Kandidatuddannelsen i menneskelig - ACE Denmark

Aarhus Universitet
Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen
Sendt pr. e-mail:
au@au.dk
rektor@au.dk
Afslag på akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i menneskelig
sikkerhed: Miljøforandring og konflikthåndtering
Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 7. november 2008 behandlet Aarhus
Universitets anmodning om akkreditering og godkendelse af en ny
kandidatuddannelse i menneskelig sikkerhed: Miljøforandring og konflikthåndtering.
The concept of Human Security reflects a growing recognition among development
and humanitarian aid workers and researchers that the causes, dynamics and
management of the world's many and varied conflicts require an integrated, multidimensional
perspective, if intervention is to be effective and lead to more durable,
long-term solutions
This Masters programme will educate students to contribute effectively in national,
European and global institutions and organisations working on international
development and security issues. The proposed Master s degree programme
offers an inter-disciplinary approach to Development, Environment, Security
and Peace. The programme draws on the following disciplines: Development
Studies; Livelihood Studies; Environmental Studies; Peace and Conflict
Studies; Public Health; Anthropology; and Political and Economic Sciences.
(Ansøgning, s. 16)
Det meddeles hermed, at uddannelsen den 7. november 2008 har fået afslag på
akkreditering, jf. § 9 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen
for videregående uddannelser (akkrediteringsloven).
Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport udarbejdet af
Det Faglige Sekretariat samt Aarhus Universitet fremsendte høringssvar af 15.
oktober 2008.
Akkrediteringsrådets vurdering af uddannelsen er foretaget på baggrund af fastsatte
kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august
2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen
ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen)
samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser
.
Akkrediteringsrådet
1. december 2008
ACE Denmark -
Akkrediteringsinstitutionen
Studiestræde 5
1455 København K
Telefon 3392 6900
Telefax 3392 6901
E-post
acedenmark@acedenmark.dk
Netsted www.acedenmark.dk
CVR-nr. 30603907
Sagsbehandler
Trine Jensen
Telefon 3392 6909
Telefax
E-post trj@acedenmark.dk
Sagsnr. 08-042450
Dok nr. 741357
Side 1/2

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets
beslutning om at meddele afslag på akkreditering:
Det er ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der er et behov for uddannelsens
dimittender på arbejdsmarkedet.
Det er ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at behovet for uddannelsen
ikke allerede er dækket af beslægtede uddannelser.
Idet uddannelsen har fået afslag på akkreditering kan den jf. akkrediteringslovens
§ 10 ikke godkendes.
Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens § 14, stk. 1 ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens
§ 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen.
Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet
mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler,
som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages
over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets
faglige vurderinger er endelige.
Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt
universitetet. En eventuel klage skal indsendes til:
Universitets- og Bygningsstyrelsen
Bredgade 43
1260 København K
Eller på e-mail:
ubst@ubst.dk
Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på e-mail:
jef@acedenmark.dk eller telefon: 40 75 19 97, såfremt der er spørgsmål eller behov
for yderligere information.
Med venlig hilsen
Søren Barlebo Rasmussen Jette Frederiksen
Formand Direktør
Akkrediteringsrådet ACE Denmark
Akkrediteringsinstitutionen
Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport
ACE Denmark -
Akkrediteringsinstitutionen
Side 2/2

Akkrediteringsrapport – ny uddannelse
Akkrediteringsrapporten er udarbejdet på baggrund af det materiale, universitetet har indsendt i forbindelse
med anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen.
Den faglige vurdering af uddannelsen er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers
relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers
relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser
(akkrediteringsbekendtgørelsen).
Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetet indsendte deres høringssvar
den 15. oktober 2008. Aarhus Universitets høringssvar er anført i akkrediteringsrapporten under de
relevante kriterier.
Efter indstilling fra Akkrediteringsrådet træffer Videnskabsministeren jf. § 10, stk. 2 i lov nr. 294 af 27.
marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven), afgørelse
om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering (takstindplacering), titel, specifikke adgangskrav
for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid samt eventuel maksimumramme for tilgangen
til uddannelsen. Det Faglige Sekretariats anbefalinger vedr. nævnte forhold ledsaget af de nødvendige
oplysninger fremgår af afsnittet ”Oplysninger og anbefalinger vedr. uddannelsens legalitetsforhold”.
Universitet
Ansøgt titel, dansk
Ansøgt titel, engelsk
Niveau
Ansøgt hovedområde
Uddannelsens formål
Aarhus Universitet
Cand.mag. i menneskelig sikkerhed: Miljøforandring og konflikthåndtering
Master of Arts in Human Security: Environmental Change and Conflict
Management
Kandidat
Det humanistiske hovedområde
“The concept of Human Security reflects a growing recognition among
development and humanitarian aid workers and researchers that the
causes, dynamics and management of the world's many and varied conflicts
require an integrated, multidimensional perspective, if intervention is
to be effective and lead to more durable, long-term solutions.
Today, the concept of Human Security designates a specific perspective,
an approach to the analysis, management and resolution of conflicts and
crises in the West, as well as in other parts of the world. It is an approach
that consistently involves the knowledge and skills from a variety of tradi-
1

Rapport sendt i høring
Sagsbehandling afsluttet
Særlige bemærkninger
tional disciplines.
Individual, traditional disciplines each have their perspective on the causes
of conflicts, such as different forms of structural inequality, climate
change and competition over natural resources. The special perspective of
the Human Security approach is based on the understanding that factors
such as ecology, economy, health, governance, education and culture interact
in each and every concrete situation, conflict or crisis. Hence, management
and resolution of conflicts and the realisation of human security
demand integrated, “transdisciplinary” knowledge and skills.” (Ansøgning,
s. 16)
6. oktober 2008
23. oktober 2008
Supplerende dokumentation:
Mail modtaget 24. september 2008
Mail modtaget 3. oktober 2008
Høring:
Akkrediteringsrapporten blev sendt i høring 6. oktober 2008
Aarhus Universitet indsendte høringssvar 15. oktober 2008
2

Uddannelsen indstilles til
positiv akkreditering
afslag på akkreditering
Indstilling
Begrundelse
Kandidatuddannelsen i Human Security: Environmental Cange and Conflict Management vurderes
ikke at leve op til akkrediteringskriterierne af følgende grunde:
Der lægges vægt på, at det aktuelle behov for uddannelsens dimittender på arbejdsmarkedet vurderes
at være uklart. Samtidig vurderes det kun i nogen grad at være sandsynliggjort, at behovet ikke allerede
er dækket af nationale og internationale beslægtede uddannelser.
I forhold til opbygningen af det tværfaglige forskningsmiljø omkring Human Security på Aarhus Universitet
vurderes det at være uklart, i hvilket omfang dette forskningsmiljø specifikt understøtter Human
Security-perspektivet relateret til miljøforandringer, der vurderes at være et centralt emne for uddannelsens
faglige profil.
Universitetets høringssvar har givet anledning til at slette følgende afsnit i begrundelsen for indstillingen: I forhold til
opbygningen af det tværfaglige forskningsmiljø omkring Human Security på Aarhus Universitet vurderes det at være
uklart, i hvilket omfang dette forskningsmiljø specifikt understøtter Human Security-perspektivet relateret til miljøforandringer,
der vurderes at være et centralt emne for uddannelsens faglige profil.
Kriterium 1 vurderes at være opfyldt
tilfredsstillende
delvist tilfredsstillende
ikke tilfredsstillende
Faglig vurdering af uddannelsen
Kriterium 1: Behov for uddannelsen
Begrundelse
Det vurderes, at universitetet i nogen grad har sandsynliggjort, at der er et behov for dimittender med
en kandidatuddannelse i Human Security på det nationale og internationale arbejdsmarked inden for
miljø- og klimaområdet i f.eks. udviklingssektoren og leverandører til udviklingssektoren samt offentlig
forvaltning. Det vurderes, at det forhold, at uddannelsen udbydes på engelsk og indeholder et obligatorisk
projektorienteret forløb, er med til at udvide beskæftigelsesmulighederne for dimittenderne.
3

Det er samtidig sandsynliggjort, at dimittenderne vil kunne varetage jobfunktioner som f.eks. rådgivning,
analyse, forhandling og formidling. Det bemærkes, at dimittenderne vil få en humanistiskorienteret
generalistprofil med kompetencer til at samarbejde med forskellige faglige specialister inden
for miljø- og klimaområdet.
Universitetet har foretaget en aftagerundersøgelse med 7 besvarelser. Aftagernes tilbagemeldinger er
overvejende positive, men de vurderes samtidig at forholde sig mere overordnet til uddannelsen. Den
konkrete størrelse af det aktuelle behov for uddannelsens dimittender på arbejdsmarkedet vurderes på
den baggrund kun i nogen grad at være sandsynliggjort. At der foreligger udtalelser fra Verdensbanken
såvel som Natur- og Miljøforvaltningen i Vejle Kommune vurderes at bidrage til at gøre uddannelsens
faglige profil uklar. I den forbindelse bemærkes det, at det vurderes at være uklart i hvilket omfang
uddannelsen adresserer Human Security-problematikker i forbindelse med miljømæssige forandringer,
der ikke relaterer sig til udviklingslande men f.eks. til en dansk kontekst.
På baggrund af universitetets høringssvar ændres formuleringen:
At der foreligger udtalelser fra Verdensbanken såvel som Natur- og Miljøforvaltningen i Vejle Kommune vurderes at
bidrage til at gøre uddannelsens faglige profil uklar.
Til:
Det bemærkes, at uddannelsen primært henvender sig til et internationalt arbejdsmarked og sekundært et nationalt arbejdsmarked,
og at der både foreligger udtalelser fra Verdensbanken og Natur- og Miljøforvaltningen i Vejle Kommune.
Samtidig vurderes det kun i nogen grad at være sandsynliggjort, at behovet for uddannelsen ikke allerede
opfyldes af nationale og internationale beslægtede uddannelser. Det bemærkes, at universitetet
ikke forholder sig til Internationale Udviklingsstudier (RUC) som en beslægtet uddannelse. Internationale
Udviklingsstudier er også rettet mod udviklingssektoren.
Universitetet vurderes at have sandsynliggjort, at uddannelsen er udviklet i samarbejde med relevante
aftagere – bl.a. Udenrigsministeriet – og internationale eksperter, men det konkrete omfang af samarbejdet
vurderes at være uklart.
Samlet set vurderes kriterium 1 at være opfyldt delvist tilfredsstillende, idet der lægges vægt på, at den
aktuelle størrelse af behovet for uddannelsens dimittender på arbejdsmarkedet vurderes at være uklar,
og at det kun i nogen grad vurderes at være sandsynliggjort, at behovet ikke allerede er dækket af nationale
og internationale beslægtede uddannelser.
Kriterium 2 vurderes at være opfyldt
tilfredsstillende
delvist tilfredsstillende
ikke tilfredsstillende
Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation
Begrundelse
Det vurderes, at universitetet med redegørelsen for arbejdsmarkedet for beslægtede uddannelser i mindre
grad har sandsynliggjort, at dimittender med en kandidatuddannelse i Human Security vil kunne
finde beskæftigelse. Det bemærkes, at universitetet også inddrager beskæftigelsestallene for Internatio-
4

nale Udviklingsstudier (RUC).
Universitetet sammenligner ledighedstallene for uddannelser inden for de forskellige fagområder, der
indgår i kandidatuddannelsen for Human Security, hvilket vurderes at gøre det vanskeligt at sammenligne
beskæftigelsestallene med tallene for et bestemt hovedområde.
Universitetet påpeger, at der er stor varians i ledigheden mellem f.eks. de socialvidenskabelige og de
jordbrugsvidenskabelige uddannelser og argumenterer for, at denne varians bekræfter behovet for en
uddannelse, der kobler disse fagligheder. Denne sammenhæng vurderes imidlertid ikke at være tilstrækkelig
sandsynliggjort i ansøgningen, og det vurderes at være uklart i hvilket omfang beskæftigelsestallene
sandsynliggør behovet for en uddannelse i Human Security.
Samlet set vurderes kriterium 2 at være opfyldt delvist tilfredsstillende, da der lægges vægt på, at det
ikke vurderes at være tilstrækkeligt sandsynliggjort, at beskæftigelsestallene for beslægtede uddannelser
sandsynliggør et behov for uddannelsen.
Kriterium 3 vurderes at være opfyldt
tilfredsstillende
delvist tilfredsstillende
ikke tilfredsstillende
Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret
Begrundelse
Med udgangspunkt i universitetets redegørelse under kriterium 3 og 5 vurderes universitetet, at have
sandsynliggjort, at uddannelsen vil give de studerende viden samt almene akademiske og fagspecifikke
færdigheder og kompetencer baseret på forskning inden for de centrale fagområder. Uddannelsen vurderes
at have en tværfaglig karakter, hvor det er hensigten at kombinere biologiske, jordbrugsvidenskabelige,
samfundsvidenskabelige samt antropologiske kvalifikationer og kompetencer med udgangspunkt
i Human Security-tilgangen.
Universitetet vurderes at have sandsynliggjort, at uddannelsen vil have et klart fokus på at give de studerende
viden om videnskabelig teori og erfaring med at vurdere og anvende videnskabelige metoder i
forhold til Human Security-perspektivet og de forskellige fagområder, der indgår i uddannelsen. Det
bemærkes ligeledes, at der er et obligatorisk metodefag – Human Security Research Methods – på 2.
semester.
Det bemærkes, at der i ansøgningen ikke redegøres for den forventede interaktion mellem forskning
og praksis, selvom dette på baggrund af det konstituerende projektorienterede forløb i modul 2 kan
forventes at være relevant for uddannelsen.
Samlet set vurderes kriterium 3 at være opfyldt tilfredsstillende.
5

Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø
Kriterium 4 vurderes at være opfyldt
tilfredsstillende
delvist tilfredsstillende
ikke tilfredsstillende
Begrundelse
På baggrund af tilrettelæggernes CV’er (Bilag 7-11) vurderes det, at universitetet har sandsynliggjort, at
uddannelsen tilrettelægges af aktive forskere. Det bemærkes dog, at der også indgår en seniorrådgiver i
gruppen af tilrettelæggere, hvis forskningsmæssige forpligtelse vurderes at være uklar.
Selvom de tilrettelæggere, der angives i ansøgningen, primært vurderes at forske inden for antropologi
og etnografi, så har både Biologisk Institut og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet bekræftet, at flere
forskere fra disse fagområder har deltaget i udviklingen af uddannelsen (Bilag 21 og 22).
Det vurderes at være sandsynliggjort, at det samtidig er disse VIP’er, der også primært vil skulle undervise
på uddannelsen, og som vil have ansvaret for at sikre forskningsbaseringen af den undervisning,
der varetages af f.eks. DVIP. På baggrund af CV’erne i Bilag 12-19 vurderes det imidlertid at være
uklart, i hvilket omfang tilrettelæggerne og underviserne fra biologi og jordbrugsvidenskab har Human
Security-perspektivet som en del af deres forskningsområde – jf. også kriterium 5.
Samlet set vurderes kriterium 4 at være opfyldt tilfredsstillende.
Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø
Kriterium 5 vurderes at være opfyldt
tilfredsstillende
delvist tilfredsstillende
ikke tilfredsstillende
Begrundelse
Det vurderes at være sandsynliggjort, at forskningsmiljøerne fra AAL, Institut for Statskundskab, Institut
for Biologi samt Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet har en fælles berøringsflade, der relaterer sig
direkte til kandidatuddannelsen i Human Security, samt at uddannelsen indgår i en igangværende satsning
på udviklingsforskning ved Aarhus Universitet. På baggrund af universitetets redegørelse for
forskningsaktiviteter med relevans for uddannelsen samt de vedlagte CV’er for forskere og undervisere
ved uddannelsen, vurderes det, at universitetet har sandsynliggjort, at de forskningsmiljøer, der tilknyttes
uddannelsen, hver især har en høj kvalitet.
Det samlede forskningsmiljø, der knytter sig til Menneskelig sikkerhed: Miljøforandring og konflikthåndtering
vurderes imidlertid at være under opbygning – og at være forankret i det aktuelle ENRE-
CA-projekt, der beskrives i ansøgningen. På den baggrund vurderes det kun i nogen grad at være sandsynliggjort,
at der er tale om et sammenhængende forskningsmiljø – jf. også kriterium 3 og 4. Samtidig
vurderes det at være uklart i hvilket omfang ENRECA-projektet også har fokus på den menneskelige
6

sikkerhed i forhold til miljømæssige forandringer, som vurderes at være central for kandidatuddannelsens
profil.
På baggrund af universitetets høringssvar ændres følgende formulering:
”Det samlede forskningsmiljø, der knytter sig til Menneskelig sikkerhed: Miljøforandring og konflikt-håndtering vurderes
imidlertid at være under opbygning – og at være forankret i det aktuelle ENRECA-projekt, der beskrives i ansøgningen.
På den baggrund vurderes det kun i nogen grad at være sandsynliggjort, at der er tale om et sammenhængende
forskningsmiljø – jf. også kriterium 3 og 4. Samtidig vurderes det at være uklart i hvilket omfang ENRECA-projektet
også har fokus på den menneskelige sikkerhed i forhold til miljømæssige forandringer, som vurderes at være central for
kandidatuddannelsens profil.”
Til:
”Det samlede forskningsmiljø, der knytter sig til Menneskelig sikkerhed: Miljøforandring og konflikt-håndtering, vurderes
at være under opbygning. Det aktuelle ENRECA-projekt, der beskrives i ansøgningen, vurderes at understøtte
forskningsmiljøet bag uddannelsen, men det vurderes at være uklart i hvilket omfang ENRECA-projektet også har
fokus på den menneskelige sikkerhed i forhold til miljømæssige forandringer, som vurderes at være central for kandidatuddannelsens
profil.”
Det bemærkes, at Aarhus Universitet planlægger at afholde to workshops/konferencer om Human
Security.
I forhold til forskningsmiljøernes deltagelse i internationalt samarbejde er der i ansøgningen fokuseret
på de forskningssamarbejder, der vurderes at være direkte relaterede til Human Security. På den baggrund
vurderes det, at universitetet har sandsynliggjort, at forankringen af det samlede forskningsmiljø,
der tilknyttes kandidatuddannelsen i Human Security, baserer sig på internationalt samarbejde. Det
vurderes imidlertid at være uklart i hvilket omfang de nævnte internationale forskningsprojekter også
dækker den miljømæssige dimension af uddannelsen.
Kriterium 5 vurderes samlet set at være opfyldt delvist tilfredsstillende, idet det vurderes, at det samlede
forskningsmiljø bag uddannelsen er under opbygning, og idet det kun i nogen grad vurderes at være
sandsynliggjort, at forskningsmiljøet bag uddannelsen kan understøtte Human Security-perspektivet på
de miljømæssige aspekter, der vurderes at være centrale for uddannelsens faglige profil.
Universitetets høringssvar har givet anledning til at ændre den samlede vurdering af kriteriet til:
Kriterium 5 vurderes samlet set at være opfyldt tilfredsstillende.
Kriterium 6 vurderes at være opfyldt
tilfredsstillende
delvist tilfredsstillende
ikke tilfredsstillende
Kriterium 6: Uddannelsesstruktur
7

Begrundelse
På baggrund af uddannelsens struktur, som den fremgår af Bilag 1: Udkast til studieordningen, vurderes
det at være sandsynliggjort, at kandidatuddannelsen i Human Security er tilrettelagt som et sammenhængende
forløb, der er afpasset adgangsforudsætningerne. Uddannelsen henvender sig til studerende
fra flere forskellige fagområder som f.eks. jordbrugsvidenskab, antropologi og biologi.
Det vurderes imidlertid at være sandsynliggjort, at de forskellige fagområder integreres i Human Security-tilgangen,
der introduceres i starten af uddannelsen og vurderes at give et fælles metodisk og teoretisk
udgangspunkt for de studerende. Det bemærkes i den forbindelse, at uddannelsen vurderes både at
have fokus på Human Security-problematikker generelt samt mere specifikt i forhold til miljømæssige
forandringer og konflikthåndtering. Det vurderes således at være sandsynliggjort, at strukturen giver
den studerende mulighed for at specialisere sig yderligere i sit specifikke fagområde med udgangspunkt
i Human Security-tilgangen og dermed opnå faglig progression i dybden.
Universitetet vurderes at have sandsynliggjort, at samarbejdet med praksis er relevant for uddannelsen,
hvilket bl.a. vurderes at blive understreget af den forventede inddragelse af gæsteforelæsere i undervisningen,
samt at det projektorienterede fagelement ”Research internship” (20 ECTS) er obligatorisk og
forventes at danne grundlag for specialet. Det bemærkes, at den studerende både har mulighed for
gennemføre det projektorienterede forløb eksternt og i forbindelse med et relevant forskningsprojekt
på Aarhus Universitet. Det bemærkes yderligere, at det er hensigten, at den studerende skal afslutte
faget Conflict dynamics and management (10 ECTS) inden starten af det minimum 2 måneder lange
projektorienterede forløb – og dermed undgå et potentielt studietidsforlængende overlap mellem de to
fagelementer.
Det vurderes at være sandsynliggjort, at uddannelsen, i kraft af fagområdets internationale karakter
samt det forhold, at uddannelsen udbydes på engelsk og markedsføres i udlandet, i høj grad vil udgøre
et internationalt studiemiljø. Samtidig vurderes det i nogen grad at være sandsynliggjort, at de eksisterende
samarbejder med udenlandske universiteter, der også beskæftiger sig med Human Security – jf.
kriterium 1, vil muliggøre udvekslingsaftaler for både studerende og videnskabeligt personale.
Kriterium 6 vurderes samlet set at være opfyldt tilfredsstillende.
Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer
Kriterium 7 vurderes at være opfyldt
tilfredsstillende
delvist tilfredsstillende
ikke tilfredsstillende
Begrundelse
Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort, at uddannelsens undervisningsformer vil være varierede
og korrespondere med uddannelsens mål for læringsudbytte. Det vurderes ligeledes at være sandsynliggjort,
at der er sammenhæng mellem eksamensformerne og uddannelsens mål for læringsudbytte.
Det bemærkes dog, at kun et fagelement foruden specialet afsluttes med en mundtlig fremstilling.
I forhold til udviklingen af undervisernes pædagogiske og didaktiske kompetencer vurderes universite-
8

tet at have sandsynliggjort, at underviserne vil være underlagt de krav og tilbud, der udbydes på Det
Humanistiske Fakultet gennem Center for Undervisningsudvikling. Det bemærkes, at det i nogen grad
vurderes at være sandsynliggjort, at de didaktiske erfaringer fra en international sommerskole ved Afdeling
for Antropologi og Etnografi vil blive tænkt ind i uddannelsen, men det vurderes at være uklart,
hvordan det sikres, at underviserne har mulighed for at opkvalificere sig i forhold til de pædagogiske
og didaktiske udfordringer, der vurderes at gøre sig gældende for en international uddannelse.
Det vurderes være sandsynliggjort, at uddannelsen kan gennemføres på Aarhus Universitet i forhold til
dimensionering og infrastruktur.
Samlet set vurderes kriterium 7 at være opfyldet tilfredsstillende.
Kriterium 8 vurderes at være opfyldt
tilfredsstillende
delvist tilfredsstillende
ikke tilfredsstillende
Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen
Begrundelse
Det vurderes at være sandsynliggjort, at uddannelsen vil indgå i Det Humanistiske Fakultets eksisterende
procedurer for intern kvalitetssikring. Det bemærkes dog, at den overordnede kvalitetspolitik for
Aarhus Universitet er under udarbejdelse og institutionens kvalitetssikringssystem er derfor ikke beskrevet
i ansøgningen.
Samtidig vurderes det at være sandsynliggjort, at repræsentanter fra relevante aftager-, samarbejds- og
interessentinstitutioner vil blive inddraget i kvalitetssikringen af det første gennemløb af uddannelsen.
Samlet set vurderes kriterium 8 at være opfyldt delvist tilfredsstillende, idet der tages hensyn til, at det
samlede kvalitetssikringssystem for Aarhus Universitet er under udvikling.
Kriterium 9 vurderes at være opfyldt
tilfredsstillende
delvist tilfredsstillende
ikke tilfredsstillende
Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil
9

Begrundelse
Det vurderes i nogen grad, at være sandsynliggjort, at kandidatuddannelsen i Human Security kan betegnes
som en humanistisk uddannelse. Uddannelsen vurderes at have en bred faglig profil, hvor naturvidenskabelige,
jordbrugsvidenskabelige og samfundsvidenskabelige fagområder integreres i Human
Security-tilgangen, som kan ses som et humanistisk orienteret analyse-perspektiv. Det bemærkes, at
titlen også rummer et aspekt af ”miljøforandring” og ”konflikthåndtering”, men i overensstemmelse
med uddannelsens mål for læringsudbytte vurderes det at være Human Security-tilgangen, der primært
tegner uddannelsens profil.
Uddannelsen optager studerende fra mange forskellige fagområder, hvilket medfører en del introducerende
kurser i starten af forløbet. Human Security-tilgangen vurderes imidlertid at bidrage til, at den
studerende får et mere internationalt, tværfagligt og erhvervsorienteret perspektiv på sit fagområde.
Den studerende vurderes samtidig at have mulighed for at specialisere sig yderligere i sit fagområde
gennem et valgfag og det projektorienterede forløb. På baggrund af dette og af læringsmålene for uddannelsen
vurderes det at være sandsynliggjort, at uddannelsen vil give de færdige dimittender et niveau,
der er i overensstemmelse med typebeskrivelsen for kandidatniveauet i den danske kvalifikationsramme
for videregående uddannelser.
Kriterium 9 vurderes samlet set at være opfyldt tilfredsstillende.
10

Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet
Kriterium 1: Behov for uddannelsen
Dokumentation
Uddannelsens erhvervssigte
Hvilke relevante brancher eller typer af virksomheder/ organisationer forventes dimittenderne
at finde ansættelse indenfor?
”Kandidaterne vil kunne være af interesse for såvel statslige som private aktører i udviklingssektoren
samt for et bredt felt af aftagere på det danske arbejdsmarked, såsom regioner, kommuner, virksomheder
og konsulentfirmaer, der arbejder med de lokale sociale, kulturelle, økonomiske og menneskelige
konsekvenser af globale forandringer.” (Ansøgning, s. 3)
”Det primære arbejdsmarked for kandidater i Human Security er udviklingssektoren, herunder ministerier,
statslige og ikke-statslige organisationer samt rådgivningsfirmaer og andre leverandører til udviklingssektoren.
Dertil kommer en række oplagte aftagergrupper både på et dansk og et internationalt arbejdsmarked:
− Kommuner, konsulentfirmaer og andre instanser som arbejder med miljø- og ressourceforvaltning
i national sammenhæng.
− Store virksomheder med underleverandører, underafdelinger, mv. i udlandet, med interesser i
leverancesikkerhed, virksomhedens sociale ansvar, mv.
− Virksomheder med kommerciel interesse i miljø- og sikkerhedsspørgsmål, herunder energisektoren,
den militære industri og sikkerhedsvirksomheder, virksomheder med miljøbelastende
produktion, mv.” (Ansøgning, s. 3)
Hvilke funktioner forventes dimittenderne at udføre og hvordan forventes deres kompetencer
at kunne anvendes?
”Kandidatuddannelsen i Human Security sigter mod at uddanne specialiserede generalister til at varetage
rådgivnings-, analyse-, forhandlings- og formidlingsfunktioner inden for Human Security emner
både på et internationalt og et nationalt arbejdsmarked” (Ansøgning, s. 3)
Hvordan har relevante aftagere og aftagerpaneler været involveret i udviklingen af uddannelsen?
Involvering af aftagere i udviklingen af uddannelsen
”Aarhus Universitets initiativ til at udvikle en ny kandidatuddannelse i Human Security: Environmental
Change and Conflict Management (HUMSEC) udspringer dels af et samarbejde med aktører i det private
erhvervsliv, internationale organisationer og udenlandske universiteter, dels af en længerevarende
dialog mellem forskellige institutter og afdelinger ved Aarhus Universitet, der har aktiv forskning i bl.a.
globale klimaændringer og ’natural resource management’, jordbrug og fødevaresystemer, globalisering,
udvikling og sundhedssystemer.” (Ansøgning, s. 2)
11

