DANSK PELSDYRAVL - Kopenhagen Fur

Dansk 

PelsDyravl 

kaMpeN Mod plasMaCyTose opTrappes / TeMa: NordaMerika / avlsdyrTÆlliNg 2011 / 

HeNNiNg CHrisTeNseN – NyT MedleM af HovedbesTyrelseN 

MedleMsblad for 

daNsk pelsdyravlerforeNiNg 

#5 JUnI 2011 

Den 

GylDne svenne I FrOnT 

PelsnÅl FOr MInkavlerne 

Nr. 5. juNi 2011 1

BesTyrelse 

forMaNd 

Pelsdyravler Tage Pedersen 

Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted 

Tlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat) 

Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 0000 

tpe@kopenhagenfur.com 

NÆsTforMaNd 

Pelsdyravler John Papsø 

Duelundvej 7, 8620 Kjellerup 

Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 3213 

jpa@kopenhagenfur.com 

Pelsdyravler Erik Ugilt Hansen 

»Volstrup« 

Rosbjergvej 2, 9500 Hobro 

Tlf.: 9855 7144 / Fax: 9855 7192 / Mobil 4073 7144 

euh@kopenhagenfur.com 

Pelsdyravler Henning Christensen 

Ølufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N 

Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 7838 

hh@christensen.mail.dk 

Pelsdyravler Knud J. Vest 

Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge 

Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 8877 

kjv@kopenhagenfur.com 

Pelsdyravler Lars Eilertsen 

Petersmindevej 130, 8520 Lystrup 

Tlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 0471 

lei@kopenhagenfur.com 

Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen 

Mosbækvej 48, 9240 Nibe 

Tlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 0280 

kbj@kopenhagenfur.com 

leDenDe MeDarBeJDere 

adM. direkTØr 

Torben Nielsen 

Tlf.: 4326 1041 

tn@kopenhagenfur.com 

ØkoNoMidirekTØr 

Kåre Alfsen, Tlf.: 4326 1410 

ka@kopenhagenfur.com 

koMMuNikaTioNsCHef 

Sander Jacobsen 

Tlf.: 4326 1063 / Mobil: 2268 0932 

sja@kopenhagenfur.com 

sekreTariaTsCHef 

Lars Skjoldegaard 

Tlf.: 4326 1021 / Mobil: 2268 0907 

lsk@kopenhagenfur.com 

lanDsDelsFOrenInGer 

NordjyllaNds pelsdyravlerforeNiNg 

Pelsdyravler Karsten Beltoft Jørgensen 

Mosbækvej 48, 9240 Nibe 

Tlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 0280 

kbj@kopenhagenfur.com 

Sekretær: Hans Henrik Møller, Landscentret | Pelsdyr 

MidTjyllaNds pelsdyravlerforeNiNg 

Pelsdyravler John Papsø 

Duelundvej 7, 8620 Kjellerup 

Tlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / 

Mobil: 4018 3213 

jpa@kopenhagenfur.com 

Sekretær Vilhelm Weiss, Landscentret | Pelsdyr 

fyN og sydjyllaNds pelsdyravlerforeNiNg 

Pelsdyravler Henning Christensen 

Ølufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N 

Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 7838 

hh@christensen.mail.dk 

Sekretær: Hans Henrik Møller, 

Videncentret for Landbrug | Pelsdyr 

sjÆllaNds pelsdyravlerforeNiNg 

Pelsdyravler Knud J. Vest 

Frederiksborgvej 541, 4040 Jyllinge 

Tlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 8877 

kjv@kopenhagenfur.com 

Sekretær: Hans Henrik Møller, 

Videncentret for Landbrug | Pelsdyr 

PelsDyrrÅDGIvnInG 

videNCeNTreT for laNdbrug | pelsdyr 

Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Århus N 

Tlf.: 8740 5231 

laNdsudvalgeT for pelsdyrrÅdgivNiNgeN 

Jens Arne Kristiansen, Tlf.: 6269 1785 

Jørgen Westergaard, Tlf.: 9827 7414 

Kent Troldtoft, Tlf.: 9738 6451 

Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226 

John Papsø, Tlf.: 8688 3213 

Knud J. Vest, Tlf.: 4678 8392 

Hans Jørgen Stenbek, Tlf.: 5638 0155 

Henning Christensen, Tlf.: 7511 7838 

Rådgivningschef Hans Henrik Møller 

Tlf.: 8740 5241 / Mobil 2532 0154 

hhm@vfl.dk 

Sekretær Mette Mellergaard 

Tlf.: 8740 5231 / mem@vfl.dk 

rÅdgivNiNg Til pelsdyravlere 

Landskonsulent Michael Sønderup 

Tlf.: 8740 5237 / Mobil: 2033 4263. 

mis@vfl.dk 

Specialkonsulent Henrik Bækgaard 

Tlf.: 8740 5232 / Mobil: 3092 1702 

hnb@vfl.dk 

Konsulent Vilhelm Weiss 

Tlf.: 8740 5238 / Mobil: 4073 4941. 

viw@vfl.dk 

Konsulent Bente Krogh Hansen 

Tlf.: 8740 5239 / Mobil: 3092 1772 

bkh@vfl.dk 

Konsulent Maria Sylvest Blæsbjerg 

Tlf.: 8740 5230 / Mobil: 3092 1700 

mbl@vfl.dk 

Konsulent Vibeke Hagelskær Lund 

Tlf.: 8740 5237 / Mobil: 2183 5069 

vibekel@vfl.dk 

rÅdgivNiNg Til foderCeNTraler 

Landskonsulent Mikael Lassén 

Tlf.: 8740 5234 / Mobil: 4025 3059. 

tml@vfl.dk 

Konsulent Mette-Line Christiansen 

Tlf.: 87405233 / Mobil: 3092 1703 

mlc@vfl.dk 

anDre 

rÆveavlerforeNiNgeN 

Formand: Georg Larsen 

Birkevej 46, Hornum, 9600 Års 

Tlf.: 9866 1545 

NordjyllaNds CHiNCHillaforeNiNg 

Formand: Henrik Larsen 

Langoddevej 6, 9750 Østervrå 

Tlf.: 9895 1033 

MidTjyllaNds CHiNCHillaforeNiNg 

Formand: Karen D. Hansen 

Vilhelm Skyttes Vej 7, Vium, 8620 Kjellerup 

Tlf.: 9772 3722 

dC2 syd 

Formand: Johannes Edlefsen 

Vestervang 6, Jejsing, 6270 Tønder 

Tlf.: 7473 4480 

sjÆllaNds CHiNCHillaforeNiNg 

Formand: Jørgen Poulsen 

Københavnsvej 491, Skallerup, 4760 Vordingborg 

Tlf.: 5632 6065 

daNske pelsdyravleres veTeraNklub 

Formand: Bent Fogtmann 

Jernkærvej 8, 6770 Ribe 

Tlf.: 7542 0838 

diagNosTisk sekreTariaT 

Langagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup 

Tlf.: 4326 1001 

Rådgivningchef Jørgen Østergaard 

Fax: 4326 1010 / 4326 1003 / 4070 0418 

dTu veTeriNÆriNsTiTuTTeT 

Hangøvej 2, 8200 Århus N 

Tlf.: 3588 6819 kl. 8.30-16.00 / Fax: 3588 6901 

(Indsendelse af materiale skal ske gennem 

praktiserende dyrlæge) 

deT poliTiske foderudvalg 

Bestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/S 

Formand: Jørgen Pedersen 

Sole Minkfoder A/S, Kærvej 45, Gl. Sole, 

8722 Hedensted 

Tlf.: 7585 2222 

daNsk pelsdyr foder a.m.b.a. 

Udbyhøjvej 63, 8900 Randers 

Tlf.: 8642 7422 / Fax: 8641 1466 

Direktør: Mogens Mørch Søndergaard 

Mobil: 4010 1559 / ms@dpf-as.dk 

aNalyselaboraTorieT 

Herningvej 112, Tvis, 7500 Holstebro 

Tlf.: 9743 5611 / Fax: 9743 5277 

Laboratorieleder: Bent Munkøe 

Mobil: 4056 0436 / bm@dpf-as.dk 

pelsdyrerHverveTs forsØgs– og 

forskNiNgsCeNTer (pfC) 

Herningvej 112 C, 7500 Holstebro 

Tlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 5714 

pfc@kopenhagenfur.com 

Dyrlæge: Tove Clausen 

Tlf.: 9613 5709 

Forsøgsleder: Mette Schulin-Zeuten 

Tlf.: 9613 5710

kOPenHaGen FUr 

Langagervej 60 

2600 Glostrup 

Tlf.: 4326 1000 

kopenhagenfur@kopenhagenfur.com 

kopenhagenfur.com 

Dansk PelsDyravl 

72. ÅrgaNg 

Langagervej 60 

2600 Glostrup 

Tlf.: 4326 1060 

info@kopenhagenfur.com 

reDakTIOn 

Torben Nielsen Tlf.: 4326 1041 

(ansvarshavende) 

Sander Jacobsen Tlf.: 4326 1063 

(kommunikationschef) 

Søren Jespersen Tlf.: 4326 1289 

(media manager) 

Mick Madsen Tlf.: 4326 1061 

(redaktør) 

Marie Grabow Westergaard Tlf.: 7213 5045 

(journalist) 

Rasmus Palsgård Bertelsen Tlf.: 4326 1419 

(journalist) 

Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl. 

Bladet udsendes til samtlige medlemmer af 

Dansk Pelsdyravlerforening, til opdrættere i 

udlandet samt til institutioner i ind– og udland. 

annOncerInG 

Kathrine Engberg Tlf. 4326 1112 

ken@kopenhagenfur.com 

Artikler og annoncer til bladet skal være hos 

redaktionen senest den 25. i måneden forud for 

udgivelsen. Læserbreve må fylde max 1 side 

i bladet. Større faglige indlæg optages efter 

forudgående aftale. 

Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om 

året omkring den 20. i månederne januar, 

februar, marts, april, juni, september, oktober og 

november i et oplag på 4000 eksemplarer. 

løsaBOnneMenT PÅ Dansk PelsDyravl 

Eva Andersen: Tlf. 4326 1062 

DesIGn, PrODUkTIOn OG Tryk 

Datagraf 

FOrsIDeFOTO 

Svend-Ove Hamburger, ”Svenne”, optræder som 

catwalk-model på en minkfarm i en ny reklamefilm 

for Dansk Pelsdyravlerforening. Svenne blev 

hængt ud som dyremishandler af TV 2 og Operation 

X, og det kunne have fået 

ham til at droppe minkavl. Sådan gik det heldigvis 

ikke. 

ISSN 0011-6424 

InDHOlDsFOrTeGnelse 

leder: fordoMMeNe kosTer os dyrT 5 

plasMaCyTose 6 

sTyrkeT ud af MedieMØlleN 10 

ÅbeNHedskaMpagNer er vigTige 13 

flerTal for pelsdyravl i skaNdiNavieN 14 

”deT er vigTigT aT sÆTTe TiNgeNe i sysTeM” 16 

avlsdyrTÆlliNg 2011 20 

kvaliTeTskluMMe 24 

NordaMerikas pelsMarked Har MaNge aNsigTer 26 

TopdesigNer i NeW york vil Have daNske MiNk 30 

uNge aMerikaNere vil Have pels 32 

sTÆrk Tro pÅ NyT projekT 34 

Nova sCoTia dropper blaCkglaMa-MiNkeNe 36 

Med eN gaMMel rÆv pÅ skiNdjagT 38 

CaNada Har suCCes Med egeN pels-label 49 

sÆlgerfiNaNsieriNg af MiNkfarMe 52 

HjeMMe pÅ farMeN 58 

lÆserbrev 60 

NavNe 62 

akTuelT 64 

Nr. 5. juNi 2011 3

INVESTER I ITALIENSKE 

SOLCELLEANLÆG 

Med en investering i italienske solceller 

får investor del i et højt, stabilt afkast 

med en gennemskuelig risikopro l. 

Den italienske stat har skabt incitamentet 

til en væsentlig udvidelse 

af solenergiens andel af landets 

samlede energimix. Staten har fastsat 

statsgaranterede tilskud til el produceret 

på basis af solceller. Dermed 

opnår investor en attraktiv minimumsafregning 

på den producerede el, hvilket 

er med til at sikre et højt cash ow. 

Toldkammeret · Nordhavnsgade 1 · DK-8000 Aarhus C 

Tlf. 86 26 12 00 · Fax 86 26 12 70 · obton@obton.com 

www.obton.com 

HØJT AFKAST OG LAV RISIKO 

– Investér i en fond bestående 

af færdigbyggede solcelleanlæg, 

der er i drift 

Der investeres kun i anlæg, der 

allerede er tilsluttet el-nettet og 

taget i drift 

Investering via fond spreder 

risikoen 

Bank of Italy overvåger fonden, 

hvilket betyder øget sikkerhed 

Udlodning af al fri likviditet to 

gange årligt 

Optimal beskatning af fond 

sikrer højt afkast 

Attraktivt årligt afkast på den 

investerede kapital 

Lige nu udbyder Obton A/S muligheden for at deltage i en 

fond baseret på solcelleanlæg, der samlet vil kunne producere 

15MW. De indkøbte anlæg er alle tilsluttet netværket 

og i drift, hvilket betyder en væsentlig sikkerhed i investering, 

da investor ikke påtager sig bygge- og opstartsrisiko, der 

typisk har vist sig som en af de største udfordringer i Italien. 

Kontakt 

Få mere information eller rekvirer materiale på vores 

hjemmeside, www.obton.com. 

Interesserede er ligeledes velkomne til at kontakte 

Obton A/S på tlf. 86 26 12 00 eller obton@obton.dk. 

Danmarks førende udbyder 

Obton A/S anser solcelleparker som en god og sikker investering med en meget lav grad af konjunkturfølsomhed, 

hvorfor vi er stolte af at kunne tilbyde denne mulighed til mindre og mellemstore investorer, der 

normalt ikke ville have adgang til denne type aktiver. Interessen for solenergiprojekterne er meget stor, 

og i foråret 2009 var det første solprojekt, Obton Solenergi A/S, en realitet. Det har siden udviklet sig til, 

at Obton A/S i dag er Danmarks mest seriøse og professionelle udbyder af solenergiprojekter. Sammen 

med ere end 300 investorer er der investeret i mere end 20 solcelleanlæg i Spanien, Italien og Tyskland. 

10492_Ann_pelsavl_A4juni_05.indd 1 01/06/11 13.48 

4 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl

FOrDOMMene 

kOsTer Os DyrT 

leDer 

af TorbeN NielseN 

TN@kopeNHageNfur.CoM 

Det har regnet med anerkendelser over 

de danske minkavlere i årets første 

måneder. Kopenhagen Fur fik årets 

Erhvervspris på Københavns Vestegn, vi 

fik en udmærkelse – i øvrigt den første 

af sin art – fra den danske ambassade 

i Beijing, vi har fået et centralt kapitel i 

den netop udkomne bog fra Gyldendal, 

’Kina Sweet and Sour’, Undervisningsministeriet 

vil udgive undervisningsmateriale 

om Kopenhagen Fur til de 

danske gymnasier, og lige nu skriver en 

kinesisk universitetsprofessor på en bog 

om Kopenhagen Furs erobring af Asien. 

Bogen skal efter sigende udkomme på 

Harvards forlag. Endelig har fødevareministeren 

netop modtaget en rapport 

fra Aarhus Universitet om den samlede 

danske og internationale forskning i 

dyrevelfærd i minkproduktionen. Rapporten 

konkluderer, at dyrevelfærden i 

minkproduktionen er bedre end i andre 

husdyrhold. 

Nu skulle man jo umiddelbart tro, at 

en branche, der modtager så megen 

anerkendelse, burde være mere end 

velkommen i et land, der helt indlysende 

har for få erhvervssucceser. Men sådan 

er det ikke ubetinget. Vi betragtes af 

mange som en kontroversiel branche. 

Der er næppe særligt mange, der ved ret 

meget om pelsdyrhold, og endnu færre 

der nogensinde har besøgt en pelsdyrfarm. 

Men års massive kampagner mod 

erhvervet fra en håndfuld kriminelle 

dyreretsaktivister har bundfældet sig i 

store dele af befolkningen i et sådan omfang, 

at automatsvaret, når talen falder 

på pelsdyrhold, er dårlig dyrevelfærd. 

Det er naturligvis et kæmpe problem for 

os fordi uanset, hvor meget anerkendelse, 

vi får for vores indsats vedrørende 

dyrevelfærd, miljø, eksport osv. gør det 

ikke indtryk på en person, som så at sige 

vælger den lette løsning og lytter til sine 

fordomme frem for at sætte sig ind i 

tingene. 

Vi er ikke kommet sovende til vor kom- 

mercielle succes. Fællesskabet har brugt 

store ressourcer på at opbygge viden 

og finde værktøjer, der kan bruges på 

farmene til at producere verdens bedste 

mink. Vi bruger store beløb på forskning, 

sygdomsbekæmpelse, videndeling og 

uddannelse. Vi har investeret store millionbeløb 

i auktionshuset til nye teknologier, 

der på en række områder har været 

så avancerede, at det har givet grobund 

for oprettelse af nye højteknologiske 

virksomheder. Vi har brugt meget store 

beløb på markedsføring og modeskabelse. 

Alt i alt har de danske pelsdyravlere 

prioriteret at investere i fremtiden 

frem for at få et umiddelbart større udbytte 

af de fælles virksomheder. 

Imidlertid må vi desværre konstatere, at 

vi også investerer større og større beløb 

i ikke-velstandsgivende aktiviteter. Beløb, 

som kunne give et betydeligt større 

afkast både til avlerne og det danske 

samfund, hvis det blev benyttet til at 

styrke erhvervets kommercielle fundament. 

De ikke-værdiskabende aktiviteter 

er det erhvervspolitiske område. Både 

nationalt og internationalt bruger vi 

efterhånden skræmmende store beløb 

på at forsvare vor ret til at eksistere 

som erhverv. For eksempel besøgskampagnen, 

som vi netop har sat i søen. Vi 

håber, at rigtig mange danskere vil besøge 

en farm og med egne øjne se, hvad 

moderne pelsdyrhold indebærer. Vi 

udsender også et klart signal om, at det 

er for dumt at rode uindbudt rundt på 

danske minkfarme om natten, når man 

kan gå ind ad hoveddøren om dagen og 

oven i købet blive budt på en kop kaffe. 

Til efteråret kommer der yderligere et 

par kampagner rettet dels mod unge, 

der kunne tænke sig at få en landbrugsuddannelse, 

dels for folkeskoleelever, 

der bliver tilbudt erhvervspraktikplads i 

erhvervet. 

Der tales i disse år meget om, at den 

eneste vej ud af landets økonomiske 

problemer er at satse på mere uddannelse. 

Forskningen og uddannelserne 

skal styrkes, lyder det fra politisk hold. 

De danske pelsdyravlere har vist, at viden 

og indsigt er vejen frem – også i en 

traditionel produktion. Vi må nu satse 

på, at viden og indsigt også kommer til 

at spille en rolle i de politiske processer. 

Men desværre har vi ikke fået megen 

hjælp fra public-service-medierne. Vi 

må selv tage ansvar på dette område, og 

derfor må vi desværre også acceptere, 

at vi fremadrettet bruger store midler på 

ikke-værdiskabende aktiviteter. 

Nr. 5. juNi 2011 5

Hele PelsDyrerHverveT skal MeD 

I kaMPen MOD PlasMacyTOse 

Ny organisering og ny politik skal skabe fornyet dynamik i kampen mod 

pelsdyrerhvervets udfordring nummer et: plasmacytose. 

syGDOMsBekæMPelse 

af sØreN jesperseN 

sje@kopeNHageNfur.CoM 

Der er brugt mange ressourcer i form af 

penge og mandetimer på bekæmpelsen 

af plasmacytose. Og lige meget har det 

hjulpet, fristes man til at sige, men alternativet; 

at lade stå til, vil koste erhvervet 

et trecifret millionbeløb, har tidligere beregninger 

vist. Der er altså kun én vej, og 

den indebærer, at alle tager arbejdstøjet 

på og yder sit i det fortsatte arbejde. 

På Dansk Pelsdyravlerforenings gene- 

ralforsamling i marts blev en ny plasm- 

acytose-politik fremlagt, stærkt inspire- 

ret af nordjyske ideer og ønsker. 

Udviklingen i de senere år har vist, at 

plasmacytosen nok har været svær at 

holde i ave i Vendsyssel, men resten af 

landet risikerer også udbrud. Vestjylland, 

Himmerland og senest Djursland 

har oplevet udbrud. 

Nogle af udbruddene har været meget 

voldsomme med en procentvis høj 

andel af smittede dyr. Den nye politik 

og en ny tilgang til organiseringen af 

arbejdet skal være med til at skabe ny 

dynamik i bekæmpelsen. 

Hovedbestyrelsen har sat Lars Eilertsen 

i spidsen for arbejdet. Hans ønske er at 

få avlere, organisation, medarbejdere, 

dyrlæger og forskere til alle at trække i 

samme retning. Inspirationen kommer 

fra kvalitetsarbejdet, som i de senere år 

har løftet kvalitetsniveauet i den danske 

minkproduktion ganske betydeligt. Kvalitet 

er blevet et begreb, som stort set 

alle i pelsdyrerhvervet forholder sig til 

og arbejder hen imod. 

– Vi har alle et ansvar, og det er derfor 

helt afgørende, at vi alle er med til at 

trække læsset i den samme retning. Det 

gælder lige fra den enkelte avler, som 

for eksempel skal huske at følge retningslinjerne 

for smittebeskyttelse, til 

medarbejdere overalt i organisationen 

og eksterne samarbejdspartnere som 

dyrlæger og forskere, siger Lars Eilertsen 

til Dansk Pelsdyravl. 

DyrlæGerne skal MeD 

Den nye politik for området blev i detaljer 

beskrevet i Dansk Pelsdyravl april 

2011 siderne 24-25. De vigtigste ændringer 

på området er, at der skal udarbejdes 

et regelsæt for smittebeskyttelse, og 

at saneringsstøtten genindføres. Saneringsstøtten 

bliver fleksibel, forstået på 

den måde at støtten pr. tæve kan være 

20 eller 60 kr. afhængig af den enkelte 

avlers valg af løsning. 

– Fleksibiliteten gør, at den enkelte avler 

skal tage stilling til, hvordan han vil reagere 

i tilfælde af plasmacytose. Vi får en 

større palet af muligheder, men dermed 

også et større ansvar. Det, tror jeg, vil 

være med til at genskabe lysten og troen 

på, at det nytter at gå helhjertet ind i bekæmpelsen, 

hvis man får plasmacytose 

på farmen, siger Lars Eilertsen. 

Men det er ikke kun de smittede farme, 

der skal påtage sig et ansvar. Det skal 


eksPerTer 

DrIFTFaGlIG 

aFDelInG 

alle avlere. Det vil blandt andet komme 

til udtryk i det lovpligtige dyrlægebesøg 

i forbindelse med sundhedsrådgivningen. 

En del af denne rådgivning vil 

komme til at bestå af vejledning i smittebeskyttelse. 

– Dyrlægerne har en viden, som vi alle 

kan få glæde af i forhold til at holde 

smitte ude. Det hører med til at have en 

veldrevet farmen med god dyrevelfærd, 

at dyrene er sygdomsfrie, så derfor er 

nP's 

PlasMacyTOse 

GrUPPer 

DIaGnOsTIsk 

veTerInær 

kOMMUnIkaTIOn 

TJek PÅ FarMen! FODercenTraler 

kOPenHaGen 

DIanOsTIk 

rådgivning om smittebeskyttelse en naturlig 

del af et sundhedsrådgivningsbesøg, 

siger Lars Eilertsen. 

Erfaringen fra de seneste par års syg- 

domsudbredelse er, at alle kan blive 

ramt. Det er ikke nogen naturregel, at 

det kun er farme i Vendsyssel og deromkring, 

som får plasmacytose. 

– Det, mener jeg, må betyde, at vi alle 

engagerer os og også i denne sam- 

Det er ikke én mands ansvar at komme plasmacytose 

til livs. Alle skal spille med så målet kan nås, og som 

det fremgår af figuren, er der mange interessenter, 

som hver især spiller en rolle. 

FOrsknInGs 

PrOJekTer 

sanerInGs Dyr 

nP's BesTyrelse 

sUnDHeDsrÅDGIvnInGsaFTaler 

menhæng anerkender, at vi i fællesskab 

kan nå rigtigt langt. Det betyder også, 

at uden for bekæmpelseszonen er det 

af allerstørste betydning, at alle er parate 

til at give et løft med saneringsdyr 

til meget fornuftige priser, siger Lars 

Eilertsen. 

Målet for den samlede indsats er fortsat 

at plasmacytosen udryddes i Danmark i 

lighed med en række andre husdyrsygdomme. 

Nr. 5. juNi 2011 7

pelserier – eN kilde Til spredNiNg af sMiTTe 

I de gode gamle dage før pelsnings- 

robotten blev opfundet, havde stort 

set alle minkfarme eget pelseri. I dag 

er pelsningsudstyret så kostbart i anskaffelse, 

at det er blevet almindeligt 

at få pelset ude af huset. Det betyder, 

at skindene bliver flyttet mere rundt, 

og det øger risikoen for spredning af 

plasmacytose. Skind med fedt- og 

blodrester udgør en meget stor risiko 

for spredning af virus. I de senere år 

er der opstået tilfælde af plasmacytose, 

som med meget stor sandsynlighed 

skyldes flytning af nypelsede 

skind. 

Som udgangspunkt anbefaler rådgiv- 

ningschef Jørgen Østergaard, Kopen- 

hagen Diagnostik (tidl. Dansk Pelsdyr 

Alle minkfarme skal fra i år have minimum 

fire årlige dyrlægebesøg som 

led i den nye lovpligtige sundhedsrådgivningsaftale. 

En fast bestanddel 

af dyrlægebesøgene er rådgivning 

om smittebeskyttelse. Det falder helt 

i tråd med Dansk Pelsdyravlerforenings 

fornyede bestræbelser på at 

komme plasmacytose til livs. Et helt 

afgørende element er, at hver enkelt 

farm praktiserer god smittebeskyttelse. 

Spørgsmålet er så, hvad god smit- 

tebeskyttelse er? Sammen med dyr- 

lægerne skal Jørgen Østergaard i den 

kommende tid udarbejde en tjekliste, 

som alle skal gå frem efter. 

Laboratorium), at man ikke tager skind 

tilbage til farmen, som har været behandlet 

i pelserier med skind fra andre 

pelsdyrhold. 

– Jeg vil opfordre til, at skind forbliver 

på pelserierne og derfra indleveres til 

salg. Udvælgelse af skind til skindudstillinger 

bør også foregå på pelserierne, 

som så må stille de nødvendige 

faciliteter til rådighed, siger Jørgen 

Østergaard. 

