Grundforløbskompendium Velfærdsstaten 2006

More documents

Recommendations

Info

Velfærdsstaten i Danmark 1958-2006 Kompendium i samtidshistorie til grundforløbet 1.år efteråret 2006. Bo Beier Thorup, Birgitte Ryelund og Bent Vestergaard Andre åbenlyse problemer udsprang fx af, at gevinster på fast ejendom og andre formuegoder ikke beskattedes, og at arv kun beskattedes begrænset. Dermed var vigtige kilder til ulighed holdt uden for udjævningssystemet. Tilmed betød internationaliseringen, at man på en række områder var tvunget til at bevæge sig væk fra princippet om, at de bredeste skuldre skulle bære de største byrder. Formueskatten blev således afskaffet i 1997, ligesom skatten på renteindtægter og aktie- og virksomhedsudbytter gradvist var blevet nedsat i 1980erne og 1990erne. Velfærdsstatens krise? I I990erne blev der hyppigt talt om, at velfærdsstaten var i krise, og det gjorde selvfølgelig indtryk i Danmark, at den svenske velfærdsstat løb ind i alvorlige problemer i 1992 - nogle iagttagere brugte endda begrebet sammenbrud om de løbske offentlige udgifter, der betød, at de svenske politikere måtte slagte hellige køer: Dagpenge- og understøttelsessatser blev sænket, der blev indført mere brugerbetaling osv. Der var da også grunde nok til at tale om krise i Danmark og være bekymret for den danske models fremtid, selv om man havde undgået „afgrunden" i 1980erne. Vi har allerede i det foregående været inde på de store offentlige udgifter og det næsten automatisk opadgående pres, ligesom vi har set på det rekordhøje skattetryk. Vi har også været inde på, hvordan internationaliseringen og den deraf følgende harmoniseringstendens i sig selv vil sætte den danske model under pres, fordi det vil blive stadigt vanskeligere for et samfund at skille sig ud fra de andre med et højere skattetryk, en mindre indkomst- og formuespredning eller med særligt gunstige velfærdsydelser. Hertil kommer den hyppigt omtalte demografiske trussel fra flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder - „ældrebomben" eller den voksende forsørgerbyrde, som det malende blev beskrevet. Des- Helårspersoner 1.200.000 1.000.000 800.000 600.000 400.000 200.000 0 1984 1985 Antallet af 18-66-årige overførselsindkomstmodtagere, 1986 1987 1988 1989 Kilde: Statistikbanken, www.dst.dk, min bearbejdning BBT Revalidering & Kontanthjælp 1990 1991 Førtidspension Arbejdsløshedsdag penge 1992 1993 18 1994 1995 Efterløn 1996 1997 1998 1999 2000 Sygedagpenge& Barselsdagpenge Arbejdsløshedsdagpenge Sygedagpenge& Barselsdagpenge Kommunal aktivering & AF-aktivering Orlovsydelser & ledighedsydelser Revalidering & Kontanthjælp Førtidspension Efterløn 2001 2002 2003 2004 2005
Velfærdsstaten i Danmark 1958-2006 Kompendium i samtidshistorie til grundforløbet 1.år efteråret 2006. Bo Beier Thorup, Birgitte Ryelund og Bent Vestergaard uden var der problemerne med at integrere et stort antal indvandrere, som vi kommer tilbage til senere. Udgiftsniveauet, skattetrykket og fremtidsudsigterne var da også en vigtig del af det krisebillede, der tegnedes af velfærdsstaten. Andre hæftede sig mere ved, at velfærdsstaten trods de kolossale udgifter havde svært ved at løse sine opgaver og leve op til sine idealer. Vi har allerede været inde på discounttendenserne inden for sundheds- og uddannelsesområdet - det var en kilde til stadige frustrationer, at det land, der havde verdensrekord i skattetryk samtidig havde forfaldne skoler, lange ventelister på sygehusene og en strøm af eksempler på fx mangelfuld pleje af de svageste ældre. Vi har også været inde på ligheds- og retfærdighedsproblemerne i forbindelse med skatteopkrævning og udbetaling af overførselsydelser. Udstødningen fra arbejdsmarkedet var endnu