Folkerets skema

Definition af
folkeret
Karakteristika af
folkeretten
Forskelle på
folkeret og
national ret
Grundvilkår
Retlige begreber, regler og aftaler er et produkt af deres tid.
FN formål er at sikre den internationale fred og sikkerhed.
Består af retlige normer der gælder
primært imellem og for stater
Individer med mulighed for pligter og rettigheder,
Internationale organisationer
Nationale oprørspartier
Består af stater, der adskiller sig fra juridiske og fysiske
personer ved at have et magtapparat, der kan bruges til tvangs
håndhævelse.
Deltagere accepterer at man er deltager i folkeretten og
oplever normer som forpligtende.
Staterne er suveræne og lige, men de har forskellige
forfatninger, hvilket gør at forpligtelsen kan variere fra stat til
stat.
Domstolen afhængig af staternes accept → Ikke tvangs
håndhævelses
Kendetegnet ved at fungere kulturelt, socialt og politisk meget
mere varieret end national ret.
Intet central lovgivende organ → Horisontalt system –
regulerer forholdet imellem suveræne og lige stater, ikke
vertikalt med en suveræn lovgiver → Behov for traktatretten
imellem stater.
Bygger historisk på uskrevne regler og i dag traktater →
Sædvaneretten har en stor rolle
Lene Rosengaard Side 1 Folkeret

Folkerettens aktører
Individer, stater og internationale organisationer bestående af stater.
”Regler” Montevideo-konventionen
Domme Western Sahara
Definition af et
folkeretssubjekt
Rettigheder/pligter
/handleevne
+ oversigt skema
2
Tinoco
Art 1 - Definition af en stat
Art 3 + 6 + 7 - En stat kan være en stat politisk set selvom
andre stater ikke anerkender den.
Benadotte sagen
La Grande
Ikke minimums krav til permanent befolkning.
En regering er ikke folkeretssubjekt men blot repræsentant
for staten → regering efter Tinoco har hans forpligtelser.
FN bliver folkeretssubjekt da fredsmægler skydes af
Israelerne
Konsulatretskonventionen tildeler individuelle rettigheder
Stater, organisationer, nationale oprørspartier, minoriteter m.fl.
Retten til at påtale
Er tildelt rettigheder og pligter
Har folkeretlig handleevne
Nyder en vis immunitet.
Rettigheder (f.eks. Menneskerettigheder)
Interessesubjekt – interesse i overholdelse men ingen retlige
beføjelser.
Påtalesubjekt – Retlig interesse i overholdes, kan påtale og
gøre ansvar gældende
Pligter (f.eks. krigsforbrydelser)
Gerningssubjekt – den der udfører handlingen
Ansvarssubjekt – Retligt ansvar for handlingen.
Lene Rosengaard Side 2 Folkeret

Definition af Stat
Montevideo art. 1
– DK er ikke
tiltrådt – den
konstitutive teori.
Staters handleevne - Tinoco
Fri aftale ret
Rettigheder via sædvane og traktater
Stater er ansvarlige for statsorganers gerninger
Individers handleevne
Kan ikke selv skabe forpligtelser eller pligter, kræver ikke
samtykke fra individ, kun hvis der sker ændringer
Rettigheder primært via traktater.
Påtaleret kan opnås ved udtrykkelig adgang til internationale
domstole alternativt direkte i forhold til nationale myndigheder
– LaGrande, konsulatretskonventionen tildeler individuelle
rettigheder.
Individet kan være tillagt pligter → gernings og ansvarssubjekt
Internationale organisationers handleevne
Rettigheder via traktat indenfor formål.– implied powers –
Bernadotte sagen Ved mangel i traktat tekst har de stadig
beføjelser til at bruge midler til at opfyld deres formål
Optræder som selvstændigt folkeretssubjekt. Hvis
medlemslande i organisation ikke støtter traktat, kan andre
traktat parter ikke støtte ret overfor medlemsstaterne.
Internationale organisationer kan pålægges pligter → gernings
og ansvarssubjekt
En permanent befolkning – Western Sahara
Ikke min. krav
Ikke krav om statsborgerskab
Ikke krav om fastboende befolkning (der skal bare være
nogen)
Lene Rosengaard Side 3 Folkeret

Diverse vedr.
stater
Et defineret territorium
En regering
Ikke geografisk minimumskrav.
Man skal have en fornemmelse for hvad der er omfattet, men
ikke fuldstændigt defineret.
Centreret magt, der har manifesteret sin magt i området.
Der kan repræsentere udadtil.
Ikke krav om styreform
En stat kan være en stat politisk set selvom andre stater ikke
anerkender den. Art. 3 + 6, om udtrykt eller stiltiende er ligegyldig iht.
art. 7. F.eks. Danmark, der anerkendte Baltikum, ville give problem
hvis Sovjet ikke var gået i opløsning.
I tvivl er det et politisk spørgsmål, idet folkeretten ikke har
indholdsmæssig definition. Regering kan fravælge generel accept af
anerkendelse af stater iht. Estrada doktrin.
Statslignende enheder, der opfylder kriterier, men som ikke er
stater
Taiwan
Oprørsbevægelser – kontrol med landområde, men mangler
regering.
Frigørelsesbevægelser – mangler kontrol med landområde
Pavestolen
Lene Rosengaard Side 4 Folkeret

Retskilder
ICJ statut art. 38
stk. 1 a - d.
Retskilder
Husk er et produkt af den tid de er lavet → fortolkning!
Statutten for ICJ
FN Charteret
Art 34 – kun stater kan være part i ICJ
Art. 38 – Retskilder
Art. 59 – Kun bindende for parterne selv
Art. 65 – ICJ må rådgive
Art 41 og 42 – Sikkerhedsrådet kan alene og med bindende
virkning træffe beslutninger om oprettelse og genoprettelse af
fred og sikkerhed
Art 93 stk. 1 – alle medlemmer af FN til ICJ
Art 103 - skal FN pagten prioriteres i et hierarki ved
regelkonflikt
Art 108 – 2/3 af FN medlemmer godkendt af Sikkerhedsråd
kan vedtage ændringer i pagten.
Primære retskilder
Traktater og konventioner iht. a
Sædvaner, accepteret som en regel iht. b
Retsprincipper - f.eks. aftaler, skal overholdes, culpareglen
m.fl. iht. c
Sekundære kilder
Retsafgørelser både nationale og internationale iht. d
juridisk litteratur (sekundært og kun som hjælpemiddel) iht. d
Internationale organisationers resolutioner f.eks. FN – er
politisk bindende → former sædvaneretten.
Ret og rimeligt (har ikke været anvendt, men er en retskilde)
iht. art 38 stk. 2.
Lene Rosengaard Side 5 Folkeret