Vælger man alligevel at tage skindene 

hjem igen, så skal man holde dem i en 

uren zone. Man skal som altid skifte 

fodtøj og tøj, når man skifter mellem 

uren og ren zone, så smitte ikke bringes 

ind i farmen. 

dyrlÆger skal Med pÅ sMiTTerÅd 

– De praktiserende dyrlæger, som udfører 

sundhedsrådgivnings-besøgene, 

har en stor viden og erfaring på området. 

Vi vil fra Dansk Pelsdyravlerforenings 

side gerne være med til at 

sikre, at den viden struktureres og gøres 

umiddelbart anvendelig for vores 

medlemmer. Vi har selvfølgelig også 

en masse viden, vi kan bidrage med. 

Det vigtigste er dog, at vi i fællesskab 

får lavet nogle retningslinjer for 

smittebeskyttelse, som er effektive, 

og som er til at håndtere i hverdagen, 

siger Jørgen Østergaard. 

Der er stor viden om, hvordan man 

begrænser og stopper indslæb af 

sygdomme fra andre animalske pro- 

Har man sit eget pelseri anbefaler Jørgen 

Østergaard, at pelseriet opfattes 

som uren zone. Det er et område, hvor 

der kommer mange folk, som kan indslæbe 

smitte til pelseriet. Pelser man 

for andre, er det om muligt endnu 

vigtigere, at pelseriet opfattes som 

uren zone. 

En sidste ting, som man bør være 

opmærksom på, er transport af aflivede 

dyr til pelseriet. Den bil, dyrene 

transporteres i, er uren, og for eksempel 

kan dækkene bringe smitte rundt. 

Pelseriet bør derfor strø hydratkalk ud, 

hvor aflæsningen sker. På den måde 

sikrer man, at virus ikke kommer fra 

farm til farm i en klat mudder i f.eks. 

dækmønstret. 

duktioner. Det er blandt andet til dem, 

Jørgen Østergaard skeler. Og nok er 

erfaringen, at det kan lade sig gøre at 

udrydde sygdommen, men det er ikke 

nogen skovtur. 

– Det kan tage årevis, og vi ved, at der 

kommer tilbagefald. Tilbage står, at 

uden enighed og en fælles indsats, er 

det meget mere op ad bakke, end hvis 

alle er med, siger han. 

Dyrlægerne bliver en vigtig brik i for- 

hold til at sprede viden og erfaringer, 

så alle farme får det bedst mulige 

udgangspunkt for at praktisere god 

smittebeskyttelse. 


Nr. 5. juNi 2011 9

sTyrkeT 

UD aF MeDIeMøllen 

Kopenhagen Furs frontfigur i den nye tv-reklame Svend- 

Ove Hamburger har oplevet hele møllen med Operation X, 

og han er symbolet på foreningens nye proaktive retning. 

ÅBenHeD 

TeksT: rasMus palsgÅrd 

rpb@kopeNHageNfur.CoM 

foTo: jeNs baCH 

– Jeg blev helt kold fra fødderne og op. 

Det ramte mig virkelig på et personligt 

plan, fortæller Svend-Ove Hamburger 

fra Hvide Sande, bedre kendt som 

”Svenne”. Han går i disse uger catwalk 

på landsdækkende tv i Kopenhagen Furs 

nye tv-reklame. 

Ovenstående var hans reaktion, da han 

modtog et brev fra TV 2 i efteråret 2009, 

i forbindelse med Operation X. Brevet, 

som ligger foran ham på bordet, er én af 

de få ting i løbet af interviewet, som får 

hans energiske, positive ansigtsudtryk 

til at stivne. I brevet skrev TV 2, at de 

havde dokumentation for, at han havde 

overtrådt Dyreværnsloven på grund af 

vanrøgt af dyrene. 

– At passe og pleje mink har været en 

del af mit liv, siden jeg var otte år. Det er 

mit liv, og pludselig blev jeg gjort til dyremishandler, 

siger Svenne. 

Den påståede bevisbyrde var blevet indsamlet 

via ulovlig indtrængen i tidsrummet 

fra den 13. august til 13. september, 

hvor Svenne og hans familie havde væ- 

ret en uge på ferie. Han havde fået færden 

af noget, fordi der en morgen lå otte 

døde mink på række ved et væltet hegn. 

FOrsInkeT cHOkeFFekT 

Pludselig kørte mediemaskinen på højtryk. 

Svenne blev kontaktet på alle tider 

af døgnet af journalister, der ville have 

ham i tv eller radio. Han var blevet kendt 

som talsmand i forbindelse med et udslip 

på en nabofarm, før han selv blev 

udsat for angreb. 

– Jeg var åben og lagde ikke skjul på 

noget, for der var ikke noget at skjule. 

Alligevel gik jeg med en lille klump i maven: 

Hvad nu, hvis TV 2 havde fundet et 


sveNd-ove HaMburger, ”sveNNe” 

• Formand for vurderingsudvalget. 

• Overdommer for Midtjylland på skind- 

udstillingerne. 

• Udstiller naturligvis også egne skind i 

konkurrencer. 

• Fodboldtræner for den lokale fodboldklub 

BK Klittens U15-hold. 

• Har i alt 4.000 tæver, fordelt på to 

farme. 

• Datteren Helena starter til sommer på 

Lægården Landbrugsskole – og overvejer 

at blive minkavler. 

Familien har været en uvurderlig støtte for Svenne under hele forløbet. Fra venstre: sønnen Sebastian, 14 år, fru Gurli og Svenne samt datteren Helena på 17 år. 

eller andet. Uvisheden, over om jeg var i 

fedtefadet, var meget ubehagelig, siger 

Svenne. TV 2 endte dog med ikke at vise 

billeder fra Svennes farm, fordi der ikke 

var tilstrækkelig dokumentation i den 

sidste ende. 

I hele denne periode havde Svenne 

slet ikke haft tid til at sætte sig ned og 

bearbejde forløbet, men da den hårde 

vinter 2009/10 ramte, og de værste 

beskyldninger havde lagt sig, kom efterdønningerne. 

– Jeg var helt færdig, rent mentalt. Jeg 

mistede lysten til alt. For første gang 

nogensinde var jeg ikke med til fest i for- 

bindelse med skindudstillingen, og jeg 

kom ikke afsted til styrketræning. 

De mange træningsredskaber, kasser 

med proteinpulver og Svennes store 

overarme vidner om, at det er noget, der 

betyder meget for ham. Hans kone, Gurli 

Hamburger, mærkede naturligvis Svennes 

reaktion. 

– Han kunne sove i døgndrift, og den 

drivkraft, som altid har drevet ham, var 

væk, siger Gurli Hamburger. 

Med indtrængningen på farmen og den 

medfølgende smittefare havde Svenne 

og Gurli taget en beslutning: Hvis de var 

nødt til at slå besætningen ned, ville de 

stoppe som minkavlere. En meget ubehagelig 

beslutning, men ingen af dem 

kunne overskue at bygge livsværket op 

igen. 

sTøTTe Fra lOkalsaMFUnDeT 

Heldigvis var ingen dyr blevet smittet, 

og Svenne kom ovenpå igen takket være 

sin familie og svigerfamilie. Derudover 

føler han, at en særlig gave var med til at 

skabe vendepunktet. 

– Jeg fik en pakke fra min moster med 

posten. Den indeholdt alverdens helseprodukter 

i form af piller og ekstrakter. 

Dem spiste jeg, og fem dage efter 

Nr. 5. juNi 2011 11

Svenne i selskab med Svenne. Billedet i hans hånd blev taget i forbindelse med reklamefilmen, og det 

har fået sin plads i stuen. 

var jeg i gang med styrketræningen, 

siger Svenne. 

Stor støtte fra lokalsamfundet var også 

medvirkende til, at Svenne og familien 

kom igennem krisen. Svennes største 

frygt var, at hans to børn, Helena og Sebastian 

på henholdsvis 17 og 14 år, ville 

blive udsat for mobning i skolen. 

– Jeg havde aftalt med skolen, at jeg 

kunne komme forbi og give min version 

af historien. Det blev ikke nødvendigt. 

Der blev udvist stor forståelse, og det 

betyder meget for mig. Helena bekræfter 

den opfattelse. 

– Selvfølgelig var der mange fra skolen, 

der stillede spørgsmål, men når jeg 

forklarede, hvordan det hang sammen, 

viste alle sympati. De fleste sagde, at de 

vidste, at far ikke ville mishandle dyrene, 

siger Helena. 

Også den lokale presse viste stor støtte 

til familien. Især Dagbladet Ringkøbing- 

Skjern viste opbakning med flere artikler, 

der gik imod den virkelighed, som 

Operation X forsøgte at vise. 

I kølvandet på beskyldningerne fra TV 2 

blev Svenne kontaktet af en lokal friskole, 

som gerne ville besøge hans farm i forbindelse 

med et tema om dyrevelfærd. 

– Selvfølgelig måtte de komme besøg. 

Som sagt har jeg intet at skjule, og det 

var en god mulighed for, at børnene selv 

kunne aflive myterne om pelsdyravl, siger 

Svenne. 

Han gav dem lov til at filme og tage 

billeder, og børnene kom tidligt om 

morgenen, så de kunne være med på 

dagens første runde. Derfor så de også 

de skadede dyr, der var, og de oplevede 

de gældende procedurer. 

– Ideen var, at de skulle være minkavlere 

for en dag, og det fungerede rigtigt godt. 

Da de så, at dyrene hurtigt kommer under 

behandling, fik de forståelse for mekanismerne, 

og de gik alle derfra med et positivt 

syn på minkavl, selv læreren, som 

ellers var meget skeptisk, siger Svenne. 

Denne måde at gribe tingene an på, il- 

lustrerer perfekt Svennes holdning til 

udefrakommende kritik. Åbenhed er den 

eneste fornuftige metode, hvis man vil 

overbevise skeptikerne. Han har endnu 

ikke mødt én, som ikke er gået positiv fra 

hans farm, og alle er velkomne – også aktivisterne 

– så længe de ikke bryder ind. 

– Det værste, der kan ske, er, at vi bar- 

rikaderer os og viser modstand over for 

medierne. Det er ekstremt vigtigt, at vi 

får flere kontaktavlere, som har mod på 

at vise vores erhverv frem, siger han. 

En vigtig lektion fra modgangen er, at 

det er vigtigt at have en pæn farm. Selv 

om det måske kun er kosmetisk, at det 

halter, risikerer man, at der bliver sået 

tvivl om dyrevelfærden. 

– Branchen har nok været lidt sløj på 

nogle punkter, jeg selv inklusive. Vi 

må ikke lulle os selv i søvn, for vi bliver 

straffet for det, siger Svenne. 

– Alle avlere burde have en kvinde an- 

sat. Vi ser de små detaljer, som Svenne 

i hvert fald nogle gange overser, tilføjer 

Gurli, mens Svenne nikker anerkendende. 

reklaMe er ny sTarT 

På grund af Svennes store involvering 

i Operation X-krisen fandt Kopenhagen 

Fur ham perfekt til opgaven som frontfigur. 

En professionel model, den anden 

herre i reklamen, var hyret som backup, 

men det blev ikke nødvendigt. Det viste 

sig hurtigt, at Svenne havde et hidtil 

ukendt talent som model. 

– Jeg var godt nok noget nervøs, og det 

hjalp ikke, at der var hyret en professionel; 

men det hele viste sig jo at gå fint. 

Man skal prøve nogle grænser af, siger 

Svenne med fortjent stolthed i stemmen. 

Reklamen er symbolet på en ny start 

for Dansk Pelsdyravlerforening i retning 

af en fuldstændig åben profil, og for 

Svenne er det symbolet på en oprejsning 

og et comeback med fornyet styrke. 

– Jeg synes, at reklamen var en knald- 

god ide. Vi er langt fra i mål, men den 

nye kampagne er et stort skridt på vejen, 

slutter Svenne. 


Bag EnHVEr 

stor DEsignEr 

står En 

lanDmanD 

fra næstVED 

Der er ikke mange, som er klar over det, men danske minkavlere 

kan noget helt specielt. Vi er leverandører til verdens største modehuse, 

og i den nærmeste tid vil vi gerne vise dig hvorfor. 

Vi inviterer dig derfor til at besøge et erhverv, som i år vil eksportere 

for mere end 7 mia. kr. Et erhverv, som Økonomi- og Erhvervsministeriet har 

udpeget som en kompetenceklynge på linje med f.eks. vindmøller og rederier. 

Et erhverv, som skaber beskæftigelse til ca. 20.000 danskere over hele landet. 

Velkommen! 

KOM OG 

BESØG MIN Hold øje med skiltet langs vejene, eller aftal et tidspunkt, 

MINKFARM 

der passer dig, på danskeminkfarme.dk 

Ring for at få en aftale: 

image 

KONTAKT 

VIL DU VÆRE MED TIL AT SKABE 

FREMTIDENS LANDBRUG, SÅ KONTAKT: 

FUR ACADEMY, HANNE KIRKEGAARD, 

HKI@KOPENHAGENFUR.COM, 

ELLER PÅ TELEFON 4326 1072. 

tEKSt rASMuS PALSGÅrD 

rPB@KOPENHAGENFur.COM 

KOM OG 

BESØG MIN 

MINKFARM 


Hvordan kan 

en Familie 

Fra tHisted 

være med til 

at tjene 

7 milliarder 

til danmark 

om året? 

der er ikke mange, som er klar over det, men danske minkavlere 

laver et produkt, som bliver anset som verdens bedste. år efter år bliver 

efterspørgslen på de danske minkskind større. det er vi meget stolte over. 

vi inviterer dig derfor til at besøge et erhverv, som i år vil eksportere for 

mere end 7 mia. kr. et erhverv, som Økonomi- og erhvervsministeriet har 

udpeget som en kompetenceklynge på linje med f.eks. vindmøller og rederier. 

et erhverv, som skaber beskæftigelse til ca. 20.000 danskere over hele landet. 

velkommen! 

Hold øje med skiltet langs vejene, eller aftal et tidspunkt, 

der passer dig, på danskeminkfarme.dk 

“ FREMTIDENS 

ELLER SE MERE PÅ 

WWW.JORDBRUGETSUDDANNELSER.DK 

HVOR OGSÅ RELEVANTE FORMULARER 

KAN HENTES. 

KO ER 

EN MINK! ” 

KONTAKT 






TÆNK LÆNGERE. 

BLIV EN DEL AF FREMTIDENS LANDBRUG. 




KAN HENTES. 

Der bruges i øjeblikket mange ressourcer 

på kampagner i Dansk Pelsdyravlerforening. 

Kampagner, som 

skal forbedre den generelle holdning til 

pelsdyravlererhvervet. Der annonceres 

i landets store dagblade, og på TV 2 og 

TV 2 Zulu kører en reklamefilm, som inviterer 

befolkningen på besøg på landets 

minkfarme. Det hele er en del af en stor 

åbenhedskampagne, som er meget vigtig, 

mener Tage Pedersen, formand for 

Dansk Pelsdyravlerforening. 

– Vi skal vise omverdenen, at der ikke er 

noget at skjule. Det er et vigtigt signal 

at sende. Vores klare erfaring viser, at 

alle, der besøger en minkfarm, går derfra 

med et positivt indtryk, siger Tage 

Pedersen. 


KO ER 

EN MINK! ” 



KOM OG 

BESØG MIN 

MINKFARM 


KONTAKT 









KAN HENTES. 


KO ER 

EN MINK! ” 



Med kampagnen ønsker Dansk Pelsdyravlerforening 

selvfølgelig at sende et 

signal til politikerne om, at pelsdyravl er 

en åben branche, men det er i lige så høj 

grad et budskab til den brede befolkning. 

– Vi har brug for opbakning i de enkelte 

lokalområder; al skepsis skal fjernes. 

Derfor opfordrer jeg samtlige avlere til at 

invitere alle dem, de kan komme i tanke 

om, fra deres lokalområde, siger Tage 

Pedersen, der indtil videre kun har fået 

positiv kritik i og uden for branchen. 

Kampagner for fremtiden 

Åbenhedskampagnen er én del af 

pakken. Ud over denne arbejdes der 

på højtryk med de sidste detaljer i en 

rekrutteringskampagne, som skal sikre, 

at der kommer nye avlere, der kan 

overtage erhvervet i fremtiden. Rekrutteringskampagnen 

henvender sig til 

landets landbrugselever, og målet er få 

dem til at overveje at satse på pelsdyravl 

frem for andet landbrug. 

“ Tænk længere. 

Bliv en del 

af fremTidens 

landBrug.” 

ÅbenhedsKampagner er vigtige 

Dansk Pelsdyravlerforening er i øjeblikket meget synlig i medierne. Det koster, men pengene er 

givet godt ud, mener hovedbestyrelsens formand. 

– Det er en ny stil fra Dansk Pelsdyravl 

at være så proaktive, men det er vigtigt 

at gøre sig positivt bemærket. Disse 

kampagner er et skridt på vejen i retning 

mod at sikre erhvervets fremtid på længere 

sigt, og det er vigtigt, at vi løfter i 

flok, siger Tage Pedersen. 

ÅBENHEDSKAMPAGNEN 

• Dagbladsannoncerne kørte i perioden 

26. maj-11. juni. 

• Tv-reklamen blev sendt første gang 

28. maj. og sluttede ligeledes d. 11.juni. 

• Til august lanceres en erhvervspraktikkampagne, 

hvor de ældste 

folkeskoleelever tilbudes i en uges 

praktik på en minkfarm. 

• Erhvervspraktikkampagnen følges op 

med reklamer på TV 2 Zulu. 

• Landbrugselevkampagnen begynder 

ved studiestart i september, hvor eleverne 

kan vælge sig ind på en minklinje. 

Nr. 5. juNi 2011 13

FlerTal FOr PelsDyravl 

I skanDInavIen 

En sværm af forslag om forbud har truet skandinavisk pelsdyravl. Forslagene om forbud er i høj 

grad motiveret af tv-billeder optaget af aktivister, men der er ikke flertal for forslagene i hverken 

Norge, Sverige eller Danmark. 

PelsFOrBUD 

af Marie graboW WesTergaard 

MgW@kopeNHageNfur.CoM 

Både i Norge, Sverige og senest i 

Danmark har et forslag om at udfase 

pelsdyravl været debatteret i politiske 

kredse. I Sverige og Danmark er der 

endda fremsat forslag om forbud eller 

de facto-forbud i de nationale parlamenter. 

Der er dog ikke noget, der tyder på, 

at forbud bliver vedtaget nogen steder, 

for ingen af forslagene har politisk 

medvind. Alligevel tager de nordiske 

pelsdyravlerorganisationer den politiske 

situation seriøst. 

– Vi tager naturligvis situationen alvor- 

ligt, selv om der ikke er noget flertal for 

hverken stramninger, forbud eller afskaf- 

felse af foderstøtten, siger Bertran Trane 

Skadsem formanden for Norges Pelsdyralslag. 

Det har været debatteret, om 

norske pelsdyravlere skal have frataget 

muligheden for at modtage den såkaldte 

foderstøtte, som ydes til landbrugsbedrifter 

i randområder. Afstandene er 

store i Norge, og støtten skal udligne 

forskellene i transportomkostninger. 

Det var i Norge, forbudssnakken startede. 

Den 10. april i år besluttede Arbeiderpartiet, 

Norges svar på Socialdemokratiet, 

på deres landsmøde, at de ville 

arbejde hen imod en afvikling af pelsdyravl 

i Norge. Da Arbeiderpartiet er i regering, 

kunne en sådan vedtagelse være 

en stor trussel mod erhvervet. Partiet 

har dog ikke det fornødne flertal alene. 

Kort tid efter arbejderpartiets nye be- 

slutning kom pelsdyravl også på dagsor- 

vI skal Have vIsT POlITIkerne vIrkelIGHeDen – OG Ikke 

Bare akTIvIsTPrOPaGanDa. 

BerTran Trane skaDseM, FOrManD FOr nOrGes PelsDyralslaG 

denen hos det norske oppositionsparti 

Høyre. Hos partiet, der altid har været 

for pels, har en del af de yngre medlemmer 

set sig gale på den foderstøtte, de 

norske avlere får og forlangt den afskaffet. 

Det skabte heftig debat internt i 

partiet, og selv om forslaget ikke blev 

vedtaget, har det rystet den norske pelsdyravlerforening. 

– Hvis fodertilskuddet forsvinder, så 

bliver det meget problematisk at udligne 

forskellene rent geografisk for avlerne, 

og det vil helt sikkert betyde færre avlere 

i udkant-Norge. Så jeg håber virkelig 

ikke, at det er en tanke, de unge i Høyrepartiet 

vil forfølge, siger Bertan Trane 

Skadsem. 

sOcIalDeMOkraTer IMOD eGeT FOrslaG 

I Sverige er det ikke kun blevet ved 

snakken. Her blev et forslag om kraftige 


Selv om der var et flertal på Arbeiderpartiets landsmøde for at afvikle pelsdyravl i Norge, så har partiet ikke et samlet flertal for et forbud. 

Foto: Arbeiderpartiet Norge 

stramninger til pelsdyrerhvervet stillet 

af oppositionen i april i år. Men selv om 

oppositionen med Sveriges Socialdemokratiska 

Arbetareparti (red. Sveriges svar 

på Socialdemokratiet) i spidsen stillede 

forslaget, var socialdemokraterne ikke 

enige, da partiet debatterede forslaget 

27. april. 

– Ud af de 314 medlemmer i rigsdagen, 

der var mødt op for at debattere forslaget, 

var der 177, som talte imod, og 132 

der talte for og fem udtalte sig slet ikke. 

Men det interessante var, at to af dem, 

der talte imod forslaget, var socialdemokrater. 

De talte altså imod deres eget forslag, 

siger Jörgen Martinsson, direktør 

for avlerforeningen Sveriges Pälsdjursuppfödares 

Riksförbund. 

Han fortæller også, at fire ud af de fem 

der valgte afstå fra at udtale sig, var 

henholdsvis fra Sveriges Socialdemokratiska 

Arbetareparti og Miljöpartiet De 

Gröna. Så samlet set var det slet ikke en 

enig opposition, der havde stillet forslaget. 

Jörgen Martinsson er sikker på, at 

det er de svenske pelsdyravleres aktive 

indsats over for politikerne, der har gjort, 

at det ikke var et enigt socialdemokrati, 

der stillede forslaget. 

– Vi må erkende, at det eneste, der hjæl- 

per på forståelsen for vores erhverv, er 

at få folk ud på farmene. Derfor har vi 

som forening gjort rigtig meget ud af 

at få politikerne på besøg – og det vel 

at mærke politikere fra alle partier. Det 

er helt sikkert derfor, nogle fra Sveriges 

Socialdemokratiska Arbetareparti talte 

imod forslaget. Fordi de selv har set, 

hvordan livet er ude på farmene, siger 

han. 

Jörgen Martinsson er sikker på, at det at 

få folk ud og se på farmene er den bedste 

måde, man kan forebygge forringede 

vilkår for pelsdyravlerne på. For så har 

politikerne noget reelt at bygge deres 

holdninger på. Det er Bertran Trane 

Skadsem enig med ham i. 

– Vores vigtigste opgave lige nu er, at 

få beslutningstagerne ud på farmene 

og opleve livet der. Vi skal have vist 

politikerne virkeligheden – og ikke bare 

aktivistpropaganda, siger Bertran Trane 

Skadsem. 

Nr. 5. juNi 2011 15

”DeT er vIGTIGT aT sæTTe 

TInGene I sysTeM” 

Hovedbestyrelsens nye medlem Henning Christensen vil kæmpe for det gode sammenhold 

i foreningen, og så skal det være nemmere at sætte tingene i system. 

POrTræT 

TeksT og foTo: 

rasMus palsgÅrd 


På gårdspladsen på Ølufgård nord for 

Esbjerg står en stor trampolin og en 

sandkasse, som indikerer, at der er børn 

til stede. Sammen med sin kone har Henning 

Christensen – nyt medlem af Dansk 

Pelsdyravlerforenings hovedbestyrelse - 

tre drenge på et, tre og seks år. Tre kommende 

minkavlere, som han siger. 

Det betyder meget for ham, at familien 

er fælles om arbejdet på farmen. Derfor 

skal det også være rart at være en del af 

arbejdsstyrken. 

– Med et job, der tager så meget tid, 

er det dejligt, at jeg samtidig kan være 

sammen med min familie. Der er altid 

masser af mennesker på gården, og 

når naboungerne kommer, tager vi ofte 

madpakke med, og hygger os med det. 

Jeg går meget op i at have gode arbejdsforhold 

for mine ansatte. Jeg har 

renoveret opholdsstederne og indrettet 

arbejdsstationerne, så det belaster folk 

mindst muligt fysisk. Hvis jeg viser, at 

jeg værdsætter mine ansatte, vil de nok 

også hellere give noget igen, siger han. 

sysTeMaTIsk DaGlIGDaG 

Henning Christensen har mange ambitioner 

for Dansk Pelsdyravlerforening. 

Dog har han ét mantra, som især er vigtigt 

for ham: Arbejdet i dagligdagen skal 

være lettere for den enkelte minkavler. 

– Det er vigtigt at sætte tingene i system, 

så man har en plan for de opgaver, der 

skal klares. Selv har jeg et helt fast, nedskrevet 

program, som mine ansatte og 

jeg kører efter, således at tingene bliver 

gjort. På den måde er det også nemmere 

at holde orden og få farmen til at 

se pæn ud, hvilket er ekstremt vigtigt i 

disse tider, hvor vores image skal plejes, 

siger han. 

Den interne kontrol af farmene anser 

Henning Christensen som værende nødvendig, 

og de avlere, som ikke gør det 

ordentligt, skal have klar besked. Sammenholdet 

i foreningen er vigtigt, og alle 

avlere skal bidrage til den positive stemning 

i foreningen. 

– Det, der især adskiller os fra udlandet, 

er vores gode sammenhold. Vi er dyg- 

tige til at stå sammen i foreningen, og 

det skal vi fortsætte med, hvis vi ikke 

skal overhales af lande, hvor minkavl 

umiddelbart er billigere at drive, siger 

Henning Christensen. 

Med sine 35 år tilhører Henning Chri- 

stensen den yngre del af landets mink- 

avlere, men det gør ham på ingen måde 

uerfaren. Han er vokset op på en minkfarm 

hos sine forældre, der endnu driver 

deres forretning tre kilometer væk i byen 

Rousthøje. Selv driver han tre minkfarme 

sammen med sin bror, og for fire 

år siden trådte han ind i bestyrelsen i Esbjerg 

og Omegns Pelsdyravlerforening. 

Derfor føler han sig også godt rustet til 

sin nye opgave. Som selvstændig minkavler 

fik han en hård opstart i 1997, hvor 

krisen rasede på det russiske marked. 

Det gav hår på brystet og en vished om, 

at træerne ikke altid vokser ind i himlen. 

