i tabel<br />
1, fællesdelen, at indvandrerne sandsynligvis vil<br />
have samme erhvervsfrekvens på sigt som danskerne.<br />
Indvandrerne ligner os altså i meget højere<br />
grad, end Kristian Thulesen Dahl vil have os<br />
til at tro. Han vil sandsynligvis pointere, at der<br />
er flere indvandrere, der ikke er selvforsørgende,<br />
hvilket han har ret i – men her kan du understrege,<br />
at der over de seneste år er foregået en<br />
positiv integrationsproces, flere indvandrere er<br />
kommet i uddannelse, og efterkommere af indvandrere<br />
kommer på ud arbejdsmarkedet i højere<br />
grad, end deres forældre gør. Man kan kun<br />
beklage, at regeringen og DF ikke har været bedre<br />
til at administrere denne integrationsopgave,<br />
for så ville Danmark ikke mangle hænder til at<br />
understøtte velfærdssamfundet. Thulesen Dahl<br />
vil sandsynligvis pointere, at indvandringen kan<br />
sTudenTereKsamen 2010<br />
komme fra vestlige lande – og hertil kan svares,<br />
at det er uansvarligt kun at ville hjælpe dem, der<br />
hjælper os mest. Vi har et ansvar over for resten<br />
af verden, specielt folk, der lider af stor fattigdom,<br />
og hvis vi vil have en bedre forståelse for<br />
fremmede kulturer, bør vi i særdeleshed integrere<br />
folk fra ikke-vestlige kulturkredse.<br />
2) Assimilation er en destruktiv måde at anskue<br />
integrationsspørgsmålet på – i stedet for at<br />
betragte fremmede kulturer som frugtbare dialogpartnere<br />
og som en mulighed for at forstå<br />
sin egen kultur, insisterer man på sin egen kulturs<br />
overlegenhed. Her vil en kort kommentar<br />
om sikkerhedspolitik være på sin plads: Hvis<br />
fremtidens konflikter skal afværges, og Danmark<br />
ikke være udsat for en terrortrussel, er det<br />
gennem konstruktiv dialog med de og ikke<br />
marginalisering af fremmede (og det bør, med<br />
sikkerhedspolitiske briller på, være folk fra ikke-vestlige<br />
lande, vi integrerer). DF hensætter<br />
det utopiske til en konstrueret nationalromantisk<br />
forestilling om Morten Korch, flæskesteg<br />
og parcelhusidyl. Hvor megen patos dette synspunkt<br />
end har, er det udtryk for en idealisering<br />
af virkeligheden. Man mener at kunne leve,<br />
som man gjorde i de gode gamle dage, men vi<br />
ved alle sammen godt, at ingen nogensinde tilbragte<br />
hele deres liv i et parcelhus med flæskesteg<br />
og stearinlys under landskabsmalerierne<br />
med de forblæste træer. Selvom man kan se nationalisme<br />
som en reaktion på det senmoderne<br />
samfunds værdirelativisme og identitetsopløsning,<br />
er det ikke hensigtsmæssigt at binde flaget<br />
for øjnene og glemme verdens fælles problemer<br />
– kaotiske krige, klimakatastrofe og fremmedfjendskhed<br />
er problemer, som det moderne, internationale<br />
samfund står over for, og de kan<br />
kun løses i fællesskab og gennem dialog. Den<br />
globaliserede virkelighed trænger sig på, og DFs<br />
snæversynede ide om danskhedens kulturelle<br />
overlegenhed står ikke mål med denne. Integration<br />
er nødvendigt, hvis man ønsker en verden,<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
29
sTudenTereKsamen 2010<br />
hvor mennesket – uanset hudfarve, seksualitet<br />
og køn – og menneskers behov står i centrum.<br />
3) De konkrete forslag er det rene vanvid,<br />
men er desværre med til at skabe indvandreres<br />
”Generalized Other”. Et forbud mod tørklæder<br />
og tvangsflytninger vil blot skærpe den kulturelle<br />
konflikt: tørklædeforbuddet er populistisk<br />
symbolpolitik, der tilfredsstiller vælgerne, men<br />
som ikke forstår tørklædet ordentligt (en mere<br />
grundig analyse af, hvad tørklædet betyder for<br />
de kvinder, som bærer det, er nødvendig for<br />
overhovedet at kunne diskutere et evt. lovforslag),<br />
og tvangsflytninger er perspektivløst, fordi<br />
ingen kan tvinges til at integrere sig. Enhedslisten<br />
bør i stedet foreslå konkrete tiltag som tilbud<br />
om ekstra danskundervisning (en afgørende<br />
forudsætning for vellykket integration) og<br />
dialogdage, hvor åbne debatter om kulturelle<br />
forskelligheder muliggør gensidig forståelse. Vil<br />
man ghettoiseringen til livs, er det ikke pisken<br />
(tvangsflytninger), men guleroden (eksempelvis<br />
økonomiske eller uddannelsesmæssige fordele<br />
ved flytning), der skal i brug. Kristian<br />
Thulesen Dahl vil sandsynligvis ikke være så<br />
dum at fremføre forbuddet mod muslimsk spisekultur<br />
i al seriøsitet – det strider i mod menneskerettighederne<br />
og er umuligt at lovgive om<br />
i praksis. Han efterspørger en indskrænkelse af<br />
muslimers adfærd, der ikke ligger i forlængelse<br />
af vores forestilling om det frie og tolerante<br />
Danmark.<br />
Præsentationen af Enhedslistens synspunkter<br />
– spin og diskurs<br />
Ovenstående forslag til en argumentation står i<br />
skarp kontrast til både DFs holdninger og den<br />
offentlige debat. Det udtrykker Enhedslistens<br />
integrationsvenlige politiske linje og appellerer<br />
til et snævert segment af den danske befolkning,<br />
som dog i langt de fleste tilfælde er kernevælgere.<br />
Ovenstående argumentation lægger beslag på<br />
en række positive ord, som bør betones gentag-<br />
30 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
ne gange – gensidig tolerance, respekt og ansvarlighed.<br />
Endvidere bør regeringens mangelfulde<br />
integrationspolitik og noget vage kriterier<br />
og DFs manglende demonstration af indsigt i de<br />
mekanismer, der forhindrer vellykket integration<br />
kritiseres (”The Generalized Other”, skal<br />
ikke præsenteres i så faglige termer – nævn hellere<br />
selvforstærkende mekanismer og marginalisering).Med<br />
denne linje vil I udover at appellere<br />
til kernevælgerne appellerer til røde vælgere, der<br />
savner en mere human linje i S og SF, og blå<br />
vælgere, der savner respekt for fremmede kulturer<br />
hos V og K. Udfordringen består i ikke at<br />
blive stemplet som et blødt parti, der går terroristernes<br />
ærinde – hvilket blandt andet kan undgås<br />
ved at inddrage en række af de statiske og<br />
’objektive’ samfundsøkonomiske betragtninger,<br />
jeg tidligere i dette notat har redegjort for (vi<br />
mangler hænder, indvandrerne elsker ligesom<br />
os at arbejde).Konkret i TV-debatten mod Kristian<br />
Thulesen Dahl, bør du konstant minde om<br />
de uansvarlige konsekvenser det vil få, hvis Danmark<br />
har nok i sig selv og ikke forholder sig til<br />
den globaliserede virkelighed, vi lever i.<br />
Konklusion<br />
Enhedslisten har i spørgsmålet om integration<br />
god mulighed for at overbevise vælgerne om<br />
DFs uholdbare synspunkter. Ved at betone gensidig<br />
tolerance, respekt og ansvarlighed, inddrager<br />
Enhedslisten nogle nye ord i diskursen, som<br />
DF ikke kan imødegå. Ved at inddrage statistik<br />
og økonomi pointeres integrationens afgørende<br />
betydning for en fremtidigt sund dansk økonomi.<br />
Men de økonomiske argumenter må ikke<br />
drukne de politiske og filosofiske – at vi må forholde<br />
os til den globaliserede virkelighed og<br />
søge at forstå hinandens kulturer.
Kommentarer til besvarelsen<br />
Besvarelsen blev naturligt nok af censorerne bedømt<br />
til 12. Herunder er mine betragtninger<br />
over besvarelsen, som opgavekommissionen har<br />
ønsket at offentliggøre i sin helhed.<br />
1a) Beregningerne er rigtige og relevante,<br />
udledningerne præcise og omgangen med faglige<br />
begreber sikker.<br />
1b) Selvom argumentet om Tyrkiet som brohoved<br />
for forhandlinger med mellemøstlige stater<br />
overses, er de tre argumenter forskellige og<br />
(implicit) i forlængelse af ”idealistisk teori”<br />
1c) Den meget tydelige adskillelse af mønstre,<br />
hypoteser og faglig uddybning er bemærkelsesværdig<br />
– de tre mønstre er velvalgte, og<br />
hypoteserne og den faglige begrundelse viser et<br />
solidt fagligt fundament.<br />
2. Besvarelsen rummer indledningsvis og undervejs<br />
helt præcise metodiske forbehold.<br />
Strukturen er gennemført – regeringens mål<br />
på fire områder afprøves systematisk, og de relevante<br />
tal findes og udnyttes – og konklusionerne<br />
og udledningerne er klare og veldokumenterede.<br />
sTudenTereKsamen 2010<br />
3. Når opgavekommissionen har ønsket, at Jakobs<br />
opgave bliver offentliggjort, skyldes det<br />
især hans besvarelse af dette tredje spørgsmål.<br />
Strukturen og forståelsen af ”notat”-genren<br />
er overlegen, og giver ham mulighed for at demonstrere<br />
sin omfattende sociologiske viden –<br />
men også hans viden om den moderne politiske<br />
diskurs og sprogbrug, om vælgeradfærd og partiadfærd<br />
fremstår tydeligt på en målrettet<br />
måde. Han husker at udnytte de fakta, han har<br />
set og udledt tidligere i opgaven og hans konkluderende<br />
ræsonnementer vidner om en generel<br />
meget høj samfundsfaglig indsigt.<br />
Peter Lundberg Thomsen, medlem af opgavekommissionen.<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
31
Bo<br />
Globalisering som iBog®<br />
Samfundsfaglige perspektiver<br />
De samfundsvidenskabelige perspektiver<br />
på globaliseringen bliver<br />
præsenteret i tekster og videointerviews<br />
med tilhørende opgaver og<br />
quizzer.<br />
iBogen er opdateret i forhold til 1.udgaven:<br />
den fi nansielle- og økonomiske<br />
krise er nu med, og de væsentligste<br />
perspektiver på globaliseringen bliver<br />
behandlet.<br />
Med iBogen til Globalisering får du:<br />
Alle bogens fi gurer og tekster -<br />
med ordforklaringer<br />
Videointerviews om alle teksternes<br />
emner med bl.a. Prof. Peter Munk<br />
Christiansen og Georg Sørensen<br />
og ®<br />
Læsefokusspørgsmål, opgaver og<br />
interaktive quizzer<br />
PowerPoints til hvert kapitel<br />
Et omfattende nyt lærerområde<br />
med opdaterede undervisningsforløb<br />
Martin Marcussen, Georg Sørensen,<br />
Thomas Malthe Christensen, Lasse<br />
Ørum Wikman og Morten W. Bülow |<br />
Udkommer oktober 2010<br />
PÅ VEJ<br />
ibog.globalisering.systime.dk<br />
Med iBogen følger en gratis eBog/pdf af den<br />
trykte bog.<br />
Varedeklaration: 80 video | 12 interaktive opgaver<br />
| 16 opgaver | 15 tabeller | 70 illustrationer<br />
| 6 PowerPoint | 100 sider<br />
Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk
eksemplarisk besvarelse<br />
– digital eksamen<br />
af signe gellert Hansen, marselisborg gymnasium<br />
samfundsfag a iT-eksamen 31. maj 2010<br />
1 intervention<br />
Fællesdel<br />
1.a.<br />
Ud fra en klassisk keynesiansk grundholdning er<br />
højere arbejdsløshed en negativ konsekvens, da<br />
keynesianismen netop er en socioøkonomisk<br />
skole. Ifølge Niels Bernstein skal politikerne<br />
ikke modvirke arbejdsløsheden – staten skal altså<br />
ikke føre en intervenerende politik. Netop<br />
den statsin-terventionerende politik er et af hovedtrækkende<br />
i keynesianismen, hvorfor det<br />
derfor er altafgøren-de, at staten har ansvaret for<br />
den samlede efterspørgsel i samfundet, og dermed<br />
altså også ansvaret for konjunkturernes bevægelser.<br />
Netop disse konjunkturer skal stabiliseres<br />
vha. finetuning, hvor staten via indgreb i<br />
finans- og pengepolitikken kan reducere udsvingene<br />
i konjunkturerne. Det er også vigtigt at<br />
pointere, at den sociale profil er langt væsentligere<br />
end konkurrenceevnen, hvorfor det derfor<br />
er mere hensigtsmæssigt at opretholde en lav arbejdsløshed<br />
frem for at fremme konkur-renceevnen.<br />
Dermed er det også underordnet, at gælden<br />
vil vokse i perioder med økonomisk lavkonjunktur.<br />
I sådanne perioder er det fremmende<br />
at læne sig mod vinden og føre en ekspansiv<br />
fi-nanspolitik, hvilket i høj grad vil sætte gang i<br />
de økonomiske hjul. Ud fra et makroøkonomisk<br />
syns-punkt vil det gavne samfundet i det<br />
store hele, og acceleratoreffekten vil netop sikre,<br />
at flere kom-mer i arbejde, hvilket i høj grad vil<br />
være medvirkende til at styrke den danske øko-<br />
sTudenTereKsamen 2010<br />
nomi, og ikke undergrave den, som Niels Bernstein<br />
postulerer i sit udsagn1.<br />
1. b<br />
I forbindelse med klimatopmødet i København<br />
COP15 i december 2009 er der gang på gang<br />
blevet opstillet teorier om, hvorfor mødet i al sin<br />
enkelhed ’gik i vasken’. I et interview med professor<br />
i international politik, Ole Wæver, på<br />
DR2 gives der eksempler på, hvorfor det gik<br />
galt. Årsagen er, at der over de seneste år er sket<br />
markante ændringer i det internationale system.<br />
1. En fremtrædende ændring er, at vi er gået<br />
fra at have en unipolær magtsituation med USA<br />
som hegemon, til nu at have en multipolær<br />
magt hvor USA’s supermagtstatus er blevet afløst<br />
af mange regionale magter hvor blandt andre<br />
BRIK-landene Brasilien, Rusland, Indien og<br />
Kina er dominerende.<br />
2. Og netop Kina er i fokus som et land i hastig<br />
og fremadrettet udvikling, hvorfor der også<br />
er tale om, at vi befinder os i en bipolær magtsituation,<br />
hvor Kina og USA står på hver sin pol.<br />
Dog er Kina ikke selv interesseret i denne<br />
position, da USA stadigvæk er en stærkere økonomi<br />
end Kina. For kineserne er deres egen nationale<br />
udvikling samt udviklingen i resten af<br />
Asien vigtigere, hvorfor det ifølge Ole Wæver<br />
også er centralt at pointere, at man ”kan tabe på<br />
at forhaste sig i kampen om at blive en supermagt2”.<br />
På nuværende tidspunkt er det altså<br />
ikke realistisk med Kina som overtager til supermagtsstatussen,<br />
hvorimod det er mere realistisk<br />
at overveje Kinas position som supermagt<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
33
sTudenTereKsamen 2010<br />
om 100 år. Derfor bør det også kunne und-gås<br />
at der opstår en ny bipolær konflikt mellem<br />
USA og Kina. Dog er det essentielt, at det er<br />
USA som i høj grad bringer Kina i centrum, da<br />
USA er klar over, at Kinas position ændrer sig. I<br />
forbindelse med COP15 var dette da også en realitet.<br />
3. Ole Wæver benævner det som afslutningen<br />
på afslutningen på den Kolde Krig; efter<br />
den Kolde Krig havde vi Vesten og USA som<br />
værende det dominerende magtcentrum, men<br />
den-ne situation er under afvikling. Denne afvikling<br />
afføder, at vi er vidne til oprettelsen af<br />
en ny verdensorden med mange magtcentre, en<br />
verdensorden, der er meget svær at forhandle i.<br />
Derfor må der også være belæg for oprettelsen<br />
af fora, hvor flere store verdensøkonomier kan<br />
samle sig. Ole Wæver er her inde på, at G20 i<br />
høj grad er en mulighed, da det også er de 20<br />
