Studentertale 2012 - Odder Gymnasium

Kære studenter.
Studentertale 2012
Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store ”Yes we Can” som vi lærte af Obama og
som handler om at ændre samfund og måske historien - men en masse små ja ‘er som er
med til at forme vores eget, individuelle liv og dermed – på lidt længere sigt – måske også
samfundet.
Der findes mange forskellige former for at sige ja. Der er bare ”ja” og så er der ”ja, og…”,
ja, men…”, ”jaaa, måske”, ”ja, hvis…” og utallige andre mellemformer mellem ja og nej.
Jeg vil godt slå et slag for det ubetingede ja uden så mange forbehold.
Men først skal I have lidt baggrund – man er jo ikke historielærer for ingenting.
Det samfund, I kommer ud i, er et samfund i krise – i hvert tilfælde på det økonomiske og
materielle plan. Friværdierne er faldet og arbejdsløsheden er vokset – især ungdomsar-
bejdsløsheden, desværre.
Det er ikke så mange år siden jeg stod her og fortalte studenterne at de kunne vælge og
vrage, når de engang blev klar til arbejdsmarkedet. De kunne stort set få den løn, de ville
have; de kunne møde når det passede dem, holde fri, når de ville og kræve øjeblikkelig
forfremmelse. Ja, ja, det er måske lidt karikeret men giver alligevel et indtryk af forholden-
de for den såkaldte generation Y som er lidt ældre end jer og nu er på vej ind på arbejds-
markedet efter endt uddannelse – som de i øvrigt har brugt en del år på at få færdiggjort.
1

Og generation Y har fået et chok. Professor på Center for Ungdomsforskning på Dan-
marks Pædagogiske Universitet, Birgitte Simonsen siger det på denne måde:
»Generation Y er opvokset i den længste højkonjunktur, der har
været. De har kun oplevet velstandsstigning, og det i et omfang,
som ingen andre generationer har oplevet før. Før finanskri-
sen kendte de ganske simpelt ikke til en verden uden vækst. Krisen
er et realitetschok, der er kommet som en tsunami, og det kan de
ikke gøre for. For vi har alle troet, at festen var uendelig, men da de
var parat til at deltage, sluttede den.
Så hvis man ser på de materielle forhold, på økonomi, på mulighederne for at få et job –
meningsfuldt eller ej, på mulighederne for at købe hus, på mulighederne for at omgive sig
med statussymboler, ja, så er festen nok slut – i hvert tilfælde for en stund.
Men der er jo også enighed om at det bare er et spørgsmål om tid før der igen bliver brug
for jer unge på arbejdsmarkedet. Både den tidligere og den nuværende regering har som
fælles præmis i deres langsigtede politikker at der bliver mangel på arbejdskraft efter
2020. Rigtigt mange af os vil indenfor de næste 8 år forlade arbejdsmarkedet og selvom
der måske ikke kommer en økonomisk situation som den, vi havde indtil 2008, vil der alli-
gevel blive brug for at ansætte mange unge – faktisk flere end I er. Så med lidt tålmodig-
hed skal I nok komme godt i vej – også når det gælder de materielle og økonomiske for-
hold.
Men hvad så i mellemtiden?
Hvis vi kalder den måde at tænke på, som jeg lige har skitseret – altså hovedvægt på
økonomi og velstand – for ”the Usual Way”; ja, så er der faktisk også noget man kan kal-
de ”the Unusual Way” en tankegang hvor man lægger mere vægt på såkaldte bløde
2

værdier. Og ”the Unusual Way” fylder mere og mere i beskrivelser af det fremtidige sam-
fund og dets udfordringer. F.eks. er der i ledelseslitteraturen en begyndende bevidsthed
om at fremtidens ledere både indenfor det private og offentlige må til at lægge vægt på
andre værdier end dem, der er baggrunden for den nuværende krise.
I sin bog ”Bæredygtig ledelse – ledelse med hjertet” – en titel som man for øvrigt ikke ville
finde for bare 5 år siden – skriver Steen Hildebrandt:
”Den største forandring eller det største gearskifte i den udviklings-
og læreproces, som vi her taler om, handler om at skifte fra at være
yderestyret og ydrefokuseret til at fundere opmærksomheden inde i
det enkelte menneske.”
Og hvad er der så inde i det enkelte menneske. Ja det véd vi ikke helt præcist men ifølge
Hildebrandt og andre tegner der sig et mønster af at vi har et indre kompas, hvor kursen er
sat mod:
At have hjertet på rette sted. Personlig centrering, integritet og troværdighed.
At have hjertet for andre. Resonans og empatisk rummelighed for mellem-
menneskelige problematikker.
At have hjertet for helheden. Medansvar for bæredygtige processer både lo-
kalt og globalt.
Sagt lidt mere jordnært skal vi kunne acceptere og hvile i os selv – kunne være sammen
med og rumme vores medmennesker og forstå og tage ansvar for den verden, vi er en del
af.
Og det har jo ikke så meget friværdi og samtalekøkken og andre statussymboler at gøre!
3