– Det er en stor udfordring at træde ind 

i hovedbestyrelsen, og jeg har meget af 

lære, men jeg har masser af mod på opgaven. 

Jeg kan godt lide at have indflydelse 

og være med til at præge tingene i 

en positiv retning. Jeg kan ikke svare på 

alle spørgsmål fra dag ét, men branchen 

har altid betydet utroligt meget for mig, 


Nr. 5. juNi 2011 17

og det vil jeg vise gennem mit arbejde i Christensen kan klare opgaven. Kaj er 

bestyrelsen, siger Henning Christensen. ligeledes fra Esbjerg-området og kender 

Henning Christensen og hans familie: 

FreMTIDen er vIGTIG 

Den netop afgåede formand, Kaj Kri- – Jeg oplever en stor stabilitet i Henstensen, 

er ikke i tvivl om, at Henning nings familie, hvor alle hjælper hin- 

Multipumpen_1-2side_april 2011 01/04/11 6:49 Side 1 

Gas Unit 

Nem og enkelt 

måde at aflive 

syge og skadede 

dyr på farmen. 

Kapacitet ca. 1 

25 aflivninger 

pr. flaske. 

Flaske: 

Returflaske, 

kan genfyldes. 

Spar mellem 30-60% halm 

med Multibånd over redekasserne.. 

Multibåndet gør at man kan reducere 

arealet, hvor minken kan trække halm 

ned gennem trådene i redekasserne. 

Fordele ved Multibåndet 

Multibåndet bides 

ikke i stykker 

af minkene. 

Skaber læ over redekasserne 

og kan med 

fordel bruges 

fra juli - april. 

Redekasselåget 

kan 

åbnes uden 

hindringer. 

Foderspartel 

i rustfri stål. 

Fangstrør. 

Undgå det hårde slid. 

Fangstrøret bruges ved 

flytning og ved aflivning af dyr. 

Meget ergonomisk, sammmenlignet 

med handske og fælde. 

Fodersilo 

Siloen er udført i de bedste 

materialer, som medfører 

lang levetid samt minimerer 

man rengøringen. 

Siloen er forberedt til 

montering af sprinkleranlæg. 

Foderskraber 

i rustfri stål. 

Henning Christensen sværger til John Deere, 

når det drejer sig om valg af traktor. 

anden. Han er seriøs i forhold til sit 

arbejde, og det er jeg sikker på, at han 

også vil være i hovedbestyrelsen, siger 

Kaj Kristensen. 

Henning Christensen er klar over, at be- 

styrelsesarbejdet vil tage meget tid, og 

derfor arbejder han i øjeblikket på at give 

mere ansvar til sine ansatte. Ligeledes 

har han fokus på, at antallet af avlere 

ikke må falde i fremtiden. 

– Den nye rekrutteringskampagne er 

vigtig. Vi står stærkest, hvis vi er en stor 

flok, og derfor skal der nye avlere til. Jeg 

får selv en ny praktikant i juni, og det har 

jeg store forventninger til. 

Multipumpen 

Den slidstærke Multipumpe 

er konstrueret ud 

fra de særlige forudsætninger 

til ydelse og holdbarhed, 

som stilles af 

netop pelsdyravlere. Den 

er derfor alfa og omega 

for alle seriøse avlere. 

Pumpen passer til f. eks. 

Super Matic - Mink-O-Matic 409 

Soffie - MC - Handy - Flex 

Twinca - Vaudi, Maach Matic, 

H.G. Feeder samt Staldkat m.fl. 

Spandvogn 

Baljevogn 


51860 05.11 

Hvad skal du lave … 

til sommer? 

Hvad med at benytte sommeren til at få sikret 

tagene over dine bure? Så undgår du måske at 

lappe dem akut engang til vinter, hvor du måske 

har allermest travlt. 

Sidste vinter ødelagde sneen planlægningen 

for rigtig mange af de pelsdyravlere, vi kender. 

Selvfølgelig hjalp vi dem med skaderne alt det, vi 

kunne, men de havde helt sikkert hellere været 

fri. 

Er du en af de pelsdyravlere, vi ikke kender 

endnu? Så ring og hør mere om den forsikringsordning, 

som er den mest populære blandt 

landets pelsdyravlere – både sommer og vinter. 

Nummeret er 44 74 71 12 

Nr. 5. juNi 2011 19

avlsDyrBesTanDen sTIGer: 

avlsDyrTællInG 2011 

PrODUkTIOn 

figur 1 

anTal avlsTæver OG MInkFarMe 

6.000 

5.000 

4.000 

3.000 

2.000 

1.000 

0 

3.677 

4.236 

1985 

1986 

4.465 

4.957 

1987 

1988 

5.132 

4.407 

1989 

1990 

4.023 

3.515 

1991 

1992 

2.814 

2.783 

1993 

1994 

2.665 

2.519 

1995 

1996 

Minkfarme Avlstæver mink 

2.543 

2.519 

1997 

1998 

2.212 

2.197 

1999 

2000 

2.095 

2.035 

2001 

2002 

1.998 

1.875 

2003 

2004 

1.786 

1.727 

2005 

2006 

1.704 

1.564 

2007 

2008 

figur 2 

MInkFarMenes GenneMsnITlIGe sTørrelse MÅlT I avlsTæver 

2000 

1500 

1000 

500 

0 

505 

1985 

506 

1986 

af jesper ClauseN 

jC@kopeNHageNfur.CoM 

527 

1987 

570 

1988 

588 

1989 

506 

1990 

520 

1991 

643 

1992 

542 

1993 

651 

1994 

688 

1995 

755 

1996 

862 

1997 

924 

1998 

926 

1999 

I modsætning til de seneste tre års fald, så er avlsdyr bestanden 

i år steget med 4,5 pct. Antallet af farme er stort set 

status quo. En gennemsnitsfarm har 1.937 avlstæver. 

1.001 

2000 

1.106 

2001 

1.172 

2002 

1.221 

2003 

1.298 

2004 

1.405 

2005 

Antallet af farme ser måske ud til at 

være steget, men det skyldes ændringer 

i registreringen af sommerfarme. 

Selv med ændringerne i registreringerne 

af antallet af farme, så er 

stigningen i avlsdyrbestanden så stor, 

at den gennemsnitlige farmstørrelse 

endnu en gang er steget. Den gennemsnitlige 

farmstørrelse er dermed 

steget hvert eneste år siden 1993. I 

Danmark er der knapt 2,8 mio. avlstæver 

fordelt på 1.433 farme, hvilket 

giver en gennemsnitlig farmstørrelse 

på 1.937. 

I figur 1 kan du se, hvorledes udviklin- 

gen i antal avlstæver er vendt, således 

at der er sket en stigning i forhold til 

sidste år. Der er således ca. 120.000 

flere avlstæver i år. Antallet af farme 

ser ud til at være steget, men det 

skyldes en ændring i registreringen 

af sommerfarme. Reelt er der nok tale 

om endnu et lille fald. 

I tabel 1 ser vi, at der i år er kommet 

en farm mere i gruppen med under 

600 tæver. Ellers er det det samme 

mønster, som vi kender fra tidligere 

år: Der bliver færre farme med under 

1.500 tæver og flere farme med mere 

end 1.500 tæver. Procentvis er det 

gruppen med over 5.000 avlstæver, 

der er steget mest. Resultatet af disse 

forskydninger kan ses i figur 2, hvor 

det fremgår, at den gennemsnitlige 

farmstørrelse nu er kommet op på 

1.937 avlstæver. 

20 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl 

1.545 

2006 

1.460 

1.401 

2009 

2010 

1.631 

2007 

1.754 

2008 

1.433 

2011 

1.832 

2009 

3.500.000 

3.000.000 

2.500.000 

2.000.000 

1.500.000 

1.000.000 

500.000 

0 

1.896 

2010 

1.937 

2011

figur 3 

TyPeFOrDelInG I 2010 

White 

8,8 

Sapphire 

1,5 

Silverblue 

5,8 

Pearl Beige 

6,1 

Pastel 

0,7 

Violet 

1,8 

Blue Iris 

0,0 

Jaguar 

0,1 

Diverse Cross 

0,2 

Øvrige 

2,0 

Nr. 5. juNi 2011 21 

Black 

9,9 

Mahogany 

14,8 

Brown/Glow 

48,2 

Tabel 1 

FOrDelInG aF FarMe anTal FarMe 

akkUMUlereT PÅ 

sTørrelsesGrUPPer 

anTal avlsTæver Pr. FarM 2011 2010 2009 2011 2010 2009 

MiNdre eNd 600 147 146 175 147 146 175 

600 - 1499 501 512 543 648 658 718 

1500 - 2499 421 399 407 1069 1057 1125 

2500 - 4999 301 289 282 1370 1346 1407 

Mere eNd 5000 58 50 48 1428 1396 1455 

Tabel 2 

UDvIklInG I FarveTyPesaMMensæTnInG 2007 2010 

Af figur 3 fremgår det, hvordan avlsdyrbestanden 

fordeler sig på de forskellige 

farvetyper. I forhold til sidste år, så er 

det meget små forskydninger, der er tale 

om. Endnu en gang er det de mørkeste 

mink, der går tilbage. Således er Black 

gået tilbage med to pct. fra 12 til 10. Mahogany 

er gået tilbage fra 16 til 15. Når 

der er en tilbagegang et sted, så skal der 

jo også være en fremgang et andet. De 

tre pct., de mørke typer er gået tilbage, 

giver en fremgang i Brown/Glow, Silverblue 

og White på hver en procent. 

I tabel 2 kan de præcise tal og procent- 

vise ændringer de seneste tre år stude- 

res nærmere. 

2011 % FOrskel 2010 % FOrskel 2009 % FOrskel 

blaCk 274.602 -10,4 306.639 -8,2 334.082 11,5 

MaHogaNy 410.860 -1,7 417.902 2,9 406.077 5,1 

broWN/gloW 1.338.002 6,6 1.255.670 1,3 1.239.788 8,1 

pasTel 19.601 -3,5 20.313 -14,8 23.854 -2,2 

pearl beige 169.988 3,9 163.555 -6,2 174.442 -15,6 

silverblue 161.998 15,1 140.691 -1,9 143.417 17,9 

sappHire 42.532 -18,9 52.457 -10,6 58.662 -17,6 

WHiTe 244.286 18,6 206.000 6,2 194.052 -23,9 

violeT 2.705 -24,2 3.569 -21,1 4.524 -28,9 

blue iris 5.639 -6,3 6.016 2,4 5.874 -17,3 

jaguar 373 -38,3 605 -47,3 1.148 -8,8 

diverse Cross 49.953 7,9 46.315 -9,4 51.143 -43,7 

Øvrige 55.761 51,0 36.934 -3,7 38.339 -45,3 

ToTal MiNk 2.776.300 4,5 2.656.666 -0,7 2.675.402 -1,2

Tabel 3 

anTal MInkavlsTæver 1.000 sTk. I lanDsDelsFOrenInGerne 

Tabel 4 

anTal MInkFarMe anTal avlsTæver 

(1.000 sTk.) 

GenneMsnITlIG 

FarMsTørrelse 

2011 2010 2009 2011 2010 2009 2011 2010 2009 

sp 87 87 91 141 140 137 1.621 1.609 1.505 

Np 487 479 506 799 770 777 1.641 1.608 1.536 

Mp 487 464 480 1.016 965 975 2.086 2.080 2.031 

fsp 372 371 383 920 783 785 2.473 2.111 2.050 

Hele laNdeT 1433 1401 1.460 2657 2657 2.674 1854 1897 1.832 

Tabel 5 

PrOcenTvIs FOrDelInG aF FarveTyPe Pr. lanDsDel 

anTal 

skInD 

sP nP MP FsP Hele lanDeT 

2002 151 718 852 664 2.385 

2003 153 746 876 664 2.440 

2004 147 720 873 694 2.434 

2005 142 745 905 718 2.510 

2006 150 806 959 749 2.663 

2007 156 835 999 789 2.779 

2008 148 818 993 784 2.744 

2009 137 777 975 785 2.675 

2010 140 770 965 783 2.657 

2011 141 799 1016 820 2776 

%-vis udvikling 0,7 3,8 5,3 4,7 4,5 

sP nP MP FsP I alT 

PrOcenT 

FOrDelInG 

anTal 

skInD 

PrOcenT 

FOrDelInG 


anTal 

skInD 

PrOcenT 

FOrDelInG 

I tabel 3 kan du se, hvorledes avlsdyrbe- 

standen er fordelt på de fire landsdele. 

Her er det glædeligt at konstatere, at 

alle fire landsdele kan konstatere en 

fremgang i avlsdyrbestanden. Sidste år 

havde Sjællands Pelsdyravlerforening, 

som den eneste landsdel, en fremgang. 

Det betyder dog, at de i år har den mindste 

fremgang. Samlet kan vi dog konstatere 

en fremgang i avlsdyrbestanden på 

4,5 procent. 

I tabel 4 ser vi, hvordan alle fire lands- 

dele følger det samme mønster med 

stigning i både antal avlstæver og gennemsnitlig 

farmstørrelse. Antal farme er 

som tidligere omtalt lidt vanskeligere at 

udtale sig om, da der er sket en ændring 

i registreringen af sommerfarme. Det er 

fortsat FSP, der har den største gennemsnitlige 

farmstørrelse (2.473 avlstæver), 

efterfulgt af MP(2.086 avlstæver). Den 

mindste gennemsnitlige farmstørrelse 

findes i år hos SP, tæt efterfulgt af NP, 

med henholdsvis 1.621 og 1.641 i gennemsnitlig 

farmstørrelse. 

anTal 

skInD 

PrOcenT 

FOrDelInG 

anTal 

skInD 

PrOcenT 

FOrDelInG 

blaCk 16.510 11,7 46.203 5,8 146.481 17,2 65.408 8,0 274.602 9,9 

MaHogaNy 13.373 9,5 62.901 7,9 168.338 17,4 166.248 20,3 410.860 14,8 

broWN/gloW 58.785 41,6 486.669 60,9 358.638 34,3 433.910 52,9 1.338.002 48,2 

pasTel 1.400 1,0 7.403 0,9 8.524 0,9 2.274 0,3 19.601 0,7 

pearl beige 9.172 6,5 56.509 7,1 64.964 6,5 39.343 4,8 169.988 6,1 

silverblue 9.673 6,8 43.112 5,4 81.208 7,1 28.005 3,4 161.998 5,8 

sappHire 4.506 3,2 13.152 1,6 18.725 2,5 6.149 0,7 42.532 1,5 

WHiTe 21.366 15,1 62.944 7,9 114.166 9,8 45.810 5,6 244.286 8,8 

violeT 369 0,3 1.183 0,1 840 0,1 313 0,0 49.953 1,8 

blue iris 2.003 1,4 1.187 0,1 1.877 0,2 572 0,1 373 0,0 

jaguar 40 0,0 69 0,0 188 0,0 76 0,0 2.705 0,1 

diverse Cross 3.022 2,1 10.244 1,3 20.968 2,1 15.719 1,9 5.639 0,2 

Øvrige 1.090 0,8 7.435 0,9 30.979 1,7 16.257 2,0 55.761 2,0 

141.309 799.011 1.015.896 820.084 2.776.300

Tabel 6 

PrOcenTvIs FOrDelInG aF avlsTæver PÅ FODercenTraler OG FarveTyPe 

FODercenTral Black MaHO 

Gany 

BrOwn 

/GlOw 

PasTel Pearl sIlver 

BeIGe BlUe 

Nr. 5. juNi 2011 23 

saP 

PHIre 

wHITe DIverse JaGUar vIOleT BlUe 

crOss 

IrIs 

sole MiNkfoder a/s 7,66 21,99 50,06 0,39 4,75 4,41 1,16 6,16 1,61 0,01 0,09 0,18 1,52 

sydvesTjysk pelsdyrfoder 8,77 15,86 52,96 0,25 5,34 3,49 0,92 7,01 2,04 0,01 0,02 0,03 3,29 

foderCeNTraleN "liMfjordeN" 4,40 8,35 62,16 0,45 6,22 6,04 1,21 8,58 1,37 0,00 0,01 0,03 1,19 

HolsTebro foderCeNTral 15,48 18,35 33,82 1,13 6,53 7,97 1,40 10,65 2,41 0,01 0,10 0,19 1,96 

foderCeNTraleN veNdsyssel a.M.b.a 3,24 5,27 72,78 0,50 6,61 2,96 0,97 6,12 0,84 0,01 0,07 0,00 0,65 

sjÆllaNds pelsdyrfoder a.M.b.a. 11,83 8,91 42,66 1,06 7,23 6,56 3,34 13,49 2,15 0,03 0,29 1,59 0,86 

bordiNg MiNkfoderCeNTral 13,08 13,93 32,20 0,55 8,42 12,05 1,77 10,51 2,02 0,03 0,07 0,19 5,18 

MiNkfoderCeNTraleN "vildsuNd" 17,01 15,51 28,06 1,03 8,61 8,65 4,80 11,82 1,66 0,00 0,83 0,86 1,15 

MiNkfoderCeNTraleN leMvig 18,69 15,04 37,34 0,67 3,97 3,15 2,75 15,07 1,17 0,04 0,00 0,06 2,06 

MiNkfoderCeNTraleN TvÆrMose 12,91 19,30 35,52 1,36 5,89 9,07 2,24 10,83 2,25 0,04 0,00 0,12 0,47 

HvalpsuNd MiNkfoderCeNTral 12,56 11,92 43,01 1,31 10,96 7,58 1,23 6,01 2,61 0,06 0,00 0,18 2,58 

Nordjysk MiNkfoder a/s 2,13 4,20 74,59 2,37 4,93 1,51 0,97 6,09 0,80 0,00 0,10 0,00 2,30 

produCerer selv foder 22,22 22,22 28,89 0,00 0,00 13,33 0,00 13,33 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 

borNHolMs MiNkfoderfabrik 6,29 17,20 35,85 0,47 0,36 6,36 2,32 30,21 0,90 0,00 0,00 0,00 0,04 

Tabel 7 

anTal avlsTæver 

ræve casTOr rex cHIncHIlla 

2002 8287 801 15378 

2003 7519 388 14929 

2004 7366 306 12800 

2005 4517 110 12281 

2006 3206 106 11829 

2007 3984 94 12271 

2008 2956 762 12224 

2009 2449 48 13980 

2010 1647 81 13964 

2011 1409 75 14903 

proCeNTvis forskel 

fra 2009 til 2010 

Tabel 8 

anTal cHIncHIllaFarMe anTal cHIncHIllaavls 

Tæver 

-14 -7 7 

GenneMsnITlIG FarMsTørrelse 

cHIncHIlla 

2011 2010 2009 2011 2010 2009 2011 2010 2009 

sp 5 7 6 805 992 981 161 142 164 

Np 35 33 38 8.884 8.163 8.266 254 247 218 

Mp 12 11 11 4.248 3.842 3.791 354 349 345 

fsp 7 8 8 966 967 942 138 121 118 

Hele laNdeT 59 59 63 14.903 13.964 13.980 253 237 222 

øvrIGe 

MInk 

I tabel 5 kan du se nærmere på, hvordan 

farvetype-sammensætningen varierer 

mellem de forskellige landsdelsforeninger 

både i procent og absolutte 

tal. Tilsvarende kan du i tabel 6 se 

farvetype-sammensætningen fordelt på 

fodercentral. 

ræve, casTOr rex OG cHIncHIlla 

Tabel 7 viser udviklingen i avlsdyrbestanden 

i ræve, Castor Rex-kaniner samt 

chinchilla over de seneste 10 år. Der er 

tale om store procentvise forandringer i 

både ræve- og kaninbestanden, men da 

der sidste år kun var 81 kaniner, så skal 

der ikke mange dyr til, før det giver store 

procentvise forandringer. Det væsentligste 

i denne tabel er, at rævebestanden 

fortsat falder og chinchilla-bestanden 

stiger. 

I Tabel 8 kan du se, hvorledes chinchil- 

laerne holder status quo på antallet af 

farme. Til gengæld stiger antallet af 

avlstæver og dermed også den gennemsnitlige 

farmstørrelse. Der er nu næsten 

15.000 chinchilla-avlstæver i Danmark, 

hvilket med 69 farme giver en gennemsnitlig 

farmstørrelse på 253.

kvalITeTsklUMMe 

FreMTIDIG kvalITeT 

= Overlevelse? 

kvalITeT 

af ToMMy og briaN veMMeluNd 

Vores mening er, at der ikke må være 

tvivl om, at danske avlere fortsat skal 

være førende på punkter som størrelse, 

kvalitet, hårlængde, opsortering 

og antallet af producerede skind for at 

kunne bevare en merpris. Merprisen 

er nødvendig for at bevare erhvervet 

i fremtiden. Det er der nok ikke noget 

nyt i for de fleste, men hvad kan der så 

gøres? 

For det første skal auktionshuset roses 

for alle de tiltag, der allerede findes, 

og ikke mindst evnen til at opsortere 

og markedsføre vores produkt med en 

merpris til følge. Dette er til stadighed 

nødvendigt. Det skal dog ikke blive til 

en sovepude for avlerne. Der skal jo 

være et produkt fra vores side, som er 

bedre end andres. 

Hvad er så vigtigt for den enkelte avler? 

Det kan siges kort: store, gode skind. 

Her skal det siges med det samme, at 

når vi skriver store, så mener vi ikke 

vægt. Det kan sagtens lade sig gøre at 

avle efter strækevne i en mink. De ting, 

der påvirker dette mest, er kvalitet, 

herunder antallet af uldhår og lange 

slanke mink i burene. Det optimale vil 

jo være at avle på de mink, der går i 

str. 50 fra 3.500 gram. Dette siger vi 

også ud fra de udfordringer, vi står 

over for med hensyn til burstørrelser 

og dyrevelfærd. Vi skal som erhverv 

ikke til at omgås de regler, der hedder 

4.200 gram i burene for enkelte 

dyr. Har vi råd og plads til større bure? 

Derudover kan denne type mink være 

medvirkende til at finde de mere fodereffektive 

dyr. Dette skal vi som avlere 

også til at tage seriøst med tanke på 

nye miljøregler og foderpriser. 

Vi kan også godt tænke os at rejse 

spørgsmålet om, hvorvidt den enkelte 

avler tjener mest på mange ordinære 

mink eller færre gode. Tænk, hvis 

prisen på Kopenhagen Fur var 170 

kr. pr skind, og man ikke har en merpris. 

Hvor mange kan overleve det? 

Derimod kan en merpris for gode 

skind på op til 50 kr. være nok til en 

forholdsvis sund forretning. Her kan 

nævnes etagebure, som, vi mener, skal 

bruges som en buffer på farmen frem 

for en produktionsform. Derudover er 

mulighederne mange for at forbedre 

prisen på sine dyr - herunder avlsdyr. 

Der kan det være en god ide at købe 

mange, lidt billigere produktionsrigtige 

dyr for de avlere, der ikke matcher den 

danske gennemsnitspris - eventuelt en 

flerårig aftale. Hvorimod andre avlere 

vil få mere glæde af færre, men bedre 

dyr. Når man så har indkøbt dyr, skal 

man sørge for at få brugt disse og deres 

afkom bedst muligt. Så hvis man 

er i tvivl, vil vi anbefale at søge rådgiv- 

ning og sorteringshjælp fra Kopenhagen 

Fur, sælgerfarmen eller en anden 

kompetent avler. Ydermere kan man 

se på sin typefordeling - er der andre 

mere rentable typer end brune mink? 

Noget af det vigtigste for prisen er 

desuden pelsningen. Her er det både 

skrabning, taning og tørring, der 

tænkes på. Hvorfor spare en mand i 

pelstid, hvis fortjenesten er bedre med 

en større omhyggelighed i alle processerne? 

Desuden er det vigtigt for vores 

renommé over for opkøberne med en 

grundig skrabning og tørring. Det er 

dem, der betaler mere for de danske 

skind end de udenlandske. 

Sluttelig vil vi opfodre alle avlere til at 

være åbne og hjælpsomme over for 

hinanden - og ikke mindst over for nye 

avlere. Her kunne man overveje erfagrupper 

på tværs af foreningerne for at 

ensarte produktionen. Derudover skal 

vi tænke meget på det forestående 

generationsskifte i dansk pelsdyravl. 

Antallet af mink produceret i Danmark 

skal bevares, for at vi fortsat kan være 

dominerende på alle fronter. Da vi har 

det svært på miljøsiden og svære udvidelsesbetingelser 

kan det blive vanskeligt, 

hvis ikke vi alle gør en indsats 

for at bevare de eksisterende farme. 

Udfordringen fra vores synspunkt bliver 

altså både at producere mange skind, 

med de forhold vi har og får i Danmark, 

men stadigvæk de bedste. 


Multipumpen_1side_april 2011 01/04/11 6:50 Side 1 

EL-MOVER 

med 2 hvalpekasser 

til udsætning af hvalpe. 

EL-MOVER med fælder 

EL-MOVER 

med 2 moduler 

+ 42 rør 

El-Mover 

Tekniksbeskrivelse 

Træk: 2 WD 

batteri: 24 Volt / 75 amp AGM 

L x B x H: 265 x 71 x 100 cm 

Kap. ca. 35 fælder + stabling. 

Løse rør 

til moduler 

Hvalpekasse 

til udsætning af hvalpe. 

Kombi-vognen bruges til flytning af dyr og hvalpe ved brug af 

rør / flyttefælder eller hvalpekasser 

Kombi-vogn 

med 2 rør & 

flyttefælder 

1 rørmodul 

+ 21 rør 

Kombi-vogn 

med 2 

hvalpekasser 

Nr. 5. juNi 2011 25

TeMa NordaMerika 

nOrDaMerIkas 

PelsMarkeD Har 

ManGe ansIGTer 

Intet pelsmarked har så mange forskellige målgrupper, som det 

nordamerikanske, og det, der sælger i New York, går ikke an i Vancouver. 

Svære odds for producenterne, men til gengæld stiger detailsalget igen. 


MarkeD 

I nOrD GÅr Man Mere MeD Mørke Farver, 

Mens De I syD Gerne vIl Have levenDe 

Farver. DeT skylDes DeT varMere klIMa, 

OG aT Der er ManGe aFrOaMerIkanere I 

syD. De kan GODT lIDe Farver. 

GIsele PaUl, DIrekTør I DInO GasParI 

af MiCk MadseN 

MiM@kopeNHageNfur.CoM 

foTo: pierre roussel 

Der findes ikke noget pelsdetailmarked 

med så forskelligartede forbrugere som 

det nordamerikanske, og brugen af pels 

afhænger fuldstændig af, hvor på kontinentet 

forbrugerne befinder sig. 

– Det er helt klart, at østkysten er meget 

forskellig fra vestkysten. Intet pelsmarked 

er så segmenteret som det nordamerikanske. 