”Uddannelsen er udviklet i tæt samarbejde med en række aftagere (bl.a. konsulentvirksomheden NCG,
Udenrigsministeriet, Dansk Erhvervsforskningsakademi) og med internationale forsknings- og uddannelsesmiljøer
på dette felt (Harvard, Tufts, Tokyo, Oslo, og Bradford) og henter sin styrke i en målrettet
anvendelsesorientering, som er funderet i høj faglig kvalitet med særlig vægtning af de komparative
og tværfaglige styrker, som det nye Aarhus Universitet huser.
Som eksempel på dialogen omkring uddannelsesudvikling kan nævnes, at Dansk Erhvervsforsknings
Akademi (DEA), påpegede vigtigheden af, at vi i højere grad synliggjorde uddannelsens tværfaglige/
”transdisciplinær” dimension. Dette er gjort i den vedlagte studieordning. Ligeledes er markedsrelevansen
af kandidatuddannelsen i Human Security: Environmental Change and Conflict Management
(HUMSEC) blevet styrket af indarbejdelse af kommentarer af internationale eksperter, bl.a. direktøren
af det internationalt anerkendte Institute for Human Security, Fletcher School of Law and Diplomacy,
Tufts University.” (Ansøgning, s. 3)
Supplerende dokumentation
”I udviklingsforløbet har styregruppen været i dialog med en række relevante aktører, herunder udenlandske
universiteter med lignende uddannelser og forskninskompetencer i feltet, udenrigsministeriet,
aftagervirksomheder, NGO etc. Dialogen har taget form af skriftlig rundspørge, personlige møder,
telefonmøder og e-mailkorrespondance.
Forarbejdet til uddannelsesinitiativet er sket i et public/private samarbejde mellem Aarhus Universitet
og konsulentvirkshomheden Nordic Consulting Group (NCG - www.ncg.dk). NCG har mangeårig
erfaring med rådgivning i forhold til international udviklingssamarbejde i Afrika, Asien, Central-og
Østeuropa, Mellemøsten og Latinamerika. Virksomheden løser opgaver for en række multilaterale og
bilaterale organer, regeringer, ngo'er og private kunder. Aarhus Universitet har i forlængelse heraf ansat
seniorpartner i NCG Anton Baaré som seniorrådgiver i forbindelse med udviklingen af uddannelsen.
Seniorrådgiver Anton Baaré har under sin ansættelse på afdeling for antropologi og etnografi afholdt
en international engelsksproget sommerskole under temaet: Conflict, Crises and Human Security i
sommeren 2008, i samarbejde med undervisere fra Tufts University og Dansk Institut for Militærstudier
(DfMS), hvor bl.a. uddannelsens projektform blev videreudviklet. Det skal i den forbindelse pointeres
at forskere på Tufts University har spillet en central rolle som akademisk sparringspartner for Aarhus
Universitets initiativ. Derudover har der været korrespondance, telefonmøder og opfølgende personligt
møde med centrale medarbejdere i Udenrigsministeriet, som er meget positivt indstillet overfor
uddannelsesinistiativet og fortsat følger inititativet tæt. Endelig skal vi nævne, at vi har været i skriftlig
kontakt og afholdt møde med relevante aftagere, herunder private virksomheder (som bl.a. Rambøll,
Arla og Danfoss), kommunale forvaltninger, NGO etc. Deres respons har været medført en stærkere
profilering og afstemning af uddannelsen i forhold til aftagers behov.” (Mail modtaget 3. oktober
2008)
Aftagerundersøgelse
”Foruden samarbejdet med aftagerorganisationer om uddannelsens udformning har Aarhus Universitet
foretaget en rundspørge til en række organisationer inden for ovennævnte aftagergrupper. Af disse
har syv besvaret rundspørgen skriftligt i løbet af sommeren 2008 (se bilag 2 for en oversigt over skriftlige
besvarelser). Udover den skriftlige rundspørge har styregruppen haft en dialog baseret på emailkorrespondancer
og personlige møder.
Analysen – som i sagens natur på grund af det begrænsede antal tilbagemeldinger pt. ikke er repræsentativ
– bekræfter, at der eksisterer et behov for kandidater med en human security tilgang. Dette behov
12

eksisterer i de dele af udviklingssektoren, som arbejder langsigtet med human security som fx Udenrigsministeriet
og Verdensbanken. Ekspert fra Verdensbanken Sri Kuntari udtaler, at HUMSEC er i
trit med de internationale udfordringer som Verdensbanken arbejder med, herunder Verdensbankens
opprioritering af miljø- og udviklingsproblematikken og konkluderer at: ”(HUMSEC) aims at giving
graduates relevant skill sets that will make them well placed to be competitive internationally in a growing market for
professionals with the interdisciplinary background.(bilag 3)
Udenrigsministeriet bekræfter det overordnede behov som HUMSEC responderer på. Efter aftale med
Udenrigsministeriet gengives her følgende ordlyd i arbejdsmarkedsanalysen: ”Der er ingen tvivl om, at
Aarhus Universitet vil tiltrække nye studerende, der gennem HESCOM [HUMSEC] vil få mulighed for i dansk regi
at stifte bekendtskab med forskellige discipliner og gennem dybtgående analyser på kandidatniveau få viden om og redskaber
til mulige tilgange og løsningsforslag på internationale konflikter. Der vil helt sikkert være brug for kandidater
med den akademiske baggrund, som oplægget åbner op for. Ikke bare i dansk regi, herunder mulige kandidater med
ansættelse i NGOer og det private erhvervsliv men i lige så høj grad kandidater, der søger ansættelse i internationale
organisationer. Udenrigsministeriets kontor for Humanitær bistand og NGO samarbejde (HUM) er interesseret i at
følge uddannelsen og kan om ønskeligt ligeledes bidrage til nogle af modulerne.”
Behovet findes endvidere inden for miljøforvaltningen i Danmark, hvilket fremgår af udtalelsen fra
Vejle Kommunes Natur og Miljøforvaltning. Forvaltningen påpeger at afdelingen har svært ved at
rekruttere kvalificeret personale som har faglig indsigt og kompetence til at håndtere de konflikter, der
er forbundet med kommunens tekniske respons på følger af klimaændringer: ”Climate change threathens
human interest, which in our part f the world is mainly associated with flooding and wheather changes”. Det påpeges
at disse udfordringer ofte medfører konflikter mellem de involverede parter, og at det nuværende naturvidenskabeligt
uddannede personale er dårligt rustet til denne type af opgaver. Vejle kommunes
Natur og Miljøforvaltning hilser derfor en ny interdisciplinær uddannelse som HUMSEC velkommen,
fordi den passer til afdelingens fremtidige personale behov. (bilag 4)
Endelig bekræfter tilbagemeldingen fra Danfoss, at multinationale virksomheder og eksportvirksomheder
oplever et behov for bl.a. landerisikovurderinger og anden miljø- og sikkerhedsmæssig konsulentbistand.
(bilag 5) (Ansøgning, s. 4)
Hvorfor er der behov for den ansøgte uddannelse, og hvordan understøttes det af ovenstående?
Human Security tilgangen er ikke ”tværdisciplinær”, men ”transdisciplinær”. Og derfor er der brug for
mennesker, der er uddannet til at håndtere og anvende et sådant multidimensionelt perspektiv. Der er
med andre ord behov for kandidater, der har tilstrækkeligt ”fagfaglig” viden om økosystemer og klimaændringer,
om fattigdom og udviklingsproblematik, om sundheds- og fødevaresystemer, men som
også er i stand til at udarbejde konkrete analyser og forslag til løsning af konkrete kriser og konflikter,
hvad enten der er tale om konflikter i Danmark eller i andre dele af verden. Det er dette behov, som
kandidatuddannelsen i Human Security vil kunne opfylde ved at uddanne kandidater, der kan indgå i
samarbejder med ”fagfaglige” eksperter for at skabe helhedsorienterede, integrerede analyser og løsningsforslag.”
(Ansøgning, s. 3)
Uddannelsens relation til beslægtede uddannelser
Hvordan adskiller uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte sig fra beslægtede
uddannelsers faglige profil og mål for læringsudbytte?
13

”Beslægtede uddannelser i Danmark
Delelementer af HUMSEC indgår andre uddannelser – f.eks. biologi, udviklingsstudier, antropologi,
Master i International Sundhed, og konfliktstudier –, men der findes i dag i Danmark ingen uddannelse,
som tilbyder et integreret, flerdisciplinært perspektiv på komplekse konfliktsituationer og som giver
kandidater de nødvendige analytiske, teoretiske og metodologiske kompetencer og kvalifikationer til at
forstå og intervenere i disse situationer og processer herhjemme såvel som andetsteds i verden.
Master of Disaster ved Københavns Universitet er i en vis grad beslægtet, men fokuserer primært på
akutte problemstillinger og nødhjælpsarbejde og er et 1-årigt videreuddannelsesforløb (”master”).
Kandidatuddannelsen i Human Security: Environmental Change and Conflict Management (HUM-
SEC) sigter på at uddanne folk, der er i stand til at analysere og intervenere i de underliggende, strukturelle
udfordringer bag akutte konflikter og udarbejde de mere langsigtede, bæredygtige løsninger, som
nødhjælpsarbejde af gode grunde ikke har som sit primære fokus.” (Ansøgning, s. 4f)
Beslægtede uddannelser i udlandet og HUMSEC’s komparative styrker
Kandidatuddannelsen i HUMSEC sigter mod et internationalt arbejdsmarked, og det er derfor også
relevant at undersøge dens komparative styrker – eller svagheder – i forhold til beslægtede engelsksprogede
uddannelser i udlandet.
Internationalt findes en række uddannelser, der i varierende grad ligner den uddannelse og det perspektiv
på Human Security, som den planlagte kandidatuddannelse integrerer:
− Canada: Royal Roads University, Master of Arts in Human Security
(www.royalroads.ca/programs/faculties-schools-centres/faculty-social-applied-sciences/peaceconflict-management/hmnscpb-ma)
− England: University of Coventry, Master’s degree in Human Security
(www.coventry.ac.uk/researchnet/archs)
− England: Bradford University, Center For International Cooperation and Security
(http://www.brad.ac.uk/acad/cics/)
− Japan: University of Tokyo, Graduate Program on Human Security (www.human-security.c.utokyo.ac.jp/eng/)
− Japan: Tohoku University, Japan: (http://human-security.jp/)
− USA: Tufts University, Certificate in Human Security
(http://fletcher.tufts.edu/humansecurity/certprog.html)
De fleste internationale uddannelser i Human Security på kandidatniveau er blevet etableret indenfor
de sidste 5 år og har for flertallets vedkommende et socialfagligt fokus, såsom konflikthåndtering og
diplomati (som ved Tufts University) eller security sector reform (som ved Bradford University). Med
Aarhus Universitets vægtning af miljø og klimaspørgsmål, vurderer vi, at Kandidatuddannelsen i Human
Security: Environmental Change and Conflict Management (HUMSEC) ikke alene rammer et
udækket behov på det nationale uddannelsesmarked, men også på det internationale.” (Ansøgning, s.
5)
Hvordan forventes uddannelsen at imødekomme en konkret efterspørgsel, der ikke imødekommes
af beslægtede uddannelser?
Fremgår ikke af ansøgningen.
Høringssvar modtaget 15. oktober 2008
”Aarhus Universitet mener, at behovet for en uddannelse i Human Security først og fremmest skal
14

egrundes i det forhold, at der globalt set i stigende grad opstår komplekse menneskelige sikkerhedsproblemer
som følge af miljømæssige forandringer. Uddannelsen i Human Security er unik derved,
at den skal uddanne kandidater til at arbejde med disse komplekse problemer ud fra en transdisciplinær
teoretisk og metodisk tilgang.
Kandidatuddannelsen i Human Security er en internationalt orienteret uddannelse, rettet primært
mod et internationalt arbejdsmarked, sekundært mod et dansk arbejdsmarked. Vi har dokumenteret
et internationalt behov for uddannelsen bl.a. gennem udsagn fra internationale organisationer som
Verdensbanken og Udenrigsministeriet. At uddannelsen også har et sekundært arbejdsmarked i miljøforvaltning
i Danmark dokumenteres med udtalelse fra Vejle kommune.
…
Uddannelsens dimensionering er 30 studerende pr. år hvoraf halvdelen forventes at være udenlandske
studerende. Vi mener, at vi ved at påpege det primære og sekundære arbejdsmarked, har argumenteret
for et behov for uddannelsens kandidater i det omfang, dette kan gøres for et nyt og internationalt
uddannelsesfelt.”
”Der er ikke i Danmark en uddannelse, der fokuserer på menneskelig sikkerhed og konfliktløsning
ved miljø og klimaforandringer ved aktivt at integrere humaniora, samfundsvidenskab, biologi og
jordbrug i et samlet fagligt perspektiv. Det "nye" Aarhus Universitet tilbyder unikke muligheder for
denne integration.
Kandidatuddannelsen i Human Security vil som den første uddannelse i Danmark uddanne kandidater
med de nødvendige analytiske, teoretiske og metodologiske kompetencer til at agere på tværs af
vanlige faglige begrænsninger i forhold til de komplekse sociale og politiske konflikter, som globale
og miljømæssige forandringer i stigende grad vil medføre. Det er denne ’transdisciplinaritet’ (hvori
miljømæssige forandringer, globale politiske processer og sociale, og ofte voldelige, konflikter anskues
i en sammenhæng) kombineret med den humanvidenskabelige forankring, der giver uddannelsen
i Human Security en helt unik profil.
I akkrediteringsrapporten sammenlignes Human Security med Internationale Udviklingsstudier (IU)
på Roskilde Universitetscenter. Dette er misvisende, fordi IU har fokus på udviklingsprocesser og
udviklingsproblemer. Den foreslåede kandidatuddannelse i Human Security har ikke dette udviklingsperspektiv,
men fokuserer på sikkerhed og konflikt i forhold til globale og miljømæssige forandringer
i et integreret tværfagligt perspektiv. Det er netop dette forhold der gør, at uddannelsen både
kan siges at være rettet mod et internationalt og et nationalt arbejdsmarked. De to uddannelser har
således et forskelligt perspektiv og sigte.
At der eventuelt findes uddannelser i Human Security udenfor Danmark er ikke et argument mod
en oprettelse af en uddannelse i Danmark, men viser netop, at vi har at gøre med et nyt og aktivt
uddannelsesfelt under udvikling. Et uddannelsesfelt Danmark med sine klare interesser i klima, miljø
og konflikt selvfølgelig bør deltage i.
Der findes ikke uddannelser i Europa, der kombinerer Human Security med miljøproblemstillinger.
De nævnte engelske uddannelser under opstart er rene samfundsvidenskabelige uddannelser. Den
foreslåede Human Security uddannelse er i sit fokus på sikkerhed og konflikter i relation til miljø og
sin integration af de relevante fagligheder i relation hertil den eneste af sin art i Europa.”
15