ICJ – FN art. 92
Siden 1946 har de
afsagt 72 domme
og afgivet 28
udtalelser.
”Hierarki”
Soft law, kan blive sædvane f.eks. igennem resolutioner eller
fra Europarådet idet det angiver via tekst staters syn på
gældende folkeret.
Internationale organisationer handlinger er IKKE retskilder
mere praksis fra staterne, de er heller ikke nævnt i art. 38. Men
f.eks. udfærdiges der ofte regler indenfor specifikt
kompetenceområde, som er bindende for medlemslande →
Det er en retskilde.
Der gælder at Jus Cogens får forud, samt når Sikkerhedsrådet
har fastsat en regel går den forud for anden ret.
En traktat kan komme til kort ved at en ny sædvane får forrang
over traktat.
Iht. FN artikel 103 skal FN pagten prioriteres i et hierarki ved
regelkonflikt. Men generelt gælder at alle retskilder er på
samme niveau, Art. 38 er kun vejledende.
FN medlemmer er automatisk parter Art 93 stk. 1, stater
udenfor kan også blive parter til ICJ.
Kun stater kan være parter iht. ICJ art. 34
Kan kun handle på basis af begge staters accept iht. art. 59
En dom kan ikke tvangsfuldbyrdes af ICJ, kun af staten selv.
En dom fra ICJ er endelig
De er ikke bundet af tidligere afgørelser, men de vil oftest blive
fulgt.
Retsafgørelser er kun retligt bindende for parterne selv iht. art.
59
Kan afgive vejledende udtalelser på spørgsmål stillet af
Generalforsamlingen. Iht. art. 96
Lene Rosengaard Side 6 Folkeret

Lovgivnings
magter i
Folkeretten.
Fordele/ulemper ved ICJ
Nogle stater finder afgørelser for uforudsigelige, da der ofte er
dissens, dette skaber et problem ved sager af politisk
betydning
Afgørelser kan danne præcedens, og dermed fjerne en del af
suveræniteten fra staterne.
Mange føler at ICJ har ændret folkeretten for meget.
Er for konservativ
En afgørelse, der fastslår en sædvaneret kan være svær at
argumentere imod.
Tidsfaktorer og omkostninger taler imod at bruge ICJ
Alternativt til ICJ
Finder staterne en politisk løsning
FN har udviklet sig til en lovgivningsmagt iht. Art. 108 om
ændringer hvor 2/3 af GA medlemmer skal stemme for
Sikkerhedsrådet kan iht. Art. 41 og 42 i kap 7 træffe bindende
beslutninger om fred og sikkerhed.
EU
Derudover f.eks. Den internationale valutafond IMF og
Verdenshandelsorganisationen WTO.
Lene Rosengaard Side 7 Folkeret

Traktat ret
Konventionen af
1969
Gælder også for
lande der ikke har
ratificeret.
Traktater
Husk er et produkt af den tid de er lavet → fortolkning
Traktatretskonventionen
Begreb
Indgåelse
Art. 1: Hvad og hvornår
Art. 2 litra a: Traktat definition
Art. 2 litra d: Forbehold definition
Art. 6 – 18: Indgåelse
Art. 19 – 23: Forbehold
Art. 29: binder som folkeretssubjekt
Art. 46-53: Ugyldighed
Art. 54-64: Ophør
Omfatter kun skriftlige traktater imellem stater og efter
konventionens ikrafttræden art. 2 undergivet folkeretten
Stater iht. art. 6 og Internationale organisationer iht. Art. 5
Der skal være en stillingsfuldmagt iht. art. 7
Hvis ikke person fra art. 7, kan det bekræftes af stat art. 8.
Underskrives (kan være bindende) og ratificeres iht. art. 18
Forbehold – ikke blot fortolkende erklæringer
En ensidig erklæring iht. art. 2 litra d
Må ikke være forbudte iht. traktatens tekst iht. art. 19 litra a
Det skal afgøres om det er et forbehold eller bare en tekst om
evt. forbehold.
Skal være forenelig med traktat formål og hensigt iht. art. 19,c
Kræver ikke godkendelse hvis tilladt, medmindre det er
foreskrevet i traktat. Iht. art. 20.
Kan tilbagekaldes når som helst iht. art. 22.
Skal formuleres skriftligt og meddeles andre stater, der kan
tiltræde også iht. art. 23.
Lene Rosengaard Side 8 Folkeret

Ugyldighed
HR: Der kan tages forbehold U: Medmindre traktat forbyder det
er uforenelig med formål
Ugyldig hvis overtrædelsen er åbenbar og vedrører en national
regel af grundlæggende betydning iht. art. 46
Fejl (ikke tekstfejl) i traktat, svig mm. Art. 46 – 53
Må ikke stride mod regler, der er udtryk for jus cogens art. 53.
Demokratisk kontrol
GRL § 19 kræver samtykke.
Fortolkning art. 31
Fortolkes loyalt og under hensyn til formålet.
Fortolkning først sprogligt, så formål evt. via forarbejder. Art.
31 -33
Effektivitetsprincipper - den tilsigtede virkning opnås i størst
mulig omfang.
Restriktiv fortolkning - Traktat bør fortolkes således at den ikke
begrænser de ratificerede staters suverænitet mere end
tilsigtet (bruges sjældent)
Ophørs muligheder art. 54 - 64
Vil ofte fremgå af traktaten, alternativt kun såfremt deltagerne
har til hensigt at den kan ophøre
Skal være foreneligt med andre indgåede traktater.
En ny sædvane afløser en traktatretlig forpligtelse, hvis der
ikke er regler for ophør.
Traktatbrud
Manglende permanent mulighed for opfyldelse
Jus cogens – ankomst af senere ufravigelige folkerets normer,
der er hierarkisk højere
Bristede forudsætninger – ved meget væsentlige ændringer
Afbrydelse af diplomatiske forbindelser.
Lene Rosengaard Side 9 Folkeret

Diverse
Virker ikke med tilbagevirkende kraft. Art. 28.
Opfyldes af deltagerne i god tro art. 26
En traktat binder en stat som folkeretssubjekt ikke som
territorium iht. Traktatretskonventionen art. 29
Der er ikke hierarki imellem traktater
Lene Rosengaard Side 10 Folkeret

Domme North Sea Continental
Retssædvaner iht.
art. 38
Hvis en stat
opsiger alle
traktater, vil
sædvaneret
gælde.
LaGrande
Lotus sagen
Fulgt
Retssædvaner
Der er ikke tale om overbevisning af retlig forpligtelse men af
høflighed – derfor er det ikke retssædvane
Konsulatretskonventionen tildeler individuelle rettigheder
Staternes ansvar for folkeretsbrud
Frankrig påstod at kollisioner normalt blev dømt ved civilproces
og ikke som Tyrkiet ønskede straffeproces.
almindeligt – afgøres konkret om involverede staters interesse,
der er ikke krav om at alle stater skal medvirke i ord og
handlinger til dannelse af en sædvaneret. Lotus sagen
stadigt - ikke være påsagt af andre stater.
”længe” - En kortvarig praksis kan være retsskabende, såfremt
den er konsistent og upåsagt.
udfra retlig overbevisning – NorthSea Continental,
Det står dommeren frit at vurdere om en sædvaneret eksisterer
Jus Cogens – ufravigelige folkeretlige regler f.eks. forbud mod
magtanvendelse. Man kan ikke ændre eller aftale sig ud af de
ufravigelige regler, men de kan ændres ved faktisk adfærd.
Områder der er domineret af retssædvaner
Staternes immunitet
Statssuccesion
Hvis en stat ikke har tiltrådt en traktat bruges sædvaneret.
Lene Rosengaard Side 11 Folkeret