Her er stadig et marked 

for brune helkåber, siger udstillingsdirektør 

Lina Romano fra Fur Council of 

Canada, som arrangerer den nordamerikanske 

pelsmesse North American 

Fur & Fashion Exposition (NAFFEM) i 

Montreal, Canada. Forklaringen er den 

simple, at befolkningsammensætningen 

i Nordamerika er kompleks med 

mange forskellige etniske grupper, og 

samtidig betyder de store afstande og 

forskellige temperaturer, at modetendenserne 

bliver mere regionale end 

nationale. 

– I New York skal det være sort, Chi- 

cago er mere til rødt. I Vancouver ville 

de aldrig købe noget med en hætte. Der 

er de mere konservative som i Toronto, 

men man kan sælge varer med mønstre 

i Vancouver, fordi der er en stor kinesisk 

befolkningsgruppe, siger Zuki Balaila, 

som producerer færdigvarer i Montreal 

og sælger til mere end 100 butikker verden 

over. Gisele Paul, som er direktør i 

Dino Gaspari, et high-end pelsmærke, 

som sælges i mere end 300 butikker i 

Canada og USA, er enig. 

– 75 pct. af vores marked er i nord, men 

vi er nødt til at have noget for alle kategorier. 

I nord går man mere med mørke 

farver, mens de i syd gerne vil have 

levende farver. Det skyldes det varmere 

klima, og at der er mange afroamerikanere 

i syd. De kan godt lide farver, siger 

Gisele Paul. 

NaffeM 

• North American Fur & Fashion Exposi- 

tion er den største messe for hele mod- 

eindustrien i Canada og holdes hvert år 

i Montreal. 

• I år var der 96 udstillere – 6 mere end 

i 2010. 

• 70 pct. af udstillerne var canadiske, 

22 pct. var fra USA. Blandt de resterende 

var der bl.a. udstillere fra Danmark, 

Italien og Spanien. 

• Det samlede antal gæster på NAFFEM 

2011 var 3.622, hvilket er en stigning på 

4 pct. i forhold til 2010. 

• 46 pct. af køberne var fra USA, mens 52 

pct. var fra Canada. De resterende var 

især europæiske kunder. 

• 41 pct. af udstillerne rapporterede 

efterfølgende, at de havde solgt mere 

end sidste år, mens 26 pct. sagde, at 

de solgte på niveau med 2010. 33 pct. 

af udstillerne mente, at salget havde 

været vanskeligere end året før. 

• Se alle udstillerne på 

www.naffemsourcing.com 

KIlDE: NAFFEM SuMMArY rEPOrt 2011 

Nr. 5. juNi 2011 27


DeTaIlsalG PÅ veJ TIlBaGe 

Ifølge tal fra The Fur Information Council 

of America (FICA) steg pelsdetailsalget i 

USA med 3,1 pct. i 2010 i forhold til året 

før. Det bringer den samlede værdi af 

detailsalget op på 1,3 mia. amerikanske 

dollar, hvilket svarer til knap syv mia. 

danske kroner. Mink er den mest populære 

pelstype og repræsenterer 70 pct. 

af detailsalget. I Canada blev der ifølge 

Fur Council of Canada (FCC) solgt pels 

for yderligere 300 mio. canadiske dollar 

eller godt 1,7 mia. kr. i 2010. 

2 

1,75 

1,5 

1,25 

1 

0,75 

0,5 

0,25 

0 

PelsDeTaIlsalGeT I Usa 19902010 

Salg i USD (milliarder) 

– Kombinationen af en kold vinter og 

pels som en stor modetrend har arbejdet 

sammen om at øge pelssalget, siger 

FICA-direktør Keith Kaplan, der mener, 

at værdien i virkeligheden er større end 

FICA-tallene viser. Som i resten af verden 

er salget af pelstilbehør i USA stigende, 

og de små pelsstykker, der bliver 

solgt via andre distributionskanaler end 

de traditionelle pelsdetailhandlere, bliver 

ikke rapporteret nogen steder og optræder 

derfor heller ikke i statistikkerne. 

Pelsproducent Zuki Balaila og udstillingsdirektør 

Lina Romano på NAFFEM i Montreal. Under 

messen modtog Zuki Balaila Fur Council of 

Canada’s pris Maurice Memorial Award, der 

gives for bidrag til en positiv opfattelse af den 

canadiske pelshandel. 

Oven på den globale økonomiske krise, 

ser pelsdetailsalget således ud til at 

være på vej tilbage. Der er dog et stykke 

op til rekordåret 2005-2006, hvor der i 

USA blev solgt pelsvarer for 1,82 mia. 

USD især pga. en kold vinter. 

– Butiksejerne synes at være blevet 

mere optimistiske. Jeg tror, de er ved at 

komme sig over forkølelsen. De hoster 

stadig, men det bliver bedre, siger Zuki 

Balaila. 

1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 År 


Halmudlægger 

med dobbelt så stor kapacitet 

Over 100 forskellige redskaber på lager 

Gylleskraber 

Højtryksrenser 

Kalkspreder 

Rendeskraber 

Dobbelt halmrive Sakserive 

Sandspreder 

Gravearm 

Rotorklipper 

Nr. 5. juNi 2011 29


TopdesigNer i NeW york vil Have korTHÅrede 

Danske MInk 

J. Mendel hører til blandt de absolut mest eftertragtede luksustøjmærker i verden, hvor 

Hollywoods filmstjerner står i kø for at bestille kjoler. Pelsen, der bruges, er dansk. 

PelsMODe 




New York er – i mange henseender – 

verdens navle, også når det gælder 

mode. Findes det, findes det her. Især 

pels er eftertragtet i New York, hvor klimaet 

er egnet til pels, og amerikanernes 

forhold til pelsdyravl er væsentligt mere 

afslappet end i flere europæiske lande. 

Derfor var det oplagt, da chefdesigner 

Gilles Mendel – femte generation i J. 

Mendel – flyttede firmaet fra Paris til 

New York i 80’erne. Dansk Pelsdyravl 

møder ham blandt Manhattans skyskrabere 

på 7th Avenue, hvor hele firmaet er 

centreret med kontorer, designstudier 

og systuer. 

J. Mendel anses for at være ét af de 

mest luksuriøse designmærker i modebranchen, 

ikke mindst på grund af den 

megen pels, der pryder kollektionerne. 

Det interessante er, at stort set 100 procent 

af denne pels kommer fra Kopenhagen 

Fur. 

– Minkskindene fra Kopenhagen Fur er af 

allerhøjeste kvalitet, og udvalget i de forskellige 

typer er stort. Det er tydeligt at 

fornemme, at produktionen bliver taget 

seriøst, og at avlerne har stor forstand 

på det, de laver, siger Gilles Mendel. 

Det opsigtsvækkende er i høj grad også, 

at J. Mendel nu benytter de korthårede 

skind fra Danmark – en skindtype, hvor 

amerikanerne ellers altid har haft ry for 

at producere den bedste kvalitet. 

– De korthårede typer fra Kopenhagen 

Fur har givet det sidste element til den 

luksuriøse materialekvalitet, vi benytter, 

siger Gilles Mendel. 

GIvTIGT saMarBeJDe 

Gilles Mendel gik i februar 2010 ind i et 

kreativt samarbejde med Kopenhagen 

Studio, hvilket tilskuerne fik et flot eksempel 

på under Copenhagen Fashion 

Week tilbage i februar. Gilles Mendel har 

gilles MeNdel 

• Er femte generation i familievirksomheden 

J. Mendel. 

• Har designet kostumer til New York City 

Ballet 2011. 

• Er bl.a. Liza Minelli og Demi Moores 

foretrukne designer. 

• Er oprindeligt handelsuddannet med 

en MBA i business. 

været i København flere gange for at udvikle 

nye ideer i selskab med buntmagerne 

på Kopenhagen Studio. 

– Jeg beundrer Kopenhagen Fur og 

er meget glad for samarbejdet. De er 

førende inden for nytænkning og inspiration. 

Med J. Mendels lange erfaring 

med pels er det et samarbejde, som 

begge parter får noget godt ud af, siger 

han. 

J. Mendel er i øjeblikket så eftertragtet, 

at systuerne ikke kan følge med efterspørgslen 

på specialbestillinger. Skuespillere 

og andre kendte personligheder 

står i kø for at få fingrene i Gilles Mendels 

design, men de må altså væbne sig 

med tålmodighed. På den røde løber har 

blandt andre Demi Moore og Cameron 

Diaz været klædt i kreationer fra J. Mendel. 

Det er med til at give samarbejdet en 

vigtig signalværdi for Kopenhagen Fur: 

– Gilles er en god materialeambassadør 

for os. Han demonstrerer på fornemmeste 

vis, hvordan man kan bruge 

vores pels. Han er innovativ, og han har 

formået at transformere J. Mendel fra 

et pelshus til et decideret modehus på 

allerhøjeste niveau, siger Partnerships & 

Alliances Manager hos Kopenhagen Fur, 

Natia Linneman. 


Gilles Mendel er chefdesigner og har det fulde overblik over kollektionernes detaljer. Pelspåsætninger findes på en lang række af hans kjoler. 

Nr. 5. juNi 2011 31


Unge amerikanere har taget stilling til fordel for pelsmoden. Pels tilfører en luksuriøsitet, som unge gerne vil have. Modelfoto 


UnGe 

aMerIkanere 

vIl Have Pels 

Forældreoprør, skepsis over for antipels-bevægelsen og ikke mindst 

udbuddet af lettere pelsdesign er årsager til, at flere unge køber pels. 

FOrBrUG 

af rasMus palsgÅrd 


Pels har etableret sig som en stærk del 

af den luksuriøse mode, og det tiltrækker 

de unge forbrugere. 

– Det drejer sig om personer helt ned til 

18-19 år, der har sparet op til deres første 

stykke pelsbeklædning, siger Keith 

Kaplan, direktør for Fur Information 

Council of America. 

Der findes ingen statistikker for alders- 

udviklingen blandt pelskunder, men en 

række kilder i New York, som Dansk 

Pelsdyravl har talt med, fortæller uafhængig 

af hinanden, at forbrugergruppen 

af unge mennesker er voksende. 

Én af forklaringerne er, at pels i dag bli- 

ver brugt til tilbehør og i mindre stykker 

på veste og jakker, hvilket gør beklædningen 

mere tilgængelig rent prismæssigt. 

Pels giver det luksuriøse præg, som 

de unge efterspørger. 

– Vi ser det også hos de nye, yngre designere. 

De har ikke altid råd til at lave 

store frakker, der udelukkende er lavet 

af pels, så de starter i det små med 

hatte, pelspåsætninger og lignende. 

Designerne ved, at pels bringer deres 

kollektioner noget luksus, siger Jenny 

Roberts, Public Relations Director hos 

Pologeorgis i New York, som syer pelse 

for en lang række designere, blandt andet 

Michael Kors. 

Keith Kaplan fortæller, at en vigtig årsag 

til det øgede forbrug er, at pels er gået 

fra at være en selvstændig beklædningstype 

til at være en del af det samlede 

modebillede. 

De UnGe Har TaGeT sTIllInG 

Der er også en anden meget væsentlig 

faktor. 

– De amerikanske unge sympatiserer 

ikke med antipelsbevægelserne. De har 

regnet deres dagsorden ud, og de køber 

den ikke. Den modstand, der er tilbage, 

findes i forældrenes generation, og den 

går de unge imod, siger Keith Kaplan. 

J. Mendel er ét af de luksusmærker, som 

er begyndt at lave lettere design til unge, 

og chefdesigner Gilles Mendel tøver ikke 

med at bekræfte tendensen. 

– Jeg oplever unge mennesker, der tilbe- 

der mig som Gud. Det er lidt voldsomt, 

men det fortæller i hvert fald, at pels er 

accepteret og meget eftertragtet, siger 

Gilles Mendel. 

pels i usa 

• I 1985 var der 42 pelsdesignere i USA. 

I dag bliver pels brugt af mere end 400 

designere. 

• 88 pct. af amerikanerne siger, at 

dyreretsbevægelsen ingen indflydelse 

har på, om de vil købe pels eller ej. 

• 86 pct. af amerikanerne støtter 

individets personlige frihed til selv at 

beslutte, om de vil gå med pels. 

• 85 pct. af USA’s pelsdetailbutikker er 

små, selvstændige virksomheder. 

• Hovedparten af USA’s befolkning støtter 

dyrevelfærdstankegangen. Højst tre 

pct. lever efter dyreretsfilosofien. 

KIlDE: Fur INFOrMAtION COuNCIl OF AMErICA 

Nr. 5. juNi 2011 33


sTærk TrO PÅ 

nyT PrOJekT 

til efteråret lancerer danske Camilla Stærk sin nye kollektion til New York Fashion Week 

– det bliver dog på en ganske utraditionel vis. 

MODe 




I det kreative kvarter NoHo på det 

sydlige Manhattan i New York bor en 

dansker, der har gang i et kreativt, nytænkende 

projekt. Hun bor på Bond 

Street, og navnet er Stærk, Camilla 

Stærk. Til efteråret vil hun, ligesom en 

lang række andre designere, lancere sin 

kommende kollektion under New York 

Fashion Week, men metoden bliver en 

helt anden. 

I stedet for et traditionelt modeshow 

med modeller på en catwalk, har Camilla 

Stærk besluttet at lave en film, som 

bliver vist i en biograf under modeugen. 

Kopenhagen Fur støtter projektet, 

som blandt andre involverer topprofessionelle 

folk i form af en filminstruktør, 

en komponist og en balletkoreograf. 

– Filmmediet er meget kreativt, og det 

giver mig mulighed for at fortælle en 

historie, som går dybere end blot at vise 

mine kollektioner. Der bliver smuk dans 

og musik, og jeg glæder mig til at arbej de 

sammen med de dygtige kunstnere. 

Camilla Stærk fremviser det ene af to pelsdesign i den kommende kollektion, her i Pearl mink. 

Når filmen er præsenteret, bliver den 

lagt på nettet, og Camilla Stærk forventer, 

at det vil skabe omtale, som vil vare 

længere end et almindeligt modeshow. 

new yOrk Gav sTærk 

PelslysTen TIlBaGe 

Camilla Stærk er faktisk en gammel 

kending hos Kopenhagen Fur. I 2001 

vandt hun Den Gyldne Pelsnål; men hun 

boede i London, hvor hun i de følgende 

år lagde arbejdet med pels på hylden, 

fordi man dér er ret skeptiske over for 

brug af pels. De seneste fem år har hun 

boet i New York, og det har givet hende 

lysten tilbage. 

– Newyorkerne har et langt mere afslap- 

pet forhold til pels, og de er ikke bange 

for at vise deres holdninger via moden. 

Tilmed er klimaet oplagt til pelsmode, 

og newyorkerne elsker alt, hvad der har 

med Skandinavien at gøre. Derfor bliver 

min markedsføring også med fokus på, 

at jeg laver dansk design, siger Camilla 

Stærk. At dansk design er efterspurgt 

understøttes i høj grad af områdets 

mange forretninger med B&O, BoConcept 

og danske designmøbler. 

Den kommende kollektion indeholder to 

overdele i henholdsvis Black og Pearl, 

som Camilla Stærk lagde sidste hånd på 

i maj måned. Designet er meget klassisk 

og henvender sig til primært til kvinder 

på 25 år og opefter. 


CaMilla sTÆrk 

• Har designet tæpper, badekåber og 

slippers til det helt nye hotel Bella Sky 

Comwell, der ligger ved Bella Center i 

København. 

• Indretningsdesign er ikke nyt for 

hende. Camilla Stærk har tidligere 

designet for blandt andre Normann 

Copenhagen. 

• Har tidligere haft mærket ’Camilla 

Stærk’ under Bestseller. 

• I dag er hun solo med flagsskibsbutik i 

New York, hvor hun har boet i fem år. 

• Hendes ligger tøj ligger prismæssigt på 

niveau med Marc by Marc Jacobs og 

Rick Owens. 

• Vandt ’Den Gyldne Pelsnål’ i 2001. 

• Læs mere på www.staerk.com 

Nr. 5. juNi 2011 35


nOva scOTIa DrOPPer 

BlackGlaMaMInkene 

16 år med plasmacytose har tæret på kvaliteten af de sorte mink i Nova Scotia. Nu vil en 

række avlere skifte de sorte stammer ud med brune. Avlsdyrene kommer fra Danmark. 

avlsarBeJDe 

TeksT og foTo: MiCk MadseN 


Det var nervepirrende dage for Jonathan 

Mullen. Sammen med tre andre Nova 

Scotia-avlere og en enkelt fra Prince 

Edward Island havde Jonathan Mullen 

investeret i 4.300 parrede, brune tæver 

fra Danmark plus et privatfly til 700.000 

kroner til at fragte dyrene. Det tog sin 

tid at få tilladelse fra myndighederne i to 

lande til at transportere minkene, men 

16. april landede tæverne i Halifax. 

De brune tæver fra Danmark skal bru- 

ges til at fremavle korthårede, brune og 

plasmacytosefri stammer. I 16 år har der 

været plasmacytose på Nova Scotia, og 

over årene er kvaliteten på varemærket – 

de sorte mink – bare dalet og dalet. 

sIkkerHeD I PrODUkTIOnen 

Brune mink har stærkere helbred end de 

sorte mutationsmink, fordi den brune 

mink er den oprindelige, naturlige mink, 

som alle farvemutationer stammer fra. 

Derfor har brune mink større genetisk 

variation end andre minktyper, og det 

gør minkens forsvar mod sygdomme 

stærkere. Det er meget sandsynligt, 

at indavl – med deraf følgende mindre 

genetisk variation – er en væsentlig del 

af plasmacytose-problemet på Nova 

Scotia. Samtidig har canadiske forskere 

konstateret, at der findes dyr, som er 

modstandsdygtige over for plasmacytose, 

og de fem avlere på Nova Scotia 

og Prince Edward Island ønsker alle at 

parre modstandsdygtige brune mink 

med de danske dyr. 

– Plasmacytose har tilføjet så stor en risikofaktor 

til vores forretninger, at vi var 

nødt til at gøre noget, og der er masser 

af Nova Scotia-avlere, som allerede er 

skiftet over til de brune. Vi får måske 15 

dollar mindre på salget, men det giver 

stor sikkerhed i produktionen, siger Jonathan 

Mullen, som fortæller, at interessen 

for de danske avlsdyr er helt enorm. 

Den ene Nova Scotia-avler efter den an- 

den har ringet til ham for at spørge til de 

danske dyr, for plasmacytose er et stort 

problem, som alle på en eller anden 

måde har haft berøring med. 

– Over tid er det som at sidde ved Blackjack-bordet 

– du kommer til at tabe. Der 

er ret mange her i Nova Scotia, som ønsker 

at udvide produktionen, men plasmacytose 

har sat en stopper for det. Havde 

det ikke været for det gunstige marked, 

havde det allerede været slut, siger Jonathan 

Mullen, som er helt sikker på, at 

der vil blive bestilt flere avlsdyr fra Danmark. 

For de danske dyr er fantastiske: 

– Jeg er meget imponeret. Der er lagt et 

helt utroligt stykke arbejde i at lave disse 

mink. Det er bare perfekte dyr, siger Jonathan 

Mullen, som i første omgang vil 

kaN MaN avle efTer 

plasMaCyTose-fri MiNk? 

Canadiske pelsdyrforskere har i flere år arbejdet på at finde en måde at selektere 

for mink, der er resistente over for plasmacytose-virus. Projektet fokuserer 

på at udnytte den naturlige modstandskraft mod plasmacytose, der ser ud 

til at findes i nogle mink, til at kontrollere infektionen. 

- Vi prøver på at finde dyr, som er i stand til at bekæmpe virus, efter det er 

blevet inficeret – præcis på samme måde, som du bekæmper virus, når du er 

blevet forkølet. Vi har set adskillige af sådanne dyr, siger Hossain Farid, som 

forsker ved Nova Scotia Agricultural College og står i spidsen for projektet. 

Det umiddelbare problem er dog at identificere de resistente mink. Den eneste 

tilgængelige metode i øjeblikket er at udsætte hele farmen for virus, og 

det er selvsagt ikke en holdbar løsning. Pelsdyrforskerne i Canada arbejder 

derfor på at udvikle værktøjer og teknologier til at identificere de plasmacytose-resistente 

mink, men Hossain Farid kan endnu ikke sige noget om tidshorisonten. 


De fire største avlere på Nova Scotia producerer over 600.000 minkskind om året. Jonathan Mullen er en af dem med en produktion på 

ca. 100.000 skind om året. 

avle efter brune Velvet-mink i halvdelen 

af sin produktion, der er på ca. 100.000 

skind. Allerede i sæsonen efter vil antallet 

af brune skind overgå de sorte. 

BlackGlaMa er Fra nOva scOTIa 

Som i det meste af Nordamerika har 

Nova Scotia ellers overvejende produceret 

sorte mink. Den berømte ’jet black’mink, 

med korte hår, tæt underuld og et 

blåligt skær blev oprindeligt fremavlet i 

Nova Scotia, og alle sorte mink i verden, 

inklusive de berømte Blackglama-mink, 

som sælges i auktionshuset i Seattle, 

har deres oprindelse i Nova Scotia. 

Nordamerikanerne og især Nova Scotia 

har en dyb og rodfæstet tradition for 

de sorte mink, og derfor er det en slags 

kulturskifte, der er ved at gå i gang i det 

østlige Canada. Den første Nova Scotiaavler, 

der for alvor begyndte at avle 

brunt på grund af plasmacytose er Peter 

Hill, som bor i samme plasmacytoseramte 

område i det vestlige Nova Scotia, 

som Jonathan Mullen. Han er nu på sin 

tredje hvalpesæson næsten udelukkende 

med brune mink. 

– Jeg kunne ikke rigtig tjene penge på de 

sorte mink. Opdræt af sorte mink fungerer 

bare ikke her i området, så jeg tænkte, 

at de brune ville vise sig at være sejere, 

og det er de også, siger Peter Hill, der har 

del i de 4.300 importerede tæver. Den 

høje kvalitet, som de danske mink bidrager 

med, skal kombineres med de modstandsdygtige 

brune, men langhårede, 

dyr, Peter Hill har i forvejen. På den måde 

håber han at finde en rentabel vej ud af 

problemerne med plasmacytose. De danske 

dyr har han kun lovord til overs for. 

– De har virkelig tyk pels. Det er smukke 

mink, siger Peter Hill, som har 3.500 

avlstæver fordelt på to farme. 

Så vidt vides, er der aldrig blevet impor- 

teret danske mink til Nova Scotia før – 

traditionelt har det været den anden vej 

rundt. Men de brune mink fra Danmark 

kan komme til at sætte et eksempel til 

forfølgelse. 

– Lyset tænder oppe i folks hjerner. Der 

er en masse mennesker, som viser stor 

interesse for det her, siger Jonathan 

Mullen, som ser et skifte i Nova Scotiaavlernes 

tankegang. Ingen har rigtig 

tænkt på, at brune mink også kan være 

korthårede, og med plasmacytose-problematikken 

i tankerne er det simpelthen 

nødvendigt med et alternativ til de sorte 

mink - og det er gået op for avlerne, som 

vil holde rigtig godt øje med, hvad der 

sker hos de fem avlere, der har importeret 

danske avlsdyr. 

– Jeg vil lave mine dyr så perfekte som 

muligt, inden de rammer ’340’ (pelseri 

på Nova Scotia, red.), for der vil være 

hundredvis af øjne, der kigger på dem, 

siger Jonathan Mullen. 

Nr. 5. juNi 2011 37


MeD en GaMMel ræv 

PÅ skInDJaGT 

Mød Barry Jordan. Den nordamerikanske pelsdyrbranche er hans bukselomme, og nu plukker han 

canadiske og amerikanske skind i NAFA og American legends baghaver. For Kopenhagen Fur. 

skInDInDsaMlInG 

TeksT: MiCk MadseN 


foTo: jesper ClauseN og 

MiCk MadseN 

Langs Nova Scotias velplejede lande- 

veje findes der alle mulige slags skilte. 

Enkelte valgplakater har overlevet de tre 

dage siden valget 1. maj, et skilt proklamerer 

’Ingen færge, ingen forretning’, 

mens atter et skilt fortæller, at der et 

sted i nærheden foregår et garagesalg. 

– Jeg skal snart have mit eget garagesalg. 

Jeg har alt muligt lort, siger Barry Jordan. 

Over årene har han brugt meget tid på at 

købe antikviteter, særligt i London. 

– Jeg elsker at sælge, jeg får et kick ud 

af det. Det er på en måde også det, vi 

gør. Vi sælger bare en service, siger han. 

Siden august 2010 har Barry Jordan været 

ansat af Kopenhagen Fur til at samle 

skind ind i Nordamerika, og det er en 

direkte udfordring til Seattle-baserede 

American Legend Auctions og North 

American Fur Auctions (NAFA), som har 

hovedkvarter i Toronto, Canada. Indtil 

nu har de to auktionshuse siddet tungt 

på alle nordamerikanske skind og henter 

desuden hvert år flere millioner skind i 

Europa, især i Polen og Holland. Nordamerikanske 

minkavlere producerer i alt 

5,1 mio. mink. Sidste år blev 85.000 af 

de amerikanske skind solgt i det danske 

auktionshus. 

– Jeg kom sent i gang for Kopenhagen 

Fur, men vi nåede at lave lidt ballade, 

siger Barry Jordan, kort før han passerer 

en afkørsel til sit eget hjem i Kentville 

tæt ved Nova Scotias nordlige kyst. 

For en skindindsamler i Nordamerika 

er Nova Scotia noget nær det optimale 

sted at bo. Regionen, hvis areal er fire 

gange så stort som Danmark, har den 

mest intensive minkproduktion på hele 

kontinentet og producerer 1,4 mio. minkskind 

om året på ca. 120 farme – med 

sikkert sigte efter endnu flere. På Nova 

Scotia er ca. halvdelen af avlerne under 

40, og de fleste af dem, Barry besøger 

i begyndelsen af maj måned, siger, at 

de gerne vil udvide produktionen. Det 

er ikke urealistisk, at produktionen er 

fordoblet om 10 år, lyder det over hele 

Nova Scotia. 

”seaTTle OG naFa BeTaler 30 DOllar” 

– Vi er nødt til at blive større for at have 

råd til os begge, siger Gail Morse, en 

smilende dame i 40’erne. Barry Jordan 

har taget plads i hendes køkken i ’The 

Valley’ i det nordvestlige Nova Scotia. 

Tapetet i køkkenet har mønstre med 

lyserøde blomster. Terriner, kander, kopper 

og tallerkner, der står på hylder og 

borde og hænger på vægge, har mønstre 

med lyserøde blomster. Gail Morse 

bor alene sammen med sin næsten 

voksne søn, og driver en farm med 1.625 

avlstæver. Barry Jordan vil gerne have 

fat i nogle af skindene. 