største lande, der står for 80 % af CO2-udledningen.<br />
1.c<br />
Nedenunder ses en tabel over udvalgte landes<br />
bidrag til indsatsen i Afghanistan, hvor der i tabellen<br />
er lavet index-beregning over genopbygningshjælpen<br />
samt % -beregninger over hvor<br />
stor en pro-centdel af de pågældende landes befolkning,<br />
der er udstationeret i Afghanistan.<br />
Af tabel 1 ses det, at Danmark i 2009 havde<br />
750 antal tropper i Afghanistan, mens vi gav<br />
153 USD i genopbygningshjælp. I tabellen er<br />
Danmark det tredje mindste land, hvad indbyggere<br />
angår. For bedre at kunne sammenligne<br />
Danmarks indsats i forhold til de andre lande<br />
kan der laves index-beregninger over genopbygningshjælpen,<br />
hvor Danmarks bidrag er sat til<br />
index 100. Herved ansku-eliggøres det, at lande<br />
som Finland og Frankrig er de eneste lande, der<br />
betaler meget mindre end Danmark gør. Overraskende<br />
er det, at et stort land som Frankrig<br />
betaler et så relativt småt beløb, når et land som<br />
UK, der har samme størrelse som Frankrig, be-<br />
34 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
taler næsten 16 gange så meget som Frankrig.<br />
Dog betaler lande som Sverige og Norge en del<br />
mere end Danmark, men dette skal samti-dig<br />
ses i lyset af, at netop disse to lande har langt<br />
færre tropper udstationeret end Danmark. Kastes<br />
der dernæst et blik på antallet at tropper i<br />
forhold til befolkningsstørrelsen er det klart, at<br />
Danmark har den samme procentdel af befolkning<br />
udstationeret som UK; et land, hvor der er<br />
12 gange så mange indbyggere. Danmark er altså<br />
med i gruppen af de 3 lande, der har flest soldater<br />
udsendt i forhold til befolkningsstørrelsen,<br />
hvor kun UK og USA ligger over med hhv.<br />
0,015 % og 0,023 % udstationeret mens Danmark<br />
har 0,014 % udstationeret. USA er altså<br />
klart det land, der bidrager med flest penge til<br />
genopbygning samt flest soldater. Hvis Danmarks<br />
størrelse betragtes er vi altså et land, der<br />
bidrager på næsten samme niveau som USA og<br />
UK hvad soldater i forhold til indbyg-gertallet<br />
angår. Samtidig yder vi også et betragteligt bidrag<br />
til genopbygningshjælp. Samlet set er den<br />
danske indsats altså betydelig i forhold til andre<br />
små lande som Finland, Norge og Sverige.<br />
deloPgaVe C: indsatsen i afghanistan<br />
2.<br />
Debatten om udbyttet af den militære indsats i<br />
Afghanistan er et hedt emne i dansk såvel internatio-nal<br />
politisk: Den snart ti-årige indsats har<br />
kostet danske menneskeliv, men også civilbefolkningen<br />
har været ramt af mere eller mindre<br />
uforudsete angreb fra både militære og transnationale<br />
aktører. Kan vi vinde kampen, eller er<br />
indsatsen blot medvirkende til at gøre ondt værre<br />
for den afghanske fremtid?<br />
USA valgte i 2001 at gå ind i Afghanistan på<br />
baggrund af det terrorangreb på World Trade<br />
Center, som Al Queada-leder Osama Bin Laden<br />
stod bag. Formålet var at nedkæmpe Al Queada<br />
og Taleban samt at opbygge et demokratisk styre,<br />
så landet i princippet ville være i stand til at
klare sig selv, om man vil. Imidlertid er det dog<br />
ikke gået som forudset, og krigen i Afghanistan<br />
udspiller sig fortsat. Krigen har efterhånden<br />
fået uforudsete konsekvenser på internationalt<br />
plan men også i selve Afghanistan. Dette ses<br />
også i figur 1, hvor den årlige realvækst i BNP i<br />
Afghanistan er listet op. Her ses det, at Afghanistan<br />
havde en stor fremgang i år 2005, hvorefter<br />
realvæksten er faldet. I og for sig burde billedet<br />
for den afghanske økonomi ikke se således<br />
ud, da netop den internationale indsats ligeledes<br />
har haft til formål at styrke den afghanske<br />
økonomi. Tillige er det vanskeligt at fastsætte et<br />
endegyldigt billede af landets BNP, da hele 1/3<br />
af BNP i 2005 udgjortes af illegal opi-um-eksport3.<br />
Dog skal denne ustabile vækst i BNP ses<br />
som et tegn på, at landet fortsat er meget økonomisk<br />
og socialt udsat; over halvdelen af befolkningen<br />
lever i fattigdom, arbejdssektoren er<br />
hovedsageligt bestående af primære erhverv,<br />
hvor disse er særdeles årstidsbetingede, hvilket<br />
gør det vanskeligt at opretholde et stabilt arbejdsniveau4.<br />
Det kan altså med rette siges, at<br />
noget tyder på, at befolkningen i Afghanistan<br />
på sin vis har mistet modet. Dette fremgår ligeledes<br />
af figur 2, hvor den afghanske befolknings<br />
holdning til landets udvikling over 6 år er fremført.<br />
Det er tydeligt, at skep-sissen har bredt sig,<br />
og 2009 er det år, hvor færrest mener, at udviklingen<br />
går i den rigtige retning, mens flest mener,<br />
at udviklingen går i den forkerte retning.<br />
Udviklingen kan sammenholdes med antal civile<br />
drab i Afghanistan, hvor der i tabel 2 ses en<br />
stigende udvikling i antallet af dræbte civi-le.<br />
På blot tre år er dette antal steget med 327 personer,<br />
hvilket er med til at øge utrygheden<br />
blandt den brede befolkning. Der kan med rette<br />
tales om Huntingtons princip om clash of civilizations,<br />
som krigen i Afghanistan er et udmærket<br />
eksempel på. Afghanistan har i længere<br />
tid været domine-ret af Taleban og Al Queada,<br />
hvis ideologier i og for sig er middelalderlige.<br />
Derfor er det på sin vis klart, at en vestlig inva-<br />
sTudenTereKsamen 2010<br />
sion i et meget muslimsk land ikke på én gang<br />
får positive udfald. Stadigvæk taler tabellerne<br />
deres tydelige sprog og fortæller os, at Afghanistans<br />
holdning til landets udvikling har været<br />
aldeles positiv i året 2005, hvorfor landet også er<br />
et eksempel på et, ifølge Huntington, torn<br />
country, hvor politikere for en demokratisk udvikling<br />
med dele af befolkningen i hælene adskiller<br />
sig markant fra ekstremistiske grupper,<br />
der i den grad trækker landet i en diametralt<br />
modsat retning. Dog anskueliggør tabel 3 at<br />
netop de ekstremistiske grupper er dominerende<br />
hvorfor der i 2009 kun var en valgdeltagelse<br />
på 28,5 % hvor der i 2004 var en valgdeltagelse<br />
på 70 %. Årsagen til denne negative udvikling<br />
skyldes den dårlige sikkerhedssituation samt et<br />
korrupt politisk styre – meget tyder altså på, at<br />
afghanerne har mistet tiltroen til demokratiet<br />
og fremtiden.<br />
Dette manglende håb skal samtidig ses i lyset<br />
af den situation som landet står i på nuværende<br />
tids-punkt. 2009 er det år, hvor flest soldater<br />
har mistet livet, men det er også det år, hvor<br />
flest civile afghanere mistede livet. Det er altså<br />
et faktum, at kampene mellem terror-grupper<br />
og de militære indsatser udelukkende er blevet<br />
værre siden 2001. De voldelige angreb har altså<br />
affødt en utryghed og skepsis blandt den brede<br />
befolkning, der ikke er til at tage fejl af. Det er<br />
klart, at der hos den af-ghanske befolkning har<br />
været en tiltro til et demokratisk styre, som den<br />
høje valgdeltagelse i 2004 ligeledes afsejler –<br />
denne tiltro er gennem årene blot blevet gjort til<br />
skamme, da den internationale indsats i Afghanistan<br />
ikke har formået at opbygge et stabilt<br />
valgsystem og ikke har formået at fremme demokratiseringsprocessen<br />
på alle niveauer, hvilket<br />
i høj grad medfører, at troværdigheden omkring<br />
valgene er særdeles lav5. Den udelukkende<br />
brug af hårde magtmetoder har altså gjort<br />
lan-det endnu mere ustabilt, og gjort terrorgrupperne<br />
endnu mere ophidsede. Man kunne<br />
derimod have forestillet sig, at tallene i tabeller-<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
35
sTudenTereKsamen 2010<br />
ne ville have været anderledes, hvis det internationale<br />
samfund i stedet havde fokuseret på uddannelse,<br />
genopbygning og demokratisering i<br />
landet – altså brugt en form for blød magt i forbindelse<br />
med invasionen af Afghanistan. I det<br />
store hele må der kastes et langsigtet perspektiv<br />
på hele Afghanistan-krigen og sandes, at det er<br />
den brede befolkning, der er fremtiden, og der<br />
må dermed også lægges vægt på deres åbenlyst<br />
manglende tiltro til et demokratisk styre. Lige<br />
nu befinder Afghanistan sig i en situation, hvor<br />
landet er særdeles ustabilt og med en lav grad af<br />
åbenhed udadtil. Dette kan illustreres på J-kurven,<br />
hvor Afghanistan er placeret i bunden af<br />
kurven, som et land med de karakteristika som<br />
nævnt ovenfor. I de 9 år, hvor der har været en<br />
inter-national indsats i Afghanistan, burde det<br />
være forventeligt, at landet med tiden kunne<br />
bevæge sig op af kurven til et højere stabilitetsniveau.<br />
Dette har dog ikke været tilfældet,<br />
hvorfor der burde laves om på de magtmetoder,<br />
der i stigende grad anvendes i Afghanistan. (Jkurven<br />
er skitseret neden-for, hvor Afghanistan<br />
og Danmark er indtegnet på kurven, s. 6 øverst)<br />
3. notat til lene espersen angående en fortsat<br />
dansk indsats i afghanistan<br />
Modtager: Lene Espersen (K)<br />
Afsender: Politisk rådgiver for udenrigsminister<br />
Lene Espersen (K)<br />
Problemstilling: Den tvungne nødvendighed til<br />
at opretholde den danske indsats i Afghanistan.<br />
Skal vi lade vore tropper blive i Afghanistan?<br />
Baggrund: Baggrunden for håndteringen af<br />
spørgsmålet om de danske tropper i Afghanistan<br />
affø-des efter flere måneder med mange<br />
uroligheder, og hvor antallet af dræbte danske<br />
soldater fortsat stiger. Tilmed er der også opstået<br />
spørgsmål om, om vores tilstedeværelse overhovedet<br />
har og no-gensinde vil få indflydelse på<br />
situationen i Afghanistan, altså om det kan betale<br />
sig, at vi fortsat har tropper udstationeret.<br />
36 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
Dog er der visse faktorer, der må betænkes, i<br />
forbindelse med krigen i Afghanistan. Vi har<br />
stadigvæk et ansvar over for vor egen nationale<br />
sikkerhed, som transnationale grup-per, der<br />
primært har hovedsæde i Afghanistan, er en<br />
trussel imod. Ligeledes har vi påtaget os et moralsk<br />
ansvar over for den brede afghanske befolkning,<br />
som vi ikke kan glemme.<br />
Løsningsforslag:<br />
Løsning 1: - Vi lader fortsat de danske tropper<br />
operere i Afghanistan.<br />
På nuværende tidspunkt har Danmark valgt<br />
at engagere sig i en kamp, der ikke kun handler<br />
om trus-len mod vor egen nationale egenart,<br />
men som i ligeså høj grad handler om bekæmpelsen<br />
af grupper, der forhindrer demokratiske<br />
processer i at finde sted. Vi skal derfor lade de<br />
danske tropper fortsætte deres mission i Afghanistan,<br />
så vi i fremtiden sikrer, at demokrati<br />
også implementeres i muslimske lande, og at<br />
transnationale grupper ikke får overtaget.<br />
Løsning 2: - Vi trækker de danske tropper ud af<br />
Afghanistan.<br />
Det sker på nuværende tidspunkt oftere og<br />
oftere, at danske og udenlandske soldater dræbes<br />
i kam-pe mod Taleban. Vi vil ikke risikere,<br />
at flere soldater mister livet, og vi har, efter 9 år,<br />
indset, at vores indsats ikke kan medvirke til<br />
forbedringer internt i landet. Udviklingen har<br />
været i tilbagegang, og korruptionen og voldelige<br />
angreb tager fortsat til i styrke. Derfor er det<br />
mest hensigtsmæssigt at trække de danske tropper<br />
ud af Afghanistan.<br />
Løsning 1:<br />
- Fordele: Med dette løsningsforslag sikrer vi, at<br />
Afghanistan ikke vokser sig svagere, men derimod<br />
vokser sig stærkere. Da Afghanistan som<br />
før omtalt i høj grad kan karakteriseres som værende<br />
et torn country, er det vigtigt at fokusere<br />
på, at der er mulighed for at fremme de vestlige
værdier i landet. Dog må der handles forsigtigt,<br />
da vi ved at bevæge os ind i et arabisk land samtidig<br />
bevæger os ind i en helt anden civilisation<br />
med helt andre værdier, ifølge Huntington et<br />
’clash of civilizations’. Derfor må der gøres opmærksom<br />
på at der sker og vil ske terroraktioner,<br />
da de transnationale aktører, der opererer i<br />
Afghanistan, ikke har forståelse for vores vestlige<br />
værdier. Tropperne kan tilmed være medvirkende<br />
til fortsat at sikre stabiliteten i landet ved<br />
at satse på de bløde opgaver: forbedring af uddannelsessyste-met,<br />
det politiske system, sundhedssystemet<br />
etc. Ved at sponsere et afghansk<br />
uddannelses-system kan vi vinde os til politisk<br />
indflydelse i landet. På denne måde kan landet<br />
stille og støt bevæge sig op ad J-kurven, hvor en<br />
implementering af vestlige værdier vil resultere<br />
i, at landet i højere grad betragtes som værende<br />
åbent, samtidig med at stabiliteten vil blive en<br />
realitet. Det har i meningsmålinger vist sig, at<br />
den danske befolkning ikke er for brugen af de<br />
hårde magtmetoder a la USA. Ifølge Molin-modellen<br />
er det derfor vigtigt, at De Konservative<br />
udadtil står ved, at det i høj grad er de bløde<br />
magtmetoder, der skal tages i brug, da det i den<br />
forbindelse vil sikre en fortsat popularitet og<br />
opbakning til krigen i Afghanistan. Dog er det<br />
ligeledes et faktum, at vi bliver i Afghanistan<br />
for samtidig at bekæmpe Taleban og transnationale<br />
aktører, der i stigende grad udgør en trussel<br />
mod vor nationale egenart. Disse aktører<br />
kan udelukkende bekæmpes ved brugen af hårde<br />
magtmetoder, hvorfor opinionsfaktoren derfor<br />
må lægge vægt på opbygningen af landet for<br />
en bredere folkelig opbakning.<br />
- Ulemper: Det er på nuværende tidspunkt<br />
ikke til at vide sig sikker på, om kampen i Afghanistan<br />
kan vindes. Derfor kan det risikeres,<br />
at Danmark fortsat vil miste soldater. Dette vil i<br />
høj grad skade partiets ry udadtil, da partiets<br />
strategi dermed ikke vil skabe popularitet (Molin-modellen).<br />
Det kan tilmed risikeres, at de<br />
bløde magtmetoder ikke slår igennem i den af-<br />
sTudenTereKsamen 2010<br />
ghanske befolkning, hvilket igen vil skade<br />
fremtidsudsigterne for et afghansk demokratisk<br />
styre.<br />
Løsning 2:<br />
- Fordele: Dette løsningsforslag vil styrke populariteten,<br />
da De Konservative ifølge Molin-modellen<br />
spiller på den vælgerstrategiske adfærd.<br />
Fordelene ved løsningen vil være, at Danmark<br />
ikke længere er engageret i Afghanistan, hvilket<br />
langsigtet vil betyde, at færre danske soldater vil<br />
miste livet. Den vestlige og muslimske verden vil<br />
altså fortsat være op-delt som clifted countries<br />
(ifølge Huntington) hvor den vestlige verden haves<br />