”Regler” FN pagten
Definition af
grundprincipper
Staters lighed
Gælder imellem
stater
Definition af
suverænitet
Gælder internt i
staten
Grundprincip – Lighed og suverænitet
Art. 2 stk. 1 – Lighed og suverænitet + GA Res 2625(XXV)
Juridisk
Folkeretlige retskilder, der kan indgå som motiverende
elementer i judicielle afgørelser
Ikke bindende, da de ikke altid er helt klare.
De fortolkes bredere end sædvanligt, således at det ikke kun
er jura, men også økonomi, politik mm. → kontroversielt,
De fleste støtter en vis afstand til den juridiske kerne
Lighed dækker staters ret til ikke at blive forskelsbehandlet
Politisk (pligt)
Lighed til ikke at blive forskelsbehandlet på baggrund af
økonomi, religion/kultur, politik eller sociale forhold
Staterne har lige rettigheder og pligter
Er lige medlemmer i det internationale samfund
Ret til at være lige for domstolene.
En juridisk ret for staten til
At regulere alle faktiske og retlige handlinger foretaget på eller
med virkning for dens og kun eget territorium (land og
søterritorium, både over og under vandet)
Kompetencen til at tvangshåndhæve denne regulering over for
de personer, der opholder sig på territoriet.
Kompetencen til at pådømme de nævnte handlinger ved
statens domstole.
Udvidelse + Indskrænkning
Strækker sig til ud over territoriets grænser,
Indskrænkning ved diplomatisk eller anden immunitet.
Lene Rosengaard Side 12 Folkeret

Grundprincip – Jurisdiktion og begrænsninger
Hvis flere lande har jurisdiktion er den internationale lov silent….
Domme Lotus sagen – om virkningsprincippet og personal højheden
Definition af
jurisdiktion
Den lovgivende
myndighed og
dømmende
myndighed.
Kan kun
tvangshåndhæves
på eget
territorium.
Omfatter staternes monopol på for deres område at besidde den
lovgivende, den udøvende og den dømmende myndighed, og accept
af andres staters lige ret.
Territorial højheden
strækker sig til hele statens territorium og er begrænset heraf –
land samt individer også udlændinge. Finder også anvendelse
på danske fly og skibe, der kan være mulighed for immunitet.
Personal højheden Strfl. § 7 stk. 1 nr. 2 (aktiv) + § 8 nr. 3 (passiv)
Hjemler en stats ret til at regulere sine statsborgeres adfærd i
udlandet, dog ikke retsforfølge in absentia. Samt udlændinge i
udlandet. Lotus sagen
Hjemmel Uskreven folkeret
Civilisationens mindstekrav
Behandling af egne statsborgere – kun begrænset af forbud
mod slaveri og tortur
Behandling af udlændinge - Skal minimum behandles i
overensstemmelse med internationale menneskerettigheder.
Der må gerne gøres forskel på egne og fremmede. Fremmede
er diplomatisk beskyttet.
Skreven folkeret
FN charteret artikel 1 om at udvikle relationer
EMRK - bindende
FN Verdenserklæring – ikke bindende
Lene Rosengaard Side 13 Folkeret

Staternes
civilretlige
kompetence
Staternes
strafferetlige
kompetencer til
udenfor deres
territorium findes i
Strfl. §§ 6-9.
Gælder for
Diverse
• f.eks. USA laver sanktioner mod stater der handler med Cuba.
• Gælder handlinger foretaget i udlandet, uanset hvem de er
foretaget af.
• Fremmede skibe i statens søterritorium, der kan dog være
konflikt imellem kyststatens ret og flagstatens ret.
• Der er ikke krav om tilknytning til territoriet.
Hjemmel i sædvaneret
Tale om en ret ikke pligt forskel til international forbrydelse
Gerningsmand skal befinde sig på territorium ved
domsforhandling
Der skal være en vis tilknytning i handlingen til territoriet.
Virkningsprincippet
Forbrydelser begået i udlandet som får virkning for
opholdsstaten, f.eks. skud over grænsen.
Beskyttelsesprincippet
Hvis særlig kvalificerede statslige interesser krænkes. f.eks.
kupplaner lagt i fremmed land
Aktiv Personalprincippet
Staters ret til at udøve jurisdiktion ift. deres egne statsborgere
eller personer med fast bopæl i staten for handlinger foretaget i
udlandet – der er krav om dobbelt strafbarhed, undtaget for
omskæring af kvinder. Man kan kun straffes i det ene land.
Passiv Personalprincippet – usikkerhed om gældende
Staters ret til at udøve jurisdiktion overfor andre staters
borgere som kommer i berøring med statens egne
statsborgere eller personer med fast bopæl i staten
Lene Rosengaard Side 14 Folkeret

Universel
jurisdiktion
Repræsentationsprincippet
Hvis en anden stat begærer vedkommende udleveret, og får
afslag, udløser dette opholdsstatens straffekompetence.
Krigsforbrydelser, folkedrab, tortur, narkohandel, gidseltagning,
terrorisme og flykapring.
For at være omfattet af universel jurisdiktion
skal forbrydelsen være fastlagt ved en folkeretlig retskilde, dvs.
traktat eller sædvane.
Uafhængig af tilknytning mellem forbrydelsen og den
straffende stat. Denne uafhængighed adskiller universel
jurisdiktion fra de strafferetlige jurisdiktionsprincipper.
Stater er (formentlig) forpligtet til at kriminalisere og
retsforfølge eller udlevere til effektiv retsforfølgelse
Lene Rosengaard Side 15 Folkeret