– Ved du, hvad du betaler i salgsafgift i 

år? spørger Barry henover en kaffekop, 

som ikke er fra det fine stel med blomster, 

men mere til brug for bekendte som 

bare kommer forbi. De amerikanske auktionshuse 

kræver typisk en salgsafgift 

på 6 pct. af salgsprisen, hvilket for tiden 


arry jordaN 

• Født 1946 i London. Han er 65 år. 

• Bor i Kentville, Nova Scotia, med sin tredje kone. 

• Har en datter og fem børnebørn i London. 

• Startede i pelsbranchen hos Hudson’s Bay Company i London i 1967. 

• Har både sorteret, ledet en indleveringscentral og været chef for kvalitetsafdelingen 

hos North American Fur Auctions i Toronto. 

• Har arbejdet som Area Manager for Kopenhagen Fur i Nordamerika siden 

august 2010. 

Nr. 5. juNi 2011 39


svarer til 4,5 canadiske dollar – eller godt 

24 kr. - pr. skind. Kopenhagen Furs flade 

afgift på 8,5 krone svarer til ca. 1,5 canadiske 

dollar. 

– Jeg kan godt lide ideen om at sælge til 

dig, men jeg er nødt til at have det der 

hvalpeforskud. Hvor meget betaler I? 

spørger Gail Morse og Barry svarer, at 

Kopenhagen Fur udbetaler 15 dollar pr. 

skind. 

– Det er ikke nok. Seattle og NAFA betaler 

30 dollar, lyder det prompte fra Gail 

Morse. 

Finansiering og kredit er spørgsmål 

Barry ofte møder på farmene. Mens 

Kopenhagen Fur har en gennemsigtig 

handelspolitik med faste forskud og 

salgsafgifter, er de nordamerikanske 

auktionshuse indstillede på at handle. 

Store avlere kan ofte få rabat på salgsafgiften, 

ligesom auktionshusene selv har 

ydet lån til for eksempel nye farme eller 

udvidelser – til gengæld for en leveringsaftale, 

naturligvis. 

Barry spørger Gail Morse, om hun 

kender til Farm Credit, det statslige 

canadiske finansieringsselskab for landbrugsbedrifter. 

Det gør hun. NAFA ad- 

ministrerer hendes Farm Credit-lån mod 

en rente på 3 pct. og sikkerhed i dyrene. 

Hvis Barry kan få Gail til at gå direkte til 

Farm Credit kan hun måske leve med 

et lavere hvalpeforskud, og uden NAFA 

som administrator er renten kun på 1 

pct. Til gengæld skal sikkerheden stilles 

i ejendommen, og det gør risikoen lidt 

større. Men Gail Morse er interesseret i 

Kopenhagen Fur. Salgsafgiften er betydelig 

lavere, og det papir med sæsonens 

auktionspriser fra København, Seattle 

og Toronto, som Barry har i sin inderlomme, 

viser desuden, at Kopenhagen 

Furs auktioner ofte trumfer de nordamerikanske 

prismæssigt. 

– Det her er året at gøre det, for indtil 

nu har vi været bundet op. Jeg vil gerne 

tale med dig igen, så snart jeg har overstået 

hvalpetællingen, lover Gail, efter 

at hun har vist Barry nogle af redekasserne. 

Hun noterer ikke døde dyr. 

– Jeg synes, det er vigtigere, at bruge 

tiden på at passe dyrene, siger Gail. 

Den næste avler, Barry besøger i The 

Valley, har hørt, at Kopenhagen Fur 

holder betalingen tilbage mere end tre 

uger efter salget. Det er Barrys Jordans 

udfordring i en nøddeskal. De nordame- 

rikanske avlere kender simpelthen ikke 

det danske auktionshus. 

– København er i Danmark? Jeg troede, 

det var omvendt, siger en avler. 

eT lIv I PelsBranHcen 

Barry Jordan bander mere end den 

gennemsnitlige amerikaner, og det er 

muligvis, fordi han er brite. Han blev født 

30. april 1946 i det sydlige London, og 

London skulle også føre Barry i armene 

på den internationale pelshandel. 

Dengang var Hudson’s Bay Company 

verdens største pelsauktionshus og sorteringen 

alene fyldte fire etager på Upper 

Thames Street i det centrale London 

tæt på Sankt Pauls Cathedral. Hudson’s 

Bay søgte unge mænd mellem 18 og 25 

til at sortere mink, wild fur og ræv og 

den 12. oktober 1967 gik en ung Barry 

Jordan ind i hovedkvarteret i London, 

hvor han straks fik en elevplads. 

– Jeg forlod det aldrig. Jeg har været 

i pelsbranchen lige siden, siger nu 

65-årige Barry Jordan, som startede 

med at tælle bisamrotte-skind i London, 

men snart fik han lov til at sortere og 

kvalitetsvurdere rigtigt. Og han har haft 

hænderne i de fleste pelstyper: mink, 


æv, swakara, bjørn, new zealandsk 

pungdyr, coyoteræv, ulv, egern. 

Findes der noget, du ikke har sorteret? 

Barry lægger hovedet let på skrå og 

tænker over spørgsmålet i adskillige 

sekunder, inden han svarer, at han aldrig 

har sorteret russisk zobel. 

Han er nem at tale med. Mens Barry sty- 

rer sin platinum-farvede Nissan Rogue 

mod sydvest ned ad hovedvej 101 langs 

Nova Scotias nordlige kystlinje, fortæller 

han historier fra de gamle dage, da han 

lærte namibierne at sortere swakaraskind 

i Windhoek, og om russiske avlere, 

der gemte vodka i kasserne med mink, 

for at få sortererne i London til at få 

netop de russiske skind klar til den næ- 

ste af årets syv London-auktioner. Han 

fortæller om kvinder, han mødte undervejs, 

kgb-agenter, som holdt opsyn med 

polske sorterere i London, og om festlige 

personligheder i den internationale 

pelsbranche fra dengang, verden var 

mere kulørt og mindre politisk korrekt. 

Barry Jordan stod midt i det hele, for 

Hudson’s Bay-hovedkvarteret ’Beaver 

House’ var den internationale pelsbranches 

navle. Han elsker pelsbranchen, 

fordi den hele tiden forandrer sig. 

– Alle bygninger rundt om Beaver House 

var pelshuse. Man kunne altid se folk 

gå rundt på gaden med et bundt skind, 

siger Barry Jordan, som rejste med, da 

Hudson’s Bay Company i 1973 flyttede 

hovedkvarteret til Winnipeg i Canada. 

Barry blev på pelssiden, da pelsdivisio- 

nen i Hudson’s Bay Company blev solgt 

fra og senere blev til North American Fur 

Auctions (NAFA) med base i Toronto. 

Næsten 30 år i Canada har betydet, at 

Barry er på fornavn med så godt som 

alle avlere i Nordamerika. I auktionshuset 

i Glostrup er han blevet kaldt 

’Nordamerikas Iwan Santin’, fordi han 

er et udadvendt menneske, der kan tale 

med hvem som helst. Gerne over en kop 

øl og altid med stor faglighed om den 

interesse, han deler med avlerne, nemlig 

skindenes kvalitet. 

MInkavlernes weyMOUTH 

Den firehjulstrukne Nissan nærmer sig 

landsbyen Weymouth i Nova Scotias 

nordvestlige hjørne. Firehjulstrækket 

kom til sin ret i vinter, som angiveligt 

var den hårdeste i Nova Scotia i 30 år, 

Nr. 5. juNi 2011 

41 

Chicago 

Hudson Bay 

Nova Scotia


men det er også et fornuftigt køretøj, 

når asfaltvejene hører op. Det her er det 

landlige Nordamerika, hvor religion og 

konservatisme er forankret i kulturen. I 

Weymouth har stort set hele befolkningen 

en eller anden form for tilknytning 

til minkavl, og Barry advarer Dansk 

Pelsdyravl om at holde igen med bandeordene 

nogenlunde samtidig med, at 

bilen passerer den første af ca. 40 farme 

i området. 

Det store samtaleemne i Weymouth er 

de 4.300 drægtige, brune tæver, som 

blev fløjet ind til Nova Scotia fra Danmark 

i april, og Barry spørger straks til de danske 

mink, da endnu en køkkensamtale 

bliver indledt. Denne gang med Jonathan 

Mullen, en ambitiøs avler på 33 år, som 

har del i de importerede tæver. Det er en 

let samtale at holde i gang – Jonathan 

Mullen er begejstret for de danske mink. 

– Jeg kan allerede se, at hvalpene er 

korthårede. Jeg har set noget lignende 

før på sorte mink, men det var tilbage 

i 80erne. Jeg var meget ung dengang, 

siger Jonathan Mullen. 

De brune mink er en investering i fremti- 

den. Nova Scotia, især Weymouth, hvor 

farmene ligger tæt, er plaget af plasma- 

cytose. De brune mink er stærkere, end 

de sorte, som ellers er typiske for Nova 

Scotia, og Jonathan Mullen vil gerne 

opbygge en stærk, brun og plasmacytosefri 

stamme. Det er en åbning for Barry 

Jordan. Papirerne i Barrys inderlomme 

viser, at brune mink får de bedste priser 

på Kopenhagen Furs auktioner, og 

Jonathan Mullen er stærkt fokuseret på 

forretningssiden. Han studerer papirerne 

grundigt, mens Barry Jordan giver en 

ærlig analyse af årets auktioner. 

– I år handler det ikke om, hvor man 

sælger, men hvornår man sælger. Hver 

auktion har været bedre end den foregående, 

siger han, men Jonathan Mullen 

er klar over, at Kopenhagen Fur over en 

længere periode henter højere priser 

end de nordamerikanske auktionshuse – 

i hvert fald på alt andet end sorte mink. 

– Jeg er overbevist om, at København er 

det bedste sted at sælge de brune, siger 

han, men Barry lukker ikke nogen aftale 

med Jonathan Mullen i dag. Mullen er 

med en produktion på ca. 100.000 skind 

en af de store avlere, som de nordamerikanske 

auktionshuse er særligt interesserede 

i. Måske har Mullen fået direkte 

hjælp til finansieringen af de senere års 

udvidelser, måske er han blevet tilbudt 

en fordelagtig salgsafgift, men Barry er 

ligeglad. Han har fået plantet et frø hos 

forretningsmanden Jonathan Mullen, 

som fremover satser på brune mink. 

Desuden betyder nordamerikanernes 

strategi med særaftaler til udvalgte avlere, 

at dørene til de mindre farme åbnes 

for Barry Jordan og Kopenhagen Fur. 

– De gør en person glad, men gør 10 andre 

vrede. Den fornemmelse jeg har fra 

de mindre avlere er, at de mener, København 

er mere fair. Vi behandler alle ens, 

det betyder ikke noget, om du er stor 

eller lille, siger Barry. Det er blandt andet 

fordi Barry Jordan altid tog sig tid til de 

små avlere, da han arbejdede for NAFA, 

at han er så populær i avlerkredse. 

Fra Den ene sIDe TIl Den anDen 

Ipod’en er altid med Barry Jordan på 

rejse. Han sætter den til bilens stereoanlæg 

og lytter til rockmusik under de 

lange ture på landevejene. Eller også får 

han læst højt. 

– Jeg downloader bøger, fortæller han. 

I øjeblikket lytter han til en biografi om 

lederen af den kommunistiske revolution 

i Cuba, Che Guevara. 

– Er du socialist? 


HudsoN’s bay CoMpaNy – verdeNs ÆldsTe pelsHus 

I 1668 henvendte de to franske han- 

delsmænd Pierre Esprit-Radisson 

og Médard des Groseilliers sig til en 

gruppe forretningsmænd i Boston, 

Massachussets i det nuværende 

USA. Radisson og Groseilliers havde 

hørt fra Cree-indianerne, at der var 

en frossen sø i den nordligste del af 

kontinentet, og området var efter sigende 

et eminent område for jagt på 

pelsdyr. 

Søen var Hudson’s Bay, og Bostonhandelsmændene 

var positive over 

for at finansiere en ekspedition til 

den nordlige ødemark. Den 2. maj 

– Jeg var engang, siger Barry med et 

smil, der indikerer, at han er helt klar 

over, at hans politiske standpunkt over 

årene er skiftet fra den ene side til den 

anden. I dag er Barry Jordan konservativ, 

og flere gange på turen diskuterer 

han det netop overståede parlamentsvalg 

med avlere. Det blev til en overvældende 

valgsejr til De Konservative, 

som nu ikke længere skal arbejde med 

en mindretalsregering, og både Barry og 

Nova Scotia-avlerne er vældig tilfredse 

med den udgang. Især er Barry tilfreds 

med, at New Democratic Party, NDP, 

tabte magten i Nova Scotia. 

– De har intet udrettet. Efter to år efterlader 

de Nova Scotia som én stor omgang 

rod, mener Barry om Canadas svar på 

Socialdemokratiet. 

Om aftenen træder Barry ind i Haley’s 

Lounge, baren i stueetagen på hotellet 

Rodd Grand Yarmouth, hvor Barry Jordan 

har overnattet med jævne mellemrum siden 

1983. Bartenderen Cory hilser hjerteligt 

på Barry. Det er en hyggelig bar, men 

den er stor, og størrelsen gør, at baren 

virker tom, selv om der er otte gæster. 

– Her plejede at være helt fyldt med 

handelsrejsende og amerikanske turi- 

1670 blev Hudson’s Bay Company 

(HBC) oprettet og med kongebrev fra 

Storbritanniens kong Charles II, fik 

virksomheden monopol på al handel 

med indianere i et område på 3,9 

mio. kvadratkilometer. Hudson’s Bay 

Company er i dag det ældste aktieselskab 

i Nordamerika og en af verdens 

ældste aktive virksomheder. 

Pelseksporten til Europa var af uvurderlig 

betydning for grundlæggelsen 

af Nordamerika, og HBC's monopol 

strakte sig helt ind i 1800-tallet. 

Jægere tilknyttet Hudson’s Bay 

Company var de første til at udforske 

ster. NDP ødelagde en masse handel, da 

de tog statstilskuddet fra hurtigfærgen 

fra Maine (USA, red.), siger Barry. Lige 

udenfor, skråt over lyskrydset, ligger 

en mørklagt butik med store vinduer ud 

mod gaden. Over vinduerne kan man 

stadig se konturerne af de bogstaver, 

der en gang for ikke så længe siden, 

var skruet på facaden. ’FOODLAND’, 

stod der på skiltet, men nu bidrager 

den tomme butik sammen med jævnt 

spredte ’til salg’-skilte bare til indtrykket 

af en by i tilbagegang. 

Finanskrisen har i de hele taget sat 

sine aftryk over hele Nova Scotia. Adskillige 

savværker langs landevejene 

er tømt for arbejdere. Fiskeriet ligger 

underdrejet, især hummerfiskeriet er i 

problemer. De hårdføre jernmænd, som 

danske tv-seere har kunnet følge på 

dramatiske fisketogter i reality-serien 

’Livfarlig fangst’ på Discovery Channel, 

har oplevet, at hummerpriserne faldt 

fra 7-8 dollar til det halve. Det er svære 

tider for de fleste i Nova Scotia, men 

ikke for minkavlerne. Fra 2005 til 2010 

er værdien af minkeksporten steget 

fra 270 mio. kr. til 473 mio. kr., oplyser 

Nova Scotia Departments of Agriculture, 

Fisheries and Aquaculture. Det er 

en stigning på 77 pct. på de fem år, hvor 

og udvikle Californien helt ned til 

San Francisco-området. I dag er HBC 

først og fremmest modervirksomhed 

for en række store butikskæder, 

herunder The Bay, Zellers, Home 

Outfitters og Fields. På ironisk vis 

lagde HBC sig på knæ for dyreretsbevægelsen 

i begyndelsen af 1990erne, 

og stoppede pelssalget i alle HBCbutikker. 

I 1997 ændrede virksomheden 

dog holdning og begyndte igen 

at sælge pels. Selve pelsdivisionen 

med indsamling og salg af rå skind 

blev solgt til ræve- og minkavlerne i 

Canada – det senere North American 

Fur Auctions (NAFA) i 1987. 

minkavl samtidig har overhalet alle de 

andre landbrugsgrene, der er så vigtige 

for et randområde som Nova Scotia. En 

tredjedel af Nova Scotias landbrugseksport 

er nu mink. Kun blåbærbranchen 

kommer tilnærmelsesvis tæt på med en 

eksport på 392 mio. kr. 

De andre gæster i Haley’s Lounge har 

godt hørt historierne om de gode priser 

på minkskind. I en tid, hvor økonomien 

rammer bunden, er minkavl ’den gode 

historie’, og Nova Scotia-medierne har 

spredt nyheden. Chris Boyd Foreman, 

en tagdækker, som er så fuld, at han er 

svær at forstå, har lige lagt tag på for en 

minkavler. Et sjældent lyspunkt i en tid, 

hvor folk ellers ikke bruger penge på nye 

tage, klager han. 

Barry jubler højt og larmende. Store 

og små fladskærme i Haley’s Lounge 

viser finalespil fra den nordamerikanske 

ishockey-liga, og Vancouver har bragt 

sig foran mod Nashville fra USA. For 

første gang er der udsigt til, at to canadiske 

hold kan mødes i finalen. Barry er 

Vancouver-mand. I 1987 flyttede han fra 

det østlige Canada til Vancouver på vestkysten 

for at lede en indleveringscentral 

for Hudson’s Bay Company. 

Nr. 5. juNi 2011 

43


Da pelsmarkedet kollapsede i 1990, flyt- 

tede han tilbage til Toronto. På det tids- 

punkt forsvandt mange gode kræfter fra 

pelsindustrien. 

– Masser af mennesker forsvandt dengang. 

Jeg er bare en af de overlevende, 

siger Barry senere i bilen. Det øsregner 

i Weymouth-området, og Barry vinker 

til en sort pick-up, hvis fører forsvinder i 

det grå. 

– Hernede vinker du til alle, for du kender 

dem formentlig, siger han, mens han 

styrer Nissan’en fra oplandet mod selve 

Weymouth. Barry vil spise frokost på 

Weymouth Diner, for det er det lokale 

samlingspunkt for minkavlere, og på 

Weymouth Diner er der gode chancer 

for at sprede budskabet om Kopenhagen 

Fur til flere avlere på en gang. Barry bliver 

ikke skuffet. 

seaTTlelanD 

Det er ikke til at se på Jason Mullen, at 

han er en af Nordamerikas mest succesfulde 

minkavlere. Brillerne er ikke 

designet af smarte folk fra New York, og 

kasketten med Blackglama-logoet sidder 

en anelse skævt på hovedet. Nova 

Scotia er Seattle-land. 90 pct. af Nova 

Scotia-skindene bliver solgt hos American 

Legend Auctions på USA’s vestkyst. 

Minkavlerne Jason Mullen og Randy 

Sabine samt Earl Prime, som er direktør i 

pelseriet ’340’, har spist frokost, da Barry 

træder ind i Weymouth Diner. Dybstegt 

fisk og dybtstegte pommes frites. Barry 

bestiller det samme. Der bliver sludret 

lidt om løst og fast, inden Barry tager fat 

i papirerne i inderlommen. 

– Jeg har tilfældigvis de her papirer 

med, siger Barry og kan ikke lade være 

med at grine. Det er efterhånden blevet 

lidt af en joke, at Barry ’tilfældigvis’ har 

nogle papirer i inderlommen, som viser, 

at Kopenhagen Fur matcher eller overmatcher 

de nordamerikanske auktionshuse 

på prisen. 

Jason Mullen er Jonathan Mullens far, 

og han har også del i 

de importerede tæver 

fra Danmark. Han er 

ikke blevet millionær 

ved at spille på de forkerte 

heste, og de brune 

mink kan være vejen til 

flere Mullen-skind i København. 

De studerer alle Barrys 

auktionstal, men ingen så 

intens som Jason Mullen. Han 

er en mand af få ord, men der 

er aktivitet bag brillerne, mens 

han nærlæser papirerne fra Barrys 

inderlomme. Ifølge Barry tog 

det ham mere end 10 år at komme 

nogenlunde tæt på Jason Mullen. 

PensIOn eFTer DøDen 

150.000 nordamerikanske skind til 

Danmark i næste sæson. Det er Barry 

Jordans personlige mål, men det kan 

sagtens blive flere, mener han. Det første 

år på landevejene for Kopenhagen 

Fur har først og fremmest betydet, at 

mange nordamerikanske avlere nu ved, 

at der er et auktionshus i Danmark, som 

har et bedre tilbud. 

– Der var ikke rigtig nogen, som overvejede 

at sende til København, før jeg 

begyndte at tale med dem, siger Barry. 

Samsorteringen på Kopenhagen Fur er 

også et salgsargument for Barry, men 

ikke i øjeblikket. Lige nu er det stærkeste 

argument den flade salgsafgift i 

København. De høje priser gør det dyrt 

at sælge via de nordamerikanske auktionshuse. 

– Jeg talte med en avler, som betalte 

45.000 dollar i salgsafgift sidste år. Det 

er nok til at ansætte to medarbejdere, 

siger Barry. Han tror, at NAFA og Seattle 

med tiden kommer til at revidere deres 

prispolitik og gå over til en flad afgift. 

Det begynder at gå op for de nordamerikanske 

avlere, at København er et bedre 

tilbud, og han ved fra sine kilder i branchen, 

at de to auktionshuse er yderst 

opmærksomme på Kopenhagen Furs 

tilstedeværelse i det nordamerikanske. 

– De føler sig begge 

to truede af os. En 

masse af gutterne 

derude klager over 

salgsafgifterne, og NAFA får 

en hård tid med avlermøderne til efteråret. 

I Seattle siger de, at Kopenhagen 

Fur er en større trussel, end NAFA nogensinde 

har været, fortæller Barry. 

Nova Scotia-turen er ved at være forbi. I 

næste uge tager Barry færgen til Prince 

Edward Island, senere i år tager han turen 

over grænsen til USA for første gang 

for at samle skind ind som Kopenhagen 

Fur-mand. Der er masser af kvalitetsskind 

at hente i Nordamerika, men det er 

et kolossalt område at dække for en enkelt 

mand. For Barry er det dog en god 

udfordring, og han kan godt lide Kopenhagen 

Furs måde at gøre tingene på. 

– Til den første samtale i København 

gjorde Torben (Nielsen, red.) det meget 

klart for mig, at vi behandler alle ens. 

Det kan jeg godt lide, siger han. 

Hvornår har du tænkt dig at gå på pension? 

– En dag. Jeg siger som Warren Buffet. 

Jeg trækker mig tilbage fire år efter min 

død. 


NorTH aMeriCaN fur auCTioNs 

• NAFA har rødder i Hudson’s Bay Company – 

verdens ældste pelshus, der blev grundlagt i 

1670. 

• Salget foregår i Toronto, Canada. 

• NAFA har haft forskellige ejere, men ejerkredsen 

består i dag af Canada Mink Breeders Association, 

Canada Fox Breeders Association, 

American Mink Council og NAFA Wild Fur 

Shippers Council. 

• Auktionshuset udbød ca. 3,5 mio. nordamerikanske 

skind i sidste sæson. 

• Derudover blev der solgt ca. 2 mio. skind fra 

Europa, primært Polen og Holland. 

lovkrav pÅ vej Til CaNadas pelsdyravlere 

Efter 18 år med regler om pelsdyravl, som udelukkende har 

været vejledende, er der nu rigtige lovkrav på vej til minkog 

ræveavlere i Canada. Den canadiske regering, forskere, 

dyrlæger, dyreværnsforeninger og branchen selv arbejder i 

øjeblikket på regelsættet, hvis omdrejningspunkter vil ligne 

det, som danske avlere kender. Burstørrelser og –indretning, 

dyrevelfærd og miljø vil være sikre emner i loven, som 

formentlig bliver vedtaget i foråret eller sommeren 2012. 

– Der er gået 18 år, og tingene udvikler sig, nye ideer opstår. 

Vi mener, at det er godt, at den canadiske regering udviser 

lederskab på området, og vi ønsker at være i stand til 

at forsikre forbrugerne om, at mink og ræv bliver opdrættet 

forsvarligt i Canada, siger vicedirektør i Fur Council of Canada, 

Alan Herscovici. 

Blandt canadiske avlere er holdningen dog mere blandet. 

aMeriCaN legeNd auCTioNs 

• Blev grundlagt under navnet Seattle Fur Exchange 

i 1898. 

• Oprindeligt var det en byttecentral, hvor guldgravere 

fra Alaska kunne bytte Alaska-pels 

med mad, tøj og redskaber. 

• Auktionshuset ligger i Seattle, Washington. 

• Står bag det berømte luksusbrand Blackglama 

– et mærke som i dag også sidder på solbriller, 

håndtasker og parfumer. 

• Er en andelsforening, som er 100 pct. ejet 

minkavlere i USA og Canada. 

• Udbød i sidste sæson ca. 2,7 mio. nordamerikanske 

skind. 

• Desuden blev der solgt 700.000 europæiske 

skind, især fra Holland, Sverige og Polen. 

– Især miljø er et varmt emne i øjeblikket. Jeg er ikke så 

meget for alt det med regler, men hvis du ikke makker ret, 

mister du din licens. De har fat i kraven på os, siger minkavler 

Gail Morse fra Nova Scotia. 

I øjeblikket er der et sagsanlæg på vej mod en række Nova 

Scotia-avlere, som mistænkes for at være de store miljøsyndere 

i en sag om kraftig forurening af flere søer i Nova 

Scotia. En enkelt avler har ledt al sin gylle direkte ud en sø, 

der støder op til farmen. 

– Det går bare ikke. Hvis vi vil have lov at være her, skal der 

styr på de ting. Omverdenen vil ikke finde sig i, at vi forurener 

naturen, siger minkavler Brian Mullen, Nova Scotia, 

som også sidder i bestyrelsen for den canadiske avlerforening, 

Canada Mink Breeders Association. Syd for grænsen, 

i USA, er der lignende lovkrav på vej. 

Nr. 5. 4. juNi april 2011 45


sTorkuNde: 

NordaMerikaNske skiNd er sTadig bedsT 

– De amerikanske topskind er stadig de bedste på 

markedet, siger Ritchie Tax. Han er den ene af tre 

brødre i familievirksomheden Klondike, som er den 

største køber på Kopenhagen Furs auktioner. Sidste 

år købte Klondike ca. tre millioner skind til en værdi 

af godt en mia. kr. Det til trods er han ikke i tvivl om, 

at han stadig foretrækker de nordamerikanske topskind, 

men der er en grund til, at Klondike køber de 

HØj kvaliTeT i daNMark 

gØr saMsorTeriNg aTTrakTiv 

Kopenhagen Furs satsning med at samle minkskind 

ind i Nordamerika, er i høj grad et resultat af den markante 

kvalitetsforbedring i den danske produktion de 

senere år. 