på den ene klippe, mens den muslimske verden<br />
haves på den anden. Der vil fortsat være et<br />
stort spænd mellem de to civilisationers kulturer.<br />
- Ulemper: Hvis vi trækker vore tropper ud<br />
af Afghanistan vil vi efterlade et land i dyb social<br />
og økonomisk krise – en meget svag stat.<br />
Det vil ikke være muligt for landet at bevæge sig<br />
op ad J-kurven hvorfor samhandel og samarbejde<br />
med andre vestlige lande umuliggøres.<br />
Taleban vil tilmed kunne vokse sig større, og<br />
frit overtage styringen af landet. Landet vil<br />
yder-ligere svækkes, da det på nuværende tidspunkt<br />
ikke er i stand til at klare sig selv, da politi<br />
og militær ikke har fået tilstrækkelig uddannelse.<br />
Det vil tilmed gå ud over vores egen nationale<br />
sikkerhed, da vi kan risikere, at Taleban<br />
vil forsøge yderligere magtovertagelser i ikke<br />
kun den arabiske, men også den vestlige verden.<br />
Globaliseringen og den teknologiske udvik-ling<br />
har medført, at kløften mellem landene er blevet<br />
mindre – clash of civilisations er blevet nærværende,<br />
og ikke kun for os, men også for terrororganisationer<br />
i den arabiske verden. De ved<br />
altså hvad der foregår hos os, ligesom vi ved<br />
hvad der foregår hos dem. Vi fralægger os tilmed<br />
et moralsk ansvar, og vi vil i internationale<br />
organisationers øjne muligvis komme til at<br />
fremstå som utroværdige, og vi vil i nogen grad<br />
blive ekskluderet fra militære forhandlin-ger.<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
37
sTudenTereKsamen 2010<br />
Konklusion:<br />
Løsning 1 er at foretrække af de to opstillede<br />
løsningsforslag. Af sikkerhedspolitiske årsager<br />
skal de danske tropper blive i Afghanistan, for<br />
derigennem at sikre at landet stabiliseres og for<br />
at sikre, at terrororganisationer ikke vokser sig<br />
stærkere. Det er vigtigt, at Taleban bekæmpes,<br />
for at Afghanistan i fremtiden vil kunne klare sig<br />
som et demokratisk land. De Konservative skal<br />
udadtil fokusere på de bløde magtmetoder, hvis<br />
Kommentarer til besvarelsen<br />
Signe Gellert Hansens besvarelse af undersøgelsen<br />
er velstruktureret og fokuseret. Efter en kort<br />
optakt til problemstillingen i Afghanistan, formår<br />
Signe Gellert Hansen at trække de væsentlige<br />
pointer ud af det vedlagte talmateriale. De<br />
centrale resultater suppleres med relevant materiale<br />
om den illegale opiumseksport samt afghanernes<br />
levevilkår. Det er værd at fremhæve, at<br />
behandlingen af bilagsmateriale ikke er en bevidstløs<br />
gennemgang men struktureret således,<br />
at tabel- og figurmateriale kobles med hinanden,<br />
hvilket vidner om et fagligt overblik. Det<br />
højner også kvaliteten af undersøgelsen, at Signe<br />
Gellert Hansen anvender faglige begreber (hård<br />
og blød magt – J-kurven) og faglig teori (Huntington)<br />
til yderligere at karakterisere resultaterne.<br />
Tabel 1 nævnes ikke i undersøgelsen og sammenfatningen<br />
kunne have fremstået klarere,<br />
men det opvejes af det faglige overblik samt det<br />
velvalgte supplerende materiale.<br />
Også notatet fremstår velstruktureret, velformuleret<br />
og fokuseret med en klar modtager<br />
og afsender. Indledningsvis fremstilles pro-<br />
38 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
populariteten skal opretholdes. K er et parti der<br />
arbejder for fred og demokrati i Afghanistan, og<br />
dette opnås bedst hvis vi lader tropper blive.<br />
Litteraturliste: (følgende er løbende anvendt gennem<br />
hele opgaven)<br />
- Hans Branner: Global Politik – grundbog til<br />
International Politik. S. 29-33.<br />
- Molins model, Politik ABC s.38-39, Gregers<br />
Friisberg, Columbus 2009.<br />
blemstillingen samt baggrunden herfor. Her viser<br />
Signe Gellert Hansen sin faglige viden om<br />
indsatsen i Afghanistan. Herefter opstilles der<br />
to mulige løsninger, hvor der efterfølgende anføres<br />
nogle fordele og ulemper ved valgte løsningsforslag.<br />
I sin argumentation anvender Signe<br />
Gellert Hansen sin faglige viden om sikkerhedspolitik,<br />
hvor begreber og teori, som blev<br />
introduceret i undersøgelsen, inddrages. Som<br />
supplement til den sikkerhedspolitiske vinkel<br />
inddrages også den partipolitiske adfærd (Molins<br />
model). Notatet afrundes med en klar anbefaling<br />
til Lene Espersen om at lade tropperne<br />
blive i Afghanistan.<br />
Sammen med fællesdelen blev besvarelsen<br />
bedømt til karakteren 12 for sikker anvendelse<br />
af faglig viden samt faglige begreber og teori,<br />
hvor Signe Gellert Hansen gennem hele besvarelsen<br />
formår at holde fokus på de stillede opgaver.<br />
Den velstrukturerede og velformulerede<br />
besvarelse vidner om et fagligt overblik – også i<br />
en presset eksamenssituation.<br />
Kirsten Krehan, Kolding Gymnasium
Bo<br />
SamfNU som iBog®<br />
Stx/hf B-niveau<br />
SamfNU er blevet grundigt revideret<br />
og opdateret og udgives nu som iBog.<br />
I iBogen får du kernetekster, tematek-<br />
ster og cases samt det supplerende<br />
materiale, danner grundlag for elever-<br />
nes forståelse af samfundet.<br />
De mange tema- og casetekster giver<br />
mulighed for en nuanceret indføring i<br />
afgrænsede emner.<br />
Eleverne får i SamfNU mulighed for<br />
at arbejde aktivt med stoffet, bl.a.<br />
ved brug af video-øvelser, læsefokusspørgsmål,<br />
arbejdsspørgsmål og<br />
interaktive opgaver.<br />
Læsefokusspørgsmål<br />
og ®<br />
PowerPoints<br />
Interaktive quizzer og spil<br />
Opgaver<br />
Video<br />
Morten Winter Bülow (red) | Udkommer<br />
oktober 2010<br />
PÅ VEJ<br />
ibog.samfnu.systime.dk<br />
Med iBogen følger en gratis eBog/pdf af den<br />
trykte bog.<br />
Varedeklaration: 600 siders tekst | ca. 120<br />
fi gurer | 4 spil | 13 interaktive quizzer | 13 kryds-<br />
& tværser | 150 læsefokusspørgsmål | ca. 40<br />
PowerPoints | ca. 150 opgaver | 33 videoer<br />
Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk
mellemøstportalen<br />
af rikke marie andersen, initiativtager<br />
Nyt undervisningssite om Mellemøstens moderne<br />
historie; tilrettelagt af kommunikatører, fortalt af<br />
eksperter og udformet så det kan bruges i såvel on<br />
- som offline undervisning]<br />
Initiativet Mellemøstportalen stræber efter at<br />
formidle historie og skabe indsigt i samfundsforhold<br />
i Palæstina og Israel, samt i Irak, Iran,<br />
Saudi Arabien, Ægypten, Syrien og Libanon.<br />
Områdets moderne historie omfatter stridige<br />
politiske forhandlinger, nationalisering i kølvandet<br />
på afkolonialiseringen, uløselige politiske<br />
dillemmaer samt spekulative magtforskydninger,<br />
hvilket gør området til et oplagt udgangspunkt<br />
for undervisning i samfundstematiske<br />
problematikker.<br />
Mellemøstportalen er støttet af Undervisningsministeriet,<br />
Politiken-Fonden og Columbus<br />
Fonden. Formålet er at gøre det nemmere<br />
for lærere at komme i gang med at beskæftige<br />
sig med Mellemøsten som område.<br />
På skoleverdnes vilkår<br />
Mange interesserer sig i disse år for Mellemøsten,<br />
fordi vores liv i vesten på mange måder er<br />
blevet flettet sammen med denne regions. Mange<br />
ønsker at undervise herom, og flere har sikkert<br />
allerede gjort det og har allerede valgt deres<br />
kilder at gøre det ud fra – så hvad skal vi med<br />
endnu et undervisningssite?<br />
Formålet med Mellemøstportalen er ikke at<br />
erstatte, men at supplere disse allerede trufne<br />
valg. Vores motivation har været at skabe et<br />
website med materiale, der hele vejen igennem<br />
40 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
er unik tænkt ind i undervisningssammenhænge.<br />
Det startede som en idé til en bog, der så siden<br />
blev gennemforsket i et speciale og nu foreligger<br />
i form af et website. Men det har hele tiden<br />
været idéen at det skulle bruges i helt almindelig<br />
undervisning.<br />
”Vi ønskede at skabe et undervisningsmateriale,<br />
der kunne give lærere og elever mest mulig<br />
fleksibilitet. Vi stræbte efter at skabe et lærende<br />
rum, der lagde sig op af lærebøgernes<br />
tekstlighed, men samtidig udnyttede webmediets<br />
muligheder for bred adgang til informationer.”<br />
Idéen er, at portalens indhold er sammensat<br />
af mere end et undervisningsrelevant element.<br />
Om man vil, formidler de hver især den samme<br />
historie, men på hver sin måde.<br />
For ikke at få det til at lyde mere avanceret<br />
end det egentligt er, fungerer det således at hver<br />
lands historie bliver fortalt på 10 undersider. Én<br />
underside består af<br />
y en tekst,<br />
y en kronologi,<br />
y en samling af søgeord og<br />
y foto- samt videomateriale.<br />
Vores tanke har været, at teksterne kan fungere<br />
som primære kilder, som eleverne kan have fået<br />
for som lektie eller som lærerne kan læne sig op<br />
ad i deres oplæg og således blive en del af almindelig<br />
klassebaseret undervisning.<br />
Kronologien kan bruges til at understøtte<br />
teksten eller kan bruges i sig selv, enten som en
del af en materialesamling eller som udgangspunkt<br />
for gruppearbejde eller opgaveskrivning.<br />
For eksempel kunne eleverne tage udgangspunkt<br />
i en enkelt eller flere kronologier og finde<br />
årsagssammenhænge mellem de særegne nationale<br />
hændelse og den større internationale politiske<br />
udvikling. Kronologierne har således den<br />
funktion, at der ikke er foræret nogle forklaringer,<br />
men at det er op til den konkrete undervisningssituation<br />
at sætte hændelserne i kontekst.<br />
(Kronologierne kan i øvrigt downloades til<br />
Word og redigeres efter lærerens behag).<br />
På hver underside har vi endvidere lavet en<br />
samling af søgeord. Denne del er tænkt til anvendelse<br />
af eleverne i forbindelse med opgaveskrivning<br />
eller gruppearbejde hvor de har fået<br />
til opgave at finde merviden. Ved at klikke på<br />
ordene bliver eleverne taget til en google-søgning,<br />
der forhåbentligvis leder dem til en mere<br />
grundig søgning, end hvad de ellers selv ville<br />
have kunne finde på at skrive i søgefeltet.<br />
Det sidste niveau af vidensformidling har vi<br />
isoleret i venstrespalten med foto- og videomateriale.<br />
Her har vi tanke på, at eleverne er online<br />
–enten i skolen eller hjemme; og det var vores<br />
idé at implementere dette for at møde eleverne<br />
der, hvor de alligevel selv på et tidspunkt<br />
ville ende –nemlig med at søge visuel og auditiv<br />
historieformidling.<br />
Historie og samfundsviden<br />
På Mellemøstportalen har vi taget udgangspunkt<br />
i, at Mellemøstens moderne historie er<br />
unik for regionen selv. Vi har således valgt at<br />
lade historiefortællingen starte der hvor mandattiden<br />
ophører og at lade hvert lands historie<br />
repræsentere sig selv. For at få et mere samfundsfagligt<br />
spor har vi ved siden af denne unikke<br />
præsentation lavet en tematisk indgang, hvor<br />
elever (og lærere) kan gå mere problemorienteret<br />
ind i materialet samt diskutere og sammenligne<br />
landene.<br />
mellemøsTPorTalen<br />
Under et tema som for eksempel ”Mellemøstens<br />
magtmænd”, rejses spørgsmålet om<br />
magt og metoder:<br />
”Kan man sige noget generelt om mænd med<br />
magt i Mellemøsten? Hvilke fællestræk er der i<br />
deres metoder og regeringsform? Hvem forholder<br />
de sig til eller eventuelt samarbejder med eller<br />
imod?<br />
* Vælg mindst 2 magtmænd og kig nærmere<br />
på hvad de har tilfælles. Hvilken styreform benytter<br />
de sig af, hvilke metoder bruger de for at<br />
holde på magten? Hvilke fjender har de, og hvordan<br />
er disse opstået?<br />
Prøv også at undersøge om de samarbejder med<br />
andre magtfulde personer og hvorfor.”<br />
Portalen påtager sig ikke at svare på disse<br />
spørgsmål, men lægger det i hænderne og hovederne<br />
på de lærere og elever, der har valgt at beskæftige<br />
sig med området.<br />
For at kunne svare på og diskutere disse<br />
spørgsmål kan lærerne og eleverne enten bruge<br />
nogle af de kilder, de allerede har, fx en grundbog<br />
eller de kan tage afsæt i Mellemøstportalens<br />
materiale. Vi har lavet links fra temasiderne<br />
til de relevante undersider; i dette tilfælde til<br />
siderne om Saddam Hussein i Irak og Assad Senior<br />
og Assad Junior i Syrien.<br />
Temasiderne kan ligesom portalens øvrige<br />
materiale bruges både af lærere og elever, som<br />
oplæg til diskussion eller opgaveskrivning.<br />
Den tematiske indgang kan også være et udmærket<br />
sted for lærere at dirigere de elever hen,<br />
der i forbindelse med større projektopgaver gerne<br />
vil beskæftige sig med Mellemøsten. Ved at<br />
lade dem browse igennem spørgsmålene kan de<br />
blive hjulpet i gang med den problemformulerende<br />
proces.<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
41
mellemøsTPorTalen<br />
”Helt almindelig undervisning”<br />
Opbygningen af Mellemøstportalen har med<br />
disse tiltag stræbt efter at komme til at være et<br />
undervisningsmateriale, som lærerne kan bruge<br />
i deres undervisning på adskillelige måde.<br />
Særligt opmærksomme har vi været på, at<br />
det at lave et undervisningssite ikke skulle kræve,<br />
at undervisningen ikke længere kunne være<br />
klassebaseret og/eller styret af læreren. Det er<br />
vores forståelse at de fleste lærere der stejler over<br />
for ny webbaserede tilbud, gør det fordi det<br />
kræver at eleverne skal sidde foran skærme og<br />
det risikerer at medføre både tidsspild og forståelsesvanskeligheder<br />
hos eleverne, der er vant til<br />
at følge en lærers oplæg. Vi håber derfor, at vores<br />
tiltag –om end det forefindes på nettet – kan<br />
være et sted, som lærere vil få lyst til at bruge i<br />
deres egen forberedelse samt en kildebank<br />
hvorfra de kan printe ark til en bredere materialesamling.<br />
42 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
Når alt dette er sagt, er sitet selvfølgelig også<br />
et sted, hvor eleverne kan slippes løs, og der<br />
burde være læsning og materiale nok til at inspirere<br />
både gruppearbejde og individuelle projektopgaver.<br />
Skribenterne der har bidraget til portalen, er<br />
alle uddannede indenfor Mellemøstens moderne<br />
historie og har skrevet og redigeret teksterne,<br />
så de netop er tænkt til at kunne bruges i undervisning.<br />
Besøg portalen allerede i dag på adressen:<br />
http://www.mo-portal.dk/. Og læs i øvrigt meget<br />
mere om portalens anvendelsesmuligheder<br />
på den tilknyttede emu-side (http://www.Emu.<br />
Dk/tema/mellemost/).