Følgebrev til høringssvar modtaget 15. oktober 2008
I følgebrevet til høringssvaret bemærker universitetet:
”Humanistiske uddannelser navigerer i feltet mellem at være specialiserede professionsuddannelser
til fx gymnasieskolen og generalistuddannelser, som uddanner til et bredere arbejdsmarked. Den
seneste landsdækkende undersøgelse af humanisters jobsituation viser, at kun 1/3 af kandidaterne
ansættes som undervisere på ungdomsuddannelser, dvs. 2/3 ansættes i andre stillinger og med andre
opgaver. Det er altså et vilkår for humaniora, at vores kandidater ansættes på et bredt arbejdsmarked,
men det betyder ikke, at arbejdsmarkedet er diffust, som det antydes i akkrediteringsrapporten
for kandidatuddannelsen i Human Security. At uddannelsen i Human Security sigter primært mod et
internationalt arbejdsmarked og sekundært mod et nationalt – og at der er udtalelser som bekræfter
behovet for kandidaterne på begge arbejdsmarkeder – bør ikke ligge uddannelsen til last. Tværtimod
ser vi det som en styrke, at uddannelsen er tænkt som en generalistuddannelse inden for feltet Human
Security, idet vores erfaring viser, at en generalistprofil øger de humanistiske kandidaters beskæftigelsesmuligheder.
Vi vil gerne her understrege vigtigheden af, at ACE Denmark ikke forveksler
et bredt arbejdsmarked med et diffust arbejdsmarked – både af hensyn til vurderingen af ansøgningen
om en uddannelse i Human Security og fordi det er en problemstilling, som er gennemgående
for de humanistiske uddannelser.”
Sagsbehandlers vurdering
Det vurderes, at universitetet i nogen grad har sandsynliggjort, at der er et behov for dimittender med
en kandidatuddannelse i Human Security på det nationale og internationale arbejdsmarked inden for
miljø- og klimaområdet i f.eks. udviklingssektoren og leverandører til udviklingssektoren samt offentlig
forvaltning. Det vurderes, at det forhold, at uddannelsen udbydes på engelsk og indeholder et obligatorisk
projektorienteret forløb, er med til at udvide beskæftigelsesmulighederne for dimittenderne.
Det er samtidig sandsynliggjort, at dimittenderne vil kunne varetage jobfunktioner som f.eks. rådgivning,
analyse, forhandling og formidling. Det bemærkes, at dimittenderne vil få en humanistiskorienteret
generalistprofil med kompetencer til at samarbejde med forskellige faglige specialister inden
for miljø- og klimaområdet.
Universitetet har foretaget en aftagerundersøgelse med 7 besvarelser. Aftagernes tilbagemeldinger er
overvejende positive, men de vurderes samtidig at forholde sig mere overordnet til uddannelsen. Den
konkrete størrelse af det aktuelle behov for uddannelsens dimittender på arbejdsmarkedet vurderes på
den baggrund kun i nogen grad at være sandsynliggjort. At der foreligger udtalelser fra Verdensbanken
såvel som Natur- og Miljøforvaltningen i Vejle Kommune vurderes at bidrage til at gøre uddannelsens
faglige profil uklar. I den forbindelse bemærkes det, at det vurderes at være uklart i hvilket omfang
uddannelsen adresserer Human Security-problematikker i forbindelse med miljømæssige forandringer,
der ikke relaterer sig til udviklingslande men f.eks. til en dansk kontekst.
På baggrund af universitetets høringssvar ændres formuleringen:
At der foreligger udtalelser fra Verdensbanken såvel som Natur- og Miljøforvaltningen i Vejle Kommune vurderes at
bidrage til at gøre uddannelsens faglige profil uklar.
Til:
16

Det bemærkes, at uddannelsen primært henvender sig til et internationalt arbejdsmarked og sekundært et nationalt arbejdsmarked,
og at der både foreligger udtalelser fra Verdensbanken og Natur- og Miljøforvaltningen i Vejle Kommune.
Samtidig vurderes det kun i nogen grad at være sandsynliggjort, at behovet for uddannelsen ikke allerede
opfyldes af nationale og internationale beslægtede uddannelser. Det bemærkes, at universitetet
ikke forholder sig til Internationale Udviklingsstudier (RUC) som en beslægtet uddannelse. Internationale
Udviklingsstudier er også rettet mod udviklingssektoren.
Universitetet vurderes at have sandsynliggjort, at uddannelsen er udviklet i samarbejde med relevante
aftagere – bl.a. Udenrigsministeriet – og internationale eksperter, men det konkrete omfang af samarbejdet
vurderes at være uklart.
Samlet set vurderes kriterium 1 at være opfyldt delvist tilfredsstillende, idet der lægges vægt på, at den
aktuelle størrelse af behovet for uddannelsens dimittender på arbejdsmarkedet vurderes at være uklar,
og at det kun i nogen grad vurderes at være sandsynliggjort, at behovet ikke allerede er dækket af nationale
og internationale beslægtede uddannelser.
Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation
Dokumentation
Hvordan er arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser?
”Som uddybet i afsnit 1.4 er Kandidatuddannelsen i Human Security: Environmental Change and
Conflict Management (HUMSEC) en uddannelse uden nært beslægtede uddannelser i Danmark. Uddannelsen
har en tværfaglig karakter, og derfor dokumenteres arbejdsmarkedssituationen for en række
af de fag, der indgår i uddannelsen eller er beslægtede med fag der indgår i uddannelse eller giver adgang
til uddannelsen. Det drejer sig om en række uddannelser indenfor det natur- og socialvidenskabelige
område.
Beskæftigelsen af dimittender har i perioden 2002-2005 ligget på mellem 65 % og 94 %. Det vil sige at
omkring fire ud af fem nyuddannede dimittender fra fag, der i princippet er adgangsgivende til HUM-
SEC (se adgangskrav i studieordningen s. 1) er i arbejde inden for de første 19 måneder efter fuldført
kandidatuddannelse.
Tabellen redegør for beskæftigelsen i en periode før den seneste højkonjunktur. Beskæftigelsesprocenten
må derfor forventes at ligge højere i perioden 2006-8.
2002 2003 2004 2005 2002-05 gennemsnit
International udvikling 55 % 72 % 65 % 69 % 65 %
Biologi/Geografi 70 % 72 % 74 % 72 % 72 %
Økonomi/statsvidenskab 91 % 90 % 92 % 93 % 92 %
Jordbrugsøkonomi 96 % 95 % 93 % 93 % 94 %
Forvaltning 81 % 81 % 82 % 85 % 82 %
Sociologi 80 % 67 % 71 % 85 % 76 %
Antropologi 71 % 61 % 64 % 74 % 68 %
17

Som nævnt kan beskæftigelsessituationen for disse fagligheder vanskeligt overføres direkte til HUM-
SEC, da disse ikke refererer direkte til HUMSECs arbejdsmarked. Endvidere refererer tallene til tidsperioden
2002-2005, hvor behovet for arbejdskraft, som følge af klimaændringer og opmærksomheden
på de regionale konsekvenser heraf og det større internationale danske engagement efter 11. september
2001, endnu dårligt er slået igennem.
Det interessante ved ovenstående oversigt er imidlertid den store varians i beskæftigelsen mellem fx
jordbrugsøkonomer og kandidater i Internationale Udviklingsstudier. Denne varians bekræfter dels
behovet for at sammenkoble natur- og jordbrugsvidenskabelige fagligheder med socialvidenskabelige
frem for at satse på en rent socialfaglig uddannelse, dels bekræfter det Udenrigsministeriets note om, at
de studerendes toning af uddannelsen har stor betydning for de efterfølgende beskæftigelsesmuligheder.
Dette forhold vil naturligvis indgå i vejledningen af de studerende.” (Ansøgning, s. 5f)
Høringssvar modtaget 15. oktober 2008
Universitetet bemærker: ”Nationalt findes der ingen direkte sammenlignelig uddannelse og internationalt
er ’Human Security’ et nyt uddannelsesfelt, hvorfor det ikke er muligt at skaffe data om dimittendernes
arbejdsmarkedssituation for de udenlandske uddannelser på nuværende tidspunkt. Vi
har derfor og i henhold til ACE Denmarks vejledning brugt ministeriets tal for de centrale uddannelsesområder
uddannelsen rekrutterer fra. I den forbindelse har vi netop påpeget, at disse tal ikke
er repræsentative og det er derfor en faktuel fejl, når ACE Denmark bruger tallene som argument
mod uddannelsen. Vi mener derfor, at der reelt kan ses bort fra disse beskæftigelsestal, også i lyset af
at beskæftigelsestallene har ændret sig markant i positiv retning i perioden 2005-2008.”
Følgebrev til høringssvar modtaget 15. oktober 2008
I følgebrevet til høringssvaret bemærker universitetet:
”Den foreslåede uddannelse er nytænkt og tænkt til et globalt arbejdsmarked. Det er vanskeligt at
fremskaffe relevante beskæftigelsesstatistikker mv. for uddannelser, der retter sig mod et globalt
arbejdsmarked. Vi efterlyser retningslinjer fra ACE Denmark, hvis den type dokumentation, som
vi har tilvejebragt i ansøgningen om akkreditering af uddannelsen i Human Security ikke er tilstrækkelig.
Hvad mere skal vi gøre? Og er det ikke tanken, at danske uddannelser skal kunne konkurrere
med udenlandske universiteters tilsvarende uddannelser? Hvis det er tilfældet, må vi også have en
mulighed for at vise, at vi kan klare os i international konkurrence - en mulighed vi ikke får, hvis
uddannelserne ikke godkendes.”
Sagsbehandlers vurdering
Det vurderes, at universitetet med redegørelsen for arbejdsmarkedet for beslægtede uddannelser i mindre
grad har sandsynliggjort, at dimittender med en kandidatuddannelse i Human Security vil kunne
finde beskæftigelse. Det bemærkes, at universitetet også inddrager beskæftigelsestallene for Internationale
Udviklingsstudier (RUC).
Universitetet sammenligner ledighedstallene for uddannelser inden for de forskellige fagområder, der
indgår i kandidatuddannelsen for Human Security, hvilket vurderes at gøre det vanskeligt at sammenligne
beskæftigelsestallene med tallene for et bestemt hovedområde.
18

Universitetet påpeger, at der er stor varians i ledigheden mellem f.eks. de socialvidenskabelige og de
jordbrugsvidenskabelige uddannelser og argumenterer for, at denne varians bekræfter behovet for en
uddannelse, der kobler disse fagligheder. Denne sammenhæng vurderes imidlertid ikke at være tilstrækkelig
sandsynliggjort i ansøgningen, og det vurderes at være uklart i hvilket omfang beskæftigelsestallene
sandsynliggør behovet for en uddannelse i Human Security.
Samlet set vurderes kriterium 2 at være opfyldt delvist tilfredsstillende, da der lægges vægt på, at det
ikke vurderes at være tilstrækkeligt sandsynliggjort, at beskæftigelsestallene for beslægtede uddannelser
sandsynliggør et behov for uddannelsen.
19

Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering)
Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret
Dokumentation
Hvordan påtænker uddannelsen at sikre, at de studerendes viden, færdigheder og kompetencer
er baseret på forskning inden for uddannelsens fagområder?
”Undervisningen i Human Security kræver en stor grad af tværfaglighed, men uden en klar faglig forankring
kan tværfaglighed alt for let lede til overfladisk indsigt. Det er derfor en grundtanke i uddannelsen
og i den foreslåede studieordning, at trådene fra de forskellige fagligheder, som de studerende
præsenteres for i deres kurser, samles indenfor den socialvidenskabelige, antropologiske og politologiske
ramme, som forskerne ved Afdeling for Antropologi og Etnografi tilbyder med bidrag fra Institut
for Statskundskab.” (Ansøgning, s. 8)
”Undervisning ved Human Security uddannelsen vil primært blive givet af fastansatte ved de deltagende
institutter, suppleret med internationale og nationale gæstelærere med særlig kompetence på specifikke
delområder (se også under kriterium 7). Hermed sikres, at uddannelsen til en hver tid vil afspejle
den nyeste viden og de nyeste erfaringer fra videnskab og arbejdsmarked.
Kandidatuddannelsen i Human Security integrerer fagligheder primært fra naturvidenskab, socialvidenskab
og humaniora. Undervisningen udbydes af forskere fra disse forskellige områder, som også i flere
konkrete centrale uddannelseselementer vil varetage undervisning og vejledning i fællesskab. Dermed
sikres den integration og multidimensionalitet af viden og kompetencer, som er karakteristisk for og
nyskabende i Human Security tilgangen.” (Ansøgning, s. 6)
Angivelse af de studerendes forventede erhvervelse af:
- Fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer.
- Viden om videnskabelig teori.
- Erfaring med at vurdere og anvende videnskabelige metoder.
”Opsummerende skal uddannelsen give studerende teoretisk og faktuel viden om Human Security som
begreb og som tilgang i teori såvel som i praksis. Kandidaten vil være i stand til at forholde sig analyserende,
beskrivende og kritisk reflekterende til sammensatte problemstillinger, der går på tværs af samfundsmæssige
og miljømæssige forhold.
Uddannelsen giver kandidaten konkrete metodiske og analytiske redskaber, herunder kendskab til projektorganisering
og –ledelse i multidisciplinære og internationale teams. Kandidaten vil være i stand til
at udarbejde og kommunikere en given analyse og evt. forslag til intervention. Under uddannelsen vil
kandidaten specialisere sig tematisk og/eller regionalt. Her igennem opnår kandidaten en høj grad af
analytisk selvstændighed, som gør rollen som tværfaglig facilitator og mediator mulig.” (Ansøgning, s.
12)
”Et andet vigtigt element i uddannelsen er metodeundervisningen, som vil give de studerende både
kendskab til og praktiske færdigheder i anvendelsen kvalitative og kvantitative dataindsamlings- og
20

analyseteknikker, projektorganisation og ledelse. Her vil vi anvende en model, der er blevet udviklet på
etnografistudiet, som integrerer forelæsninger, øvelser og et større projekt i en form, der efterligner de
reelle arbejdsbetingelser, kandidater forventes at møde på arbejdsmarkedet.” (Ansøgningen, s. 14)
“Academic competences and qualifications
Qualifications
The student acquires qualifications in the form of knowledge, understanding and skills in the following
areas:
− In-depth understanding of the field of Human Security core concepts, subjects and debates,
and the proficiency to apply them in a contemporary context.
− Theoretical and practical knowledge of quantitative and qualitative research methodologies
with a view to producing, analyzing, assessing and discussing data from own research or internship
in relation to the relevant literature in the field.
− The ability to assess human and environmental security in an analytical, descriptive and critically
reflective manner based on a comparative approach that involves social scientific theory
and detailed empirical studies.
− Knowledge of and skills in communication of research results in academic and non-academic
contexts through the application of written and oral forms of communication and presentation
respectively.
Competences
Through his/her academic course work, the student acquires the following professional and social
competences:
− The ability to produce knowledge of how groups of people, be they ethnic groups, professional
groups organisations, perceive themselves and act in the world, particularly in the context of
global environmental change and the conflicts to which this gives rise.
− The ability to identify and assess relevant human and environmental security pararneters in
specific contexts.
− Knowledge of qualitative and quantitative research methods as relevant to the field of Human
Security.
− Participation in interdisciplinary and international environments, as well as the ability to work
in multidisciplinary teams in a project-oriented manner, including the ability to design projects
to meet specific requirements.
− The ability to compile and apply an argument or thesis at an advanced academic level and relate
critically to own choices of methodology and theoretical foundation.
− The ability to communicate research results orally and in writing at an advanced academic level
as well as in non-academic contexts.
− The ability to work with an open approach in solving a given problem - including the ability to
acquire new ideas, techniques, work methods and points of view.” (Bilag 1: Udkast til
studieordningen, s. 1f)
Interaktion mellem forskning og praksis
Hvis det vurderes at være relevant: Hvordan vil undervisningen og de studerendes forventede
viden, færdigheder og kompetencer basere sig på interaktion mellem forskning og praksis?
Supplerende dokumentation
Afdeling for antropologi og etnografi har et bredt netværk bestående af relevante organisationer og
21