Materielle
samlivsregler
Grundprincipperne
er Erga Ommes,
hvilket betyder at
de kan påberåbes
af alle folkerettens
retssubjekter.
Grundprincip - Materielle samlivsregler
Typisk kodificeret, enkelte dog forsat sædvane
GA Res 42/22
FN pagten
stk. 1 litra 2, Forbud mod magtanvendelse er Jus Cogens
Stk. 1 litra. 4, ikke at opfordre til magtanvendelse
Stk. 1 litra 6 Pligt til fredelig afslutning
• Art 1 stk. 2 – Ret til selvbestemmelse
• Art. 2 litra 4 - Forbud mod magtanvendelse
Forbud mod magtanvendelse (angreb og opmuntring og bistand)
Jus Cogens iht. GA Res 42/22 stk. 1 litra 2, fordi det står
skrevet i GA ellers ikke bindende.
FN artikel 2 litra 4
Ikke et absolut forbud, ved selvforsvar og ved
sikkerhedsrådets accept ok.
Dækker angrebskrig
Man må ikke opfordre til magt anvendelse GA Res 42/22 stk. 4
Pligt til fredelig afslutning iht. GA Res 42/22 stk.1 litra 6.
Forbud mod indblanding i en stats indre anliggender -
intervention
Baseret på respekt for staters suverænitet baseret på
sædvaneret.
Dækker bestikkelse, finansiel støtte til oprørsbevægelser,
politisk infiltrationer alt andet end væbnet magt iht. GA Res
2625(XXV)
Undtagelser er ved f.eks. overtrædelse af
menneskerettigheder og hvis der sker handlinger i strid med
FN pagten
Lene Rosengaard Side 16 Folkeret

Princippet havenes frihed
Jus Cogens
Ingen del af det åbne hav kan tilegnes eller bemægtiges
Indeholder princippet om fri søfart og fiskeri.
Pligten til at opfylde folkeretlige forpligtelser i god tro
Findes i Traktatretskonventionen og i FN
Folkenes ret til selvbestemmelse (skal sikre frihed fra fremmed
dominans)
Kernen er at staten skal bevare befolkningens kulturelle
mangfoldighed
Folk (ret til selvbestemmelse), indfødte (fortrinsret til udnyttelse
af område) og minoriteter (ret til selvstyre uden
selvstændighed). Adskiller sig på selvopfattelse og identitet.
FN artikel 1 stk. 2
Pligten til at respektere de grundlæggende menneskerettigheder
Jus Cogens
Retten til liv, retfærdig rettergang, diskrimination m.fl.
Pligten til at værne om det ydre miljø
Kan muligvis men meget usikkert udvides til at omfatte det at
beskytte miljø på eget territorium
Lene Rosengaard Side 17 Folkeret

Immunitet
Persongruppe kan ikke retsforfølges i udlandet for internationale forbrydelser, så længe de er
ministre, uanset hvornår forbrydelse er begået, så længe de er immune.
”Regler” Wienerkonventionen om diplomat
• Art. 31 – Immunitet vedr. strafferetlig og civilretlige jurisdiktion
• Art. 32 - Afkald kan kun gives af stat på personlig immunitet
Domme Pinochet – udleveres som statsoverhoved.
Immunitet – kan
ikke retsforfølges.
Congo – mens man er i embedet kan man ikke straffes for handlinger
fra før.
Hvem
Personer der handler på statens vegne f.eks. ministre,
diplomater, embedsmænd, statsoverhoveder, og ejendomme
A - Statsimmunitet - f.eks. en ambassade
DK støtter teorien om begrænset immunitet, der sondrer
imellem privatretlige (kommercielle handlinger) og
højhedsakter (varetagelse af suverænitet), kun højhedsakter er
beskyttet.
B - Diplomatisk og konsulær immunitet – er personlig
Formål at muliggøre en effektiv diplomatisk repræsentation
Den beskytter på fremmed territorium er nok jus corgen
Straffesager - Her nyder diplomater immunitet iht. art. 31
Civile sager - Her nyder diplomater til dels immunitet der er
ingen immunitet vedr. sager om visse privatretlige forhold, som
falder uden for hans officielle opgaver i modtagerstaten, fx
egen privat ejendom, arvesager og vedr. bierhverv iht. art. 31.
Beskyttelse bortfalder ikke selvom de ikke beskyttede
civilretlige områder ikke overholdes af diplomat
Afkald kan kun gives af stat iht. WK om diplomat art. 32.
Lene Rosengaard Side 18 Folkeret

Territorium
Overdrager en stat territorium bliver forpligtelsen eller rettigheden hos staten, den følger
ikke med territorium
”Regler” Traktatretskonventionen
• Art 29 - En traktat binder en stat som folkeretssubjekt ikke
territorium.
Vienna Convention on Succession of States in Respect of Treaties
• Art 34 - Ved opløsning overtages forpligtelser.
Vienna Convention on Succession of States in Respect of State
Property, Archives and Debt
• Art 39 - Ved sammenslutning overtages gældsforpligtelsen.
• Art 40 - Ved løsrivelse overtages gældsforpligtelsen
• Art 41 – Ved opløsning fordeles gæld.
Domme Island of Palmas – Holland gjorde hævd på øen.
Definition af
Territorium
Anbefales at holde
sig klart hvilken type
man taler om
Adkomst til
territorium
Østgrønland – Danmarks bemægtigelse ok.
Western Sahara – Marokko kunne ikke bemægtige Sahara grundet
nomaderne.
Dominium
Imperium
En stats adkomst til et territorium angiver en ejendomsret til
et område
F.eks. Tilvækst, bemægtigelse, overdragelse og hævd
En stats ret til at udøve magt inden for dette område, dvs.
statens suverænitet.
F.eks. Erobring og anerkendelse
Hensyntagen til stabilitet → ændres sjældent
Sker ved regler for adkomst på pågældende tidspunkt
Ændringer er fremadrettede.
Lene Rosengaard Side 19 Folkeret

7 måder at erhverve
territorium
Tilvækst – når land opstår af hav
Indenfor havretlig zone → tilkommer staten
Udenfor havretlig zone → kan bemægtiges (terra nullius)
Bemægtigelse – ensidig tiltagen
Det skal være terra nullius, der kan godt være beboere, bare
ikke ”stammer” (nomader) Western Sahara
Ikke det åbne hav iht. Havret art. 89
Staten skal udøve effektiv magt – Øst-Grønland
Territoriet kan være udenfor andre staters hav territorium.
Overdragelse – Adkomst ved aftale imellem 2 stater
Fri overdragelses muligheder, dog ikke ved fredstraktater
3. stater har ikke vetoret.
Har virkning fra overdragelsestidspunkt.
Forpligtelser eller rettigheder bliver hos staten, den følger
ikke territoriet.
Hævd – fredelig adkomst uden aftale – Island of Palmas
Adkomst oftest tvivlsomt, minder om overdragelse.
Hvis der ikke er protester → kan det give indtryk af at den
besiddende stat har adkomst.
Territoriet kan ikke være terra nullius → der skal ydes
effektiv magt over territoriet
Erobring – tiltagen sig adkomst ved magt
Ikke tilladt iht. FN art. 2 stk. 4
Ikke tilladt iht. til sædvaneretten
Anerkendelse – fra et større antal stater
Ikke via erobring eller afkald
Der skal være tale om langvarig besiddelse
Udgår fra et stort antal stater.
Lene Rosengaard Side 20 Folkeret