Danmark i dag<br />
Samfundsfag C<br />
Danmark i dag er et nyt bud på en kort grundbog, hvor kapitlerne<br />
er afmålte lektioner, som kan lette din planlægning<br />
som underviser.<br />
Bogen forbinder grundlæggende sociale, økonomiske og<br />
politiske sammenhænge med den aktuelle samfundsmæssige<br />
udvikling.<br />
Med bogen får eleverne viden om det moderne og globaliserede<br />
samfunds dynamik og kompleksitet.<br />
Hans Carl Madsen og Michael Boas Pedersen | Bog 200 s. kr.<br />
180,- | v/køb af min. 100 stk. på samme ordre kr. 150,- | eBog<br />
200 s. kr. 45,-<br />
Håndbog til samfundsfag C<br />
2. udgave<br />
Håndbog til samfundsfag C er grønspættebogen for samfundsfag<br />
på C-niveau.<br />
I forhold til 1. udgave er bogen udvidet med 70 sider og<br />
indeholder fl ere fi gurer og begreber. Bogen har desuden<br />
et udbygget metodekapitel, som lever op til læreplanens<br />
reviderede faglige mål. Håndbog til samfundsfag C behandler<br />
bl.a. følgende spørgsmål:<br />
hvordan bliver politiske beslutninger truffet?<br />
hvad betyder EU for Danmark?<br />
hvad handler økonomi om?<br />
hvad betyder køn og klasse for vores identitet?<br />
En metodisk værktøjskasse hjælper eleven med at fi nde data,<br />
både på nettet og gennem egne undersøgelser.<br />
Birgitte Prytz Clausen og Annemarie Lerche Sloth | Bog 197<br />
s. kr. 180,- | v/køb af min. 100 stk. på samme ordre kr. 150,- |<br />
eBog 200 s. kr. 45,-<br />
Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime.<br />
NYHED<br />
NYHED<br />
Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk
11 øvelser til studieretningsprojekter på<br />
det Biovidenskabelige fakultet (life)<br />
af iben f. skjærlund, gymnasie- og skolekontakt, life Kommunikation<br />
Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns<br />
Universitet, inviterer igen i år 3.g-elever fra hele<br />
landet til at udføre to-dages øvelser til deres studieretningsprojekt<br />
i uge 47, 48 og 49. Der er tre<br />
nye øvelser på programmet, herunder én som<br />
foregår ved Århus og én med særlig fokus på<br />
samfundsfag<br />
Finanskrisens effekter på samfundsøkonomien<br />
og bioteknologiske problemstillinger er<br />
blot to af de i alt elleve emner, som elever på<br />
sidste år af STX, HF, HTX og HHX kan lave<br />
øvelser i på LIFE. Hver øvelse indeholder teori<br />
fra to af fagene biologi, bioteknologi, fysik,<br />
kemi, matematik, samfundsfag og økonomi.<br />
Eleven kan vælge at fokusere på begge eller blot<br />
ét af øvelsens fag afhængig af det individuelle<br />
studieretningsprojekt.<br />
Hvor og hvornår foregår øvelserne?<br />
Alle øvelser afholdes over to dage, tirsdag og<br />
onsdag, i uge 47, 48 og 49 i 2010 fra cirka 8.30 til<br />
16.30. Ti af øvelserne foregår i laboratorier og<br />
auditorier på Det Biovidenskabelige Fakultet,<br />
Københavns Universitet. Øvelsen ”Skoven og<br />
CO2” foregår på Himmeriggården ved Århus.<br />
Tilmelding og rammer for deltagelse<br />
Tilmeldingen åbner mandag d. 20/9 kl. 8.00 og<br />
sker online på www.life.ku.dk/srp. Antallet af<br />
pladser varierer fra øvelse til øvelse, og tilmeldingen<br />
sker efter først-til-mølle, dog med et<br />
maks. på tre elever fra samme gymnasium pr.<br />
øvelse pr. uge.<br />
44 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
Undervisningen er gratis for eleverne og<br />
gymnasiet. Fakultetet afholder alle udgifter til<br />
materialer, apparatur og undervisning. Eleven<br />
arrangerer selv transport, overnatning og forplejning.<br />
På øvelsen ”Skoven og CO2” er overnatning<br />
inkluderet.<br />
Læs mere om hver enkelt øvelse på www.life.<br />
ku.dk/srp. For yderligere information kontakt<br />
Iben F. Skjærlund ifs@life.ku.dk/tlf. 3533 3664.<br />
de elleve srP-øvelser<br />
Finanskrisen – effekter på samfundsøkonomien<br />
Fag: Samfundsfag/økonomi og matematik<br />
Ny nordisk hverdagsmad – sådan påvirkes sanserne<br />
og samfundet (NY)<br />
Fag: Samfundsfag/økonomi og biologi<br />
Bioteknologi og naturstoffer i planter<br />
Fag: Biologi/bioteknologi<br />
Bioethanol – et alternativt brændstof<br />
Fag: Primært biologi (biokemi), sekundært kemi<br />
Enzymer i fødevarer (NY)<br />
Fag: Primært kemi, sekundært biologi<br />
Skoven og CO2 – feltarbejde ved Århus (NY)<br />
Fag: Biologi<br />
Klimakøer og metan<br />
Fag: Biologi og kemi<br />
Økotoksikologi – gift i jorden<br />
Fag: Primært kemi, sekundært biologi<br />
Chokolade – smelteegenskaber, smag og udseende<br />
Fag: Primært fysik, sekundært kemi<br />
Enzymoprensning og matematisk enzymkinetik<br />
Fag: Primært kemi, sekundært matematik<br />
Alkohols biokemi<br />
Fag: Kemi (biokemi) og matematik
generalforsamling i fals 2010<br />
generalforsamlingskursus 2010 for samfundsfagslærere.<br />
<strong>FALS</strong>’s generalforsamlingskursus afholdes den 4.-5. november 2010<br />
på Best Western Nyborg Strand Østersøvej 2, DK-5800 Nyborg.<br />
Temaet i år er ”Samfundsfag som faget i midten.” Det er hensigten med kurset at det skal<br />
synliggøre nye muligheder i samspillet med de andre fakulteter og deres fag.<br />
Program:<br />
Torsdag d. 4. november 2010<br />
10.00 Velkomst, program<br />
og tematik.<br />
10.30-12.15 Keld Hansen om naturforvaltningen<br />
i Danmark<br />
12.30 -13.30 Frokost<br />
13.30-15.00 Fagdidaktisk indslag.<br />
Workshop Præsentation<br />
af ”Cooperative Learning”<br />
v/Lisbeth Balslev<br />
15.30-17.00 Samfundsfag og medierne –<br />
Christoffer Guldbrandsen<br />
(sidste års vinder af Columbusprisen)<br />
17.30-19.00 Generalforsamling.<br />
19.15-20.00 Columbusprisen 2010<br />
20.00-? Middag<br />
fredag. d. 5. november 2010<br />
7.30 -9.00 Morgenmad<br />
9.00-10.30: Fagkonsulenten på slap line,<br />
bl.a. om de nye læreplaner og<br />
vejledninger. Mulighed for at<br />
stille spørgsmål, herunder om<br />
skriftlighed.<br />
11.00-12.00 Udviklingsprojekter: Skriftlighed:<br />
Effektiv retning, feedback<br />
og ny skriftlighed, Genrebevidsthed<br />
og progression via<br />
stilladsering - de nye spørgeord<br />
til eksamen, Digital eksamen<br />
v/Janne Bisgaard), Samarbejde<br />
mellem samfundsfag, matematik,<br />
biologi v/Lisbeth Balslev<br />
og Jørgen Lassen, Samfunds<br />
Cup v/Jon Urskov Pedersen.<br />
13.00-15.00 Litteratur og samfundsfag –<br />
oplæg ved Rune Lykkeberg<br />
15.00-15.30 Afrunding og evaluering<br />
Pris og tilmelding: Prisen er 2500 kr. tilmelding til jp@egaa-gym.dk.<br />
Sidste tilmelding d.1 oktober 2010. Ved tilmelding bedes man angive skolens EAN-nummer.<br />
Hvis flere deltagere tilmeldes samtidigt vil vi gerne have alle mailadresser, så vi kan lave en mailliste.<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2009<br />
45
Billeder på integration<br />
Udgivelsen skelner mellem kulturel, økonomisk og social<br />
integration. Den fokuserer på områder hvori integrationsprocesser<br />
foregår: i det interkulturelle hjem, på arbejdsmarkedet<br />
og på gaderne rundt omkring i landet. Gennem<br />
interviews, statistikker, fotos og video giver bogen indsigt i<br />
integrationens mange niveauer. Samtidigt sætter den fokus<br />
på metodiske redskaber og overvejelser således at læseren<br />
gennem forskellige arbejdsopgaver selv kan begynde at<br />
undersøge aspekter ved integration.<br />
Margit Petersen og Stine Simonsen Puri | Bog og website |<br />
Udkommer efterår 2010<br />
Sociologisk set<br />
En grundbog i sociologi<br />
Sociologisk SET er en grundbog i sociologi, der gennemgår<br />
klassiske sociologiske emner med udgangspunkt i nyeste<br />
teori og forskning. Bogen er særligt velegnet til samfundsfag<br />
på B- og A-niveau.<br />
”Den problemorienterede tilgang gør stoffet tilgængeligt og<br />
spændende for eleverne...overordnet set er der tale om en god<br />
grundbog der taler et tydeligt sprog og centrale problemstillinger<br />
håndteres glimrende. Desuden er temaerne opdateret<br />
og nutidige, hvilket gør bogen meget tilgængelig. Fagligt kan<br />
bogen anbefales til både A-, B- og enkelte kapitler til C-niveau”.<br />
Rasmus Tranegaard Andersen<br />
Samfundsfagsnyt nr. 178 maj 2010.<br />
Maria Bruun Bundgård, Evald Bundgård Iversen og Thomas<br />
Secher Lund | Bog 173 s. kr. 150,- | E-bog 173 s. kr. 37,50<br />
Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime.<br />
PÅ VEJ<br />
Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk
Kurser<br />
Kurser<br />
Kurser<br />
Kurser<br />
Kurser<br />
Kurser<br />
Kurser<br />
Kurser<br />
Kurser
fals-kursus i diskursanalyse<br />
Kursusudbyder:<br />
Foreningen Af Lærere i Samfundsfag (<strong>FALS</strong>)<br />
formål:<br />
Et nyt læreplansmål i samfundsfag er kravet om at kunne undersøge processer omkring magt og<br />
meningsdannelse. I vejledningen foreslås dette opfyldt ved anvendelse af diskursanalyse. Kurset<br />
vil forberede deltagerne på at kunne inddrage diskursanalyse i undervisningen med oplæg fokuseret<br />
på henholdsvis teori, empiri og didaktik.<br />
Program:<br />
y En introduktion til udvalgte teoridannelser og analysestrategier, der samler sig under betegnelsen<br />
diskursanalyse v/ sociolog Tine Studstrup.<br />
y Den danske udlændingedebat som diskursanalytisk case v/ journalist, cand.public Aydin Soei.<br />
y At undervise i diskursanalyse v/ Kjeld Mazanti Sørensen, lektor på Ordrup Gymnasium og<br />
forfatter til lærebogen ”Ideologier og diskurser - sprog, magt og politik” (Columbus 2010)<br />
y Forlaget Columbus giver et gratis eksemplar af bogen ”Ideologier og diskurser - sprog, magt<br />
og politik” til alle kursusdeltagere.<br />
arbejdsform:<br />
En kombination af oplæg og diskussion.<br />
målgruppe:<br />
Lærere i samfundsfag ved ungdomsuddannelserne.<br />
Tid og sted:<br />
Torsdag den 7. oktober 2010 kl. 11-16, Det Frie Gymnasium, Møllegade 26, 2200 København N<br />
Pris:<br />
350 kr. for medlemmer af <strong>FALS</strong>.<br />
Tilmelding:<br />
Senest den 15. september 2010 til Anders Hassing på mail; aha@oerestadgym.dk<br />
48 <strong>samfundsfagsnyt</strong> maj 2010
Temadag om danmarks relationer til mellemøsten<br />
Udenrigsministeriet, <strong>FALS</strong>, Religionslærerforeningen og Historielærerforeningen for Gymnasiet<br />
og HF, arrangerer en temadag om dansk udenrigspolitik, med fokus på Mellemøsten, og formidling<br />
af emnet i undervisningen.<br />
Dagen vil give fagligt input og inspiration til temaer og undervisningsforløb, for samfundsfag,<br />
historie, religionslære og andre tematiske forløb. For at give alle mulighed for at deltage, afholdes<br />
arrangementet tre gange.<br />
Odense d. 5. oktober kl. 9:30- 16:30 (Odense Katedralskole)<br />
Århus d. 6. oktober kl. 9:30- 16:30 (Egå Gymnasium)<br />
København d. 12. oktober kl. 9:30- 16:30 (Eigtveds Pakhus/UM)<br />
Temaer:<br />
Dansk udenrigspolitik i Mellemøsten. De væsentligste aktører og udfordringer i regionen. Hvor<br />
sætter Danmarks aktivistiske udenrigspolitik ind? Maja Sverdrup, tidl. stedfortræder for EU’s<br />
særlige repræsentant for fredsprocessen, Taskforce for relationer til den muslimske verden,<br />
Udenrigsministeriet.<br />
Fungerer den danske politik? Giver det overhovedet mening at tale om en fredsproces? Peter<br />
Viggo Jacobsen, lektor international politik, Københavns Universitet.<br />
Dialog og diskurs. Radikale bevægelser og terrorlistede grupper i Mellemøsten. Hvem er de?<br />
Hvad vil de? Kan de blive en del af en fredelig løsning? Rune Friberg Lyme, forsker.<br />
Hvordan italesættes Mellemøstpolitikken af unge danskere? Hvordan læses medierne? Hvor ligger<br />
frustrationerne? Hvad betyder konflikterne i Mellemøsten for unge danskere? Fikré El-<br />
Gourfti, Kommunikationsrådgiver, Taskforce for relationer til den muslimske verden, Udenrigsministeriet.<br />
Dansk arabiske relationer før og nu. Dansk udenrigspolitik, Middelhavsregionen og Mellemøsten<br />
før 1945. Otto Christian Schepelern, Chefkonsulent og tidl. overarkivar, sagkyndig i udenrigstjenestens<br />
historie.<br />
Islam i Europa og Danmark før og nu. Jørgen Bæk Simonsen, Professor, TORS, Københavns Universitet.<br />
Det Arabiske Initiativ. Mogens Blom, fagkonsulent, Det Arabiske Initiativ, Udenrigsministeriet.<br />
Tilmelding:<br />
Tilmelding og evt. spørgsmål: Hanan El- Chaer/Udenrigsministeriet: hanelc@um.dk.<br />
Kursusudgift: 300 kr.<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> maj 2010<br />
49
Grundtvig i gymnasiet<br />
Grundtvig i gymnasiet - samfundsvisioner, menneskesyn og grundfortællinger<br />
Grundtvig er alle vegne: I medierne, den politiske debat, religions- og værdidebatten og inden<br />
for den løbende diskussion af dannelse og uddannelse. Men hvordan kan man overhovedet nærme<br />
sig denne uoverskuelige mangehovedede gigant fra det nittende århundrede i gymnasiet i<br />
dag? Gennem hvilke temaer og med hvilke metoder åbner man Grundtvigs univers for gymnasielever<br />
anno 2010?<br />
Kursusdeltagere arbejder i fællesskab med ressourcepersoner fra fakultetet med tværfaglige temaer<br />
og diskuterer konkrete teksters anvendelse i undervisningsforløb. Det Teologiske Fakultet<br />
omsætter resultaterne af kurset til en elektronisk temapakke til samtlige deltagere.<br />
Målgruppe:<br />
Undervisere i historie, dansk, samfundsfag, filosofi og religion. Kurset retter sig desuden imod<br />
AT-forløb og studieretningsprojekter.<br />
Oplægsholdere:<br />
Bertel Haarder, Jes Fabricius Møller, Tine Damsholdt, Svend Bjerg<br />
Workshoptemaer:<br />
Grundtvig og den danske samfundsmodel, Grundtvig og mødet mellem religioner, Grundvig og<br />
dannelse, Grundtvig og Romantikken, Grundtvig og de nationale symboler.<br />
Tid og sted:<br />
Den 18.-19. november 2010. Det Teologiske Fakultet, Købmagergade 44-46, 1150 København<br />
K.<br />
Pris:<br />
Kurset er gratis. Dog opkræves 300 kr. til forplejning.<br />