et grundlæggende problem i den danske (og europæiske) model. Udstødningstruslen Rigtig velfærd forudsætter vel, at der er plads til alle, at alle er lige værdifulde som mennesker, og at alle har muligheder for at leve „det gode liv"? Dermed støder velfærdssamfundets idealer sammen med markedskræfternes rå værdifastsættelse. I den ene af skalaen var det åbenlyst, at nogle var mere værd end andre. Virksomhedsejere, direktører og højtefterspurgte specialister tog lønmæssigt afstand til den øvrige befolkning fra I98oerne og fremad, selv om løn-, indkomst- og formuespredningen stadigvæk var mindre i Danmark end i de fleste andre lande. I den anden ende af skalaen havde udviklingen siden Boerne været præget af udstødning fra arbejdsmarkedet. Antallet affolk i den arbejdsdygtige alder på overførselsindkomst var steget voldsomt. Den økonomiske krise havde været den nærliggende (og beroligende!?) forklaring på de mange overførselsmodtagere, og så længe der havde været tilstrækkeligt mange arbejdsløse, havde tidernes ugunst paradoksalt nok camoufleret en endnu mere grundlæggende udstødning: Mange/et stigende antal personer havde simpelthen ikke kvalifikationer og kræfter til at bestride de job, som det højeffektive, kapitalistiske samfund udbød. Flere tendenser virkede sammen. På den ene side voksede uddannelseskravene til de fleste job. Dermed blev mange skilt fra og henvist til konkurrence om jobbene på lavtlønsområderne. Da de private arbejdsgivere jo ville tjene på at ansætte eller beholde arbejdskraft, havde bl.a. det stigende mindstelønniveau gradvist forøget presset på arbejdskraften. Noget tilsvarende gjaldt for det offentlige område. Her havde beslutningstagerne været under et stadigt pres for besparelser, og også her blev krav og tempo sat i vejret. Mange mennesker kunne simpelthen ikke klare de øgede krav over et helt arbejdsliv. Dårlige rygge, nedslidning, udbrændthed, sygdom og stort medicinforbrug kunne optræde allerede, før folk var kommet til midten af det normale arbejdsliv, og dette var ikke kun forbeholdt folk uden uddannelse. Men folk med uddannelse havde selvfølgelig lidt større muligheder for at skifte retning undervejs i arbejdslivet. Mens nogle altså havde svært ved at leve op til arbejdsmarkedets krav over en længere periode, så var andre (især ældre) ikke længere efterspurgte, hvis de først havde mistet deres arbejde. Og så var der en hel del, der kynisk sagt aldrig nåede at blive efterspurgt af det krævende arbejdsmarked. Man kunne forsøge at løse problemet med den liberalistiske metode (som i USA) — d.v.s. sætte mindstelønnen ned og dermed gøre det til en bedre forretning for arbejdsgiverne at ansætte folk, men en sådan linie mødte selvfølgelig modstand fra de ansatte, der ikke ønskede deres lønvilkår forringet, og fra fagbevægelsen, der forsvarede de ansattes rettigheder. Man kunne også prøve at lave et alternativt, offentligt understøttet arbejdsmarked med fleksjob, skånejob, aktiveringsjob og støtte til iværksættere, hjemmeservice m.m. Endelig kunne man også forsøge at opgradere de ledige gennem uddannelsestilbud, så deres arbejdskraft blev mere værd. Det blev de to sidste strategier, der blev anvendt, men åbenbart ikke nok til at undgå, at nogle faldt igennem sikkerhedsnettet. „Den ny fattigdom" Det var et stadigt paradoks, at man kunne støde på tiggere, hjemløse, gadebørn, narkomaner, alkoholikere m.m. i et samfund, der var så rigt, og som i lighedens Gang på gang havde de svageste (som de 19
Page 1 and 2: Velfærdsstaten i Danmark 1958-2006
Page 17: % 70 60 50 40 30 20 10 0 Velfærdss
Page 33: Velfærdsstaten i Danmark 1958-2006

Grundforløbskompendium Velfærdsstaten 2006

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?