Statssuccession
konsekvenser af
overgang af
adkomst til
territorium.
Afgrænsning af
territorium
Ny stat. – vil altid have et territorium
Territorium kommer fra en anden stat
3 hovedområder for succession
Sammenslutning – Rettigheder og forpligtelser følger med til
efterfølgerstat.
Opløsning – Efterfølgerstater overtager forpligtelser, nok ikke
rettigheder
Løsrivelse (gælder for ny stat) – Ny stat overtager ikke
forpligtelser eller rettigheder.
HR: Efterfølgerstaten overtager rettigheder og pligter som har med
territoriet at gøre ofte reguleret via traktat, men der hersker kaos.
Grænser
Retssædvaner overtages uden aktiv tiltrædelse men dette
gælder ikke for traktater.
Gældsforpligtelser overtages
Nationalretlige forpligtelser → lovgivning kan kun ændres
med respekt for tidligere lovgivning.
Private rettigheder og kontrakter forsætter, det gælder også
koncessioner.
Servitutter følger med (f.eks. forbud mod overdragelser eller
gæld eller givet råderet til andre stater)
Der gælder stabilitetsprincippet
Er grænsen en gang fastlagt er den ikke bundet op på en
traktats eksistens og skal ikke godkendes af
Sikkerhedsrådet.
Et område kan ikke dele adkomst imellem flere stater.
En traktat binder en stat som folkeretssubjekt ikke et
territorium iht. Traktatretskonventionen art. 29
Lene Rosengaard Side 21 Folkeret

Havret
Danmark ratificerede i 2004 da man ventede på Grønland og Færøerne, bundet af at EU
”Regler” Havretskonventionen tidligere gjaldt Geneve konventionerne af 1958.
Art 5 – Basislinien
Art. 18,19 – uskadelig passage
Art. 27, 28,29-32 – begrænset jurisdiktion overfor skibe
Art 33 – tilstødende zone
Art. 55, 56, 73 – Eksklusiv økonomisk zone
Art. 77, 78 – Kontinental soklen.
Art. 87 – Åbne hav
Sædvaneretlige regler
Domme North Sea Continental – Ratificeret traktat med ligeafstands
Basislinien
Artikel 5 – 13
princippet.
Lavvands linie langs kysten art. 5 – røde område
Må ikke afskærer andres adgang til åbne hav art. 7,6
Særlige regler for øer med kyst rev, skær, havne art. 6-13.
Disse øer vil få eget søterritorium f.eks. Anholt.
Principielt er der ingen grænser for længden af basislinien,
Lene Rosengaard Side 22 Folkeret

men iht. art 47 stk. 2 fastlås max 100 sømil for østater.
Afgrænsning For søterritoriet afgrænses primært efter ligeafstands
Uskadelig passage
På søterritorium
Sædvaneret
Transitpassage i
Internationalt
stræde
(midtlinie) princippet ellers rimeligheds princippet ved særlige
omstændigheder f.eks. historiske rettigheder.
For Kontinentalsokkel og økonomisk zone skal afgrænsningen
aftales iht. art. 83
Omfatter kun skibe, ubåde skal være oppe og vise flag
Skal foregå uafbrudt og ufortøvet iht. Art 18 stk. 1, man må
dog standse i nød eller pga. force majeure, eller ved sejl
regulering pga. smalt vand.
Må ikke krænke sikkerhed og orden (f.eks. forurene) iht. art.
19
Atomvåbenbestykkede orlogsskibe har nok ret til at sejle, men
det forbydes i praksis.
Kan suspenderes midlertidigt, hvis afgørende hensyn til
sikkerhed, skal varsles
Staten har begrænset jurisdiktion over skibe i passage. Art.
27-28
Skibe, ubåde der er neddykket og fly har ret til passage art 38
Ret til uskadelig passage
Gælder kun hvis gennemsejling er en nødvendighed og der
ikke er anden mulighed
Ret til uhindret passage = implicit forbud mod lodstvang. Iht.
art. 38
Ingen ret til midlertidig suspendering af passage
Mellem åbent hav og eksklusiv økonomisk zone
Mellem åbent hav og åbent hav
Mellem eksklusiv zone og eksklusiv zone
Lene Rosengaard Side 23 Folkeret

Zone 1 -
Søterritoriet
Zone 2 –
Tilstødende zone
Indre territorialt farvand – landsiden af basislinien. – røde
område
1. De vande, der ligger imellem kysten og basislinien Art. 5.
2. Staten har fuld suverænitet
3. Rettigheder over luft, vand, havbund, vandmasserne og
undergrund
4. Specielt gælder dog ret til uskadelig passage ved
Internationale stræder og østater. Iht. art. 8 stk. 2.
Ydre territorialt farvand – Søterritoriet – mørkeblåt område
1. Område på max. 12 sømil fra basislinien og ud.
2. Fuld suverænitet dog med ret til uskadelig passage for
fremmede skibe, ubåde dog opdykkede. Fly har ikke ret til
passage.
3. Rettigheder over luft, vand, havbund, vandmasser og
undergrund.
4. Begrænset civil og strafferetlig jurisdiktion over fremmed skibe
i uskadelig passage.
5. Ingen jurisdiktion over ikke-kommercielle statsskibe art. 27 +
28.
1. Må max. Række 24 sømil fra basislinien. Art 33
2. Zonen kan fungere som buffer zone for f.eks. kontrol med
indvandring, afgift, sundhed og told
3. Rettigheder gælder kun på havoverfladen, ikke i luft, på
havbund eller undergrund.
4. Der er ingen jurisdiktion – men der kan straffes for
overtrædelser af det kontrollerede. Art 33 stk. 1,b
5. Kan erklæres af FN overfor stater med interesse
Lene Rosengaard Side 24 Folkeret

Zone 3 –
Eksklusiv
økonomisk zone
Zone 4 -
Kontinentalsoklens
råstoffer
Fastlagt ved
sædvane og
konventionen
1. Udover og stødende op til søterritoriet Art 55 – optil 200 sømil
fra basislinien Art. 57.
2. Ret til at udnytte de naturlige ressourcer i dette område, men
for andre stater gælder ret som på åbent hav. Det må
kontrolleres at suveræne rettigheder respekteres art. 73, ved
inspektion og tilbageholdelse mm
3. Rettigheder til at udnytte vandmasserne, havbunden og
undergrund - Der må anlægges kunstige øer og anlæg iht. Art
56 stk. 1,b
4. Kan etableres, tilkommer ikke automatisk.
5. Naturlige ressourcer omfatter levende og ikke levende
ressourcer
6. Der kan etableres økonomisk udvinding af energi vand eller
vind!!!
7. På fiskeriområdet er der tale om fortrinsret på EEZ, alternativt
kan blot fiskeri zone etableres.
1. Formen afgrænser soklens areal, ellers beregnes som min.
200 (Max. 350 ved bjergkæder) sømil fra basislinierne iht. art.
76 stk. 6.
2. Suveræn jurisdiktion på selve soklen
3. Rettigheder til eksklusiv at udnytte soklens ressourcer –
undergrunden og selve havbunden, rettigheder gælder kun
under vandet Art. 78
4. Man må ikke benægte anden stat at lægge søkabler
5. Naturlige ressourcer omfatter levende og ikke levende
ressourcer samt mineralske, og levende organismer, der er
fastsiddende på eller under havbunden eller bevæger sig i
fysisk kontakt med denne (hummere og muslinger) Art. 77, 4.
samt råstoffer, da disse er stedfaste.
6. Tilfalder kyststaten automatisk, og kan ikke udnyttes af andre
uden tilladelse.
Lene Rosengaard Side 25 Folkeret