Program og tilmelding:<br />
www.teol.ku.dk/formidling/gymnasieskolen/grundtvig_i_gymnasiet<br />
Koordinator: Anne Rahbek, agr@teol.ku.dk. 35 32 43 19<br />
50 <strong>samfundsfagsnyt</strong> maj 2010
Kursusdag om ny skriftlighed i samfundsfag<br />
Tirsdag d. 14. december 2010, kl. 9.30-15.00, Nyborg Gymnasium, Skolebakken<br />
13, 5800 Nyborg.<br />
<strong>FALS</strong>’ bestyrelse m.fl. arbejder i år med udviklingsprojektet ”ny skriftlighed” som tema. Resultaterne<br />
af udviklingsprojektet er omdrejningspunktet for denne temadag, hvor fokus vil blive på<br />
den praktiske tilrettelæggelse af skriftlige arbejde herunder konkrete øvelser. Der tages udgangspunkt<br />
i følgende 4 problemfelter:<br />
y Effektiv retning, feedback og ny skriftlighed<br />
y Genrebevidsthed og progression via stilladsering<br />
y Digital eksamen<br />
y Differentiering og ny skriftlighed<br />
Temadagen vil blive tilrettelagt som en kombination af præsentationer af nye konkrete værktøjer<br />
samt eksempler på anvendelse af disse og diskussion af løsningerne.<br />
Tilmelding senest d. 1. december 2010 til: Janne Bisgaard Wikman på: akatjb@akat.dk<br />
Pris for deltagelse: 315 kr.<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> maj 2010<br />
51
EU – økonomisk set<br />
Udviklingen i EU er gået stærkt de senere år. Lissabontraktaten<br />
er vedtaget, hvilket har medført institutionelle<br />
ændringer i samarbejdet. Nye medlemslande er kommet<br />
med. Antallet af lande med euro er udvidet samtidig<br />
med, at eurosystemet på det seneste er begyndt at<br />
knage. Landbrugspolitikken er kraftigt reformeret og<br />
i Det Indre Marked er servicedirektivet er iværksat.<br />
EU – økonomisk set behandler disse emner og har især<br />
blikket rettet mod det økonomiske samarbejde i EU.<br />
Fokus er især på valutasamarbejdet i EU.<br />
Udgivelsen retter sig mod samfundsfag på de gymnasielle<br />
uddannelser og videregående uddannelser. hvor<br />
et basiskendskab til EU's økonomiske samarbejde er<br />
påkrævet.<br />
EU – økonomisk set er et uddrag af Henrik Kureers bøger<br />
til international økonomi på A-niveau (Systime 2010).<br />
Henrik Kureer | Bog 88 s. kr. 80,- | eBog 88 s. kr. 20,-<br />
Miljøpolitik som iBog®<br />
Miljøpolitik er inddelt i en teoretisk og en temaorien-<br />
teret del. Den teoretiske del introducerer til forskellige<br />
indgange til miljøpolitik, hvor dele af kernestoffet i<br />
politik og policyanalyse, sociologi, international politik,<br />
EU og økonomi dækkes. Den temaorienterede del<br />
anvender de teoretiske begreber på konkrete miljø- og<br />
klimapolitiske emner.<br />
Med iBogen Miljøpolitik får du:<br />
Tekster og temaer<br />
Interviewmatrix med nøglepersoner på miljøområdet<br />
Oplæg til AT<br />
Rune Gregersen | Udkommer oktober 2010<br />
Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime.<br />
PÅ VEJ<br />
ibog.miljoepolitik.systime.dk<br />
Med iBogen følger en gratis eBog/pdf<br />
af den trykte bog.<br />
Varedeklaration: 13 interaktive quizzer<br />
| 11 opgaver | 14 øvelser | 1 minispil<br />
til klassen a én lektion (90 min) | 65<br />
illustrationer | 30 tabeller | 120 sider<br />
Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk
Anmeldelser<br />
anmeldelser<br />
Anmeldelser<br />
Anmeldelser<br />
Anmeldelser<br />
Anmeldelser<br />
Anmeldelser<br />
Anmeldelser<br />
anmeldelser
anmeldelser<br />
anmeldelser<br />
Peter nedergaard:<br />
Politik i europa,<br />
Columbus, 2010<br />
Professor i statskundskab på<br />
Københavns Universitet, Peter<br />
Nedergaard, giver med sin udgivelse<br />
et deltaljeret overblik over<br />
centrale forskelle i de politiske<br />
systemer i først og fremmest<br />
europæisk politik. Politisk interesserede<br />
vil givetvis have glæde<br />
af udgivelsen, men som en egentlig<br />
grundbog i samfundsfag i<br />
gymnasiet eller hf kan den ikke<br />
anbefales.<br />
Europæisk politik får via vores<br />
medlemskab af EU stadig mere<br />
plads i de danske medier, og<br />
derfor er det oplagt at sende en<br />
udgivelse på markedet, der fokuserer<br />
på ligheder og forskelle i<br />
de politiske systemer i de europæiske<br />
lande. Med sit værk, Politik<br />
i Europa, sætter Peter Nedergaard<br />
overordnet set spotlight<br />
på to aspekter ved europæisk<br />
politik: Dels institutionerne<br />
og de politiske spilleregler, som<br />
skaber arenaerne for politik i<br />
landene i Europa og dels den<br />
politiske adfærd, der udspiller<br />
sig i disse arenaer.<br />
Det første kapitel handler om<br />
magtens tredeling med nedslag i<br />
forskelle i den konkrete politiske<br />
praksis rundt om i Europa, tilføjet<br />
en præsentation af Westminster-<br />
og konsensusmodel-<br />
54 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
len. Dernæst beskrives begrebet<br />
føderalisme med EU, Schweiz og<br />
Tyskland som eksempler, og det<br />
efterfølgende kapitel giver en<br />
gennemgang af centrale aspekter<br />
ved parti- og valgsystemerne i<br />
Europa. Et kapitel definerer<br />
hvad vi kan forstå ved begrebet<br />
velfærdsstaten set i et europæisk<br />
perspektiv, og det afsluttende<br />
kapitel omhandler korporatisme<br />
og pluralisme i de forskellige former,<br />
vi møder rundt om i de<br />
europæiske lande. Udgivelsen<br />
har karakter af en detaljeret og<br />
udtømmende præsentation for<br />
særligt interesserede i europæisk<br />
politik, herunder naturligvis<br />
også studerende på for eksempel<br />
seminarier og det gymnasiale<br />
niveau. Derfor bør værket da<br />
også uden diskussion indkøbes<br />
til de lokale institutioners biblioteker.<br />
Vil udgivelsen kunne bruges<br />
til en egentlig grundbog på det<br />
gymnasiale niveau? Ikke efter<br />
denne anmelders mening. Dertil<br />
er den alt for krævende for vores<br />
elever i sin meget detaljerede<br />
gennemgang af begreb efter begreb.<br />
Vurderet som en helhed er<br />
der tale om meget fortættede<br />
kapitler, der gør bogen uanvendelig<br />
som en grundbog, også for<br />
hold på A-niveau. Men der er<br />
uden tvivl større afsnit, der kan<br />
inddrages i forskellige tema-forløb,<br />
og dele af bogen (især kapitlerne<br />
om magtens tredeling og<br />
føderalisme) vil for eksempel<br />
uden videre kunne bruges som<br />
supplement til gennemgangen af<br />
det politiske system. Derfor vil<br />
jeg anbefale alle undervisere i<br />
faget at fat i bogen og vurdere de<br />
enkelte kapitlers brugbarhed i<br />
denne sammenhæng. Under alle<br />
omstændigheder er der tale om<br />
en velfungerende udgivelse, der<br />
giver den politisk interesserede<br />
læser en god baggrund for at<br />
forstå de mange informationer,<br />
vi alle dagligt møder gennem<br />
aviser og nyhedsudsendelser om<br />
europæisk politik.<br />
Niels Martinov, Efterslægten<br />
anne skorkjær Binderkrantz,<br />
Jørgen grønnegård Christensen,<br />
Peter munk Christiansen,<br />
erik damgaard, Jørgen elklit &<br />
Henrik Jensen:<br />
det demokratiske system,<br />
Academica 2009<br />
Bogen er en lærebog for nye studerende<br />
på statskundskabs- og<br />
forvaltningsuddannelserne,<br />
men den er også rettet mod andre<br />
uddannelser og borgere, der<br />
ønsker grundlæggende og præcis<br />
information om dansk folkestyre<br />
og forvaltning. Bogen forudsætter<br />
en vis basal indsigt i<br />
institutionernes struktur og virkemåde.<br />
Det er en fagbog, ikke<br />
folkeoplysning til Maren i Kæret.
Den er velskrevet og grundig,<br />
men i sin helhed ikke egnet til<br />
gymnasiet og HF. Det er en god<br />
bog til læreren, fordi den dels<br />
har grundige systematiseringer -<br />
f. eks. Grønnegård Christensens<br />
afsnit om forvaltning - dels har<br />
relevante og opdaterede tabeller<br />
og figurer, der udmærket kan<br />
anvendes som udgangspunkt for<br />
en drøftelse af det stof, der i øvrigt<br />
er behandlet i Columbus´<br />
publikationer og som er direkte<br />
rettet til det gymnasiale niveau.<br />
Læreren må jo gerne komme<br />
med mere end det, der står i bøgerne.<br />
Det er vel faktisk meningen!<br />
Bogen er forsynet med en<br />
hjemmeside (www.det-demokratiske-system.academica.dk)<br />
med en opstilling af en række<br />
punktvise problemstillinger,<br />
som skal inspirere til yderligere<br />
fordybelse.<br />
Kapitlerne behandler dansk<br />
folkestyre, valgsystemerne, folketinget,<br />
forvaltningen og interesseorganisationerne.EU-problemstillingerne<br />
er behandlet<br />
lidt stedmoderligt, men det opleves<br />
ikke som et problem.<br />
Jørgen Elklits gennemgang af<br />
det danske valgsystem er meget<br />
grundig. Det er en vidende<br />
mand, der fører læseren gennem<br />
de mange facetter af det danske<br />
forholdstalsvalgsystem med<br />
blandingen af lokal repræsentation<br />
kombineret med det nationale<br />
styrkeforhold mellem partierne.<br />
Vi får også noget af historien<br />
bag valgreformen i 2006,<br />
hvor VKO pludselig løb fra en<br />
stor enstemmig aftale om en ny<br />
valgreform lavet af det såkaldte<br />
Mejdahl-udvalg. Desværre får vi<br />
ikke historien om de socialde-<br />
mokratiske forsøg på at generere<br />
en lokal østjysk, socialdemokratisk<br />
kandidat, som gjorde den<br />
oprindelige aftale til et eksempel<br />
på en giftig intern partisag, men<br />
kun synlig for de indviede. Personligt<br />
havde jeg gerne set problemstillingerne<br />
mellem personlige<br />
stemmer og partistemmer<br />
analyseret, fordi det ofte i<br />
mediebilledet ser ud til, at personlige<br />
stemmer spiller den afgørende<br />
rolle. Der er megen<br />
pressemæssig tomgangslyrik<br />
knyttet til de personlige stemmers<br />
og ”opstillingskredsens betydning”,<br />
men MF´ere vælges i<br />
storkredse, ikke i opstillingskredse.<br />
Det kommunale valgsystem<br />
analyseres grundigt og<br />
valgmetodens begunstigelse af<br />
de største partier bliver klart<br />
blotlagt. Derfor laves der valgforbund!<br />
Der er nogle små tabelfejl<br />
hist og her. De kan rettes<br />
i nye udgaver.<br />
Kapitlet om Folketinget er<br />
grundigt og fokuserer fint på<br />
samspillet mellem regering og<br />
opposition og ændringerne i<br />
disse relationer samt tingets arbejdsformer.<br />
Da folkeafstemningsmuligheden<br />
står markant i<br />
det danske system, selv om mindretalsbeskyttelsen<br />
kun er blevet<br />
brugt en gang - ved jordlovsafstemningen<br />
i 1963 - havde det<br />
nok været godt at have denne dimension<br />
med i beskrivelsen. Det<br />
er trods alt en indbygget mulighed<br />
for et nødstop. Der er rigtigt<br />
gode tabeller, der er fine som<br />
udgangspunkt for en diskussion<br />
om den danske parlamentarismes<br />
karakter, selv om det udenrigspolitiske<br />
nævn og finansudvalget<br />
burde have været medta-<br />
anmeldelser<br />
get i en af tabellerne. Statsministerens<br />
centrale position med<br />
retten til at udskrive valg kunne<br />
godt have været markeret kraftigere.<br />
Grønnegård Christensens<br />
gennemgang af forvaltningen er<br />
superkyndig. Også her er der<br />
gode tabeller og figurer, der kan<br />
føre den mere ukyndige ind i<br />
bureaukratiets finurligheder.<br />
Som en konkret case på et klart<br />
normbrud burde Tamil-sagen<br />
nok have været nævnt.<br />
Selvfølgelig skal interesseorganisationerne<br />
have deres kapitel<br />
i en bog om det demokratiske<br />
system. Forenings-Danmark viser<br />
sig på mange niveauer og i<br />
mange former, men meget ofte i<br />
tæt samspil med de folkevalgte<br />
organer. Og i samspil mellem<br />
personer i begge systemer eller<br />
direkte som personsammenfald,<br />
når formanden for badmintonklubben<br />
er medlem af byrådet<br />
og Anders Andersen både kunne<br />
være MF`er og præsident for<br />
landbrugsrådet. Korporatismebegrebet<br />
nuanceres og organisationernes<br />
større fokus på kommunikationen<br />
til ikke bare<br />
medlemmerne, men hele offentligheden<br />
og det politiske system<br />
kommer også med. Også her er<br />
der illustrative tabeller, som er<br />
brugbare til at vise områdets<br />
mange facetter.<br />
Samlet er det en rigtig god<br />
bog. Især er flere af tabellerne en<br />
faglig og pædagogisk guldgrube.<br />
Bogens omfang giver ikke plads<br />
til eksempler fra den virkelige<br />
virkelighed, som hele tiden<br />
kommer til syne i dagens Danmark,<br />
men det er lærerens opgave<br />
sammen med eleverne at ind-<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
55
anmeldelser<br />
drage den virkelighed, som er<br />
uden for døren, og som kan sætte<br />
kød og blod på den mere skematiske<br />
og systematiske gennemgang<br />
af det demokratiske<br />
system.<br />
Søren Bald, fhv. studielektor på<br />
Christianshavns Gymnasium<br />
anne Jessen:<br />
stuerent?,<br />
Frydenlund, 2009<br />
Dansk Folkeparti er efter min<br />
opfattelse Danmarks mest interessante<br />
parti at beskæftige sig<br />
med i samfundsfagsundervisningen.<br />
Man kunne med fordel<br />
opbygge et helt tema på A-niveau<br />
omkring partiet, for der er<br />
masser at tage fat på. Partiet har<br />
med baggrund i protestbevægelsen<br />
Fremskridtspartiet formået<br />
at tilkæmpe sig en uhørt grad af<br />
politisk magt og evne til at sætte<br />
mediernes dagsorden for et fløjparti.<br />
Partiets opblomstring er<br />
samtidig fortællingen om ændrede<br />
politiske skillelinjer og er<br />
helt central i forhold til at forstå<br />
nyere dansk politik og ”systemskiftevalget”<br />
i 2001. Imidlertid<br />
mangler der anvendeligt faglitteratur<br />
om partiet, der stadigvæk i<br />
flere af vort fags grundbøger betegnes<br />
som liberalistisk eller socialliberalt,<br />
hvilket i begge tilfælde<br />