virksomheder, herunder god kontakt til konsulentvirksomheder, udenrigsministeriet, NGO, en række
udenlandske institutioner etc.” (Mail modtaget den 24. september 2008)
Hvis ikke det vurderes at være relevant: Hvorfor?
Fremgår ikke af ansøgningen.
Sagsbehandlers vurdering
Med udgangspunkt i universitetets redegørelse under kriterium 3 og 5 vurderes universitetet, at have
sandsynliggjort, at uddannelsen vil give de studerende viden samt almene akademiske og fagspecifikke
færdigheder og kompetencer baseret på forskning inden for de centrale fagområder. Uddannelsen vurderes
at have en tværfaglig karakter, hvor det er hensigten at kombinere biologiske, jordbrugsvidenskabelige,
samfundsvidenskabelige samt antropologiske kvalifikationer og kompetencer med udgangspunkt
i Human Security-tilgangen.
Universitetet vurderes at have sandsynliggjort, at uddannelsen vil have et klart fokus på at give de studerende
viden om videnskabelig teori og erfaring med at vurdere og anvende videnskabelige metoder i
forhold til Human Security-perspektivet og de forskellige fagområder, der indgår i uddannelsen. Det
bemærkes ligeledes, at der er et obligatorisk metodefag – Human Security Research Methods – på 2.
semester.
Det bemærkes, at der i ansøgningen ikke redegøres for den forventede interaktion mellem forskning
og praksis, selvom dette på baggrund af det konstituerende projektorienterede forløb i modul 2 kan
forventes at være relevant for uddannelsen.
Samlet set vurderes kriterium 3 at være opfyldt tilfredsstillende.
Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø
Dokumentation
Hvor stor en andel af uddannelsens tilrettelæggere og undervisere er fastansat videnskabeligt
personale (VIP), der forsker inden for uddannelsens centrale fagområder?
”Styregruppen bag uddannelsen er alle VIP ansatte ved AAL [Institut for Antropologi, Arkæologi og
Lingvistik]. Gruppen af tilrettelæggere består af følgende fem VIP og en AC-TAP. Alle VIP har bedrevet
intensiv forskning i ulande med fokus på sygdom og sundhed, landbrugssociologi, konflikt og globalisering
og har publiceret ekstensivt indenfor disse områder (se links til publikationer):
− Anton Baaré, seniorrådgiver (http://person.au.dk/en/etnoab@hum)
− Martijn van Beek, lektor tidligere studieleder
(http://person.au.dk/en/etnomvb@hum.au.dk/pub)
− Nils Bubandt, lektor og forskningsleder (http://person.au.dk/en/etnonob@hum.au.dk/pub)
− Mikael Gravers, lektor (http://person.au.dk/da/etnomg@hum.au.dk/pub)
22

− Lotte Meinert, lektor (http://person.au.dk/en/etnolm@hum.au.dk/pub)
− Bjarke Paarup-Laursen, institutleder (http://person.au.dk/da/etnobpl@hum.au.dk/pub)
− Merethe Haugaard, AC-fuldmægtig
Undervisningen vil varetages af forskere med en solid forskningsmæssig basis i relevante emner indenfor
feltet Human Security fra både AAL (se ovenfor) og andre involverede institutter, her i blandt (se
bilag 7-22 for CV og samarbejdsaftaler)” (Ansøgning, s. 7)
Sammenfatning
Det Biologiske Institut på Aarhus Universitet bekræfter følgende VIP’ers deltagelse i udviklingen af
kandidatuddannelsen i Human Security:
− Professor Henrik Balslev
− Lektor Anders Barfod
− Lektor Finn Borchsenius
− Lektor Jens-Christian Svenning. (Bilag 21)
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet bekræfter følgende VIP’ers deltagelse
i udviklingen af kandidatuddannelsen i Human Security:
− Forskningsleder Per Kudsk
− Forskningsleder Hanne Damgaard Poulsen
− Forskningsleder Lars Juhl Munkholm
− Seniorforsker Mette Warst. (Bilag 22)
Fra Institut for Statskundskab, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet forventes Lektor Mette
Kjær at undervise på uddannelsen. (Ansøgning, s. 7f)
Hvordan forventer institutionen at sikre en nødvendig forskningsbasering på de kurser, hvor
undervisningen ikke varetages af fastansat videnskabeligt personale (VIP)?
”De primære undervisere indgår i aktive forskerteam ved de involverede institutter ved Aarhus Universitet.
Derudover vil et antal internationale og nationale gæstelærere med særlig kompetence på specifikke
delområder deltage i undervisningen.” (Ansøgning, s. 8)
Hvis der er tale om et nyt satsningsområde
Hvilken strategi og hvilke konkrete handlingsplaner, tegner satsningen?
Fremgår ikke af ansøgningen.
Hvordan forventes dette at understøtte den ansøgte uddannelse?
Ikke relevant.
Sagsbehandlers vurdering
På baggrund af tilrettelæggernes CV’er (Bilag 7-11) vurderes det, at universitetet har sandsynliggjort, at
uddannelsen tilrettelægges af aktive forskere. Det bemærkes dog, at der også indgår en seniorrådgiver i
23

gruppen af tilrettelæggere, hvis forskningsmæssige forpligtelse vurderes at være uklar.
Selvom de tilrettelæggere, der angives i ansøgningen, primært vurderes at forske inden for antropologi
og etnografi, så har både Biologisk Institut og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet bekræftet, at flere
forskere fra disse fagområder har deltaget i udviklingen af uddannelsen (Bilag 21 og 22).
Det vurderes at være sandsynliggjort, at det samtidig er disse VIP’er, der også primært vil skulle undervise
på uddannelsen, og som vil have ansvaret for at sikre forskningsbaseringen af den undervisning,
der varetages af f.eks. DVIP. På baggrund af CV’erne i Bilag 12-19 vurderes det imidlertid at være
uklart, i hvilket omfang tilrettelæggerne og underviserne fra biologi og jordbrugsvidenskab har Human
Security-perspektivet som en del af deres forskningsområde – jf. også kriterium 5.
Samlet set vurderes kriterium 4 at være opfyldt tilfredsstillende.
Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø
Dokumentation
Hvori består kvaliteten af forskningsmiljøet bag uddannelsen?
”På AAL / AU falder uddannelsen centralt indenfor forskningstemaerne ’Globalisering, udvikling og
konflikt’ samt ’Kultur og Politik’... Inden for disse felter eksisterer der en række særdeles aktive forskerteams
med eksisterende og kommende eksterne bevillinger og med solid international publiceringsprofil.
Der er således bevilget et beløb på 9.278.067,00 kr. under Danida’s ”Enhancement of Research
Capacity (ENRECA) forskningsstøtte program til projektet ”Changing Human Security: Recovery
from Armed Conflict in Northern Uganda” (Forandring i human sikkerhed:genopbygning efter
væbnet konflikt i det nordlige Uganda). Dette 4 årige projekt (med mulighed for forlængelse op til 12
år) støtter forskningskapacitetsopbygning på Gulu Universitet i Uganda. Projektets innovative human
security tilgang vil bidrage til forskning, der har relevans for Danmarks overordnede bistandspolitiske
målsætninger.
Projektet har haft en initiativfase fra 2007-2008 og starter med den nævnte bevilling januar 2009, forankret
på afdelingen for antropologi og etnografi ved AAL /AU. To danske Ph.d. studerende er pt. i
gang med feltarbejde og forskning i tilknytning til ENRECA projektet, og flere forventes tilknyttet de
kommende år. Herudover er tre ugandiske Ph.d. projekter og 20 masterprojekter finansieret af EN-
RECA projektet. ENRECA projektets danske forskningsnetværkspartnere inkluderer Københavns og
Syd Dansk Universitet samt dele af Aarhus Universitet, der også er del af HUMSEC initiativet, herunder
især Institut for Statskundskab og det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Institut for Statskundskab har en lang tradition for forskning, der beskæftiger sig komparativt med
politiske systemer og internationale relationer. Mette Kjær har udført omfattende forskning i politiske
reformer i den offentlige forvaltning i en række afrikanske lande og hun indgår som forsker i projektet
Elites and the New Poverty Agenda og i ENRECA projektet Changing Human Security: Recovery
from Armed Conflict in Northern Uganda.
24

Uddannelsen bygger på en forskningsekspertise indenfor biologi og jordbrugsforskning. Der findes
ved AU stærke forskningsmiljøer indenfor disse områder, der vil indgå i såvel undervisning som forskning
omkring uddannelsen.
På Institut for Biologi bedrives fremragende international forskning, der omhandler kortlægning af
mønstre i den biologiske mangfoldigheds udbredelse og udforskning af de processer, der skaber og
forandrer den. Forskningen fokuserer på forståelsen af, hvordan naturens mangfoldighed er opstået,
og hvordan den vedligeholdes eller forarmes af naturlige eller menneskeskabte processer.
På Afdeling for Systematisk Botanik har der siden afdelingens grundlæggelse været et kraftigt fokus på
tropiske økosystemer især fordi de mest interessante problemstillinger inden for biodiversitet passende
kan studeres i høj-diverse områder, som ofte er sammenfaldende med de fattigste egne af verden. Afdelingen
er i øjeblikket engageret i projekter i Ecuador/Bolivia, Thailand/Malaysia, Vietnam og Burkina
Faso/Senegal, herunder engagement i de lokale forskningsmiljøers udvikling og i kapacitetsopbygningsprojekter
i flere af de nævnte lande. Nogle af de spørgsmål afdelingens makroøkologiske forskning
søger at besvare er bl.a., hvilke konsekvenser en global temperaturstigning vil have for f.eks.
Nordeuropas træflora, eller hvor vigtig det nuværende klima er i forhold til udbredelsesprocesser og
for fordelingen af diversitet, sidstnævnte med fokus på det sydamerikanske kontinent.
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet er en helt central forskningsinstitution i Danmark indenfor
bl.a. de grundlæggende betingelser for landbrugsproduktion (brug af ressourcer og klimaforhold) og
kompleksiteten og dynamikken i det agro-økologiske system. I forskningen er der et naturligt fokus på
samspillet mellem de forvaltede agro-økosystemer (jord, planter, dyr) og de naturlige økosystemer
(land og ferskvand) og samspillet mellem husdyr og planteproduktion med vægt på f.eks. næringsstof
udnyttelse og tab og drivhusgasemissionerne. Fakultetet har en væsentlig forskningskompetence indenfor
fødevaresikkerhed og dens årsager og dynamikker. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet har en
omfattende erfaring med internationale forskningsprojekter og rådgivningsopgaver bl.a. for Danida og
FN-organisationer.” (Ansøgning, s. 8ff)
Supplerende dokumentation
”Fremadrettet planlægger afdeling for antropologi og etnografi desuden at afholde 2 to workshops/konferencer
om Human Security tilgangen med henblik på udvikling af eksisterende og nye
samarbejdsrelationer indenfor og udenfor Aarhus. a. et to dags arrangement primært rettet mod styrkelse
af interne samarbejdsrelationer, kortlægning af eksisterende styrker og identifikation af udviklingsbehov
på AU blandt de eksisterende parter fra HUM, DJF, SAMF og NAT. Mødedeltagerne er
centrale personer fra de forskellige fagmiljøer, der har været involveret i udviklingen af kandidatuddannelsen
i Human Security: Environmental Change and Conflict Management. En repræsentant fra et
af verdens førende netværk vedrørende Human Security International Human Dimensions Programme
on Global Environmental Change (GEHSC) vil deltage som konsulent og sparringspartner.
b. et tredags arrangement på Sandbjerg i foråret 2009 med deltagelse af en række af verdens førende
eksperter fra den akademiske verden såvel som repræsentanter fra Udenrigsministeriet og konsulentbranchen
i Danmark” (Mail modtaget den 3. oktober 2008)
Høringssvar modtaget 15. oktober 2008
Universitetet bemærker: ”ACE Denmarks sagsbehandler vurderer det som sandsynliggjort, at der
eksisterer en ”fælles berøringsflade” mellem de institutter og fakulteter, som står bag uddannelsen i
Human Security. Vi vil gerne præcisere, at der i en årrække været et forskningssamarbejde mellem
human- og samfundsvidenskab og miljøforskning ved Biologisk Institut og Det Jordbrugsvidenskabelige
Fakultet, AU, bl.a. gennem forskningsprojekter under de Strategiske Miljøforskningspro-
25

grammer, herunder forskningsprogrammet Skov og Folk i Thailand og Centre for Tropical Ecosystems
Research, mv.
Derudover skal det understreges, at det drejer sig om en misforståelse, når ACE Denmark skriver, at
forskningskompetencerne i uddannelsen i Human Security først skal opbygges under det i ansøgningen
beskrevne ENRECA projekt. ENRECA er et forskeruddannelsesprogram snarere end et
forskningsprogram. Tildeling af ENRECA-bevilling er sket efter en grundig, international, uafhængig
forskningsmæssig vurdering af de eksisterende faglige kompetencer i forhold til Human Security.
Udenrigsministeriet godkendelse af Aarhus Universitetets ansøgning om ENRECA-projektet Changing
Human Security bygger således på en anerkendelse af det eksisterende tværfaglige forskningsmiljø,
der også ligger bag Human Security-uddannelsen.
Vi opfatter ikke ACE Denmarks akkreditering som en ny forskningsevaluering og har derfor med
udgangspunkt i eksisterende forskningsevalueringer argumenteret for uddannelsen. Human Security
stammer som begreb fra midten af 1990erne. Givet denne relativt korte begrebslige levetid har Human
Security nødvendigvis ikke en lang forskningshistorie eller forskningstradition bag sig, hverken
ved Aarhus Universitet eller andre steder i verden. Human Security uddannelsens fokus på krydsfeltet
imellem miljømæssige forandringer, globale processer og konflikter inddrager dog konsekvent
viden og kompetencer fra en række forskellige traditionelle fagdiscipliner, som er helt unikt repræsenteret
ved Aarhus Universitet.”
Følgebrev til høringssvar modtaget 15. oktober 2008
I følgebrevet til høringssvaret bemærker universitetet:
”1. Forskningsdækning og kvaliteten af forskningen
a) Vi finder, at ACE Denmark med den fremsendte sagsbehandlerrapport i for stor udstrækning
mener at skulle vurdere kvaliteten af institutionens forskning. Vi har forstået bekendtgørelsen
således, at vi skal have godkendt uddannelser og ikke foretaget forskningsevaluering.
Det fremsendte materiale er ikke tilvejebragt med henblik på en vurdering af forskningskvaliteten,
og det mener vi heller ikke kan være hensigten.
b) For et universitet går udvikling af forskning og udvikling af uddannelse hånd i hånd. Det vil
kun i få tilfælde være sådan, at forskningsfeltet er fuldt udbygget, før vi ønsker at starte nye
uddannelser. Og det mener vi heller ikke er hensigtsmæssigt. Udvikling og gennemførelse af
uddannelser (især på kandidatniveau) er med til at udvikle forskningen inden for det pågældende
fagområde. Det er ikke tilfældigt, at der på universiteterne tales om både forskningsbaseret
undervisning og undervisningsbaseret forskning. Hvis en dynamisk udvikling af uddannelserne
skal fortsætte, vil det være nødvendigt, at vi kan få godkendt uddannelser, hvor
forskningsfeltet er under opbygning. Det skal bemærkes, at denne kommentar er affødt af
sagsbehandlers vurdering af forskningsmiljøet. I den konkrete sag finder vi, at sagsbehandlers
vurdering ikke er korrekt, hvilket fremgår af det vedlagte høringssvar.”
Hvilket omfang har det internationale forskningssamarbejde ved institutionen med relevans
for uddannelsen?
”Forskerne ved Afdeling for Antropologi og Etnografi ved AAL / AU indgår i et større netværk, såvel
26