– Vi har været lidt tøvende med at starte i USA og Ca- 

nada, fordi det bærende hos os er samsorteringen, og 

mange nordamerikanske avlere sætter pris på avlerlotmodellen, 

siger adm. direktør i Kopenhagen Fur Torben 

Nielsen. Kvaliteten i den danske produktion er imidlertid 

blevet så god, at værdien af avlerlot-modellen 

er blevet udvandet. Kunderne efterspørger store, ensartede 

partier, og de senere år har de store partier fra 

Danmark trumfet hovedparten af de amerikanske skind 

på kvaliteten. 

– Vi må erkende, at de nordamerikanske avlere fortsat 

producerer nogle fantastiske skind, men den gruppe 

fleste af virksomhedens minkskind i Danmark. 

– De danske skind nærmer sig i høj grad kvaliteten 

på de amerikanske, og så er den generelle kvalitet 

bedre. Der er væsentligt større udsving fra top til 

bund på de amerikanske skind. De danske avlere 

er virkelig kommet efter det i de seneste år, siger 

Ritchie Tax. 

udgør måske 20 pct. af den samlede produktion. Netop 

de 20 pct. er måske de eneste skind, der er relevante 

at sælge i avlerlot. De eksisterende vil klare sig langt 

bedre, hvis de samsorteres med den danske produktion. 

Derfor er samsorteringen, set fra et nordamerikansk 

synspunkt, langt mere attraktiv end for 10 år siden, 

siger Torben Nielsen og peger på, at den effektive 

sortering i Glostrup kan gøres billigere samtidig med 

at avlerne får en bedre afregning. Desuden kan salget 

spredes over fem auktioner, og det mindsker sårbarheden 

over for usikkerhed i markedet. 

For auktionshuset betyder tilgangen af amerikanske 

skind, at udbuddet af skind med høj kvalitet bliver 

endnu mere attraktivt for kunderne: 

– Kunderne ser en fordel i at have et stort udbud. De vil 

gerne effektivisere deres køb, siger Torben Nielsen. 


”Vi er klar til vaccinationerne 

– er du ?” 

Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste 

Minkdyrlægerne 

Niels Holst Sommer 

Tekniker 

M: +45 2171 5278 

T: +45 8644 1190 

E: nhs@lvk.dk 

Dyrevelfærd 

Forståelse Løsninger 

Viden 

Effektivitet 

Sund fornuft! 

Faglighed 

Balance 

Helhed 

Økonomi 

Mening Innovation Sikkerhed 

LVK’s vaccinationsteam, med landbrugstekniker Niels Holst 

Sommer i spidsen, er din garant for en seriøs og ansvarsfuld 

vaccinering i overensstemmelse med de regler og planer der 

er lagt for din farm. 

Er du interesseret i at høre mere om LVK minkdyrlægerne og 

vores vaccinationsteam, så ring til os eller klik ind på www.lvk.dk 

Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste 

Minkdyrlægerne 

www.lvk.dk 

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro 

T: 9852 0044 

Nr. 5. juNi 2011 47


beauTifully CaNadiaN- 

MedleMMer 2011 


• Zuki 

• Nobel 

• Euroline 

• Wolfie 

• Starlight Furs 

• Dino Gaspari 

• Luna 

• Jean Crisan 

• Paula Lishman International 

• Natural Furs International 

• Musi

canaDa Har sUcces 

MeD eGen PelslaBel 

Varemærket ’Beautifully Canadian’ har eksisteret siden 2004 og er blevet en succes i bl.a. Kina. 

MarkeDsFørInG 

af MiCk MadseN 


Det var konkurrencen fra de kinesiske 

pelsproducenter, der startede varemærket 

Beautifully Canadian tilbage i 2004. 

– Vores industri begyndte at lide under 

den kinesiske konkurrence, og det gik op 

for mig, at ingen af de canadiske pelsproducenter 

havde et brand. For det meste 

er det små familieforetagender, som ikke 

har de økonomiske midler til at markedsføre 

deres produkter, siger Teresa Éloy, 

kommunikationsdirektør i Fur Council 

of Canada og initiativtager til Beautifully 

Canadian-programmet. Ud af disse 

erkendelser voksede ideen til et fælles 

canadisk pels-varemærke, og syv år senere 

er Beautifully Canadian nået langt 

ud over det nordamerikanske marked, 

som det oprindelig var tænkt til. Mærket 

forhandles nu bl.a. hos en række kinesiske 

pelsdetailhandlere, ligesom der er 

planlagt markedsføringstiltag i Rusland. 

Beautifully Canadian fungerer som et 

kollektivt varemærke for canadiske pelsproducenter. 

Kriterierne for at kunne 

bruge Beautifully Canadian-mærket er, at 

produktet enten skal være produceret i 

Canada, designet af canadiere eller være 

lavet af canadisk pels – eller en kombina- 

tion af de tre ting. Medlemmerne får for 

eksempel adgang til billboards (store, 

udendørs reklameskilte, red.), som Fur 

Council of Canada køber stort og billigt 

ind af, hvorefter de canadiske producenter 

kan købe pladsen til indkøbspris 

af Fur Council of Canada. For 6.500 kr. 

kan en pelsproducent eksempelvis få 

billboard-plads i en måned et centralt 

sted i Montreal. 

Mere MODe I PelsPrODUkTIOnen 

Organisationen uddanner også hvert 

år butikspersonale, så de ansatte bliver 

bedre til at sælge varemærket, og Fur 

Council of Canada får også hvert år lavet 

seks forskellige modeller for indretning 

af butiksvinduer, som detailhandlere, 

der forhandler Beautifully Canadian, kan 

benytte kvit og frit. Detailhandlerne får 

desuden adgang til en professionel fotobank, 

hvor de frit kan bruge billederne i 

egne annoncer, forudsat at de forhandler 

den fotograferede pelsvare, og at detailhandleren 

i øvrigt sætter Beautifully 

Canadian-logoet på annoncen. En af de 

helt store udfordringer var fra begyndelsen 

at få markedsføringen drejet over 

på mode. 

– Vi ønskede at sælge pels, som var 

mere ’ready to wear’, stilfuld og kommercielt 

salgbar. Vi følte, at pels skulle 

være mere impulskøb. Det skulle være 

en del af modetankegangen, siger Teresa 

Éloy. Derfor er uddannelse af pels- 

producenterne også en del af Beautifully 

Canadian-pakken, og hvert år bliver 

medlemmerne uddannet i de seneste 

tendenser i pelsmoden. 

Teresa Éloy vil ikke sætte tal på værdien 

af Beautifully Canadian-varemærket og 

nøjes med at konstatere, at indsatsen 

”bestemt har betalt sig”. For fire år siden 

gik Beautifully Canadian så ud på det 

internationale marked, og ifølge Teresa 

Éloy er varemærket ved at blive godt 

etableret i Kina. 

– Det gik op for mig, at velhavende kinesere 

virkelig gerne vil købe importerede 

varer. De er altid bange for, at det, de 

køber, er kopivarer, siger Teresa Éloy. 

Derfor lancerer Fur Council of Canada til 

efteråret et såkaldt autencitetsprogram i 

Kina, hvis simple formål er at garantere, 

at produktet rent faktisk er fra Canada. 

Hvert enkelt stykke Beautifully Canadian-beklædning, 

som sælges i Kina, får 

tildelt et unikt nummer. Efterfølgende 

kan forbrugeren taste nummeret ind 

på Beautifully Canadian-hjemmesiden, 

hvorefter forbrugeren kan printe et 

autencitets-certifikat. 

Beautifully Canadian har, afhængig af 

årstiden, 11-13 medlemmer, og for at 

administrationen af det fælles canadiske 

varemærke ikke skal blive for besværlig, 

bliver der heller ikke flere medlemmer 

foreløbig, fortæller Teresa Éloy. 

Nr. 5. juNi 2011 49

kOPenHaGen FUr PelsGOlF 2011 

Alle golfspillende avlere og ansatte inden for pelsdyrerhvervet inviteres til årets Pelsgolf. 

Torsdag den 25. august i Trehøje Golfklub 

Meget højt på listen over Danmarks bed- 

ste baner ligger Trehøje Golfklub seks 

kilometer uden for Vildbjerg, mellem Herning 

og Holstebro. Banen stiller store krav 

til præcision, men sandelig også længde 

fra teesteder, og hvor banens egne forhindringer 

ikke er nok, bidrager vinden til 

at gøre golfrunden til en oplevelse. Visse 

steder vækker banen mindelser om de 

bedste canadiske skovbaner. Banens første 

hul er af Golfmagasinet blevet kåret til 

Danmarks bedste lange hul. 

DelTaGelse 

Alle pelsdyravlere og ansatte inden for 

pelsdyrerhvervet kan deltage. For at være 

med i Pelsgolfmatchen skal du være 

med lem af en golfklub, og dit registre- 

rede handicap må højst være 44. 

MøDeTIDsPUnkT OG sPIlleFOrM 

Alle deltagere møder senest kl. 08.30 

til fælles morgenbord, og der vil være 

kanonstart i umiddelbar forlængelse af 

vI sTøTTer PelsGOlF 2011 

–professionel til skindet 

morgenmaden. Pelsgolf vil blive spillet 

som Stableford i fire rækker fra A til D. 

MaTcHFee 

Matchfee inkl. morgenbord, frokost og 

kaffe efter matchen er på i alt kr. 475,00. 

OvernaTnInG InDen MaTcHen 

Vi har forlods reserveret et antal værelser 

på Hotel Vildbjerg (få km fra golfbanen) 

fra onsdag den 24. august til torsdag 

den 25. august. Opholdet er inkl. en 

tre-retters menu onsdag aften og koster 

kun kr. 545 pr. person i dobbeltværelse 

og kr. 750 pr. enkeltværelse. Der vil være 

fælles middag onsdag aften kl. 19.30. 

sPIl OM OnsDaGen Den 24. aUGUsT 

Klubben har tilbudt en særlig lav greenfee 

på kun kr. 175 for dem, som vil prøvespille 

banen om onsdagen. Vi har forlods 

reserveret starttider fra kl. 9 til 10 og fra 

kl. 11.30 til 12. Banen lukker onsdag kl. 16 

på grund af en klubmatch med gunstart, 

hvilket betyder at der kun kan spilles 

frem til kl. 16. Alle starter efter kl. 12 er 

derfor med gratis greenfee, da man ikke 

kan nå at spille en fuld runde. 

Vi glæder os til at se rigtig mange glade 

pels golfspillere til endnu en hyggelig 

dag på golfbanen. 

TilMeldiNg 

• På Kopenhagen Furs hjemmeside: 

www.kopenhagenfur.com (link på avlersiden) 

• eller til Søren Gersløv, Kopenhagen Fur, 

tlf. 43 26 10 22 – mobil 22 68 09 18 

• Ved tilmeldingen bedes du oplyse navn, 

adresse, hjemmeklub, medlemsnummer 

og aktuelt handicap (hcp). 

• Alle deltagere vil et par dage før matchen 

modtage et brev med startlisten samt kuvert 

til betaling af matchfee, som afleveres 

ved ankomsten til golfklubben. Vi vil ligeledes 

sætte startlisten på Kopenhagen Furs 

hjemmeside, så snart den er klar. 

Sidste frist for tilmelding er tirsdag den 5. juli 


Stort udvalg af minkredskaber 

www.helmstmt.com 

TMT CENTRET A/S 

Prøv en Schäffer hos din lokale forhandler: 

Anker Bjerre A/S, Holstebro 97421010 

Bredebro Maskinhandel ApS 74711671 

Brønderslev Maskincenter 98822300 

Farsø Maskinhandel 98633222 

Glamsbjerg Maskincenter 64721460 

Granhøj Landbrugsmaskiner, Østermarie 56470020 

Se mere på: 

www.schaeffer.dk 

Hans Holm Maskinforretning A/S, Tinglev 74644094 

Helms TMT-Centret A/S, Herning 99282930 

Helms TMT-Centret A/S, Sorø 57811100 

Helms TMT-Centret A/S, Århus 86109108 

Helsinge Maskinforretning A/S 48795122 

Hjallerup Maskinforretning ApS 98281411 

Hjørring Maskincenter 98921833 

Ny mini fra 

Holmsland Maskinforretning 97337211 

Kolding/Gravens Maskinforretning 75520466 

Kædeby Maskinforretning A/S, Humble 62571255 

Lemvig Maskinforretning 97820344 

Mertz A/S, Nakskov 54928279 

Midtdjurs Traktorlager, Nimtofte 86398488 

Midtjydsk Maskincenter A/S, Viborg 86627322 

FOPS [falling object protective structure] 

ISO godkendtsikkerhedstag er nu inklusiv i prisen på Schäffer. 

Morsø Motorkompagni A/S, Nykøbing M. 97720866 

Møller Andersen ApS, Rønnede 56712422 

Møller Andersen ApS, Sakskøbing 54705111 

O. Søndergaard & Sønner, Otterup 64851102 

Roskilde Traktorlager A/S 46367202 

Støvring Maskinforretning 98374277 

Vejrup Maskincenter, Bramming 75190122 

Vemas A/S, Vejle 75824611 

Se mere på: www.schaeffer.dk 

Nr. 5. juNi 2011 51 

Model 2020 

129.900.- 

+ moms 

Model 2024 

149.900.- 

+ moms 

Model HK Løftehøje Løfteevne Bredde Højde 

2020 20 hk 247 cm 1200 kg 79-115 cm 210 cm 

2024 26 hk 280 cm 1400 kg 89-124 cm 210 cm 

Leasing 

med 20% i førstegangsydelse og 10% i restværdi over 6 år.

sælGerFInansIerInG 

aF MInkFarMe 

Der findes andre muligheder for at finansiere købet af en minkfarm end den 

traditionelle via realkredit- og pengeinstitut. Finansiering med sælgerpantebreve 

kan være en fordel for både køber og sælger. 

FInansIerInG 

rÅdgivNiNgsCHef HaNs HeNrik MØller, 

videNCeNTreT for laNdbrug 

HHM@vfl.dk 

En forudsætning for fortsat at opret- 

holde en minkproduktion i Danmark er, 

at det bliver muligt at få solgt nuværende 

minkfarme til nye og yngre kræfter. 

Den aktuelle finansielle situation gør 

det svært for unge at finansiere købet og 

den efterfølgende drift af en minkfarm. 

Artiklen har særlig fokus på mulighederne 

for sælgerfinansiering og i mindre 

grad på den traditionelle finansiering 

gennem realkredit og pengeinstitut. 

Sælgerfinansiering og især sælgerpan- 

tebreve har for mange en odiøs klang 

som noget, man som sælger skal holde 

sig fra. Men den aktuelle finansielle 

situation gør det nødvendigt at tænke 

kreativt, og som sælger kan det være 

nødvendigt at tage en risiko, hvis sælger 

ønsker den optimale pris for sin ejendom 

og minkfarm. Hvis sælger ikke ønsker 

denne risiko, vil alternativet ofte være 

enten en væsentlig lavere pris, eller at 

sælger slet ikke får solgt. Yderligere skal 

man lige huske miljøreglerne om kontinuitet 

i produktionen. Hvis man over 

tre år har en lavere produktion eller slet 

ingen produktion, sænkes eller bortfalder 

produktionsretten på ejendommen, 

og det kan ende med at blive en udgift til 

at fjerne farmen i stedet for. Det næste 

er, at bruge de skatteregler, som er gældende, 

hvor der nu f.eks. er fradrag for 

tab på sælgerpantebreve, men desværre 

ikke fradrag for kurstabet hos køberen. 

realkreDIT 

Realkreditlån er lån med sikkerhed i fast 

ejendom, og en finansieringskilde der 

har fungeret i Danmark og dansk landbrug 

i mange år. Realkreditfinansiering 

sker ved at realkreditinstituttet mod pant 

i ejendommen sælger obligationer og 

provenuet herfra udbetales til låntageren. 

Realkreditinstituttet er således kun 

formidler af lånet og finansieres med det 

administrationsbidrag, der lægges på 

renten. 

Mulighederne og størrelsen på realkre- 

ditlån afhænger af den vurdering, som 

sÆlgerpaNTebrev 

realkreditinstituttet selv fastlægger på 

den faste ejendom. Og ud fra denne vurdering 

kan der ydes op til 70 pct. i lån. 

I praksis for minkfarme er det primært 

værdien af jord og stuehus, der indgår i 

vurderingen og kun i begrænset omfang 

værdien af minkhallerne. Dog således at 

stålbuehaller ofte sættes til højere værdi 

end træhaller. For en ejendom, hvor 

minkfarmen udgør den væsentligste del 

af aktiverne, vil låneprocenten oftest 

være mindre end de 70 pct., og en del af 

lånet gives over 15-20 år og ikke 30 år, 

som er den maksimale løbetid. 

Ligeledes udbyder realkreditinstitutterne 

en række forskellige lånetyper med variabel 

rente, renteloft og fast rente samt 

forskellige afdragsprofiler som f.eks. 

afdragsfrie lån i 10 år eller annuitetslån. 

• Pantebrev, der som led i en ejendomshandel udstedes af køber til sælger med pant i den 

handlede ejendom. 

• Det underliggende lån udgør sammen med udbetalingen restfinansieringen, når der er optaget 

realkreditlån. 

• Pantebrevslånet afvikles som et annuitetslån. I dag som regel med fire årlige terminer. 

• Et sælgerpantebrev er kendetegnet ved en pålydende rente samt en afdragsprocent. Summen 

af disse to procentsatser udgør lånets årlige ydelsesprocent. 

• Pantebrevet er uopsigeligt fra kreditors side indtil udløb, mens debitor når som helst kan 

opsige det helt eller delvist. 

• I sælgerpantebrevet er der normalt en ejerskifteklausul, i henhold til hvilken der skal erlægges 

et gebyr eller et ekstraordinært afdrag inden for en aftalt frist efter et ejerskifte. 

• Der kan endvidere være klausuler vedrørende omprioritering, lånoptagelse mv. Sælgerpantebreve 

kan frit handles, og dette sker normalt til kurser under pari, hvorved renten tilpasses 

markedsrenteniveauet samt de specifikke risikoforhold. 


Ved valg af lånetype skal man som lånta- 

ger afveje risiko i forhold til ydelse på lå- 

net. Jo lavere ydelse her og nu, jo større 

risiko for stigende ydelser. 

PenGeInsTITUT 

Pengeinstitutter har flere produkter til finansiering 

virksomheder, herunder også 

minkfarme. Ofte deles finansieringen 

fra pengeinstitutter op i anlægslån og 

driftskreditter (kassekredit). Anlægslån 

er et lån, hvor løbetid og afdragsprofil er 

aftalt på forhånd. Renten på anlægslån 

kan både være variabel og fast. De fleste 

lån er med variabel rente, men det er 

muligt at aftale en fast rente i hele eller 

dele af lånets løbetid. Ulempen ved 

en fast rente er, at der eventuelt skal 

betales en overkurs, hvis man ønsker 

ekstraordinære afdrag eller indfrielse 

af lånet. Det er også muligt at tage et 

valutalån, hvor man typisk udnytter, at 

renten er lavere i andre valutaer, men til 

gengæld har en kursrisiko. Mest kendt er 

nok lån i schweizerfranc, hvor renten er 

lavere end for danske kroner. Desværre 

har mange låntagere oplevet stigende 

kurs på schweizerfranc, og den sparede 

rente kan lige nu ikke opveje tabet på 

den stigende kurs, når lånet skal betales 

tilbage. 

Driftskreditter er beregnet til finansie- 

ring af den daglige drift og kun i mindre 

omfang til finansiering af investeringer. 

Den nødvendige driftskredit kender man 

enten fra det budget, der er lavet, eller 

fra den erfaring, man har fået gennem 

årene. 

Pengeinstituttets sikkerheder for de lån, 

der er givet, er ofte et ejerpantebrev i 

ejendommen, der helt eller delvist dækker 

det samlede engagement. Yderligere 

sikkerheder kan være transport i afregningen 

af skind eller kaution fra ægtefælle 

eller andre. 

Leasing og købekontrakter er en form for 

finansiering til især maskiner, hvor der er 

sikkerhed i form af pant i det aktiv, der er 

givet lån til. Leasing og købekontrakter 

kan etableres gennem både pengeinstitutter 

og maskinleverandører. Leasing 

kan også være en mulighed ved salg af 

minkfarme, på den måde at køber leaser 

inventaret fra sælger. 

FOrskUD 

Hvalpe- og skindforskud er en lidt anderledes 

form for finansiering, idet der her 

er moms med i beløbene. Reelt er der 

tale om et á conto-salg med aftalte betingelser 

for, hvordan forskuddet senere 

bliver modregnet i salgsprovenuet på 

auktionerne. Uden at gå i detaljer om 

Nr. 5. juNi 2011 53

momsreglerne vil ofte være en fordel at 

tage forskud hjem i begyndelsen af et 

kvartal, når der er kvartalsmoms. 

Ved indgåelse af kontrakt om hvalpe- 

forskud, forpligtiger man sig til at levere 

skindene til Kopenhagen Fur. Er der afgivet 

virksomhedspant til pengeinstituttet, 

skal der underskrives et særligt transportdokument. 

Skindforskud kan først 

gives, når skindene er indleveret, og 

FOrUDsæTnInGer 

salgspris for ejeNdoMMeN 5.800 tkr. 

besÆTNiNg 1.000 tkr. 

produkTioNsgruNdlag 10.000 skind, 2.000 tæver 

FOrDelInG aF køBesUM sTanDarD UDBUD reDUcereT salGsPrIs 1,5 MIO. sælGerPaTeBrev 2 MIO. 

tkr. tkr. tkr. 

jord 400 400 400 

sTueHus 1.800 1.500 1.800 

drifTsbygNiNger 2.400 * 

1.500 * 

2.400 * 

iNveNTar 1.200 * 

1.000 * 

1.200 * 

besÆTNiNg 1.000 900 1.000 

HanDelsPrIs – kOnTanT 6.800 5.300 6.800 

FInansIerInG 

realkrediT 2.000 2.000 2.000 

peNgeiNsTiTuT 4.800 3.300 3.000 

sÆlgerpaNTebrev 2.000 ** 

HanDelsPrIs – FInansIereT 6.800 5.300 7.000 

PrOvenU sælGer Før skaT 6.800 5.300 5.000 

PrOvenU aF sælGerPanTeBrev 02.000 

skaT FOr sælGer 

ejeNdoMsavaNCe - ekseMpel 200 95 

200 95 

200 

geNvuNdNe afskrivNiNger 3.600 1.710 

2.500 1.188 

3.600 

besÆTNiNg 650 309 

550 261 

650 

PrOvenU eFTer skaT 

PrOvenU aF sælGerPanTeBrev 

* beskaTNiNgs-/afskrivNiNgsgruNdlag 

** kursvÆrdi af sÆlgerpaNTebrev 1,8 Mio. kr. 

inden udbetalingen modregnes et eventuelt 

hvalpeforskud. Hvalpeforskuddet 

har ligget på 80 kr. i gennemsnit af han/ 

tæve gennem de senere år. Det maksimale 

skindforskud ændrer sig gennem 

sæsonerne, men udgør som regel ca. 

60 pct. af seneste auktionspris. 

sælGerFInansIerInG 

Finansiering med sælgerpantebreve 

har været kendt i mange år, men kun 

skaT 

4.686 


skaT 

3.756 

skaT 

95 

1.710 

309 

2.886 

02.000 

Tabellen viser 3 løsningsmodeller for salget af en minkfarm i meget skematisk form. 

Udgangssituationen er en udbudspris på 6,8 mio. kr. inkl. besætning og fuld finansiering gennem realkredit, 

pengeinstitut. Her vil provenuet for sælger efter skat være 4,7 mio. kr. hvis bygninger og inventar skattemæssig 

er fuldt afskrevet og besætningen står til skalaværdi. Hvis ingen købere kan finansiere det fuldt ud og sælger 

tvinges til at gå 1,5 mio. kr. ned i pris bliver provenuet i stedet 3,75 mio. kr. Tredje mulighed er et sælgerpantebrev 

med pålydende 2 mio. kr. og en kursværdi på 1,8 mio. Dette giver i første omgang et provenu til sælger på 2,9 

mio. Spørgsmålet er nu, hvad er bedst 3,75 mio. kr. i provenu og ingen risiko eller 2,9 mio. kr. og et ejerpantebrev, 

der over årene kan indbringe alt op til 2,0 mio. kr., med kun en lille beskatning.

Nr. 5. juNi 2011 55

en ny FInansIel DaGsOrDen OG ænDreDe 

skaTTereGler Gør DeT IGen akTUelT aT se PÅ 

MUlIGHeDerne MeD sælGerPanTeBreve. 

været lidt brugt de senere år. En ny 

finansiel dagsorden og ændrede skatteregler 

gør det igen aktuelt at se på 

mulighederne med sælgerpantebreve. 

Den mest kendte model er et sælgerpantebrev 

i danske kroner, hvor der er 

aftalt en pålydende rente og løbetid på 

pantebrevet, hvorefter terminsydelserne 

kan beregnes. Samtidigt skal der aftales 

en kursværdi af sælgerpantebrevet, 

idet kursværdien danner grundlag for 

beskatningen hos sælgeren og for afskrivningsgrundlaget 

hos køberen. Der 

er nogen frihed til selv at aftale en kursværdi 

parterne mellem, men SKAT kan 

tilsidesætte denne, hvis den er åbenbart 

forkert. 

For den nye ejer af minkfarmen be- 

handles ydelserne skattemæssigt på 

sælgerpantebrevet, som om det var et 

obligationslån. Det vil sige, at renterne 

kan trækkes i skatteregnskabet, mens 

der ikke er fradrag for afdragene, og det 

kurstab der har været. Modsat er sælgeren 

skattepligtig af kursgevinsten. Det 

nye på skatteområdet er, at sælgeren 

kan fratrække et tab på sælgerpantebrevet, 

hvis den nye ejer ikke kan betale 

ydelserne eller pantebrevet sælges til 

en lavere kurs, end der blev fastsat ved 

handlen. Sælgerpantebreve er omsættelige, 

hvilket vil sige, at man som låntager 

ikke på forhånd har indflydelse på, hvem 

der senere kan blive kreditor på lånet. 

Hvis sælgerpantebrevet laves i en frem- 

med valuta som f.eks. euro, har køberen 

også fradrag for kurstabet. 

kOnJUnkTUrBesTeMT yDelse 

Der er set en stigende interesse for en 

konjunkturbestemt ydelse på sælgerfinansieringen. 

Oversat til dansk: Ved lave 

skindpriser er der ingen eller lav ydelse 

og ved høje skindpriser højere ydelse. 