er komplet misforstået om et<br />
parti der mest sobert kan betragtes<br />
som nationalkonservativt.<br />
Det var derfor med henblik<br />
på at finde egnet undervisningsmateriale<br />
at jeg påbegyndte læsningen<br />
af bogen ”Stuerent?” redigeret<br />
af Anne Jessen og med<br />
bidrag fra adskillige kompetente<br />
samfundsdebattører.<br />
56 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
Imidlertid startede det ikke<br />
alt for godt. Bogens forord og<br />
introduktionen på bagsiden giver<br />
indtrykket af at der er tale<br />
om et anklageskrift imod partiet<br />
snarere end en nuanceret debat<br />
om partiet. ”Ved en konsekvent<br />
afvisning af nazistiske og<br />
ekstremistiske forbindelser legitimerer<br />
Dansk Folkeparti (DF)<br />
sin racistiske og fremmedfjendske<br />
politik. Med denne dobbeltstrategi<br />
fremstår partiet som<br />
midtersøgende med en social<br />
profil, men puster på samme tid<br />
liv i en yderligtgående antimuslimsk<br />
og xenofobisk demagogi”<br />
lyder det indledningsvis på bagsiden.<br />
Selvom der absolut er nok<br />
at kritisere partiet for er det lidt<br />
trist i en undervisningssammenhæng<br />
at indlede med at kalde<br />
et parti for både racistisk,<br />
fremmedfjendsk, antimuslimsk<br />
og xenofobisk i løbet af de første<br />
to sætninger.<br />
Heldigvis for bogen og læseren<br />
er artiklerne i bogen væsentlig<br />
mere sobre. De er alle kritiske<br />
overfor DF, men der er tale<br />
om sagligt velargumenteret kritik,<br />
der stikker væsentligt dybere<br />
end bagsiden lader forstå.<br />
Henrik Jøker Bjerre fokuserer<br />
på danskhedsbegrebet og på<br />
hvorledes DF har formået at tage<br />
patent på dette begreb uden nogensinde<br />
at definere danskhed<br />
men snarere ved at karakterisere<br />
det man ikke kan lide som ikkedansk.<br />
Artiklen er glimrende og<br />
skrevet i et sprog der er til at gå<br />
til for gymnasieelever og kan læses<br />
i uddrag. Curt Sørensen kritiserer<br />
Rune Lykkebergs kulturkampcentrerede<br />
tilgang til forståelsen<br />
af DF og fokuserer i sin<br />
kapitalismekritik på hadet til<br />
det fremmede som et stadigt tilbagevendende<br />
fænomen igennem<br />
historien. Sørensens forklaring<br />
er kompleks og skal ikke<br />
refereres her ligesom hans artikel<br />
nok må anses som for vanskelig<br />
for et gymnasiepublikum.<br />
Sørensen læser i øvrigt efter min<br />
opfattelse Lykkeberg som fanden<br />
læser biblen. Man kunne<br />
faktisk savne et bidrag fra Lykkeberg<br />
i denne bog, da jeg anser<br />
det som oplagt at inddrage uddrag<br />
af hans Bourdieu-inspirerede<br />
”Kampen om Sandhederne”<br />
i undervisning omkring DF.<br />
Preben Wilhelm fokuserer i<br />
sin artikel på tuneserloven og<br />
DF’s generelt problematiske forhold<br />
til retssikkerhedsbegrebet.<br />
Mikkel Thorup har begået en<br />
glimrende og nuanceret artikel<br />
om populismebegrebet som<br />
med fordel kan anvendes i undervisningen<br />
på A-niveau. Rune<br />
Engelbreth Larsen opsummerer<br />
som så ofte i sin blog på Politiken,<br />
de mange eksempler på<br />
antimuslimsk retorik blandt ledende<br />
DF’ere og argumenterer<br />
overbevisende for at DF i praksis<br />
ikke skelner imellem muslimer<br />
og islamister, men skærer alle<br />
muslimer over én kam. Rikke<br />
Andreassen har skrevet en interessant<br />
artikel om hvorledes DF<br />
uden nogensinde at have gået op<br />
i ligestilling i Danmark, pludselig<br />
gør spørgsmålet centralt når<br />
det kan bruges til at udstille<br />
muslimsk kultur. Ligeså med<br />
homoseksualitet, som partiets<br />
Søren Krarup har udtalt sig<br />
stærkt nedladende omkring, der<br />
pludselig får partiets interesse<br />
når det kan bruges til at udstille
muslimers manglende tolerance.<br />
Christian Braad Thomsens artikel<br />
om DF’s brug af offermytologi<br />
er stærkt underholdende<br />
men også voldsomt kritisk med<br />
indtil flere nazisme-sammenligninger.<br />
Ole Krarup slutter artikelsamlingen<br />
af med at kigge på<br />
højesterets kendelse, der legitimerede<br />
en karakteristik af Pia<br />
Kjærsgaards holdninger som<br />
værende racistiske.<br />
Bogen er generelt underholdende,<br />
hurtigt læst og enkelte<br />
artikler kan også bruges i undervisningen.<br />
Dog er der flere<br />
ting der ærgrer mig. For det første<br />
havde det været mere interessant<br />
med en egentlig debatbog<br />
om partiet, hvor flere parter<br />
kunne komme til orde. For det<br />
andet er der en række forhold<br />
med stor interesse for samfundsfagsundervisningen,<br />
der<br />
ikke er med. Eksempelvis er det<br />
interessant at kigge på hvorledes<br />
DF gik fra at være en art skattenægterparti<br />
til at forsøge at definere<br />
sig som et slags klassisk socialdemokrati<br />
fra før S blev akademiseret.<br />
I debatten hedder det<br />
sig ofte at partiet straks fra stiftelsen<br />
i 1995 tog afstand fra<br />
Fremskridtspartiets skattepolitik.<br />
Dette er kun delvist korrekt.<br />
I årevis var det DF’s erklærede<br />
skattepolitik at indføre en flad<br />
indkomstskat på 30 % og afskaffe<br />
de fleste andre skatter.<br />
Altså en skattepolitik der får Liberal<br />
Alliance til at ligne socialister.<br />
På ganske få år har DF ændret<br />
kurs uden for alvor at blive<br />
udfordret på dette punkt. Det er<br />
vanskeligt at se dette som udtryk<br />
for andet end en rendyrket<br />
populistisk strategi med henblik<br />
på at tiltrække værdikonservative<br />
socialdemokrater, der var tiltrukket<br />
af DF’s værdipolitik,<br />
men bestemt ikke ønskede noget<br />
opgør med velfærdsstaten.<br />
Konklusionen må blive at bogen<br />
først og fremmest er henvendt<br />
til politisk interesserede<br />
læsere. Den kan i et vist omfang<br />
bruges i undervisningssammenhæng,<br />
hvor jeg, når det handler<br />
om forståelse af fænomenet<br />
Dansk Folkeparti, også vil anbefale<br />
uddrag af ”Politisk Smag” af<br />
Fugl & Laursen og føromtalte<br />
”Kampen Om Sandhederne” af<br />
Lykkeberg.<br />
Kasper Lauest, Gammel Hellerup<br />
Gymnasium<br />
rody nilsson:<br />
michel foucault – en<br />
introduktion” og michel<br />
foucault: ”Biopolitikkens<br />
fødsel – forelæsninger på<br />
College de france 1978-<br />
1979”.<br />
Begge Hans Reitzels forlag 2009<br />
Det er vel ikke en overdrivelse at<br />
sige, at eleverne i den danske<br />
gymnasieskole langt hen ad vejen<br />
præges af den måde, Giddens<br />
forstår verden på. Giddens’<br />
beskrivelse af samfundet som<br />
senmoderne er kanoniseret og<br />
det udfordres ikke, så vidt jeg<br />
ved, i nogen lærebøger. Det er<br />
vel egentlig problematisk og betænkeligt.<br />
Men årsagen til Giddens’<br />
gennemslagskraft skal nok<br />
søges i hans teoris pædagogiske<br />
kvaliteter frem for de faglige.<br />
Han er forholdsvis let at formidle<br />
og let at forstå. I lærebøgerne<br />
støder man på andre navne og<br />
begreber, men oftest når man<br />
anmeldelser<br />
bevæger sig ud i et perifert delområde<br />
af ”det senmoderne<br />
samfund”, fx kommunikation<br />
eller social reproduktion. Kigger<br />
vi på kriminalitet, overvågning,<br />
normalitetsdefinitioner, magtforståelse<br />
osv. vil Foucaults navn<br />
poppe op. I modsætning til fx<br />
Giddens, Beck og Luhmann leverer<br />
han ikke en altomfattende<br />
samfundsbeskrivelse, ja han<br />
mente sågar ikke, man kunne<br />
lave en totalteori om samfundet.<br />
Foucault leverer derimod nok<br />
snarere en metode til at forstå<br />
eller iagttage samfundet på.<br />
Foucault er en ældre sag. Han<br />
døde i 1984 og man kan derfor<br />
påstå, at han ikke kan levere en<br />
forståelsesramme/-metode der<br />
gør os i stand til at forstå nutiden.<br />
Her er det still-goingstrong<br />
folkene som fx Habermas,<br />
Giddens og Castells og den<br />
indtil for nyligt still-goingstrong<br />
Niklas Luhmann der må<br />
på banen. Paradoksalt nok er<br />
Foucault nutidens mest citerede<br />
sociolog, hvis vi skal kalde ham<br />
sociolog. Men tager man sig tid<br />
til at dykke ned i Foucault, er<br />
min erfaring efter disse to bøger,<br />
at her er der noget at komme<br />
efter. Men det er udfordrende.<br />
Hvorvidt disse bøger har relevans<br />
for den samfundsfaglige<br />
undervisning i gymnasiet er en<br />
anden sag, men Foucault er interessant<br />
og eleverne får noget<br />
ud af det.<br />
Roddy Nilssons introduktionsbog<br />
kan anbefales til faggruppens<br />
lille bibliotek. Den er<br />
bygget op på den måde, at i de<br />
tre første kapitler gennemgås<br />
Foucaults forfatterskab, fra<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
57
anmeldelser<br />
”Galskabens historie” til ”Seksualitetens<br />
historie”.<br />
De første tre kapitler hedder<br />
”Arkæologi og diskurs”, ”Genealogi<br />
og magt” og ”Styring, problematisering<br />
og etik”. Her<br />
kommer vi omkring hele forfatterskabet<br />
og det følger den traditionelle<br />
inddeling af forfatterskabet<br />
i tre perioder; ”en diskursorienteret<br />
eller ”arkæologisk”, en<br />
magtanalytisk eller ”genealogisk”<br />
periode og til sidst en subjektorienteret<br />
periode. Men som<br />
Nilsson pointerer, så er der sammenhæng<br />
mellem perioderne og<br />
man kan derfor egentlig ikke tale<br />
om tre adskilte perioder. Opdelingen<br />
er lavet for at skabe struktur<br />
og overskuelighed i forfatterskabet.<br />
Fjerde kapitel er helliget<br />
Foucault som person, nærmere<br />
bestemt hans politiske aktivisme<br />
og sidste kapitel kan sikkert virke<br />
som en håndbog i, hvordan<br />
man skal/kan bruge Foucault.<br />
Men der er ikke eksempler på<br />
undervisningsforløb, end sige<br />
hvordan man konkret kan bruge<br />
ham i undervisningen.<br />
”Biopolitikkens fødsel” er en<br />
samling forelæsningsmanuskripter<br />
fra 1978-1979, der udkom<br />
sidste år på dansk. De skulle<br />
efter udgivernes ord være de<br />
ord, som Foucault havde benyttet<br />
under forelæsningerne, dog<br />
med det for øje, at de udgives i<br />
bogform, hvilket har betydet<br />
lidt ændringer i teksten. Det er<br />
en sammenskrivning af hans<br />
manuskripter samt de båndoptagelser,<br />
de studerende lavede<br />
under forelæsningerne.<br />
Forelæsningerne omhandler<br />
groft sagt undersøgelser af styringsrationaliteter<br />
i det moderne<br />
58 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
samfund. I de danske udgivelser<br />
bruges guvernementalitet. Foucault<br />
kalder det også regeringskunster.<br />
Han ser nemlig at der i<br />
1800-tallet kommer nogle bud<br />
på, hvordan man skal styre samfundet.<br />
Det er regeringskunsten<br />
ifølge sandheden, regeringskunsten<br />
ifølge den suveræne stats<br />
rationalitet og regeringskunsten<br />
ifølge de regeredes egen rationalitet.<br />
Og det er her politikken for<br />
Foucault dukker op. Hvor den<br />
første forelæsningsrække ”Sikkerhed,<br />
territorium, befolkning”,<br />
fra 1977-78 (udgivet<br />
2008), laver en slags historisk<br />
sociologi, laver den sidste ”Biopolitikkens<br />
fødsel”, fra 1978-79,<br />
nærmere en slags diagnose af<br />
samtidens dominerende neoliberale<br />
strømninger, den tyske<br />
ordoliberalisme og den amerikanske<br />
chicago-skolen eller<br />
anarkoliberalismen, der begge<br />
forholder sig til, hvordan staten<br />
skal styres.<br />
Liberalismen skal her forstås<br />
ikke-ideologisk, men som en bestemt<br />
måde at styre en stat på og<br />
her er liberalismen bundet op på<br />
dilemmaet mellem at sikre frihed<br />
for individerne samtidigt<br />
med, at dette vil betyde indskrænkning<br />
i individernes frihed.<br />
Som Foucault siger det i en<br />
af forelæsningerne, så producerer<br />
liberalismen (eller neoliberalismen<br />
som han kalder de nye<br />
strømninger) frihed og derfor<br />
må den også sørge for at skabe<br />
dens modvægt; stimulering af<br />
frygten for faren. Foucault ser<br />
en farekultur dukke op i<br />
1800-tallet med sparekassekampagner,<br />
fremkomst af kriminalromaner<br />
(!!) og journalisters in-<br />
teresse for det kriminelle stof,<br />
sygdoms- og hygiejnekampagner<br />
etc. Ifølge Foucault ingen liberalisme<br />
uden farekultur. Individerne<br />
bringes til at opfatte deres<br />
liv som noget faretruende,<br />
hvorfor liberalismen hele tiden<br />
skal mægle mellem frihed og<br />
sikkerhed. Derfor bliver spørgsmålet<br />
også, hvor meget staten<br />
kan tillades at overvåge individerne<br />
for at sikre selvsamme individer<br />
frihed. Tænk bare på<br />
terrorlovgivningen.<br />
Foucault bruger de fleste forelæsninger<br />
på ordoliberalismen.<br />
Han indkredser denne som<br />
grundlæggende for den tyske<br />
forbundsstat, og denne liberalisme<br />
tilslutter selv SPD sig. Den<br />
liberale regering (ifølge ordoliberalisterne)<br />
har ifølge Foucaults<br />
analyse ikke til opgave at<br />
korrigere markedets ødelæggende<br />
virkninger på samfundet,<br />
den skal ikke udgøre en slags<br />
modvægt eller et skot mellem<br />
samfundet og de økonomiske<br />
processer. Nej, det skal sørge for<br />
at gribe ind i samfundet, i dets<br />
grundstruktur for at konkurrencemekanismerne<br />
til enhver<br />
tid kan fungere som regulator.<br />
Den liberale regering er således<br />
en samfundsregering. Og denne<br />
samfundsregering laver indgreb<br />
for at muliggøre markedet. Det,<br />
de liberale vil opnå, er et samfund,<br />
der er underkastet konkurrencedynamikken,<br />
ikke et<br />
varesamfund, forbrugssamfund,<br />
skuespilsamfund etc. Ikke et supermarkedssamfund,<br />
men et<br />
virksomhedssamfund. Det er en<br />
af de konsekvenser, Foucault ser<br />
af den liberale regeringskunst.