Zone 5 –
Det åbne hav
Den dybe havbund
Sædvaneret
Er frit for alle stater. art. 87
Gælder sejlads, overflyvning, udlægning af kabler og rør,
fiskeri, forskning, kunstige øer mm.
Ingen kan kræve ”områdets” ressourcer art. 137
Det skal være fredeligt formål.
Flagstaten har jurisdiktionen over skibe her.
Flygter skib fra søterritorium ud på åbent hav, må man følge
efter, indtil de kommer ind på 3. lands søterritorium eller eget
territorium.
Tilhører menneskehedens fælles arv
Minedrift kan forestås af Den Internationale
Havbundsmyndighed.
Lene Rosengaard Side 26 Folkeret

Statsansvar for folkeretsbrud
Gælder imellem stater, men antages at kunne anvendes analogt hvor kun ansvarssubjekt
”Regler”
er stat.
ILC: Draft articles on Responsibility of States for internationally
Wrongful acts.
Art. 2 – hvordan brud opstår
Art. 3 – Folkeretten bestemmer hvad staten er
Art. 10 – Oprørsbevægelser
Art. 20-25 – Anvarsfrihedsgrunde
Art 26 – Jus cogens
Art 27 – erstatningspligt.
Art. 35-37 - Erstatningsmuligheder
FN Charteret
Domme Storebæltssagen
Grundbetingelser
+ ansvarets form
Art. 51 – proportionalitet imellem handling og ”straf”
La Grande
Fundament
Erstatning eller natural restitution
USA tvunget til at genoptage sag selvom de havde afsagt
dødsstraf som oprejsning
Regler anvendes af ICJ
Kodificeret sædvaneret → bindende for stater
Vedtaget af FN Generalforsamling, men ikke formelt
bindende, da ikke en traktat
Stater kan frit aftale andre regler om konsekvenser af
retsbrud.
Beskriver sekundære folkeretlige regler (primære er med
rettigheder og pligter)
Regulerer kun erstatning til stater ikke individer iht. art. 33
Lene Rosengaard Side 27 Folkeret

Årsag
Retsbrud
Beføjelser
Der skal foreligge en handling/udeladelse (direkte brud) på
primær regel (indeholder pligter og rettigheder), der kan
henregnes til staten iht. art. 2
Krænkelse af folkeretlige beskyttede interesser
Der må ikke foreligge ansvarsfrihedsgrunde.
Henregnes til en stat der handler eller undlader at handle
på en folkeretlig forpligtelse iht. art. 12 og 13
Brud på primær forpligtelse; Traktater, Sædvaner og
generelle retsprincipper
Ikke retsbrud hvis der er ansvarsfrihedsgrund.
Der gælder som udgangspunkt objektivt ansvar, der er altså
ikke krav om at skylden skal tilregnes staten.
3. stater skal anvende lovlige midler til at stoppe brud →
håndhævelse.
Ansvarssubjekt er forpligtet til at ophøre med folkeretsbrud
iht. art. 30, samt at tilbyde passende garantier for at
handlingen ikke gentages.
Der skal være årsags forbindelse imellem handling og
påtalesubjekt
Forpligtet ansvar - hvem
Kun stater er ansvarssubjekter
Muligvis også organisationer efter analogi.
3. stater skal anvende lovlige midler til at søge at stoppe
brud, ved brud på ufravigelige regler er de forpligtet.
Lene Rosengaard Side 28 Folkeret

Henregnelse
Ansvarsfrihedsgrunde
Rettigheder påtale - hvem
En eller flere stater
Individer
Internationale organisationer.
Henregnelse – Om en given handling kan ”hægtes” på stat.
Stater, hæfter også for individers abnorme handlinger, kan
vælge at anerkende handlingen på trods – art. 11.
Offentlige myndigheder – lovgivende, dømmende og
udførende, man kan ikke selv afgøre om enhed er del af
staten.
Personer, der udøver ”elements of the government
authority” i fraværet af denne f.eks. under Tsunami, hvor
man kan oprette en politistation hører under Henregnelse
art. 9
Organer udlånt af anden stat, der agerer for den lånende
stat er en del af ”staten” art. 6
En stat, der hjælper anden stat til folkeretsstridig handling
iht. art. 16-18
Ikke Henregnelse
Private personer handlinger (kan evt. overføres til staten, så
der kan blive tale om statens udeladelse)
Oprørsbevægelser art. 10, medmindre de bliver ny regering
i en stat
Generelt om ansvarsfrihedsgrunde
Gælder ikke i tilfælde af Jus Cogens art. 26
Primære forpligtelser suspenderes indtil
ansvarsfrihedsgrund ophører. F.eks. hvis man kommer til at
forurene, som følge af force majeure, er man stadig bundet
af pligten til ikke at skade miljøet.
Erstatning for materiel skade består
Lene Rosengaard Side 29 Folkeret

Samtykke – art. 20 skib med atom kan sejle og kun dette skib
Skal gives forud for dog senest samtidig.
Være givet af kompetent person → gyldigt
Har ikke virkning overfor 3. stater
Selvforsvar – art. 21
Efter FN art. 51- Retten til magtanvendelse indtil
Sikkerhedsrådet griber ind, dog ikke at krænke humanitære
regler og ufravigelige menneskerettigheder.
Betinget af nødvendighed og proportionalitet imellem mål
og midler
Forsvar mod væbnede styrker (DK støtter USA i
Afghanistan).
Modforholdsregler (Ulovlige handlinger) – art. 22
Formålet er at få folkeretsbruddet stoppet, og der skal først
være forsøgt forhandling iht. art. 52
Eneste lovlige mulighed for at håndhæve folkeretsregler er
HÅNDHÆVELSE
Den ansvarlige stat skal informeres om intensionen om
anvendelse af modforholdsregler
Modforholdsregler skal være midlertidige overfor den
ansvarlige stat og de skal tilskynde til at den primære
forpligtelse opfyldes iht. art. 50
Modforholdsregler skal være nødvendige og være
proportionale med selve bruddet iht. FN art. 51
Må ikke være hævn
Skal rettes mod den stat der har begået folkeretsbruddet.
Kan anvendes af tredje stater art. 54.
Forbud mod magtanvendelse eller trussel herom,
Suspension af de fundamentale menneskerettigheder, Jus
Cogens regler eller suspension af diplomatiske forpligtelser.
Iht. art. 50
Lene Rosengaard Side 30 Folkeret

