Grundforløbskompendium Velfærdsstaten 2006

More documents

Recommendations

Info

60 50 40 30 20 10 0 % 1948 1951 Velfærdsstaten i Danmark 1958-2006 Kompendium i samtidshistorie til grundforløbet 1.år efteråret 2006. Bo Beier Thorup, Birgitte Ryelund og Bent Vestergaard 1954 vendigt at foretage en vis omlægning af skattesystemet i 1980erne og 1990erne: Nedsættelse af giftskatterne, afskaffelse af formueskatten, nedsættelse af marginalskatterne (fra ca. 73% til ca. 62% for den sidsttjente krone for de højere indkomster), nedsættelse af skatterne på renteindtægter, aktieudbytter og virksomhedsoverskud. Til gengæld udvidedes skattegrundlaget gennem den ovennævnte nedtrapning af værdien af rentefradraget og andre fradrag og gennem indførelse af bruttoskat. Ude i fremtiden ventede yderligere harmoniseringsbehov og et stigende pres på den danske skatte- og velfærdsmodel, som vi skal se det i det følgende. Unddragelsesproblemer Skattetryk i % af BNP 1948-2004 Kilde: 50-årsoversigten og Stat.Tiårsoversigt 2005 s.154, min bearbejdning, BBT 1957 1960 1963 1966 1969 1972 1975 Den danske velfærdsmodel er, som det fremgår af figuren ovenfor, karakteriseret ved et højt skatte- og afgiftstryk og en stor vægt på direkte og indirekte skatter, mens andre landes velfærdssystemer i højere grad anvender „bidrag til sociale ordninger" og i øvrigt overlader betydelige velfærdsopgaver til private forsikringer, privat opsparing m.m. (jvf. også sammenligningen af velfærdsmodeller). At opbygge en velfærdsmodel på grundlag af et højt skattetryk giver nogle særlige problemer og udfordringer. Et sådant system belønner nemlig mere end andre systemer folk, der køber varer og ydelser uden om det danske afgiftssystem (via Internethandel, udenlandsrejser m.m.), ligesom det belønner virksomheder og medarbejdere, der yder/ får frynsegoder, medarbejderaktier m.m. i stedet for skattepligtige indkomster. Et sådant system belønner i det hele taget mere end andre systemer folk, som snyder i skat og udfører eller får udført sort arbejde, ligesom det giver en ekstra belønning til folk, der skatte-og afgiftstænker, smugler, svindler m.m., fordi man jo får nedsat sit kontingent til fællesskabet betydeligt (uden at man samtidigt går glip af nogle velfærdsydelser). Omfanget af fx det sorte arbejde var det selvfølgelig svært at vurdere. Rockwollfondens interviewbaserede undersøgelser i 1990erne tydede på, at det havde et omfang på mindst 50 milliarder kroner dvs.. ca. 5% af den officielle samfundsproduktion, og at tendensen var stigende. (10) Hvor fordelagtigt sort arbejde var, kan nemt illustreres gennem et regneeksempel, hvor vi benytter en momssats på 25% og en marginalskatteprocent på 62. Hvis A køber en „hvid" tjenesteydelse af B til 1250 kr., vil momsen udgøre 250 kr., og B vil altså få 1000 kr. Efter skat har han 380 kr. tilbage. Der er altså masser af plads mellem de to beløb til, at begge kan gøre en god forretning. Eller måske en bytteforretning. For A skal jo tjene over 3000 kr. før skat for at kunne give B 1250 kr. Med en „hvid" timeløn på fx 200 kr. skal A arbejde i ekstra 15 timer for at dække sin udgift til B. Det var (og er stadig) ulovligt at arbejde sort. Derimod var det ikke ulovligt, ja man blev ligefrem præmieret for at arbejde så lidt som muligt. Man fik jo de samme ydelser fra det offentlige, selv om 16 Samlede skatter i % 1978 1981 1984 1987 1990 1993 1996 1999 2002
% 70 60 50 40 30 20 10 0 Velfærdsstaten i Danmark 1958-2006 Kompendium i samtidshistorie til grundforløbet 1.år efteråret 2006. Bo Beier Thorup, Birgitte Ryelund og Bent Vestergaard Skatter og afgifter i pct af BNP fra forskellige lande i 2003, kilde: statistisk tiårsoversigt 2005 s.174-175, min bearbejdning, BBT Danmark Sverige Tyskland Holland UK USA Japan Indirekte skatter Direkte skatter Bidrag til sociale ordninger man slap billigere i skat. Dette gjorde den danske velfærdsmodel mere sårbar end andre landes og mere afhængig af, at folk faktisk arbejdede så meget som muligt. Mange og store herboende skatteydere var en forudsætning for den danske velfærdsmodel. Det betød, at truslen mod velfærdssamfundet ikke kun kom fra de mange almindelige danskere, der prøvede at bjerge sig ekstraydelser fra det offentlige, samtidig med at de betalte så lidt som muligt i skatter og afgifter. Den kom også fra de mennesker, der fx tjente en formue her i landet og derefter flyttede til udlandet med gevinsten, eller de mennesker, der drev erhvervsvirksomhed i Danmark fra en bopæl i udlandet, eller de mennesker, der tog en skattefinansieret uddannelse i Danmark og derefter tog arbejde i udlandet. Det er en trussel, som sandsynligvis vil forstærkes i fremtiden. I en internationaliseret verden er det nemlig blevet nemmere at skifte bopæl og arbejde over landegrænserne, ligesom det er blevet nemmere at flytte rundt med sin formue. Dermed risikerer det danske samfund, at ressourcestærke personer ud fra privatøkonomiske interesser i stigende grad fravælger det danske samfund og dets solidaritetsmodel på grund af det høje skattetryk. Dette vil igangsætte en ond cirkel: Jo flere af de velbjergede, der unddrager sig betalingen til fællesskabet, jo højere vil betalingen blive for de resterende, og jo mere attraktivt vil det så igen blive at unddrage sig regningen. Ligheds- og retfærdighedsproblemer Diverse undersøgelser tydede umiddelbart på, at lighedsmålsætningen i høj grad var blevet realiseret i den danske velfærdsmodel. Ikke alene var de danske indkomstforskelle forholdsvis små (omend voksende) i et internationalt perspektiv, men udligningen via skattesystemet og overførslerne var også ført videre end i andre lande. Trods dette havde den danske model alligevel åbenlyse ligheds- og retfærdighedsproblemer, hvoraf nogle med mellemrum indgik i den offentlige debat. Fx kunne det virke sært, at velstående familier kunne modtage overførselsindkomster i form af arbejdsløshedsdagpenge, overgangsydelse, efterløn, børnefamilieydelse m.m. Sådanne ydelser var nemlig uafhængige af familiens samlede indkomst. Det kunne også virke sært, at velstående pensionister kunne modtage en stor vifte af ydelser, blot fordi de var gamle. De gamle udgjorde nemlig ikke en ensartet gruppe, og bl.a. opbygningen af private og/eller arbejdsmarkedsbaserede pensionsord- ninger efter socialforsikringsmodellen var i fuld gang med at uddybe skellene i alderdommen. 17
Page 1 and 2: Velfærdsstaten i Danmark 1958-2006
Page 15: Velfærdsstaten i Danmark 1958-2006
Page 33: Velfærdsstaten i Danmark 1958-2006

Grundforløbskompendium Velfærdsstaten 2006

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?