De sidste forelæsninger helliger<br />
Foucault chicagoskolen, men<br />
slår hurtigt over i analyse af liberalismen<br />
som den forstås i<br />
den skotske klassiske tradition<br />
med bl.a. Adam Smith og Fergsuon<br />
og han tager udgangspunkt<br />
i Mandevilles ”Fabel om bierne”.<br />
Hvorfor der lige skete det skifte,<br />
gik vist hen over hovedet på<br />
mig. Jeg gætter dog på, at Foucault<br />
placerer dem i den samme<br />
liberale tradition. Chicagoskolen<br />
er optaget af at gøre homo<br />
oeconomicus forstået som<br />
iværksætter til det man skal indrette<br />
samfundet efter. Derfor<br />
bruger Foucault de sidste forelæsninger<br />
på at analysere homo<br />
oeconomicus. Chicagoskolen vil<br />
bruge analyser af markedsøkonomien<br />
på ikke-økonomiske<br />
fænomener. Vi kan vel forstå<br />
dette som cost-benefit analyser i<br />
vores samfund som fx det fortærskede<br />
tilfælde med Lomborg,<br />
men også hvad det kan betale sig<br />
at gøre ved arbejdsløse, kriminelle,<br />
handicappede etc. Hvad<br />
kan betale sig? Vi stiller ikke altid<br />
de moralske spørgsmål.<br />
Selvom Foucault også er svær<br />
i forelæsningerne, så er han sjovere<br />
at læse, fordi det er de sagte<br />
ord, der er udgivet. Dvs. man<br />
kan så at sige være en flue på<br />
væggen under forelæsningerne.<br />
Det er sjovt at føle sig som en af<br />
dem i salen. Men bogen behøver<br />
nok ikke optage hyldemeter i<br />
faggruppens lokale. Hvis Foucaults<br />
læsning af de to neoliberale<br />
spor er korrekt, så burde det<br />
måske ekspliciteres i lærebøgerne.<br />
Jeg mener nemlig ikke, efter<br />
mine to år i gymnasieskolen, at<br />
dette er tilfældet. Men jeg kan<br />
have læst forkert i lærebøgerne.<br />
Ordoliberalismen er vist meget<br />
centralt, hvis man skal forstå<br />
den europæiske centralbank, ja<br />
måske i det hele taget EU forstået<br />
som markedsudvidelse. Chicagoskolens<br />
relevans er indlysende.<br />
Nilssons bog er ikke en<br />
håndbog i hvordan man bruger<br />
Foucault. Man skal også læse<br />
Foucault selv. Sådan skriver<br />
Nilsson i indledningen. Men på<br />
det niveau, vi underviser på, kan<br />
jeg godt anbefale en mere eklektisk<br />
tilgang og bruge det af Foucault,<br />
der nu lige ligger for. Så<br />
må man gå på kompromis med<br />
sit akademiske snobberi og se på<br />
hvordan man som underviser<br />
kan bruge Foucault i undervisningen<br />
og introducere ham for<br />
eleverne, så de ikke er stået af,<br />
inden man er kommet i gang.<br />
Her er Nilssons bog et godt bud,<br />
hvis man ønsker at kaste sig over<br />
Foucault. Så kan man altid klippe<br />
lidt i Foucaults egne tekster,<br />
så de passer til ens undervisningsforløb,<br />
eller helt undlade<br />
teksterne.<br />
Benny Larsen, Brønderslev Gymnasium<br />
og HF<br />
Torben m. andersen og michael<br />
H.J. stæhr:<br />
økonomi på formler:<br />
Systime 2009<br />
Anmeldelsen er tidligere bragt i<br />
tidsskriftet MONA, 2010-2.<br />
Bogen Økonomi på formler er<br />
beregnet til studieretningssamarbejdet<br />
mellem matematik og<br />
samfundsfag i stx og kan anvendes<br />
selvstændigt til et emneforløb<br />
eller som et supplement til<br />
anmeldelser<br />
Samfundsøkonomi af Torben M.<br />
Andersen, som er en grundbog i<br />
økonomi for samfundsfag. I et<br />
appendiks A ses en liste over<br />
sammenhængen mellem kapitlerne<br />
i de to bøger.<br />
I forordet beskrives formålet<br />
med bogen:<br />
”Der gives en introduktion til<br />
brugen af matematik i analyser<br />
af økonomiske spørgsmål. Der<br />
gives en grundig forklaring på<br />
grundlaget for en matematisk<br />
tilgang til analyser af samfundsøkonomiske<br />
spørgsmål, og brugen<br />
af matematik illustreres for<br />
nogle grundlæggende økonomiske<br />
problemstillinger.”<br />
Bogen indeholder et meget<br />
kort introduktionskapitel og ti<br />
kapitler om økonomiske emner.<br />
Disse ti kapitler kan læses rimeligt<br />
uafhængigt af hinanden, eller<br />
man kan vælge at kombinere<br />
flere af kapitlerne til et større<br />
emneforløb.<br />
Bogen emner falder i to dele –<br />
efter introduktionskapitlet er<br />
der otte kapitler omhandlende<br />
markedsmekanismen (mikroøkonomi)<br />
og derefter følger 3<br />
kapitler om makroøkonomiske<br />
problemstillinger.<br />
Det styrende for emneafgrænsningen<br />
er altså økonomifaget<br />
og ikke de matematiske<br />
emner. I appendiks B ses en liste<br />
over de matematiske emner<br />
(redskaber), der anvendes i de<br />
enkelte kapitler. Det forudsættes<br />
at gennemgangen af disse emner/redskaber<br />
foregår med andet<br />
undervisningsmateriale end<br />
denne bog, og selvom det ikke<br />
siges eksplicit, forudsættes det<br />
også, at eleverne er fortrolige<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
59
anmeldelser<br />
med disse emner/redskaber på<br />
forhånd.<br />
Alle kapitlerne forudsætter<br />
kendskab til grafisk afbildning,<br />
lineære ligninger og differentialregning.<br />
Det vil desuden være<br />
vanskeligt at tilrettelægge et emneforløb<br />
om markedsmekanismen<br />
uden at eleverne har et rimeligt<br />
kendskab til invers funktion,<br />
løsning af ligninger med 2<br />
ubekendte og funktioners egenskaber<br />
(monotoniforhold, optimering).<br />
Enkelte eksempler<br />
kræver desuden kendskab til integration,<br />
men det er muligt at<br />
springe disse eksempler over.<br />
Kapitel 11 om markedsforventningernes<br />
indflydelse på priser<br />
og investeringer vil give anledning<br />
til at behandle emner som<br />
differensligninger og kvotientrækker.<br />
Introduktionskapitlet indeholder<br />
en kort (2½ side) begrundelse<br />
for at anvende matematiske<br />
modeller i økonomiske<br />
analyser, mens de følgende kapitler<br />
går i dybden med de forskellige<br />
økonomiske emner.<br />
Gennemgangen tager ofte pædagogisk<br />
udgangspunkt i et eksempel,<br />
som formodes at være<br />
eleverne bekendt, f.eks. efterspørgslen<br />
efter cowboybukser<br />
eller jordbær. Herefter går man<br />
over til at behandle stoffet mere<br />
generelt.<br />
De enkelte underkapitler afrundes<br />
med en række opgaver,<br />
som på udmærket vis repeterer<br />
og konkretiserer stoffet for eleverne.<br />
Det kan ikke undgås i en bog<br />
med dette emne, at ligninger og<br />
beregninger kommer til at fylde<br />
en hel del. Det er tydeligt at for-<br />
60 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
fatterne har gjort sig umage med<br />
at formidle stoffet så pædagogisk<br />
som muligt. Imidlertid vil<br />
en hurtig gennembladning af<br />
bogen gøre en del elever og lærere<br />
noget forskrækkede. Siderne<br />
er dækket af formler og beregninger.<br />
I appendiks C ses en liste over<br />
de symboler, der anvendes i bogen.<br />
Der er 55. Det er voldsomt<br />
mange variable og parametre at<br />
skulle holde styr på.<br />
Desuden er navngivningen af<br />
de indgående størrelser og den<br />
grafiske afbildning hentet i den<br />
økonomiske videnskabs tradition.<br />
Efterspørgselskurven hedder<br />
D, prisen på en given vare hedder<br />
P, og den efterspurgte<br />
mængde af en given vare hedder<br />
Q D . Q D er en funktion af P og,<br />
som traditionen er blandt økonomer,<br />
afsættes prisen (altså<br />
den uafhængige variable) på den<br />
lodrette akse. Erfaringen viser,<br />
at det er et stort problem for eleverne<br />
at vænnes sig til andre<br />
måder at skrive tingene på, og<br />
den grafiske fremstilling vil helt<br />
klart give vanskeligheder, når<br />
konstanterne i den lineære<br />
funktion skal fortolkes, og når<br />
den inverse funktion indføres.<br />
Dette er blot ét eksempel på de<br />
problemer, som eleverne vil få<br />
med at læse bogen.<br />
Imidlertid er det vel også det,<br />
der er meningen med at etablere<br />
det flerfaglige samarbejde. At<br />
eleverne ser matematikken i sin<br />
anvendelse og ser, hvorledes andre<br />
fag/videnskaber anvender de<br />
matematiske begreber og teorier,<br />
som de kender fra matematiktimerne.<br />
Målet med bogen er ambitiøst,<br />
og de to forfattere har<br />
gjort sig meget umage med formidlingen<br />
af det vanskelige stof.<br />
De mange eksempler, sproget,<br />
de omhyggelige forklaringer og<br />
de mange og velvalgte opgaver<br />
kan dog ikke skjule, at det er en<br />
svær bog. For eleverne, men<br />
også for os som undervisere.<br />
Mange matematiklærere vil<br />
skulle bruge meget tid på at sætte<br />
sig ind i det økonomiske stof,<br />
og mange samfundsfagslærere<br />
vil have problemer med de matematiske<br />
formuleringer og beregninger.<br />
I sin helhed tror jeg<br />
derfor ikke, at bogen vil blive<br />
anvendt af ret mange.<br />
Derimod vil den være et virkeligt<br />
godt materiale til et kortere<br />
emneforløb i studieretninger<br />
med samfundsfag A og matematik<br />
A eller B. Her kan man vælge<br />
et enkelt emne som f.eks. betydningen<br />
af det fuldkomne marked<br />
for markedsmekanismens<br />
funktion, pris- og indkomstelasticitet<br />
eller makroøkonomi og<br />
læse det i fællesskab. Der er ingen<br />
tvivl om, at det vil give matematikfaget<br />
mulighed for at<br />
studere en autentisk anvendelse<br />
af matematik på en kvalificeret<br />
måde, og der er heller ingen<br />
tvivl om, at det for samfundsfags<br />
vedkommende vil betyde en<br />
anden og bedre forståelse af de<br />
økonomiske sammenhænge.<br />
Desuden vil selve det faktum, at<br />
eleverne skal have den samme<br />
bog op af tasken i matematiktimerne<br />
og samfundsfagstimerne,<br />
betyde en større overførselsværdi<br />
af den viden, de tilegner sig i<br />
de to fag.
Til store opgaver SRO og især<br />
SRP vil bogen være et værdifuldt<br />
materiale, og de mange<br />
forskellige økonomiske emner<br />
vil være en værdifuld inspirationskilde<br />
for os, der skal stille<br />
opgaverne.<br />
Bogen vil også være et fremragende<br />
udgangspunkt for en studiekreds/et<br />
kursus for matematik-<br />
og samfundsfagslærere på<br />
en skole. Den fælles viden, som<br />
en sådan aktivitet kunne skabe,<br />
vil være meget værdifuld for<br />
anmeldelser<br />
samarbejdet mellem de to fag på<br />
studieretningerne.<br />
Af Marianne Kesselhahn, Egedal<br />
Gymnasium og HF.<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
61
ÆSON er Danmarks kvalitetsmagain<br />
om politik, skrevet af politikere,<br />
ksperter og journalister. Bladet udommer<br />
2 gange om året på tryk og<br />
dsender 24 gratis ugemagasiner på<br />
ettet.<br />
rsabonnement for medlemmer af<br />
ALS: 199 kr. (Alm. pris: 250 kr.)<br />
lassesæt (35 eksemplarer) af hvert af<br />
ÆSONs 2 halvårlige numre.<br />
lmindelig pris: 8.750 kr./året.<br />
kolepris: 1.200 kr./året.<br />
RÆSONs FORLAG<br />
Valget<br />
RÆSONs FORLAG<br />
Valget<br />
HELLE ELLER<br />
LØKKE?<br />
HELLE ELLER<br />
LØKKE?<br />
red. Clement Behrendt Kjersgaard<br />
30 ESSAYS OM HVEM DER FORTJENER<br />
STATSMINISTERPOSTEN<br />
DERFOR<br />
SLUTTER<br />
REFORM-<br />
PAUSEN<br />
REPUBLIKANERNE - HILLARY CLINTON<br />
GORDON BROWN - NATO - WTO - TYSKLAND<br />
SYDAFRIKA - LIBERIA - IRAN - YEMEN<br />
KAN<br />
VERDEN<br />
REDDE<br />
VERDEN?<br />
RUSLAND<br />
UDFORDRER<br />
EUROPA<br />
kr 125<br />
red. Clement Behrendt Kjersgaard<br />
30 ESSAYS OM HVEM DER FORTJENER<br />
STATSMINISTERPOSTEN<br />
VELKOMMEN TIL OPBRUDDET (2009)<br />
Udvalgte artikler fra RÆSON, af bl.a. Henrik Dahl, Rune Lykkeberg,<br />
Martin Krasnik, Søren Krarup og Ritt Bjerregaard.<br />
Almindelig pris: 99 kr. Skolepris: 49 kr.<br />
nr 01/10<br />
UFFE ELLEMANN-JENSEN, MADS QVORTRUP, PETER WIVEL, NIELS LUNDE, CHRISTEN SØRENSEN M.FL.<br />
„RÆSON er et fremragende journalistisk magasin om<br />
politik, politik og atter politik […] et ikke blot glimrende<br />
men jeg havde nær sagt uundværligt supplement<br />
til almindelig avislæsning“<br />
Politiken i anmeldelse<br />
VELKOMMEN TIL OPBRUDDET<br />
samler 15 artikler om politik fra de bedste danske skribenter:<br />
Det handler om DANMARK: Søren Krarup om arven fra<br />
Fogh; Henrik Dahl om oppositionen; Rune Lykkeberg om<br />
regeringen; Ritt Bjerregaard og Anne Vang om Socialdemokraternes<br />
fejl og fremtiden for partiet …<br />
Det handler om VERDEN: Sikkerhedseksperterne Daniel<br />
Korski og Hans Mouritzen analyserer konsekvenserne af et<br />
svækket USA. Mikkel Vedby Rasmussen forudser en snarlig<br />
afslutning på Afghanistan-krigen: „Snart skal vi hjem“.<br />
Og bogen indledes af Søren Pinds udenrigspolitiske<br />
manifest, hvor han opfordrer USA og Europa til at danne et<br />
frihandelsområde som modvægt til<br />
det fremstormende Kina …<br />
„Sammenbruddet i nanssystemet betyder, at eroderingen<br />
af USA’s supermagtsstatus sker langt hurtigere, end nogen<br />
kunne forestille sig for få måneder siden.<br />
Det er værre end 11. September.“<br />
Hans Mouritzen<br />
9 788799 286942<br />
9 788799 286966<br />
HELLE ELLER LØKKE?<br />
(Udkommer 1. oktober 2010)<br />
Der er lagt op til Danmarkshistoriens længste<br />
og mest brutale valgkamp. Eksperter,<br />
journalister og politikerne selv skriver om<br />
valget, ingen kan tåle at tabe. 28 korte<br />
skarpe artikler af bl.a.: Søren Pind, Mette<br />
Frederiksen, Johanne Schmidt-Nielsen,<br />
Henrik Qvortrup, Niels Krause-Kjær,<br />
Christian Nissen og Hans Engell.<br />
Redigeret af Clement Kjersgaard og<br />
Nikolaj Vitting Hermann.<br />
Alm. pris: 199 kr. Skolepris: 100 kr.<br />
NB: Bogen udkommer med både en rød<br />
forside (Helle) og en blå (Lars).<br />
VELKOMMEN TIL OPBRUDDET<br />
Politiken i anmeldelse:<br />
„RÆSON er et fremragende journalistisk<br />
magasin om politik, politik og atter<br />
politik [...] et ikke blot glimrende, men<br />
jeg havde nær sagt uundværligt supplement<br />
til almindelig avislæsning.”<br />
Gymnasieforedrag og workshops:<br />
RÆSONs redaktører holder foredrag<br />
og workshops for både større og mindre<br />
grupper af studerende, med fokus<br />
på både dansk og international politik.<br />
Læs mere: www.raeson.dk/undervisning<br />
Redigeret af Eske Vinther-Jensen, Nikolaj Vitting Hermann<br />
og Clement Behrendt Kjersgaard<br />
VELKOMMEN TIL<br />
OPBRUDDET<br />
15 udvalgte artikler fra RÆSON af bl.a.: Henrik Dahl,<br />
Rune Lykkeberg, Martin Krasnik, Søren Pind,<br />
Søren Krarup, Mikkel Vedby Rasmussen, Anne Vang<br />
og Ritt Bjerregaard m. .<br />
RÆSONs BØGER
Bøger til anmeldelse<br />
Har du lyst til<br />
at anmelde en bog?<br />
Samfundsfagsnyt søger nye såvel<br />
som erfarne boganmeldere. Har<br />
du lyst til at anmelde en af de<br />
anførte bøger, kan du få tilsendt<br />
et anmeldereksemplar. Samfundsfagsnyt<br />
efterspørger alle<br />