institutionelle som personlige, med andre forskningsmiljøer af relevans for denne uddannelse.
Specifikt i forhold til udviklingen af denne uddannelse arbejdes der sammen med Global Environmental
Change and Human Security GECHS (www.gechs.org) projektet ved bl.a. Oslo Universitet under
ledelse af Karen O’Brien. GECHS er en del af et større internationalt netværk: International Human
Dimensions Programme on Global Environmental Change.
Herudover arbejdes der sammen med det internationale anerkendte Feinstein International Center
(FIC) (http://fic.tufts.edu/) som er specialiseret i livelihood studies i såkaldte complex emergencies.
Der er indgået en principaftale om samarbejde med FICs Gender Youth and Community program i
forbindelse med det nævnte ENRECA projekt.
Endvidere deltager individuelle forskere i forskningsaktiviteter med det renommerede Harvard Program
on Negotiation, PON (http://www.pon.harvard.edu/)
Desuden er det relevant at nævne:
− Bilateral aftale med The Australian National University om udvikling i Asien og Melanesien
− Forskningskontakter til University of California, Santa Cruz om globalisering
− Forskningskapacitetsopbygningsprojekt med Gulu University, Uganda, Københanvns Universitet
og Syddansk Universitet med fokus på ”Changes in Human Security in Northern Uganda”
− Institute for Human Security, Tufts University, Boston, USA
− Komparativt forskningsprojekt finansieret af FKK om innovative strategier blandt marginaliserede
unge i Georgien, Brasilien, Danmark og Uganda. Herunder er blandt andet en komponent
om post-konflikt problematikker
− Forskningskontakter til Chiang Mai University, Dept. of Anthropology, Regional Center for
Social Science and Sustainable Development; Social Research Institute” (Ansøgning, s. 10)
Hvordan forventes uddannelsen at indgå i det internationale forskningssamarbejde ved institutionen?
Se ovenfor.
Hvis der er tale om et nyt satsningsområde
Hvilken strategi og hvilke konkrete handlingsplaner, tegner satsningen?
Fremgår ikke af ansøgningen.
Hvordan forventes dette at understøtte den ansøgte uddannelse?
Ikke relevant.
Sagsbehandlers vurdering
Det vurderes at være sandsynliggjort, at forskningsmiljøerne fra AAL, Institut for Statskundskab, Institut
for Biologi samt Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet har en fælles berøringsflade, der relaterer sig
direkte til kandidatuddannelsen i Human Security, samt at uddannelsen indgår i en igangværende sats-
27

ning på udviklingsforskning ved Aarhus Universitet. På baggrund af universitetets redegørelse for
forskningsaktiviteter med relevans for uddannelsen samt de vedlagte CV’er for forskere og undervisere
ved uddannelsen, vurderes det, at universitetet har sandsynliggjort, at de forskningsmiljøer, der tilknyttes
uddannelsen, hver især har en høj kvalitet.
Det samlede forskningsmiljø, der knytter sig til Menneskelig sikkerhed: Miljøforandring og konflikthåndtering
vurderes imidlertid at være under opbygning – og at være forankret i det aktuelle ENRE-
CA-projekt, der beskrives i ansøgningen. På den baggrund vurderes det kun i nogen grad at være sandsynliggjort,
at der er tale om et sammenhængende forskningsmiljø – jf. også kriterium 3 og 4. Samtidig
vurderes det at være uklart i hvilket omfang ENRECA-projektet også har fokus på den menneskelige
sikkerhed i forhold til miljømæssige forandringer, som vurderes at være central for kandidatuddannelsens
profil.
På baggrund af universitetets høringssvar ændres følgende formulering:
”Det samlede forskningsmiljø, der knytter sig til Menneskelig sikkerhed: Miljøforandring og konflikt-håndtering vurderes
imidlertid at være under opbygning – og at være forankret i det aktuelle ENRECA-projekt, der beskrives i ansøgningen.
På den baggrund vurderes det kun i nogen grad at være sandsynliggjort, at der er tale om et sammenhængende
forskningsmiljø – jf. også kriterium 3 og 4. Samtidig vurderes det at være uklart i hvilket omfang ENRECA-projektet
også har fokus på den menneskelige sikkerhed i forhold til miljømæssige forandringer, som vurderes at være central for
kandidatuddannelsens profil.”
Til:
”Det samlede forskningsmiljø, der knytter sig til Menneskelig sikkerhed: Miljøforandring og konflikt-håndtering, vurderes
at være under opbygning. Det aktuelle ENRECA-projekt, der beskrives i ansøgningen, vurderes at understøtte
forskningsmiljøet bag uddannelsen, men det vurderes at være uklart i hvilket omfang ENRECA-projektet også har
fokus på den menneskelige sikkerhed i forhold til miljømæssige forandringer, som vurderes at være central for kandidatuddannelsens
profil.”
Det bemærkes, at Aarhus Universitet planlægger at afholde to workshops/konferencer om Human
Security.
I forhold til forskningsmiljøernes deltagelse i internationalt samarbejde er der i ansøgningen fokuseret
på de forskningssamarbejder, der vurderes at være direkte relaterede til Human Security. På den baggrund
vurderes det, at universitetet har sandsynliggjort, at forankringen af det samlede forskningsmiljø,
der tilknyttes kandidatuddannelsen i Human Security, baserer sig på internationalt samarbejde. Det
vurderes imidlertid at være uklart i hvilket omfang de nævnte internationale forskningsprojekter også
dækker den miljømæssige dimension af uddannelsen.
Kriterium 5 vurderes samlet set at være opfyldt delvist tilfredsstillende, idet det vurderes, at det samlede
forskningsmiljø bag uddannelsen er under opbygning, og idet det kun i nogen grad vurderes at være
sandsynliggjort, at forskningsmiljøet bag uddannelsen kan understøtte Human Security-perspektivet på
de miljømæssige aspekter, der vurderes at være centrale for uddannelsens faglige profil.
Universitetets høringssvar har givet anledning til at ændre den samlede vurdering af kriteriet til:
Kriterium 5 vurderes samlet set at være opfyldt tilfredsstillende.
28

Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse)
Kriterium 6: Uddannelsesstruktur
Dokumentation
Hvordan er uddannelsen struktureret? Herunder:
- Hvilke moduler og fagelementer består uddannelsen af?
- Hvad er deres indhold og ECTS-vægt?
- Hvordan er de placeret på uddannelsen?
Sammenfatning
1. semester 2. semester 3. semester 4. semester
Human Security: Core con- Agro-Ecology, Food Sys- Conflict Dynamics and Thesis
cepts and theories tems and Food Secu- Management
(30 ECTS)
(10 ECTS)
rity (10 ECTS)
(10 ECTS)
Introduktion til de 5
kerneområder inden for
Human Security: Health,
Education, Culture, Governance
and Ecology
Global Challenges
(10 ECTS)
Introduktion og undersøgelse
af konkrete
globale udfordringer: Environmental
change, economic
inequality, food security,
health, education and
violent conflict.
Environmental Change
And Ecosystems
Management
(10 ECTS)
Fokus på tropiske økosystemer
og natural ressource
management (Institut for
biologi).
Fokus på fødevaresikkerhed
(Det Jordbrugsvidenskabelige
Fakultet)
Human Security Research
Methods
(10 ECTS)
Fokus på kvalitative og
kvantitative forskningsmetoder
samt projektledelse
inden for Human
Security.
Elective subject
(10 ECTS)
Mulighed for tematisk
specialisering med udgangspunkt
I Human
Security-tilgangen.
Fokus på løsningen af
menneskeskabte konflikter
gennem Human Security-tilgangen
Internship
(20 ECTS)
Minimum 2 måneders
projektorienteret forløb i
forbindelse med en relevant
institution, organisation,
virksomhed eller et
forskningsprojekt.
29

(Ansøgning, s. 11)
Sammenfatning
Modul Fagelement ECTS Censur Bedømmelse Fagtype
Modul 1: Human Security: 10 ECTS Intern 7-skala Konstituerende
Theory and Core concepts
og obligatorisk
Concepts of and theories
Human Security Global Challenges 10 ECTS Ekstern Bestået/ikke- Konstituerende
bestået og obligatorisk
Environmen- 10 ECTS Ekstern 7-skala Konstituerende
tal Change
And Ecosystems
Management
og obligatorisk
Modul 2:
Research Methodology
Agro-Ecology,
Food Systems and
Food Security
Conflict
Dynamics and
Management
Human Security
Research Methods
Research Internship
Modul 3:
Thematic and Elective subject
Regional Specialisation
Modul 4: Thesis Thesis
(Ansøgning, s. 11)
10 ECTS Ekstern Bestået/ikkebestået
Konstituerende
og obligatorisk
10 ECTS Intern 7-skala Konstituerende
og obligatorisk
10 ECTS Intern 7-skala Konstituerende
og obligatorisk
20 ECTS Intern Bestået/ikke- Konstituerende
bestået og obligatorisk
10 ECTS Ekstern 7-skala Valgfag
30 ECTS Ekstern 7-skala Konstituerende
og obligatorisk
Supplerende dokumentation
”Undervisning og eksamen i disciplinen Conflict dynamics and Management afholdes i semesterets
begyndelse, hvorefter de studerende fortsætter ud på deres projektorienterede forløb” (Mail modtaget
24. september 2008)
Hvordan supplerer uddannelsens moduler og fagelementer hinanden, og hvordan er deres
indbyrdes progression?
Se nedenfor.
Hvordan er uddannelsens struktur og indhold afpasset uddannelsens adgangsforudsætninger?
”Uddannelsen har som tidligere nævnt en flerfaglig, ”trans-fakultær” karakter, idet den inddrager og
formidler natur- og socialvidenskabelig såvel som humanistisk viden og kompetencer. Uddannelsen
sigter derfor mod rekruttering af studerende med forskellige uddannelsesbaggrunde indenfor det socialpolitiske
og økologiske område…
30

Denne variation i rekrutteringen fordrer en særlig opmærksomhed på de studerendes faglige progression
og faglige integration på uddannelsen. Dette tages der højde for i studieordningen, idet der, især på
uddannelsens første del, udbydes en række discipliner, der sikrer at studerende fra forskellig baggrund
tilegner sig en fælles forståelse af teorier, begreber og perspektiver, der er karakteristiske for Human
Security feltet. Valgfrie elementer (”Thematic and Regional Specialisation” og ”Research Internship”)
gør det derudover muligt for studerende med forskellig baggrund og/eller forskellige interesse at integrere
elementer eller specialisere sig på områder i overensstemmelse med deres individuelle interesser
og eksisterende kompetencer. Gennem hele denne ”trans-fakultære” kandidatuddannelsen vil der være
projektforløb, der sikrer, at den studerende inddrager og videreudvikler sine kvalifikationer og kompetencer
fra den forudgående BA-faglighed i et Human Security perspektiv…” (Ansøgning, s. 12)
Hvordan tænkes uddannelsen ind i institutionens strategi for at sikre de studerende mulighed
for at deltage i internationalt studiemiljø?
”Uddannelsen udbydes på engelsk og markedsføres internationalt. Dette sikrer både at danske kandidater
fra denne uddannelse vil kunne begå sig i internationale kontekster efter endt uddannelse, såvel
som et internationalt studiemiljø gennem tilstedeværelse af udenlandske studerende. Desuden arbejdes
der sammen med en række beslægtede udenlandske miljøer (Harvard, Tufts, Oslo, Bradford, m.fl.)
med henblik på at etablere udvekslingsaftaler for studerende såvel som videnskabeligt personale.
Derudover vil der i udstrakt grad være mulighed for at placere sit praktikophold udenfor Danmark.”
(Ansøgning, s. 12)
Samarbejde med praksisfeltet
Hvis det vurderes at være relevant: Hvilke af uddannelsens fagområder forventes at samarbejde
med praksisfeltet?
”Uddannelsen er udviklet i samarbejde med aktører på det offentlige og private arbejdsmarked inden
for feltet Human Security. Uddannelsens indhold er tilrettelagt med henblik på at producere kandidater,
som opfylder de konkrete behov, som aktører inden for feltet Human Security har givet udtryk for.
Der er især blevet lagt vægt på at give de studerende konkrete erfaringer gennem projektorienterede
forløb (praktikordninger/Internships) i relevante Danske og internationale organisationer og virksomheder
(se Studieordning, Modul 2).” (Ansøgning, s. 12)
Supplerende dokumentation
”Afdeling for antropologi og etnografi har et bredt netværk bestående af relevante organisationer og
virksomheder, herunder god kontakt til konsulentvirksomheder, udenrigsministeriet, NGO, en række
udenlandske institutioner etc. Skulle den studerende ikke opnå aftale om et eksternt projektforløb, vil
der desuden være mulighed for tilkobling på eksisterende human security-projekter på afdeling for
antropologi og etnografi.” (Mail modtaget den 24. september 2008)
Hvis det vurderes at være relevant: Har uddannelsen været i kontakt med eller har fået forpligtigende
tilkendegivelser om fremtidigt samarbejde fra praksisfeltet samt samarbejdets praksisnærhed?
Fremgår ikke af ansøgningen.
Hvis det ikke vurderes at være relevant: Hvorfor?
31