For at komme til det, som Hildebrandt beskriver, skal I sige ja. Ja – til jer selv for at accep-
tere styrker og svagheder sådan som I er; ja til jeres nærmeste familie og venner og ja til
et samfund og en verden, som venter på jer og som bliver jeres ansvar.
Sådan nogle store ja ‘er kan man ikke sige på én gang men de bliver skabt af en masse
små ja’ er i jeres dagligdag.
Sig ja til jer selv – også på de dage hvor man bestemt ikke føler sig 100% perfekt. Ikke
altid får lavet alle lektier og opgaver. Har misset fitnesscentret eller løbeturen nogle gange.
Ikke altid spiser det rigtige. Ikke kan finde ud af at holde op med at ryge. Måske vejer et
par kilo for meget.
Men sig også ja til jeres egne drømme og ønsker. Lev ambitionerne ud. Lyt til jeres mave-
fornemmelser. Tro på at man kan lykkes med det, man er i gang med.
På samme måde sig ja og accepter den familie man nu engang har fået og de venner man
selv har valgt. Vær i stand til at tilgive og sætte sig ind i andre menneskers følelser og be-
hov.
Og engager jer i verden. Deltag i foreningsarbejde, i politik eller i frivilligt arbejde. Sig ja til
de opfordringer, I får, eller vær selv opsøgende.
Det er en del af ”the Unusual Way” hvor også bæredygtighed spiller en stor rolle. Bære-
dygtigt forstået således at man ikke tager mere end man giver. Det gælder i forhold til na-
turen, i forhold til økonomi og ressourcer – også menneskelige, i forhold til relationer in-
denfor familien, kollegerne og vennekredsen men også i forhold til sig selv og egne res-
sourcer.
4

I midten af maj offentliggjorde Danmarks Radio en undersøgelse som viste at rigtigt man-
ge unge i gymnasiet ikke har det så godt. Der bliver derfor taget lykkepiller i et stigende
omfang og en stigende antal elever må gå til psykolog. En væsentlig forklaring på denne
kedelige situation er de unges forventningspres til sig selv og til hinanden. Med en bære-
dygtig tilgang og med en målsætning om at sige ja til sig selv med de styrker og svaghe-
der, man nu engang har, kan denne situation måske ændres til det bedre.
Og det er faktisk jeres udfordring. I samfundsfaglig forstand kaldes I generation Z, som
blev beskrevet i en rapport fra 2010 med titlen ”Generation Z zoomer ind”
Rapporten tegner et noget tvetydigt billede af jer
Rapporten konkluderer at I er overraskende tillidsfulde i forhold til fremtiden. Overraskende
fordi I jo i de sidste 5 år – de år hvor I er på vej til at blive voksne – har oplevet krise. Rap-
porten konkluderer.
Den nye generation reagerer altså helt anderledes på det omskifte-
lige og krisefokuserede samfund end man kunne formode. I stedet
for at reagere med mistillid og pessimisme, anskues verdens pro-
blemer som en naturlig del af forudsætningerne for livet. Og ligeså
naturligt opleves det, at problemerne også vil løse sig. At den
samme foranderlighed der skaber det risikofyldte samfund, også vil
agere som positiv fremdrift.
Det er jo en styrke at kunne betragte foranderligheden på den måde. I en anden undersø-
gelse fra WHO også fra maj måned i år beskrives de danske unge som nogle af de glade-
ste i verdenen. Det er begrundet i et godt helbred, gode levevilkår og en succesfuld ind-
sats mod mobning, men den nævnte tilgang til foranderlighed spiller ganske givet også en
rolle i dette.
5

Men der er altså også lidt malurt i beskrivelse af jeres generation. I unge Z'ere føler i høj
grad, at I selv er ansvarlige for at lykkes. Fordi verdenen er dynamisk og relativistisk føler I
at det er jer selv, der er nødt til at bestemme jeres egen vej. Succes i forhold til skolen,
arbejdslivet, fremtiden og den identitet, I løbende skaber, opleves som noget den enkelte
selv er 100 % ansvarlig for. Og det kan man jo godt blive presset af.
Så på den ene side er I tillidsfulde og grundlæggende lykkelige og på den anden oplever
nogle af jer et for stort forventningspres – først og fremmest fra jer selv.
Så evnen til at sige ja. Først til sig selv, som man nu engang er, og derefter til sine omgi-
velser og til samfundet er en vigtig egenskab for at få en god tilværelse. Begrebet bære-
dygtighed, som er og bliver et nøglebegreb i beskrivelsen af fremtiden, skal også gælde i
relationen mellem mennesker og ikke mindst i synet på sig selv.
I har lært en masse de sidste 3 år. I har fået mængder af faglig viden dækkende et meget
bredt spektrum. I har tilegnet jer mange kompetencer vedr. samarbejde, studievaner, ud-
arbejdelse af store opgaver og I har lært at præsentere komplicerede problemstillinger bå-
de skriftligt og mundtligt. Og I har forhåbentlig også lært en masse om jer selv. For ved at
have en dyb viden om de rammer som man eksisterer i – hvad enten disse er naturlige
eller menneskeskabte – så kan man bedre forstå ens egne reaktioner. Selvom vi ikke har
noget decideret fag, hvor man lærer at mestre tilværelsen, så ligger det alligevel som et
væsentligt element i fagenes pensum og i hele den måde, som vi har indrettet vores skole
på.
Så gå nu ud at sige ja – ikke mindst til jer selv – og med disse ord dimmiterer jeg jer som
studenter fra Odder Gymnasium 2012.
6