anmeldere og det er ingen hindring,<br />
hvis du er ny i faget. Skriv<br />
eller ring til Janne Bisgaard Wikman<br />
på akatjb@akat.dk eller tlf.<br />
2825 7025.<br />
Helt nye bøger<br />
Ideologier og diskurser, Kjeld Mazanti<br />
Sørensen, Columbus, 1.<br />
udg. 2010, s 152, kr. 136,25 inkl.<br />
moms/ kr. 95,38 excl. moms<br />
Tyskland – Fra Rødhætte til<br />
Ramstein. Om tysk national<br />
identitet,Peter Knudsen, Bodil<br />
Munk og Lene Jeppesen, Columbus,<br />
1. udg. 2010, s 160, kr. 216<br />
inkl. moms/ kr. 120 excl. moms<br />
Hvordan fungerer den Europæiske<br />
Union. En grundbog om EU<br />
efter Lissabon-traktaten, Peter<br />
Nedergaard, Columbus, 1. udg.<br />
1. opl. 2010, s 150, kr. 174 inkl.<br />
moms/ 98 excl. moms<br />
Liv i Danmark. Grundbog til<br />
samfundsfag på c-niveau, Benny<br />
Jacobsen og Ove Outzen, Columbus,<br />
2. udg. 2010, s 176, kr.<br />
159 inkl. moms/ kr. 89 excl.<br />
moms<br />
Klassisk og moderne politisk<br />
teori, Lars Bo Kaspersen og Jørn<br />
Loftager (red.), Hans Reitzels<br />
Forlag, 1. udg. 2010, s 1275, kr.<br />
598 inkl. moms<br />
Interview i praksis, Jan Trost og<br />
Lise Jeremiassen, Hans Reitzels<br />
Forlag, 1.udg. 1.opl. 2010, s 168,<br />
kr. 225 inkl. moms<br />
Metoder i statskundskab, Lotte<br />
Bøgh Andersen, Kasper Møller<br />
Hansen og Robert Klemmesen<br />
(red.), Hans Reitzels Forlag, 1.<br />
udg. 1. opl. 2010, 470 s, kr. 498<br />
inkl. moms<br />
Hvad forstår vi egentligt ved demokrati,<br />
Jørgen Møller og<br />
Svend-Erik Skaaning, Hans<br />
Reitzels Forlag, 1. udg. 1. opl.<br />
2010, s 304, kr. 348 inkl. moms<br />
Ideologiens sublime objekt, Slavoj<br />
Zizek, Hans Reitzels Forlag,<br />
1. udg. 1. opl. 2010, s 299, kr. 348<br />
inkl. moms<br />
Sociologi og socialantropologi –<br />
Mellem mennesker og samfund,<br />
Elisabeth Brodtkorb og Marianne<br />
Rugkåsa (red.), Munksgaard,<br />
2. udg. 1. opl. 2010, s 320, kr.<br />
299 inkl. moms<br />
Danmark i dag. Samfundsfag C,<br />
Hans Carl Madsen og Michael<br />
Boas Pedersen, Systime, 1. udg.<br />
2010, s 186, kr. 180 excl moms/<br />
ebog 45 kr. excl moms<br />
anmeldelser<br />
EU – økonomisk set, Henrik Kureer,<br />
Systime, 1. udg. 1. opl.<br />
2010, s 85, kr. 80 excl. moms<br />
øvrige bøger:<br />
Mediekultur, mediesamfund, Jostein<br />
Gripsrud, Hans reitzels<br />
Forlag, 2. udg. 1. opl. 2010, s<br />
385. kr. 398 inkl. moms<br />
Fremtidens stormagter. BRIK´erne<br />
i det globale spil, Brasilien,<br />
Rusland, Indien og Kina, Steen<br />
Fryba Christensen, Jørgen Dige<br />
Pedersen, Clemens Stubbe<br />
Østergaard, Mette Skak og Stig<br />
Thøgersen, Aarhus Universitetsforlag<br />
2010, s 285, kr. 248<br />
Grænseland – krig og kulturmøde,<br />
Mette Hermann, Finn Jensen,<br />
Hans Jørgen Lych Larsen,<br />
Gunvor Vestergaard og Merete<br />
Vonsbæk, Columbus, 1. udg.<br />
2009, s 179, kr. 230 incl. moms/<br />
kr. 129 excl. moms<br />
Danmark og de fremmede, red.<br />
Tonny Brems Knudsen, Jørgen<br />
Dige Pedersen og George Sørensen,<br />
Academica 1. udg. 1. opl.<br />
2009, s 248, kr. 195<br />
Udviklingssamarbejde anno<br />
2020, I Den ny verden. Tidsskrift<br />
for internationale studier,<br />
41. årgang. nr. 3 2008, DIIS, København<br />
2009, s 122<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
63
anmeldelser<br />
Danish Foreign Policy Yearbook<br />
2009, red. Nanna Hvidt og Hans<br />
Mouritzen, DIIS, København<br />
2009, s 208<br />
Afvist. Asylansøgere i Danmark,<br />
red. Eline Mørch Jensen, Tiderne<br />
Skifter, 1. udg. 2. opl. 2009, s<br />
179<br />
Ismen i det 21. århundredes politik,<br />
Asger Ousager, CEPOS, 1.<br />
udg. 1. opl. 2009, s 144, kr. 149<br />
Opdragelse, Lise Rasmussen,<br />
Frydenlund, 2. udg. 1. opl. 2009<br />
s 79, kr. 99<br />
Voksenliv og arbejde, Leif Nordberg,<br />
Frydenlund, 2. udg. 1. opl.<br />
2009, s 77, kr. 99<br />
De overvågede tager ordet, PETkommissionens<br />
beretning, Frydenlund,<br />
1. udg. 1. opl. 2009, s<br />
126, kr. 199<br />
EU – politik og økonomi. En<br />
grundbog, Peter Nedergaard,<br />
Columbus, 1. udg. 1. opl. 2009, s<br />
144<br />
Kulturforståelse. Columbus vejviser<br />
til nye verdner, Geert A.<br />
Nielsen og Karen Schmedes,<br />
Columbus, s 208, kr. 246 incl.<br />
moms/ kr. 139 excl. moms<br />
64 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
Globalisering – samfundsvidenskabelige<br />
perspektiver, Morten<br />
Winther Bülow, Thomas Malthe<br />
Christensen, Martin Marcussen,<br />
George Sørensen og Lasse<br />
Ørum Wikman, Systime, 1.<br />
udg. 1. opl. 2009, s 116, kr. 128<br />
excl. moms<br />
Miljøpolitik. Miljø og klimapolitik<br />
i samfundsfag, Rune Valentin<br />
Gregersen, Systime, 1. udg.<br />
1. opl. 2009, s 136, kr. 140 excl.<br />
moms<br />
Mellemøstkonflikter. Historie og<br />
samfund, Anders Jerichow, Gyldendal,<br />
1. udg. 1. opl. 2009, s 263<br />
Samfundslex, Peter Nørbæk<br />
Hansen og Palle Qvist, Gyldendal,<br />
4. Udg. 1. Opl 2009 (1997), s<br />
478<br />
Perspektiver på politik – Bidrag<br />
til samfundsdebatten, red. Jens<br />
Blom-Hansen og Jørgen Elklit,<br />
Academica, 1. udg. 1. opl. 2009,<br />
s 352, kr. 195<br />
”No Life. Respekt og drengezoner”,<br />
Kirsten Hviid, Aalborg<br />
Universitetsforlag 2009, s 127<br />
Refleksiv sociologi i praksis. Empiriske<br />
undersøgelse inspireret af<br />
Pierre Bourdieu, Red. Ole Hammerslev,<br />
Jens Arnholtz Hansen<br />
og Ida Willing, Hans Reitzels<br />
Forlag, 1. udg. 1. opl. 2009, s 237<br />
Globaliseringens udfordringer.<br />
Politiske og administrative modeller<br />
under pres, Red. Martin<br />
Marcussen og Carsten Ronit,<br />
Hans Reitzels Forlag, 1. udg. 1.<br />
opl. 2009, s 304<br />
Kampen om Integrationen, Retina<br />
Wolfgang Rennisom, 1. udg.<br />
1. opl. 2009, s 272, kr. 298 inkl.<br />
moms<br />
Et sociologisk værktøj. En introduktion<br />
til den kvantitative metode,<br />
Erik Jørgen Hansen og<br />
Bjarne Hjorth Andersen, Hans<br />
Reitzels Forlag, 2. udg. 1. opl.<br />
2009, s 286, kr. 348 inkl. moms<br />
Det demokratiske system. Valg,<br />
Folketinget, forvaltning og organisationer,<br />
Anne Skorkjær Binderkrantz<br />
et al, Academica, 1.<br />
opl. 2. udg. 2009, s 200, kr. 225<br />
Fællesskabsfølelser. Kunst, politik<br />
og filosofi, red. Mikkel Bolt<br />
og Jacob Lund, Klim, 1. udg. 1.<br />
opl. 2009, s 238, kr. 250
Bestyrelsen<br />
formand, fondsrepræsentant<br />
Michael Bang Sørensen<br />
Det frie Gymnasium<br />
mbs@detfri.dk<br />
næstformand, gfK-ansvarlig og<br />
fagdidaktisk udvalg<br />
Jørgen Lassen<br />
Sct. Knuds Gymnasium<br />
Joergen.Lassen1@skolekom.dk<br />
Kasserer, fagligt forum<br />
(stx), kurser<br />
Jon Urskov Pedersen<br />
Egå Gymnasium<br />
jp@egaa-gym.dk<br />
anmelderredaktør af<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong><br />
Janne Bisgaard Wikman<br />
Århus Katedral Skole<br />
akatjb@akat.dk<br />
Webredaktør<br />
og fagdidaktisk udvalg<br />
Anders Hassing<br />
Ørestadens Gymnasium<br />
aha@oerestadgym.dk<br />
redaktion af<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> (barsel)<br />
Diana Lykke Trankjær<br />
Køge Gymnasium<br />
kgdt@kggym.dk<br />
Kursuskoordinator (gfK, regioner,<br />
kontakt til universiteter)<br />
Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen<br />
Aarhus Katedralskole<br />
akatditte.k.n.nielsen@akat.dk<br />
redaktør af <strong>samfundsfagsnyt</strong><br />
(ansv.)<br />
Marie-Louise Bach<br />
Nyborg Gymnasium<br />
ml@nyborg-gym.dk<br />
fagdidaktisk udvalg, udvikling af<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong>, kurser<br />
Susan Pauli Petersen<br />
Egedal Gymnasium<br />
funny10sp@hotmail.com<br />
Kontaktperson for<br />
regionsrepræsentanter<br />
Lisbeth Basballe<br />
Mariager Fjord Gymnasium<br />
lb@mf-gym.dk<br />
Kurser og regioner (suppleant)<br />
Jens Folke Harrits<br />
Aalborg Katedralskole<br />
fh@aalkat-gym.dk<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
65
øvrige adresser<br />
regionsfortegnelse<br />
Nordjylland<br />
Støvring Gymnasium<br />
Sønderjylland<br />
Ole Østergaard<br />
Abenrå Gymnasium<br />
Tlf. 74 62 20 54<br />
Ole.oestergaard@skolekom.dk<br />
Hederegionen<br />
Flemming Johansen<br />
Struer Gymnasium<br />
Tlf. 97 51 04 32<br />
jo@struer-gym.dk<br />
Sydvestjylland<br />
Helle Grøn<br />
Esbjerg Gymnasium<br />
Århus<br />
Jon Urskov Pedersen<br />
Egå Gymnasium<br />
Jp@egaa-gym.dk<br />
Fyn<br />
Jannie Wilsted<br />
Svendborg Gymnasium<br />
62 61 66 07<br />
jw@svendborg-gym.dk<br />
Vestsjælland<br />
Kasper Levring<br />
Slagelse Gymnasium<br />
kl@slagelse-gym.dk<br />
Roskilde<br />
Erik Zinglersen<br />
Roskilde Gymnasium<br />
Tlf.46 36 37 10<br />
rgez@roskilde-gym.dk<br />
Storkøbenhavn<br />
Anne-Grete Rovbjerg<br />
N.Zahles Gymnasium<br />
Tlf. 33 23 76 00<br />
ar@nzg.dk<br />
66 <strong>samfundsfagsnyt</strong> september 2010<br />
Frederiksborg<br />
Randi S. Grib<br />
Frederiksværk Gymnasium<br />
Tlf.46 76 20 16<br />
risg@koebenhavn.mail.tele.com<br />
Bornholm<br />
Claes Ludvigsen<br />
Bornholms Gymnasium<br />
cl@bornholm-gym.dk<br />
fondsbestyrelsen<br />
Lone Bentzen<br />
Torvevej 20<br />
2740 Skovlunde<br />
Tlf. 44 84 48 69<br />
lone.bentzen@skolekom.dk<br />
Steffen Bruun Christensen<br />
Mylius Erichsensvej 11<br />
9900 Frederikshavn<br />
Tlf. 98 42 60 14<br />
sc@frhavn-gym.dk<br />
Mikael Frydlund<br />
MAQS<br />
Gutenberghus<br />
Pilestræde 58, 4.sal<br />
1112 København K<br />
Per Rasmussen<br />
Tonysvej 25<br />
2920 Charlottenlund<br />
Tlf. 39 64 19 02<br />
pr@forlagetcolumbus.dk<br />
Michael Bang Sørensen<br />
Stevnsgade 11, 4. th.<br />
2200 København N<br />
mbs@detfri.dk<br />
Anna Amby Frejbæk<br />
Sønderborg Statsskole<br />
anna@ambyfrej.dk<br />
Bente Sørensen<br />
Holstebro Gymnasium<br />
bs@hogym.dk<br />
Fondsbestyrelsen afholder tre møder<br />
årligt, januar, april og september. På<br />
hvert møde behandles indkomne ansøgninger<br />
til fonden. Se vores hjemmeside<br />
om, hvad man kan få støtte<br />
til, og hvordan man søger.<br />
øvrige<br />
Forlaget Columbus<br />
Østerbrogade 54 C<br />
2100 København Ø<br />
Tlf. 35 42 00 51<br />
Fax. 35 42 05 21<br />
info@forlagetcolumbus.dk<br />
opgavekommission<br />
Formand: Claus Just Andersen<br />
Peter Lundberg Thomsen<br />
Kirsten Krehan<br />
Morten Hansen Thorndal<br />
fagkonsulent<br />
Bent Fischer-Nielsen<br />
Sølystparken 2<br />
2990 Nivå<br />
Tlf. 25 57 41 52<br />
Bent.Fischer-Nielsen@uvm.dk<br />
internetsider<br />
Samfundsfag:<br />
www.emu.dk/gym/fag/sa<br />
Forlaget Columbus:<br />
www.forlagetcolumbus.dk<br />
www.fals.info
Luk<br />
samfundet<br />
op!<br />
af Peter Brøndum og Thor Banke<br />
Forlagsredaktør: Per Henriksen<br />
forlaget © columbus<br />
– samfundsfagslærernes forlag<br />
på vej:<br />
Bog og site<br />
til c-niveau<br />
Luk samfundet op! er en ny undervisningsbog til samfundsfag på c-niveau. Bogen er<br />
skrevet med inspiration hentet i de sidste fem års erfaringer med undervisning på c-niveauet.<br />
Bogen er ajourført med de nye læreplaner for STX og HF og den er skrevet med<br />
tanke på elevgruppens forudsætninger fra folkeskolen, men også i forhold til den elevgruppe, som<br />
samfundsfagslærerne møder i klasselokalerne.<br />
Bogen er bygget op omkring 11 temaer, hvor fagets kernestof er tydeligt og præsenteret på en<br />
måde, så det bliver nemmere for eleverne at anvende det på dagens samfund.<br />
yy Samfundetyogysamfundsfagetsyfagområder<br />
yy Danmarkyiyverden<br />
yy VerdenyiyDanmark<br />
yy Identitetyiyforandring<br />
yy Samfundetyogyindividety<br />
yy ForskelligeylivyiyDanmarky<br />
yy Menneskerettighederyogydemokrati<br />
yy Ideologieryogypolitiskeypartieryiyudvikling<br />
yy Medieryogypolitiskykommunikation<br />
yy Økonomiyogybehovsopfyldelse<br />
yy Velfærdsstatensyfremtid<br />
I kapitlernes forskellige afsnit præsenteres den samfundsvidenskabelige metode de steder,<br />
hvor den er anvendt. Derved præsenteres eleverne for samfundsvidenskabelig metode<br />
”på arbejde”. De metodiske overvejelser ledsages desuden af ”How-to” forklaringer,<br />
således lærer og elever kan arbejde konkret med det metodiske i samspil med bogens temaer.<br />
Bogens temaer vil blive understøttet af et meget udførligt website, der giver eleverne en<br />
god mulighed for at anvende kernestoffet på konkrete og virkelighedsnære cases. Supplering<br />
af bogens kernestof vil derfor i høj grad kunne ske via bogens website. Men websitet<br />
vil også invitere eleverne til selv at bidrage med tekst, podcasts og film og lade eleverne bevæge<br />
sig „helt ud“ i samfundet. Bogen og websitet supplerer på den måde hinanden, men også<br />
lærerens ambition om at bringe eleverne helt ud eller ind i samfundet.
Afsender: Samfundsfagsnyt<br />
Marie-Louise Bach<br />
Christianslundsvej 14<br />
5800 Nyborg<br />
Returneres ved varig adresseændring<br />
Columbus – samfundsfagslærernes forlag<br />
Vort mål er at lave kvalitetspræget, spændende og pædagogisk veltilrettelagt<br />
undervisningsmateriale til konkurrencedygtige priser til din undervisning.<br />
Mere og mere kommer i digital form og på Columbus Web og bøgernes hjemmesider<br />
findes allerede en guldgrube. I løbet af efteråret bliver det suppleret<br />
med en række nye initiativer:<br />
z ’Samfundsfag.dk’ lanceres som samfundsfagligt leksikon og indgang til<br />
alle materialerne.<br />
z ’Luk samfundet op’ c-niveau bogen vil anvende internet-mediet<br />
i undervisningen på helt nye måder.<br />
z Nogle af de eksisterende bøger vil blive læsbare på alle platforme<br />
(pc-ere, smartphones, iPad) og nogle nye udgivelser vil kun komme<br />
som webbøger.<br />
Du kan få indflydelse på Columbus’ udgivelser gennem <strong>FALS</strong> eller ved at<br />
henvende dig direkte til forlaget, hvis du har hvis du har ideer til udgivelser,<br />
kritik, ros mv.<br />
Velkommen til de nye lærerkandidater<br />
Vi har hvert år fornøjelsen af at forære de nye lærerkandidater ’Samfundsfagsdidaktik’,<br />
der er pensum på det fagdidaktiske kursus.<br />
Netop denne bog illustrerer meget godt Columbus’ rolle i faget.<br />
En række af fagets kyndige lærere har skrevet de enkelte kapitler. Tidligere<br />
fagkonsulent Per Henriksen og Jytte Knudsen har redigeret. Den faglige forening<br />
har givet et bidrag til forfatterhonoreringen og Columbus har produceret<br />
og udsendt gratis til alle <strong>FALS</strong>-medlemmer.<br />
Det gør vi fordi overskuddet fra vores virksomhed bl.a. anvendes til pædagogisk<br />
og fagligt udviklingsarbejde. I de senere år har vi uddelt mellem 300.000<br />
og 500.000 kr. om året til dette formål.<br />
forlaget © columbus<br />
Tlf. 3542 0051 • Fax 3542 0521 • www.forlagetcolumbus.dk