Fremgå ikke af ansøgningen.
Sagsbehandlers vurdering
På baggrund af uddannelsens struktur, som den fremgår af Bilag 1: Udkast til studieordningen, vurderes
det at være sandsynliggjort, at kandidatuddannelsen i Human Security er tilrettelagt som et sammenhængende
forløb, der er afpasset adgangsforudsætningerne. Uddannelsen henvender sig til studerende
fra flere forskellige fagområder som f.eks. jordbrugsvidenskab, antropologi og biologi.
Det vurderes imidlertid at være sandsynliggjort, at de forskellige fagområder integreres i Human Security-tilgangen,
der introduceres i starten af uddannelsen og vurderes at give et fælles metodisk og teoretisk
udgangspunkt for de studerende. Det bemærkes i den forbindelse, at uddannelsen vurderes både at
have fokus på Human Security-problematikker generelt samt mere specifikt i forhold til miljømæssige
forandringer og konflikthåndtering. Det vurderes således at være sandsynliggjort, at strukturen giver
den studerende mulighed for at specialisere sig yderligere i sit specifikke fagområde med udgangspunkt
i Human Security-tilgangen og dermed opnå faglig progression i dybden.
Universitetet vurderes at have sandsynliggjort, at samarbejdet med praksis er relevant for uddannelsen,
hvilket bl.a. vurderes at blive understreget af den forventede inddragelse af gæsteforelæsere i undervisningen,
samt at det projektorienterede fagelement ”Research internship” (20 ECTS) er obligatorisk og
forventes at danne grundlag for specialet. Det bemærkes, at den studerende både har mulighed for
gennemføre det projektorienterede forløb eksternt og i forbindelse med et relevant forskningsprojekt
på Aarhus Universitet. Det bemærkes yderligere, at det er hensigten, at den studerende skal afslutte
faget Conflict dynamics and management (10 ECTS) inden starten af det minimum 2 måneder lange
projektorienterede forløb – og dermed undgå et potentielt studietidsforlængende overlap mellem de to
fagelementer.
Det vurderes at være sandsynliggjort, at uddannelsen, i kraft af fagområdets internationale karakter
samt det forhold, at uddannelsen udbydes på engelsk og markedsføres i udlandet, i høj grad vil udgøre
et internationalt studiemiljø. Samtidig vurderes det i nogen grad at være sandsynliggjort, at de eksisterende
samarbejder med udenlandske universiteter, der også beskæftiger sig med Human Security – jf.
kriterium 1, vil muliggøre udvekslingsaftaler for både studerende og videnskabeligt personale.
Kriterium 6 vurderes samlet set at være opfyldt tilfredsstillende.
Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer
Dokumentation
Hvordan forventes uddannelsens indhold samt de påtænkte pædagogiske og didaktiske metoder
i uddannelsens moduler og fagelementer at understøtte realiseringen af uddannelsens
mål for de studerendes læringsudbytte?
”Uddannelsen sigter mod at give den studerende både et flerfagligt funderet og integreret perspektiv
32

på komplekse konfliktsituationer, der opstår i sammenhæng med økologiske omstændigheder og forandringsprocesser.
For at sikre en læringsproces, der tilgodeser de forskellige forudsætninger, studerende
kommer med, såvel som de mere specifikke læringsbehov en uddannelse i Human Security studier
medfører, vil undervisningsformen overvejende være seminarer, suppleret med forelæsninger,
øvelser, og projektarbejde. Derudover vil der blive udbudt instruktorforløb, hvor ældre studerende
med kompetence i feltet vil gennemgå litteratur fra pensum.
Endelig vil de studerende blive knyttet til en mentorordning, hvor de vil blive tilbudt samtaler omkring
planlægningen af deres studieforløb. AAL / AU har gennem flere år praktiseret mentorordning, hvor
de studerende tilknyttes en fastansat VIP og har god erfaring med ordningen, der understøtter den
studerendes studieidentitet og planlægning.
Eksamensformerne varierer mellem frie hjemmeopgaver, mundtlige eksamener på basis af korte skriftlige
opgaver, og et speciale, som bygger på et forudgående praktikforløb i en relevant virksomhed eller
organisation, der belyser en konkret problemstilling ud fra et Human Security perspektiv. For at sikre
at studerende ud over nødvendigt fagligt viden fra de respektive fagfelter også tilegner sig dette integrerede
perspektiv og lærer at anvende en Human Security tilgang i praksis, er projektarbejde med
konkrete eksempler på konflikter og kriser et vigtigt element i uddannelsen. Hvert semester vil studerende
selvstændigt deltage i gruppeprojekter under vejledning, hvor både den teoretiske og tematiske
viden, såvel som metodologiske og analytiske redskaber, der er i fokus i de forskellige discipliner i det
pågældende semester, kan afprøves på konkrete, reelle eksempler.
Afdeling for Antropologi og Etnografi afholdt i sommeren 2008, i samarbejde med undervisere fra
Tufts University og Dansk Institut for Militærstudier (DfMS), en international engelsksproget sommerskole
under temaet: Conflit Crises and Human Security, hvor bl.a. projektformen blev videreudviklet.
Sommerskolen tiltrak danske og udenlandske studerende (sidstnævnte fra Estland, Tyskland og
USA).” (Ansøgning, s. 13)
Supplerende dokumentation
”Vi har beklageligvis ikke fået rettet eksamensformen for disciplinen: Conflict dynamics and management.
Denne disciplin står opført som en 15 s. skriftlig opgave. Den korekte eksamensform er: 30 min
mundtlig eksamen. Forudsætning for at gå til eksamen er indlevering af portfolio, bestående af 3 essays
(á max. 5 sider).” (Mail modtaget den 24. september 2008)
”Undervisningens omfang forventes at være i gennemsnit 8-10 timer seminarer og/eller forelæsninger
per uge, plus 4 timer projektvejledning/arbejdsgrupper, ialt 12-14 undervisningstimer.” (Ansøgning, s.
14)
Hvordan tænkes uddannelsen ind i institutionens krav til eller strategi for udviklingen af undervisernes
pædagogiske kvalifikationer og kompetencer?
”Underviserne vil fortrinsvis være fastansatte medarbejdere fra Aarhus Universitet og dermed være
underlagt de krav og tilbud om pædagogisk efteruddannelse, som universitetet tilbyder sine ansatte.
På Det Humanistiske Fakultet udbyder Center for Undervisningsudvikling en række tilbud:
− Kollegial supervision (obligatorisk for alle undervisere)
− Adjunktpædagogikum (udbydes på dansk og fra 2008 og på engelsk)
− Seminarrækker (m. temaer som fx dialog i undervisningen)
− Opstart af netværk for deltidsansatte videnskabelige medarbejdere (m. fokus på undervisnings-
33

udvikling)
− Tilbud om individuelle coachingsamtaler (m. fokus på fx evalueringspraksis)
− Samarbejde med fag/institutter om lokale tiltag m. fokus på fx vejledning
− Publicering af undersøgelser af fx vejledningspraksis og kollegial supervision
− Bistand til studieledere: udvikling af studieordninger og andre uddannelsesmæssige tiltag
− Krisehjælp til enkelte undervisere ved dårlige evalueringer el. undervisningserfaringer” (Ansøgning,
s. 14)
Hvordan kan uddannelsen gennemføres i forhold til dimensionering, undervisnings- og arbejdsformer
samt servicefaciliteter?
”Uddannelsen gør brug af de etablerede it-faciliteter, gruppe-og undervisningslokaler og kan derfor
rummes i universitetets eksisterende undervisningslokaler. For alle fakultetets studerende er der online
adgang til Statsbibliotekets elektroniske bog- og tidsskriftsamling. Studerende har endvidere adgang til
instituttets bibliotek, der indeholder en række centrale værker.” (Ansøgning, s. 14)
Sagsbehandlers vurdering
Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort, at uddannelsens undervisningsformer vil være varierede
og korrespondere med uddannelsens mål for læringsudbytte. Det vurderes ligeledes at være sandsynliggjort,
at der er sammenhæng mellem eksamensformerne og uddannelsens mål for læringsudbytte.
Det bemærkes dog, at kun et fagelement foruden specialet afsluttes med en mundtlig fremstilling.
I forhold til udviklingen af undervisernes pædagogiske og didaktiske kompetencer vurderes universitetet
at have sandsynliggjort, at underviserne vil være underlagt de krav og tilbud, der udbydes på Det
Humanistiske Fakultet gennem Center for Undervisningsudvikling. Det bemærkes, at det i nogen grad
vurderes at være sandsynliggjort, at de didaktiske erfaringer fra en international sommerskole ved Afdeling
for Antropologi og Etnografi vil blive tænkt ind i uddannelsen, men det vurderes at være uklart,
hvordan det sikres, at underviserne har mulighed for at opkvalificere sig i forhold til de pædagogiske
og didaktiske udfordringer, der vurderes at gøre sig gældende for en international uddannelse.
Det vurderes være sandsynliggjort, at uddannelsen kan gennemføres på Aarhus Universitet i forhold til
dimensionering og infrastruktur.
Samlet set vurderes kriterium 7 at være opfyldet tilfredsstillende.
Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen
Dokumentation
Hvordan forventes institutionens system for kvalitetssikring (jf. de europæiske standarder) at
bidrage til den fremadrettede udvikling og kvalitetssikring af uddannelsen?
”Uddannelsens og undervisningens kvalitet vil løbende blive sikret og udviklet gennem de kvalitetssik-
34

ingsprocedurer, som anvendes på de øvrige uddannelser på Det Humanistiske Fakultet, herunder
undervisningsevalueringer, censorinstitutionen, forløbs-/progressionsevalueringer, monitorering af
studerendes gennemførsel og frafald, samt dimittendevalueringer af de første to årgange…
Studienævnet ved AAL / AU samt et fagligt udvalg for uddannelsen vil forestå kvalitetsarbejdet.
Der etableres desuden et rådgivningspanel for uddannelsen bestående af repræsentanter fra aftager-,
samarbejds- og interessentinstitutioner, som vil følge uddannelsen tæt i de første gennemløb.” (Ansøgning,
s. 14f)
Beskrivelse af institutionens kvalitetssikringssystem. Herunder:
- Hvad er kvalitetssikringssystemets formål og indhold?
- Hvilke dele består kvalitetssikringssystemet af?
- Hvordan er samspillet mellem kvalitetssikringssystemets enkelte dele?
- Hvordan er institutionens procedurer for, hvordan den indhentede viden omsættes i kvalitetsforbedringer?
”Kvalitetspolitik for AU og for Det Humanistiske Fakultet er under udarbejdelse og kan eftersendes.”
(Ansøgning, s. 4)
Høringssvar modtaget 15. oktober 2008
”Det er en misforståelse, at der ikke allerede foreligger et kvalitetssystem på Det Humanistiske Fakultet.
Vi vedlægger derfor en beskrivelse af Det Humanistiske Fakultets system for kvalitetssikring
af uddannelser. Det er en væsentlig pointe, at der allerede i dag eksisterer et kvalitetssystem, som vi
forventer vil blive yderligere styrket inden en evt. opstart af kandidatuddannelsen i Human Security
– i forbindelse med indfasning af en samlet kvalitetspolitik på Aarhus Universitet.”
”Nedenfor er en liste af redskaber, som studienævn på Det Humanistiske Fakultet anvender i forbindelse
med kvalitetssikring af uddannelserne. Kvalitetssikringssystemet opdateres ved indfasning
af AU’s samlede kvalitetspolitik primo 2009. Rækkefølgende af nedenstående er tilfældig.
Kursusevalueringer
Der laves evalueringer af alle undervisningsforløb i form af midtvejs- og/eller slutevalueringer. Fakultetet
vægter, at evalueringerne primært skal bruges til at udvikle undervisningen og ikke som kontrolredskab.
Derfor er midtvejs-evalueringer og fremherskende, men undervisningsforløb kan være
så korte at det ikke giver mening. Midtvejs-evaluering giver desuden den fordel, at der kan foretages
ændringer i resten af undervisningsforløbet, hvis evalueringen tilsiger det. Underviser og en studenterrepræsentant
fra holdet laver en skriftlig rapportering, som sendes til studieleder og studienævn.
Evalueringerne behandles på et studienævnsmøde, typisk en gang pr. semester, og studielederen
laver en samlet afrapportering til institutlederen. Fakultetet orienteres om disse rapporter og kan på
ethvert tidspunkt tage evt. forhold vedr. rapporterne op til diskussion, såvel i Uddannelsesudvalget
som i institutlederkredsen, herunder selvfølgelig på separate møder mellem fakultet og institut.
Årgangsmøder og årgangsevaluering
Der sættes løbende tid af i skemaet til årgangsmøder for de studerende på en given årgang. De bruges
typisk til at diskutere problemstillinger på tværs af fagene. Ved afslutningen af året foretages der
en evaluering af undervisningen som helhed, dvs. fokus er på helheden og sammenhængen i årets
undervisning. Der sker afrapportering til studienævnet. Disse sættes i gang af studienævnet ofte på
grund af konkrete problemer og ofte i forbindelse med studierevisioner. Fokus for undersøgelsen er
35

at se på hvordan de studerende kommer gennem uddannelsen og hvor det opstår "propper". En
mere statistisk del suppleres ofte med en kvalitativ del, hvor de studerende får mulighed for at kvalificere
problemerne og hvilke løsningsmuligheder de ser.
Faglige dage
Disse afholdes typisk en gang om året. Deltagere er studerende og lærere. Typisk er der et bestemt
tema som er til diskussion – et tema, som kan diskuteres på tværs af årgange. Ofte inviteres kandidater
fra uddannelsen ind til at holde oplæg, hvor de perspektiverer temaet i forhold til arbejdsmarkedet.
Det er studienævnet som fastlægger temaet.
Møder vedr. undervisningen
På nogle institutter er der lærermøder hver 2. uge, andre steder en gang i måneden. Atter andre tager
dette op som et punkt på dagsordenen på et månedligt medarbejdermøde. Hensigten er at drøfte
tværgående problemer. Ud over det, afholdes studienævnene temamøder for underviserne. Temamødernes
hensigt er at udvikle undervisningen pædagogisk og didaktisk. Temaer kan f.eks. være
− hvordan kan man bruge studenterundervisere i undervisningen, hvilke opgaver kan de varetage,
hvordan forbereder man dem og hvad betyder det for deres egen undervisning (indholdsmæssigt,
pædagogisk og didaktisk)
− konsekvenser af målbeskrivelser for den daglige undervisning, hvordan kan de bruges aktivt
og udviklende
− hvad betyder det med sammenhæng mellem undervisning og eksamen og hvordan kan man
få bedre sammenhæng
− vejledning og vejlederroller
Temamøder afholdes typisk en gang om året, evt. en gang i semestret.
Efteruddannelse af lærerne
Center For Undervisningsudvikling (CFU) varetager denne opgave for fakultetet. Centret tilbyder
dels en række kurser til medarbejderne, dels tager de ud på de enkelte institutter og laver specialarrangementer
efter behov. Vedr. de konkrete tilbud (kursuskatalog) henvises til centrets hjemmeside:
http://www.humaniora.au.dk/cfu/forside. Fakultetet har besluttet, at alle undervisere skal
deltage i et kursus om kollegial supervision.
Beskæftigelsesundersøgelser
Fakultetet lavede for ca. 6 år siden en samlet undersøgelse af kandidaternes beskæftigelse. Det følges
op pt. ved at vi sammen med de øvrige humanistiske fakulteter i landet er ved at gennemføre en
landsdækkende undersøgelse af humanisters arbejdsmarked. Den undersøgelse er tilrettelagt på en
sådan måde, at vi selv kan lave undersøgelser på den del af populationen, som er fra HUM/AU.
Undersøgelsen offentliggøres i 2008.
Systematisk kontakt til og feedback fra dimittender
Fakultetet støtter etablering af alumneforeninger på fagene og/eller institutterne. Hensigten er at
kunne bruge kandidaterne til mere systematisk feedback og diskussioner af hvordan uddannelserne
kan udvikles fremover. Endvidere vil vi gerne bruge dem som rollemodeller ifm. studieinformation
og jobmuligheder på arbejdsmarkedet. Det er også hensigten at kunne trække på kandidaterne ifm.
undervisningen, ikke nødvendigvis i form af et helt undervisningsforløb, men gerne som oplægsholder
på kurser, faglige dage eller i forbindelse med præsentationer og diskussioner af det potentielle
arbejdsmarkedet.
36

