Grundforløbskompendium Velfærdsstaten 2006

Velfærdsstaten i Danmark 1958-2006
Kompendium i samtidshistorie til grundforløbet 1.år efteråret 2006.
Bo Beier Thorup, Birgitte Ryelund og Bent Vestergaard
Bruttoenergiforbrugets fordeling i % 1973-99 efter energiart og tid.
kilde: 50-årsoversigten (2001) - udvalgte årstal, BBT
litik, hvor kronen konstant blev devalueret i forhold til de vigtigste valutaer vi handlede med. Uheldigvis
devaluerede de fleste andre lande også – så var man lige vidt. Da vi efterhånden havde opbygget
en større udlandsgæld pga. de vedvarende betalingsbalanceunderskud siden 1963, blev udlandsgælden
og ikke mindst renterne på denne også en møllesten om halsen på den danske økonomi. Da
gælden skulle afregnes i udenlandsk valuta, ikke mindst dollar og D-mark, blev selv devalueringerne
af kronen risikable fordi udenlandsgælden voksede hver gang vi forsøgte at devaluere os ud af problemerne.
Ydermere steg renten til ca. 20 % pga. de talrige devalueringer og den høje inflation.
Situationen var så trøstesløs, at finansminister Knud Heinesen (S), som havde en høj grad af tillid i
den danske befolkning, erklærede i 1979, at vi befandt os på ”afgrundens rand”.
Af Bo Beier Thorup
Genopretning 1982-93
I 1982 var den økonomiske situation så alvorlig, at den socialdemokratiske regering, ledet af Anker
Jørgensen (S), simpelthen gav op og overlod roret til en borgerlig firpartiregering (”firkløveret”) ledet
af Konservative og Venstre. Den nye statsminister hed Poul Schlüter (kons.) og udviste en imponerende
selvtillid ved at erklære på regeringens første dag, at regeringen ville gøre op med mange af
de goder, der – set med Schlüters øjne – ikke var gjort op med under krisen i 70’erne.
Schlüter-regeringen afskaffede ”dyrtidsreguleringen”, der var en ordning, der gav lønmodtagerne
højere løn i overenskomstperioden, hvis der var høj inflation.
Ligeledes indførte regeringen ”karensdage”, dvs. at lønmodtageren selv skulle betale første sygedag,
hvis man meldte sig syg.
Endelig meddelte regeringen, at den gjorde op med valutakurspolitikken i 70’erne. Det var godnat
med devalueringer af kronen og i stedet bekendtgjorde Schlüter, at ”kronen ligger fast”. I praksis betød
dette, at kronen blev knyttet til den stærke tyske valuta, D-marken, og som følge heraf faldt hurtig
renten fra 20 % til omkring 12-13 %. Inflationen faldt tilsvarende hvilket ligeledes hjalp på den
danske konkurrenceevne.
Der var ingen tvivl om, at Schlüters økonomiske indgreb hjalp på genopretning af økonomien og
Schlüters optimisme havde en positiv afsmitning på erhvervslivet, men de store betalingsbalanceunderskud
fortsatte og det satte rekord i 1986 med et minus på 36 mia. kr. I 1987 måtte regeringen derfor
gennemføre den berygtede ”kartoffelkur”, som medførte, at gældstiftelse blev straffet og dette
ramte både almindelige forbrugslån men også boligejernes låntagning. Som følge heraf skete en
voldsom økonomisk afmatning i Danmark, hvor mange boligejere måtte gå på tvangsauktion. Den
økonomiske opbremsning fra1987 hjalp dog til at vi for første gang i mange år fik overskud på handelsbalancen
i 1987 og i 1990 fik vi også overskud på betalingsbalancen for første gang i 27 år. Som
et minus steg til gengæld arbejdsløsheden alarmerende og nåede op på rekordhøje 350.000 arbejdsløse
i 1993.
Mange borgerlige økonomer og politikere har siden Schlüter-regeringen gik af i 1993 været gode
6
1973 1979 1989 1999
Stenkul 12 25 40 31
Motorbenzin 10 9 11 14
Gas- og dieselolie 39 37 30 24
Fuelolie 39 29 8 4
Naturgas .. .. 11 26
i alt 100 100 100 99
Ovenstående tabel illustrerer på glimrende vis Danmarks olieafhængighed ved oliekrisens begyndelse i 1973. Kun 12 % af
det danske energiforbrug i 1973 blev dækket af andre energiråvarer end olie. I 1999 var det danske energiforbrug i vidt
omfang flyttet væk fra olie til kul og naturgas. Kilde: 50-årsoversigten (2001), delvis min bearbejdning, BBT