En sådan aftale kan f.eks. laves ved 

det, der skatteteknisk hedder ’Løbende 

ydelser’, hvor ydelserne i dette tilfælde 

ikke på forhånd er kendt. Sælgers mål 

med at lave denne form for finansiering 

skal være at sikre et lavere nulpunkt for 

køber, mod at han får en større del af 

kagen, når det går godt. For køber er det 

en fordel, at en del af finansieringen er 

risikovillig og konjunkturbestemt. Konkret 

kan en aftale om løbende ydelser 

tage udgangspunkt i prisen på danske 

skind solgt på Kopenhagen Fur. Hvis 

skindprisen er under f.eks. 200 kr. er der 

ingen ydelse, stiger skindprisen over 

200 kr. aftales en fordeling af det overskydende 

beløb. Som udgangspunkt er 

der ingen forrentning indbygget i aftalen 

om løbende ydelser, og der er ikke pant i 

ejendommen, hvilket stiller sælger dårli- 

gere end ved sælgerpantebrevet. En opdeling 

i to ejerpantebreve til henholdsvis 

pengeinstitut og sælger kan være en 

løsning i forhold til at sikre sælger sit tilgodehavende. 

Skattemæssigt behandles en aftale om 

løbende ydelser således, at der ved 

indgåelse af aftalen beregnes en kapitaliseret 

værdi af ydelserne (nutidsværdi), 

der anvendes som indgangsværdi på en 

saldo i lighed med kursværdien under 

sælgerpantebrevene. Efterhånden som 

ydelserne betales nedskrives saldoen. 

Fordelen ved en aftale om løbende 

ydelse er, at hvor der er skattepligt ved 

sælger, er der også skattefradrag ved 

køber. 

Uanset, hvilken model man vælger som 

både køber og sælger, er det vigtigt, 

at søge rådgivning på det meget komplekse 

område, der hedder finansiering 

og skat. I generationsskifteprojektet deltager 

landbrugscentrene i samarbejde 

med Videncentret Pelsdyr og Kopenhagen 

Fur om at finde de bedst mulige 

løsninger for handel og finansiering af 

minkfarme, og herfra kan der søges råd 

og vejledning om både skat og finansiering. 

På Kopenhagen Fur og Videncentrets 

hjemmesider er der yderligere 

oplysninger om generationsskifte. 


Meihotech 

Alu 47-GADS 

18000 box 

699,- 

Meihotech 

Stainless steel 

47-SD 18000 box 

999,- 

Meihotech C 

4.900,- 

Vitaminer til dine mink 

Vitral® Natur E 

Flydende 100% naturligt 

E-vitamin til mink 

• Vitral® Natur E indeholder 

RRR-alfa-tocopherol 

• Det naturlige E-vitamin er 

dokumenteret overlegen 

• RRR-alfa-tocopherol sikrer 

hvalpens E-vitaminforsyning 

Vitral® ReproMink 

Flydende A-, D- og naturligt E-vitamin 

til mink 

• Indeholder naturligt E-vitamin 

(RRR-alfa-tocopherol), der forbedrer 

E-vitamin status hos minkene 

• Sikrer minkens forsyning af 

A-vitamin til reproduktion 

• D-vitaminet sikrer optagelsen af 

calcium, magnesium og fosfor, der 

bl.a. er vigtig for stærke knogler 

Vitral® B Mink Super 

Vitral® BCE Mink 

Vitral® E m/selen 

Flydende vitamintilskud til mink 

• Agro Korns Vitral®-serie er 

egenproducerede flydende vitaminer 

• Nemme at håndtere og dosere 

• Til opretholdelse af god sundhed, 

ydeevne og reproduktion 

Ring og hør nærmere eller klik ind på www.agrokorn.dk for mere information samt et fuldstændigt produktprogram 

»Husk at vi også har 

Ammoniumchlorid på lager« 

Flyttefælde 

5x5 

99,- 

Ny ModeL Dansk 

Redekasser 

inklusiv 

indsatser 

og forlåge 

620,- 

Minkinventar 

Tlf +45 20 34 63 08 

overbygning 

samlet 

400,- 

Skjernvej 42 | DK-6920 Videbæk 

Tlf. +45 97173300 | ak@agrokorn.dk 

Nr. 5. juNi 2011 57

nyT lIv PÅ FarMen 

Denne sidste artikel fra farmen på Forskningscenter Foulum markerer 

begyndelsen på en ny sæson med produktion af sunde og trivelige hvalpe. 

HJeMMe PÅ FarMen 

af gerT riCHelseN, 

forskNiNgsCeNTer fouluM, 

aarHus uNiversiTeT 

gerT.riCHelseN@agrsCi.dk 

foTo: jaNNe HaNseN 

Det ser ud til, at den gode parrings- 

sæson, som vi oplevede, resulterer i en 

ligeså god hvalpningssæson. Vejret har 

været tørt, og tæverne har været rimelig 

gode til at passe deres hvalpe. Hvalperesultatet 

er også tilfredsstillende. 

Det første kuld blev født 19. april. Føds- 

lerne blev ved helt indtil 17. maj, hvilket 

er det seneste, vi nogensinde har oplevet. 

I avlsprogrammet FurFarm kan 

man ikke indtaste fødsler, der sker efter 

12. maj, så jeg indberetter de sidstfødte 

med fødselsdag 12. maj. Alle født efter 

4. maj kommer alligevel ikke med i avl, 

så det gør ikke så meget. 

I intervallet fra 24 timer til tre dage efter 

hvalpenes fødsel bliver de talt op første 

gang. Ved den første tælling havde vi i 

gennemsnit 6,3 hvalpe pr. parret tæve 

og en goldprocent på 10 pct. 

Vi tæller anden gang i intervallet fra 21. 

dag til 24. dag efter 1. optælling. Der dør 

normalt 0,5 hvalpe pr. parret tæve mellem 

første og anden tælling, så vi havner 

nok på cirka 5,8 hvalpe pr. parret tæve i 

år, hvis der ikke sker noget uforudset. 

Vi flytter hvalpe, hvis kuldet er under tre 

eller over 10 hvalpe. Hvalpene flyttes til 

tæver med 5-8 hvalpe. Det er min erfaring, 

at de tæver er de bedste mødre. 

I skrivende stund (31. maj) har vi kun 

12-14 kuld med diarré, og det er fortrins- 

vis i Palomino. Det begyndte så småt 

omkring 19. maj. Vi drypper hvalpene i 

munden med antibiotika, og det plejer 

at hjælpe. 

sOMMerens rUTIner 

Det er en hektisk tid lige nu, og vi 

fortsætter med at have rigeligt at lave 

frem til hvalpene er sat ud to og to. 

Vi strør med halm, muger ud i burene 

og tjekker hvalpene jævnligt, især de 

sidstfødte. 

Vi begyndte at fodre på redekasselåget 

fra 25. maj hos de kuld, der er fra 

26. april eller før. Ugen efter fodrer vi 

på redekasselåget hos alle, der er født 

inden 4. maj, og så fremdeles hver uge, 

indtil alle fodres på redekasselåget. 

Det er en rigtig stor foderklat, som kom- 

mer til at ligge på redekasselåget, men 

appetitten er også god. De ældste af 

hvalpene æder allerede nu foderet, som 

vi har tilsat vand, meget ivrigt. Når vi 

fodrer på redekasselåget går tæverne i 

gang med en ordentlig gang oprydning 

i rederne og slæber en masse halm ud i 

burene. 

Omkring grundlovsdag skal vi være ekstra 

opmærksomme på tæver med store 

kuld, da risikoen for diegivningssyge som 

regel viser sig på dette tidspunkt. For 

at råde bod på problemet sætter vi ind 

tidligt og giver tæverne en færdigblanding 

bestående af mælkesyrebakterier, 

druesukker, salt og mineraler blandet op i 

vand i skåle inde i buret. 

BeTJenInG aF MynDIGHeDerne 

En af vores opgaver her i fakultetet er 

at betjene myndighederne, så en gang i 

mellem må vores forskere smide alt, hvad 

de har i hænderne for at løse opgaven, 

der ofte stilles med få dages frist. På det 

seneste har det været meget intenst. Der 

har været ikke færre end 50 spørgsmål 

omkring mink til fødevareministeren, justitsministeren 

og videnskabsministeren 

fra politikere i Folketinget, herunder Christian 

H. Hansen (UFG), Kristen Touborg 

(SF) og Per Clausen (EL), og to ministersamråd 

i Fødevareudvalget. Vores opgave 

er at stille med forskningsbaseret 

viden til ministeren, og mange af spørgsmålene 

runder derfor Foulum, inden ministeren 

svarer. Det er noget, der tager en 

meget stor del af forskernes tid. 

Denne artikel er sidste kapitel i mine for- 

tællinger om hverdagen på minkfarmen 

på Forskningscenter Foulum. Det har 

været interessant at få lov til at bidrage, 

og jeg vil gerne sige tak til alle, der har 

fulgt med. 

Nr. 58 4. april 2011 TidsskrifT for daNsk pelsdyravl 58

Foderklatten fylder godt på redekasselåget. 

Minkhvalpene er sunde og trivelige – og stadigvæk meget nuttede. 

Individuel fodring på luksusklasse: Pernille Maj Svendsens minkforsøg er nu slut og resultaterne skal gøres 

op. Inden da får nogle af minkene de sidste rester af den kattemad fra dåse, som hun brugte i forsøget. 

Tæverne bruger gerne deres rør 

til at få en god udsigt. Forskerne 

undersøger løbende, om burmiljøet 

kan beriges endnu bedre til gavn 

for minkenes velfærd. 

Nr. 5. juNi 2011 59

læserBrev 

JeG er skUFFeT Over 

nOGle aF Jer 

kOMMenTar 

af giTTe CalleseN, braMMiNg 

Min mand og jeg købte i maj 2006 en 

minkfarm. Da vi købte farmen, blev 

vi gjort opmærksomme på den nye 

bekendtgørelse, som skulle være 

afsluttet og opfyldt pr. 31. december 

2010. Det var ikke helt uvæsentligt, 

da 45 pct. af burrummene på farmen 

bestod af 8-rumsbure, som ifølge 

bekendtgørelsen skulle være udskiftet 

inden udgangen af 2010. Det blev farmen 

hverken dyrere eller billigere af, 

så da handlen var på plads, lavede min 

mand og jeg en handlingsplan omkring 

udskiftning af 8-rumsinventar. 

45 pct. af farmens bure betød, at vi 

havde 3.000 stk. burrum, som skulle 

udskiftes. Derudover skulle der jo også 

gøres et eller andet for at vi kunne 

opretholde det antal burrum, som vi 

mistede for hver 8-rumsbur, vi udskiftede 

til et 6-rums. 

Rejsen har været lang og hård. Fal- 

dende priser i år 2008 og meget lave 

priser i 2009 gjorde det ikke lettere for 

os at gennemføre vores plan. Vi har 

siddet i banken og hældt vand ud af 

ørerne og solgt vores døde bedstemødre 

for ikke at komme for langt 

bagud med vores plan. Og i det hele 

taget for at kunne få lov til at blive ved 

med at avle mink. 

31. december 2010 var de fleste af 

burene skiftet ud. De sidste stod klar 

på gårdspladsen og ventede på at 

komme op. Der blev bygget to tredjedele 

af de manglende pladser, for at vi 

kunne opretholde de burrum, som var 

på farmen, da vi købte den. Den sidste 

tredjedel bliver bygget i år, hvilket kan 

lade sig gøre, hvis man planlægger i 

ordentlig tid. Det er for os en investering 

på omkring 1,2 mio. kr., for at 

vi i dag kan huse 2.400 stk. tæver på 

lovlig vis. 

Det jeg vil med alt dette er, at jeg er 

sgu smadderærgerlig og skuffet over, 

at der er så mange avlere, som 31. 

december 2010 ikke har styr på deres 

farm i forhold til bekendtgørelsen. Der 

er avlere, som har haft mink i 10 og 20 

år, der ikke har styr på burstørrelser og 

rør/hylde. De har faktisk tjent ret godt 

læserindlæg sendes pr.e-post til adressen info@kopenhagenfur.com eller 

med postvæsnet til kommunikationsafdelingen på foreningens adresse. 

Indlæg skal være hos redaktionen senest den 25. i måneden forud for indrykning. 

de sidste 10 år, og alligevel har de ikke 

investeret i dyrevelfærd. Og nu står de 

og kan ikke få fat i hverken bure eller 

redekasser på grund af efterspørgslen 

i hele verden. 

Hvorfor skal vi igennem hele rumlen 

igen? Skulle minkfarmerne ikke også 

have den ene udsættelse efter den 

anden, da der skulle gyllerender op? 

Hvornår lærer minkfarmerne at følge 

reglerne fra starten? 

Dette er bare min mening, og skulle 

der være andre som er af samme 

holdning som mig, synes jeg, at det 

er på tide, at vi minkfarmere, som arbejder 

på at få en god goodwill blandt 

befolkningen, træder i karakter én 

gang for alle. 

Det er sgu ikke o.k. at blive ved med 

at springe over, hvor hegnet er lavest, 

og det er bestemt ikke o.k. at tage et år 

mere på frihjul, bare fordi priserne er 

gode. Der er avlere, som er så begærlige, 

at de skal lige have det sidste år 

med, inden de lukker biksen ned. Der er 

dårlig reklame for resten af os, og jeg 

synes simpelthen, at det er u smageligt! 

Det er bare min mening. 


Automatisk udskrabning 

i gyllerender 

■ Med automatisk udskrab 

i gyllerenderne får du mange 

fordele og lettere 

arbejdsgang. 

■ Mindre ammoniak fordampning. 

■ Bedre klima i minkhallerne. 

■ Mindre og lettere arbejde 

ved renderne. 

Udmugningssystemer 

■ Bagskyls- og vakuumudmugning. 

■ Automatisk udskrab i render samt gylle separering. 

■ Renovering af Vacum gyllepumper - servicering af 

BIECO anlæg. 

Birkesøvej 19 

DK-7850 Stoholm 

Tlf. 97 54 17 33 

agro@agrotop.dk 

www.agrotop.dk 

Principskitse for cirkulationsvandingsanlæg 

Fremløb til drikkeventiler 

Tankoverdækning 

– et godt tag på alle gylletanke 

Markedets mest monterede type 

PVC-dug 

Frostfrie cirkulationsvandingssystemer 

Returvand fra drikkeventiler 

Drikkeventil 

■ Indbygget hvalpeskål. 

■ Minimal vandspild. 

■ Rustfri stålstift. 

Cirkulationsvandingssystemer 

Med cirkulation sikres frisk tempereret 

drikkevand året rundt. 

Om sommeren afkølet vand og ved 

vinterdrift frostfrit vand. 

Frisk tempereret drikkevand til alle husdyr året rundt - Salg og service af komplette drikkevands- og udmugningssystemer - medbyg eller selvbyg..! 

Nr. 5. juNi 2011 61

navnenyT 

Omtale af fødselsdage, jubilæer etc. modtages til optagelse i Dansk Pelsdyravl. 

Send omtalen til info@kopenhagenfur.com og medsend gerne billede. 

HakOn larsen 

70 År 

Den 15. juni fyldte Hakon Larsen 70 

år. Den første tid Hakon arbejdede 

med mink, var det som bestyrer på 

flere forskellige minkfarme rundt om i 

landet. Den sidste var forsøgsfarmen i 

karIn MOrTensen 

25 ÅrsJUBIlæUM 

Den 28. april 2011 kunne Karin Mortensen 

fejre sit 25-års jubilæum hos Kopenhagen 

Fur. Karin har gennem årene formået 

at holde snavset fra døren i huset. 

Som assistent i Intern Service har Karin 

været en fast og vellidt bestanddel af 

PernIlle scHack 

50 År 

Chefkonsulent, cand.jur. Pernille 

Schack runder den 10. september det 

meget skarpe hjørne, enhver kvindes 

mareridt, nemlig 50 års-fødselsdagen. 

Pernille har, som efternavnet antyder, 

dyb rod i de kredse, hvor blodet siges 

at være blåt. Det er derfor også helt forventeligt, 

at fru Schack gennem hele livet 

har valgt en meget konservativ linje, 

når muligheden er der. Lad os begynde 

med valget af jura som studie. Et godt 

solidt konservativt studie, hvor et liv på 

de bonede gulve efterfølgende ligger 

lige for. Og hvor daværende statsminister 

Poul Schlüter var et godt eksempel 

på karrieremulighederne. I studietiden 

boede Pernille selvfølgelig på Christian 

Hundelev. I hans tid på forsøgsfarmen 

startede Hakon som selvstændig pelsdyravler 

på farmen i Vittrup. Samtidig 

var Hakon også meget aktiv både som 

dommer og udstiller på diverse skindudstillinger. 

Derudover blev der brugt 

utallige timer på forskellige bestyrelsesposter, 

som f.eks. lokalforeningen, 

husets rengøringsteam, hvor opgaverne 

er blevet løst til alles tilfredshed. 

Arbejdspladsen har skiftet karakter 

over de 25 år, Karin har haft sin gang i 

huset, men Karin har på sin stille og rolige 

facon formået både at være synlig 

og bestemt, men også at sno sig effektivt 

gennem de hektiske auktioner. 

Karin er en meget vidende og klog 

dame og uden diskussion en meget 

den Fjerdes Regensen ved Rundetårn 

– kan man andet? Efter studiet blev det 

landbruget der trak – men dog ganske 

vist de store jorder, selvfølgelig: et job 

som jurist og erhvervspolitisk konsulent 

i Tolvmandsforeningen. 

Valg af mand tog også udgangspunkt i 

adelskalenderen, og vi andre i Kommunikationsafdelingen 

har sågar været inviteret 

på besøg hos svigermor på Vallø 

Slot. Fru Pernille Schack, Felix og de to 

små junkere nøjes dog i dag med beskedent 

at bo på Møllegården i Hørve, 

hvor stuehusets ganske få hundrede 

kvadratmeter må dække familiens behov 

– også til selskabslivets elegance. 

Og her – med selskabslivet – når vi 

frem til en af fødselarens mange spidskompetencer. 

Pernille er Dansk Pelsdyravlerforenings 

netværkskvinde par 

excellence. Hun kender altid nogen, der 

kender nogen, og som derfor lige kan 

Nordjyllands Pelsdyravlerforening, 

Dansk Pelsdyravlerforening samt i fodercentralen. 

Hakon er nu stoppet med 

at drive egen minkfarm, men er stadig 

en aktiv person med en masse gøremål. 

Hjertelig tillykke med fødselsdagen. 

Vestvendsyssel Pelsdyravlerforening 

vellidt kollega, så når vi har diskussioner 

i rengøringsgruppen, så kommer 

der gerne nogle velovervejede input fra 

gruppens mest erfarne, og der lyttes 

altid til Karin. 

Kopenhagen Fur og kollegaer ønsker 

dig et stort tillykke med dit jubilæum 

og håber, at du vil være en del af vores 

team i årene fremover. 

Hanne Kirkegaard 

hjælpe med et eller andet. Og både fingerspidsfornemmelsen 

og kreativiteten 

er stor. Dette er kæmpe styrker i en 

erhvervspolitisk afdeling, og de danske 

pelsdyravlere har rigtig meget at takke 

Pernille for – efter hendes foreløbig 

godt 12 år i pelsens tjeneste. Når lokummet 

brænder, så er Pernille med på 

holdet døgnet rundt. Altid med et smil 

og et smittende godt humør. 

Kære Pernille. Se frem. Der er 20 år 

mere derude, inden du fylder 70 og 

dermed kan forvente at gå på pension. 

Det er 20 år, som vi, der selv er lidt 

yngre, ser frem til med glæde. Og vi, 

dine kolleger, og ikke mindst alle de 

danske pelsdyravlere er rigtig godt tjent 

med, at du er med ombord på kommandobroen, 

når der er høj sø omkring os. 

Rigtig hjertelig tillykke med de 50 år. 

Sander Jacobsen 


sOMMerkryDs 

Med denne krydsogtværs ønsker Dansk Pelsdyravl alle 

medlemmer en rigtig god sommer. Du deltager i konkurrencen 

ved at finde kodeordet i felterne markeret med gult. 

Krydsogtværsen kan også løses på www.kopenhagenfur.com. 

Du kan vinde: 

1. præmie: Pearl cylinderpude i Kopenhagen Platinum mink 

2. præmie: Perlekæde i rødfarvet Kopenhagen Platinum mink. 

3: præmie: Rødt minkhjerte med ekslusiv Kopenhagen Furnøglering 

Send løsningen til Dansk Pelsdyravl, Langagervej 60, 

2600 Glostrup. Mærk kuverten "Sommerkonkurrence". 

Løsningen skal være Dansk Pelsdyravl i hænde senest den 

1. september. Vinderne bliver offentligt i september-nummeret 

Kodeord: 

Nr. 5. juNi 2011 63 

Navn: 

Kontonr.: 

Adresse: 

By:

akTUelT 

avlerservIce 

af ole b. larseN 

obl@kopeNHageNfur.CoM 

af sØreN gerslØv 

sg@kopeNHageNfur.CoM 

InDleverInG aF 

sOMMerskInD 

Den 9. aUGUsT 

Indleveringsfrist for sommerskind 

(alle minktyper) er tirsdag den 

9. august. 

Bemærk, at skindene skal indleve- 

res direkte til Kopenhagen Fur, da 

indleveringscentralerne har lukket. 

Hvis du benytter Danske Fragtmænd 

til din forsendelse, vil Kopenhagen 

Fur betale for fragten, 

og du skal derfor på fragtsedlen 

afkrydse, at modtager betaler 

fragten. 

Hvis du selv afleverer skindene på 

Kopenhagen Fur, er åbningstiden 

tirsdag den 9. august fra kl. 08.00 

til kl. 14.00. 

kalenDer 24. JUnI TIl 23. sePTeMBer 

DaG / DaTO 

Torsdag 30. juNi sidsTe frisT for iNdseNdelse af lovpligTig goldTÆve- og ToTalTesT 

fredag 1. juli udseNdelse af erklÆriNger Til NyeTablerede/udsÆTTer-farMe 

Tirsdag 12. juli 

sOMMerens sPørGeskeMaer 

skal nU UDFylDes 

Siden maj måned har du i dit FarmCockpit kunnet indtaste 

• Forventet levering til sæsonen 2011/2012. 

Bemærk at du her samtidig kan bestille hæfteklammer til påsætning af taloner. 

• Avlsresultat og Tilmelding til Hitlisten 2011. 

• Materialebestilling: 

Bestilling af farvede nylonstrenge, mærkepistoler, hæftemaskiner m.v. sker 

via den almindelige avlerside og ikke i FarmCockpit. Du kan finde link til Materialebestilling 

nederst på siden. 

Hvis du ikke har mulighed for at indtaste oplysningerne på internettet, kan du 

ringe til Avlerservice tlf. 43 26 12 55 eller Diagnostik tlf. 43 26 10 01, som vil 

indtaste oplysningerne. 

Ønsker du optagelse på Hitlisten, skal du oplyse avlsresultaterne for alle skind- 

typer på farmen. Hvis du ikke ønsker at komme på Hitlisten, kan du nøjes med 

at indtaste det samlede avlsresultat i et tal for mink og et tal for ræve. 

FrISTen For InDTASTnIng AF SpørgeSkeMAerne 

er MAnDAg Den 11. julI. 

sidsTe frisT iNdeN soMMerlukNiNg for besTilliNg af skiNdforskud, 

Hvalpeforskud og udbeTaliNg fra depoNeriNgskoNTi 

fredag 15. juli proMpT-dag - baNkoverfØrsel af aukTioNsproveNu – juNi-aukTioNeN 

Tirsdag 9. augusT iNdleveriNg af soMMerskiNd (alle MiNkTyper) og kaNiNer 

I øvrigt henviser vi til brevet med vejledning, som er lagt i e-Arkiv sidst i maj. 

Avlere, der har ønsket at modtage post, har fået brevet tilsendt i maj. 


avlerBesøG UnDer 

sePTeMBeraUkTIOnen 2011 

Besøg er forbeholdt de aktive medlemmer af foreningen, som altid er velkomne til at 

besøge Kopenhagen Fur på salgsdagene. 

Under september-auktionen vil der blive indrettet Avlerrestaurant i Østkantinen. 

Rundvisninger vil blive arrangeret efter behov og annonceres på informationstavlen 

i Avlerrestauranten. 

Du skal være tilmeldt i forvejen for at kunne besøge auktionshuset. Som medlem 

er du velkommen til at tage op til tre gæster med, dvs. at du som maksimum kan tilmelde 

fire personer i alt. 

Kontakt os derfor senest onsdag den 7. september, hvis du kommer på besøg. 

Tilmelding kan ske via internettet www.kopenhagenfur.com eller på tlf. 43 26 12 55. 

Du skal ved tilmelding oplyse: 

• Dit kontonummer 

• Hvilket tidspunkt du kommer 

• Hvor mange personer der kommer 

• Ønske om avlerkatalog 

• Du kan også bestille hotelovernatning i forbindelse med dit besøg. Dette er dog 

med det forbehold, at der er ledige værelser, når du bestiller. Giv os derfor besked 

i god tid inden auktionen. 

Bekræftelse på tilmelding til besøg 

Alle avlere, der har tilmeldt sig, vil inden auktionen modtage et brev med bekræftelse 

på auktionsbesøget samt en vejledning om parkering, indgang etc. Der fremsendes 

et brev pr. kontonr. Dette brev skal medbringes til Kopenhagen Fur, hvor det 

afleveres ved ankomsten. 

ejerskifTe eller ÆNdreT 

selskabsforM pÅ farMeN 

Hvis du har ændret ejerforholdet på din farm (fået nyt SE-nr. hos Skat), skal du 

samtidig have ændret dit aftaleforhold med Kopenhagen Fur. Du skal i den anledning 

have oprettet en ny konto hos Kopenhagen Fur, og dit medlemskab af 

foreningen skal overflyttes fra det ’gamle’ kontonr. 

Bemærk, at såfremt du har ændret selskabsform, skal du ikke besvare skemaet 

med forventet indlevering, men kontakte Avlerservice, så vi undgår at producere 

taloner, som du ikke får brug for. Du vil, så snart der er oprettet en ny 

konto, modtage et nyt spørgeskema, så der kan produceres taloner med dette 

kontonr. til sæsonen 2011/2012. 

slUT MeD 

aD vIserInG 

aF Bank 

OverFørsler 

Fra JUlI 2011 

I forbindelse med bankoverførsler 

har Kopenhagen Fur i en årrække 

betalt for, at der altid bliver fremsendt 

brev fra avlers pengeinstitut 

med information om det beløb, 

der er blevet overført. Da langt 

de fleste avlere i dag benytter 

Netbank og FarmCockpit, kan de 

samme oplysninger om udbetalinger 

og bankoverførsler findes der. 

Desuden tilbyder mange banker 

en sms-service, så der sendes en 

sms, hver gang der sker overførsel 

til bankkontoen. 

UDBeTalInGer Fra 

kOPenHaGen FUr I 

sOMMer PerIODen 

Bemærk venligst, at Kopenhagen 

Fur ikke foretager udbetalinger af 

hvalpeforskud, skindforskud samt 

fra deponeringskonti i perioden 

fra 14. juli til og med 1. august. 