Force majeure – art. 23 – kan være krig
Uforudset begivenhed eller uimodståelig kraft der ikke
kunne forudses, kan være menneskeskabt
Opfyldelse er materielt umuligt for staten ikke kun
vanskeligt (f.eks. pga. dårlig økonomi).
Det er uden for statens kontrol
Pligten består og kan genoptages når det igen muligt.
Nødværge – art. 24– fly der nødlander
KUN til beskyttelse af menneskeliv.
Staten fritages for ansvar, hvis folkeretsbruddet kunne
afværges af individet, på bekostning af dennes eller andres
liv. f.eks. fly der nødlander og krænker luftrum.
Der er ingen anden rimelig udvej → betinget ret.
Staten kan blive erstatningspligtig for skader individer
forvolder art. 27
Nødret – art. 25 – Olietanker der bombes
Beskyttelse af ”an essential interest”, og denne interesse
skal være udsat for meget betydelig fare.
Formuleret som et forbud og kan ikke bruges, hvis andre
muligheder er åbne, også selv om at alternativet er dyrere.
Der skal være tale om alvorlig og umiddelbar fare f.eks.
olietanker der går på grund og bombes for at olien ikke
driver i land.
Afvejning af mål og midler (proportionalitet).
Ansvarets form Forpligtelser for ansvarssubjektet i prioriteret rækkefølge
1. Natural restitution iht. art. 35 – Genetablere tilstanden til før
krænkelsen, skal være proportionalt med erstatning.
Storebælt sagen
2. Erstatning iht. art. 36 – begrænset til det dokumenterede
tab
3. Oprejsning iht. art. 37 – vedr. f.eks. krænkelse af en stats
ære, et ikke økonomisk tab, må ikke have karakter af
ydmygelse. La grande
Lene Rosengaard Side 31 Folkeret

”Regler” FN Charteret
Domme
Jus ad Bellum
Folkeretlig
sædvane, der er
blevet kodificeret
GA res 2625
Krigens folkeret
Art. 2 stk. 4 – Angrebs krig er forbudt
Art. 24, 25, 27 – Sikkerhedsrådet
Art. 33 - forhandling
Art. 41 – alt andet end væbnet magt
Art. 42 – Mulighed for at anvende væbnet magt
Art 51 - Selvforsvar
Regler, der kan forhindre udbrud af væbnet konflikt
HR: Angrebskrig og finansiel og militær støtte til
oprørsbevægelser, terror mm forbudt iht. Art. 2 stk. 4 + GA
res 2625(XXV)
gælder ikke borgerkrig, da det er landets suverænitet
U1: Iht. art. 4 stk. 2 kan der gives accept fra Sikkerhedsråd
U2: Iht. art. 51 er det ok at yde selvforsvar.
U3: Evt. ekstra undtagelse - nødret – anteciperet selvforsvar
f.eks. bombning fordi man tror…
Indgåede traktatforpligtelser suspenderes i et vist omfang
under krig.
Også regler om nedrustning og afspænding er del af jus d
Bellum
Lene Rosengaard Side 32 Folkeret

Retten til
Selvforsvar iht. art.
51
Humanitære
interventioner
Skal være proportionalt med angrebet
Omfatter eventuelle alliancepartnere (f.eks. NATO) iht. Nato
art. 5
OK med anticiperet selvforsvar (f.eks. USA bombning af 2
fabrikker i Sudan, der tilhører Osama Bin Laden)
Ok hvis formålet er at redde egne statsborgere fra fremmed
stat i sikkerhed
OK med bekæmpelse af terrorisme
OK med humanitære interventioner
Når der er udstedt bindende resolution fra Sikkerhedsrådet,
for genoprettelse af fred, skal selvforsvar indstilles →
Sikkerhedsrådet har overtaget ansvaret.
Sikkerhedsrådet kan bemyndige f.eks. NATO til at
gennemføre væbnet aktion iht. Art 53 stk. 1
Formålet er i bund og grund forsøg på at beskytte retten til liv
En eller flere staters indgriben med våben i intern konflikt i en
anden stat til at forhindre folkedrab mm., når disse ikke kan
afværges med fredelige midler.
Må ikke foretages som selvforsvar.
Det skal være sidste mulighed.
Hvis hjemmel i en bemyndigelse fra Sikkerhedsrådet →
lovlighed.
Hvis ikke bemyndigelse → op til staterne og praksis at
fastsætte betingelserne for lovligheden af interventionen. Art
2 stk. 4 kan tolkes at intervention er ok, hvis formålet er lovligt
efter FN pagten.
FN Styrker der indsættes er under national kommando (FN
styrker der er aftalt indsat med staten)
Lene Rosengaard Side 33 Folkeret

Jus in Bello
Regler, der kan
gælde under
væbnet konflikt
Systemet under
Geneve
konventionerne
Geneve reglerne om den humanitære folkeret – ikke
borgerkrige
Haag-regler
Kerneområdet er beskyttelse af syge og sårede, samt
beskyttelse af krigsfanger og civile.
Internationale væbnede konflikter - 4 konventioner +
tillægsprotokol I
Interne væbnede konflikter – Artikel 3 + Tillægsprotokol II
Facts er at reglerne efterleves i virkeligheden.
Midler og metoder i krig.
Neutrale magters stilling
Kombattant
Efter 5. og 13. konvention fra Haag konferencen i 1907
gælder stadig.
De skal internere de stridende parters væbnede styrker evt.
også med mad.
Er forpligtet til at forhindre stridende parters transport af
materiel og soldater over eget territorium
Medlem af væbnede styrker, evt. medlem af organiseret
modstandsbevægelse
Står under kommando af en overordnet, der har ansvar
Har synligt kendetegn, der adskiller ham fra civile
Bærer våben åbenlyst
Udfører sine operationer i overensstemmelse med krigens
love
Skal anses som krigsfange → beskyttet efter 3. konvention
Ret til beskyttelse af sårede og syge iht. tillægsprotokol I
Lene Rosengaard Side 34 Folkeret

Non-kombattant
Civil
Civile medicinske enheder, religiøst personel og krigs
korrespondenter.
Ret til beskyttelse af sårede og syge iht. tillægsprotokol I
Skal anses som krigsfange → beskyttet efter 3. konvention
Alle de andre
Spioner og lejesoldater, har fortabt deres ret til at være
krigsfanger
Sikkerhedsrådet Permanente medlemmer
Kina, Frankrig, Rusland (USSR), UK og USA
Ikke permanente medlemmer
10 FN medlemmer der er valgt for 2 år ad gangen, ikke
umiddelbart genvalg
Ligelig geografisk repræsentation
Bidrag til opretholdelse af fred og sikkerhed + FN formål.
Bemyndigelse
FN handler på medlemmernes vegne iht. art. 24
Medlemslande accepterer at beslutningerne iht. art. 25
Sikkerhedsrådet har i princippet magt til alt ved enighed iht.
art. 24 stk. 2
Procedurer iht. art. 27
Kap 7 art. 39 – 50 kan træffe bindende beslutninger
Veto ret for permanente medlemmer
Lene Rosengaard Side 35 Folkeret