Censorkorps
Censorerne giver systematisk feedback efter hver eksamen og censorformændene laver en
årlig afrapportering til fakultetsledelsen. Ud over sendes reviderede af studieordninger til høring hos
censorformandskabet inden de bliver endelig vedtaget og sat i værk.
Tutor-ordninger
Alle studienævn har tutor-ordninger, som bruges i forbindelse med at nye 1. års studerende starter.
Tutorerne har forskellige roller og opgaver, f.eks.
− de tager imod de studerende og arrangerer på studienævnets vegne rus-introduktionen
− de opdeler efterfølgende de studerende i læsegrupper
− nogle steder har de en supervisionsrolle i forhold til læsegrupperne, i forhold til delsdet faglige
dels hvordan gruppen fungerer
Der sker en afrapportering i studienævnet vedr. forløbet af rus-introduktionen og mere generelt ift.
forløbet af den første tid for de nye studerende.
Mentor-ordninger
På nogle fag etableres der en mentor-ordning for nye studerende, dvs. en lærer får tilknyttet typisk 7
studerende, som vedkommende skal mødes med f.eks. 3 gange i løbet af 1. semester og 2 gange i
2.semester. Hensigten med dette at at fange evt. problemer i opløbet, samt ikke mindst bidrage til
afklaring, hvis den studerende er usikker på om valget af uddannelse er rigtigt.
Studieproces-samtaler
Samtalens fokus er, hvordan det går den studerende på studiet, herunder bidrage til støtte f.eks. i
forbindelse med udlandsophold, studier ved andre fakulteter/universiteter, karriere-ønsker og hvordan
de spiller tilbage på valg af kurser o.l.. Fakultetet har i forbindelse med revisionen af specialereglerne
besluttet, at alle studerende på kandidatuddannelserne skal tilbydes vejledning hvert semester
og denne vejledning vil typisk have karakter af studieprocessamtaler. Hensigten med disse samtaler
er at kvalificere den studerende valg gennem uddannelsen (set i forhold til erhvervsønsker efterfølgende),
samt ikke mindst at forberede specialestudiet, således at det kan gennemføres inden for de
fastlagte rammer.”
Sagsbehandlers vurdering
Det vurderes at være sandsynliggjort, at uddannelsen vil indgå i Det Humanistiske Fakultets eksisterende
procedurer for intern kvalitetssikring. Det bemærkes dog, at den overordnede kvalitetspolitik for
Aarhus Universitet er under udarbejdelse og institutionens kvalitetssikringssystem er derfor ikke beskrevet
i ansøgningen.
Samtidig vurderes det at være sandsynliggjort, at repræsentanter fra relevante aftager-, samarbejds- og
interessentinstitutioner vil blive inddraget i kvalitetssikringen af det første gennemløb af uddannelsen.
Samlet set vurderes kriterium 8 at være opfyldt delvist tilfredsstillende, idet der tages hensyn til, at det
samlede kvalitetssikringssystem for Aarhus Universitet er under udvikling.
37

Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte)
Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil
Dokumentation
Hvordan stemmer uddannelsens faglige profil overens med og lever op til den relevante bekendtgørelses
bestemmelser for uddannelsens titel/betegnelse?
”Kandidatuddannelsen i Human Security inddrager og formidler viden og kompetencer fra en række
forskellige traditionelle fagdiscipliner, herunder fra biologi, jordbrugsforskning, og antropologi. Kombinationen
af naturvidenskab, ”agriculture and life sciences”, social videnskab og humaniora udgør en
væsentlig innovation i det danske, og internationale, uddannelsessystem.
Fagets placering indenfor den eksisterende universitets- og uddannelsesstruktur er dermed ikke givet
på forhånd. Den integrative, helhedsorienterede tilgang til analyse af og intervention i komplekse konfliktsituationer
er, lige som initiativet til den nye uddannelse, funderet i antropologiens tradition for
netop komplekse, helhedsorienterede analyser, baseret på grundig empirisk forskning. Antropologi og
etnografi findes i Danmark placeret på hhv. det Samfundsvidenskabelige Fakultet i København og på
det Humanistiske Fakultet i Århus. Vi mener, at titlen cand.mag. i Human Security og placering på
Humaniora ved AU bedst afspejler uddannelsens forankring.” (Ansøgning, s. 15)
Hvordan stemmer uddannelsens faglige profil overens med og lever op til kravene til uddannelsens
mål for læringsudbytte, som beskrevet i den danske kvalifikationsramme for videregående
uddannelse?
Der henvises til Bilag 1: Udkast til studieordningen.
39

Sagsbehandlers vurdering
Det vurderes i nogen grad, at være sandsynliggjort, at kandidatuddannelsen i Human Security kan betegnes
som en humanistisk uddannelse. Uddannelsen vurderes at have en bred faglig profil, hvor naturvidenskabelige,
jordbrugsvidenskabelige og samfundsvidenskabelige fagområder integreres i Human
Security-tilgangen, som kan ses som et humanistisk orienteret analyse-perspektiv. Det bemærkes, at
titlen også rummer et aspekt af ”miljøforandring” og ”konflikthåndtering”, men i overensstemmelse
med uddannelsens mål for læringsudbytte vurderes det at være Human Security-tilgangen, der primært
tegner uddannelsens profil.
Uddannelsen optager studerende fra mange forskellige fagområder, hvilket medfører en del introducerende
kurser i starten af forløbet. Human Security-tilgangen vurderes imidlertid at bidrage til, at den
studerende får et mere internationalt og tværfagligt perspektiv på sit fagområde. Den studerende vurderes
samtidig at have mulighed for at specialisere sig yderligere i sit fagområde gennem et valgfag og
et projektorienteret forløb. På baggrund af dette og af læringsmålene for uddannelsen vurderes det at
være sandsynliggjort, at uddannelsen vil give de færdige dimittender et niveau, der er i overensstemmelse
med typebeskrivelsen for kandidatniveauet i den danske kvalifikationsramme for videregående
uddannelser.
Kriterium 9 vurderes samlet set at være opfyldt tilfredsstillende.
40

Oplysninger og anbefalinger vedr. uddannelsens legalitetsforhold
Bekendtgørelsesforhold
Hvilken bekendtgørelse og hvilken § heri ønsker institutionen uddannelsen godkendt i henhold
til?
”Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor-
og kandidatuddannelser ved universiteter” (Ansøgning, s. 16)
Sagsbehandlers vurdering
Det bemærkes, at godkendelse i forhold til Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og
kandidatuddannelser ved universiteter (Uddannelsesbekendtgørelsen) forudsætter:
− At fagelementet ”Research internship” i stedet benævnes ”Project-oriented studies”, som er
den engelske oversættelse af ”Projektorienteret forløb”, der fremgår af den engelske version af
Uddannelsesbekendtgørelsen.
Erstatter uddannelsen helt eller delvist et allerede eksisterende uddannelsesudbud?
”Uddannelsen erstatter hverken helt eller delvist eksisterende uddannelser.” (Ansøgning, s. 16)
Ingen bemærkninger.
Sagsbehandlers vurdering
Titel/betegnelse
Dansk titel/betegnelse, som indstillet af institutionen
Supplerende dokumentation
Cand.mag. i menneskelig sikkerhed: Miljøforandring og konflikthåndtering
(Mail modtaget 3. oktober 2008)
Ingen bemærkninger.
Sagsbehandlers vurdering
Engelsk titel/betegnelse, som indstillet af institutionen
Master of Arts in Human Security: Environmental Change and Conflict Management (Ansøgning, s.
41

16)
Ingen bemærkninger.
Hovedområde, som indstillet af institutionen
Det humanistiske hovedområde (Ansøgning, s. 16)
Se nedenfor.
Sagsbehandlers vurdering
Sagsbehandlers vurdering
Hvis uddannelsen er tværfaglig: Hvilke faglige områder vægter tungest i uddannelsen?
”Human Security tilgangen er ikke ”tværdisciplinær”, men ”transdisciplinær”” (Ansøgning, s. 3)
Sagsbehandlers vurdering
Human Security-tilgangen vurderes at give et humanistisk perspektiv på de samfunds-, natur- og jordbrugsvidenskabelige
fagområder, der beskæftiger sig med udviklingsarbejde. Det vurderes således at
være det humanistiske fagområde, der vægtes tungest i uddannelsen.
Hovedområde Indhold af fagene ECTS
Humaniora Human Security - metode og teori 20
Samfundsvidenskab Globale udfordringer og konflikthåndtering 20
Naturvidenskab (Biologi) Økosystemer 10
Jordbrugsvidenskab Landbrug og fødevaresikkerhed 10
Valgfrit Valgfag 10
Tværfagligt Projektorienteret forløb 20
Tværfagligt Speciale 30
120
(Bilag 1: Udkast til studieordningen)
Uddannelsens normerede studietid
Uddannelsens normerede studietid, som indstillet af institutionen
2 år / 120 ECTS (Ansøgning, s. 16)
Hvis uddannelsen afviger fra normalen: Hvorfor er dette tilfældet?
Ikke relevant.
42

Ingen bemærkninger.
Sagsbehandlers vurdering
Takstindplacering
Uddannelsens takstmæssige indplacering, som indstillet af institutionen
Takst 1 (Ansøgning, s. 16)
Evt. institutionens begrundelse herfor
Ikke relevant.
Ingen bemærkninger.
Sagsbehandlers vurdering
Adgangskrav
Uddannelsens adgangskrav, som indstillet af institutionen
”Bachelorgrad i antropologi, etnografi, sociologi, statskundskab/samfundsfag, geografi, biologi, jordbrugsvidenskab,
eller lignende kvalifikationer.
Derudover skal ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, dokumentere
kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau.” (Ansøgning, s. 16)
Ingen bemærkninger.
Sagsbehandlers vurdering
For bacheloruddannelser
Under hvilket hovedområde i adgangsbekendtgørelsens bilag 1, ønskes uddannelsen placeret?
Ikke relevant.
Ikke relevant.
Sagsbehandlers vurdering
43

Hvilke kandidatuddannelser giver uddannelsen adgang til (der skal angives minimum to)?
Ikke relevant.
Ikke relevant.
Sagsbehandlers vurdering
For kandidatuddannelser
Hvilke bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende (der skal angives minimum en)?
”Bachelorgrad i antropologi, etnografi, sociologi, statskundskab/samfundsfag, geografi, biologi, jordbrugsvidenskab…”
(Ansøgning, s. 16)
Ingen bemærkninger.
Sagsbehandlers vurdering
For masteruddannelser
Hvilke bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende (der skal som minimum angives enten
en akademisk bacheloruddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en mellemlang videregående
uddannelse eller en diplomuddannelse gennemført som reguleret forløb)?
Ikke relevant.
Ikke relevant.
Sagsbehandlers vurdering
Hvilke adgangsgivende bacheloruddannelser anses som relevante?
Ikke relevant.
Ikke relevant.
Sagsbehandlers vurdering
Hvilke krav der stilles til ansøgers erhvervserfaring for, at den anses som relevant?
Ikke relevant.
Ikke relevant.
Sagsbehandlers vurdering
44

Dimensionering
Hvornår ønskes uddannelsen udbudt første gang?
1. september 2009 (Ansøgning, s. 16)
Evt. krav til minimumsoptag for uddannelsen, som indstillet af institutionen
Ikke angivet.
Evt. adgangsbegrænsning for uddannelsen, som indstillet af institutionen
Ikke angivet.
Hvis der er fastsat adgangsbegrænsning for uddannelsen
Maksimumramme/adgangsbegrænsning for tilgangen til uddannelsen, som indstillet af universitetet
Ikke relevant.
For kandidat- og masteruddannelser: Udvælgelseskriterierne for uddannelsen, som indstillet
af institutionen
Ikke relevant.
Ingen bemærkninger.
Sagsbehandlers vurdering
Censorkorps
Hvilket censorkorps ønsker institutionen tilknyttet uddannelsen (kun ét)?
Censorkorpset for Antropologi og Etnografi (Ansøgning, s. 16)
Hvordan er der sammenhæng mellem censorkorpstilknytningen og uddannelsens kernefaglighed?
”Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for antropologi og etnografi, hvor formandskabet sikrer, at
uddannelsen evalueres igennem et censorkorps bestående af medlemmer med den nødvendige tværfaglige
ekspertise. Se bilag 23 for censorformand Kristoffer Brix Bertelsens anbefaling og udtalelse
vedr. HUMSECs tilknytning til censorkorpset for antropologi og etnografi.” (Ansøgning, s. 8)
45

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Engelsk (Ansøgning, s. 16)
Udbydes uddannelsen på andre institutioner?
Ikke angivet.
Tekst til uddannelsesguiden.dk
For bachelor- og kandidatuddannelser
Tekst til brug for uddannelsesguiden.dk
“The concept of Human Security reflects a growing recognition among development and humanitarian
aid workers and researchers that the causes, dynamics and management of the world's many and
varied conflicts require an integrated, multidimensional perspective, if intervention is to be effective
and lead to more durable, long-term solutions.
Today, the concept of Human Security designates a specific perspective, an approach to the analysis,
management and resolution of conflicts and crises in the West, as well as in other parts of the world. It
is an approach that consistently involves the knowledge and skills from a variety of traditional disciplines.
Individual, traditional disciplines each have their perspective on the causes of conflicts, such as different
forms of structural inequality, climate change and competition over natural resources. The special
perspective of the Human Security approach is based on the understanding that factors such as ecology,
economy, health, governance, education and culture interact in each and every concrete situation,
conflict or crisis. Hence, management and resolution of conflicts and the realisation of human security
demand integrated, “transdisciplinary” knowledge and skills.
This Masters programme will educate students to contribute effectively in national, European and global
institutions and organisations working on international development and security issues.
The proposed Master’s degree programme6 offers an inter-disciplinary approach to Development,
Environment, Security and Peace. The programme draws on the following disciplines: Development
Studies; Livelihood Studies; Environmental Studies; Peace and Conflict Studies; Public Health; Anthropology;
and Political and Economic Sciences.” (Ansøgning, s. 16)
46