Grundforløbskompendium Velfærdsstaten 2006

More documents

Recommendations

Info

Velfærdsstaten i Danmark 1958-2006 Kompendium i samtidshistorie til grundforløbet 1.år efteråret 2006. Bo Beier Thorup, Birgitte Ryelund og Bent Vestergaard låntagningen og begunstigede boligejerne ved omlægning af lån i deres bolig. Nyrup-regeringens økonomiske politik havde stor succes og Poul Nyrups løfte om at få ”knækket kurven” blev til fulde opfyldt. Den blev dog også hjulpet godt på vej af Danmarks største samhandelspartner, Tyskland, i disse år havde stor import af varer pga. den tyske genforening af Øst– og Vesttyskland i 1990. Ved indgangen til det ny årtusind var næsten alle de sædvanlige økonomiske dårligdomme, som havde plaget den danske økonomi siden 1960’erne næsten forsvundet som dug for solen. Betalingsbalancen har været positiv siden 1990 (på nær i 1998), de offentlige finanser begyndte ligeledes at give overskud — i år (2006) forventes et kolossalt overskud på hele 70 mia kr — og arbejdsløsheden har pt. aldrig været lavere siden 1960’erne med rekordlave 4,4 % i sidste opgørelse (aug. 2006) fra Danmarks Statistik. Når ledigheden er så lav skyldes det stor økonomisk vækst i disse år, ca. 3,3 % i 2006, som medfører mangel på arbejdskraft i forskellige sektorer, som fx byggeriet. Stort set alle økonomer mener, at den kraftige økonomiske vækst og mangelen på arbejdskraft må der gribes ind overfor før det medfører løn- og prisstigninger, der vil have skadelig virkning for samfundsøkonomien. Ligeledes mener økonomerne, at politikerne snarest muligt bør gøre op med VKregeringens skattestop, der begunstiger boligejerne, som i disse år indkasserer enorme formuegevinster. Økonomerne fremhæver, at boligbeskatningen skal hæves og til gengæld skal skatten på lønarbejde sænkes, så Danmark kan blive mere konkurrencedygtigt på arbejdslønninger, således at færre job vil blive flyttet væk fra Danmark. Til gengæld er både politikere og især økonomer enige om, at den forøgede ældrebyrde (dvs. der vil blive mange flere pensionister inden for de næste 5-30 år), vil volde den danske økonomi enorme problemer i fremtiden, og politikerne har derfor også i et vist omfang forsøgt at foretage enkelte indgreb mod efterlønnen både i 1998 og i 2006 (se velfærdsafsnittet s. 22-23 i kompendiet). 8
Velfærdsstaten i Danmark 1958-2006 Kompendium i samtidshistorie til grundforløbet 1.år efteråret 2006. Bo Beier Thorup, Birgitte Ryelund og Bent Vestergaard Kilde: Uddrag fra bogen ”Forandringer og dilemmaer – Danmarkshistorien efter 1973” af Ebbe Kühle, Gyldendal 2003, side 60-80 Velfærdsstat i krise Indledning— det store eksperiment Den danske (skandinaviske) velfærdsmodel er et enestående historisk eksperiment - et eksperiment, som ligner den vingård, som i en lignelse i Bibelen sammenlignes med Himmerige: „For Himmeriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård. Da han var blevet enig med dem om en dagløn på en denar, sendte han dem hen i sin vingård. Ved den tredje time gik han ud og så nogle andre stå ledige på torvet, og han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård, så skal jeg betale, hvad I har ret til. De gik derhen. Igen ved den sjette og den niende time gik han ud og gjorde det samme. Ved den ellevte gik han derhen og fandt endnu nogle stående dér, og han spurgte dem: Hvorfor har I stået ledige her hele dagen? De svarede ham: Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård. Da det blev aften, sagde vingårdens ejer til sin forvalter: Kald arbejderne sammen og betal dem deres løn, men sådan, at du begynder med de sidste og ender med de første. Og de der var blevet lejet i den ellevte time, kom og fik hver en denar. „(NT side 62) Derefter fik alle de andre også udbetalt en denar, uanset hvor længe de havde arbejdet i vingården. Oversætter vi dette vingårdsbillede til danske forhold, så er vingårdsejeren velfærdsstaten, og „den ene denar" repræsenterer ligheds- og solidaritetsmålsætningen i den danske model: Alle skal uanset arbejdsevne og indsats have nogenlunde de samme muligheder for „det gode liv". Derfor skal alle ved sygdom have adgang til de samme gratisydelser i sundhedssektoren, og alle gamle skal have tildelt folkepension og andre hjælpeydelser, og derfor skal børn og unge have fri og lige adgang til samfundets uddannelser. Solidaritetsmålsætningen omfatter også høje satser for dagpenge, førtidspension, kontanthjælp m.m. til de mennesker i den arbejdsdygtige alder, der ikke er i stand til at arbejde eller er uden arbejde. Desuden har solidarisk lønpolitik været en vigtig målsætning på det danske arbejdsmarked. Ikke alene har de enkelte fagforeninger kæmpet for de samme løn-og arbejdsvilkår for deres egne medlemmer, men fagbevægelsen som helhed har også kæmpet for en høj mindsteløn til de svageste grupper på arbejdsmarkedet, samt modvirket at lønspredningen mellem forskellige grupper blev for stor. Med til den danske model hører også en skattelovgivning med en progressiv skala, således at højere indkomster beskattes med en højere procent („de bredeste skuldre skal bære de største byrder"). Endelig består den danske model af en lang række forskellige ordninger til gavn for de lavere indkomstlag og svagt stillede grupper: Boligstøtte, børnetilskud, gratis daginstitutionsplads, særlige ydelser til pensionister osv. … Ikke mindst arbejdernes parti, Socialdemokratiet, udtalte sig da også med stolthed om den danske model, som man fx kunne høre statsminister Poul Nyrup Rasmussen gøre det i nytårstalen i/i 2000: „I forrige århundrede var Danmark et nederlagsramt, fattigt og gældsat land. Levealderen var lav, børnedødeligheden høj, fattigfolkene mange. Friheden var for de fa. Krav om lighed, værdighed for alle mennesker og en mere retfærdig fordeling af goderne blev opfattet som en trussel mod velhavere og magthavere. Men fordi mange havde mod og vilje vandt idéen om et nyt samfund: Et samfund i frihed og fællesskab, hvor vi alle har et ansvar for hinanden. Vi kan godt på denne dag tænke tilbage på de generationer, som har skabt det moderne Danmark: Til de bønder, der pløjede markerne og opdyrkede heden. Til de danske arbejdere, der svedte og sled sig op på fabrikkerne. Til de kvinder, som også gik ud og sled på arbejdsmarkedet for velfærden. Til alle dem, der byggede og forsvarede landet. Deres navne står ikke i historiebøgerne, men resultatet af deres arbejde er det samfund, vi kender i dag. Det er deres arv, vi forvalter. Og det er vores opgave at passe på det velfærdssamfund som 9
Page 1 and 2: Velfærdsstaten i Danmark 1958-2006
Page 7: Velfærdsstaten i Danmark 1958-2006
Page 17 and 18: % 70 60 50 40 30 20 10 0 Velfærdss
Page 33: Velfærdsstaten i Danmark 1958-2006

Grundforløbskompendium Velfærdsstaten 2006

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?