Kap VI og Kap VII Sikkerhedsrådet afgør selv om de vil anvende Kap VI eller VII.
Kap VI – art. 33 - 38
Fredelig tvistbilæggelse iht. art. 33
Sikkerhedsråd kan på eget initiativ undersøge enhver tvist
som kan føre til gnidninger art. 34
Alle medlemmer er forpligtet til fredeligløsning iht. art. 33.
Sikkerhedsrådet kan iht. art. 36 anbefale en løsning/metode
F.eks. Mellemøsten, Indien - Pakistan
Kap VII – art. 39 - 51
Kap 6,5
Handler om trusler mod freden og aggression
Bindende iht. art. 25
Sikkerhedsrådet kan anbefale løsninger.
De har muligheder for at træffe foranstaltninger med hensyn
til lang liste iht. Art. 41 (alt andet en våben) og hvis det ikke
virker iht. til art. 42 (væbnet magt)
Ret til selvforsvar iht. art. 51
F.eks. Korea, Golfkrigen
Kombination af kapitel VI og VII → mest hensigtsmæssige
løsning
Fredsstøttende operationer
Forudsætter våbenhvile
Magtanvendelse til støtte for fredsprocessen.
F.eks. Sudan/Dafur
Betingelserne i art. 51
Skal være et væbnet angreb mod FN stat
Man skal rapportere selvforsvar til Sikkerhedsrådet
Man må forsvare sig ved angreb, kollektivt forsvar og
anticiperet selvforsvar indtil Sikkerhedsrådet tager stilling.
Lene Rosengaard Side 36 Folkeret

Atomvåben Der er ikke noget konkret forbud mod brug af atomvåben,
Artikel 3 – interne
væbnede konflikter
domstolen vil gerne men kan ikke.
Der er ikke i sædvane eller traktater nogen tilladelse til at
bruge eller true med atomvåben.
Brugen af atomvåben skal opfylde krigens regler specielt de
humanitære der medfører at det ikke må gå ud over civile →
Atomvåben må godt bruges til selvforsvar. F.eks. Nord smider
en bombe i Syd, der ikke har bomber → anden stat
bemyndiges til kollektivt selvforsvar med atombombe.
Er enslydende i alle 4 konventioner
Fastsætter minimumsregler under interne væbnede konflikter
Personer der har nedlagt våben eller er ukampdygtig og civile
har krav på pleje.
Tillægsprotokol supplerer og udvider reglerne for hvad der
forstås ved personer og civile.
Har ingen indvirkning på parternes retlige status.
Forbyder vold, mord, tortur, at tage gidsler mm.
Lene Rosengaard Side 37 Folkeret

Internationale forbrydelser
HR: Dømmes ved nationale domstole iht. til national ret.
”Regler” ICC statutten
U: hvor staten vil ikke eller kan ikke retsforfølge → ICC
Straffeloven
Domme Lotus sagen
Staternes
strafferetlige
kompetencer til
Art. 12 – Forbrydelse mod….
Art 13 – Sagen henvist af… Ligegyldig hvordan sagen er
henvist har domstolen jurisdiktion
Art. 89 stk. 1 – Overførelse af egne statsborgere til ICC
Art 7 – Personal princippet
Art 8 stk. 1 – Beskyttelsesprincippet
Art 8 stk. 5 – Forfølgelse af forbrydelser uanset hvor
gerningsmanden hører hjemme.
Art. 8 stk. 6 – Repræsentationsprincippet.
om virkningsprincippet.
UfR 1988.585. H
Generelt
Bosnisk ordensholder i kroatisk krigsfangelejr - Strfl § 8 stk. 5
Villigheden til at fortage selve retsforfølgningen er lille. →
behov for ICC
Omfattet af mellemfolkelig overenskomst → forpligtet til
retsforfølgning iht. Strfl. § 8 nr. 5 - Bosnisk ordensholder
Strfl. § 8 nr. 5 er at gøre fremtidens ratifikationer smidigere
Pligten til at håndhæve → implementering af konventionernes
forbudsregler i nationale straffelove
Mht. forbrydelser begået mod danske statsborgere i udlandet
f.eks. tortur er der i konventionerne åbnet op for dette →
passive personal princip som Danmark ikke anerkender.
Lene Rosengaard Side 38 Folkeret

Internationale
forbrydelser
Udlevering til
international
retsforfølgning.
Virkningsprincippet iht. Strfl. § 9 – Lotus sagen
Når forbrydelsen er tilsigtet at indtræde i Danmark
Beskyttelsesprincippet iht. Strfl. § 8 nr. 1
Hvis den danske stat krænkes
Personalprincippet iht. Strfl § 7
Når gerningsmanden er dansk statsborger eller har fast
bopæl i Danmark
Repræsentationsprincippet iht. Strfl. § 8 nr. 6
Hvis en anden stat begærer vedkommende udleveret, og får
afslag, udløser dette opholdsstatens straffekompetence.
Krigsforbrydelser, folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden,
tortur, narkohandel, gidseltagning, terrorisme og flykapring – lig
universel jurisdiktion.
Staterne har pligt til at kriminalisere overtrædelser i deres nationale
lovgivning, uanset gerningssted og gerningsmandens nationalitet,
alternativt udlevere
Ved egne statsborgere forstås efter dansk ret også personer med
fast bopæl i Danmark, Island, Finland, Norge og Sverige iht. ICC
artikel 89 stk. 1
Lene Rosengaard Side 39 Folkeret

ICC Kompetence er subsidiær idet ICC kun har jurisdiktion hvis
staterne ikke selv vil retsforfølge.
Domstolen skal være knyttet til FN, men være en selvstændig
institution udenfor FN
Etableret ved en folkeretlig traktat i 1998 (USA har ikke
ratificeret)
Begrænset til 3 forbrydelser folkedrab (ødelæggelse af fast
gruppe eller blot planer om det), forbrydelser mod
menneskeheden (tortur, deportation, forfølgelse mm) og
krigsforbrydelser (overtrædelse af Geneve konventionen, skal
fysisk være sket, straf gælder også for civile)
Der er ikke immunitet til nogen overhoved iht. art. 27
Man skal være over 18 år på gerningstidspunktet iht. ICC art.
26.
ICC jurisdiktion Forbrydelse på ICC medlemsstats territorium iht. art 12,2,a
Ligegyldig hvordan sagen er henvist har domstolen
jurisdiktion iht. art 13 a + b
Forbrydelse begået mod ICC medlemsstatsstatsborger iht. art.
12,2,b
Ligegyldig hvordan sagen er henvist har domstolen
jurisdiktion iht. art 13 a + b
Ved alle andre forbrydelser end art. 12, 2, a+b
Domstolen har kun jurisdiktion hvis henvist af
Sikkerhedsrådet. Iht. art. 13, b
Lene Rosengaard Side 40 Folkeret