Hvis du ønsker udbetalinger inden 

sommerlukningen, SkAl vi have 

din besked SeneST tirsdag den 

12. juli. 

Nr. 5. juNi 2011 65

UDMelDelse aF FOrenInGen 

Hvis du er ophørt med pelsdyravl i 2010/2011 og ønsker at blive udmeldt af 

foreningen, skal du indsende din udmeldelse til Dansk Pelsdyravlerforening 

senest den 31. juli 2011. 

Vi får ofte stillet spørgsmål om reglerne for medlemskab og udmeldelse i forbindelse 

med ophør, og derfor har du nedenfor mulighed for at se svar på de 

oftest stillede spørgsmål: 

• Når du udmelder dig, gælder dette både medlemskabet i Landsdelsforeningen 

(SP, NP, MP eller FSP) og Dansk Pelsdyravlerforening (DP). 

• Du er altid medlem et helt regnskabsår ad gangen, og derfor vil en udmeldelse 

på nuværende tidspunkt først træde i kraft den 1. november 2011. 

• Hvis du også er medlem af en lokalforening, skal du selv rette henvendelse 

direkte til lokalforeningen for at blive meldt ud der. 

• Du behøver ikke at stå som medlem, blot fordi du har usolgte skind tilbage 

på Kopenhagen Fur. De skind, du indleverer til salg, mens du er aktivt medlem, 

vil altid blive solgt som ”medlemsskind”. 

• Hvis du i forbindelse med udmeldelsen ønsker at fortsætte som passivt 

medlem, kan du skrive dette på din udmeldelse. Kontingentet for at være 

passivt medlem oplyses hos landsdelsforeningerne. Som passivt medlem vil 

du fortsat modtage bladet Dansk Pelsdyravl. 

• Hvis du fortsat ønsker at modtage Dansk Pelsdyravl efter din udmeldelse, 

kan du vælge et løsabonnement, som p.t. koster kr. 537,50 inkl. moms og 

porto for et år. 

• Har du spørgsmål i forbindelse med dit medlemskab eller udmeldelse af foreningen, 

er du velkommen til at kontakte Avlerservice. 

analyse aF 

savsMUlD 

eFTerÅreT 

2010 

Der er hen over efteråret 2010 ta- 

get 68 stikprøver af det savsmuld, 

der er på markedet til danske pelsdyravlere. 

Prøverne er blevet sendt 

til Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og 

forskningscenters analyselaboratorium 

i Holstebro, som har analyseret 

prøverne for bakterier, gær, 

skimmel, støv og vandprocent. Det 

er glædeligt, at alle produkter overholdt 

de fastsatte grænseværdier, 

dog var Valløs støvprocenter for 

høje, hvilket er blevet påtalt. 

Der vil i årene fremover fortsat 

være fokus på indeklimaet på pelserierne 

og på Kopenhagen Fur. 

Derfor er vi glade for det gode 

samarbejde, Kopenhagen Fur har 

med firmaer omkring kontrol af 

savsmuld. Vi har sammen udarbejdet 

nogle stramme grænseværdier, 

der gerne skulle komme pelsdyravlere 

og ansatte på pelserier 

og på Kopenhagen Fur til gode i 

fremtiden. 

Dansk Træmel 

Jasopels 

R2 Farm Partner A/S 

Bo Nielsen Filtech A/S 

Vallø 

Disse firmaer er tilmeldt kontrollen 

igen til den kommende sæson. De 

enkelte analyseresultater kan ses 

på Kopenhagen Furs hjemmeside 

under Farm/Pelsning/Savsmuld. 

Stig Reinhold og Martin Fogtmann 


TesT aF vaccIner 

Som tidligere bebudet, har der nu været 

foretaget test af udvalgte vacciner fra 

henholdsvis Nordvacc og United. I Holland 

har man vaccineret 8 mink med Endivac 

(United Vaccines, USA) og 8 mink 

med Febrivac DE (Nordvacc Läkemedel) 

for at undersøge, om der var forskel på 

de to vacciners evne til at inducere dannelse 

af antistoffer mod henholdsvis 

hvalpesyge og virusenteritis. 

Der blev udtaget blodprøver på hver 

mink på vaccinationstidspunktet og 

igen tre uger senere. Blodprøverne 

AFDelInger 

DIAgnoSTIk 

Tlf. 43 26 10 01 

Mail: 

lab@kopenhagenfur.com 

blev undersøgt for antistoffer mod 

hvalpesyge med en såkaldt serumneutralisationstest 

(SN) på Statens Institut 

for Virusforskning, Lindholm, og for 

antistoffer mod virusenteritis (ELISAtest) 

på Kopenhagen Diagnostik (tidl. 

Dansk Pelsdyrlaboratorium), Glostrup. 

Begge producenter blev forelagt et 

artikeludkast baseret på resultater fra 

undersøgelsen med henblik på evt. 

kommentering. Dette har desværre 

bevirket, at Nordvacc kraftigt har 

opfordret os til ikke at offentliggøre 

uge 27 

Mandag 

4. juli- 

Fredag 

8. juli 

Telefonvagtmandagtorsdag 

fra 

kl. 8-14 

fredag 

lukket 

uge 28 

Mandag 

11. juli- 

Fredag 

15. juli 


fra 

kl. 8-14 

fredag 

lukket 

uge 29 

Mandag 

18. juli- 

Fredag 

22. juli 


fra 

kl. 8-14 

fredag 

lukket 

uge 30 

Mandag 

25. juli- 

Fredag 

29. juli 

Alle 

afdelinger 

lukket 

artiklen, da den efter deres opfattelse 

vil være i strid med reklamereglerne 

for lægemidler samt markedsføringsloven. 

Nordvacc har derfor bedt deres 

advokat om at gå videre med sagen, 

herunder om nødvendigt rejse sag ved 

domstolene. United har ikke modsat sig 

en offentliggørelse af undersøgelsen. 

Vi har på den baggrund valgt ikke 

at publicere resultaterne af vaccinetesten, 

før de juridiske aspekter 

omkring offentliggørelsen af forsøgsresultaterne 

er klarlagt. 

kOPenHaGen FUrs ÅBnInGsTIDer I sOMMerPerIODen 

Kopenhagen Fur ønsker at samle medarbejdernes ferie så meget som muligt i sommerperioden. Imidlertid vil der alligevel i det 

meste af ferieperioden være vagt ved telefonen både i Diagnostik, Hotline og Avlerservice. 

I skemaet nedenfor kan du se telefonnumre og de tidspunkter, hvor der vil være vagt ved telefonen. 

Ved pressehenvendelser kan Informationsafdelingen altid kontaktes på tlf. 22 68 09 32. Ved evt. akut sygdom på farmen kan 

Diagnostik kontaktes på tlf. 40 70 04 18. 

AvlerServIce 

Tlf. 43 26 12 55 

Mail: 

farmerservice@kopenhagenfur.com 

HoTlIne 

Tlf. 43 26 12 00 

Mail: 

hotline@kopenhagenfur.com 

Kopenhagen Fur holder desuden lukket fredag den 1. juli og 26. august 

Avler- 

service 

og 

Hotline 

lukket 

uge 31 

Mandag 

1. august- 

Fredag 

5. august 

Diagnostik 

lukket 


fra 

kl. 8-14 

fredag 

lukket 

Hotline 

lukket 

uge 32 

Mandag 

8. august- 

Fredag 

12. august 


fra 

kl. 8-14 

fredag 

lukket 

Hotline 

lukket 

uge 33 

Mandag 

15. august- 

Fredag 

19. august 


fra 

kl. 8-14 

fredag 

lukket 

Nr. 5. juNi 2011 67

avlsDyr 

udsætter-tæver sælges 

Store gode Wildmink/Mahogany 

med høj velvetprocent. 

Steen Steiner Petersen. 

Tlf. 2243 3703 el. 7525 1031 

3.000 Brown avlshvalpe 

sælges 

Hvalpene sælges kun pga. stort 

hvalpe-gns. Det er store og stærke 

hvalpe, som får afregning over gns. 

Stammen kommer fra nogle af de bedste 

avlere i DK. Kan evt. leveres. 

Tlf. 4056 0282 

købes 

Goldtæver/udsættertæver 

kontakt 2034 6308 

Sælges 

Hvalpe, Blackcross cygot h/t samt 

Safircross, silvercross, Pearlcross, 

Palomimocross. Dyre-ne udtages 

blandt 16.000 crosshvalpe og kan alle 

bruges til videre avl. Meget høj pris og 

hvalpegennemsnit. 

Henning Schøtt, 4068 0110 

Sælges 

5.000 hvalpe sælges i typerne Silver/ 

Brown/Hvid. Tlf. 2460 0889 

Avlshvalpe sælges 

6.000stk i flere typer, velvetpct. 88> 

96 UUr Mink/Ib. 

4041 8002 

Hvalpe sælges 

3.500 hvalpe sælges i type Wild el. 

Maho. lindknud Mink. 

jan Hygum olsen 4028 3885 

3.000 minkhvalpe sælges 

I typerne Hvide, Brown, Silver, Mahogany, 

Black US, pga. for højt gennemsnit, 

velvet 75-93 pct. alt efter type. 

Thomas pedersen, Sønderby Mink, 

mobil 4052 1304 

Sælges 

4.000 Brown/Glow-minkhvalpe sælges. 

Bent østergaard ringkøbing. 

Tlf. 2342 5183 / 9734 6083 

Sælges 

Store, gode udsætter tæver i alle typer. 

ring 2536 1988 

Sælges 

Goldtæver i alle typer sælges. 

kontakt 2536 1988 

køB OG salG 

Mink-ovenlYSplADer 

Kortbrædder – rygningsbrædder – 

spærtræ – høvlet minklægter – eternit 

m.m. haves på lager til billige priser. 

Levering/afhentning efter aftale. 

Minkkort m.v. 

Levering af alle former for minkkort, 

burnumre, farmjournaler m.v. 

BHM Tryk, Høgevej 5, 6705 esbjerg ø. 

Tlf. 75142811 

Minkfodersiloer i 

rustfrit stål 

beklædt med plastbelagte stålplader, 

med eller uden sprinkleranlæg. Stor 

aftapningsåbning. Størrelse fra 

2.500-14.000 liter. Trapper og 

gangbroer efter ønske. 

Bent lauritsen Maskinfabrik 

Holstebro 97402100. Fax 96102106. 

Se mere på www.Bentlauritsen.dk 

Mc Fodermaskiner 

Salg af nye og brugte fodermaskiner. 

Reparation & service af alle mærker. 

Bent lauritsen Maskinfabrik 

Holstebro 97402100 Fax 96102106 

Se mere på www.Bentlauritsen.dk 

ovenlysplader 

60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 25,- 

Minkklodser pr. stk. kr. 33,-. 

45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 5,95. 

Træ til minkhaller – til fantasipris. 

Levering/afhentning – efter aftale. 

Aulumgård A/S Aulum – 9641 2100. 

købes 

Skrabemaskine Jasop med store 

stokke XL. 4078 5832. 

Sælges 

Gamle tæver i Wild og Mahogany sælges 

med høj prisindeks og hvalperesultat. 

Se Hitlisten. Tlf. 2267 7838 

Sælges 

Almtoft fodermaskine 1.000 kg med 

mixer. Tlf. 2067 9121 

Fodermaskine sælges 

Ældre MC med nyere dieselmotor ombygget 

med aflivningskasse 2.500 kr. 

Henvendelse på 4081 5094 

Sælges 

FIX 2 tail m/ 3 stk tørekasser m/hantaner 

(ny model). 2 stk tørekasser m/tævetaner. 

1 stk tø-rekasse uden taner. 

Samlet pris kr. 185.000. 

www.minkpapir.dk 

vandningsanlæg 

Forelco-anlæg til 1.000 tæver sælges. 

Tlf. 2243 7048 

DIverse 

rengøring af A-farme 

• Hvalpenet 

• Taner 

Fast pris gives. 

Arndal rengøring ApS 

v/Michael Arndal 

Karen Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande 

9731 2664 – 4018 2664 

call just to fix it 

Reparation af tørreanlæg. 

Tlf. 4072 7042 

køb/salg og vurdering 

af landbrugsejendomme og minkfarme. 

20 års erfaring i branchen. 

IkAST ejenDoMScenTer 

Statsautoriseret ejendomsmægler 

gunnar jensen 

Tlf. 9715 5344 – Fax. 9725 2144. 

Bogføring 

Moms, skatteregnskab, nøgletal, budgetter 

og rådgivning tilbydes. Se vores 

hjemmeside www.revisorgade.dk eller 

ring på tlf. 7511 6988. 

Søren Gade, reg. Revisor, Guldager. 

Alt forfalden arbejde 

udføres på farmen 

Blodprøver, vaccinering, opsætning 

og nedtagning af haller, opsætning 

af gyllerender, udskiftning af bure og 

redekasser, støbning af gange i haller, 

udskiftning af ovenlys-plader og tagplader 

samt alt i rep. og andet arbejde 

udføres. Tilbud gives gerne. Vi kommer 

over hele landet. 

Tlf. 5240 0054 / 2170 9662 

Blodprøver og 

vaccinationer 

Udføres samt alt forfaldende arbejde 

med mink. Kører i hele landet. 

Mink Service kontakt: 

9748 4874/2331 0381, 

gudumhusvej 1, 7600 Struer 

Hvalpe modtages 

i pension 

Farmen er beliggende ved Holbæk. 

jens ole Dilling Hansen. 

4678 7057 / 2217 7075 

MInkFarMe 

PelsnInG 

kvalitetspelsning af mink 

Hel el. delvis pelsning i kontrolleret og 

moderne pelseri af høj kvalitet. Mange 

års erfaring. udhede minkfarm v/ 

Vagn og Søren Vandborg, Paradisvej 

3, 6990 Ulfborg Tlf. 4093 2579. 

Seriøs kvalitetspelsning 

af mink fra kontrolleret pelseri. 

Hel- eller delvis. 

Mange års erfaring. 

Dalsgaard pels v /Anders jensen 

www.dalsgaarden.com 

Dalgsgaardvej 27, 9293 kongerslev 

Tlf. 4054 3319. 

pelsning af mink 

Mange års erfaring med pelsning 

af mink. Ring og hør nærmere. 

Solhjem pelsdyrfarm, v/Kaj og Peter 

Sørensen, Raundrupvej 1, Tornby, 

9850 Hirtshals, Tlf. 2082 7235. 

pelsning tilbydes 

Hel eller delvis pelsning tilbydes i moderne 

kvalitetssikret pelseri. Henvendelse: 

jens ole Dilling Hansen 

4678 7057 / 2217 7075. 

pelsning udføres 

Kvalitets-pelsning på Kopenhagen Furcertificeret 

pelseri tilbydes. Ring og få 

en snak om, hvad vi kan gøre for dig. 

primdahl Mink I/S Holstebro, 

tlf. 2140 2142 – 2161 6981 

Minkfarm 

Med totalrenoveret stuehus beliggende 14 km syd for Holstebro sælges. 

Tilladelse til 1.300 avlstæver. 

Henvendelse: 2172 8700 

gylleanlæg 

– der bare virker 

Komplet vacumsystem 

Vi laver også bagskyl og reparation 

af alle slags pumper. 

Tlf. 21 25 62 64 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


E-mail: 677@edc.dk www.edc.dk 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi får mange henvendelser fra købere til 

minkfarme over hele landet 

– i alle størrelser – med eller uden avlsdyr. 

Storegade 12 • 6753 Agerbæk Telefon 7519 6333 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Råhus til mink 

Udføres som totalbyg 

fra 500 kr. pr. m2. 

Pris incl.: 

Stålspær. 

Fuldstøbt rand-fundament. 

Celleplader på sider. 

El-ledhejseport. 

Tagrender i stål. 

Ring: 

31 24 15 36 - Martin 

31 13 97 58 - Lars 

selvbyg medbyg total-byg www.SydjyskStaalbyg.dk 

TVIS MINK | FARMSERVICE 

l Aut. transport af mink l Blodprøver l Vaccination 

l Pelsning l Alt forefaldent farmarbejde 

Vi garanterer korrekt håndtering af dine mink /skind. 

Kontakt venligst Poul M. Aldershvile, Tvis Mink. 

Indbyggede stålwirer beskytter mod 

korrosion 

100% tætte samlinger med tætnings- tætnings- 

lister af syntetisk gummi 

Op til 7000 m m3 • 

• 

• 

• 10 års garanti 

Minkbure 

Vendbare bure. Bure med rf. Bund. 

Bure i 2 etager. Topcylinderbure. 

www.medana-as.dk 

tlf. 7565 0211 

redekasser 

Avlskasser med og uden ruser. Delvis 

samlet eller helt samlet. 


tlf. 7565 0211 

Hvide Sande Tagrens 

er også vestjysk Minkrens 

– Rengøring af minkhaller 

– Rengøring af hvalpenet 

– Desinfektion af minkhaller 

– Salg af desinfektionsvæske 

– Uforbindende tilbud gives 

– Vi kører over hele landet 

palle jensen 

Mamrelund 1 A 

6960 Hvide Sande 

9731 2142 – 4029 4456 

Billig reparationstråd 

Reparationstråd i mange kvaliteter. 

Kraftige ruser, usamlet eller samlet, 

forlåger, bundlåger, bundtråd, fodertråd 

samt rammer og beslag. Alt 

fremstilles efter mål uden merpris. 


tlf. 7565 0211 

Morrevej 1 A, Tvis, 7500 Holstebro 

97 43 56 59 / 21 63 25 62 

tvismink@mail.dk 

Professionel håndværk siden 1980 

• PVC-overdækning 

• Store betjeningsåbninger op 2x5 m 

• Gennemprøvet produkt – 20 års 

erfaring 

• 10 års garanti 

TLF. 9687 5800 • FAX 9687 5858 

A-CONSULT AGRO A/S 

Fabriksvej 8, V.Lyby · DK-7800 Skive · www.aconsult.dk 

STÅlTrApeZplADer 

Tag/væg til lavpris 

fra .................. 

AGRI·TANK 

Plastisol – Prelaq Nova – Polyester 

& Galvaniseret 

Den populære teglstensprofil i stål 

– udseende som tegl 

(fås i fix-mål) 

NYHED!!! 

Stålplade med udseende som eternit 

(fås i fix-mål) 

RING OG FÅ ET GODT TILBUD! 

H.p. STÅlTAg aps 

8662 3705 . 2072 6601 . Fax 8662 3805 

hp@hp-staaltag.dk · www.hp-staaltag.dk 

køb og salg af brugt udstyr 

Beton hegn til farm og industri 

Tagplader B5 grå 125 x 112 cm. 

pris fra 75,jM 

Farmsalg – 75 78 19 22 

www.jm-farmsalg.dk 

Nr. 5. juNi 2011 69 

35,- 

køB-SAlg-vurDerIng 

af alt til mink. 

opstilling og flytning af minkhaller 

SønDerlunD FArMServIce 

Tlf. 9747 3530 – 2094 3531 

Se vores hjemmeside: 

www.soender-lund.dk

Dansk 

PelsDyravl 

NÆsTe NuMMer af bladeT udkoMMer 

FreDaG Den 23. sePTeMBer 2011 

FarMerDaG & 

TeMaDaG OM PelsnInG 

Fredag den 26. august 2011 – kl. 9.30 – 16.00 

Hal e, Messecenter Herning 

Pelsningsfirmaerne vil løbende gennem dagen demonstrere 

pelsningsudstyr. De udstillede maskiner har alle 

brugsvejledning/manual. 

Som noget nyt vil det være muligt at prøvekøre 

minilæssere på et afspærret område. 

Kopenhagen Fur er vært ved en frokostbuffet kl. 12.00 – 

13.30 i restaurant Merkur i hovedbygningen. Der udleveres 

spisebilletter ved indgangen. 

Kopenhagen Fur, Rådgivning og Diagnostik vil være på ud- 

stillingen. 

Der er parkering ved Vardevej. 

udstillere 

A. FLENSBORG, Herning Maskinfabrik A/S 

Almtoft Smede 

Brogaard Mink 

Columbus Aqua A/S 

Hedenstedgruppen 

Kopenhagen Fur 

Multione Danmark ApS 

2M – Group 

Maach Technic A/S 

Sorring Maskinhandel 

Specialbutikken 

Tved Maskinbyg 

Filtech A/S 

Dansk Mink Papir A/S 

Jasopels A/S 

Gjøl Vakuum-Anlæg A/S 

Firmaer der ønsker at udstille, kan tilmelde sig hurtigst 

muligt til Mette Mellergaard på mem@vfl.dk eller 

tlf. 8740 5231. 

akTUel MInkFOrsknInG 

PÅ TeMaDaG 

Tirsdag den 20. september på Forskningscenter Foulum, 

Aarhus universitet 

Traditionen tro holdes der tredje tirsdag i september 

Temadag på Forskningscenter Foulum. Temadagen har 

fokus på præsentation af aktuel forskning i mink og minkproduktion. 

Temadagen vil bringe nyheder inden for en 

bred vifte af emner af relevans for minkproduktionen. 

Detaljeret program og detaljer for tilmelding følger senere, 

men sæt kryds i kalenderen for en dag fyldt med nyt fra 

forskningen. 

Mc FUrTUr 2011 

kom og vær med til en hyggelig Mc-weekend 

2.-4. september 2011 

Turen går i år til det sydjyske. 

Vi mødes fredag sidst på eftermiddagen og spiser fælles 

aftensmad. Lørdag er der køretur i området, og vi slutter 

dagen med måltid fra grillen. Søndag er der morgenmad og 

bagefter afrejse. 

Du kan tilmelde dig og høre mere om arrangementet hos: 

Peter Storm, lotus@bbsyd.dk, 4073 3065 

Kurt Nielsen, kurtbente@dbmail.dk, 2165 2909 

Tilmelding senest d. 10. juli. 

TransPOrTkUrsUs OkTOBer 2011 

For lovligt at må transportere pelsdyr mere end 50 km, 

skal man have gennemført et transportkursus og modtaget 

kursusbevis. Det er vigtigt, at man har et kursusbevis, inden 

transporten foretages, da det ellers kan udløse en stor 

bøde. Videncentret for Landbrug, Pelsdyr er godkendt til at 

gennemføre kurset for pelsdyravlere og efterfølgende udstede 

kursusbevis til deltagerne. 

Næste transportkursus holdes på Videncentret for Land- 

brug, Agro Food Park 15, 8200 Skejby, Århus N 

den 13. oktober 2011 kl. 9.00 – 15.30 

Der kræves minimum 10 deltagere pr. sted for at kurset 

afholdes. Pris pr. deltager kr. 1000,- 

Seneste tilmelding den 6. oktober 2011 til sekretær 

Mette Mellergaard på tlf. 8740 5231 eller mem@vfl.dk 


TRYKLUFT 

Træt af tyveri på din minkfarm? 

Mikrobølgehegn er din nye sikkerhed mod hærværk og tyveri på din minkfarm. 

Detektoren er beregnet til at detektere bevægelser af mennesker. Det vil sige at den er 

modstandsdygtig over for miljøpåvirkninger og mindre dyr som fugle, katte og mink. 

Hegnet laver et overvågningsfelt på 3x3 m. (hxb) og 200m. i længden. Det kan tilkobles 

dit eksisterende alarmanlæg, eller der kan opsættes et trådløst anlæg med GSM 

sender. Der behøves derfor ikke at være alarm eller telefon på farmen. 

Få en uforpligtende aftale med vores sikringskonsulent på telefon: 

27 100 715 eller 96 214 200. 

Beholdermonteret skruekompressor 

med indbygget køletørrer 

Specialpris 

29.995,- +moms 

OBS! 

kun få stk. til 

denne pris! 

Komplet trykluftcentral 

klar til drift. 

Sikrer kontinueret 

kvalitetsluft til den 

krævende produktion. 

En investering 

for at sikre 

dine værdier. 

TRYKLUFT 

Atlas Copco GX 5 FF 

7,5 HK - 10,0 bar - 600 ltr. 

luft pr. minut. - 200 ltr. tank. 

Skive Trykluft Center 

Tlf. 9752 6220 · www.skive-trykluft.dk 

GRUNDLAGT 1975 

Bliver dine skind 

behandlet bedst muligt? 

Hvordan sikrer du dig, at dine skind bliver mest værd ! 

- Brug Danpels.dk - Danmarks kvalitetsbevidste pelseri... 

Husk pelsning 

af goldtæver 

7 

Pumpestationer 

Vandvarmere 

ERO drikkeventiler 

Tilbehør 

Kontakt Lars Johnsen 

Tlf. +45 7531 0936 

Mobil +45 2033 0936 

Email lbj@lbj.dk 

- frostfri siden 1998 

Energibesparende drikkevandsanlæg 

3 

www.thermofarm.dk 

www.lbj.dk 

DK-7100 Vejle 

v/Volbæk Mink AApS S· AAggersundvej d j16 

· DK-9600 Aars 

Tlf. +45 98 65 89 00 · www.danpels.dk 

electronic 

Nr. 5. juNi 2011 71 

TOTAL LØSNINGER TIL PELSDYRFARME 

• HALLER 

• MINKBURE 

• GYLLEANLÆG 

• VANDINGSANLÆG 

• AUTOMATISK UDMUGNING 

GVA Gruppen • Drøvten 44 • Gjøl • DK 9440 Aabybro 

Tlf. +45 98 27 73 00 • info@gva.dk • www.gva.dk

MASKINEL MAGASINPOST ID-NR.: 42383: 

ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: 43261061 

Nu kan du få dig en 

hurtig skraber 

Jasopels præsenterer 

den første skraber med 

støddæmpning 

Alting skal helst blive bedre, billigere og hurtigere. Og 

kunne man komme sovende til en større indtjening, ville 

det jo ikke være så ringe endda. Det sidste kan vi ikke love, 

men måske kan vi få dig til at drømme om en ny skraber. 

Jasopels har videreudviklet Skrabe Automat XL med 

variabel stokhastighed på 4 zoner, så det nu er den 

hurtigste på markedet. Og som den første har den 

støddæmpning, så rullerne bliver holdt på plads og giver 

et langt mere præcist skrab af alle skind.Dermed bliver 

skindene mere smidige og nemmere at strække op i 

størrelse. Og det kan jo ses på salgsprisen! 

Kan det betale sig at skifte nu ..? 

Ring eller skriv til Jasopels allerede i dag – tlf. 98 42 05 66, 

email info@jasopels.dk - og fi nd ud af, om det kan betale 

sig at udskifte din nuværende skraber. Det kunne jo 

være temmelig fordelagtigt, hvis det kunne få din farm 

op i yderligere omdrejninger! 

Jasopels A/S - Fabriksvej 19 - 7441 Bording - Telefon: 98 42 05 66 - www.jasopels.dk - e-mail info@jasopels.dk

DANSK PELSDYRAVL - Kopenhagen Fur

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?